11.12.2012 Views

Rektor Linda Nielsen Københavns Universitet Nørregade 10 1017 ...

Rektor Linda Nielsen Københavns Universitet Nørregade 10 1017 ...

Rektor Linda Nielsen Københavns Universitet Nørregade 10 1017 ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />

KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />

<strong>Rektor</strong><br />

<strong>Linda</strong> <strong>Nielsen</strong><br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

<strong>Nørregade</strong> <strong>10</strong><br />

<strong>10</strong>17 København K.<br />

Vedr. Kernefelter i dansk forskning<br />

Kære <strong>Linda</strong><br />

Hermed fremsendes DnF’s bidrag til øvelsen med at identificere kernefelter i<br />

dansk forskning. Der kan siges meget om konceptets validitet, men vi har loyalt<br />

prøvet at følge retningslinierne udstukket af Danmarks forskningspolitiske<br />

Råd (DfR). Selve definitionen af et kernefelt er noget uklar hvilket giver fortolkningsmuligheder<br />

bl.a. hvad angår afgrænsningen af kernefelterne. Fakultetet<br />

har valgt at pege på relativt små kernefelter, som samlet dækker omkring en<br />

tredjedel af VIP’erne og halvdelen af ph.d.’erne.<br />

På grund af Fakultetets størrelse er hovedparten af arbejdet med at definere<br />

kernefelterne foregået på institutniveau. Processen indledtes med to institutledermøder<br />

(d. 14. og d. 28. juni) og afsluttedes med et institutledermøde (d. 9.<br />

august). Fakultetet udmeldte det antal kernefelter, man forventede fra de enkelte<br />

institutter – 1 kernefelt pr. 25 VIP incl. ph.d.-studerende – baseret på data fra<br />

ØSS for 2004. På de første institutledermøder identificerede man potentielle<br />

tværgående kernefelter.<br />

I alt 33 kernefelter er indmeldt, heraf 6 tværgående, fordelt på 22 nuværende<br />

og 11 spirende kernefelter. Det er naturligvis et definitionsspørgsmål hvorvidt<br />

et kernefelt er nuværende eller spirende. I de enkelte tilfælde, hvor kernefeltet<br />

har ligget i grænsefeltet mellem de to, har undertegnede foretaget vurderingen.<br />

Efter <strong>Rektor</strong>s ønske er antallet ca. det dobbelte af hvad der skal indmeldes til<br />

DfR. I brev af 3. juni 2005 beder <strong>Rektor</strong> om Fakulteternes vejledning om hvilke<br />

kernefelter der skal indmeldes. På institutledermødet d. 9. august udtrykte<br />

flere institutledere, at det havde været en vanskelig proces, og at man i processen<br />

ikke havde været tilstrækkeligt opmærksom på, at der skulle ske en prioritering<br />

senere. Den endelige prioritering er derfor foretaget af undertegnede.<br />

Som følge af diskussion til ledelsesteammøde den 17. august 2005 er der efterfølgende<br />

byttet om på kernefelterne ”Biokompleksitet” og ”Klima og is”. Det<br />

må ikke opfattes som en faglig nedprioritering, men alene en beslutning om at<br />

24. AUGUST 2005<br />

KST. DEKAN<br />

ØSTER VOLDGADE 3<br />

1350 KØBENHAVN K.<br />

TLF 35 32 42 00<br />

DIR 35 32 42 12<br />

FAX 35 32 42 20<br />

nic@kiku.dk<br />

www.nat.ku.dk<br />

REF: FMN/mb<br />

Sag: 501-502-28/05<br />

Bedes oplyst ved henv.


sætte fokus på klima-området. Antallet af fakultetets indmeldte nuværende<br />

kernefelter er derfor øget med et, og tilsvarende er antallet af spirende kernefelter<br />

faldet med et.<br />

I bilag 1 er listet emnerne for 17 kernefelter (<strong>10</strong> nuværende og 7 spirende) som<br />

indstilles til fremsendelse til DfR.<br />

I bilag 2 er listet emnerne for de resterende 16 kernefelter.<br />

Det er mig magtpåliggende at påpege, at de to grupperinger ikke er en opdeling<br />

i 1. og 2. klasse, og at der sagtens kan være kernefelter i gruppe 2, der er ”bedre”<br />

end kernefelter i gruppe 1, ligesom der kan være fremragende områder, der<br />

slet ikke figurerer i nogen af grupperne. Opdelingen er bl.a. påvirket af et ønske<br />

om faglig spredning og en passende fordeling mellem spirende og nuværende<br />

kernefelter.<br />

Med venlig hilsen<br />

Flemming M. Nicolaisen<br />

Kst. dekan<br />

24. AUGUST 2005<br />

SIDE 2 AF 2


Bilag 1 Kernefelter i dansk forskning ved DnF , KU.<br />

(K= nuværende kernefelt, S= Spirende)<br />

Dynamiske stokastiske modeller (Stokastiske processer og deres anvendelser) (K)<br />

Funktionelle Molekyler (S)<br />

Klima og Is (K)<br />

Kosmologi og astro-partikelfysik (S)<br />

Kvanteoptik og kvanteinformation (K)<br />

Cancer-biology, integrating nanotechnology, molecular biology and medicine S<br />

Fra genomstruktur til cellefunktion (K)<br />

Sedimentære bassiners Dynamik (K)<br />

Kulstofkredsløbet i bio-geosfæren (K)<br />

Dynamic Computing (S)<br />

Muskelfysiologi og Motorisk kontrol (K)<br />

Mikrobiel Biokompleksitet (S)<br />

Funktionel og evolutionær genomforskning (Functional and Evolutionary Genomics) (S)<br />

Integrerede økosystemer og global change (K)<br />

Områder på tværs af institutter:<br />

Nanoscience og nanoteknologi (K)<br />

Proteinvidenskab (K)<br />

Nye anvendelser af røntgenstråling (S)


Bilag 2 – øvrige input til kernefelter i dansk forskning ved DnF , KU.<br />

(K= nuværende kernefelt, S= Spirende)<br />

Ny geometri (Non-Commutative Geometry) (K)<br />

Atmosfærisk og analytisk kemi. (K)<br />

Planeternes dannelse, struktur og udvikling (S)<br />

Fundamentale naturkræfter (K)<br />

Biokompleksitet (S)<br />

Fysiologisk regulation og kommunikation (K)<br />

Evolution of the Earth’s Crust-mantle System (K)<br />

Land System Science (S)<br />

Coastal, Estuarine and Marine Science (K)<br />

Distribuerede Software (K)<br />

Livets opståen og udvikling (K)<br />

Social evolution (K)<br />

Biodiversitet og kompleksitet i akvatiske økosystemer (K)<br />

Områder på tværs af institutter mv.:<br />

Scientific-Grid Computing (K)<br />

Vandressourcer (S)<br />

Krop, Idræt, Kultur i samfund under forandring (K)


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Institut for Matematiske Fag, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Michael Sørensen<br />

A.3 Tlf.: 3532 0680<br />

A.4 E-mail: michael@math.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Dynamiske stokastiske modeller (Stokastiske processer og deres<br />

anvendelser)<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): x<br />

A.6 Faglig fokus:<br />

Mange dynamiske fænomener udvikler sig med et væsentligt element af tilfældighed.<br />

Eksempler er aktiekurser, makroøkonomiske størrelser som renten og trafikken til en<br />

internetserver. Sådanne fænomener man modelleres matematisk og analyseres ved hjælp<br />

af stokastiske processer. Kernefeltet undersøger denne type modeller teoretisk, udvikler<br />

statistiske metoder til at analyse data vedrørende dynamiske fænomener og benytter<br />

stokastiske processer til at løse en række praktiske problemer. Såvel den matematiske<br />

analyse af disse modeller som deres mange anvendelser rejser problemer af stor<br />

forskningsmæssig interesse.<br />

A.7 Forskerskoler m.v. Der deltages i Forskerskolen for Matematik og Anvendelser<br />

samt i Forskerskolen for Biostatistik.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

4 professorer, 2 lektorer og 2 adjunkter (årsværk)<br />

B.2 Antal ph.d.er: 7 (årsværk)<br />

B.3 Samlet budget: 8 mill. Kr.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 39<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Det gennemsnitlige antal citationer per artikel fra perioden 1995 – 2004 for kernefeltet er<br />

ifølge ISI Web of Science 6,7. Det kan nævnes, at Det Naturvidenskabelige Fakultet i en<br />

undersøgelse i 2002 fandt, at der på et typisk dansk matematik institut er 2,6 citationer per<br />

artikel, mens et typisk EU matematik institut har 2,1 citationer per artikel.<br />

Da en del af de publicerede artikler slet ikke forekommer i databasen ISI Web of Science,<br />

kan det til uddybning tilføjes, at kernefeltet tilhører den internationale top. En tilsvarende<br />

bred ekspertise på området findes næppe mange steder i verden. To deltagere i gruppen er<br />

associate editors ved et af de førende tidsskrifter på området, ligesom medarbejdere i<br />

gruppen jævnligt inviteres til at holde foredrag ved internationale konferencer.<br />

Dok-id. 354956


C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Medarbejdere under kernefeltet samarbejder løbende med finansielle virksomheder blandt<br />

andet om at analysere komplicerede finansielle instrumenter.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Kernefeltets forskning har betydelig samfundsmæssig betydning. Således benyttes<br />

statistiske metoder til analyse af makroøkonomiske data, der er udviklet af medlemmer af<br />

kernefeltet, rutinemæssigt i banker over hele verden, hvilket er muligt på grund af det<br />

programmel, gruppen har udviklet sideløbende med teorien. I samarbejde med Økonomisk<br />

Institut ved <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> afholdes hvert år en sommerskole om disse metoder<br />

med 40 deltagere fra hele verden. Forskningen i forsikringsmatematik og matematisk<br />

finansieringsteori er af afgørende betydning for analysen af vore dages meget<br />

komplicerede forsikringsprodukter og finansielle instrumenter. Det man nævnes at et af<br />

feltets forskningsprojekter er en undersøgelse af, hvordan man bedst kombinerer de<br />

mange typer huslån, der eksisterer på markedet i dag. Ekspertisen på området overføres til<br />

erhvervslivet dels ved direkte samarbejde, men ikke mindst ved at der uddannes<br />

kandidater, som behersker de nyeste matematiske og statistiske metoder. Et tredje vigtigt<br />

anvendelsesområde er bioinformatik, hvor metoder baseret på stokastiske processer<br />

benyttes til at analysere genomer. Således er en algoritme til af finde potentielle<br />

mikroRNA sekvenser blevet udviklet og analyseret i gruppen. MikroRNA synes at spille<br />

en vigtig rolle i reguleringen af, hvilke gener der er aktive i en celle. Medlemmer af<br />

gruppen har videre arbejdet med anvendelser af stokastiske processer i geologi og<br />

fysiologi samt til analyse af teletrafikdata.<br />

Alle kandidater i forsikringsmatematik, statistik og matematik-økonomi nyder godt af<br />

forskningen på kernefeltet. Der er i perioden 2002 – 2004 uddannet <strong>10</strong>0 kandidater med<br />

hovedfag i disse områder.<br />

På grund af manglende bevillinger er der beklageligvis kun uddannet 1-2 ph.d.er per år.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

EU: ca. 1.786.391 kroner<br />

Danmarks Grundforskningsfond: ca. 700.000 kroner<br />

Forskningsrådene: ca. 2.894.700 kroner<br />

I alt: ca. 5.381.091 kroner<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Kernefeltet har deltaget i et EU Research Training Network med titlen ”Statistical<br />

Methods for Dynamical Stochastic Models” (2000-2004, kontrakt nr. HPRN-CT-2000-<br />

2


00<strong>10</strong>0). Et af gruppens medlemmer var koordinator for netværket. Der er udkommet fire<br />

fælles publikationer med samarbejdspartnere indenfor dette netværk.<br />

Videre har medlemmer af kernefeltet deltaget i European Science Foundation-netværket<br />

”Econometric Methods for the Modelling of Nonstationary Data, Policy Analysis, and<br />

Forecasting” (2002-2004), hvoraf en var medlem af netværkets Coordinating Committee.<br />

Medarbejdere indenfor kernefeltet deltager i et nyoprettet European Science Foundationprogram<br />

med titlen ”Advanced Mathematical Methods for Finance”.<br />

Endelig deltages i en ny ansøgning om et EU netværk, der indsendes i september 2005.<br />

Hertil kommer et omfattende mindre formaliseret internationalt forskningssamarbejde,<br />

hvilket afspejles i at kernefeltets medarbejdere har et betydeligt antal fælles publikationer<br />

med udenlandske forskere og jævnligt er på forskningsophold ved universiteter og<br />

forskningsinstitutioner i udlandet.<br />

Endelig deltager kernefeltet i internationalt bedømmelses og rådgivningsarbejde, er med i<br />

redaktionen af en række videnskabelige tidsskrifter, samt deltager i ledelsen af<br />

internationale videnskabelige organisationer.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Tre af kernefeltets medlemmer deltog i Danmarks Grundforskningsfonds ”Centre for<br />

Mathematical Physics and Stochastics” frem til 31. december 2004, hvor centret blev<br />

nedlagt.<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Kemisk Institut, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Jesper Bendix, Høgni Weihe, Mogens Brøndsted <strong>Nielsen</strong><br />

A.3 Tlf.: 3532 0<strong>10</strong>1 (JB), 3532 0123 (HW), 3532 02<strong>10</strong> (MBN)<br />

A.4 E-mail: bendix@kiku.dk, weihe@kiku.dk, mbn@kiku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Funktionelle Molekyler<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Hvordan gør vi naturen efter? Vi arbejder på at fremstille og karakterisere ”smarte”<br />

organiske og uorganiske molekyler samt supramolekylære systemer, der er i stand til at<br />

udføre avancerede funktioner og processer, såsom kunstig fotosyntese, signaldetektion,<br />

enzymatisk katalyse og intelligent medicinering. Generelt er metal-katalyserede reaktioner<br />

vigtige og af voksende betydning for syntese af biologisk relevante organiske<br />

forbindelser, og vi undersøger og udvikler reaktioner, hvor små substratmolekyler<br />

aktiveres ved metalcentre. Ved spektroskopisk karakterisering samt fundamentale studier<br />

af energi- og elektrontransport udvikler vi således nye molekyler til brug for fotovoltaiske<br />

devices (solceller), til indkapsling af lægemidler, samt nye magnetiske enkeltmolekyler,<br />

som med deres størrelse, kemiske funktionaliteter og optiske egenskaber har flere fordele<br />

frem for de klassiske magnetiske materialer.<br />

Der har igennem nogen tid været et spirende samarbejde mellem de deltagende<br />

forskningsgrupper, fordi der er fælles forskningsinteresser indenfor bl.a. udvikling af nye<br />

typer katalysatorer til organisk syntese. Grupperne råder over stor ekspertise indenfor<br />

kemisk syntese og karakterisering, der i løbet af nogle år gerne skulle udmønte sig i<br />

væsentlige bidrag til kerneområdet.<br />

A.7 Forskerskoler m.v. Vi deltager i MIBS (Metal Ions in Biological Systems).<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: Ikke pt<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Kernefeltet dækkes af tre forskningsgrupper med ialt 11 deltagere. 1 professor og <strong>10</strong><br />

lektorer.<br />

B.2 Antal ph.d.er: 6.5<br />

B.3 Samlet budget: Samlet budget: ca. 9 mio. kr p.a.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004):<br />

69 artikler fra feltet, med en klart voksende tendens.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

Dok-id. 354956


periode):<br />

2002-2004: 3.2 citationer per artikel (222 citationer i alt).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Grupperne har en lang tradition for industrielle kontakter dækkende fra løsninger af<br />

konkrete problemer til industriel støtte til projekter af egentlig grundvidenskabelig<br />

karakter. Fordi der i høj grad er tale om uformelle kontakter er det svært at sætte<br />

tidsmæssigt omfang på disse samarbejder. Vi har også fået støtte dels fra Leo fonden,<br />

Lundbeck-fonden, Velux Fonden, Carlsbergfondet, Oticon A/S, Haldor Topsøe A/S og i<br />

form af både et Novo-Nordisk scholarship, et Carlsberg Scholarship og et Oticon<br />

stipendium indenfor de seneste 3 år.<br />

JB og OM deltager i et eksternt financieret samarbejde med Teknologisk Institut omkring<br />

holdbarheden af en ny type solceller. JBC er medopfinder på en patentansøgning, der blev<br />

indleveret i 2003.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Grænseområdet mellem organisk og uorganisk kemi er et område, der har stor<br />

betydning både indenfor den akademiske og den industrielle forskning. Mange vigtige<br />

biologiske processer involverer metaller bundet i et organisk mikromiljø, hvor det er<br />

denne kombination, der gør processerne mulige. Nogle eksemper er: fotosyntese,<br />

nitrogen-fixering og enzymer som methan monooxygenase, der selektivt kan katalysere<br />

attraktive processer såsom omdannelsen af methan til methanol. Metal-baserede<br />

katalysatorer er vigtige i industriel sammenhæng. Nogle eksempler er: Hydrogenering,<br />

ammoniak syntese, C1-kemi, der er omdannelsen af simple organiske forbindelser som<br />

CO og CO2 til mere komplicerede organiske molekyler.<br />

Organisk syntese er essentielt for den medicinalkemiske industri, og ser man på de<br />

forskere, der arbejder med syntese og udvikling i medicinalindustrien, så er en<br />

bemærkelsesværdig stor del af dem kandidater eller ph.d’er fra KU, ÅU eller SDU. Dette<br />

skyldes åbenbart, at vore kandidater/ph.d’er har færdigheder, der efterspørges.<br />

Pr. år uddannes ca. 5 kandidater og 1-2 ph.d.’er. Aftagere af vores kandidater indenfor<br />

syntese og katalyse er virksomheder som Lundbeck, Novo Nordisk, Haldor Topsøe,<br />

Danisco<br />

Kernefeltet er desuden af betydning for udviklingen af energikilder, fx nye typer solceller<br />

og andre fotovoltaiske devices. Endvidere er de kompetencer og mål som kernefeltet<br />

repræsenterer afgørende for udviklingen af den præparative kemi i Danmark.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år: 8,97 mio. kr (med anvendelse indtil udgangen af 2008).<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

2


En stor del af vores publikationer er et resultat af samarbejde med grupper i Europa.<br />

Publiceringsfællesskab:<br />

Prof. François Diederich, ETH-Zürich, Schweiz.<br />

Dr. Jean-Paul Gisselbrecht, Université Louis Pasteur, Strasbourg, Frankrig.<br />

Prof. E. W. Meijer, Eindhoven, Holland.<br />

Prof. René Janssen, Eindhoven, Holland.<br />

Prof. Karl Wieghardt, Mülheim, Tyskland<br />

Prof. Stenbjørn Styring, Uppsala , Sverige<br />

Prof. Robert J. Deeth, Warwick, England<br />

Dr. A.-L. Barra, Grenoble, Frankrig<br />

Prof. Hans U. Güdel, Bern, Schweiz<br />

Dr. P.L.W. Tregenna-Piggott, Bern, Schweiz<br />

Prof. Zeev Gross, Haifa, Israel<br />

Prof. Harry B. Gray, Pasadena, USA<br />

Prof. Nathan S. Lewis, Pasadena, USA<br />

Prof. Bo Albinsson, Göteborg, Sverige<br />

Prof. Joel Miller, Salt Lake City, USA<br />

Prof. Karl Wieghardt, Mülheim a.d. Ruhr, Tyskland.<br />

Prof. Peter C. Ford, Santa Barbera, USA<br />

Prof. Bernard T. Golding, Newcastle, England.<br />

Prof. Przemyslaw Kita, Torun, Polen.<br />

AD har i 2004 tilbragt ½ år hos P. C. Ford, Santa Barbera, USA.<br />

To studerende fra Bern har i perioden 2002-2004 været på forskningsophold hos gruppen.<br />

Adskillige studerende fra København har haft ophold hos de to forskningsgrupper i<br />

Eindhoven. I 2006 planlægges desuden ophold i Zürich.<br />

Nyligt etableret samarbejde med Dr. Martin Belohradsky, Academy of Sciences of the<br />

Czech Republic, Prag, Tjekkiet: 2 Ph.D. studerende fra Prag forventes at besøge gruppen i<br />

perioden 1. ja nuar - 30. juni, 2006.<br />

Projektfællesskaber:<br />

Dr. Nina Kann, Chalmers Tekniske <strong>Universitet</strong>, Gøteborg, Sverige.<br />

Dr. Henrik Ottosson, Uppsala <strong>Universitet</strong>, Sverige.<br />

Prof. K. Wieghardt, Max Planck Inst. f. Bioanorganische Chem. Mülheim, Tyskland.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet: Ingen<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Niels Bohr Institutet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU<br />

A.2 Kontaktperson: Dorthe Dahl-Jensen<br />

A.3 Tlf.: 35 32 05 56<br />

A.4 E-mail: ddj@gfy.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Klima og Is<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus: Undersøgelserne af klimaets naturlige og menneskeskabte variationer<br />

er afgørende for udviklingen af pålidelige metoder til vurdering af fremtidens<br />

klimaudvikling. Kerneområdet sigter mod en forskningsmæssig erkendelse af<br />

klimasystemets udvikling gennem de sidste 500.000 år, under istider og mellemistider.<br />

Gruppens forskning omfatter data indsamling og udvikling af teoretiske modeller. Der<br />

indsamles palaeoklimatiske og nutidige data fra dybe iskerner i Grønland og Antarktis og<br />

observationer af ændringer af havis og volume af Grønlands indlandsis fra fly og satellit.<br />

Modellerne anvendes til fortolkning af de indsamlede data, til statistisk forståelse af det<br />

klimadynamiske system, transport af CO2 og dets udveksling med havet og den<br />

oceanografiske termohaline cirkulation.<br />

Der arbejdes meget med samspillet mellem oceancirkulation og iskapperne i nord og syd,<br />

atmosfærens indhold af drivhusgasser fra iskerner, klimaets varibilitet og udvikling<br />

gennem de sidste <strong>10</strong>00 år, ændringer af Grønlands indlandsis og havisen samt<br />

havvandsstigninger. DNA-undersøgelser af meget gammelt biologisk materiale fra<br />

iskernerne og permafrost bidrager med et nyt biologisk aspekt til forståelse af<br />

klimadynamikken.<br />

Kernegruppens styrke er det tværfaglige samspil mellem glaciologer, meteorologer,<br />

oceanografer, geodæter, geologer og biologer. Gruppen er internationalt førende inden for<br />

iskerneboring, -analyser og klimamodellering.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.: Fysik PhD Skolen ved NBI og GOGCI-forskerskolen.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: Kernefeltet har høj samfundsmæssig<br />

betydning. Viden om drivhusgasser fra iskerner har bidraget med afgørende viden i<br />

forbindelse med beslutninger om internationale miljøforanstaltninger, f.eks. Kyotoprotokollen,<br />

som har vidtrækkende økonomiske og politiske konsekvenser.<br />

Klimaforskningen sigter mod viden om havvandstigninger og forudsigelser af fremtidens<br />

klimaændringer, der forventes at have store samfundsmæssige konsevenser i Danmark og<br />

Grønland. Kernefeltet uddanner desuden medarbejdere til DMI, DMU, GEUS, KMS og<br />

DRC.<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier): 5<br />

professorer, 6 lektorer, 8 postdocs (på eksterne midler) De nævnte tal er i årsværk.<br />

B.2 Antal ph.d.er: 15<br />

B.3 Samlet budget: 16 mill kr per år (2002-2005)<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): I perioden 2002-2004 har gruppen 99 peer review-publikationer, heraf 5,<br />

Dok-id. 354956


henholdsvis 2 i de meget ansete tidskrifter, Nature og Science.<br />

Publikationsfrekvensen i gruppen er sammenlignelig med verdens førende grupper inden<br />

for lignende forskningsfelter (JWC White, NCAR, Boulder, R Alley, Penn State<br />

University og J. Jouzel, Sacley, kilde Web of Science).<br />

Gruppen holder omkring 40 inviterede foredrag hvert år (f.eks.: ved European<br />

Geophysical Unions og American Geophysical Union Årsmøder for 2000-5000 forskere,<br />

store internationale klimakonferencer, OECD’s Global Science Forum, PAGES under<br />

IGBP og Internationale <strong>Universitet</strong>er). Gruppens arbejde omtales i mindst 40 nationale og<br />

internationale fjernsynsudsendelser og aviser hvert år. Gruppen laver desuden mange<br />

populære publikationer, har meget besøgte web-sider og holder mere end 30 foredrag<br />

hvert år for gymnasieklasser.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): Den hyppigst citerede peer review-publikation fra 2002-2004 er citeret 35<br />

gange. Citationshyppigheden er over 200 for de mest citerede Nature og Science artikler<br />

fra de sidste <strong>10</strong> år (højst antal citationer for en artikel er 1175 gange (1993)). Professor<br />

Sigfus J. Johnsen er udnævnt af Web of Science som højt-citeret (blandt verdens førende<br />

50 indenfor området geofysik). Gruppen ligger i international sammenhæng højt m.h.t.<br />

citationer.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år: Kernefeltet er af<br />

grundforskningsmæssig karakter og der har i løbet af de sidste 3 år kun været en<br />

samarbejdsaftale (med KAMPSAX). Gruppen har haft indtægtsdækket virksomhed ved<br />

måling af isotopprøver for andre internationale grupper. Det er dog af meget stor<br />

erhversmæssig betydning, hvorledes klimaet udvikler sig i Grønland og Danmark (fiskeri,<br />

permafrost, havvandstigning, olieudvindelse omkring Grønland, tilpasning til<br />

klimaændinger).<br />

C.4 Samfunds mæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per<br />

år i de seneste 3 år: Kernefeltet har stor betydning for vores viden og forståelse af<br />

klimavariationer om udvikling af drivhusgasser (se også A8). Gennem de sidste 3 år har<br />

gruppen uddannet 5 ph.d.er og <strong>10</strong> kandidater per år.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler<br />

tildelt over de seneste 3 år: Omfanget af de eksterne forskningsmidler er <strong>10</strong> mill dk kr per<br />

år over de sidste 3 år. Midlerne kommer fra FNU, EU, ESA, Carlsbergfonden og Villum<br />

Kann-Rasmussen Fonden og anvendes fortrinsvis til aflønning af ph.d. er, post docs og<br />

teknisk personale samt udvikling af udstyr og instrumenter.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Gruppen har omfattende formaliseret forskningssamarbejde gennem EU og ESA projekter<br />

samt samarbejde med to chile nske universiteter og University of Kansas. 75% af perreview-publikationerne<br />

fra 2002-2004 er med internationale medforfattere (mere end 200<br />

medforfattere fra mere end 70 universiteter) og 50% af vore bevillinger er til de<br />

internationale projekter med formaliseret forskningssamarbejde.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet: Da klimaets<br />

udvikling gennem de næste <strong>10</strong>0 år formodes at have stor indvirkning på det danske<br />

samfund i meget bred forstand (landbrug, fiskeri, transport, energiforbrug, turisme) er<br />

klimaforskning af stor stratetisk betydning. Det kommende Internationale Polar År (IPY)<br />

2007-2009 er et vigtigt initiativ for danske forskere inden for klimaforskning. Danske<br />

forskere står centralt i mange af de internationale projekter om klimaundersøgelser i<br />

2


Grønland, ændringer af Grønlands indlandsis , boring af en ny dyb iskerne i Grønland,<br />

samt satellitter af betydning for kortlægning af klimaændringer. Grønland spiller en<br />

central rolle, idet Det Danske Rige i geografisk forstand er ”en arktisk stormagt”.<br />

Kernefeltet har omfattende samarbejde med DMI, DMU, DPC, DRC, Geologisk<br />

Institut, GEUS, National Museets og Dendrokronlogisk Afdeling, RISØ og<br />

Ørsted.DTU.<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Niels Bohr Institutet<br />

A.2 Kontaktperson: Jens Hjorth<br />

A.3 Tlf.: 35 32 59 28<br />

A.4 E-mail: jens@astro.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Kosmologi og astro-partikelfysik<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Kernefeltet beskæftiger sig med store, fundamentale spørgsmål: Hvad er Universet<br />

opbygget af? Hvad er naturen af det mørke stof og den mørke energi, der tilsyneladende<br />

fuldstændig dominerer Universets energitæthed? Hvad er samspillet mellem naturen af de<br />

fundamentale naturkræfter og byggestene og Universets udvikling, både i det første<br />

øjeblik efter Big Bang og efterfølgende? Hvornår og hvordan blev de første lysende<br />

objekter (stjerner, galakser, aktive sorte huller) dannet i det tidlige Univers? Man kan<br />

sammenligne kosmologien og astropartikelfysikken med studiet af den atomare verden i<br />

1920’erne: Der er voldsom grøde i de eksperimentelle studier, og det er herfra feltet for<br />

tiden drives frem, men der synes stadig at mangle en mere fundamental teoretisk<br />

begrebsramme a la kvantemekanikken i 1920’erne.<br />

Feltets forskning er primært drevet af observationelle studier. Gruppen benytter sig af<br />

førende internationale observatorier dækkende hovedparten af det elektromagnetiske<br />

spektrum fra røntgenstråling (XMM og Chandra satelliterne) over det optiske (det<br />

Europæiske Syd Observatorium, det Nordiske Optiske Teleskop, Hubble rumteleskopet)<br />

til millimeterområdet. Forskningen er i høj grad præget af internationalt samarbejde.<br />

Gennem det nye 5-årige DARK kosmologi-center finansieret af Danmarks<br />

Grundforskningsfond (http://www.astro.ku.dk/dark, start i september 2005) vil der blive<br />

skabt en øget vekselvirking mellem de observationelle studier, hvor faggruppen p.t. står<br />

meget stærkt internationalt, og teoretisk/numerisk kosmologi og astropartikelfysik.<br />

Endvidere vil fremtiden på det observationelle plan blive præget af de nye fantastiske<br />

muligheder, der åbner sig med nye observatorier og instrumenter, så som ALMA (det<br />

kommende millimeter observatorium i Chile), Planck (studiet af den kosmiske<br />

mikrobølgebaggrund), X-shooter (en ny spektrograf til Very Large Telescope delvist<br />

bygget i København) og det fremtidige rumteleskop JWST. I de kommende år vil et helt<br />

nyt vindue for studiet af Universet blive åbnet gennem gravitationsbølge-observatorier,<br />

specielt gennem satellitmissionen LISA, som faggruppen er involveret i.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Deltagelse i to EU Research Training Networks:<br />

FP5: Gamma-ray bursts: An enigma and a tool<br />

FP6: Astrophysics Network for Galaxy Lens Systems<br />

Ledelse af Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (FNU, 15 Mkr/4 år) som finansierer <strong>10</strong><br />

PhD årsværk over 4 år inden for astrofysik generelt<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

Dok-id. 354956


B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Fastansatte (Professor+lektor) pr. 1. januar 2006: 2 professorer, 3 lektorer. Tidligt i 2006<br />

ansættes en ny lektor i teoretisk kosmologi. Endvidere er der i instituttets<br />

generationsskifteplan forudset tre yderligere stillinger inden for feltets forskningsområde.<br />

Løstansatte (Lektor+adjunkt): 5<br />

B.2 Antal ph.d.er: 6<br />

B.3 Samlet budget: 64 Mkr for perioden 2005-20<strong>10</strong>.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 127 i internationale tidsskrifter. Af disse er 5 i Nature. I 2005 er der pr. 1. august<br />

publiceret yderligere 25 artikler. I september/oktober 2005 udkommer yderligere 3<br />

artikler i Nature.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): Ovennævnte 127 artikler fra 2002-2004 er pr. 1. august 2005 citeret i<br />

gennemsnit 15.6 gange.<br />

Den mest citerede artikel i denne periode med førsteforfatter blandt gruppemedlemmer er<br />

en artikel i Nature fra 2003 med 232 citationer (Hjorth et al. 2003, Nature 423, 847). Den<br />

mest citerede artikel med bidrag fra gruppen er en artikel i Astrophysical Journal fra 2003<br />

med 309 citationer (Tonry et al. 2003, ApJ 594, 1).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Kernefeltet er inden for grundforskning og ikke af direkte erhvervsmæssig interesse, og<br />

der er derfor ingen patenter med udgangspunkt i gruppens forskning. Feltet er primært<br />

leverandør af dygtige, bredt funderede kandidater, der ofte finder ansættelse i<br />

erhvervslivet. Kandidater finder også beskæftigelse i gymnasieskolen. Vi er p.t. ikke<br />

bekendt med nogen arbejdsløshed blandt kandidater uddannet med vejledning fra<br />

gruppens medlemmer.<br />

Gruppen er den vigtigste bruger i Danmark af store internationale observatorier, hvortil<br />

