Det færdige resultat

Min datter til lægen!
Min datter skulle til lægen for at få foretaget en af de traditionelle indsprøjtninger.
Hun var ikke særlig begejstret for det. Det tror da pokker. Hendes far var jo også
bange for at blive stukket. Hun blev målt og vejet osv. osv. og fik så
indsprøjtningen. Det fik hende til at stikke i et mægtigt hyl. Da vi gik fra lægen,
ville jeg trøste hende, så jeg tog hende med ind på grillbaren for at give hende en
is og en sodavand. Pludselig satte Vibeke igen i et ordentligt vræl. Hvorfor? Jo,
ekspedienten havde hvid kittel på, akkurat som lægen.
Nu vi er ved Malling, så kom jeg da til at være operatør for en dag.
En søndag formiddag blev der ringet fra Malling Bio. Nu havde jeg jo lært
biografejeren Per Houberg at kende, og den søndag viste det sig, at Per befandt sig
i København og var blevet forsinket, så jeg blev spurgt, om jeg eventuelt kunne
klare operatør tjansen både eftermiddag og aften.
Jeg tog straks til Malling, for at studere maskinerne og de forskellige knapper
nærmere.
Jeg får spolerne gjort klar, og klarer også forestillingerne, og en pudsig ting jeg
erindrer fra den dag: Jeg havde sat kassettebånd i båndoptageren for at optage
lydsiden fra filmene, for senere at kunne høre Gyldmarks musik.
Jeg havde i forvejen en lille samling af lydspor, optaget i bl.a. Merry, hvor vi jo
kørte mange af de dejlige folkekomedier.
Pers far kommer på et tidspunkt ind i operatørrummet, og da jeg fortæller ham om
lydoptagelsen udbryder han: Ak ja, tænk hvis man også kunne få billedet med.
Jeg kunne godt tænke mig det samme, men kunne ikke forestille mig, at tiden var
næsten om hjørnet, hvor videobåndene ville gøre deres indtog i de forskellige
hjem.
Eftermiddagens film var: Far til fire i byen, og aftenens var: Vagabonderne på
Bakkegården.