Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
derfor kan det være vigtigt at have god kontakt til sygeplejersker og sekretærer i lægepraksis.<br />
Det er vigtigt, at de praktiserende læger får tilbagemeldinger om resultatet af<br />
uddannelserne, og i den forbindelse efterlyses velfungerende IT-løsninger. I et enkelt<br />
tilfælde har man i mangel af bedre aftalt at anvende en løsning udviklet af et privat<br />
firma for at give tilbagemeldinger.<br />
6.6<br />
130 <strong>Patientuddannelse</strong> – en medicinsk teknologivurdering<br />
Hvilke kompetencer fordres i de to forskellige typer af patientuddannelser<br />
De fleste kompetencer, som fremhæves af respondenterne, går på tværs af de to typer af<br />
uddannelser og knytter sig først og fremmest til selve undervisningen og afholdelsen af<br />
patientuddannelserne.<br />
Det gælder de sundhedspædagogiske kompetencer, som der generelt er enighed om, er<br />
et udviklingsområde, der bør satses på i fremtiden både på det regionale og det kommunale<br />
niveau. I den forbindelse nævnes også behov for at udforske eventuelle kønsforskelle<br />
i præferencer for sundhedspædagogisk tilgang med henblik på at få flere<br />
mænd ind på uddannelserne. Hvilke kompetenceprofiler, der præcist skal satses på, er<br />
der dog ikke mange bidrag til i interviewene, men det handler om kombinationer af<br />
sundhedsfaglig og pædagogisk viden, og den konkrete sammensætning skal sikkert<br />
variere i forhold til de forskellige uddannelsers indhold. Endelig peges der på, at det<br />
ikke blot er nødvendigt at se på fagpersonernes faglige kompetencer. Som respondenten<br />
fra Holstebro Kommune beskriver det, er det også nødvendigt at have blik for<br />
deres kompetencer til at undervise personer med kronisk sygdom, idet fagpersoner også<br />
skal ”have nogle særlige kompetencer. De skal kunne håndtere deltagernes fortællinger og sygdomserfaringer<br />
og de stemninger, der skabes, når de fortælles i et patientuddannelsesforløb”.<br />
I forhold til den generelle patientuddannelse peges der desuden på gode erfaringer med<br />
at bruge personer med kronisk sygdom, der allerede har undervisningserfaring som<br />
undervisere. I forhold til de sygdomsspecifikke uddannelser peger den kommunale<br />
respondent fra Vordingborg på kommunernes kompetence til at ”træde ind i borgernes<br />
hverdagsliv”.<br />
Ud over de kompetencer, der knytter sig til afviklingen af selve uddannelserne, kan der<br />
på baggrund af den samlede analyse peges på en række kompetencer som knytter sig til<br />
selve udviklingen og organiseringen af patientuddannelser. Disse kompetencer synes<br />
primært, men ikke eksklusivt at være relevante i forhold til de sygdomsspecifikke<br />
uddannelser, som pt. er de uddannelser, som giver den største udviklings- og organiseringsudfordring<br />
for regioner og kommuner. Det ser ud til, at erfaringsbaserede kompetencer<br />
til projektorganisering og -ledelse er centrale hos de kommunalt ansatte i de<br />
kommuner, som har været i stand til at få de sygdomsspecifikke uddannelser i gang. I<br />
den forbindelse kan også fremhæves kompetencen til at agere i en politisk virkelighed<br />
og i en politisk ledet organisation, hvor spørgsmålet om sikring af politisk og økonomisk<br />
opbakning skal håndteres. Denne type kompetencer kan kun delvist indlæres via<br />
uddannelsessystemet, men kan erhverves gennem praksis og erfaring. Desuden peges på<br />
behov for kompetencer til beskrivelse og monitorering af patientuddannelsernes effekt,<br />
hvilket kræver en mere akademisk/forskningsmæssig tilgang og baggrund.<br />
6.7<br />
Fremtidig organisering af patientuddannelser i danmark<br />
<strong>Patientuddannelse</strong>rnes korte historie i Danmark har været præget af lokale initiativtagere<br />
i de enkelte sygehusafdelinger og i kommunerne, og vurderingen er, at det på mange<br />
måder fortsat er tilfældet. Men med introduktionen af den generelle patientuddannelse