Danmark gennem finansloven betaler et signifikant årligt bidrag (ca. <strong>10</strong>0 Mkr sammenlagt<br />

for ESO, ESA og NOT). Danske virksomheder er ganske gode til at få disse penge retur<br />

gennem indhentede ordrer, specielt for ESOs vedkommende.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Kandidater: 3 per år; PhD: 1 pr. år. Disse tal forventes at stige de kommende år.<br />

Kosmologi og astro-partikelfysik angriber store, fundamentale spørgsmål, som har<br />

umiddelbar appel i brede kredse. Herved kan feltet bidrage til at stimulere og styrke<br />

interessen for naturvidenskab og desuden virke som en spydspids for at tiltrække<br />

studerende til naturvidenskab og teknik. Flere af feltets videnskabelige medarbejdere er<br />

kendte formidlere af naturvidenskab.<br />

Det er et mål for faggruppen at øge rekrutteringen af kvindelige forskere.<br />

Faggruppen samarbe jder med Danmarks Rumcenter, specielt i.f.m. Planck satelitten.<br />

2


C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

Dark Cosmology Centre: 40 Mkr i perioden 2005-20<strong>10</strong> (bevilget i 2004)<br />

EU RTN FP6, ANGLES: 1.8 Mkr<br />

EU RTN FP5, Gamma-ray bursts: An enigma and a tool: 1.8 Mkr<br />

Instrumentcenter for Dansk Astrofysik: 1.5 Mkr<br />

Carlsbergfondet: 1.8 Mkr<br />

Andre bidrag mindre end 1 Mkr: ialt ca. 1.5 Mkr<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

EU RTN FP5: Gamma-ray bursts: An enigma and a tool<br />

EU RTN FP6: ANGLES,<br />

GRACE: Gamma-Ray burst Afterglow Collaboration at ESO<br />

GOSH: Gamma-ray burst Optical Studies with HST<br />

ESSENCE: Equation of State: SupErNovae trace Cosmic Expansion<br />

X-shooter konsortiet til bygning af en ny avanceret spektrograf til VLT<br />

Der er et stort antal ansøgninger om observationstid på jordbaserede teleskoper og<br />

satellitter, ofte i meget bredt internationalt samarbejde, specielt via ESO, ESA, NASA,<br />

NOT.<br />

I alt ca. 90 publikationer de seneste 3 år.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Feltet er støttet af Danmarks Grundforskningsfond gennem det 5-årige DARK Cosmology<br />

Centre (40Mkr). Endvidere samarbejdes der med Danmarks Rumcenter (DRC), specielt<br />

i.f.m. satellitmissionerne Integral, Planck og i fremtiden LISA. Der samarbejdes også med<br />

forskere på NORDITA.<br />

Feltet er meget vigtigt for dansk udnyttelse af store internationale forskningsfaciliteter<br />

som det Europæiske Syd Observatorium ESO, det Europæiske Rumagentur ESA, det<br />

Nordiske Optiske Teleskop (NOT), samt i mindre grad CERN.<br />

Kosmologi og astro-partikelfysik er udpeget som fokus-områder af Astronomisk Udvalg<br />

(www.nbi.ku.dk/astronomiskudvalg).<br />

Feltet inkluderer hovedsageligt yngre forskere.<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Niels Bohr Institutet, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Eugene Polzik<br />

A.3 Tlf.: 35325424<br />

A.4 E-mail: polzik@nbi.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Kvanteoptik og kvanteinformation<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her):X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Kvantemekanikken, som bl.a. blev udviklet på Niels Bohr Institutet i 1920’erne og<br />

30’erne, beskriver hvad der foregår i atomernes verden. Denne teori giver ofte nogle<br />

forudsigelser, der adskiller sig meget fra det man ville forvente med en mere dagligdags<br />

tænkemåde. I kvanteoptikken forsøger vi at undersøge nogle af disse besynderlige<br />

fænomener via eksperimenter med atomer og lys. Specielt arbejdes der på at anvende<br />

kvantemekanikken inden for kvanteinformation: Ved at lave kvante-computere, der<br />

udnytter kvantemekanikken, kan man skabe computere, der er i stand til at løse<br />

opgaver, som er umulige at løse på de computere vi kender i dag, og ved at bruge<br />

kvante-kommunikation, hvor man sender kvanteinformation, kan informationen kodes<br />

på en måde, som er umulig at bryde. Pga. af disse teknologiske muligheder og den mere<br />

fundamentale interesse i kvantemekanikken, er kvanteoptik og kvanteinformation et<br />

hastigt voksende felt, og de første kommercielle produkter, der bruger disse principper,<br />

er for nylig kommet på markedet.<br />

På Niels Bohr Institutet laves der både teoretisk og eksperimentel forskning inden for<br />

kvanteoptik og kvanteinformation. Eksperimentelt arbejdes der specielt på at lave en<br />

kvante-teleportation og kvantehukommelse, der er i stand til at gemme<br />

kvanteinformation, som er indkodet i lys. En sådan teleportation og hukommelse er<br />

nødvendig, hvis man vil opbygge et kvante-internet, hvor kvantecomputere<br />

kommunikerer med hinanden, og forskerne på Niels Bohr Institutet er i dag blandt<br />

verdens absolut førende inden for dette emne. Desuden forskes der i systemer, der<br />

udsender enkelte fotoner, som er en slags lysets atomer, og som spiller en afgørende<br />

rolle i kvantekommunikation. Endvidere arbejdes der på at lave Bose-Einstein<br />

kondensater, som er en specielt kvantemekanisk tilstand, hvor mange atomer mister<br />

deres individuelle karakter og opfører sig som et system i stedet for flere individuelle<br />

systemer. Den teoretiske forskning beskæftiger sig specielt med at udvikle metoder til<br />

at lave kvantekommunikation over store afstande og på at udvikle metoder til at<br />

konstruere kvantecomputere.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

international phd school at the Niels Bohr Institute<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Dok-id. 354956


Antal årsværk: Professorer: 3, Lektorer: 3<br />

øvrige VIP: 8<br />

B.2 Antal ph.d.er: Antal årsværk: <strong>10</strong><br />

B.3 Samlet budget: annual research budget ca. 7 million Kr (external funding) plus ca<br />

2.5 million in salaries to permanent members.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 41 (please note that this number only includes public ations listed on the Web<br />

of Science (no conference proceedings, etc))<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

During the period 1995-2001 the group has published 118 articles which have received<br />

3255 citations, averaging 28 citations per article, as calculated from the Web of Science<br />

data.<br />

Among those is the paper Unconditional quantum teleportation, A. Furusawa et al.,<br />

Science 282, 706 (1998), which has received 6<strong>10</strong> citations, the highest number of<br />

citations in Danish physics during the past <strong>10</strong> years (Web of Science).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

P.E. Lindelof is a founder of a spin off company, holds 1 patent<br />

A.S. Sørensen and E. Polzik are currently negotiating with the American company<br />

MagiQ about the patent right for theoretical ideas in the area of quantum<br />

communication.<br />

N. O. Andersen and J. W. Thomsen collaborate with Koheras and Crystal Fibre, Danish<br />

high-tech companies.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år<br />

i de seneste 3 år:<br />

The average number of kandidater (Master students) graduated per year is 8.<br />

The average number of PhD students graduated per year is 3<br />

NBI Quantum Optics and Quantum Information research is often featured in Danish<br />

media (in 2004-2005 in Berlinske, Politiken, TV2, DR). Also in 2005 in German,<br />

Australian and Japanese press and television. In 2001 the research was covered by New<br />

York Times and Reuters.<br />

Quantum Information Processing and Communication is a vigorously active crossdisciplinary<br />

field drawing upon theoretical and experimental physics, computer science,<br />

engineering, mathematics, and material science. Its scope ranges from fundamental<br />

issues in quantum physics to prospective commercial exploitation by the computing and<br />

communications industries. It has the potential to revolutionize many areas of science<br />

and technology. It exploits fundamentally new modes of computation and<br />

communication, because it is based on the physical laws of quantum mechanics instead<br />

of classical physics. It holds the promise of immense computing power beyond the<br />

capabilities of any classical computer, it guarantees absolutely secure communication,<br />

and it is directly linked to emerging quantum technologies, such as, for example,<br />

quantum based sensors.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

2


QUANTOP - Danmarks Grundforskningfonds Center for Quantum Optics, annual budget<br />

6 million Kr per year, ca 2,7 million spent at NBI<br />

EU grants CAUAC, COVAQIAL, QUICOV, SAWPHOTON, INTAS average total<br />

annual budget from EU ca 3 million kr<br />

SNF grants ca 1 million kr per year<br />

Total external annual funding > 7 million kr<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Strong participation in EU 6th Framework. International networks CAUAC, COVAQIAL,<br />

QUICOV, SAWPHOTON total annual budget 3 million Kr<br />

E. Polzik is coordinating the proposal for the network of excellence (Coordinated Action)<br />

on Quantum Information in Europe, QUROPE.<br />

Main international collaborators with whom joint papers were published in the past 3<br />

years<br />

Mikhail Lukin, Harvard University, USA.<br />

K. Bartschat, Drake Univ, USA<br />

E. Arimondo, University of Pisa, Italy<br />

I. Cirac, Max Planck Institute for Quantum Optics, Garching, Germany<br />

S. Massar and N. Cerf, Free University, Brussels<br />

D. Kupriyanov, St. Petersburg Technical University, Russia<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

NBI closely collaborates in the area of Quantum Optics with reseachers at the University<br />

of Århus within the joint center QUANTOP established by Danmarks<br />

Grundforskningsfond in 2001 and recently extended until 2011 (Center director E. Polzik,<br />

NBI).<br />

Part of this research takes place within the Nano Science center in Copenhagen.<br />

NBI researchers in this field conduct high-rank international conferences (e.g. The Niels<br />

Bohr Summer Institute – 2004, Danish Royal Academy meeting on Quantum Information<br />

– 2005).<br />

Quantum Optics programs were initiated in Denmark in the beginning of the 90s. By now<br />

the field has matured in accord with the worldwide growth of this area. Two Nobel prizes,<br />

in 1997 and in 2001, have been awarded in the area of ultracold atoms and Bose-Einstein<br />

condensate. Quantum Optics and Quantum Information science is very attractive for<br />

talented students. The field provides state-of-the-art training in optics, atomic physics and<br />

solid state physics supported by a variety of table -top experiments carried out at NBI. The<br />

field can also be directly traced back to the heritage of Niels Bohr and other founding<br />

fathers of physics. The discussions between Bohr and Einstein about the nature of physics<br />

which seemed to be of pure academic interest seventy years ago, nowadays can be directly<br />

related to the progress of quantum information science. With the ever increasing speed of<br />

internet and computers, manifestly quantum nature of information will become more and<br />

more practic ally important. Development of the field of Quantum Optics and Quantum<br />

Information provides the knowledge necessary for meeting the challenges of the modern<br />

information society.<br />

3


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Morten Johnsen<br />

A.3 Tlf. 3532 2070<br />

A.4 E-mail: mortenj@my.molbio.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Cancer-biology, integrating nanotechnology, molecular biology<br />

and medicine.<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus: Development and Analysis of Protein Interfaces to Rare-earth<br />

Compounds and their use in Experimental Cancer Medicine<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

No special school<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: none<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Professorer 0<br />

Lektorer 3 Morten Johnsen, Stanley Brown, Birthe Kragelund<br />

Adjunkter 1.<br />

B.2 Antal ph.d.er:<br />

Ingen<br />

Budget<br />

4 VIP a 500.000 2.000.000.<br />

Drift fra Instituttet ca 0.<strong>10</strong>0.000<br />

External funding pr år ca 0.300.000<br />

I alt 2.400.000<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

Kernefeltet er en virkelig nyskabelse også i international sammenhæng, og integrerer<br />

tre meget forskellige fagområder ved instituttet, cancerforskning, NMR analyse og<br />

nanoteknologi.. Kernefeltet blev i oktober 2004 evalueret af instituttets advisory board,<br />

fire eksperter, deriblandt Nobel pristageren Paul Nurse og en af Sveriges førende<br />

cancerforskere Carl-Henrik Heldin. Arbejdet af de to forskere, der leder forskningen i<br />

kernefeltet blev bedømt med følgende udsagn:<br />

” His research direction is very important and highly original. He is currently working<br />

on an in vivo model in which the metastasis process of tumors can be followed in living<br />

animals. This will be a very useful method.”<br />

” Also, if his collaboration to target lung cancer metastases for visualization in mice<br />

and subsequent visual analysis works out, they will have a powerful system and may be<br />

at the beginning of a revolution in diagnostics and cancer metastasis studying<br />

techniques. The potential for his research projects is substantial and impressive.”<br />

The following is a brief description of the research:<br />

The objective of this work is to obtain new, relative simple molecules with novel and<br />

unusual properties. Specifically, we aim to assemble inorganic nano-structures with<br />

proteins in composite systems, with important properties of the two entities merged in a<br />

synergic combination. The properties and the applications of such nano-scopic structures<br />

can obviously be extremely diverse, and we will initially focus on structures with<br />

applications in molecular, pre-clinical cancer research.<br />

The idea of assembling biological samples with inorganic materials is based on the<br />

observation that some natural proteins can recognize and bind selectively to hard tissues<br />

such as bones, teeth, shells, diatom skeletons and magnetotactic particles. The capacity of<br />

proteins to recognize and bind with high specificity to different inorganic materials<br />

(metals, semiconductors, metal oxides, aluminosilicates and other complex oxides) is<br />

Dok-id. 354956


subject of active investigation, including participants from our group.<br />

In the longer perspective, we will construct polypeptides that are able to catalyze the<br />

crystallization of particles of rare-earth compounds with sub-micron dimensions. We<br />

have chosen to work with rare-earth compounds because of their unique optical and<br />

magnetic properties. Beside the possibility of miniaturization, we will explore the<br />

catalytic properties of the proteins, which could induce the crystallization of compounds<br />

with unusual characteristics.<br />

In the first application of this work we will demonstrate the possibilities in novel peptide<br />

sequence combinations that can bind both inorganic magnetic molecules and specific<br />

targets in tumors or on cancer cells. We are presently pursuing the analysis and<br />

application of such constructed bifunctional proteins and will soon test specific<br />

applications within the field of medical imaging. Here we will image tumors in-vivo, in<br />

living mice and investigate the mechanisms of spread of cancer cells. Development of a<br />

totally novel in-vivo tumor imaging technology will have substantial ramifications, for<br />

basic research and possibly also for cancer diagnostics and treatment.<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 11<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel 32,7 (<strong>10</strong>15 cit. for 31 articles<br />

published in the period 1994-2004).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Et patent er antaget i perioden.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år, 1 kandidat per år.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år fra 2002- til nu.<br />

Ca 2.000.000<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

7 ud af 31 artikler fra 2002 til 2004 er resultater af internationale samarbejder.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

2


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn:<br />

Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi<br />

A.2 Kontaktperson: Roger A. Garrett<br />

A.3 Tlf.: 3532 20<strong>10</strong><br />

A.4 E-mail: garrett@mermaid.molbio.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Fra genomstruktur til cellefunktion<br />

Spirende kernefelt ( ): Nuværende kernefelt (X)<br />

A.6 Fagligt fokus: Genomstruktur , genomstabilitet, genekspression og cellefunktion analyseret i<br />

model organismer.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Forskerskole for Molekylærbiologi og Fysiologi<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: ingen<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Professorer – 6.<br />

Lektorer - 9.<br />

Adjunkter – 3.<br />

Forskningsråds stipendiater – 3 (1 Skou stipendiat, 2 Steno stipendiaterne)<br />

B.2 Antal ph.d. studerende<br />

16 interne på denne del af instituttet<br />

Budget<br />

18 VIP a 500.000 9.000.000<br />

16 ph.d. a 400.000 6.400.000<br />

<strong>10</strong> Laborant a 300.000 3.000.000<br />

Drift fra institut ca 1.000.000<br />

Externe bevillinger pr år ca 30.000.000<br />

I alt ca 49.400.000<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

I disse år høstes frugterne af mange års indsats indenfor molekylærbiologisk forskning. Ved hjælp<br />

af molekylærgenetiske teknikker kan vi nu målrettet forstå cellulære processer ned i den mindste<br />

detalje. Dette har ikke blot ført til en eksplosion i den grundvidenskabelige forståelse af<br />

livsprocesserne, men er også en væsentlig forudsætning for Danmarks mange bioteknologiske<br />

virksomheder. Forskningsmiljøet omkring vores kernefelt har i stor udstrækning bidraget til denne<br />

udvikling gennem cutting-edge molekylærbiogisk forskning samt – ikke mindst – uddannelse af et<br />

stort antal højt kvalficerede kandidater til erhvervslivet. Vi står nu på trappen til næste niveau i<br />

udforskningen af livsprocesserne hvor kendskabet til genomsekvenser åbner en række nye<br />

perspektiver. I kraft af vores valg af forskningsemner og modelsystemer er vores kernefelt<br />

særdeles godt rustet til at løfte denne opgave.<br />

Sekventering af hele genomer er en forholdsvis ny udvikling som har gjort det muligt at<br />

kortlægge og forstå, de mange komplekse processer som foregår både indenfor og udenfor en<br />

celle i en bestemt organisme. En konsekvens af denne udvikling er at man for nylig har opdaget,<br />

at genomer er meget mere komplekse og dynamiske end man havde troet før. Et genom er ikke<br />

bare en stabil skabelon som hovedsageligt koder for proteiner men er et dynamisk molekyle som<br />

kan ændre sig på mange måder, blandt andet ved omstrukturering og ved optagelse af DNA fra<br />

andre celler eller ekstrakromosomale elementer (vira, plasmider o.lign,) via forskellige<br />

mekanismer hvoraf nogle stadigvæk er ukendte.<br />

En af de vigtigste opdagelser som er kommet fra genomanalyser, er at en betydelig del af alle<br />

genomer koder for funktionelle RNA molekyler, som ikke er translateret til proteiner. Disse<br />

Dok-id. 354956


RNA’er, som inkluderer familier af anti-sense RNA, micro RNA, interference RNA og<br />

ribozymer, har vigtige roller i at regulere genomstabilitet og ekspression.<br />

En styrke af vores kernefelt er at vi har ekspertise med en del forskellige model organismer, som<br />

dækker bredden af evolution, fra bakterier, igennem archaea til lavere og højere eukaryoter. Dvs.<br />

man kan undersøge de cellulære processer i bakterie r, archaea og lavere eukaryoter og<br />

ekstrapolere til, og bedre forstå, de mere komplekse systemer i højere eukaryoter. Derudover kan<br />

vi undersøge de processer som er specifikke for enkelte modelorganismer fra livets domæner<br />

d.v.s. bakterie r, archaea, og eukaryoter (gær, drosophila, planter og dyr) separat.<br />

Kernefeltets viden indenfor forståelsen af de cellulære processer er internationalt særdeles<br />

respekteret og mange af feltets forskere blev i efteråret 2004 bedømt særdeles positivt af<br />

instituttets advisory board (Nobelprismodtager Paul Nurse; en af Sveriges førende<br />

Cancerforskere, Carl Henrik Heldin; Chair of Microbiology Department, Tufts University, Boston<br />

Cathrine Squires samt seniorforsker, NOVO-Nordisk, Lars Thim).<br />

Til sidst har vi en række tekniske ekspertiser og faciliteter som er afgørende for successen af<br />

vores forskning. Vores genom sekventerings-faciliteter med robotter of sekvenatorer er de eneste i<br />

Danmark og de er allerede blevet brugt til at sekventere 3 hele genomer af mikroorganismer og 4<br />

andre er næsten færdige. Derudover er de blevet brugt til at sekventere flere nyopdagede vira og<br />

plasmider. Bioinformatik underbygger alle genom-baserede projekter og er blevet til et vigtigt<br />

værktøj for alle forskere både teoretikere og eksperimentelle. Bioinformatikgruppen er specielt<br />

stærk forsknings- og undervisningsmæssigt og dens indflydelse er udbredt indenfor kernefeltet.<br />

Derudover er der eksterne kontakter med mikroarray faciliteter til analyse af RNA transkripter fra<br />

hele genomet for model organismer såsom Sulfolobus (Uppsala <strong>Universitet</strong>), gær (Sanger<br />

Institut, Hinxton, UK) m.fl.<br />

De modelorganismer vi arbejder med er følgende : bakterier både cyano- og enterobakterier,<br />

archaea: euryarchaeote Haloferax og crenarchaeote Sulfolobus , lavere eukaryoter:<br />

Schizosaccharomyces pombe og Saccharomyces cerevisiae, Drosophila , C. elegans, højere<br />

eukaryoter: cellekulturer fra bla mus og menneske samt hele dyr, mus og planter, Arabidopsis.<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004): 88<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel<br />

29,1 (9618 cit af 331 artikler udgivet i perioden 1994-2004).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private virksomheder,<br />

herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Der er angivet 2 samarbejdsprojekter med private virksomheder i perioden.<br />

Der er udtaget 4 patenter eller patent ansøgninger.<br />

Samarbejde inden for kernefeltet, hvor der findes skriftlige aftaler med:<br />

Der er indgået skriftlige aftaler med cirka 6 parter.<br />

De fleste forskere har haft løbende forskningssamarbejder med biotek virksomheder, både<br />

de større firmaer (Novozymes, Royal Greenland, Arla Foods m. fl.) med mindre firmaer<br />

(DLF-Trifolium) og med Bioteknologisk Institut, Hørsholm. Endeligt et et mindre firma,<br />

Aresa-biodetection A/S, inden for området landmine biodetection stiftet af studerende og<br />

kandidater fra instituttet.<br />

Derudover er der en del samarbejde med internationale firmaer igennem EU støttet projekter<br />

og igennem EU-Kina samarbejde hvor alle har underskrevet enten EU<br />

kontrakter eller ”Consortium Agreements” .<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende samfund,


herunder uddannelse.<br />

De kandidater og ph.d der er uddannet fra instituttet har i ganske overvejende grad fundet<br />

beskæftigelse i forskningslaboratorier i den danske biotek industri, hvor deres ekspertise<br />

indenfor de basale processer som forgår i celler har vist sig særdeles brugbar. De er ligeledes<br />

velrustede til at udvikle sig i forskellige retninger i deres videre karriere, fx inden for<br />

medicin, miljø , konsulentvirksomhed eller administration.<br />

Ca 40 ph.d- studerende har været indskrevet i vores molekylær biologi ph.d. skole i perioden<br />

2002-2004. I gennemsnit har derfor ca 12 forsvaret deres ph.d. grad. hvert år.<br />

Der er uddannet ca 120 kandidater inden for kernefeltet i perioden 2002-2004, hvoraf ca<br />

halvdelen har udført deres speciale projekt uden for instituttet.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt over<br />

de seneste 3 år fra 2002- til nu.<br />

Ca 90 millioner kroner<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde. Angiv omfanget af formaliseret<br />

internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer og/eller fælles<br />

forskningsansøgninger og bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

31 ud af <strong>10</strong>5 artikler er resultater af internationale samarbejder<br />

EU 5. Rammeprogram: projekt EUWOL Partner R. Garrett. Effects of endosymbiont bacteria<br />

on the sexuality and fertility of insects (12 partnere i 7 lande)<br />

EU 5. Rammeprogram: projekt SCREEN Coordineret af R. Garrett. Thermostrable enzymes<br />

from hyperthermophilic archaea. (9 partnere from 6 lande)<br />

EU 6th Program – Coordineret J. Mundy TransDeath – Programmed Cell Death across the<br />

eukaryotic kingdoms (<strong>10</strong> partnere, 7 lande).<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Vi har uddannet flere yngre forskere på et højt internationalt niveau, som kan ses ved at<br />

mange allerede nu har flere publikationer i kernefeltets bedste internationale tidskrifter. Det<br />

er vigtigt for at opretholde den meget positiv forsknings og undervisningsudvikling indenfor<br />

dette kernefelt at vi er i stand til at beholde eller tiltrække nogle af de allerbedste yngre<br />

mennesker efter deres forskningsophold ved udenlandske universiteter.


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Geologisk Institut ved <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Professor Hans Thybo<br />

A.3 Tlf.: 3532 2452 og 2479<br />

A.4 E-mail: thybo@geol.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn:<br />

Sedimentære Bassiners Dynamik<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Dannelse og udvikling af sedimentære bassiner.<br />

Tolkninger af sedimentære aflejringer og indre jords struktur integreres i modellering af<br />

grundliggende processer bag bassiners opståen og udvikling, dannelse af<br />

hydrokarbonforekomster, og bestemmelse af palæoklima og oceanografi.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Forskerskolen i Geologi ved KU og<br />

FUR-forskerskolen SEDBAS: The Geology of Sedimentary Basins and their Resources<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: intet<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere:<br />

2 professorer, 6 lektorer, 2 adjunkter, 3 postdocs.<br />

B.2 Antal ph.d. studerende: <strong>10</strong> igangværende studier.<br />

B.3 Samlet budget: 14,1 mill. kr/år (lønninger og projekter)<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004):<br />

66 for hele området baseret på ISI Web of Science. Dette tal er væsentligt mindre end det<br />

faktiske antal peer-reviewed publikationer, som er <strong>10</strong>2 for den nævnte periode, dvs kun<br />

65% af områdets artikler er medtaget i databasen.<br />

C.2 Citationer. Gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

2002-2004 1997-2001 1984-2004<br />

Antal publikationer 66 62 203<br />

Antal citationer til disse publikationer 220 905 2346<br />

Gns. antal citationer per publ. i perioden 3,33 14,60 11,56<br />

Citationer/år/publikation 1,33 2,65 1,66<br />

Alle værdier er ifølge ISI Web of Science.<br />

Det Naturvidenskabelige Fakultet har for nyligt gennemført en citationsundersøgelse, som<br />

viser at Geologisk Institut har en citationshyppighed, der er omkring 160% af<br />

gennemsnittet i Danmark, Norden, Europa og Verden. Alt tyder på at publikationerne<br />

indenfor området Sedimentære Bassiners Dynamik opnår mindst samme interesse.<br />

Dok-id. 354956


C.3 Erhvervsmæssig betydning.<br />

Et udstrakt og tæt samarbejde med olieindustrien har fungeret over en lang årrække, bl.a.<br />

omkring feltprojekter, finansiering af ph.d. studier, kurser for olieselskaber, ekskursioner,<br />

ph.d. og specialevejledning, workshops, og dataudveksling. Ph.d.stipendier de seneste tre<br />

år: Et fra Mærsk Olie og Gas og to fra Phillips Petroleum. Andre samarbejdspartnere:<br />

Statoil, Norsk Hydro, Amarada Hess, Denerco, ExxonMobil, Total, DONG, og ØDS<br />

(Ødegård og Danneskjold-Samsøe). I nogen grad samarbejde med private ingeniørfirmaer.<br />

Geologisk Institut har gennemført videreuddannelse af en stor del af staben ved GEUS,<br />

der varetager samfundets interesser i olieefterforskning og -indvinding, samt en lang<br />

række ansatte i olieselskaber, der er aktive i Danmark og Norge, og i konsulentfirmaer.<br />

Softwarefirmaet Landmark har tildelt instituttet fri adgang til benyttelse af deres<br />

produkter som et le d i en samarbejdsaftale baseret på instituttets forskning.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning.<br />

Området er helt centralt for moderne olieefterforskning, som baseres på tolkning af<br />

seismiske og andre geofysiske data , modellering af bassinindsynkning, modning og<br />

migration af kulbrinter, samt feltstudier af reservoiranaloger. Geologisk Institut er blandt<br />

de internationalt ledende omkring kombinationen af disse områder.<br />

De sedimentære lag har også væsentlig betydning for forekomster af grundvand og<br />

udbredelsen af forurening i disse medier. Tolkninger af de sedimentære strata benyttes til<br />

bestemmelse af palæoklima. Kompaktionsfænomener i de sedimentære bjergarter har<br />

betydning for følgerne af eventuelle vandstandsstigninger på jorden.<br />

Instituttet deltager i et Enreca projekt (ledes af GEUS) omkring uddannelse af<br />

oliegeologer i Vietnam. Instituttet har uddannet ca. to ph.d. og 12 kandidater årligt<br />

indenfor området gennem de senere år.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter de seneste tre år.<br />

1) FNU-Grundforskningscenter i Integrated Geophysical Research, Application to Rift<br />

Formation and Basin Evolution, 2004 –2006; 7.5 mill. kr.<br />

2) FNU-Grundforskningscenter i Oceanography and Climate in an extreme Greenhouse<br />

World: The Late Cretaceous - Danian of Northwest Europe, 2005-2007; 7,24 mill. kr.<br />

3) FUR forskerskole (SedBas), indtil dec. 2008; 2,1 mill. kr.<br />

3) Seismisk- tektonofysiske undersøgelser af jordens tektosfære, Carlsbergfondet; ialt 7.0<br />

mill. kr til stipendier og instrumenter indtil dec. 2007; 2,9 mill. kr de seneste tre år.<br />

4) SNF-projekt Geologically Applied Geophysics – 1.08 mill. kr i 2002.<br />

5) Endvidere Carlsnergfondet, DONG, NATO og NERC samt ovennævnte olieselskaber.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde de seneste tre år.<br />

Samarbejde om feltprojekter (og publikation) i Danmark, Grønland, Norge, Frankrig,<br />

Centraleuropa, Etiopien, Californien, Ukraine og Sibirien med (universiteter) El Paso,<br />

Oxford, Bukarest, Dalhousie, Leicester, Leeds, Royal Holloway, Stanford, Warszawa,<br />

Wien og andre fra Centraleuropa, UCLA, Amsterdam, Kiel og Novosibirsk, samt andre<br />

samarbejdspartnere fra Field Museum Chicago, ExxonMobil, AWI Bremerhaven, Total,<br />

USGS Menlo Park, GFZ-Potsdam. Endvidere publikationssamarbejde med CALTECH,<br />

Moskva, og Houston. Ansøgningssamarbejde til DOE i USA og ESF (EuroCores projekt).<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Finn Surlyk er redaktør af Palaeogeography, Palaeoclimatology and Palaeoecology, ed.<br />

board Norsk Geologisk Tidsskrift, indstillet President for Int. Ass. of Sedimentologists,<br />

best.medl. 33. Int. Geol. Congress, Honorary Fellow of the Geological Society of London,<br />

Hans Thybo er redaktør af Tectonophysics, og medl. af editorial boards for J.Applied<br />

Geophysics og Geophysical Reviews. President (seismology) of EGU, best.medl. Mat-Nat<br />

Fak. ved Oslo <strong>Universitet</strong> og Geovetenskapsrådet, Sverige, medl. Academia Europaea og<br />

Fellow of Royal Astronomical Society. Arr. 9 videnskabelige symposier de seneste tre år.<br />

2


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>, Geografisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Bo Elberling<br />

A.3 Tlf.: 3532 2520<br />

A.4 E-mail: be@geogr.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Kulstofkredsløbet i bio-geosfæren<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus :<br />

Kulstofkredsløbet i bio-geosfæren mellem jord/sediment-, plante- og atmosfæresubsystemerne,<br />

med vægt på ændringer i fluxe og puljer betinget af ændringer i klima og<br />

arealanvendelse. Den metodiske tilgang er såvel feltmålinger, laboratorieeksperimenter,<br />

satellitobservationer og modelberegninger af ændringer. Forskningsindsatsen dækker<br />

geografisk globalt fra arktiske til tropiske områder. Hvad angår skala strækker studierne<br />

fra punkt/plot- til landskabs- og regionalt/nationalt niveau, og der arbejdes med metoder<br />

til rumlig opskalering. Kernefeltet integrerer såvel marine som terrestriske<br />

kulstofstrømme og inddrager både humane og naturgivne kontrollerende faktorer.<br />

