Det færdige resultat

Et dejligt gensyn med en sød pige!
Jeg sad og kikkede frem for mig, medens tankerne myldrede rundt i knolden. Hvad
skulle jeg give mig i kast med? Noget arbejde var jeg nødt til at finde, så jeg kunne
være i stand til at klare mig selv. Det var ikke just ordet OPVASKER, jeg kunne
have lyst til skulle pryde min gravsten, når den tid skulle indfinde sig. Midt i alle
spekulationerne lød en stemme. Hvordan har du det? Det er længe siden, fortsatte
stemmen. En varm glæde gennemstrømmede mig. Det var pigen fra 68, hende der
havde været med i Sorø. Hende der havde fyldt så meget i mit hjerte. Hun satte sig
ved siden af mig, og så tør det nok siges, at snakken gik. Der var jo en god tid der
skulle berettes om. Til sidst spurgte hun, om jeg ville følge hende hjem.
Selvfølgelig vil jeg det, svarede jeg, og vi gik sammen hånd i hånd ned til S-toget.
Vi skulle til Taastrup, hvor hun havde et arbejde og samtidig værelse på Lipperts
Hotel, som jeg tit havde set fra toget. Når jeg kører gennem Taastrup med toget,
går mine tanker for et øjeblik tilbage til dette unikum af en pige. Vi sludrede så
længe på hendes værelse, at det sidste tog nåede at køre.
Om det var hende eller mig, der havde trukket snakken så langt ud? Det var os
begge, og en dejlig nat blev det. Bare jeg dog vidste, hvor hun befinder sig i dag.
Tænk hvis jeg kunne give hende endnu et stort kram, som tak for den varme hun
stadig kan fremkalde i mit hjerte, når jeg tænker på hende.
D
I dag fungerer Lipperts Hotel som Medborgerhus.