09.03.2017 Views

Det færdige resultat

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Dem skal du da hente hos vejrhanen, sagde han. Da samtidig flere drenge var<br />

kommet til, sammen med en af lærerne, fangede jeg ikke spøgen. Måske netop<br />

fordi læreren også var der, begyndte jeg at klatre op, men fik meget hurtig en lumsk<br />

mistanke om, at der var noget galt. Drengene morede sig, og det samme gjorde<br />

læreren. Jeg var komplet til grin.<br />

Kort før min ankomst til Godhavn, var jeg begyndt at skrive sammen med en dreng<br />

fra København. Han hed Jan. <strong>Det</strong> blev til nogle breve, men kun to på Godhavn, for<br />

jeg fik godt nok de breve der blev sendt til mig, men de var åbnet og altså også<br />

læst før jeg fik dem. Når jeg skulle sende et brev, skulle jeg aflevere det uden at<br />

lukke kuverten. Hvor var privatlivet?<br />

Jeg turde simpelthen<br />

ikke at skrive mine<br />

private følelser og<br />

tanker, for tænk hvis<br />

lærerne og Bek sad<br />

på kontoret og<br />

morede sig over det<br />

jeg havde skrevet,<br />

lige som dengang da<br />

mor læste højt for<br />

bror og søster, af mit<br />

kærlighedsbrev til<br />

Henny<br />

Jeg husker tydeligt<br />

sovesalen som den ser ud på billedet. Der var hverken dyne eller hovedpude. I<br />

baggrunden ses den lille rude, som nattevagten flittigt brugte, for at se om vi<br />

opførte os som vi burde.<br />

Inden vi måtte lægge os skulle vi vaskes, og bagefter gå hen til den lærer der havde<br />

aftenvagten, strække hænderne og armene frem og vise ham begge sider og<br />

bagefter albuerne, før vi måtte lægge os.<br />

Jeg mener vi kaldte det for vaskeparaden.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!