A.7 Forskerskoler m.v. per. august 2004.<br />

Bidrager til:<br />

• Geografisk Instituts Forskerskole<br />

• EU – Carboschools (undervisningsdelen af CarboEurope og CarboOcean)<br />

• Upscaling, nordiske BBACCI forskerskole for carbon and aerosols<br />

• Det Naturvidenskabelige Fakultets COGCI ph.d. skole<br />

• Erasmus forskerskole samarbejde med University of Algarve<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

• Rådgivning til Miljøstyrelsen vedr. Grønland (miljø/affaldshåndtering)<br />

• Gammadateringsla boratoriet indgår i det nationale atomberedskab<br />

• Miljøklagenævnet<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 professorer, 5 lektorer og 1 forskningslektor - i alt 8 VIP (personer)<br />

B.2 Antal ph.d.er: 7 (personer)<br />

B.3 Samlet budget: 7.150.000 (ordinær) 1.800.000 (ekstern) i alt 2005: 8.950.000<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 62 peer reviewede artikler (heraf 41 ISI registrerede - artikler) – i gennemsnit 2-3<br />

per VIP per år<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel jf. web of science (i en nærmere<br />

specificeret periode):<br />

Gennemsnit for gruppen i perioden 1995-2005: 7.5 citationer pr. publikation<br />

Dok-id. 354956


C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Internationalt : Arktisk Minedrift: Nanisivik Mine (Canada), Store Norske (Svalbard).<br />

Nationalt : Aalborg Portland Cement om drivhusgasser, DHI Institut for vand og Miljø om<br />

modellering af vand og sedimentstrømme i kystnære områder. Samarbejde med GRAS<br />

A/S vedr. konsulentopgaver omhandlende sedimenttransport og -aflejring i Vadehavet.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Kernefeltet er centralt placeret og understøtter i forhold til politiske og samfundsmæssige<br />

vurderinger af problemer i relation til global changes, nationale kulstofregnskaber,<br />

bæredygtig ressourceudnyttelse samt fødevaresikkerhed og naturbevarelse i 3. verdens<br />

lande.<br />

Antal uddannede kandidater i 3 års perioden: 27, Phd: 5<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år (i mill): 23.4 mill. kr.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger i mill dkr. inden for de seneste 3 år:<br />

• CarboEuropeIP 0.2 mill, aktiv partner i NECC (Nordic center of excellence<br />

udpeget at de nordiske forskningsråd) som er et samarbejde omkring måling af<br />

kulstof fluxe på et stort antal lokaliteter i Norden (http://www.necc.nu).<br />

• Antarctica/University of Canterbury. Natural Spatial Subsidies in Continental<br />

Antarctic Soils – 0.75 mill.<br />

• EU-ansøgning i konsortium ledet af University of St. Andrews;<br />

• medlem af den finansierede Targeted Action ENCORA, som er et netværk for<br />

integreret coastal zone management (<strong>10</strong> mill),<br />

• repræsentant i WG 122 SCOR-LOICZ-IAPSO<br />

• medlem af Innovative Marine Modelling nedsat under ESF´s Marine Board,<br />

• medlem i Bioflow netværket, samarbejde med GKSS Tyskland IFRMER (fransk),<br />

• EU ansøgning (SPICES) 14 mill EUR, 8 ISI publikationer med udlændinge<br />

• medlemskab af videnskabeligt råd for Baltic Sea Research Institute, Rostock.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Kernefeltet er stærkt forankret i samarbejdsrelationer med øvrige danske<br />

forskningsinstitutioner inden for fagområdet, herunder KVL, DMU, DMI, ÅU og RISØ.<br />

2


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>, Datalogisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Stig Skelboe<br />

A.3 Tlf 35 32 14 49<br />

A.4 E-mail: stig@diku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Dynamic Computing<br />

Spirende kernefelt<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Indenfor en lang række områder har man med succes benyttet computere til at<br />

planlægge og forudsige komplekse fremtidige forløb. Dette gælder f.eks.<br />

produktionsplanlægning, ruteplanlægning indenfor transportsektoren, beregning<br />

af vejrprognoser samt animering i film- og spilindustien. Med de stigende<br />

muligheder for at disse systemer kan modtage nye informationer dynamisk via<br />

netværk, sensorer, håndholdte computere, mobiltelefoner m.m. og det faktum at<br />

computernes regnekraft er steget voldsomt er der nu mulighed for, at man<br />

dynamisk kan foretage disse beregninger. Dette betyder f.eks., at planlægning kan<br />

tilpasses og optimeres efterhånden som der sker (uforudsete) hændelser; indenfor<br />

computerspil vil man kunne konstruere visuelle effekter og virtuelle verdener, der<br />

på mere realistisk vis reagerer på brugernes input.<br />

Dynamisk og effektiv opdatering af informationssystemer er et velstuderet<br />

problem indenfor en række fundamentale datalogiske områder som f.eks.<br />

operativsystemer, filservere og databaser. Mange realistiske problemstillinger er<br />

dog af en sådan kompleksitet, at beregningerne må foretages off-line, f.eks. om<br />

natten eller over weekenden. Antagelsen er her, at alle input til problemet er<br />

kendte, når beregningen påbegyndes. I beregningen tages der meget lidt eller intet<br />

hensyn til, at forudsætningerne kan ændre sig, når den beregnede plan effektueres.<br />

Dette problem er velkendt indenfor produktions-, transport- og<br />

mandskabsplanlægning. Håndtering af forsinkelser i flybranchen er et godt<br />

eksempel på denne problemstilling. Nogle problemtyper er per definition<br />

dynamiske, f.eks. taxakørsel og pladsreservation på tog og fly. Her er hurtige<br />

svartider nødvendige, og det er ikke muligt at forudsige input nøjagtigt i<br />

planlægningsfasen.<br />

Den kombinerede udvikling af hardware og software, herunder forbedring af<br />

grundlæggende algoritmer og matematisk teori, har gjort det muligt at løse<br />

komplekse problemstillinger meget hurtigt. Et eksempel på dette er løsning af<br />

såkaldte lineære programmeringsmodeller. Den samlede hastighedsforbedring har<br />

over de sidste 20 år været på over en million, dvs. at et problem, som det tidligere<br />

tog en måned at løse, nu kan løses på mindre end 3 sekunder. Denne<br />

hastighedsforbedring giver helt nye perspektiver mht. løsning af komplekse<br />

dynamiske problemer. Det er nu muligt både at foretage mere robuste beregninger,<br />

der i højere grad tager hensyn til usikkerheden i fremtidige input samt dynamisk at<br />

tilpasse løsningen til nye input.<br />

Dette kernefelts fokus er at forske i beskrivelsesformer (herunder computersprog<br />

Dok-id. 354956


der præcist kan karakterisere et systems tilstand), algoritmer (herunder<br />

optimeringsmetoder og numeriske metoder) og datastrukturer m.m., som gør det<br />

muligt at foretage disse krævende beregninger robust og dynamisk (on-line)<br />

efterhånden som omgivelserne ændrer sig. Forskningen omfatter tillige anvendelse<br />

af disse nye teknikker indenfor centrale anvendelsesområder.<br />

Kernefeltet dynamic computing er et samarbejde imellem tre etablerede<br />

forskningsgrupper på DIKU (sprog-, algoritme- og billedgruppen). Sproggruppen<br />

vil bidrage med formelle beskrivelsesformer af komplekse dynamiske systemer,<br />

automatiseret programanalyse og transformation, herunder specielt<br />

programspecialisering. Algoritmegruppen vil udvikle algoritme- og<br />

optimeringsmetoder samt datastrukturer for disse systemer. Billedgruppen vil<br />

forske i anvendelser indenfor datamatsyn og computergrafik, specielt indenfor<br />

interaktiv underholdning.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Copenhagen Image and Signal Processing Graduate School (CISP) Foundations<br />

for Innovative Research-based Software Technologies (FIRST Graduate School)<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

4 professorer, 9 lektorer, 2 adjunkter (personantal)<br />

B.2 Antal ph.d.er: 5<br />

B.3 Samlet budget: 14.1 Mkr.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år<br />

(2002-2004):<br />

99<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): 5,0<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Inden for de sidste par år har DIKU samarbejdet, i stærkt varierende omfang, med<br />

ca. 30 virksomheder i ind- og udland. Kernefeltets deltagere har været involveret i<br />

mere end halvdelen af disse samarbejder.<br />

Ingen patenter.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det<br />

omgivende samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er<br />

uddannet per år i de seneste 3 år:<br />

Som det fremgår af A.6 Fagligt fokus, så har forskningsresultaterne fra kernefeltet<br />

stor betydning i mange avancerede EDB systemer.<br />

Det er ikke muligt at henføre kandidater til kernefeltet, men DIKU har færdiggjort<br />

i gennemsnit 39 kandidater årligt i perioden 2002-2004. Inden for kernefeltet er<br />

der uddannet 1 Ph.D. kandidat årligt.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler<br />

tildelt over de seneste 3 år:<br />

Ialt 19,7 Mkr. for hele DIKU. Kernefeltet har modtaget en væsentlig del af dette<br />

beløb.<br />

2


C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde. Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

De sidste tre år har DIKUs forskere haft <strong>10</strong>1 publikationer med en eller flere<br />

udenlandske medforfattere.<br />

Ialt 12 udenlandske forskere har tilbragt længere tid ved DIKU, ligesom 5 DIKU<br />

forsker har tilbragt længere tid ved udenlandske universiteter.<br />

I perioden 2002-2004 deltager DIKU i 4 formelle samarbejdsprojekter. Det meste<br />

samarbejde med udenlandske institutioner er imidlertid uformelt, og i perioden har<br />

der været samarbejde i varierende omfang med mindst 50 udenlandske<br />

forskningsinstitutter.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

Kernefelt fra NAT: Muskelfysiologi og motorisk kontrol.<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

Aktuelt omfatter kernefeltet følgende forskningsområder 1) Muskelstofskifte og<br />

kredsløbsregulering samt motorisk kontrol herunder tillige biomekanik. Studier foretages på<br />

alle organisationstrin fra forsøg på mennesker til organsystemer, cellekulturer og subcellulære<br />

systemer. Undersøgelserne kan være grundvidenskabelige eller anvendelses-orienteret rettet<br />

imod idrætten, arbejdslivet og forebyggelse af inaktivitetsskadelige virkninger samt<br />

genoptræning af syge. Kernefeltet Muskelfysiologi og Motorisk Kontrol har en lang og gloriøs<br />

fortid indenfor biologien startende med August Kroghs og Johannes Lindhards banebrydende<br />

arbejder vedr. regulering af stofskifte, samt hjerte og lungefunktion ved fysisk arbejde hos<br />

mennesket, som er blevet videreført af bl.a. Erling Asmussen, Marius <strong>Nielsen</strong> og Bengt Saltin.<br />

A.1 Institutionens navn: Institut for Idræt, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Institutleder, dr.scient. Kurt Jørgensen<br />

A.3 Tlf.: 35320826<br />

A.4 E-mail: kjorgensen@ifi.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Muskelfysiologi og Motorisk Kontrol<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Der fokuseres dels på betydningen af skeletmuskulaturen for kroppens normale stofskifte,<br />

kredsløb og funktion i hvile og under muskelarbejde, og dels på hjernens og nervesystemets<br />

styring af musklernes aktivitet under bevægelse. Betydningen af muskulaturen og fysisk<br />

aktivitet for at bevare sundhed og forhindre sygdom undersøges tillige.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Forskerskolen naturvidenskabelig idrætsforskning ved Institut for Idræt, KU.<br />

En del af kernefeltets forskere indgår i Center for Muskelforskning, som sammen med<br />

Muskelclusteret på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU har dannet forskerskolen<br />

Muskelbiologi, Fysisk aktivitet og Sundhed (Academy for Muscle Biology, Exercise and Health<br />

Research), som i 2005 er blevet tildelt støtte af Forskeruddannelsesrådet med <strong>10</strong> mio. kr.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og -beredskab:<br />

Pt. har Kernefeltet ingen aktiviteter af den art, men rådgiver flere ministerier og styrelser.


B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

3 professorer (Erik A. Richter, Jens Bo <strong>Nielsen</strong>, Jens Bangsbo),<br />

8 lektorer (Kun 6 i perioden 2002-2004 Ylva Hellsten, Bente Rona Jensen, Kurt Jørgensen,<br />

Bente Kiens, Jørgen Wojtaszewski), (først kommet i 2005 Peter Krustrup, Lars Nybo, Nicolas<br />

Petersen)<br />

2 studielektorer (først kommet i 2005 Mogens Theisen Pedersen, Eva Wulff Helge),<br />

4 forskningsassistenter.<br />

B.2 Antal ph.d.er:<br />

6 ph.d.’er.<br />

B.3 Samlet budget:<br />

2004: Fra KU 15 mio. kr., Fra eksterne bevillinger 6.5 mio. kr. I alt 21.5 mio. kr.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004):<br />

Kernefeltets 7 VIP har i perioden 2002-2004 totalt publiceret 145 peer review-publikationer<br />

svarende til 6 peer review-publikationer pr. år pr. VIP.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

I perioden 1999-2002 (inkl.) er det gns. antal citationer pr. artikel 20.6 og range (7.2-49.3)<br />

Til sammenligning har en forskergruppe (6 VIP) ved et internationalt førende institut<br />

(Department of Human Biology and Nutritional Science, University of Quelph, Canada) 16.0<br />

citationer (range 4.7 – 27.5) pr. artikel i samme periode og med en tilsvarende produktion af<br />

peer reviewed artikler pr. år.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private virksomheder,<br />

herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Kernefeltets medarbejdere har i mange år haft samarbejde med det private erhvervsliv.<br />

Aktuelt er der samarbejde med Merck, Astra-Zeneca, Novo Nordisk og Unilever.


C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende samfund,<br />

herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i de seneste 3<br />

år:<br />

Fra kernefeltet er der uddannet 49 kandidater i perioden 2002 til 2004:<br />

2002: 15 kandidater, 2 ph.d.<br />

2003: 19 kandidater, 2 ph.d., 1 dr.scient.<br />

2004: 15 kandidater, 4 ph.d., 1 dr.scient.<br />

Vore kandidater som har spidskompetencer indenfor fysisk aktivitet og de biologiske effekter<br />

heraf får for ca. halvdelens vedkommende ansættelse i gymnasieskolen, ved CVU’er<br />

(sundheds- og pædagogiske med sygeplejerske-, fysio- og ergoterapeutiske,<br />

afspændingspædagog).<br />

Af de øvrige går en del ind som sagsbehandlere og konsulenter i ministerier, styrelser og<br />

idrættens forskellige organisationer (DIF, DGI, Team Danmark, Doping Danmark) og andre<br />

går til forskeruddannelse.<br />

Af vore ph.d.’er og kandidater går en del til medicinalindustrien (fx NOVO Nordisk), men også<br />

til universiteter og sektorforskningsinstitutter i ind- og udland. Nogle af kernefeltets kandidater<br />

har oprettet konsulentfirmaer indenfor "Fysisk aktivitet og sundhed", som bistår industrien<br />

med optimal tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejdsforhold (fysisk inaktivitet og<br />

ergonomiske forhold).<br />

Kernefeltet bidrager som en vigtig deltager i samfundsdebatten med hyppige indlæg i presse,<br />

radio og TV.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt over de<br />

seneste 3 år:<br />

Det årlige forbrug fra eksterne forskningsbevillinger har i 2002, 2003, og 2004 været<br />

henholdsvis 6.5 mio. kr., 4.7 mio. kr. og 3.2 mio. kr.<br />

2


C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde. Angiv omfanget af formaliseret<br />

internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer og/eller fælles<br />

forskningsansøgninger og -bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

En gruppering i kernefeltet (BK, JW, EAR) deltager under EU's 6. rammeprogram i et<br />

integreret 5 års projekt med 24 partnere (94 mio. kr.). Projektets titel er "Health benefits of<br />

exercise: identification of genes and signalling pathways involved in effects of exercise on<br />

insulin resistance, obesity and metabolic syndrome (EXGENESIS). Formålet er at opnå en<br />

bedre forståelse af de molekylære mekanismer, der er involveret i de kendte gavnlige<br />

virkninger af fysisk aktivitet på helbredet. Især fokuseres på de signaltransduktionsveje, som<br />

aktiveres under fysisk aktivitet, og som leder til ændring i genekspression. Udover<br />

verdensførende forskningslaboratorier indgår firmaer inden for den farmaceutiske industri,<br />

bioteknologi samt fødevareindustrien, hvilket sikrer en hurtig udnyttelse af de videnskabelige<br />

fund til praktiske applikationer. Samme gruppering indgår i ”The 4 University Group” med<br />

deltagelse af <strong>Københavns</strong>, Maastricht, Guelph (Canada) og Melboure <strong>Universitet</strong>er.<br />

Samarbejdet, som er under opbygning, har til formål at fremme forskning og uddannelse<br />

indenfor kerneområdet.<br />

Kernefeltets medlemmer har derudover samarbejde med mere end <strong>10</strong> universiteter i Norden,<br />

Europa, Nord Amerika, Australien og Japan. Kernefeltet har i perioden 2002-2004 publiceret<br />

81 peer rev. artikler med udenlandske samarbejdspartnere, hvilket er 53 % af periodens<br />

totale antal publikationer.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Som det kan ses af publikationslisterne har kernefeltet også publiceret lærebøger og kapitler<br />

til lærebøger.<br />

Halvdelen af kernefeltets medlemmer har internationale redaktionelle hverv:<br />

Senior editor ved Journal of Physiology, section editor for Experimental Brain research,<br />

associate editors ved Journal of Applied Physiology, medlemmer af advisory boards Journal<br />

of Industrial Ergonomics og Journal of Work, Environment and Health.<br />

En af kernefeltets deltagere (Erik A. Richter) har modtaget to internationale forsknings-priser i<br />

2005, og en anden (Jens Bangsbo) har tidligere modtaget KUs formidlingspris.<br />

3


Kernefelter på Biologisk Institut, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

”MIKROBIEL BIOKOMPLEKSITET”<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Biologisk Institut, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktpersoner: Lektor Søren J. Sørensen & Professor Michael Kühl<br />

A.3 Tlf.: 3532-2053 & 3532-1956<br />

A.4 E-mail: sjs@bi.ku.dk & mkuhl@bi.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Mikrobiel Biokompleksitet<br />

Spirende kernefelt: X Nuværende kernefelt (kryds her): (X)<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Kernefeltets fokus er at analysere mikroorganismers biologi på forskellige niveauer af biokompleksitet<br />

rækkende fra cellulære reguleringsprocesser, over enkeltcellers aktivitet til komplekse mikrobielle<br />

samfunds struktur, biodiversitet og funktion. Dette involverer en udvikling og kombination af molekylære<br />

og økofysiologiske metoder til at analysere interaktioner mellem mikroorganismerne indbyrdes og<br />

mellem mikroorganismerne og deres miljø. Metoderne omfatter nanoteknik, molekylær biologi samt<br />

avancerede sensorer og billeddannende mikroskopiske metoder. Kernefeltet har en bred berøringsflade<br />

og mange konkrete interdisciplinære samarbejder med andre forsknings miljøer inden for satsningsområderne<br />

nano- og bioteknologi. Kernefeltet placerer sig centralt i et af de mest spændende områder<br />

inden for mikrobiologi, nemlig spændingsfeltet mellem mikrobiel fysiologi, biodiversitet og<br />

genstruktur. Vi kalder dette felt for mikrobiel biokompleksitet.<br />

Kernefeltet er opstået ved oprettelsen af Biologisk Institut og består af tre internationalt anerkendte<br />

forskningsgrupper med rødder i Zoologisk Institut, Botanisk Institut og Molekylærbiologisk Institut.<br />

Grupperne har opbygget komplementære kompetencer inden for centrale områder af mikrobiologien, og<br />

det nye kernefelt forventes at opnå stor international gennemslagskraft blandt andet forårsaget af en<br />

betydelig synergieffekt. Forskningsgruppen inden for akvatiske mikroorganismers økologi fokuserer på<br />

mikroorganismers adfærd, fysiologi og betydning for stofomsætningen og udvikle r avanceret sensorteknologi,<br />

mens de to andre forskningsgrupper implementerer molekylære metoder i undersøgelsen af<br />

mikrobielle samfund og enkeltarters økologi, herunder dynamikken i mikroorganismernes genpuljer.<br />

Der arbejdes med kultiverede og ukultiverede modelorganismer såvel som en lang række forskellige<br />

naturlige mikrobielle samfund i både terrestriske og akvatiske miljøer.<br />

I begyndelsen af 1900-tallet gennemlevede mikrobiologien en erkendelsesmæssig revolution<br />

baseret på udviklingen i mikroskopiering og dyrkning af mikroorganismer, hvilket senere blev en forudsætning<br />

for klinisk mikrobiologi og bioteknologi. Sidenhen har anvendelsen af molekylærbiologiske<br />

metoder indenfor mikrobiologien ført til enorme fremskridt i forståelsen af bestemte modelorganismers<br />

biologi samtidig med at nye fylogenetiske metoder viser at vi stadig kun kender til en brøkdel af de<br />

mikroorganismer som findes i naturen. I dag står mikrobiologien foran sin næste store revolution; denne<br />

gang baseret på anvendelsen af de etablerede metoder sammen med nye teknologiske landvindinger<br />

inden for genomforskning, nanoteknologi samt avancerede sensor- og imaging-metoder. Det er her<br />

kernefeltet for mikrobiel biokompleksitet ser sin hovedopgave.<br />

En nærmest eksplosiv metodemæssig udvikling har i de senere år placeret mikrobiel økologi<br />

centralt i forhold til andre forskningsområder som bioteknologi, biogeokemi, evolutionær biologi og<br />

klinisk mikrobiologi. Flere af kernefeltets forskere er internationalt førende i denne udvikling. Studier<br />

af mikroorganismer i naturlige miljøer opfattes som det næste store forskningsfelt inden for genomforskning.<br />

Fremtidens metoder vil tage afsæt i molekylærbiologi, nanoteknologi og avanceret<br />

mikroskopi, hvilket stiller store krav til forskningsgruppernes størrelse og økonomi. Udvikling,<br />

implementering og ikke mindst kombineret brug af nye metoder i et dynamisk og stærkt kompetitivt<br />

forskningsområde som mikrobiologi varetages bedst af interdisciplinære grupper med en god TAP<br />

bemanding og en solid økonomi, hvoraf en væsentlig del udgøres af basisbevillinger øremærket til<br />

grundlagsdannende forskning og udviklingsopgaver. Kernefeltet vil desuden tiltrække betydelige<br />

eksterne midler og know-how gennem samarbejder og udvekslingsaftaler med danske og internationale<br />

forskergrupper og virksomheder.<br />

Dok-id. 354956


A.7 Forskerskoler m.v. : Under forskerskolen for biologi udbydes en række komplementære<br />

forskerkurser, som vil blive suppleret med nye fælles kurser under en ny forskerskole for mikrobiel<br />

biokompleksite, også forventes at tiltrække udenlandske forskerstuderende.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: TF er præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier): <strong>10</strong> forskere<br />

3 professorer: Tom Fenchel (TF), Michael Kühl (MK), Søren Rosendahl (SR);<br />

5 lektorer: Ronnie Glud (RG), Mathias Middelboe (MM), Anders Priemé (AP), Sten Struwe (SS), Søren<br />

J. Sørensen (SS); 1 adjunkt: Rasmus Kjøller (RK); 1 fast tilknyttet lektor: Lars H. Hansen (LH)<br />

B.2 Antal ph.d. studerende: 7<br />

B.3 Samlet budget 2005 (ud over ekstern financiering): Skønsmæssige ca.-tal for de involverede<br />

forskere: Løn 8.000.000,- , total drift 2.000.000,-, Ph.D. midler 600.000,-; Total: <strong>10</strong>.600.000,-<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år:<br />

86 peer review-publikationer i perioden 2002-2004.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

398 citationer på 78 artikler i perioden 2002-2004: 5,<strong>10</strong> citationer per artikel.<br />

4074 citationer på 199 artikler i perioden 1994-2001: 20,47 citationer per artikel.<br />

TF er af ISI listed som ”highly cited author” og er en af de mest citerede forskere i kategorien ”plant<br />

and animal sciences”(se: http://isihighlycited.com/author.cgi?&link1=Browse&link=Results&id=836).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning.<br />

Der er udviklet sensorer og måleplatforme som sælges af KC-Denmark A/S, Unisense A/S og Presens<br />

GmbH, og som finder bred anvendelse indenfor bl.a. bioteknologi, medicinteknik, biogeokemi,<br />

akvatisk/terrestrisk økologi og fysiologi. Sidstnævnte firma er grundlagt af to tidligere postdocs hos en<br />

af kernefeltets forskere. Der samarbejdes med Walz GmbH omkring optimering af måleudstyr og et<br />

konfokalmikroskop i gruppen fungerer som reference for Perkin-Elmer Life Sciences.<br />

Der samarbejdes med industrivirksomheder om bioteknologisk udnyttelse af mikroorganismer. En<br />

forsker har siddet i bestyrelsen for Thomsen BioScience og er nu i deres videnskabelige board. Firmaet<br />

laver udstyr til detektion af biologiske krigsvåben. Der udføres konsulentarbejde for Novozymes<br />

Biologicals i forbindelse med godkendelse af mikrobielle produkter på det danske og svenske marked.<br />

Bakterievirus kan udnyttes til udvikling af nye metoder i sygdomsbekæmpelse og dette felt har stor<br />

international bevågenhed. En forsker indgår i et 3-årigt forskningsprojekt financieret af Fødevaredirektoratet<br />

(2 millioner kr.) omkring anvendelse af bakteriofager til bekæmpelse af fiskesygdomme i<br />

akvakultur i samarbejde med foderfirmaet BioMar A/S.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Antallet af kandidater (2002-2004): 37<br />

Antallet af uddannede Ph.D. studerende (2002-2004): 15<br />

Mikroorganismer er de væsentligste aktører i Jordens stofkredsløb. Bakterier og de biogeokemiske<br />

processer de katalyserer har lige siden livets udvikling været en væsentlig forudsætning for højere<br />

livsformers trivsel. Grundlæggende studier af naturlige mikrobielle samfund med nye metoder kan<br />

således også give indblik i hvordan helt fundamentale processer reguleres og foregår - og identificere<br />

hvilke organismer der er centrale for processernes forløb. Der er en enorm mikrobiel diversitet i naturen<br />

og denne repræsenterer en næsten uudtømmelig kilde for at opdage nye mikrober og stofskifteprocesser,<br />

hvoraf nogle kan vise sig af stor nytte indenfor f.eks. bioteknologi eller medicin. Der er<br />

således et stort potentiale for nye og banebrydende opdagelser indenfor kernefeltets forsknings-område.<br />

En lang række organisationer - bl.a. The American Academy of Microbiology, US Food and Drug<br />

Agency, The German Research Centre for Biotechnology, samt det engelske Medical Research Council<br />

– har peget på behovet for forskning i patogene mikroorganismers evolution, økologi og antibiotikaresistens.<br />

Nye problematiske bakterier dukker løbende op og fremtidige problemer kan kun begrænses<br />

ved en langsigtet strategi der bygger på en fundamental forståelse af de biologiske processer som ligger<br />

til grund for mikroorganismers udvikling i naturen. Grundlagsskabende forskning i mikroorganismers<br />

og mikrobielle samfunds økologi og biodiversitet er derfor af central betydning.<br />

Uddannelse: Mikrobiel biokompleksitet er et forskningsområde på grænsefladen mellem traditionel<br />

2


mikrobiologi, molekylær biologi, økofysiologi, bioinformatik, bio- og nano-teknologi. Der vil i fremtiden<br />

blive et stigende behov for forskere der kan krydse faggrænser og kombinere de nyeste teknologiske<br />

landvindinger med mere traditionelle metoder. Det her beskrevne kernefelt vil i høj grad kunne<br />

medvirke til at uddanne forskere med disse kvalifikationer.<br />

Formidling: Kernefeltets forskere præsenterer ofte deres forskning i populærvidenskabelige<br />

tidskrifter og i dagspressen. De deltager jævnligt i radio- og tv-udsendelser, samt i formidlingsarrangementer<br />

for skole/gymnasie -elever og andre. Flere af kernefeltets forskere er medansøgere på<br />

dele af den komm-ende Galathea3 ekspedition (2006-2007), som har fokus på formidling og<br />

uddannelse. TF redigerer pt. et bind om ”Havet” til et nyt flerbindsværk om ”Naturen i Danmark”.<br />

Værket publiceres af Gyldendal og flere af kernefeltets deltagere har bidraget med kapitler.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Kernefeltets medlemmer har i de sidste fem år i gennemsnit<br />

skaffet 12 millioner kr pr år til ekstern finansiering af forskningen. Større bevillinger i perioden 2002-<br />

2004: MK: 9.780.000,- (SNF, NASA, EU, Carlsbergfondet, NorFA); MM: 2.850.000, (Carlsbergfondet,<br />

Fødevaredirektoratet); RG: 7.300.000,- (SNF, Svensk Forskningsråd, EU); RK: 1.700.000,- (SNF,<br />

Carlsbergfondet); SR: 700.000,- (SNF, Miljøstyrelsen); SS: 12.400.000,- (SNF, US Dept. of Energy,<br />

EU, Villum Kann Rasmussens Fond) ; TF: 1.4<strong>10</strong>.000,- (SNF, Carlsbergfondet)<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde .<br />

Kernefeltets forskere har >50 publikationer med internationale kolleger i peroden 2002-2004.<br />

Ud over EU-projekter, indgår gruppens medlemmer i projekter financieret af bl.a. forskningsråd i<br />

Sverige, Australien, England, Japan og USA. Der er arrangeret internationale forskerkurser financieret<br />

af UNESCO og NorForsk/NorFA. Kernefeltets forskere deltager i store internationale forskningsprojekter<br />

med bl.a. Japans institut for dybhavsforskning omkring brug af avancerede forskningsskibe og<br />

undervandsrobotter, et stort internationalt, canadisk ledet, forskningprogram i Arktis , samt flere<br />

forskningsprojekter financieret af US Department of Energy. MK er udpeget som medlem af den<br />

teknologiske ekspertgruppe indenfor det store internationale forskningsinitiativ ”Census of Marine<br />

Microbes” (se: http://icomm.mbl.edu/) og deltager i et stort NSF-financieret amerikansk projekt<br />

(http://www.nsf.gov/od/lpa/news/03/pr03<strong>10</strong>6_ystonemicrobes.htm). Kernefeltets forskere er inviteret<br />

med i flere store forskningsinitiativer i forbindelse med ”International Polar Year” 2007-2009.<br />

Gruppen har i de sidste fem år haft samarbejde med forskere ved følgende internationale institutioner i<br />

Australien: Macquarie Univ., Southern Cross Univ., Univ. of New South Wales, Univ. of Queensland, Univ. of<br />

Sydney, Univ. of Technology Sydney; Canada: Univ. of British Columbia; Chile: Univ. of Conception; Estland:<br />

Univ. of Tartu; Finland: Finnish Forest Research Inst.; Frankrig: CNRS-Université Lyon, Ecole Normale<br />

Superieure, Pau Univ., Univ. of Marseille; Holland: Netherlands Inst. of Ecology, Netherlands Inst. of Sea<br />

Research, Technical Univ. Delft; Israel: Hebrew Univ. of Jerusalem; Italien: Univ. of Rome; Japan: Japan Marine<br />

Science and Technology Center; Norge: Norges Landbrugsuniv., Univ. of Bergen, Univ. of Oslo, Univ. of Tromsø;<br />

Polen: Polish Academy of Sciences; Rusland: Univ. of St. Petersburg; Schweiz: ETH Zürich; Spanien: Univ. of<br />

Barcelona; Storbritannien: Aberdeen Univ., Macaulay Inst., Univ. of Dundee, Univ. of Lancaster; Sverige:<br />

Karolinska Institutet, Lunds Univ., Univ. of Gothenburg, Univ. of Kalmar, Univ. of Stockholm; Tyskland: Alfred-<br />

