Det færdige resultat

sagaole

Den første skoledag!

Jeg gik selv til skole på den første skoledag, for jeg skulle ikke nyde noget af at

blive fulgt af mor. Næh, man var vel et mandfolk, og nu var der jo heller ikke så

langt at gå, da vi boede lige overfor skolen. Hvor tit havde jeg ikke stået ved

vinduet og set, når de større børn kom gående med deres skoletasker. Tænk om vi

havde boet lidt længere væk, bare oppe på Næstvedvej. Så kunne det for mig være

blevet en super gåtur ned ad Skolevej svingende elegant med skoletasken, og på

turen ind gennem skoleporten, føle sig som en direktør på vej til kontoret. Hvis

tanker kunne fotograferes, ville der være adskillige billeder, med mine

ønskedrømme af min entre til skolen.

Skoletiden blev heller ikke så direktøragtig som jeg havde fantaseret om. Den blev

mere vagabondagtig i form af pjækkedage.

At være enspænder harmonerer nu heller ikke så godt i en skoleklasse, hvor vi så

vidt jeg husker, på et tidspunkt var omkring 28 elever. Hvad der skete og blev sagt

den første dag, husker jeg af gode grunde ikke, men en ting står meget klart i min

erindring.

Der var en pige ved navn Jytte, (ikke Jytte fra Søndergade), og vi havde af og til

leget sammen, så da jeg så hende stå der midt i skolegården med sin nye skoletaske,

besluttede jeg på stedet, at jeg ville sidde ved siden af hende, for så var der da en

jeg kendte. Men ak, det blev et nej, ikke bare fra Jytte, for dengang måtte drenge

og piger ikke sidde sammen, så der var absolut ikke noget at gøre, og det endda

selv om jeg tryglede lærerinden om det. Jeg oplevede derimod at blive komplet til

grin.

Den første lussing i skolen, fik jeg i et af mine tidlige skoleår. Grunden var den, at

jeg havde beskyldt en af de ældre lærerinder for at være gravid, og hvordan kunne

jeg dog finde på det?

En dag da jeg var ude at gå tur med mor, gik vi forbi et større plankeværk på

Lundsgaardsvej, og på det plankeværk stod en hel masse mindre pæne ord skrevet,

og blandt dem var altså ordet gravid. Jeg spurgte mor, hvad de forskellige ord

betød, hvilket ikke passede hende særlig godt, for hun sagde med stram mine, at

Similar magazines