Det færdige resultat

sagaole

Du kan da ikke få det her uden at betale, fortsatte mor.

Det kostede da ikke noget, de stod i en kasse udenfor butikken.

For mig var ting noget man fik og jeg havde slet ikke begreb om at noget også

kunne koste penge. Johanne f.eks. forlangte da ikke penge, når jeg fik en grøn

sodavand.

Hvilken butik taler du om, spugte mor.

Den med tallerkener og kopper, svarede jeg, og der er mange endnu i kasserne.

Så gik det op for mor, hvilken forretning der var tale om.

Kom her Ole, sagde hun og tog fat i mig og hev mig med op i forretningen, hvor

hun satte koppen og underkoppen på disken, og forklarede sagens rette

sammenhæng.

Jeg måtte sige undskyld til forretningsbestyreren, og love aldrig mere at gøre sådan

noget, og der midt i forretningen var min samvittighed sort som kul.

Nu vi er ved kul, kan jeg fortælle at jeg er vokset op med koks, masser af koks.

Både i Søndergade og senere på Skolevej, blev der fyret i kakkelovn, og de

kakkelovne skulle man passe godt på, og ikke ligefrem lægge sine små skrøbelige

barnehænder på. Det skete for mig et par gange, indtil det endelig sivede ind, at

sådan en tingest skulle man holde hænderne fra, når den var varm. Min niece Ann-

Mari var ude for det samme, med kakkelovnen på Skolevej, men hun var så

fornuftig at hun kun gjorde det en’ gang.

Similar magazines