Wegener Inst., Inst. of Inland Water Research, Justus-Liebig Univ., Max-Planck Inst. for Marine Microbiology,<br />

Max Planck Inst. for Terrestrial Microbiology, Univ. of Hamburg, Univ. of Kaiserslautern, Univ. of Oldenburg,<br />

Univ. of Regensburg, Univ. of Würzburg; USA: Carnegie Inst., Harvard Medical School, Michigan State Univ.,<br />

Montana State Univ., Rutgers Univ., Stanford Univ., The Inst. for Genomic Research, Univ. of California<br />

Berkeley, Univ. of North Carolina, Univ. of Washington, Wesleyan Univ.; Østrig: Technical Univ. Graz.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

En intensivering af samarbejdet mellem de 3 grupper i det skitserede kernefelt vil danne et særdeles<br />

stærkt forskningskonsortie , der efter en økonomisk oprustning kan konkurrere bredt med de mest<br />

produktive udenlandske forskningsenheder inden for mikrobiel økologi og genomøkologi, hvor<br />

udvalgte organismers genomer eller den totale genpulje fra et miljø ligger til grund for den økologiske<br />

analyse. Kernefeltet samler en bred ekspertise indenfor mikrobiel stofomsætning, økofysiologi,<br />

traditionel og molekylær mikrobiologi. En sådan samlet konfiguration er ny, også i international<br />

sammenhæng, hvor området oftest domineres af store grupper af molekylære mikro-biologer. Dele af<br />

kernefeltet falder ind under satsningsområdet BioCampus på <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Biologisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Professor Cornelis Grimmelikhuijzen<br />

A.3 Tlf.: 35 32 12 27<br />

A.4 E-mail: cgrimmelikhuijzen@bi.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Funktionel og Evolutionær Genomforskning (Functional and<br />

Evolutionary Genomics)<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Det faglige fokus er på de funktionelle, komparative og evolutionære aspekter af genomforskning.<br />

Functionel og Komparativ Genomforskning<br />

I de sidste 5 år er genomerne fra et stort antal organismer blevet sekventeret, bl.a. fra mange<br />

forskellige bakterier, protozoer, planter (Arabidopsis, ris), slime molds (Dictyostelium), gær,<br />

nematoder, seks forskellige insekter, søpindsvin, fisk (zebrafisk), rotte, mus, hund, forskellige aber og<br />

mennesket. Efter menneskets genom er blevet færdigsekventeret, kom der store mængder<br />

sekventerinskapacitet fri på de forskellige sekventeringscentre i USA (bl.a. Baylors College of<br />

Medicine, Houston, www.hgsc.bcm.tmc.edu/projects/). Derfor kan amerikanske forskningskonsortier<br />

nu ansøge hos NIH for at få støtte til sekventering af deres forskellige modelorganismer. Specielt de<br />

organismer, som har en ”strategisk” position indenfor organismernes fylogenetiske træ, bliver udvalgt<br />

af NIH. NIH og andre store amerikanske fonde mener nemlig, at det komparative (sammenlignende)<br />

aspekt af genomforskningen vil føre til en meget bedre forståelse af menneskets genom og vil bidrage<br />

meget med at interpretere det (http://www.genome.gov/page.cfm?pageID=12511858). Vi er meget<br />

enige deri, men selvfølgelig får vi med denne sammenligning af genomer også en bedre forståelse af<br />

alle de andre genomer, som nu er blevet sekventeret. Funktionel og komparativ genomforskning er<br />

derfor meget fastforgrenet med hinanden.<br />

Vores arbejdsgruppe (Cornelis Grimmelikhuijsen/Frank Hauser) er førende indenfor<br />

insektgenomics i Skandinavien. På verdensplan er vi førende inden for området genomforskning af<br />

insekternes G protein-koblede receptorer (GPCRs) og deres ligander (neuropeptider, proteinhormoner,<br />

biogene aminer). Vi er officielle konsortium-medlemmer af Honey Bee Genome Project og Tribolium<br />

castaneum Genome Project. Vores opgave i disse consortier er at annotere og funktionelt<br />

(eksperimentelt) karakterisere alle neurohormon-GPCRs i de to insekter. Vi arbejder også med<br />

bananfluen Drosophila melanogaster, silkesommerfuglen Bombyx mori og malariamyggen Anopheles<br />

gambiae (alle tre insekter er blevet sekventeret indenfor de sidste år).<br />

Vores næste mål er at bruge vores erfaring med insektgenomforskning til at interpretere genomerne<br />

af to cnidarier (Hydra magnipappilata, en hydrozoa, og Nematostella vectensis, en anthozoa). Igen har<br />

NIH bevilget store summer penge til at sekventere disse to cnidarier, fordi cnidarier fylogenetisk set<br />

har en meget strategisk position (meget basalt indenfor metazoa, lige før opsplittelsen af protostomia<br />

og deuterostomia). Fordi cnidarier har det mest primitive nervesystem i dyreriget, vil en<br />

sammenligning af cnidariernes genomer med insekternes og pattedyrenes genomer fortælle os meget<br />

om nervesystemets evolution. Det samme gælder for ”body plans” og deres evolutionære udvikling<br />

(fra radiært symmetriske til bilaterale dyr).<br />

Komparativ og Evolutionær Genomforskning<br />

En sammenligning af menneskets genom med abernes (f.eks. fra chimpanse) vil føre til opdagelser af<br />

de gener, som karakteriserer mennesker (intelligens, bevidsthed, etc.). Dette er Rasmus <strong>Nielsen</strong>s<br />

forskningsområde. Desuden bruger han bioinformatiske metoder i kombination med de forskellige<br />

sekventerede genomer til bedre at forstå dyrernes evolution og evolutionen af selve DNA.<br />

Eske Willerslev bruger genomforskning til bedre at kunne analysere ”fossilt DNA”. Disse analyser<br />

gør det muligt at bestemme dyrepopulationer og økosystemer flere hundredtusind år tilbage i tiden.<br />

Også undersøges muligheden for at udvinde fossilt menneske-DNA direkte fra arkæologiske<br />

sedimentære aflejringer, hvor knoglefund mangler. Disse undersøgelser vil give en bedre forståelse af<br />

Dok-id. 354956


menneskets evolution og migration.<br />

Arbejdsgrupperne af professor Rasmus <strong>Nielsen</strong> (35 år) og professor Eske Willerslev (34 år) er på<br />

verdensplan førende indenfor området komparativ genomforskning /populationsgenetik /<br />

bioinformatik/fossilt DNA. De er officielle consortium-medlemmer af International DNA Barcoding<br />

Consortium, International Mars Cryoscout Drilling Team (NASA) og International Permafrost<br />

Astrobiology Working Group (ESA).<br />

Forskningscentre<br />

I juni 2005 har FNU (Forskningsrådet) bevilliget 5.000.000 kr. til etablering af et ”Center for<br />

Functional and Comparative Insect Genomics” til Cornelis Grimmelikhuijzen /Frank Hauser, og<br />

7.400.000 kr. til etablering af et ”Center for Ancient Genetics” til Eske Willerslev/ Rasmus <strong>Nielsen</strong>.<br />

Konklusion<br />

I 1980´erne revolutionerede molekylærbiologien fuldstændig biologien. I de kommende år vil<br />

genomforskningen gøre det samme. Det er derfor vigtigt at Fakultetet og KU vælger et moderne<br />

kernefelt, som massivt vil bevæge biologien.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Ph.d – skolen i biologi<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

Officielle (inviterede) deltagere i følgende internationale consortier:<br />

1. Honey Bee Genome Project<br />

2. Tribolium castaneum Genome Project<br />

3. DNA Barcoding Consortium<br />

4. Mars Cryoscout Drilling Team (NASA)<br />

5. International Permafrost Astrobiology Working Group (ESA)<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Totalt (personer):<br />

Professorer: 3<br />

Lektorer: 5<br />

Adjunkter: 2<br />

Postdocs: 4<br />

Ph.d.-er: 5<br />

Specialestuderende: 20<br />

Laboranter: 6<br />

B.2 Antal studerende: 5 ph.d.-studerende og 20 specialestuderende<br />

B.3 Samlet budget:<br />

67.<strong>10</strong>0.000 kr. (2003-2005)<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004):<br />

166 (2002-2004)<br />

150 (1994-2001)<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

Gennemsnit 15 (166 artikler 2002-2004)<br />

Gennemsnit 30 (150 artikler 1994-2001)<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private virksomheder, herunder antal<br />

patenter i de seneste 3 år:<br />

Vi vejleder mange speciale - og ph.d.-studerende i private virksomheder bl.a. Lundbeck, NeuroSearch,<br />

NovoNordisk, 7 TM Pharma, ENCAM. Vi er eksperter inden for molekylær neurobiologi, molekylær<br />

endokrinologi, molekylærbiologi, genomics og bioinformatics, som er vigtige områder for dansk<br />

industri. Mange danske farmaceutiske virksomheder er derfor aftagere af de biologi- og<br />

biokemistuderende , som vi uddanner.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende samfund,<br />

herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i de seneste 3 år:<br />

- Produktion af 14 kandidater og 1 ph.d.-er pr. år<br />

- Resultaterne af funktionel og komparativ genomforskning har en kæmpestor betydning for<br />

bekæmpelse, behandling og prævention af de fleste humane sygdomme, samt for naturlige processer<br />

2


som forplantning og aldring.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt over de<br />

seneste 3 år:<br />

Totalt: 32.300.000 DKK tildelt over de sidste 3 år.<br />

12,4 FNU (2 Centre)<br />

0,7 FNU/ SNF (apparatur)<br />

2,0 FNU/SNF (Rammebevilling)<br />

5,0 FNU/SNF (Ole Rømer, mm)<br />

1,6 Lundbeckfonden<br />

3,0 Carlsbergfonden<br />

0,6 NovoNordiskfonden<br />

7,0 Flere udenlandske fonde [Welcome Trust (UK), Human Frontiers Science Program,<br />

EU/Marie Curie, National Science Foundation (USA), National Institute of Health (USA)]<br />

____<br />

32,3 millioner kr.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af formaliseret<br />

internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer og/eller fælles<br />

forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Kernefeltet (Gruppen på Afd. for Cellebiologi og Sammenlignende Zoologi) er officielt (inviteret)<br />

medlem af:<br />

1. Honey Bee Genome Project Consortium<br />

2. Tribolium castaneum Genome Project Consortium,<br />

som er begge to store USA-baserede internationale forskningsconsortia.<br />

Rasmus <strong>Nielsen</strong> er officielt (inviteret) medlem af International DNA Barcoding Consortium.<br />

Eske Willerslev er officielt (inviteret) medlem af International Mars Cryoscont Drilling Team (NASA)<br />

og af International Permafrost Astrobiology Working Group (ESA).<br />

Eske Willerslev har p.t. stadigvæk en del af sin forskergruppe lokaliseret på Department of Zoology,<br />

University of Oxford, U.K.. Ligeledes har Rasmus <strong>Nielsen</strong> stadigvæk en forskergruppe på Cornell<br />

University, New York, USA. Dette illustrerer allerede meget klart den stærke internationale<br />

orientering af kernefeltet.<br />

Hele kernefeltet har publiceret 68 publikationer i internationalt sammenarbejde inden for de seneste 3<br />

år.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

I juni 2005 bevilligede FNU (forskningsrådet) 5.000.000 kr til Cornelis Grimmelikhuijzen til<br />

etablering af et Center for Functional and Comparative Insect Genomics . På samme tidspunkt<br />

bevilligede FNU 7.400.000 kr. til Eske Willerslev og Rasmus <strong>Nielsen</strong> til etablering af et Center for<br />

Ancient Genetics. Begge Centre falder meget klart indenfor kernefeltet. FNU har kun støttet 6 Centre<br />

i 2005 på de forskellige universiteter i Danmark. Det betyder, at Forskningsrådet anser funktionel og<br />

evolutionær genomforskning for et meget lovende forskningsområde, og at Det Naturvidenskablige<br />

Fakultet, KU, har to meget stærke forskningsconsortie r inden for området.<br />

Kernefeltet har ikke kun publiceret et stort antal ”peer-reviewed” artikler i 2002-2004 (166 artikler)<br />

og 1994-2001 (150 artikler), men mange af disse artikler er også udkommet i højt profilerede<br />

tidsskrifter som Sc ience (4 artikler), Nature (4 artikler), PNAS (8 artikler), Genome Research (2<br />

artikler) og Current Biology (5 artikler), som alle har en særdeles høj impact factor, nemlig mellem <strong>10</strong><br />

og 33. Mange af disse artikler er højt citerede: Fem artikler er blevet citeret mere end <strong>10</strong>0 gange, fire<br />

artikler mere end 200 gange, én artikel 320 gange (alle artikler er blevet publiceret 1998-2002). Disse<br />

resultater viser, igen, at kernefeltet er internationalt set meget stærkt og højt respekteret.<br />

Bortset fra Biologis k Institut og Niels Bohr Instituttet, findes der forskningsmæssigt meget stærke<br />

arbejdsgrupper, som tilhører kernefeltet, på Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi (Roger<br />

Garrett, Archaae-genomforskning; John Mundy, plante- genomforskning; Peter Arctander, evolutionær<br />

genomforskning; Jacob Winther, gær- genomforskning).<br />

3


Integrerede økosystemprocesser og global change<br />

Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i dansk forskning<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Biologisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Prof. Sven Jonasson & Prof. Søren Christensen<br />

A.3 Tlf.: 353 22268 & 353 21274<br />

A.4 E-mail: svenj@bi.ku.dk & schristensen@bi.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Integrerede økosystemprocesser og global change<br />

Spirende kernefelt (kryds her): (X) Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus: Fokus er på integration af økosystemprocesser i grænsefladen mellem planter,<br />

mikroorganismer og dyr og med stærk tilknytning til biologiske responser på globale<br />

miljøforandringer. Forskningen er eksperimentel og undersøger processer i både hele naturlige<br />

økosystemer og konstruerede modelsystemer.<br />

Økosystemundersøgelserne foregår hovedsageligt i Arktis, med hovedparten ved Abisko i N.<br />

Sverige og Zackenberg i NØ. Grønland. Forskningen er koncentreret om undersøgelser af de<br />

faktorer der styrer de biogeokemiske kredsløb af kulstof og næringsstoffer, med fokus på hvorledes<br />

næringsstoffernes og kulstoffets kredsløb er koblede til – og afhængige af – hinanden, og hvorledes<br />

processerne sandsynligvis vil blive påvirkede af igangværende miljøforandringer. Forskningen er<br />

holistisk i den forstand, at den søger at klargøre hvorledes processer der indbefatter forskellige<br />

økosystem-komponenter (planter, dyr, mikrober og jordbund) er indbyrdes afhængige. Basis for<br />

forskningen er langtidsmanipulationer af miljøvariable (temperatur, lys, næringsstoftilførsel,<br />

substratkvalitet, etc.). Undersøgelse af den tætte kobling mellem de enkelte processer blandt<br />

økosystemkomponenterne har været et kendetegn for arbejdet, i modsætning til den meste anden<br />

biologiske forskning i Arktis som hovedsagelig fokuserer på processer i enkelte eller få<br />

økosystemkomponenter uden hensyn til integration i hele økosystemet. Forskergr uppen indgår i<br />

veludbyggede forskernetværk indenfor arktisk forskning, hvilket blandt andet fremgår af, at langt<br />

de fleste publikationer er blevet til i samarbejde med udenlandske forskere fra en lang række lande.<br />

Evalueringsgruppen for Botanik 2002 konstaterede blandt andet at: ”The research on the effects of<br />

global climate change on sub-arctic ecosystems is at the cutting edge of this rapidly evolving<br />

field…”.<br />

I de konstruerede modelsystemer undersøges både enkle samspil mellem jordbundens<br />

mikrofauna og mikroorganismer, mellem mikroorganismer og planterødder, og mellem bladædende<br />

insekter og planter, samt multitrofiske samspil mellem alle disse komponenter. Overordnet set<br />

arbejdes på at belyse om planternes udskillelse af kulstof til rhizosfærens mikroorganismer<br />

reguleres efter plantens behov, om mikrofaunaens selektive græsning af bakterier bestemmer<br />

sammensætningen af jordbundens bakteriesamfund, og om mikrofaunaen hovedsagelig består af<br />

akvatiske eller af særlige terrestriske former. Forskergruppen er centralt placeret europæisk og<br />

indgår i tematiske netværk (se punkt C.6). Ved den internationale evaluering af Zoologi (1998) blev<br />

forskningen (soil zoology) karakteriseret med: ”Compared to the rest of the department of ecology,<br />

the group and particularly the projects of Søren Christensen are good”.<br />

For nylig er fokus på økosystemers respons på miljøforandringer blevet udvidet til danske<br />

områder, grundet en større bevilling på 25 millioner kroner. Bevillingen, som er fra en privat fond,<br />

skal bruges til opbygning af viden om biologiske effekter af klimaforandringer på danske<br />

økosystemer indenfor projektet: ”Climate Change Effects on Biological Processes in Terrestrial<br />

Ecosystems (CLIMAITE)” (www.climaite.dk). Den er givet til et forskningskonsortium med<br />

deltagelse af vores forskningsgruppe på BI og grupper på Risø, KVL og DMU i konkurrence om<br />

forskningsmidlerne med andre af fondet udpegede potentielle stærke nationale projekter.<br />

Indbydelsen til at deltage i konkurrencen må anses for at være en direkte konsekvens af den stærke<br />

nationale og internationale stilling forskergruppen på BI og den deltagende gruppe på Risø har<br />

indenfor global change-forskning.<br />

Forskningen inden for denne del af BI-gruppens vir ksomhed, der indebærer en udvidelse fra<br />

arktisk til nationalt fokus indenfor ”climate change” forskningen kan betragtes som et spirende<br />

1


kernefelt under det større etablerede tematiske kernefelt beskrevet ovenfor. Projektet fokuserer på<br />

biologiske effekter af multiple miljøforandringer, som indbefatter forandringer af atmosfærisk CO2koncentration,<br />

temperatur og nedbør. Samtidigt med at projektet skal udvide vores viden om<br />

biologiske responser på klimaforandringer skal det også være en ”planteskole” for kommende<br />

forskere. En forudsætning er derfor at ph.d.-studerende knyttes til projektet, hvilket allerede er sket,<br />

da fire ph.d.-studerende for nylig er blevet tilknyttet CLIMAITE.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Ph.d.-studerende tilhører ph.d.-skolen i Biologi elle r COGCI-skolen<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

Deltagelse i arbejdet med Arctic Climate Impact Assessment (ACIA) et internationalt projekt<br />

koordineret af “The Arctic Council” og “The International Arctic Science Committee” (IASC), for<br />

evaluering og syntese af viden om klimavariationer, klimaforandringer og UV stråling og deres<br />

konsekvenser.<br />

Deltagelse i arbejdet i Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) vedr. luftforurening<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 Professorer, 3 Lektorer, 2 adjunkt/forskningslektorer og 3 Postdocs. I alt <strong>10</strong> personer = <strong>10</strong> årsverk<br />

B.2 Antal ph.d.-studerende (årsverk) : <strong>10</strong><br />

B.3 Samlet budget år 2005: Løn:7.000.000 DKK, Drift: 1.900.000.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004): 62.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. Antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

2002-2004: 3.6 (62 artikler)<br />

1994-2001: 20.9 (98 artikler)<br />

Omfatter kun artikler i tidsskrifter, ikke bogkapitler o. lign.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private virksomheder,<br />

herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Projektsamarbejde med Novozymes, omfattende en postdoc.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende samfund,<br />

herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i de seneste 3 år:<br />

Forskningen vedr. biologiske effekter af klimaforandringer er af fundamental betydning for at<br />

kunne prognosticere fremtidige forandringer i økosystemerne og for kvantificering af forventede<br />

feed-back effekter fra økosystemerne på det globale miljø. Herunder hører for eksempel<br />

prognosticering af den sandsynlige, kommende ubalance i kulstofoptag og -afgivelse fra<br />

økosystemerne. Forskergruppen har en førende position indenfor denne forskning, og medlemmer<br />

af gruppen har blandt andet medvirket som "Contributing author" til Arctic Climate Impact<br />

Assessment (ACIA) og ved udarbejdelsen af AMAP-rapporten ”Acidification in the Arctic (se også<br />

A8 ovenfor).<br />

Gruppen har eksamineret 6 ph.d.- og 23 M.Sc.-studerende i perioden 2002 – 2004.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt over de<br />

seneste 3 år:<br />

6.050.000 DKK ud af 8.950.000 fra Forskningsråd<br />

5.400.000 DKK ud af 25.000.000 fra Villum Kann Rasmussen fondet (5-års bevilling)<br />

3.800.000 DKK ud af 39.000.000 fra EU<br />

2


1.235.000 DKK fra Miljøstyrelsen<br />

60.000 DKK fra Nordisk Ministerråd<br />

Totalt 16.545.000 DKK<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af formaliseret<br />

internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer og/eller fælles<br />

forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Tematisk netværk CONSIDER (Conservation of Soil Biological Diversity under Global Change,<br />

EU 2003-2007, <strong>10</strong> partnere med en medlem af BI-gruppen som koordinator).<br />

Research Training Network BIORHIZ (Biotic Interactions in the Rhizosphere, EU 2004-2008, 12<br />

partnere).<br />

Gruppen har i perioden fra 2002 tiltrukket udenlandske postdocs fra Spanien (1, med Spansk<br />

ministeriel finansiering), Sverige (1, med finansiering fra private fonde), Finland (1 med Finsk<br />

statslig finansiering) og en EU postdoc fra Frankrig.<br />

Af 62 artikler 2002-2004 er 34 publiceret fælles med udenlandske forfattere.<br />

Gruppen indgår som medansøger i det multidisciplinære og internationale forskningskonsortium<br />

Network for ARCtic Climate and Biological DIVersity Studies (ARCDIV NET) der søger støtte i<br />

forbindelse med the International Polar Year (IPY 2007-9).<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

To stærke forskergrupper med kontrasterende approach (økosystem, konstruerede modelsystemer),<br />

men med det samme tematiske forskningsfelt, er blevet forenet i samme afdeling 2003 og er nu<br />

også fysisk samlokaliserede (sommeren 2005). Integrationen af de to grupper kan forventes at give<br />

betydelige synergieffekter, som også er blevet eksemplificeret i projektbevillingen på 25.000.000 til<br />

forskningskonsortiet beskrevet ovenfor.<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i dansk<br />

forskning.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>, Nano-Science Center<br />

A.2 Kontaktperson: Professor, Centerleder Thomas Bjørnholm<br />

A.3 Tlf.: 35321835<br />

A.4 E-mail: tb@nano.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Nanoscience og nanoteknologi<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus: Nye redskaber har de sidste 15 år gjort det muligt at afbilde og<br />

manipulere atomer og molekyler på nanometer skala og dermed skabt mulighed for at<br />

præge forståelsen og opbygningen af verden omkring os på et helt nyt og meget<br />

grundlæggende niveau. Området et præget af stor tværfaglighed og det spås en afgørende<br />

rolle som vækstmotor i de næste årtiers industrielle udvikling. Den første bølge af<br />

anvendelser vil komme indenfor områder som elektronik, katalyse, sensorer og medico<br />

teknik. I takt med udviklingen af den grundfaglige forståelse vil helt nye og uforudsete<br />

anvendelser opstå. Feltet er udførligt beskrevet i en fremsynsrapport om nanoteknologi<br />

som er udarbejdet af VTU ministeriet i efteråret 2004.<br />

Den tværfaglige forskning i nanoscience og nanoteknologi ved KU har særlig fokus på:<br />

• Molekylær elektronik.<br />

• Nanorør og kvanteinformationsteknologi.<br />

• Udvikling af nye nanostrukturmetoder.<br />

• Biosensorer og bionanoteknologi.<br />

• Nanomedicin.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Nano-Science Center leder forskerskolen ”Copenhagen Graduate Schoool for Nanoscinece<br />

and Nanotechnology” (CONT) med ca. 60 indskrevne ph.d. studerende fordelt mellem Risø,<br />

DTU og NSC. www.cont.dk<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: Ingen<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Prof: 7; Lektorer: 14; Øvrige VIP: 20; TAP: 7<br />

B.2 Antal ph.d.er: Ca. 25 med stigende tendens<br />

B.3 Samlet budget i 2005: Ca. 50 MDKK fordelt mellem eksterne kilder og KU<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt: Nano-Science Center’s (NSC) vision er at skabe<br />

et velintegreret og stærkt tværfagligt miljø , som er optimalt rustet til at opdage og udnytte<br />

de nye fænomener og muligheder, som nanoteknologi byder på fremover. Allerede i 2001<br />

flyttede kemi og fysik derfor sammen i et af de første tværfaglige centre med mure i<br />

verden. I 2003 udvidedes NSC med biologi, bioteknologi og medicin ved overflytning af<br />

forskere fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved KU til NSC. NSC samler således i<br />

dag en række internationalt anerkendte forskningsgrupper, undervisningen, og<br />

erhvervssamarbejdet indenfor nanoscience og nanoteknologi ved <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

i en tværfaglig enhed placeret i størstedelen af D-bygningen på H.C. Ørsted Instituttet (i<br />

alt ca. 4000 m 2 ). Centret udgør samtidigt tyngdepunktet i et udbredt samarbejde med<br />

relevante faglige miljøer ved KU (Panum, NBI, Kemisk Institut, og Molekylærbiologisk<br />

Institut), i Danmark og internationalt samt med erhvervsvirksomheder.<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): Ca. 150<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): Overslag for 1990 - 2005 (15 år): 20 – 25 citationer pr. artikel (ca. 1500 artikler<br />

Dok-id. 354956


i alt, fordelt på 20 senior VIP med flere meget højt citerede bidrag).<br />

2000 – 2005: Gns. ikke udregnet, flere meget højt citerede bidrag (f. eks. Nature med 40<br />

citationer i 2004)<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år: Nanoteknologi spås en stor<br />

erhvervsmæssig betydning som bla. beskrevet i VTU ministeriets fremsyn for<br />

nanoteknologi. Nanoteknologiens anvendelsesmæssige perspektiver er et integreret aspekt<br />

i alle NSC’s forskningsaktiviteter. NSC er repræsenteret i KUs Tech Trans enheds<br />

patentudvalg ved Thomas Bjørnholm. Formaliserede aftaler om forskningssamarbejde og<br />

fælles patentering er etableret med nedenstående virksomheder: Atomistix, software til<br />

nanoelektronik; T-cellic, nanopartikler mod kræft; Capres, ledningsevne af<br />

nanomaterialer, Novozymes, nanoskala enzymkinetik ; Hytronics, nanorør i CMOSteknologi,<br />

Aquaporin, konsulentvirksomhed; Cambridge Display Technology (UK),<br />

konsulentvirksomhed; Novo-Nordisk, nanomedicin.<br />

Flere samarbejder er under etablering bla. gennem Nano-Science Centers<br />

deltagelse i det nationale innovationsnetværk indenfor nanoteknologi, NaNet, som blev<br />

etableret i 2005 med støtte fra VTU Ministeriet.<br />

Siden starten af 2003 har NSC bidraget til 5 patenter og 8 M€ venturekapital er<br />

rejst af samarbejdspartnere (primært Atomistix og T-cellic).<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år: Nanoteknologi spås en afgørende rolle som vækstmotor i de næste årtiers<br />

industrielle udvikling og der er i disse år en kraftig stigende samfundsdebat om<br />

muligheder og risici . Nano-Scince Center bidrager bla. til udviklingen gennem en meget<br />

aktiv kommunikation gennem pressen (f. eks. 3 indslag i TV-aviser i 2004), gennem<br />

aktivt samarbejde med erhvervslivet og allervigtigst gennem uddannelse.<br />

De seneste tre år er der uddannet ca. 15 kandidater og 6 ph.d. er om året.<br />

Efterhånden som den nye uddannelse i nanoteknologi slår igennem på kandidat og ph.d.<br />

niveau forvendtes en stærkt stigende tendens.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år: Ca. 20 MDKK/år fordelt mellem danske og Europæiske kilder i<br />

forholder ca. 3:1.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde .<br />

• Nano-Science Center har en stor international kontaktflade som bla. bevidnes af et<br />

meget stort engagement i EUs forskningssamarbejde.<br />

• Det skønnes at Nano-Science Center’s medarbejdere har aktivt samarbejde med<br />

flere end 20 grupper i hele verden. Over halvdelen af publikationerne fra Nano-<br />

Science Center sker i internationalt samarbejde.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

• Nano-Science Center deltager i det nystartede Grundforskningscenter ”Molecular<br />

Movies” som placeres midt i Nano-Science Centers bygning.<br />

• Nano-Science Center spiller en central rolle i forbindelse med kernefeltet ”<br />

Desktop synkrotronen – et spirende kernefelt til forskning” som ligeledes er under<br />

etablering i Nano-Science Center bygningen. Området har netop opnået støtte på<br />

25 MDKK til opstartfasen.<br />

• Nano-Science Center bidrager til flere af KU’s indsatsområder.<br />

2


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, og Kemisk Institut<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Flemming Martin Poulsen<br />

A.3 Tlf.: 3532 2077<br />

A.4 E-mail: fmp@apk.molbio.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Proteinvidenskab<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus: Proteinvidenskabens fokus er at tilvejebringe fundamental viden om<br />

proteinernes opbygning og funktion med henblik på at forstå deres rolle i levende<br />

organismer.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Proteiners Struktur og Biologi<br />

Skolen er medlem af Danish Biotechnology Research Academy, en paraply-organisation<br />

for lignende skoler ved Aalborg, Aarhus, Syddansk, og <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>er samt<br />

KVL og DTU<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: ingen<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

4 Professorer<br />

(Kaj Frank Jensen, Sine Larsen (deltid) , Flemming M. Poulsen. Jakob R. Winther)<br />

12 Lektorer<br />

(Ulla Christensen, Kjell O Haakansson, Klavs B. Hendil, Bjarne Hove-Jensen, Anders<br />

Kadziola, Birthe B. Kragelund, Søren M. Kristensen, Jens Jørgen Led, Leila Lo Leggio,<br />

Ole Faurskov <strong>Nielsen</strong>, Bent W. Sigurskjold, Karen Skriver)<br />

3 adjunkter<br />

(Rasmus Hardtmann-Petersen, Eva Johansson, Kresten Lindorff-Larsen)<br />

B.2 Antal ph.d.er: 15 ph.d. studerende<br />

Budget<br />

19 VIP a 450.000 8.550.000<br />

15 ph.d. a 400.000 6.000.000<br />

8 TAP a 300.000 2.400.000<br />

Overhead 3.390.000 ?<br />

I alt 20.340.000<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

Udforskningen af proteiners strukturer, deres kemi og deres biologiske funktioner har som<br />

et overordnet mål at tilvejebringe en forståelse he lt ned i den atomare detalje af samspillet<br />

mellem de sammensatte, komplekse og strengt kontrollerede cellebiologiske processer,<br />

hvor proteiner på alle niveauer er de absolut vigtigste aktive biomolekyler. Denne<br />

forskning tager sit udgangspunkt i tre af naturvidenskabens fundamentale discipliner,<br />

fysik, kemi og biologi. De informationer, der kan tilvejebringes ved en kombination<br />

fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser sikrer det optimale grundlag for forsåelsen<br />

af de enkelte proteiners funktion og samspil i den levende celle.<br />

Dok-id. 354956


Sekventeringen af et stigende antal organismers genomer har ført til opdagelsen af mange<br />

tusinde nye proteiner, hvis funktion og struktur er ukendte. Dette har resulteret i, at<br />

udforskningen af proteiners struktur og funktion er blevet et meget højt prioriteret<br />

forskningsfelt. I de førende industrilande implementeres meget ambitiøse<br />

forskningsprogrammer med det primære formål at forøge hastigheden, hvormed<br />

strukturen af proteiner kan bestemmes med henholdsvis NMR spektroskopi og<br />

røntgendiffraktion. I forlængelse af disse aktiviteter foretages, der i mange lande store<br />

investeringer i nyt udstyr for at forøge kapaciteten til proteinstrukturbestemmelse. For at<br />

kunne indpasse og nyttiggøre den information om struktur der på denne måde skabes er<br />

det vigtigt samtidigt at intensivere udforskningen af de mange ukendte proteiners funktion<br />

i levende celler.<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): <strong>10</strong>5<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): 17,6 for 281 artikler udgivet i tiårsperioden fra 1995-2004 incl.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning.<br />

