Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Organisationsanalysen viser, at der er en række forhold, som er dårligt belyst, og hvor
der er behov for yderligere vidensopbygning og forskning. Det drejer sig især om følgende:
■
■
■
■
■
6.8
Hvilke organisations-, samarbejds-, dialog- og kommunikationsformer er gode til at
sikre udvikling mellem parterne i netværket af sygehuse, kommuner og praksislæger
i de forskellige regioner? Det vil især være interessant at foretage systematiske studier
af de forskellige regionale strategiers udvikling og resultater
Analysen peger allerede på en række kompetencer, som er vigtige for at udvikle og
drive patientuddannelser. Men denne problemstilling kunne analyseres nærmere
bl.a. med henblik på at afklare, hvilke krav det stiller til regioners og kommuners
interne organisation og ledelse på sundhedsområdet
Også spørgsmålet om, hvordan praksissektoren fungerer i forhold til personer med
kronisk sygdom, og hvilke muligheder og barrierer der er, for at de kan spille en
mere aktiv rolle, er relevant at undersøge nærmere
Hvordan integreres den samlede kommunale opgavevaretagelse (sundheds-, socialog
arbejdsmarkedsindsats) i forhold til personer med kronisk sygdom?
Ønsker man på længere sigt at skabe en mere sikker viden om, hvilke organiseringer
der bedst fremmer formålene med patientuddannelser, kan dette ske i to trin:
For det første gennem en systematisk evaluering og sammenligning af de regionale
tilbud med henblik på at finde de bedst egnede organiseringer og indføre dem som
standardtilbud i det regionale regi, og for det andet ved med udgangspunkt i et ensartet
regionalt tilbud systematisk at sammenligne kommunale tilbud med henblik
på at finde de bedst egnede.
sammenfatning
Dette kapitel belyser følgende spørgsmål:
■
Hvad er de internationale erfaringer med organisering af patientuddannelse?
Erfaringer fra England viser, at følgende forhold er en udfordring for implementering
og organisering af den generelle patientuddannelse: Rekruttering af deltagere og undervisere,
ledelse af uddannelserne, integration af patientuddannelse i sundhedsvæsenets
øvrige organisering herunder hensigtsmæssig organisatorisk placering, kommunikation
af uddannelsestilbuddet, afholdelsen af den generelle patientuddannelse – fx kommunikation
mellem udbydere af uddannelserne og primær- og sekundærsektor samt deltagernes
vurdering og opfattelse af den generelle uddannelse.
■
Hvordan er sygdomsspecifikke og generelle patientuddannelser organiseret i dansk
sammenhæng?
I forhold til de sygdomsspecifikke uddannelser er der ikke en organiseringsform, som
enten har vundet særlig udbredelse på tværs af regioner og kommuner, og/eller som
synes særlig hensigtsmæssig. Erfaringerne fra Danmark kan sammenfattes til følgende:
■
■
I alle regioner indgår de analyserede patientuddannelser som en del af en samlet
strategi over for kroniske sygdomme, men strategierne er mere eller mindre udførlige
I alle regioner er det via sundhedsaftaler og forløbsprogrammer blevet præciseret,
hvem der forventes at tage sig af hvad. Der er forskel på, hvor langt man er nået
med arbejdet omkring forløbsprogrammerne
136 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering