Det færdige resultat

Var det mon Bøhmanden?
En stille mørk og måneklar aften, hvor jeg som så mange gange før havde var alene
hjemme, blev jeg efter nogle timers biografleg utålmodig. Hvor blev de andre af?
Hvorfor skulle de også være væk så længe?
Jeg gik ud på vejen for at kikke efter dem, men de var ikke at se, hverken mod
Lundsgaardsvej eller Næstvedvej. Hvor var det egentlig de skulle hen, og hvorfor
havde de ikke taget mig med? Jeg var trods alt større end lillesøster.
Med hænderne dybt begravet i lommerne traskede jeg afsted, først op til
Næstvedvej, hvor jeg først kikkede i retning mod slagter Andersens butik og
dernæst mod skoven. Ingen familie var at se nogen af stederne.
Det trak åbenbart ud med deres hjemkomst, så stadig med hænderne dybt begravet
i lommerne gik jeg tilbage mod huset. Skulle jeg gå videre ned til Lundsgaardsvej?
Nej, det gad jeg altså ikke. Så ville jeg hellere gå ind igen i den varme stue, og
skifte repertoire for Kino og Victoria,
Måske jeg skulle lade Kino få lov til at vise Det var på Rundetårn. Ja, det vil jeg
prøve, når det nu dengang var utænkeligt i virkeligheden. Mine egne biografer
kunne vise alt, ja selv Gøg og Gokke kunne rykke til Victoria sammen med
Hopalong Cassidy.
På vej mod indkørslen kastede jeg lige et hurtigt blik mod mors
soveværelsesvindue, og straks stivnede jeg, og kunne ikke bevæge mig ud af stedet
sådan lige med det samme.
Jeg fik et stort chok, og nej det var ikke en ko der havde forvildet sig ind i
soveværelset. Hvordan skulle den også være kommet derind, når der ikke var
nogen hjemme til at åbne døren for den.
Derimod så det ud som om der stod en vildt fremmed mand derinde. Jeg skulle
ikke nyde noget af at gå ind lige nu. Jeg skævede af og til, jo – den var god nok,
han stod der endnu. Underlig mand, hvem det så end var. Han havde efter flere
minutter ikke rørt sig ud af stedet.