Der er angivet 15 samarbejdsprojekter med private virksomheder i perioden.<br />

Der er udtaget et patent<br />

Samarbejde inden for kernefeltet, hvor der findes skriftlige aftaler med:<br />

Der er indgået skriftlige aftaler med 12 parter.<br />

Mange af de deltagende forskere har i mange år haft nære forskningssamarbejder med<br />

virksomheder, der driver bioteknologisk forskning, Deltagerne i dette kernefelt har<br />

således på alle måder en mangesidet kontaktflade til især den bioteknologiske industri og<br />

dens forsknings-laboratorier.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning.<br />

Viden om proteiner og deres funktion er af stor betydning for forståelsen af livet omkring<br />

os. Der er derfor meget store grænseflader mellem proteinvidenskaben og de<br />

forskningområder, der relaterer til samfundets funktionalitet inden for sundhed og<br />

ernæring, land- og skovbrug, fødevareindustri, miljø, bioteknologiske produktioner,<br />

retsmedicin, udvikling og fremstilling af medicin mm. Det er derfor vigtigt at tilgodese<br />

udforskningen af proteiner og uddannelsen af eksperter inden for feltet, som vil kunne<br />

rådgive og skabe ny viden til gavn for disse vigtige samfundsområder.<br />

Den tilknyttede ph.d. skole uddanner ph.d. studerende til forskere, som for størstedelens<br />

vedkommende ansættes i den bioteknologiske industri, men også finder ansættelse i<br />

statslige forsknings- og kontrol institutioner. Samtidig uddanner skolen erhvervsforskere i<br />

et nært samarbejde med industrien. Disse forhold har betydet at ph.d.skolen har tætte<br />

kontakter til især den bioteknologise industri, dels ved den fortsatte kontakt med de<br />

tidligere ph.d. studerende dels gennem de etablerede kontakter med de eksterne vejledere<br />

fra industrien.<br />

16 ph.d- studerende, der har været indskrevet i Ph. d. skolen for Proteiners Struktur og<br />

2


Biologi, har i perioden 2002-2004 forsvaret deres ph.d. grad. 5,33 ph.d pr år<br />

Der er uddannet 38 kandidater, i perioden 2002 -2004 incl. 12,7 kandidater pr år<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år fra 2002- til nu.<br />

Ca 18 millioner kroner<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

31 ud af <strong>10</strong>5 artikler er resultater af internationale samarbejder<br />

EU 6. rammeprogram: projekt NEPSA med 9 partnere<br />

EU 7. rammeprogram: projekt BIOXHIT med 21 partnere<br />

EU 7. rammeprogram: STREP-projekt UPMAN med <strong>10</strong> partnere<br />

EU 7. rammeprogram: CA-projekt NMR-Life med <strong>10</strong> partnere<br />

INTAS ansøgning<br />

Videnskabelige medarbejdere i kernefeltet har bidraget til ansøgninger og bebyggelse af<br />

de makromolekylære beamlines og FTIR på MAXLAB<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Robert Feidenhans’l / Jens Als-<strong>Nielsen</strong><br />

A.3 Tlf.: 35320397 / 35320425<br />

A.4 E-mail: robert@fys.ku.dk / als@fys.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: ” Nye anvendelser af Røntgenstråling ”<br />

Spirende kernefelt (kryds her): x Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Røntgenstråling – et vigtigt redskab<br />

Røntgenstråling har en kolossal udbredelse i naturvidenskabelig forskning – mere end 20<br />

Nobel priser er baseret på dette værktøj indenfor fysik, kemi og medicin. I de seneste<br />

årtier er der sket et paradigmeskift indenfor feltet med konstruktionen af elektronsynkrotron<br />

acceleratorer, dedikeret til at frembringe røntgenstråling. Princippet er at<br />

afbøje en stråle af elektroner med super-relativistiske energi, idet strålingen opstår ved<br />

den til afbøjningen knyttede accele ration. Den konstante udviklingen indenfor<br />

acceleratorteknologien har forbedret røntgenstrålings kvalitet (’brillians’) med 7-8<br />

størrelsesordner de sidste ca. 20 år. Det har i dag muliggjort, at materialer og kemiske<br />

systemer i dag kan undersøges med uhyre præcision.<br />

Ikke desto mindre står Røntgenfysikken i dag umiddelbart overfor indtil flere nye,<br />

banebrydende teknologier, der væsentligt kan ændre både feltets brede<br />

anvendelsesmuligheder, og skabe helt banebrydende nye forskningsresultater. Danske<br />

forskergrupper på <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> har mulighed for at præge disse udviklinger og<br />

deltage i forskningsfronten.<br />

Desktop synkrotronen – et spirende kernefelt til forskning<br />

De store synkrotronanlæg har den store ulempe, at de netop på grund af deres størrelse har<br />

store anlægsomkostninger og driftsudgifter, og derfor ikke umiddelbart er tilgængelige.<br />

Dette har især begrænset de medicinske anvendelser af synkrotronstrålingen, idet<br />

afstanden til hospitalerne er for stor til andet end rene forskningsprojekter.<br />

Denne situation vil ændres markant indenfor de kommende år. En nyoprettet virksomhed<br />

(Lycean Tech.) i Palo Alto ved tæt på at have færdigudviklet en kompakt<br />

synkrotronsstrålingskilde, der ikke er større eller dyrere end at ethvert større laboratorium<br />

kan anskaffe en sådan. Man kan imidlertid i princippet frembringe røntgenstråling, der er<br />

sammenlignelig i brillians, men med langt lavere elektronenergi, ved at lade<br />

elektronstrålen vekselvirke med en laser-kavitet. Den eksisterende teknologi både<br />

indenfor elektronacceleratorer og lasere synes at muliggøre dette. Maskinen vil kunne stå<br />

på et (stort !) bord, deraf navnet desktop synkrotron. Den vil kunne etableres på ethvert<br />

større universitet eller hospital eller højteknologisk virksomhed. Vi har etableret et<br />

snævert samarbejde med en nyoprettet virksomhed (Lyncean Technologies) i Palo Alto,<br />

som arbejder på at fremstille et sådant anlæg til kommercielt salg, og vil takket være en<br />

bevilling på 25 Mio kroner fra The John and Birthe Meyer Foundation kunne erhverve det<br />

første eksemplar til opstilling på H.C. Ørsted Instituttet sidst i 2006. Vi satser på<br />

anvendelse indenfor to områder: nano-science, hvor vi hidtil har benyttet de store<br />

internationale anlæg, og medicinsk diagnostisk billeddannelse i samarbejde med<br />

Rigshospitalet.<br />

Dok-id. 354956


Perspektivet er, at man ved denne spydspidsindsats vil introducere danske hospitaler,<br />

universiteter og højteknologiske virksomheder til en teknik, der har kolossale anvendelses<br />

muligheder.<br />

Udover de medicinske anvendelser vil kilden også give nano science centeret nye<br />

muligheder for at undersøge materialers fysik og kemi på atomart og molekylært niveau,<br />

idet tilgængeligheden af intens røntgenstråling bliver langt større end i dag, hvor kun de<br />

store internationale anlæg kan benyttes.<br />

Molecular Movies - Molekylære strukturer på femtosekund tidsskala<br />

På <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> etableres i efteråret 2005 et nye Grundforskningscenter<br />

’Center for Molecular Movies’, som får til huse på NBI. Centeret er et samarbejde<br />

mellem NBI, Kemisk Institut (KU), Kemisk Institut (DTU), samt Risø.<br />

Molecular Movies er "billeder" af, hvordan atomer bevæger sig, under fotoinducerede<br />

processer i molekyler og i faste stoffer. Gennem det sidste århundrede har<br />

krystallografiske studier givet et væld af information om de statiske strukturer før og efter<br />

sådanne transformationer, mens der kun er begrænset information til rådighed om de<br />

mellemliggende tilstande – det vil sige om den vej som hver enkelt atom har fulgt under<br />

processerne. Nye udviklinger af røntgenkilder er netop nu ved at gøre det muligt at<br />

undersøge ultrahurtige strukturelle ændringer direkte på det atomare niveau. Fremkomsten<br />

af nye, kraftige fri-elektron-røntgen-lasere ved Stanford og ved DESY i Hamborg vil<br />

flytte grænserne for det mulige og åbne et nyt videnskabeligt felt indenfor femtosekund<br />

strukturel fysik.<br />

For at afdække og påvirke det dynamiske forløb af fotoinducerede processer er det<br />

nødvendigt med værktøjer, der kan karakterisere og styre atomernes indbyrdes placering<br />

på de tidsskalaer, hvor processerne finder sted. Målinger med en så ekstrem tidsopløsning<br />

foretages normalt i et såkaldt pumpe-probe eksperiment: Vi vil sigte mod at besvare<br />

fundamentale spørgsmål om kemiske reaktioner og atomare strukturelle ændringer<br />

indenfor kemi, biologi og materiale fysik, for eksempel dannelse og brud af kemiske<br />

bindinger mellem atomer, faseovergange, og ladningsoverførsel mellem atomer eller<br />

molekyler. Strukturel dynamik på den atomare længde- og tidsskala vil således åbne døren<br />

til en ny forståelse af faseovergange og af kemi.<br />

XFEL – Røntgen Fri elektron laser<br />

En stor videnskabelig drøm vil som nævnt ovenfor blive realiseret ved DESY i Hamborg<br />

om 7-8 år, nemlig etableringen af en decideret røntgenlaser. En sådan laser vil give<br />

uanede nye muligheder til ultra hurtige strukturelle studier. Centeret Molecular Movies<br />

giver danske grupper en spydspidsmulighed for at deltage i dette projekt, som er et stort,<br />

multi-nationalt forskningsprojekt af størrelsesordenen 1 Mia € med en opbygningsfase på<br />

ca. 7-8 år. Ved at samle en større røntgenenhed på KU dannes en platform for et stærkt<br />

videnskabeligt miljø, hvorfra den danske XFEL indsats kan udbygges.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Området er tilknyttet forskerskolen ’Copenhagen Graduate School for Nano Science and<br />

Nano Technology<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 Professorer (RF+JA-N) på NBI, 2 professorer (T.Bjørhnholm, K.Bechgård) 2 lektorer<br />

(Theis Sølling, Niels Harrit) på Kemisk Institut. Professor,overlæge Liselotte Højgård,<br />

2


Rigshospitalet. Desuden tilknyttes et grundforskningscenter (Molecular Movies) som er<br />

under etablering.<br />

B.2 Antal ph.d.er: p.t. 3 på KU, men området er stærkt voksende<br />

B.3 Samlet budget: 15-20 Mkr/år, investeringer ikke medtaget, men er svært at vurdere<br />

på nuværende tidspunkt.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004):<br />

Indenfor DANSYNC centeret publiceres ca <strong>10</strong>0 artikler pr år .<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Robert Feidenhans’l ialt ca 2300 citationer pr maj 2005 i ca 1<strong>10</strong> publikationer.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Novo Nordisk og Haldor Topsøe A/S er i dag storbrugere af synkrotronstråling og<br />

røntgengruppen har samarbejde med begge. DANFYSIK er et af verdens førende<br />

viksomheder til levering af røntgensynkrotronstrålingsudstyr. En compact light source vil<br />

have disse virksomheders interesse. Men også innovationsmæssigt vil en sådan kilde være<br />

at store betydning. Kilden er ikke større eller dyrere end at ethvert større hospital vil<br />

kunne anskaffe en sådan. Placeringen på NBI giver danske virksomheder i<br />

sundhedssektoren, og virksomheder i røntgenteknologi som DANFYSIK og JJXRAY<br />

(lille firma der fremstiller røntgenkomponenter) , muligheder for at være i front med nye<br />

produkter.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Indenfor DANSYNC uddannes ca <strong>10</strong> phd’er årligt som har udnyttet<br />

synkrotronrøntgenstråling og et lignende antal cand. Scient’er. Det foreslåede kernefelt er<br />

under opstart på KU og derfor kan der ikke gives et tal.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

DANSYNC (til alle grupper også ikke-KU): 25 Mkr/4år<br />

Bevilling til Compact Light Source 25 Mkr<br />

Grundforskningscenter CMM 25 Mkr / 5 år<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Der eksisterer et formaliseret samarbejde med nogle af de store, udenlandske<br />

forskningsfaciliteter som for eksemple ESRF i Grenoble, DESY i Hamborg og PSI i<br />

Schweitz.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Ledelsen af DANSYNC centeret, der omfatter alle danske brugere af<br />

røntgensynkrotronstråling, er forankret på <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>. Der diskuteres i<br />

øjeblikket endvidere hvorvidt DANSCATT, centeret der omfatter de danske<br />

neutronbrugere, også burde forankres på KU , for derved at få et et større koherent miljø.<br />

Det ville være en stor styrkelse af det samlede danske miljø indenfor røntgen- og<br />

neutronstråling. Det skal yderligere nævnes at den danske opbygning af<br />

proteinkrystallografi projektet Cassiopeia ved MAXlab i Lund også er koordineret af KU<br />

ved Sine Larsen og Jens Als-<strong>Nielsen</strong> med støttet fra DANSYNC.<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Matematisk Afdeling, Institut for Matematiske Fag,<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Hans Plesner Jakobsen<br />

A.3 Tlf.: 3532 0689<br />

A.4 E-mail: jakobsen@math.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Ny Geometri. [Non-Commutative Geometry (N-C G)]<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Mange nye, spændende og potentielt meget nyttige emner er dukket op på<br />

grænsefladerne mellem velkendte matematiske teorier. Et relevant hovedeksempel er,<br />

hvad der nu kaldes ”kvantiserede” eller ”ikke-kommutative” strukturer. Meget populært<br />

kan siges, at den etablerede matematik i visse sammenhænge betragtes som kun en<br />

approksimation til en mere fundamental og ”korrekt” teori – på en måde i analogi med<br />

fysikken, hvor den klassiske mekanik fremkommer, når ”Planks konstant” går mod nul.<br />

Måske gælder reglen om, at ”faktorernes orden er ligegyldig”, som den læres i skolen,<br />

kun approksimativt? Naturligvis gælder denne ”kommutative reglel” for tallene 1,2,3<br />

etc. – men i visse sammenhænge er disse tal måske kun approksimationer af noget mere<br />

fundamentalt? Sådanne overveje lser, samt flere, som er lige så naturlige, men lidt<br />

sværere at forklare, ser ud til at lede til dybere forståelse for matematisk strukturer såvel<br />

som for den teoretiske fysik. Men en utrolig vigtig pointe er, at denne nye<br />

anskuelsesform også ser ud til at lede til nye løsningsmetoder for vigtige problemer, der<br />

hidtil har været utilnærmelige. Mere hypotetiske anvendelser til forklaring af<br />

fundamentale biokemiske fænomener bliver også forsøgt.<br />

A.7 Forskerskoler m.v. Tilknyttet FUR-forskerskolen ’Matematik og Anvendelser’.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: Ingen<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier): 3<br />

professorer, 1 docent og 5 lektorer. Endvidere 3-4 post-docs (disses publikationsdata er<br />

ikke medtaget nedenfor) (årsværk)<br />

B.2 Antal ph.d.er: P.t.2, men forventes at vokse til ca. 5 (årsværk pr. år)<br />

B.3 Samlet budget: Ca.<strong>10</strong> mill. Pr. år.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004):<br />

Der benyttes ISI Web of Science 6,7 som giver 37 (i perioden 2002-2004)<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): 7,05 (udregnet for perioden 1994 – 2002).<br />

I øvrigt foregår megen udveksling af informationer jo via internettet;<br />

publikationsdatabaser eller blot hjemmesider, men vi har opgivet at finde frem til denne<br />

form for relevant information.


C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med pr ivate<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Det er af den største samfundsmæssige betydning, at der er et stærkt og uafhængigt<br />

teoretisk modspil til de mere eksperimentelle fag. Videre bringes der hele tiden nye<br />

produkter på markedet, uden man egentlig har en grundlæggende teoretisk forståelse for<br />

deres indvirken på mennesker og miljø. Der fremkommer endvidere til stadighed nye<br />

eksempler på, hvordan ”håbløst abstrakte” matematiske emner fører til overraskende og<br />

nyttige anvendelser. Eksempelvis ville hverken CD afspillere eller Dankortet være<br />

mulige uden sådanne.<br />

En anden vigtig begrundelse for det at et teoretisk felt som ”ren matematik” er så<br />

stærkt som muligt, herunder får støtte til at blomstre og yderligere udvikle sig på sine<br />

egne præmisser, er, at de mere anvendte (matematiske) discipliner derved også bliver<br />

stærkere funderet.<br />

Kernefeltet Ny Geometri består udelukkende af internationalt set meget anerkendte ,<br />

produktive og inspirerende matematiske forskere, hvilken også bevidnes af flere af de<br />

øvrige rubrikker.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler<br />

tildelt over de seneste 3 år:<br />

SNF/FNU rammer, centre o.lign.: Ca. 3.8 mill kr.<br />

FUR Ca. 150.000 kr.<br />

Grundforskningsfonden: Ca. 1.4 mill kr.<br />

EU bevillinger: Ca. 3.8 mill<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Der er meget stor international kontakt indenfor gruppen – fordelt på mange aktiviteter:<br />

Et medlem var medorganisator af et tema år på Mittag-Leffler Instituttet i Stockholm.<br />

Samlet budget formentlig over <strong>10</strong> mill.<br />

Et medlem var den ene af 2 direktører for Centre Emil Borel i forårssemestret 2004 og<br />

bestred i den forbindelse ca. 3.3 mill kr. samt beløb fra "Clay institute", "Leibniz Preis"<br />

og "Institute Matematique de Jussieu" på tilsammen ca. 150.000 DKK til den afsluttende<br />

konference i juli 2004.<br />

Formelt samarbejde med ANU (Australian National University, Canberra), som<br />

indeholder udveksling af specialestuderende .<br />

Formaliseret samarbejde med Tsinghua University, Beijing.<br />

Fælles forskningsbevilling med tysk forsker vedrørende DFG


(Deutsche Forschungsgemeinschaft) - dækker bl.a. 3 års post-doc stiling.<br />

Medlemmer er med i 3 nye EU-ansøgninger,<br />

Et medlem er Steering committee member på "Automata: from Mathematics to<br />

Applications (AutoMathA)" der er et ESF<br />

program med et årligt budget på cirka <strong>10</strong>9.000 EURO og løber i 5 år fra og med maj<br />

05.<br />

Medlemmer har arrangeret en del Øresundsseminarer gennem tiden, i samarbejde Lunds<br />

<strong>Universitet</strong>.<br />

Et medlem deltog i Scientific Advisory Board for mødet<br />

``Degenerate PDE's and Singular Geometries'', Potsdam august 2004.<br />

Et medlem deltog i den videnskabelige komite for den 24. Nordiske<br />

Kongres, og første Fransk-nordiske, kongres i Reykjavik, januar 2005.<br />

Deltagelse i The European Research Group in<br />

Mathematics And Quantum Physics med støtte fra CNRS<br />

Deltagelse i EU Research training network<br />

Deltagelse i SPECT<br />

N-C G arrangerer en ph.d. forskerskole samt efterfølgende stor international workshop<br />

til november 2005.<br />

Udover det mere formaliserede samarbejde er der stor vekselvirkning med udenlandske<br />

forskere, hvilket bevidnes af, at en meget stor del af gruppens videnskabelige produktion<br />

( artikler, monografier, symposieberetninger) har udenlandske medforfattere. Det er<br />

endvidere meget stor rejseaktivitet til konferencer såvel som mere uformelle<br />

samarbejder.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

To af kernefeltets medlemmer deltog i Danmarks Grundforskningsfonds ”Centre for<br />

Mathematical Physics and Stochastics” frem til 31. december 2004, hvor centret blev<br />

nedlagt. Kernefeltet søges udvidet gennem ansøgning til FNU pr. 1. september 2005 om<br />

er Rømer-stipendium samt et Skou-stipendium.


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Kemisk Institut, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Ole John <strong>Nielsen</strong> og Frants Roger Lauritsen<br />

A.3 Tlf.: 35320331 (OJN), 35320280 (FRL)<br />

A.4 E-mail: ojn@kiku.dk , frl@kiku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Atmosfærisk og analytisk kemi<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Atmosfærisk og analytisk kemi fokuserer på at forstå omdannelse af stoffer i atmosfæren<br />

samt opdagelse og overvågning af forureningskomponenter i miljøet.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Kernefeltet er stærkt involveret i to FUR-støttede forskerskoler, COGCI og RECETO.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

Kun i meget ringe omfang.<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 Professorer<br />

6 Lektorer<br />

B.2 Antal ph.d.er: 7<br />

B.3 Samlet budget: Gennemsnit pr. år (2002-2004): 8.4 MKr<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004):<br />

Gruppen har publiceret 112 peer review artikler i perioden 2002-2004<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Total antal citationer for gruppen ca. 1<strong>10</strong>00.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Gruppen har samarbejde med FORD (leverer kemikalier og apparat-tid til en værdi af ca.<br />

1 MKr per år), 3M (<strong>10</strong>.000 US$ i 2004), Dupont (50.000 kr i 2005) og Great Lakes<br />

Chemical Company (30.000 US$ i 2003) omkring undersøgelser af den atmosfæriske<br />

nedbrydning af nye kemiske forbindelser og deres miljømæssige betydning.<br />

Dok-id. 354956


FRL er en af de internationa lt førende personer bag den grundvidenskabelige udviklingen<br />

af analyseteknikken membran inlet massespektrometri. Siden midten af halvfemserne har<br />

han i et nært samarbejde med Teknologisk Institut og Mikrolab Århus A/S udviklet en<br />

kommerciel version af apparatet, som idag fås som hyldevare hos Mikrolab. FRL<br />

assisterer desuden Mikrolab via hans private konsulent firma i forbindelse med levering af<br />

specialdesignede massespektrometre til overvågningsopgaver. Senest har de udviklet og<br />

leveret et system til grundvandsanalyse af grundvandet i 5-700 m dybde i forbindelse med<br />

de finske atomkraftværkers etablering af et affaldsdepot for højradioaktivt affald fra<br />

atomkraftværkerne. FRL har de seneste år indledt et samarbejde med Danfoss Analytical i<br />

forbindelse med udvikling af overvågningssystemer til drikke- og spildevands anlæg.<br />

Ingen patenter.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Det moderne høj-teknologiske samfund påvirker vore omgivelser på mange måder med til<br />

tider uoverskuelige konsekvenser. Som eksempler kan nævnes klimaforandringer og<br />

forskellige påvirkninger af mennesker og økosystemer som resultat af anvendelsen af nye<br />

kemikalier. En forudsætning for det høj-teknologiske samfunds eksistens er en<br />

grundlæggende forståelse for de kemiske processer som ligger til grund for de<br />

forandringer vi observerer, således at vi kan forebygge uønskede effekter, f.eks. dannelsen<br />

af et ozon-hul i stratosfæren og faldende fertilitet hos nordiske mænd. Atmosfære og<br />

analytisk kemi gruppen yder et meget væsentligt bidrag på 2 områder: (1) De udvikler<br />

analytisk kemiske metoder som muliggør grundlæggende studier af atmosfære kemien og<br />

sikrer en løbende overvågning af vore omgivelser og (2) klarlægger de atmosfæriske<br />

omdannelsesprocesser i forbindelse med vurdering af nye kemikaliers anvendelse.<br />

Ph.d.er uddannet 1999-2004: 15 og der er 7 igangværende ph.d.er<br />

Kandidater uddannet 1999-2004: 75 og der 26 igangværende specialestuderende<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

2005: 2,8 Mkr fra Villum Kahn Rasmussen Fonden<br />

2005: 7,4 MKr fra FNU<br />

2005: 1,0 MKr fra FUU (til samfinansierede stipendier i COGCI)<br />

2005: 50.000 kr fra Dupont<br />

2003: 30.000 US$ fra Great Lakes Chemical Company<br />

2003: 1,2 MKr fra SNF<br />

2003: 1,3 MKr fra Forskningstyrelsen (Internationaliseringsstipendium)<br />

2001-2005: 7,5 Mkr fra SNF (Ole Rømer stipendium til Merete Bilde)<br />

2004: 426.000 kr fra SNF<br />

2003: 1,2 MKr fra SSVF (FRL sammen med Lars Folke Olsen, SDU)<br />

2003: 530.000 Kr fra SNF (FRL sammen med Lars Folke Olsen, SDU)<br />

2002: 300.000 Kr fra CarlsbergFonden (FRL sammen med Lars Folke Olsen)<br />

2000-2002: 1,394 MKr fra Erhvervsfremmsestyrelsen<br />

2


C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

(Her er kun medtaget internationalt samarbejde der har resulteret i fælles publikationer<br />

eller formaliseret tilførsel af ressourcer)<br />

<strong>Universitet</strong>er: Amsterdam, Caltech, Carnegie Mellon, Ecole Polytechnique, Gothenburg,<br />

Helsinki, Irvine, Kiel, Kuopio, Lille, Lund, Oslo, Purdue, Vilnius, Wollongong<br />

Forskningscentre og industri: National Center for Atmospheric Reseach (NCAR), Alfred<br />

Wegner Inst, Environment Canada, Inst Molec Sci Okazaki, Met Service Canada, FORD,<br />

3M, Dupont, Great Lakes Chemical Company, VTT Finland.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Kernefeltet ledes af to forholdsvis nyansatte professorer (OJN på KIKU i 5½ år, FRL på<br />

KIKU i 1½ år). Der er stor søgning blandt speciale - og PhD-studerende til området. Ud<br />

over at de to professorer har deres egne andendels kurser underviser de sammen på<br />

førstedels kurset KEMI M3 (Cases in Environmental Chemistry and Risk Assessment)<br />

Gruppen er netop blevet vært for FNU Centret ”Copenhagen Center for Atmospheric<br />

Research”<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Niels Bohr Institutet<br />

A.2 Kontaktperson: Klaus Mosegaard og Åke Nordlund<br />

A.3 Tlf.: 35 32 06 05 og 35 32 59 68<br />

A.4 E-mail: klaus@gfy.ku.dk, aake@astro.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Planeternes dannelse, struktur og udvikling.<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Kan vi påvise og forklare eksistensen af planetsystemer andre steder i universet, og kan vi<br />

der finde betingelser for liv, som vi kender det på Jorden? Besvarelsen af disse spørgsmål<br />

er blandt de højst prioriterede inden for dette forskningsfelt, og er samtidig spørgsmål,<br />

som berører og engagerer de allerfleste mennesker. Gennem studier af stjerne- og<br />

planetdannelse, vores solsystems oprindelse og udvikling, planeternes indre struktur,<br />

atmosfære og isdække, søger NBIs forskere at forstå planetsystemers udviklingshistorie.<br />

Målet er blandt andet at forstå, hvorfor de ganske særlige forhold, der findes på Jorden, er<br />

fremkommet, og under hvilke betingelser de kan opstå i andre egne af universet.<br />

Faggruppens forskning er karakteriseret ved et sammenspil mellem observation,<br />

eksperiment, teori og numerisk modellering. Observationerne er særligt koncentreret om<br />

opdagelse og undersøgelse af exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end solen).<br />

Eksperimenterne strækker sig fra undersøgelser af meteoritprøver i laboratoriet til in-situ<br />

undersøgelser af bjergartsmateriale på Mars’ overflade. Teoretiske og numeriske<br />

undersøgelser omfatter modeller for stjerne- og planetdannelse, simulering af<br />

iskappedynamik på planetoverflader, og udvikling af metoder til analyse af planeters indre<br />

struktur ud fra seismiske og elektromagnetiske data.<br />

Da planetdannelsen er et biprodukt af stjernedannelsen (i vores solsystem er 0,1 % af<br />

massen blevet til planeter, 99,9 % til solen) er en grundlæggende forståelse af<br />

stjernedannelse en af forudsætningerne for en fyldestgørende forståelse af planetdannelse.<br />

Også på dette punkt kan der forventes afgørende fremskridt i den nærmeste fremtid; på<br />

det observationelle plan bl.a. via observationer med ALMA, og på det teoretiske plan ved<br />

brug af nye numeriske teknikker, som tillader studier af planetdannelse i direkte<br />

forlængelse af studier af stjernedannelse.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Ph.d.-studerende inden for dette felt er tilknyttet fysik ph.d.-skolen ved NBI<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –be redskab:<br />

Ingen opgaver af denne art.<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

1 professor, <strong>10</strong> lektorer, 1 tidsbegr. lektor, 2 tidsbegr. adjunkter<br />

B.2 Antal ph.d.er: 9<br />

B.3 Samlet budget:<br />

(Sum over de sidste 3 år.) kr. 39.381.000<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 127<br />

Dok-id. 354956


Øvrige bemærkninger<br />

Forskningens høje internationale niveau og vækstpotentiale understreges af, at der i 2004-<br />

2005 (juli) er publiceret et stort antal artikler i de højt ansete tidsskrifter Nature og<br />

Science (Nature: 3, Science: 9)<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Antal citationer per artikel publiceret af fagområdets forskere siden 1995: 16,7<br />

Samlet antal citationer for de 5 mest citerede artikler siden 1990: 2768<br />

Øvrige bemærkninger<br />

Ifølge en undersøgelse foretaget i 2005 af den internationale udbyder af forskningsdatabaser<br />

Thompson Scientific og Dansk Biblioteksforening er professor Åke Nordlund<br />

blandt de mest citerede forskere i Danmark.<br />

Ifølge en citationsundersøgelse af 45 af verdens førende forskere inden for inverse<br />

problemer, baseret på Science Citation Index for perioden 1994-2003, var Klaus<br />

Mosegaard blandt de <strong>10</strong> bedst placerede. Klaus Mosegaards mest citerede paper i denne<br />

periode var det mest citerede for hele gruppen.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Samarbejde med DELTA Dansk elektronik, lys og akustik om tests og kvalifikation af<br />

instrumenter til Mars-missioner.<br />

Udvikling af matematiske metoder til kortlægning af olie/gas-forekomster (Mærsk Olie<br />

and Gas A/S og innovationsselskabet CORE A/S). Projektet var et spin-off fra<br />

forskningsområdets arbejde med inverse problemer.<br />

Et samarbejde med det amerikanske oliefirma Amerada Hess om matematisk/numeriske<br />

metoder til kortlægning af olie/gas-forekomster er under opstart i 2005. Dette projekt er et<br />

spin-off fra forskningsområdets arbejde med geostatistisk teori og inverse problemer.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Fagområdet skaber i disse år en betydelig interesse for naturvidenskab i offentligheden.<br />

Områdets videnskabelige medarbejdere har i en lang række sammenhænge formidlet<br />

resultater fra moderne astronomi, rumfysik og planetforskning ved kursusvirksomhed, i<br />

TV, radio, på internet og i aviser. Særligt blandt unge mennesker skaber denne formidling<br />

en øget interesse for naturvidenskab – en interesse, der er en nødvendig for at sikre<br />

søgningen til de naturvidenskabelige uddannelser. Fagområdet tiltrækker i sig selv et stort<br />

antal studerende og ph.d.-studerende.<br />

Fagområdets direkte engagement i udvikling af instrumenter til de amerikanske Marsprogrammer<br />

er et eksempel på en prestigefyldt dansk deltagelse i forreste linie i et<br />

højteknologisk forskningsprogram af stor grundforskningsmæssig betydning.<br />

Engagementet bidrager til synliggørelse af dansk forskning og teknologi, og teknologiske<br />

spin-offs fra disse projekter er sandsynlige.<br />

Der arbejdes tæt sammen med Danmarks Rumcenter (DRC), som fagområdet geografisk<br />

er nabo til. Fagområdets engagement i en række rumprojekter er styrket gennem en<br />

permanent placering af to medarbejdere fra DRC blandt instituttets medarbejdere.<br />

2


Den matematisk/numeriske forskning, der er et væsentligt element i feltets teoretiske<br />

aktiviteter, har som en sideeffekt bidraget direkte til styrkelse af olie/gas-efterforskningen<br />

i Danmark. Metoder udviklet af fagområdets forskere bruges i dag af Mærsk Olie og Gas i<br />

det daglige arbejde med planlægning af olie/gas-efterforskning og udvinding.<br />

