Det færdige resultat

sagaole

målet var Vestergade. Havde jeg taget turen direkte skulle jeg forbi stuevinduerne, og skulle nogen i mellemtiden været stået op ville de kunne se mig. Jeg tog altså den store omvej via Søgade, Torvet, Storgade og så ned ad Vestergade til nr. 16, hvor jeg godt plantet i en blød lænestol fik en grøn sodavand. Det skete også, der vankede et stykke karamel som Johanne havde lavet på panden. Hun var en mester, eller skal vi sige mesterinde, til at lave karamel til os unger. Om det var sund morgenmad? Det var det vel næppe, men man gik ikke så meget op i sundhed dengang. Ikke hos os. Bagefter fulgte Johanne mig hjem. Jeg erindrer ikke, jeg fik skældud, men de rystede på hovedet af mig, fordi jeg rendte gennem den halve by, kun iført nattøj. Den kære elskelige Johanne. Jeg foretog mig mange mærkværdige ting på egen hånd, og det har nogen gange undret mig, familien eller den nærmeste omgangskreds ikke tog med mere fast hånd om mig og mine talrige gøremål. Måske ville jeg ikke give dem lov, og jeg var da heller ikke mere enspænder end jeg også havde mit kvarter med hyl, skrig, skrål og små hamrende drengenæver på døren, når mor tillod sig at tage i byen, og samtidig overlade mig til en vildt fremmed barnepige, eller som det blev i de fleste tilfælde: storebror.

Similar magazines