Antal kandidater uddannet per år i de seneste 3 år: 8<br />

Antal ph.d.-er uddannet per år i de seneste 3 år: 3<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

19.581.000 kr.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Samarbejde med NASA, Cornell University, JPL, Caltech, University of Mainz, Max<br />

Planck Institut für Chemie, Max Planck Institute für Sonnensystemforschung, USGS og<br />

Johnson Space Center. Forskere fra NBI deltager (herunder som Co-investigators) som<br />

medlemmer af Athena Science Team i experimenter på overfladen af Mars vha.<br />

instrumenterne på Mars-roverne Spirit og Opportunity.<br />

Samarbejde med NASA, Lunar and Planetary Laboratory, University of Arizona, JPL,<br />

Caltech, Max Planck Institute für Sonnensystemforschung og Johnson Space Center.<br />

Deltagelse som medlemmer af Phoenix Science Team i forberedelsen af eksperimenter på<br />

overfladen af Mars vha. instrumenter på Phoenix landeren, som vil blive opsendt i august<br />

2007 med planlagt landing i maj 2008.<br />

Deltagelse i NordGRIP dybdeboringsprojektet. Ledet af D. Dahl-Jensen, NBI.<br />

Deltagelse i IPY projekt (Expression of Intent): "Detecting and dating change in ice flow<br />

using radar echo sounding". Ledet af R. Hindmarsh, British Antarctic Survey.<br />

Deltage lse i IPY projekt (Expression of Intent): "The Greenland Ice Sheet - Stability,<br />

History and Evolution". Ledet af D. Dahl-Jensen, NBI.<br />

Deltagelse i PLANET - et internationalt samarbejde til eftersøgning af planeter omkring<br />

andre stjerner af samme type som planeterne i vores eget solsystem. Der indgår brug af<br />

observatorier i Australien, Sydafrika og Chile, og samarbejdet involverer forskere fra<br />

Danmark, Frankrig, England, Tyskland, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA.<br />

Deltagelse i NASA's Deep Impact mission.<br />

Deltagelse i internationalt projekt til kortlæggelse af den geologiske struktur omkring<br />

Jordens ældste skorpe (IMRP, the Isua Multidiciplinary Research Project ledet af<br />

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS)<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Star and Planet Formation er udpeget som et fokus-område af Astronomisk Udvalg<br />

(http://www.nbi.ku.dk/astronomiskudvalg).<br />

3


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Niels Bohr Institutet<br />

A.2 Kontaktperson: Hans Bøggild og Poul Henrik Damgaard<br />

A.3 Tlf.: 35 32 52 86 og 35 32 53 76<br />

A.4 E-mail: boggild@nbi.dk og phdamg@nbi.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Fundamentale naturkræfter<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her):X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

I bestræbelsen på at forstå stoffets natur på det mest fundamentale plan er dette felt den<br />

nuværende front. Gennem tiderne har denne bestræbelse været yderst succesfuld, og<br />

Danmark har stolte traditioner på området. Der trækkes her linier tilbage til opdagelsen af<br />

elektromagnetismen af H.C.Ørsted og til Bohrs atommodel.<br />

Den indsigt man har opnået gennem tiderne, er i dag sammenfattet i den såkaldte<br />

Standardmodel for stoffets fundamentale bestanddele, elementarpartiklerne og deres<br />

vekselvirkninger. Alt tyder dog på, at en mere omfattende teori må findes.<br />

Standardmodellen mangler nemlig forklaringer på flere basale spørgsmål, såsom: Hvorfor<br />

har elementarpartiklerne deres observerede masser? Hvorfor kommer stoffets elementære<br />

byggesten i tre kopier? Hvad er naturen af ”mørkt stof” i universet? Hvordan inkluderes<br />

gravitationskraften i en samlet teori?<br />

Standardmodellens egne forudsigelser er ydermere genstand for udforskning. Det gælder<br />

specielt forholdene i det tidlige univers.<br />

Spørgsmålene søges besvaret i et samspil mellem eksperimentelle undersøgelser ved store<br />

partikelacceleratorer og teoretiske modeller for de fundamentale naturkræfter. Samtidig<br />

med at være en videnskabelig front, er disse bestræbelser også en teknologisk front. På<br />

den eksperimentelle side især inden for accelerator- og detektor-teknologi, samt ikke<br />

mindst på IT området, og på den teoretiske side har bestræbelsen på at forstå<br />

gravitationskraften ført til helt nye udviklinger inden for matematik.<br />

Danmark har med Niels Bohr Institutet og NORDITA et berømt, internationalt center på<br />

dette område, som årligt tiltrækker et stort anta l forskere fra nær og fjern.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Giessen-Copenhagen European Graduate College<br />

Nordic LHC Workshop<br />

NorduGrid workshop<br />

Norfa Physics Training Course<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

Ingen opgaver af denne art.<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

16 professorer og lektorer<br />

29 tidsbegrænsede ansættelser og langtidsgæster<br />

Øvrige bemærkninger:<br />

Området har et meget tæt samarbejde med NORDITA, der har fire senior videnskabelige<br />

medarbejdere og ni juniorforskere inden for området.<br />

Dok-id. 354956<br />

1


B.2 Antal ph.d.er:<br />

12<br />

B.3 Samlet budget:<br />

Eksterne lønmidler til forskning: ca. 15 Mkr/år (inkl. langtidsgæsters egne lønninger)<br />

Eksterne driftsmidler til forskning: ca. 5 Mkr/år<br />

Interne lønmidler ca. 6 Mkr/år<br />

Interne driftsmidler til forskning: ca. 1 Mkr/år<br />

----------------------------------------------------------<br />

i alt ca. 27 Mkr/år<br />

(NB fastansat VIP og TAP personales lønninger er ikke medtaget)<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år<br />

(2002-2004):<br />

337<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

I tiårs-perioden 1994-2004 er det gennemsnitlige antal citationer pr. artikel 22.<br />

Det totale antal citationer i denne periode er 21582.<br />

Øvrige bemærkninger:<br />

I 2005 fik en af områdets professorer (Jørn Dines Hansen) en pris for at være den mest<br />

citerede danske forsker inden for sit felt (fysik).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

• Samarbejde med bl.a. Danfysik om udvikling og levering af udstyr til CERN. Det<br />

samlede volumen af leveringer fra dansk industri til CERN eksperimenter er ca.<br />

32 Mkr/årligt.<br />

• Erhvervsrelateret udvikling af GRID teknologi. GRID omtales ofte som afløseren<br />

til World Wide Web (WWW), der i øvrigt også var et spin-off fra partikelfysik på<br />

CERN.


C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Fagområdet har en grundlæggende kulturel betydning og omfattes derfor af en betydelig<br />

interesse i offentligheden. Områdets videnskabelige medarbejdere har i en lang række<br />

sammenhænge formidlet resultater fra feltet. Et helt nyt initiativ fra fagområdet er et<br />

projekt, der skal engagere gymnasier i en frontforskningsaktivitet i måling af kosmiske<br />

partikelstråler, bl.a. ved brug af GPS teknologi.<br />

Den uddannelsesmæssige produktion kan sammenfattes:<br />

4 ph.d. afhandlinger årligt<br />

<strong>10</strong> kandidat afhandlinger årligt<br />

9 afsluttede post-doc forløb årligt<br />

I hver af de nævnte kategorier går ca. halvdelen videre til forskning og akademisk og<br />

gymnasial undervisning. Den anden halvdel går til industrien. Et område, som aftager et<br />

stort antal yngre forskere er, måske lidt overraskende, finanssektoren, der synes at<br />

profitere ganske betydeligt af forskernes matematiske ballast.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

Instrument Center for Eksperimentel partikelfysik (SNF): 21.0 Mkr<br />

Dansk Center for GRID Computing (SNF): 2.5 Mkr<br />

EU-FP6 (EGEE), NorduGrid, DCSC 4.0 Mkr<br />

Dansk bidrag til ATLAS eksperimentet (SNF): 7.5 Mkr<br />

Dansk bidrag til ALICE eksperimentet (Carlsberg, Kostbart app.) 3.0 Mkr<br />

Gæsteprogram til forskning i kernefysik (finanslov) 3.0 Mkr<br />

Stipendier og langtidsgæster med løn 18.0 Mkr<br />

i alt (se også B3: Årlige eksterne midler) ~ 60.0 Mkr<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde. Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år<br />

• Næsten alle publikationer er resultat af et formaliseret forskningssamarbejde.<br />

Specielt indgår den eksperimentelle del i egentlige organisationer, der hver har til<br />

formål at opbygge og udføre et bestemt eksperiment – typisk ved et<br />

acceleratoranlæg på CERN. CERN er en paraply-organisation for eksperimenterne<br />

og har ansvaret for den basale infrastruktur. Alle europæiske lande er medlemmer<br />

af CERN og Danmark betaler et årligt kontingent på ca 80Mkr til organisationen.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Niels Bohr Institutet, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />

A.2 Kontaktperson: Mogens Høgh Jensen, Professor, dr.scient.<br />

A.3 Tlf.: 35325371, mobil: 28755371<br />

A.4 E-mail: mhjensen@nbi.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Biokompleksitet<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Liv set i fysikkens perspektiv : Eksperimente lle og teoretiske studier af liv med metoder<br />

fra komplekse systemers fysik.<br />

Hvorledes har antallet af arter på jorden ændret sig over 500 mill. år ? Sker der fejl, når et<br />

protein folder, og hvordan kan det give anledning til kogalskab ? Hvad er fysikken bag en<br />

celledeling? Hvordan fungerer informationsnetværket inden i den levende celle? Hvilken<br />

struktur har det ”administrative system” i en celle?<br />

Dette er nogle af de fundamentale spørgsmål som biokompleksitetsgruppen ved Niels Bohr<br />

Institutet stiller i udforskningen af de grundlæggende komplekse mekanismer bag<br />

forståelsen af livet og dets udvikling.. Gennem disse spørgsmål opnås en helt ny<br />

angrebsvinkel til studiet af livets mangfoldighed. Dette tværvidenskabelige<br />

forskningsområde mellem fysik og biologi, oftest kaldet biofysik, har på verdensplan<br />

gennemgået en rivende udvikling gennem de sidste <strong>10</strong> år, og ved alle universiteter er dette<br />

emne blandt de højest prioriterede indsatsområder.<br />

Danmark er en særdeles aktiv deltager i denne udvikling, og det unikke ved NBI-gruppens<br />

aktivitet inden for feltet er dens store ekspertise inden for kompleksitetsforskningen, heraf<br />

gruppens navn: Biokompleksitet. Hvad forstås med kompleksitet i den biologiske<br />

sammenhæng? I f.eks. en gærcelle vekselvirker flere tusinde proteiner uafbrudt med<br />

hinanden i et komplekst netværk. Strukturen og dynamikken i dette netværk viser sig at<br />

være underlagt forholdsvis simple fysisk/matematiske lovmæssigheder.<br />

Et samlende tema er udviklingen af nye kvantitative beskrivelser af systemer bestående af<br />

mange forskellige komponenter med hver deres specifikke egenskaber og vekselvirkninger.<br />

Der studeres både den hurtige dynamik af informationsoverførsel i et givet netværk, og den<br />

langsommere evolutionære dynamik af ændringer i netværksarkitekturen. Begge processer<br />

kan observeres i levende systemer. Overordnet afslører netværksstudier skelettet i de<br />

komplekse systemers opførsel, fra regulering af begivenheder i de simpleste vira, til de<br />

sociale interaktioner, der definerer samfundets struktur.<br />

Gruppens synlighed på dette nye er, både nationalt og internationalt, blevet stærkt<br />

manifesteret ved tildelingen af to forskningscentre, ”Dansk Center for Biofysik – BioNET ”<br />

(VKR-Fonden) og ”Center for Models of Life, C-Mol” (Danmarks Grundforskningsfond).<br />

Dok-id. 354956


Samspillet mellem eksperiment og teori anses for et kernepunkt i gruppens arbejde ,<br />

hvilket fremgår af følgende liste over gruppens hovedaktiviteter:<br />

1) Membraner og deres faseovergange. Lipide membraners termodynamiske egenskaber<br />

studeres in vitro, specielt med henblik på faseovergange, f. eks. smeltning ved fysiologisk<br />

interessante temperaturer. Gruppens teoretiske analyser antyder, at disse faseovergange<br />

muligvis er dybt involveret i nervesignalers udbredelse.<br />

2) Enkeltmolekylestudier. En lokalt fremstillet optisk pincet anvendes til at observere<br />

og manipulere biologiske molekyler, såsom proteiner, DNA, RNA, etc. Specielt er<br />

proteiners diffusion i en cellemembran blevet kortlagt og beskrevet teoretisk.<br />

3) Celledeling. Den optiske pincet anvendes også til studier af celledeling, specielt de<br />

fysiske processer, der forekommer under afsnøringen af broen mellem de nye celler. Der<br />

findes også en parallel teoretisk aktivitet.<br />

4) Genetiske netværk. Der studeres komplekse netværk for geners vekselvirkning med<br />

hinanden, specielt gennem de associerede proteiner. Sådanne netværk tillader<br />

identificering af ”hubs”, dvs. proteiner som vekselvirker med et meget stort antal andre<br />

proteiner i cellen. De strukturelle og statistiske egenskaber ved de fundne netværk<br />

analyseres og karakteriseres med metoder hentet fra fysikken. Eksperimentelle data opnås<br />

fra molekylærbiologiske laboratorier.<br />

5) Proteinfoldning. Computersimulering anvendes til udforskning af foldningsveje og<br />

reaktionskoordinater for proteinerne. Nogle foldningsveje kan føre til misfoldning og<br />

aggregering, f. eks. kendt fra kogalskab.<br />

6) Kommunikation i biologiske systemer. Dynamiske feedback mekanismer i cellernes<br />

biokemi studeres ved hjælp af netværk. Specifikt undersøges kortvarige oscillationer af<br />

proteintætheder i og uden for cellekernen, observeret i flere molekylærbiologiske<br />

laboratorier.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Forskerskolen for Molekylær Biofysik (Forskerakademiet)<br />

Forskerskolen for Ikke -Lineær Fysik (Forskerakademiet)<br />

Forskerskole n for Bio-Medicinsk Optik (Forskerakademiet)<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 professorer, 1 forskningsprofessor, 5 lektorer, 1 forskningslektor, 1 lektor emeritus, 2<br />

adj. profs., 5 postdocs, 2,5 TAP<br />

B.2 Antal ph.d.er: 15<br />

B.3 Samlet budget: Fra sept. 2005: 17 mill kr/år<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 99<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Gruppen har markeret sig markant internationalt ved at have flere citations-klassikere,<br />

som har påvirket feltet på afgørende vis. De fem højest citerede artikler fra grupper har<br />

flg. antal citationer: 1655, 500, 347, 303, 2<strong>10</strong>.<br />

Over en 20-årig periode er artiklerne fra gruppen i gennemsnit citeret ca. 24 gange.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

2


Gruppen har aktivt forskningssamarbejde med Novo-Nordisk og NKT Research.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Nyuddannede kandidater og PhDer i Biofysik/Biokompleksitet er utroligt velansete i<br />

industrien, og alle får hurtigt job. En uddannelse i biologiske områder, men med en stærk<br />

komponent af matematisk og fysisk baggrundsviden, har vis t sig at være særdeles<br />

velegnet i industrien, f.eks. til at beskrive og modellere eksperimentelle data. Flere<br />

kandidater underviser desuden i gymnasiet, og vi forventer at Biofysik/Biokompleksitet<br />

bliver et vigtigt emne i gymnasiet fremover. KU var pionerer inden for Biofysik<br />

uddannelsen, og har som det eneste universitet i Danmark tilbudt denne uddannelse siden<br />

1993.<br />

Antal uddannede: 9 kandidater per år, 6 ph.d.er per år<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

Dansk Center for Biofysik, BioNET, 25 mill. kr, VKR Fonden (med Odense og Ålborg,<br />

administreres af KU); Center for Models of Life, 20 mill. kr., Danmarks<br />

Grundforskningsfond; SNF, Complexity Lab, 2002-2004 2.16 mill. kr.; SNF, Complexity<br />

Lab, 2005-2007 900.000 kr.; Sveriges Forskningsråd, 3.5 mill kr.; Lundbeck Fonden, 1.0<br />

mill kr.; EU Netværk ”Stirring and Mixing”, 1.5 mill kr.; FREJA bevilling til opbyggelse<br />

af Optisk Pincet 2.5 mill. kr.; Carlsbergfondet 1.1 mill. kr.; Øvrige mindre bevillinger<br />

fra private fonde, SNF apparatur, rammer, EU, ministerier, osv. tilsammen 2.75 mill. kr.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Gruppen har et omfattende internationalt forskningssamarbejde, flg. steder med fælles<br />

publikationer (heraf mange med fælles bevillinger): Helsinki, Florida, Amsterdam,<br />

Potsdam, Weizmann (Israel) , Chicago, Milano, Rennes, Rom, Trondheim, Oslo ,<br />

Heidelberg, Bruxelles, Umeå, NIH, Harvard, Adelaide, Brookhaven, San Diego, Lund,<br />

Bremen, Rio de Jainero, Trondheim, Stockholm, Bangalore, Chisinau, ISSP (Russian<br />

Academy of Science), Seattle, Eotvos University (Budapest), LBNL (Berkeley).<br />

EU netværk ”Stirring and Mixing” med bl.a.: Rom, Paris, Helsinki, Eindhoven, Nice,<br />

London, Madrid.<br />

EU Project ”Evergrow” med bl.a.: Jerusalem, Stockholm, Paris, Rom, Budapest,<br />

Lausanne, Magdeburg, Navarra, Tel Aviv, Oxford.<br />

Gruppemedlemmerne holder ca. 40 inviterede konferenceforedrag og generelle<br />

kollokvier verden over om året.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Grundforskningscentret C-mol har formaliserede samarbejdsaftale r med Harvard<br />

University og med National Institute of Health (Bethesda). BioNET centret har<br />

formaliseret samarbejde med grundforskningscentret MEMPHYS (Odense <strong>Universitet</strong>)<br />

og med proteincentret ved Aalborg <strong>Universitet</strong>.<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, Det<br />

Naturvidenskabelige Fakultet, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Ivana Novak og Lone Rønnov-Jessen<br />

A.3 Tlf.: 35 32 16 45 og 35 32 16 44<br />

A.4 E-mail: inovak@aki.ku.dk og lronnov-jessen@aki.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Fysiologisk regulation og kommunikation<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Kernefeltets hovedformål er at opnå en integreret forståelse af fysiologiske processer og<br />

deres regulering fra molekylært niveau til individ-niveau. Som gennemgående tema studeres<br />

kommunikation imellem organer, mellem celler og mellem celler og det ekstracellulære<br />

miljø, der beror på kemiske og biofysiske påvirkninger af forskellige membranproteiner,<br />

som regulerer andre membranproteiner, intracellulær signalveje og ekspression af gener.<br />

Nedenfor følger eksempler på en bred vifte af kernefeltets projekter, som dækker<br />

integrative fysiologiske processer fra det molekylære og subcellulære niveau til organer<br />

og individ:<br />

• Struktur, funktion og signalering til og fra receptorer, ionpumper, ionkanaler, og<br />

transportører for ioner, organiske osmolytter og neurotransmitters<br />

• Signalering ved cellevolumenændringer, cellevækst, celledifferentiering og<br />

programmeret celledød<br />

• Calcium og calcium bindende proteiner i neuroner, skeletmuskler og epitel<br />

• Celledifferentiering og kommunikation i væv og tre-dimensionelle vævsmodeller<br />

samt interaktion med ekstracellulær matriks<br />

• Sansning via cilier i enkelte celler og organer<br />

• Regulation og adaptation i muskler og blodkar<br />

• Kommunikation og regulation i epitelfunktion (exocrine kirtler, nyrer, tarm) – celle til<br />

individ<br />

Samlet besidder forskerne i dette kernefelt en enestående ekspertise, ikke blot indenfor de<br />

beskrevne forskningsområder, men også hvad angår teknisk ekspertise og anvendelsen af<br />

mange forskellige biologiske systemer, der udvælges med henblik på deres egnethed til at<br />

belyse specifikke biologiske funktioner. Disse inkluderer mennesket, rotter, mus, amfibier,<br />

fisk, gær, samt friskt præparerede celler og organer, som stammer fra de nævnte arter – og<br />

endelig celler dyrket i 2- og 3-dimensional vævskultur og genetisk modificerede celler og<br />

organismer. Feltets deltagere har således bidraget væsentligt til identifikation og opklaring<br />

af ekstra- og intracellulære signaleringsmekanismer, og med et beredskab af ’state of the<br />

art’ og nyudviklede teknikker har vi været førende på internationalt niveau ved kortlægning<br />

af overraskende nye aspekter af celle - og organfunktioner og deres fysiologiske regulering.<br />

Dette fokus vil vi i de kommende år forstærke inden for rammerne af det her foreslåede<br />

kernefelt.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Molekylær Biologi og Fysiologi, Tværinstitutionel forskerskole i Molekylær Biofysik<br />

Forskerskole for Muskel Biologi, Fysisk Aktivitet og Sundhed<br />

Nordisk Forskerutdanningsakademi "Norfa"<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

Dok-id. 354956


B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

6 professorer, 6 lektorer og 5 adjunkter. Derudover 6 post. docs.<br />

B.2 Antal ph.d.er: 15<br />

B.3 Samlet budget: anslået 21 mill. kr/år, heraf ca. 9 mill.kr/år til løn og annuum.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2000-<br />

2005):<br />

188 artikler heraf 112 i tidsskrifter med impact factor over 3.0 + 17 reviews. Yderligere<br />

har gruppens medlemmer publiceret en række populærartikler, publikationer om<br />

forskningspolitiske emner og artikler i Den Store Danske Encyklopædi.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Kernefeltets ældste forskere (publikationsstart 1970-1980) har mellem ca. 1500 og 4600<br />

citationer fordelt på ca. 40 til over <strong>10</strong>0 publikationer. Forskere med publikationsstart<br />

mellem 1981-1995 har 350-1600 citationer fordelt på 18 til 53 publikationer. De unge<br />

forskere har fra ca. 1995 opnået pæne akkumulerede citationer over 300. Forskergruppens<br />

medlemmer har været citeret 20893 gange og har indtil nu publiceret 653 publikationer,<br />

med et gennemsnit på 32 citationer per refereed publikation. Der er 89 artikler, som er<br />

citeret 25-50 gange, 59 artikler som er citeret 50-<strong>10</strong>0 gange og 26 ”klassikere” med<br />

citationer mellem <strong>10</strong>0 og 500 gange og to publikationer er citeret over 700 gange. Der er<br />

ikke i denne opgørelse taget højde for fælles publikationer blandt kernefeltets<br />

medarbejdere.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Kernefeltets erhvervsmæssige betydning og - potentiale afspejles i kontrakter med eller<br />

deltidsansættelse i erhvervslivet, vejle dning af både specialestuderende og ph. d.studerende<br />

ansat i industrien samt indlevering af prioritetsansøgninger og udtagning af<br />

patenter.<br />

Patenter 4.<br />

PCT/DK02/00478, PCT/EP03/00518, US Patent Application No. <strong>10</strong>/417327, Swedish<br />

patent application 040<strong>10</strong>69-0<br />

Partnere i industrien:<br />

Bioteknologisk Institut, Novozymes, Danisco, Unizyme, og Institut for Bioteknologi<br />

DTU.<br />

"Water mobility and –distribution in porcine muscle under its transformation to meat<br />

in relation to technical and sensoric quality" finansieret af Dansk Fødevare Teknologi<br />

program (FØTEK 3) og De Danske Slagterier som et samarbejde mellem <strong>Københavns</strong><br />

<strong>Universitet</strong>, Danmarks Jordbrugs Forskning, Foulum og Slagteriernes<br />

Forskningsinstitut.<br />

I perioden 2000-2005 har en af kernefeltets deltagere været centerleder i<br />

paraplyorganisationen ”Fishnet” eller ”Dansk Netværk for Fiskeri- og akvakultur”.<br />

En af kernefeltets deltagere er deltidsansat (50 %) hos Sophion Bioscience A/S, Ballerup<br />

med henblik på udvikling af substrater og metoder til elektrofysiologiske målinger, og der<br />

i den sammenhæng indgivet patentansøgning (se ovenfor).<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Feltet uddanner primært biologer, men også biokemikere og biofysikere. I perioden 2002-<br />

2


2004, er der uddannet hhv. 37, 33 og 35 kandidater. I samme periode er i alt 13 ph. d.-ere<br />

uddannet under kernefeltets vejlederskab. Feltets forskere er derudover projektvejledere<br />

på et antal eksterne ph. d.-studier.<br />

Kernefeltets medlemmer har desuden i de seneste 5 år samarbejdet med forskere indenfor<br />

en række andre danske institutioner, herunder Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,<br />

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, The Copenhagen Muscle Research Centre, Novo-<br />

Nordisk, H. Lundbeck A/S, Neurosearch, Aarhus University, Kræftens Bekæmpelse,<br />

Danmarks Tekniske <strong>Universitet</strong>, Danmarks Jordbrugs Forskning, Foulum, Slagteriernes<br />

Forskningsinstitut, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rigshospitalet og Glostrup Hospital<br />

samt Lunds <strong>Universitet</strong> i Sverige.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år: ca. 46 millioner kr. i ekstern financiering i perioden 2002-2005<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

M. J. Bissell, Ernest Orlando Lawrence Berkeley Lab., CA, USA<br />

S. D. Hillyard, University of Nevada, Las Vegas, USA<br />

P. Falson, Gif-sur-Yvette, France<br />

M. Grosell, Rosenstiel School of Marine & Atmospheric Sciences, University of Miami<br />

R. Nitschke, Life Imaging Center, Albert-Ludwigs-University, Freiburg, Tyskland<br />

J. Mills, Paul Smiths University, N.Y. USA<br />

B. Nilius, KU Leuven, Belgium<br />

A. Stutzin, Facultad de medicina Universidad de Chile, Santiago, Chile<br />

F. V. Sepulveda Centro de Estudios Cientificos (CECS) Valdivia, Chile<br />

W Marshall. St. Francis Xavier University, Antegonish<br />

L.N. Nejsum, Department of Molecular and Cellular Physiology, Beckman Center for<br />

Molecular and Genetic Medicine, Stanford University School of Medicine, CA<br />

P. Satir, Albert Einstein College of Medicine, NY, D.N. Wheatley, Aberdeen<br />

University, Scotland, UK<br />

R. Timpl, T.Sasaki, R. Fässler and A. Aszódi, Max Planck Institute for Biochemistry,<br />

Martinsried, Germany<br />

Y. Yamaguchi, The Burnham Institute, La Jolla, California, USA<br />

J.F Bateman and S.R Lamandé, Murdoch Childrens Research Institute, University of<br />

Melbourne<br />

D.T.E Hardingham and A. D Murdoch, The Wellcome Trust Centre for Cell-Matrix<br />

Research, University of Manchester, Manchester, UK<br />

University of York<br />

Universities of Fribourg and Geneva, Switzerland<br />

McGill University, Montreal<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i dansk<br />

forskning<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Geologisk Institut, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Professor Robert Frei<br />

A.3 Tlf.: 35 32 24 50<br />

A.4 E-mail: robertf@geol.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Evolution of the Earth’s crust-mantle system<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her):x<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Evolutionary characterization of the processes that le ad to the formation and development of the<br />

Earth's crust and mantle reservoirs. The research field covers a broad range of topics of the (isotope-)<br />

geochemical evolution of the two main accessible reservoirs on Earth, the mineralogical and<br />

petrological characterization controlling the respective kinetic properties, and the geophysical<br />

processes which control the ongoing dynamics of the dynamic Earth. The field covers most of the<br />

institute’s petrologically, geochemically and geophysically oriented staff research interests and fully<br />

benefits from established research schools and the relevant large and state-of-the-art instrumental<br />

facilities at disposal within Geocenter Copenhagen.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Forskerskolen i Geologi.<br />

A.8 Myndigheds opgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 professorer, 8 lektorer, 3adjunkter<br />

B.2 Antal ph.d.er: 6<br />

B.3 Samlet budget:<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

The definition of this kernefelt is mainly based on the integration of geophysical and<br />

geochemical/petrological aspects of crust-mantle processes on Earth in the form of a multidisciplinary<br />

approach. Its aim is directed to a better understanding of the dynamic evolution of the Earth and its<br />

immediate consequences for past and futures crust forming processes and for the mutual interaction<br />

between these two main reservoirs.<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004): 73<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

2002-2004 1997-2001 1984-2004<br />

Antal publikationer 73 85 220<br />

Antal citationer til disse publikationer 376 1436 2761<br />

Gennemsnitligt antal citationer per publikation 5,15 16,9 12,6<br />

Citationer/år/publikation 2,1 2,8 2,2<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private virksomheder,<br />

herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

- A tight collaboration is established with deBeers Botswana on the isotope geochemical<br />

characterization of diamondiferous kimberlites and on the Mesoproterozoic evolution of<br />

mobile belts around cratonic shields in southern Africa. Furthermore, geophysically oriented<br />

collaboration is established with Phillips Petroleum and Maersk Olie og Gas, as well as to<br />

the diamond industry Almazy Rossii Sakha Ltd and again deBeers.<br />

- Collaborative efforts are essentially research oriented, but significant third-party (external)<br />

Dok-id. 354956


contributions to analytical expenses are commonly negotiated and maintained. These help to<br />

keep expensive clean laboratory and instrument-related running costs, mainly those for<br />

isotope-geochemical analyses, in reasonable limits.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning.<br />

The topics contained in the kernefelt constitute a major pillar in the educational line and focus of the<br />

Geological Institute, both in undergraduate and graduate levels. It offers attractive multidisciplinary<br />

research directions which have great potential for international collaboration and attracts researchers<br />

from all over the world. Our instrumental capabilities at Geocenter København are outstanding and of<br />

state-of-the art quality, and therefore meet international standards set by other institutions worldwide.<br />

Our attempt to combine two major research lines into one multidisciplinary line is envisaged to<br />

attract not only students with an interest for more globally directed Earth sciences processes, but will<br />

certainly be of interest to a wider, more broadly interested international scientific community. A<br />

respective master course “Deep Earth”, taught in English language, is now an integral part of the<br />

graduate program of the Geological Institute.<br />

Number of candidates in the last 3 years: 6 per year<br />

Number of ph.d.’s in the last 3 years: 2 per year<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt over de<br />

seneste 3 år:<br />

- Grundforskningscenter “NordCEE” 2005-2009, 40 mio Dkr split between the Syddansk <strong>Universitet</strong><br />

(Inst. of Biology) and <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> (Geol. Inst., Geologisk Museum).<br />

- FNU-Grundforskningscenter in Integrated Geophysical Research, Application to Rift<br />

Formation and Basin Evolution, 2004 -2006; 7.5 mio Dkr.<br />

- Carlsbergfondet: ”Seismisk- tektonofysiske undersøgelser af jordens tektosfære” - total 7,0<br />

mio Dkr for stipends and instrumentation until December 2007; 2,9 mio Dkr in the last 3<br />

years.<br />

- SNF-projekt “Geologically Applied Geophysics – 1,1 mio Dkr in 2002.<br />

- SNF- frame project “Isotopic and trace element investigation of greenstone belts”– 1,7 mio Dkr for<br />

the period 2002-2007.<br />

- FNU frame project “Application for a Thermal Ionization Mass Spectrometer (TIMS) for isotopegeochemical<br />

research” – 1,5 mio Dkr in 2005.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af formaliseret<br />

internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer og/eller fælles<br />

forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

Field-related sampling campaigns and analytical cost-and methodological sharing is presently<br />

established with researchers at Kent State University (Ohio, USA), the University of<br />

Gaborono (Botswana), with Homestake Mining (South Dakota, USA), with researchers from<br />

the Universities of Hannover and Goettingen (Germany), Indiana (USA), Stanford<br />

(California, USA), Granada (Spain), with researchers from the GEOMAR Kiel (Germany),<br />

from INGEIS (Buenos Aires, Argentina) and from the National History Museums in<br />

Stockholm and Paris.<br />

Collaboration in field-related projects and subsequent publication agreements in Denmark, the<br />

Ukraine and Siberia with Universities of El Paso, Dalhousie, Leicester, Leeds, Royal Holloway,<br />

Stanford, Warszawa, Vienna and others from Central Europe, UCLA, Amsterdam, Kiel and<br />

Novosibirsk, including other collaboration partners from the USGS Menlo Park and from the<br />

GFZ-Potsdam. Furthermore, joint publication agreements with researchers from CALTECH,<br />

Moskow, and Houston. Joint project applications at DOE (USA) and at EU under the shield<br />

of the EuroCores projekt are presently submitted.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

2


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong> – Geografisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Professor Anette Reenberg<br />

A.3 Tlf.: 35 32 25 62<br />

A.4 E-mail: ar@geogr.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Land System Science<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Forskning i ’arealanvendelse og kloden som system’ adresserer aktuelle , globale problemstillinger af<br />

betydning for de langsigtede strategier for forvaltning af klodens ressourcer, herunder de humane og<br />

naturmæssige dimensioner af global change, knyttet bl. a. til arealanvendelsen.<br />

Med afsæt i den stigende opmærksomhed omkr ing klima-ændringer og bæredygtig udnyttelse af<br />

jordens knappe ressourcer (såsom ferskvand og land) bringer forskningsfeltet naturvidenskabelig og<br />

samfunds/humanvidenskabelig ekspertise sammen med henblik på at forstå det komplekse samspil<br />

mellem menneske og naturgrundlag, som ligger til grund for klodens funktion og udvikling.<br />

Forskningsfeltet er baseret på en række avancerede tekniske og geo-faglige kernefelter<br />

(Jordobservation, GIS, hydrologisk modellering, bio-geo-kemiske kredsløb, land use systemer,<br />

resourceforvaltning, miljøhistorie).<br />

Udvikling og brug af nye datatyper fra satellit baseret monitering af jordoverfladen i sammenhæng<br />

med dynamiske simulerings modeller er centralt, ligesom der lægges vægt på forståelsen af<br />

processerne i komplekse, hierarkisk organiserede, humane økosystemer.<br />

Udvikling af det tværfaglige potentiale gennem samarbejde med det udviklingsgeografiske<br />

fagområde er ligeledes centralt for forståelsen af sammenhængene mellem systemets ressource-flows<br />

og humane agenters styring af disse.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Gruppen er tilknyttet forskerskolen på Geografi-KU samt FIVA-forskerskolen<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 professorer , 5 lektorer, 2 forskningsadjunkter, 1 forsknings netværkskoordinator - i alt <strong>10</strong> VIP<br />

(personer)<br />

B.2 Antal ph.d.er: 7 (personer)<br />

B.3 Samlet budget: 8.150.000 (ordinær) 4.580.000 (ekstern) i alt 2005: 12.730.000<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004):<br />

18 tidsskriftartikler og 28 bøger/bogbidrag (ISBN-registrerede) i alt 46<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. Antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

Gennemsnit for 1995-2005 jf. web of science: 6 citaioner/publikation<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private virksomheder, herunder<br />

antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Gruppen har personlig involvering i GRAS A/S (direktøren er deltids-lektor i forskningsgruppen).<br />

Dok-id. 354956


Der er herudover samarbejde med COWI, Rovsing og DHI, samt med Novozymes om erhvervs-PhD.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende samfund,<br />

herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i de seneste 3 år:<br />

Forskningens resultater leverer et forskningsfagligt vurderingsgrundlag for samfundets strategier for<br />

tilpasning til (adaptation) eller opbremsning af (mitigation) de ændrede produktions- og livsbetingelser<br />

(som forårsages af globale eller lokale forandringsprocesser, fx tab af biodiversitet, ændrede<br />

klimaforhold og landdegradering). Gruppens har herudover i en lang række tilfælde leveret<br />

forskningsresultater, som understøtning til Danida’s bistandsarbejde.<br />

Antal uddannede kandidater i 3 års perioden : 28. Antal PhD: 4<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt over de<br />

seneste 3 år: 18 mio kroner<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af formaliseret<br />

internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer og/eller fælles<br />

forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

• ENRECA-Burkina Faso (forskningskapacitetsopbygning i samarb. med RUC) 5 mio over 4 år<br />

• ENRECA-Ghana (forskningskapacitetsopbygning), 3 mio over 3 år<br />

• AMMA-EU (integrated project, 6. rammeprogram) , nystartet, 42 partnere, 12 mio EURO<br />

• LUCC-IHDP/IGBP. Gruppen indgår som ’endorsed project’ i det internationale netværk.<br />

• NASA – Goddard Space Flight center (forskningssamarbejde på begrænsede midler)<br />

• Centre Suivi Ecologie (Dakar). (forskningssamarbejde på begrænsede midler)<br />

• ISE, University of Dakar (forskningssamarbejde på begrænsede midler)<br />

• Hanoi Agr. University (projekt i samarbejde med andre parter/RUC), 2.8 mio total.<br />

• SLUSE (undervisnings- og forskningssamarbejde med Universities of KwaZulu Natal,<br />

Swasiland og Botswana)<br />

•<br />

Samarbejdet afspejles i en lang række publikationer (herunder bogudgivelse og proceedings), tidskriftspecial<br />

issues samt et selvstændigt tidsskrift (W-African Journal of Applied Ecology).<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

• Kernefeltet indgår i nationale netværk som ledende institution med KVL, DMU, AU, AAU,<br />

GEUS (LaSyS, støttet af Forskningsråd med 0,6 mio DKK); er ledende institution i ulandsmiljøforskningsnetværk<br />

(ReNED, finansieret af DANIDA med 3,7 mio DKK).<br />

• Det har spillet en central rolle i forsknings- og uddannelsessamarbejdet inden for uland-miljøområder<br />

(SLUSE, finansieret af DANCED/DANIDA – KVL, RUC, samt KU og<br />

samarbejdslande i Asien og Afrika).<br />

• Aktør i Dansk Rumkonsortium.<br />

2


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>, Geografisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Troels Aagaard<br />

A.3 Tlf.: 35 32 25 11<br />

A.4 E-mail: taa@geogr.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Coastal, Estuarine and Marine Science<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Hydrodynamiske processer, sedimentdynamik og -transport samt morfologi<br />

(morfodynamik) i kystnære miljøer. Opstilling og beregning af sedimentbudgetter i<br />

kystnære områder. Konsekvenser af menneskelige indgreb i kystmiljøet. Forskningen er<br />

eksperimentel, procesorienteret og primært feltbaseret, men også modelberegninger og -<br />

udviklinger indgår. En større focus på mesoskalasammenhænge (rumskala 1-<strong>10</strong>0 km,<br />

tidsskala 1-<strong>10</strong>0 år), og koblinger mellem mikro- og mesoskala forventes fremover.<br />

Kernestudieområderne er primært placeret i Danmark. I internationale projekter inddrages<br />

studieområder i bl.a UK, Holland, Australien og Canada.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Bidrager til:<br />

• Geografisk Instituts forskerskole<br />

• Forskerskolesamarbejde med University of Algarve<br />

• Buys Ballot Research School, Utrecht.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

• Gammadateringslaboratoriet indgår i det nationale atomberedskab<br />

• Miljøklagenævnet<br />

•<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 professorer, 2 lektorer, 1 postdoc - i alt 5 VIP (personer)<br />

B.2 Antal ph.d.er: 3 (personer)<br />

B.3 Samlet budget: 4.550.000 (ordinær) 1.800.000 (ekstern) i alt 2005: 6.350.000<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004):<br />

48 peer reviewede artikler (heraf 22 ISI registrerede artikler) – i gennemsnit ca. 3 pr. VIP<br />

pr. år<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): Gennemsnit for gruppen i perioden 1995-2005: 8.7 citationer pr. publikation<br />

.<br />

Dok-id. 354956


C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Tæt samarbejde med DHI - Institut for Vand og Miljø om modellering af vand og<br />

sedimentstrømme i kystnære områder. Samarbejde med GRAS A/S vedrørende<br />

sedimenttransport og -aflejring i Vadehavet.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Kernefeltet understøtter politiske og samfundsmæssige vurderinger vedrørende<br />

naturbeskyttelse, naturbevaring, rekreative interesser, kystsikring, global change,<br />

bæredygtig ressourceudnyttelse i kystzonen og de kystnære farvande.<br />

Uddannede kandidater i 3 års perioden: 31, Ph.D.: 4<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år: 11.9 mill. Kr.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

• EU-ansøgning i konsortium ledet af University of St. Andrews<br />

• Targeted Action ENCORA - et netværk for integreret coastal zone management<br />

• WG 122 SCOR-LOICZ-IAPSO<br />

• Innovative Marine Modelling under ESF´s Marine Board<br />

• Bioflow netværket, ARGUS netværket, samarbejde med GKSS Tyskland og<br />

IFRMER, Frankrig, 8 publikationer med partnere<br />

• EU ansøgning (SPICES)<br />

• Videnskabelige råd for Baltic Sea Research Institute, Rostock<br />

• CoastView og HUMOR - EU samarbejder<br />

• Aktivt samarbejde med University of Toronto, University of Sydney, Queen’s<br />

University of Belfast, Oregon State University, 3 fælles publikationer med<br />

partnere<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Kernefeltet har samarbejdsrelationer med andre nationale offentlige (forsknings) -<br />

institutioner indenfor området herunder DHI, Risø og KDI.<br />

På dette kernefeltets specifikke fagområde er der, i europæisk sammenhæng, kun 2<br />

grupper, der har en tilsvarende størrelse og produktion: IMAU, Utrecht (1.6 ISI/person/år<br />

2002-2004) og Inst.of Marine Science, Plymouth (0.8 ISI/person/år 2002-2004).<br />

2


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>, Datalogisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Stig Skelboe<br />

A.3 Tlf 35 32 14 49<br />

A.4 E-mail: stig@diku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Distribuerede Software<br />

Nuværende kernefelt<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Moderne praktiske anvendelser af datalogi præges i stigende grad af opgaver, hvor<br />

data skal indsamles og beregninger foretages på mange separate computere, der må<br />

kommunikere indbyrdes, såkaldt distributed computing. Eksempler, der kendes af<br />

offentligheden i bred forstand, inkluderer Internet, fildelingsnetværk, sensornetværk,<br />

og kommunikation og koordination mellem husholdningsapparater ("det intelligente<br />

hus").<br />

Endvidere spiller distribution en stadig større rolle i sammenhænge hvor en<br />

beregningsmæssig opgave ikke i sig selv er af distribueret karakter, men kræver så<br />

megen regnekraft (f.eks. analyse af satellitdata eller acceleratoreksperimenter), at<br />

den i praksis bedst løses ved at distribuere regnearbejdet over flere, ofte geografisk<br />

adskilte, computere ("grid computing"). Denne model er også interessant for mindre<br />

virksomheder, der ikke har et konstant højt forbrug af regnekraft, men lejlighedsvis<br />

har behov for at trække på store beregningsressourcer (f.eks. ifm. biokemiske<br />

simulationer). Omvendt kan en virksomhed i perioder sælge evt. overskudskapacitet<br />

på det åbne marked, på linie med f.eks. elektricitetsproduktion.<br />

Sådanne opgavetyper fordrer metoder, der i høj grad adskiller sig fra traditionel<br />

datalogi baseret på arbejde i en maskine med kun én processor. Mange års erfaring<br />

har afdækket, at kommunikation og koordination af mange processer og brugere er<br />

vanskelig at gøre korrekt (uden fejl i output eller opførsel), og konsekvent effektivt<br />

(da der uhyre let introduceres unødig ventetid). Imidlertid har de sidste 20 års<br />

forskning inden for programmeringssprog og distribution også frembragt såvel<br />

matematiske modeller som praktiske erfaringer, der faciliterer, eller endda<br />

garanterer korrekt og effektiv software. Tillige har forskning inden for grafisk<br />

simulation (til f.eks. videnskabelig visualisering eller computerspil) i stigende grad<br />

benyttet sig af metoder, der er specialiseret til afvikling på distribuerede strukturer.<br />

Kernefeltets forskning sigter derfor dels mod at understøtte infrastrukturen i<br />

distribuerede anvendelser, med særligt fokus på formaliseret sikkerhed,<br />

tilgængelighed og korrekthed, og dels mod parallelisering af konventionelle<br />

beregningsprocesser, så de med stadig større fordel kan fordeles ud over flere<br />

processorer. Kernefeltet omfatter i sagens natur også metodologier for distribueret<br />

konstruktion af software, herunder integration af uafhængigt udviklede<br />

komponenter, og understøttelse af kollaborativ udvikling efter f.eks. open-source<br />

modellen.<br />

Flere forskningsgrupper ved DIKU undersøger aspekter af distribution med<br />

anvendelse af egne resultater og forskningsmetoder. Den traditionelle ekspertise<br />

Dok-id. 354956


inden for emnet (datanetværk og operativsystemer) leveres af DIKUs<br />

forskningsgruppe for distribuerede systemer, mens andre centrale perspektiver<br />

bibringes af grupperne for programmeringssprog (formelle modeller for beregning<br />

og kommunikation), algoritmik (paralleliserbare algoritmer til løsning af<br />

beregningstunge problemer), samt billedbehandling (algoritmer for distribueret<br />

analyse og syntese af f.eks. grafikdata).<br />

A.7 Forskerskoler m.v.:<br />

Copenhagen Image and Signal Processing Graduate School (CISP)<br />

Foundations for Innovative Research-based Software Technologies<br />

(FIRST Graduate School)<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

8 professorer, 12 lektorer, 2 adjunkter (personantal)<br />

B.2 Antal ph.d.er: 11<br />

B.3 Samlet budget: 23.2 Mkr. (2004)<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år<br />

(2002-2004): 111<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode): 5,1<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Inden for de sidste par år har DIKU samarbejdet, i stærkt varierende<br />

omfang, med ca. 30 virksomheder i ind- og udland. Kernefeltets deltagere<br />

har været involveret i de fleste af disse samarbejder.<br />

Ingen patenter.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det<br />

omgivende samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er<br />

uddannet per år i de seneste 3 år:<br />

Som det fremgår af A.6 Fagligt fokus, så har forskningsresultaterne<br />

fra kernefeltet stor betydning i mange avancerede EDB systemer.<br />

Det er ikke muligt at henføre kandidater til kernefeltet, men DIKU har<br />

færdiggjort i gennemsnit 39 kandidater årligt i perioden 2002-2004. Inden<br />

for kernefeltet er der uddannet 2 Ph.D. kandidater årligt.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne<br />

forskningsmidler tildelt over de seneste 3 år:<br />

Ialt 19,7 Mkr. til hele DIKU<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde. Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

De sidste tre år har DIKUs forskere haft <strong>10</strong>1 publikationer med en eller<br />

flere udenlandske medforfattere.<br />

2


Ialt 12 udenlandske forskere har tilbragt længere tid ved DIKU, ligesom<br />

5 DIKU forsker har tilbragt længere tid ved udenlandske universiteter.<br />

I perioden 2002-2004 deltager DIKU i 4 formelle samarbejdsprojekter. Det<br />

meste samarbejde med udenlandske institutioner er imidlertid uformelt,<br />

og i perioden har der været samarbejde i varierende omfang med mindst<br />

50 udenlandske forskningsinstitutter.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

3


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Statens Naturhistoriske Museum<br />

A.2 Kontaktperson: Henrik Enghoff<br />

A.3 Tlf 35 32 <strong>10</strong> 36<br />

A.4 E-mail: henghoff@snm.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Livets opståen og udvikling<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Kernefeltet spænder fra studier af sporene efter det allertidligste liv på Jorden, over<br />

studiet af fossile organismer (palæontologi) , videre over analyser af slægtskabsforhold<br />

mellem nulevende arter (fylogeni) belyst ved morfologiske og molekylære metoder, til<br />

studier af evolutionens processer og af muligt liv på andre planeter.<br />

A.7 Forskerskoler m. v.<br />

Biologi (KU)<br />

Geologi (KU)<br />

ISOBIS (http://www.isobis.org)<br />

(kommende forskerskole inden for EDIT [Network of Excellence ”European Distributed<br />

Institute of Taxonomy”])<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

intet inden for kernefeltet<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

6 professorer, 2 professorer MSO, 14 lektorer.<br />

I alt 13 ”forskerandele” (idet nogle forskere er aktive inden for flere kernefelter)<br />

B.2 Antal ph.d.er: p.t. 3 ph.d.-studerende inden for kernefeltet.<br />

B.3 Samlet budget:<br />

<strong>10</strong>,5 millioner kr/år (forskerløn + annuum + eksterne bevillinger til kernefeltet)<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004): 175<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Citationstal er udeladt for dette kernefelt idet sådanne tal herfra kun med udtrykkelige<br />

forbehold kan sammenlignes med tal fra de fleste andre naturvidenskabelige områder<br />

(citationsprofilen er for væsentlige komponenters vedkommende karakteriseret ved<br />

relativt få citationer de første år, men til gengæld citationer over en meget lang årrække).<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Intet samarbejde med private virksomheder inden for kernefeltet indenfor de sidste 3 år<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Forståelse af livets opståen samt slægtskabsforhold mellem levende organismer har stor<br />

betydning for vores forståelse af os selv og naturen, herunder for naturbevaring, og har<br />

stor praktisk betydning i fb. m. f.eks. kulturplanter og sygdoms-/skadevoldende<br />

organismer.<br />

Pga SNMs store museale opgaver deltager forskerne kun i begrænset omfang i<br />

undervisning. Men i netop vejledning af kandidat- og ph.d.-studerende lægges der et<br />

Dok-id. 354956


etydeligt arbejde. Således er 5 kandidater og 1-2 ph.d.’er pr. år udgået fra museet,<br />

inden for kernefeltet, i de seneste 3 år<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

Museet har modtaget 8,7 millioner kr over de seneste 3 år til forskning inden for<br />

kernefeltet. Yderligere 17 millioner udløses 1. august 2005 (NordCEE, jvf. pkt. C6).<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

SNMs forskere inden for kernefeltet indgår i talrige internationale forskningssamarbejder,<br />

med resulterende fælles publikationer. Det drejer sig hovedsagelig om individuelle<br />

samarbejder. Af formaliserede større samarbejder skal især fremhæves:<br />

• Assembling the Tree of Life (NSF forskningsprojekt). – AToL-projektet har til<br />

formål at analysere slægtskabsforholdene mellem alverdens levende organismer<br />

og er således særdeles centralt for kernefeltet. Forskere fra museet deltager i flere<br />

delprojekter vedr. hvepse (http://www.hymatol.org/), fluer<br />

(http://www.inhs.uiuc.edu/cee/FLYTREE/index.html), edderkopper<br />

(http://research.amnh.org/atol/files/).<br />

• Towards the European Distributed Institute of Taxonomy (EDIT, EU-<br />

Network of Excellence, ansøgning godkendt, projektet p.t. i forhandlingsfase.<br />

– Museet leder en aktivitet om ”eksperter og ekspertise” inden for taxonomi. I<br />

EDIT-regi opfattes taxonomi bredt, dvs. også som analyse af slægtskabsforhold<br />

mellem organismer. EDIT er således relevant for dette kernefelt.<br />

• NASA Astrobiology Institute har som sit mål at beskrive de parametre som kan<br />

anvendes til at detektere spor efter levende organismer i aflejringer fra Jordens<br />

tidlige historie og anvende denne viden til at formulere livsdetektionsmetoder for<br />

andre dele af solsystemet eller omkring fjernere stjerner. Museet har et bredt<br />

samarbejde med NASA Astrobiology Institute og deltager i et specifikt projekt<br />

omhandlende nanostrukturer i biogene kulstofpolymorfer.<br />

• Nordic Centre for Earth Evolution (NordCee) er et nyt center primært<br />

finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Centeret har tre afdelinger ved<br />

henholdsvis Biologisk Institut Odense, Geologisk Museum, KU og<br />

Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm. Centerets mål er forskning i de kemiske<br />

vekselvirkninger mellem Jordens fysiske og biologiske miljø. Centeret har 3<br />

fastansatte VIP og regner med at have 3 ph.d.-studerende, 2 postdocs og en<br />

seniorgeolog tilknyttet ved KU i en 5 års periode.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Lige som hovedparten af museets øvrige forskning er forskningen i dette kernefelt stærkt<br />

infrastrukturafhængig, idet den indgår i et tæt, positivt feed-back-forhold med de<br />

videnskabelige samlinger. Jo bedre samlinger, jo bedre forskning, og jo mere der forskes i<br />

samlingerne, jo værdifuldere bliver disse for dem fremtidige forskning. Samlingsbaseret<br />

forskning er en naturlig kerneaktivitet for et museum.<br />

2


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Biologisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Professor Jacobus J. Boomsma<br />

A.3 Tlf.: 353 21340<br />

A.4 E-mail: jjboomsma@bi.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Social Evolution<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus: Insect societies (ants, bees, wasps and termites) have achieved<br />

dramatic examples of division of labour, large-scale food storage, collective defence,<br />

disease control, waste management, husbandry, and agriculture. In doing so, the social<br />

insects have collectively become one of the most dominant animal life forms. They owe<br />

their success to communication systems that allow the efficient flow and use of<br />

information within their colonies and they have evolved effective ways to suppress,<br />

regulate and police internal social conflicts. Natural selection and millions of years of<br />

time have “allowed” the insect societies to “solve” economic problems on a scale<br />

comparable to humans without the help of self-conscious intelligence and cultural<br />

evolution. The ants and termites that have evolved fungus-agriculture are particularly<br />

interesting model systems, as they have also successfully confronted disease problems of<br />

their crops.<br />

The Centre for Social Evolution (CSE), funded by the Danish National Research<br />

Foundation (Grundforskningsfonden)(2005-20<strong>10</strong>), carries out interdisciplinary studies of<br />

six research themes: 1. Mating system adaptations, 2. Information exchange and<br />

recognition mechanisms, 3. Social parasitism, 4. Defences against infectious diseases, 5.<br />

The evolution and maintenance of invasive supercolonies, 6. Fungus farming and other<br />

symbioses between insect societies and microorganisms. CSE researchers combine<br />

expertise from evolutionary biology, population biology, animal behavio ur, and insect<br />

pathology and use state of the art DNA technology, Gas Chromatography and Mass<br />

Spectrometry. CSE is almost completely (92% of the funding) based at the Institute of<br />

Biology, University of Copenhagen.<br />

A.7 Forskerskoler m.v. Ph.D.students are enrolled in the Biology (KU) Ph.D. school<br />

and in the International School of Biodiversity Sciences (ISOBIS: one of the FUR<br />

initiated Ph.D. Schools with its main office at Aarhus University)<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab: Medlemskab i: 1. Statens Bisygdomsnævn,<br />

som er rådgivende for fødevareministeren og Plantedirektoratet i spørgsmål vedrørende<br />

biavl. 2. Moniteringsudvalget for den Brune Læsøbi (Apis mellifera mellifera) under<br />

fødevareministeren. Endvidere svarer CSE’s medlemmer løbende på mange spørgsmål om<br />

insekter fra bl.a. DR, TV2, lokalradiostationer, Skadedyrslaboratoriet under Danmarks<br />

Jordbrugsforskning.<br />

B. Ke rnefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere i årsværk: 1 professor, 2 lektorer, 1<br />

forskningslektor (EU Marie Curie Excellence Fellow), 1 ACTAP, 0,2 Seniorforsker (via<br />

DNLB), 1 STENO forskningsadjunkt, 4 Postdocs, 4 TAP.<br />

Dok-id. 354956


B.2 Antal ph.d.-stude rende: 3 (2001-2004). Seven new Ph.D. stipends funded by the<br />

Danish National Research Foundation and the Faculty of Natural Sciences at the<br />

University of Copenhagen will be filled in the period 2005-2007. Prof. Boomsma is also<br />

external supervisor for a PhD program (2005-2008) in “Naturalistisk etik”, based at the<br />

Department of Philosophy of KU and funded via “Biocampus”.<br />

B.3 Samlet budget: Total budget for 2005-20<strong>10</strong> (based on Contract with the Danish<br />

National Research Foundation (Grundforskningsfonden) :<br />

- Dkr. 15.000.000 Annuum plus externally funded equipment and consumables)<br />

- Dkr. 32.000.000 Salaries (permanent KU staff plus externally funded persons)<br />

- Dkr <strong>10</strong>.000.000 PhD fellowships (exclusive taxameter)<br />

Total: 57.000.000. Ca. 40.000.000 of this is externally funded (see C5 for details).<br />

C. Begrundelse for valg af kernefe lt:<br />

C.1 Publicering. Peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004): 54<br />

Note: With its 15-20 publications per year in peer reviewer journals and books, CSE<br />

belongs to the world’s top groups in the field of Population Biology (including Population<br />

Ecology, Population Genetics, Evolutionary Biology, Animal Behavior).<br />

C.2 Citationer. Gns. antal citationer per artikel:<br />

2002-2004: 5.43 (51 articles)(no data on two book chapters and a paper in a new journal)<br />

1994-2001: 18.51 (47 articles)<br />

Note: Citation rates in the field of Population Biology (including Population Ecology,<br />

Population Genetics, Evolutionary Biology, Animal Behavior) are generally not very high<br />

compared to for example Molecular Biology, Microbiology and Cell Biology. With the<br />

average citation rates given above, CSE belongs to the world’s top groups in their field.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder anta l patenter i de seneste 3 år: ingen.<br />

Note: Patent-oriented research is normally not pursued in the field of Population Biology,<br />

but Collaboration with Novozymes for 1-2 new CSE PhD stipends is being discussed.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning:<br />

The question "How did Cooperative Behavior Evolve" was singled out in the 1 July 2005<br />

issue of Science as one of the 25 big questions facing science over the next quartercentury.<br />

In this research, the insect societies serve as important “null models” for<br />

understandin g Social Evolution in vertebrate (including human) societies, as cultural<br />

evolution plays no role. CSE researchers also contribute with practical advice on nature<br />

conservation to Government Agencies, for example via two recent EU-ENV networks.<br />

Research of CSE, KU has been frequently covered by the media (2002-2004: three<br />

programs on Danish television, one on National Geographic channel, four radio programs,<br />

ca. 50 newspaper articles in Denmark and abroad, ca. 25 newspaper and radio interviews,<br />

three public lectures, 4 popular articles in Danish magazines).<br />

CSE researchers at KU have examined 4 Ph.D. and 8 M.Sc.-students in 2002 – 2004.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter (Total grants with the approximate share that was<br />

spent in 2002-2004 in brackets):<br />

Dkr. 1.071.000 (446.000) : EU Marie Curie Postdoc. Fellowship D. Aanen (2000-2002)<br />

Dkr. 1.071.000 (536.000) : EU Marie Curie Postdoc. Fellowship W. Hughes (2001-2002)<br />

Dkr. 1.071.000 (714.000) : EU Marie Curie Postdoc. Fellowship P. Gertsch (2001-2003)<br />

Dkr. 780.000 (390.000) : Swiss equivalent to EU Marie Curie Postdoc. Fellowship B. Baer<br />

(2001-2002)(Salary paid directly from Switzerland to applicant)<br />

Dkr. 535.000 (357.000) : Rammebevilling SNF J.J. Boomsma (2001-2003)<br />

Dkr. 1.903.000 (1.745.000) : SNF Steno Stipendium J.S. Pedersen (2001-2004)<br />

Dkr. 2.385.000 (1.789.000) : Coordinator EU-Marie Curie Research-Training Network<br />

2


INSECTS (2001-2004). Total grant to entire network: Dkr. 12.750.000<br />

Dkr. 1.159.000 (773.000) : Partnership in EU-ENV Research Network BABE (2001-2004).<br />

Total grant: Dkr. 6.635.000<br />

Dkr. 3.199.000 (2.932.000) : SNF Centre for Social Evolution and Symbiosis (2002-2005)<br />

Dkr. 3.064.000 (2.500.000) : Partnership in EU-ENV Research Network MacMan (2002-<br />

2005). Total grant: Dkr. 22.116.000<br />

Dkr. 335.000: Postdoctoral Fellowship Carlsberg Foundation W. Hughes (2003)<br />

Dkr. 97.000: Feodor Lynen Stipend Alexander von Humboldt Foundation: Sylvia Cremer<br />

(2003-2004)(Salary paid directly from Germany to applicant)<br />

Dkr. 1.125.000 (400.000) : FUR Internationaliserings Stipend D. Kronauer (2003-2006)<br />

Dkr. 125.000: SNF Grant for the EU INSECTS Network closing Symposium (2004)<br />

Dkr. 200.000 (20.000) : Feodor Lynen Stipend Alexander von Humboldt Foundation:<br />

Caspar Schöning (2004-2006). (Salary paid directly from Germany to applicant)<br />

Dkr. 1.398.000 (466.000) : EU Marie Curie Postdoc. Fellowship S. Cremer (2004-2006)<br />

Dkr. 1.991.000 (111.000) : SNF Steno Stipendium D. Aanen (2004-2007)<br />

Total: 21.5<strong>10</strong>.000 DKK (13.740.000 in 2002-2004)<br />

NEW (2005):<br />

Dkr. 241.000: Postdoctoral Fellowship Carlsberg Foundation S. Armitage<br />

Dkr. 11.000.000: EU Marie Curie Excelle nce Grant to Patrizia D’Ettorre (CODICES:<br />

2005-2009, including 2 Ph.D. fellowships and 1 postdoctoral fellowship)<br />

Dkr. 27.000.000: Center for Social Evolution (CSE). Grundforskningsfonden: 2005-20<strong>10</strong>.<br />

(including 4 Ph.D. fellowships and 5 years of postdoctoral fellowship).<br />

Dkr. 1.440.000: EU Marie Curie Postdoc. Fellowship S. Armitage (2005-2007).<br />

Total (2005 and years ahead): ca. 40.000.000 DKK<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde :<br />

- Coordinator of EU-Marie Curie Research-Training Network “Integrated Studies of the<br />

Economy of Insect Societies” (Acronym: INSECTS) (2001-2004), with Universities of<br />

Firenze, Helsinki, Keele UK, Lausanne, Leuven, Oulu, Regensburg, Sheffield, Würzburg,<br />

Zürich. This network produced 123 collaborative papers with authorship of = two groups<br />

in international peer reviewed journals. CSE was involved in 55 of these.<br />

- Partnership in EU-ENV Research Network “Beekeeping and Apis Biodiversity in<br />

Europe” (Acronym: BABE), with Universities of Halle, Paris, Sheffield, Bologna, Murcia<br />

- Partnership in EU-ENV Research Network “Maculinea Butterflies of the Habitat<br />

Directive and European Red List as Indicators and Tools for Habitat Conservation and<br />

Management” (Acronym: MacMan), together with UFZ Leipzig (coordinator), CEH<br />

Dorset, and Universities of Budapest, Debrecen, Krakow, Montpellier, Würzburg.<br />

- Host for six individual Marie Curie Postdoctoral Fellowships from, respectively, The<br />

Netherlands, Finland, United Kingdom (2x), Switzerland and Germany.<br />

- Host for five other postdocs funded by EU-networks from, respectively, the United<br />

Kingdom (2x), Denmark, Australia and Germany.<br />

- Host for a German Ph.D. student funded by a FUR Internationaliserings Ph.D. stipend<br />

- Host for 2 German Feodor Lynen Postdocs.<br />

- Host for a Marie Curie Excellence Fellow (+ her group of 2 PhD’s and 1 Postdoc)<br />

- In the years 2002-2004, CSE researchers have published jointly with 14 major research<br />

groups in eight countries (<strong>10</strong> in Europe and four in the USA).<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

- Grundforskningscenter with formalized collaboration with KVL (2005-20<strong>10</strong>)<br />

- CSE maintains the website of the International Union for the Study of Social Insects<br />

(IUSSI).<br />

- Alexander von Humboldt Research Prize (2001) to CSE director Professor J.J. Boomsma<br />

3


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institution: Biologisk Institut, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Lektor Kirsten Christoffersen og Prof. Øjvind Moestrup<br />

A.3 Tlf.: 3532 1936 og 3532 2290<br />

A.4 E-mail: kchristoffersen@bi.ku.dk og moestrup@bi.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn:<br />

Biodiversitet og kompleksitet i akvatiske økosystemer<br />

Spirende kernefelt (kryds her): delvist Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Der fokuseres på strukturelle, biogeokemiske, genetiske og fysiologiske studier af arter og<br />

samfund i akvatiske økosystemer med forskellig kultur- og klimapåvirkning med det<br />

overordnede formål at forstå og forklare mønstre for biologisk diversitet, organismers<br />

struktur, evolution og tilpasning til miljøet samt økosystemers struktur og funktion.<br />

Kernefeltet er en funktion af intensivt nationalt og internationalt samarbejde, nye<br />

angrebsvinkler og løbende udvikling af nye metoder. De nyere aspekter er bla.<br />

manipulering af enkeltceller til strukturelle og genetiske undersøgelser, fysiologiske<br />

studier af organismer i mikro-skala vha. mikrosensorteknik, modellering af fysiske,<br />

kemiske og biologiske processer baseret på kontinuerlig dataopsamling under in situ<br />

betingelser, analyser af biokompleksitet over såvel korte som lange tidshorisonter<br />

(paleoøkologi) samt biologisk dannelse og nedbrydning af komplekse stoffer.<br />

Inden for området biologisk diversitet vil forskningen bl.a. blive koncentreret om arbejdet<br />

med enkeltceller, idet det nu er muligt foruden at arbejde med arter isoleret og etableret i<br />

laboratoriekultur at foretage genetiske og elektronmikroskopiske undersøgelser af<br />

enkeltceller indsamlet direkte i naturen. Dette er en revolution, idet det muliggør<br />

strukturelle og genetiske, herunder populationsgenetiske, undersøgelser af de mange arter<br />

af alger og protozoer, som ikke kan dyrkes i renkultur, inklusive arter som er indslæbt til<br />

landet og etableret i de akvatiske miljøer. Autøkologi af centrale arter af akvatiske<br />

organismer undersøges, herunder effekten af forhøjet temperatur (global change),<br />

følsomhed overfor andre miljøændringer, allelopatisk virkning (bl.a. på zooplankton),<br />

toksinindhold og -produktion.<br />

Kompleksiteten i biologiske konsortier er meget stor og undersøgelserne vil omfatte såvel<br />

mikroskopiske alger som større vandplanter (makrofyter), invertebrater og fisk.<br />

Fysiologiske undersøgelser omfatter bl.a. betydningen af planternes tilpasninger og<br />

samfundenes strukturelle opbygning for den fotosyntetiske produktion under forskellige<br />

lys, temperatur og CO2 forhold.<br />

Den palæoøkologiske forskning vil omfatte undersøgelse af vertikale tidsserier indsamlet i<br />

danske og svenske farvande samt i temperede og arktiske søer . Levende organismer<br />

synker regelmæssigt ud af vandsøjlen og aflejres i bunden, hvor de efterhånden dækkes af<br />

ny aflejringer. Fasthæftede planter og bundlevende dyr vil ligeledes når de dør<br />

akkumuleres på bunden. Undersøgelser af de organiske rester i forskellige dybder i<br />

Dok-id. 354956


unden - dvs organismer aflejret i forskellige tidsperioder - muliggør vurdering af<br />

klimaforhold og økologiske parametre på det tidspunkt hvor de pågældende organismer<br />

aflejredes i bundsedimenterne.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Ph.d.-studerende tilhører ph.d.-skole n i Biologi, ISOBIS eller COGCI-skolerne<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

Assistering og vejledning af offentlige myndigheder (ministerier, amter, Grønlands<br />

hjemmestyre) og private virksomheder i spørgsmål vedrørende miljø, vandkvalitet,<br />

fødevaresikkerhed, pludselige eller langsigtede ændringer i den globale udbredelse af<br />

skadelige arter som resultat af human aktivitet, herunder klimaforandringer og øget<br />

befolkningstæthed samt arealudnyttelse.<br />

Gruppen er bredt repræsenteret i nationale og internationale komiteer og råd.<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

3 Professorer (Ø. Moestrup, K. Sand-Jensen, M. Søndergaard), <strong>10</strong> Lektorer (Jens Borum,<br />

Klaus Brodersen, Kirsten Christoffersen, Niels Daugbjerg, Marianne Ellegaard, Per Juel<br />

Hansen, Dean Jacobsen, Lars Kamp <strong>Nielsen</strong>, Ole Pedersen, Poul Møller Pedersen), 4<br />

adjunkt/forskningslektorer (Henrik Enevoldsen, Gert Hansen, Jacob Larsen, Susse<br />

Wegeberg), 6 postdocs samt 6 forskningsassistenter.<br />

B.2 Antal ph.d.-studerende: 9, heraf 7 på KU, 1 i Portugal og 1 i Østrig<br />

B.3 Samlet budget:<br />

Annuum fra KU: ca. 600.000 DKK, taxameterbeløb til fakultetsfinansierede ph.d.’er ca.<br />

350.000 DKK.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004):<br />

Ca. 135 videnskabelige artikler (peer reviewed) foruden lang række bidrag til trykte og<br />

elektroniske medier.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. Antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

For gruppen som helhed er der i perioden 1994-2001 publiceret 299 artikler, som er<br />

citeret 5046 gange, d.v.s. et gennemsnit på 16.9. I perioden 2002-2004 er der publiceret<br />

88 artikler med 337 citationer (gennemsnit 3. 8). Enkelte publikationer kan afvige<br />

væsentligt - således har en artikel fra 2000 passeret de <strong>10</strong>0 citationer.<br />

2


C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Projektsamarbejde med Novozymes (FE), omfattende en postdoc, foruden samarbejde<br />

med Isopal, Hedeselskabet, Unisense, COWI, DHI, DFU og DMI<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Den samfundsmæssig betydning er endog meget stor, idet kandidater uddannet indenfor<br />

kernefeltet ansættes som biologer med unikke kompetencer i faunistik og floristik i alle<br />

styrelser og amter og i de fleste kommuner. Desuden udnyttes kernefeltets viden til bla.<br />

industriel fremstilling af en lang række produkter, et område som forventes at vokse<br />

kraftigt i de kommende år, da specielt encellede alger hurtigt opnår koncentrationer på<br />

hundreder af millioner celler per liter i laboratoriet og i naturen. De indgår i produktion af<br />

madvarer, vitaminer, alginater, dyrefoder, mm.<br />

Der bidrages ydermere med viden om feks. negative effekter af giftige alger, et<br />

omfattende og stigende problem for drikkevandsforsyninger (cancer, sundhed), turisme og<br />

akvakultur (fiskedød, ophobning af gftstoffer i muslinger o.a. marine dyr). Øgede<br />

algebelægninger et problem som resultat af stigende næringstilførsel til atmosfæren<br />

(nedbrydning af tage, belægninger på nåletræer, osv.).<br />

Antallet færdige kandidater er 51 og færdige phd’er er 12 i perioden 2002-04.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget<br />

af eksterne forskningsmidler tildelt over de seneste 3<br />

år:<br />

CONWOY (Forskningsstyrelsen) 21.000.000 kr<br />

PEPCY (EU) 2.<strong>10</strong>0.000 kr<br />

DOMAINE (EU) 2.300.000 kr<br />

M&M (EU) 1.900.000 kr<br />

Interreg 3 (EU) 3.624.000 kr<br />

Wetlands (UNEP) 618.000 kr<br />

Pesticider (Miljøstyrelsen) ca. 500.000 kr<br />

Klimaeffekter (Nordisk Ministerråd) ca. 500.000 kr<br />

Steno-stipendium (Forskningsstyrelsen) 1.900.000 kr<br />

Klimaeffekter (Forskningsstyrelsen) ca. 600.000 kr<br />

Equador (Forskningstyrelsen) 600.000 kr<br />

Sabah (Univ. of Malaysia) 330.000 kr<br />

Vietnam (DANIDA) ca. 300.000 kr<br />

IOC Centre (DANIDA, UNESCO) ca. 5.000.000 kr<br />

Dinoflag.forsk. (Carlsbergfondet) 1.500.000 kr<br />

Dinoflag.forsk. (Forskningsstyrelsen) 540.000 kr<br />

Elektronmikroskop (Carlsb., Forskn.st.) 1.320.000 kr<br />

ENTAP (EU) 2.<strong>10</strong>7.000 kr<br />

Makroalger/pH (Villum-Kann Fonden) 2.<strong>10</strong>0.000 kr<br />

pH (Forskningsstyrelsen) 500.000 kr<br />

Allelopati (Carlsbergfondet) 1.500.000 kr<br />

3


Totalt ca 51 mill DKK<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

<strong>Universitet</strong>er og forskningsenheder i Oslo, Tromsø og Svalbard (Norge), Lund (Sverige),<br />

Reykajvik (Island), Helsinki (Finland), Tsukuba og Hokkaido (Japan), Massachusetts og<br />

Maine (USA), Berlin og Konstanz (Tyskland), Mondsee (Østrig), Bangor and Dundee<br />

(UK), Blanes (Spanien)<br />

NB! Bevillinger og publikationer er ikke opgjort!<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

4


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong>, Det Naturvidenskabelige Fakultet,<br />

Grupperne er fra Astrofysik, Bioinformatik, Datalogi, Fysik, Geologi og Kemi<br />

A.2 Kontaktperson: Kurt V. Mikkelsen<br />

A.3 Tlf.: 35320251<br />

A.4 E-mail: kmi@theory.ki.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Scientific -Grid Computing<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Dette er et område, som US department of Energy i 2003 udtalte flg. om: ”The next <strong>10</strong> to 20 years<br />

will see computational science firmly embedded in the fabric of science –the most profound<br />

development in the scientific method in over three centuries.”<br />

Næsten alle områder indenfor videnskab og ingeniørarbejde er i det seneste tiår blevet stærkt<br />

påvirket af scientific-grid computing . Områder strækkende fra astrofysik til psykologi, fra<br />

medicinal forskning til økonomi, fra bioinformatik, f.eks. udredning af det humane genom, til<br />

udviklingen af the world wide web. Fremskridt indenfor scientific -grid computing og computer<br />

teknologi har revolutioneret vores muligheder for at undersøge problemer i videnskab og<br />

ingeniørarbejde samt skabe fremskridt indenfor information teknologier, der har berørt praktisk<br />

talt alle dele af hverdagslivet f.eks. udvikling af web browsere, mobiltelefoner.<br />

Metoderne indenfor scientific -grid computing kan benyttes til såvel grundforskning som<br />

anvendt forskning herunder designe af effektive vindmøller, nye typer for medicin, nye<br />

katalysatorer, nye materialer til elektronik og fotonik samt software indenfor området.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

Antal professorer: 13<br />

Antal lektorer: 18<br />

Antal adjunkter: 14<br />

B.2 Antal ph.d.er: 28<br />

B.3 Samlet budget: eksterne bevillinger gennemsnit pr. år (2002-2004): 20 MKr<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-<br />

2004):<br />

Dok-id. 354956


Gruppen har mere end 1200 peer review publikationer (2002-2004)<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret<br />

periode):<br />

Det totale antal citationer for gruppen er mere end 50000.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private<br />

virksomheder, herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Flere af forskergrupperne har samarbejde med dansk industri herunder NOVO Nordisk, Den<br />

Danske Back, Grundfos, IBM, SGI, Lundbeck samt flere softwarefirmaer så som Atomistix.<br />

Metoderne indenfor scientific -grid computing benyttes bl.a. til at designe effektive vindmøller, nye<br />

typer for medicin, nye katalysatorer, nye materialer til elektronik og fotonik.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Danske forskere skal deltage i kernefeltets udvikling igennem etablering af kandidat og Ph.D.<br />

uddannelser indenfor scientific -grid computing. Vores svenske kollegaer har indenfor det seneste årti<br />

etableret sådanne forskningsnetværk, men vi mangler at samle et nationalt forskningsteam til at<br />

sikring danske forskers deltagelse i de store EU-netværkssatsninger samt etablere en basis for dansk<br />

industris muligheder for at designe, undersøge, udvikle nye produkter, så som ny medicin eller ny<br />

software.<br />

Området kan placere Danmark i front mht. udvikling af scientific-grid metoder og herunder mulige<br />

produkter, der kan sikre den fremtidige danske eksport indenfor softwareudvikling,<br />

medicinaludvikling, forbedring af katalysatorer med mere.<br />

Ph.D’er per år: 8<br />

Kandidater per år: <strong>10</strong><br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

Bevillinger fra EU, FNU, SNF, STVF, DCSC, NORFA samt Carlsberg – gennemsnitligt<br />

ca. 20 Mill. Kr per år.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde . Angiv omfanget af<br />

formaliseret internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer<br />

og/eller fælles forskningsansøgninger og –bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

EU og nordisk samarbejde: CERN, NANOQUANT, NDGF<br />

Danske forskere indenfor scientific -grid computing er grundet deres solide baggrunde indenfor<br />

2


computer-modeller i stand til at dominere den internationale frontforskning.<br />

På nordisk plan og EU plan er der stort fokus på området og scientific -grid computing vil som<br />

angivet øverst være i den absolutte top mht. til tildeling af midler i USA, EU og de nordiske lande.<br />

Udviklingen af scientific -grid computing metoder er stadigvæk i begyndelsesfasen og danske<br />

forskere kan via en samlet satsning indenfor nye måder at sammensætte metoder indenfor<br />

scientific computing og grid computing. Begge områder står stærkt i Danmark, men det er<br />

påkrævet med en styrkelse af uddannelsen af kandidater og Ph.D.’er indenfor området.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Området kræver samarbejde på tværs af sædvanlige discipliner for at sikre at traditionelle<br />

beregningsmetoder kan udnytte grid-teknologien. B. Vinter (KU, datalogi), E. Juul (KU, datalogi),<br />

S. Skelboe (KU, datalogi) J. R. Hansen(KU, fysik), Å. Nordlund (KU,astrofysik), A. Krogh(KU,<br />

bioinformatik), H. Thybo(KU,Geologi), F. Poulsen(KU,MolBio), K.V.Mikkelsen(KU,kemi)<br />

Scientific -grid computing er stærkt domineret af forskere fra det naturvidenskabelige område, men<br />

mange af metoderne kunne med lethed overføres til sundhedsvidenskab, økonomi og samfundsfag.<br />

Scientific-grid computing har igennem de forskellige forskningsfelter stor pressedækning,<br />

såvel indenfor grid-computing som materialefysik, astrofysik, nanovidenskab,<br />

bioinformatik mv.<br />

3


A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

A.1 Institutionens navn: Geologisk Institut<br />

A.2 Kontaktperson: Professor Karsten Høgh Jensen<br />

A.3 Tlf.: 3532 2484<br />

A.4 E-mail: khj@geol.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Vandressourcer<br />

Spirende kernefelt (kryds her): X Nuværende kernefelt (kryds her):<br />

Tværinstitutionelt kernefelt indenfor Geocentret omfattende Geus, Geologisk Institut og<br />

Geografisk Institut.<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

En bæredygtig vandressourceforvaltning kræver en tilbundsgående og tværfaglig<br />

videnskabelig viden om vandressourcens dynamik både som kvantitet og kvalitet. Særlig<br />

vigtig i den forbindelse er en integreret og tværdisciplinær forståelse af sammenhængen<br />

mellem de enkelte elementer i det hydrologiske kredsløb prognosticeringsværktøjer. Ved<br />

Geocentret udføres en omfattende integreret og tværdisciplinær forskning indenfor<br />

vandressourcer. Geologisk Institut fokuserer specielt på følgende områder (i samarbejde<br />

med Geografisk Institut og Geus):<br />

(1) Udbygning af den videnskabelige forståelse for udveksling af energi, vand og stof<br />

mellem hydrologiske domæner på forskellige skalaer herunder atmosfære-jordoverflade,<br />

umættet zone-grundvand, overfladevand-grundvand, øvre-dybe grundvandsmagasiner,<br />

ferskvand-saltvand og sne-vandløbsafstrømning.<br />

(2) Integration af satellitbaseret estimater for klimatiske variable og hydrologiske<br />

parametre i distribuerede hydrologiske modeller.<br />

(3) Udvikling af nye og forbedrede kombinerede geologiske og geofysiske metoder til<br />

kvantificering af den geologiske opbygning af grundvandsmagasiner, usikkerheden på<br />

denne kvantificering og dens betydning for vand- og stoftransport.<br />

(4) Vandstrømning, stoftransport og geokemisk/mikrobiologisk omsætning i heterogene<br />

geologiske aflejringsmiljøer på forskellige skalaer, anvendelse af tracere og isotoper,<br />

aldersdatering, hydrogeofysisk tomografi, opskalering.<br />

(5) Udvikling og anvendelse af integrerede hydrologiske modeller for vandstrømning og<br />

reaktiv transport, validering, prediktioner af menneskeskabte og klimatisk betingende<br />

påvirkninger af vandressourcen.<br />

A.7 Forskerskoler:<br />

International Research School of Water Resources (FIVA) med Geologisk Institut som<br />

værtsinstitution.<br />

A.8 Myndighedsopgaver og –beredskab:<br />

Geologisk Institut udfører forsknings- og udviklingsprojekter for Miljøstyrelsen.<br />

B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier): 3 VIP<br />

B.2 Antal ph.d.er: 7<br />

B.3 Samlet budget: DKK 4.2 mill. (årlige løn- og taksameter udgifter til ovennævnte)<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004): 15<br />

(kun medtaget publikationer anført i ISI Web of Science)<br />

C.2 Citationer.<br />

Gennemsnit totale antal citationer pr. artikel for alle artikler anført i ISI Web of Science<br />

opgjort juli 2005: 9.6<br />

Impact factor udregnet som gennemsnitlig antal citationer pr. artikel i 2004 for artikler<br />

publiceret i perioden 2001-2003: 2.8<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning.<br />

(1) DHI - Institut for vand og miljø , samarbejde omkring (a) ”Udvikling af metoder til<br />

estimering af undersøgelsesomfang og vurdering af forureningsafgrænsning” (finansieret<br />

af Miljøstyrelsen), (b) ”Effekt af klimaændringer på vandressourcen på catchment skala”,<br />

(c) ”Nitrate from Aquifers and influences on carbon cycling in Marine Ecosystems” (EU<br />

projekt)<br />

Dok-id. 354956


(2) DMI, samarbejde omkring ”Effekt af klimaændringer på vandressourcen på catchment<br />

skala”<br />

(3) Rambøll, samarbejde omkring ”Bestemmelse og sammenligning af<br />

lokalitetsspecifikke nedbrydningsrater for olie og benzinstoffer” (finansieret af<br />

Miljøstyrelsen)<br />

(4) Rådgivende ingeniørfirmaer (Niras, Rambøll, Water Tech, Water Vision), samarbejde<br />

omkring specialeprojekter<br />

(5) Myndigheder, samarbejde omkring udsivning af nitrat fra landbrugsområder til det<br />

marine miljø (EU projekt)<br />

En medvirkende faktor til dansk erhvervslivs internationale styrkeposition indenfor<br />

fagområdet har været en tæt kontakt mellem universiteter/forskningsinstitutioner og<br />

aftagere, hvilket har betydet, at de nyeste forskningsresultater har haft en kort vej til<br />

operationalisering og praktisk anvendelse i erhvervet.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning.<br />

Geologisk Institut har opprioriteret vandressourceområdet bl.a. ved besættelse et nyt<br />

professorat og lektorat i september 2002. Antallet af uddannede kandidater de sidste 3 år<br />

ved instituttet indenfor dette område er derfor relativt beskedent (i alt 8), og der er ikke<br />

uddannet PhD’er indtil videre (der er pt indskrevet 7 ved instituttet).<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter.<br />

(1) Forskerskole i vandressourcer (Fiva), kr. 6.400.000<br />

(2) EU kontrakt under 6. rammeprogram, kr. 3.300.000<br />

(3) Indlejringsprojekt finansieret af Forskningsstyrelsen, kr. 1.200.000<br />

(4) Danida finansieret vidennetværk for vand og udvikling, kr. 756.000<br />

(5) Kontrakter for Miljøstyrelsen, kr. 272.000<br />

(6) Medfinansiering til PhD fra eksterne danske partnere, kr. 570.000<br />

(7) Danida ENRECA program Ghana, kr. 5.000.000<br />

(8) EU kontrakt under 5. rammeprogram, kr. 240.000<br />

(9) Medfinansiering af PhD projekt fra International Water Management Institute (IWMI),<br />

Sri Lanka, kr. 42.000<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde .<br />

Fælles publikationer:<br />

(1) Lærebog ”Contamination of Soil and Groundwater by Non-Aqueous Phase Liquids<br />

(NAPLs) (2004), udgivet af American Geophysical Union (Karsten Høgh Jensen<br />

medforfatter).<br />

(2) Parkhurst, D.L., K.L. Kipp, P. Engesgaard, and S. R. Charlton, (2004) PHAST – A<br />

Program for Simulating Ground-Water Flow, Solute Transport, and Multicomponent<br />

Geochemical Reactions : U.S. Geological Survey Techniques and Methods 6-A8, 154p.<br />

(3) Review paper “Modelling the fate of oxidisable organic contaminants in<br />

groundwater”, Special 25th Anniversary Issue of Advances in Water Resources , 25,<br />

945-983, 2002 (Peter Engesgaard inviteret medforfatter).<br />

Forskningsansøgninger:<br />

(1) Ansøgning til International Water Management Institute (IWMI), Sri Lanka , om<br />

medfinansiering af PhD projekt (1 årsværk) vedrørende ”Tsunami og<br />

grundvandsressourcer” (bevilget).<br />

(2) Forskningsansøgning sammen med John F Devlin, University of Kansas, “GEM:<br />

Understanding and minimizing flow diversions during in situ remediation”, National<br />

Science Foundation, USA (ikke bevilget).<br />

(3) Forskningsansøgning sammen med Ken Kipp og David Parkhurst, U.S. Geological<br />

Survey, ”Use of high performance computing for simulating mixing-controlled<br />

transport and reactions in groundwater”, (adgang til cluster-computer ved Syd Dansk<br />

<strong>Universitet</strong>), Danish Center for Scientific Computing (bevilget).<br />

(4) Ansøgning til EU’s 6 rammeprogram sammen med partnere fra England, Tyskland,<br />

Belgien, Spanien, Polen, Marokko, Tunesien (bevilget).<br />

(5) Ansøgning til EU’s Alfa program vedrørende Latin_America Academic Training<br />

sammen med partnere fra Belgien, England, Bolivia, Ecuador og Peru (ikke afklaret).<br />

2


Konstitueret Dekan Flemming Nicolaisen<br />

Det Naturvidenskabelige Fakultet.<br />

4. august 2005<br />

Institut for Idræt<br />

<strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

Institutleder<br />

Kurt Jørgensen<br />

Nørre Allé 51<br />

2200 København N<br />

Vedr.: Danmarks Forskningspolitiske Råds høring om kernefelter i dansk forskning<br />

Direkte telefon: 3532 0826<br />

Email: KJorgensen@aki.ku.dk<br />

Til brug for Danmarks Forskningspolitiske Råds høring om kernefelter i dansk forskning<br />

fremsendes hermed beskrivelsen af Institut for Idræts kernefelt "Krop, Idræt, Kultur i samfund<br />

under forandring".<br />

Med venlig hilsen<br />

Kurt Jørgensen, dr.scient.<br />

Institutleder<br />

J.nr:


Bilag 2 til Danmarks Forskningspolitiske Råds høringsbrev om kernefelter i<br />

dansk forskning<br />

– Skabelon til beskrivelse af og begrundelse for udpegning af kernefelter<br />

For så vidt angår besvarelserne under punkt C, bedes de udformet på grundlag af den<br />

nærmere beskrivelse af indikatorerne i bilag 1.<br />

A. Beskrivelse af kernefeltet:<br />

Oprindeligt blev kroppen i idrætsforskningen alene betragtet som et objekt for naturvidenskaben.<br />

Gennem de sidste årtier er der imidlertid opstået en voksende erkendelse af, at<br />

kroppen også er kulturelt formet. Sådanne forhold studeres inden for nedenstående<br />

kernefelt.<br />

A.1 Institutionens navn: Institut for Idræt, <strong>Københavns</strong> <strong>Universitet</strong><br />

A.2 Kontaktperson: Institutleder, dr.scient. Kurt Jørgensen<br />

A.3 Tlf.: 35320826<br />

A.4 E-mail: kjorgensen@ifi.ku.dk<br />

A.5 Kernefeltets navn: Krop, Idræt, Kultur i samfund under forandring<br />

Spirende kernefelt (kryds her): Nuværende kernefelt (kryds her): X<br />

A.6 Fagligt fokus:<br />

Kernefeltets fokus vedrører politikker og praksis for krop og bevægelseskultur indenfor<br />

den humanistisk-samfundsvidenskabelige idrætsforskning set både i et fagligt og et<br />

tværfagligt perspektiv. Medlemmerne af kernefeltet har deres baggrund i forskellige<br />

discipliner f.eks. historie, sociologi, pædagogik og psykologi og de studerer følgende<br />

forskningsområder:<br />

1) Idræt, politik og velfærd: Her studeres befolkningens velfærd og de samfundsmæssige<br />

forhold der influerer på dennes deltagelse i fysisk aktivitet, motion og idræt. Det handler<br />

bl.a. om (ud)dannelse, demokrati og medborgerskab, iscenesættelse og organisering, samt<br />

integrations- og ligestillingsprocesser. Endvidere idrættens institutionalisering i det<br />

moderne og senmoderne samfund, såvel som brug og misbrug af sport i forskellige<br />

historiske perioder.<br />

2) Idræt, krop og køn: Idrætten er et af de få kønsopdelte områder, og er derfor et<br />

interessant studieobjekt til forståelse af kønsadfærd, -socialisering og identitetsdannelse.<br />

3) Krop, sundhed og æstetik: Tværgående forskningsområde med udgangspunkt i praksis<br />

og som inddrager æstetiske, kropsfænomologiske, kulturanalytiske og eksistentielle<br />

perspektiver. Samspillet undersøges imellem bevægelse og fænomener som selvopfattelse,<br />

kommunikation, kreativitet, sundhed og livsglæde og de bevægelsespædagogiske<br />

konsekvenser heraf.<br />

4) Læring og identitet: Dette udgør to centrale og tæt forbundne begreber i et samfund<br />

under hastig forandring. Konkrete eksempler på denne forskning er: Idrættens rolle i<br />

børns hverdagsliv, Kropslige læreprocesser, Understøttelse af læring gennem forskellige<br />

pædagogiske tiltag f.eks. coaching og teamudvikling. Feltet er karakteriseret ved dialog<br />

mellem praksis og teori og med metodologisk fokus på aktions og handlingsforskning.<br />

A.7 Forskerskoler m.v.<br />

Kernefeltet arrangerer hvert år en sommerskole med stor tilslutning af ph.d. studerende fra<br />

hele verden.<br />

Der findes en nyetableret forskerskole: Idræt, Krop og Kultur<br />

A.8 Myndighedsopgaver og -beredskab:<br />

Kernefeltet har ingen myndighedsopgaver pt.<br />

Dok-id. 354956


B. Kernefeltets omfang:<br />

B.1 Antal videnskabelige medarbejdere (gerne fordelt på stillingskategorier):<br />

2 professorer (Gertrud Pfister, Hans Bonde)<br />

7 lektorer (Lars Bo Andersen, Søren Damkjær, Lis Engel, Laila Ottesen, Helle Rønholt,<br />

Reinhard Stelter, Else Trangbæk)<br />

7 studielektorer (Erik Brisling, Karen Inge Halkier, Lillan Madsen, Erik Mygind, Birger<br />

Peitersen, Mikkel Sørensen, Helle Winther)<br />

4 forskningsassistenter<br />

B.2 Antal ph.d.er:<br />

5 ph.d. heraf en erhvervs ph.d.<br />

B.3 Samlet budget:<br />

2004: Fra KU 13.2 mio. kr. (inkl. løn), fra eksterne bevillinger 2.0 mio. kr. I alt 21.5 mio.<br />

kr.<br />

C. Begrundelse for valg af kernefelt:<br />

C.1 Publicering. Angiv antal peer review-publikationer over de seneste 3 år (2002-2004):<br />

Indenfor humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsforskning findes der relativt få peer<br />

reviewed tidsskrifter. Teoretiske diskussioner og forskningsresultater er hyppigst meddelt<br />

i bøger og bogkapitler. Det er dog almindeligt at der også i disse skrifter foregår reviewing.<br />

Publikationerne fra kernefeltet i perioden 2002-2004 kan ses i de vedlagte publikationslister.<br />

C.2 Citationer. Angiv gns. antal citationer per artikel (i en nærmere specificeret periode):<br />

Som beskrevet i C1 kan dette tal ikke rapporteres.<br />

C.3 Erhvervsmæssig betydning. Angiv omfanget af samarbejde med private virksomheder,<br />

herunder antal patenter i de seneste 3 år:<br />

Der er et samarbejde med firmaet AS/3 Human Resources, København i forbindelse med<br />

erhvervs ph.d.’en.<br />

C.4 Samfundsmæssig betydning. Beskriv kernefeltets betydning for det omgivende<br />

samfund, herunder uddannelse. Angiv antal kandidater og antal ph.d.er uddannet per år i<br />

de seneste 3 år:<br />

Fra kernefeltet er der uddannet 47 kandidater i perioden 2002 til 2004:<br />

2002: <strong>10</strong> kandidater<br />

2003: 19 kandidater<br />

2004: 18 kandidater, 2 ph.d.<br />

Idræt har i høj grad befolkningens interesse og omkring 80% af befolkningen er aktive<br />

idrætsudøvere, tillige spiller sport en stor rolle i repræsentative og kommercielle<br />

sammenhænge. Især topsporten er et stort marked med meget betydelige summer<br />

involveret. Sport bidrager med sociale indsatser i samfundet f.eks. vedrørende social<br />

integration, demokrati, sundhed, og fitness og er i øvrigt konfronteret med talrige<br />

forventninger fra samfundet.<br />

Sammenlagt har forskning i kernefeltets områder en stor politisk og social betydning.<br />

Af Kernefeltets kandidater går mere en halvdelen ind i undervisnings- og udviklingsjob på<br />

det gymnasiale niveau og indenfor de mellemlange uddannelser (CVU institutioner). En<br />

hel del af de resterende går ind som konsulenter i civilsamfundets og den frivillige sektors<br />

institutioner.<br />

2


Forskningsfeltet yder også bistand til f.eks. undervisnings-, flygtninge og indvandrer<br />

ministeriet i forbindelse med rekvirerede undersøgelser.<br />

C.5 Eksterne forskningsindtægter. Angiv omfanget af eksterne forskningsmidler tildelt<br />

over de seneste 3 år:<br />

Det årlige forbrug fra eksterne forskningsbevillinger har i 2002, 2003 og 2004 været<br />

henholdsvis 2.5 mio. kr., 3.2 mio. kr. og 2.5 mio. kr.<br />

C.6 Formaliseret internationalt forskningssamarbejde. Angiv omfanget af formaliseret<br />

internationalt forskningssamarbejde, herunder antal fælles publikationer og/eller fælles<br />

forskningsansøgninger og -bevillinger inden for de seneste 3 år:<br />

2 EU projekter: Samarbejde med Institute of Sport and Leisure Policy at Loughborough<br />

University: 1) The education of Young Sportspersons og 2) Sport and Multicultural<br />

Dialogue.<br />

Samarbejde med Freie Universität, i Berlin ”Women taking the lead” finansieret af den<br />

tyske regering.<br />

Kvinder og Lederskab i samarbejde med skandinaviske forskere.<br />

I øvrigt bilaterale samarbejder med universiteter i Norden, Europa, Nordamerika,<br />

Australien, New Zealand og Japan.<br />

C.7 Øvrige forhold af betydning for identificering af kernefeltet:<br />

Nogle af kernefeltets medlemmer har internationale redaktionelle hverv:<br />

Associate editor for Psycology of Sport and Exercise, I Editoral board på Sports<br />

Wissenschaft, Journal of Women in Sport and Physical Activity, International Journal of<br />

the History of Sport, Sport History Review, International Review of the Sociology of<br />

Sport, European Review of Sport History og flere encyclopædier.<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!