Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Bilag 6.6 Evidenstabel Bilag 6 – Tabel 6.2: Evidenstabel Resultater Kommentarer (centrale bias, styrker og svagheder Studieperiode Population / empirisk grundlag Formål Studiedesign/ teoretiske perspektiver Studie (forfatter, forfattertitel, år, land, ref. nr.) ved studiet) se afsnit 6.3. det er et empirisk meget grundigt og alsidigt studie, men teoretisk er det noget Kombinationsdesign. 2002-2003. udbydere og brugere af ePP. evaluere implementering af ePP i nHs. Kennedy a, Gately C, Rogers, a & ePP evaluation team, 2004, uK (181) 298 <strong>Patientuddannelse</strong> – en medicinsk teknologivurdering mangelfuldt. se afsnit 6.3. det er et empirisk meget grundigt og alsidigt studie, men teoretisk er det noget mangelfuldt. 2003-2005. udbydere og brugere af ePP. Komparativt casedesign. evaluere implementering af ePP i nHs. Rogers a & ePP evaluation team 2005, uK (425)
Bilag 6.7 Primær dataindsamling Med henblik på at belyse de fire sidste MTV-spørgsmål, som alle er rettet mod at beskrive og analysere organiseringen af patientuddannelse i en dansk sammenhæng, blev der gennemført en primær dataindsamling. Bilag 6.7.1 Forskningsdesign og metode Nedenfor præsenteres organisationsanalysens overordnede karakter og valg af forskningsdesign, valg af cases, metode, dataindsamlingsproces samt anvendte dokumenter i kortlægningen af den danske organisering. Bilag 6.7.1.1 Organisationsanalysens karakter og valg af forskningsdesign Organisationsanalysen har både træk af en intraorganisations- og en forvaltningsorganisatorisk analyse(207). Det betyder, at der dels ses på de beslutnings- og strategiprocesser, som præger arbejdsdelingen mellem regioner, kommuner og almen praksis om de sygdomsspecifikke uddannelser i de forskellige regioner og tilhørende kommuner og dels ses på organisatoriske problemstillinger omkring patientuddannelserne særligt i kommunerne. Forskningsdesignet har karakter af et komparativt case-design (426), der sammenligner samtlige fem regioner og fem kommuner, der repræsenterer ’best cases’ i den forstand, at de – sammenlignet med øvrige kommuner i regionen – er kommet langt i forhold til at udbyde sygdomsspecifikke uddannelser. Designet muliggør, at analysen ikke blot har en deskriptiv karakter i forhold til at identificere forskelle og ligheder i uddannelsernes organisering på tværs af kommuner og regioner, men også en forklarende karakter, idet det gør det muligt at give nogle bud på forklaringer på forskellene imellem cases. Komparationen har et empirisk afsæt, hvor vi ikke a priori har nogle teoretisk begrundede forventninger til analysen. Derfor har designet karakter af et teorifortolkende design, hvor man efter dataindsamlingen anvender eksisterende teorier til at fortolke og forklare analysens resultater (426). Det skal nævnes, at særligt de sygdomsspecifikke patientuddannelser pt. er i en reform- og forandringsperiode. Som det vil fremgå af analysen, afspejles dette ved, at der pt. er blevet eller er ved at blive lavet konkrete arbejdsdelinger af, hvilke sygdomsspecifikke patientuddannelser regionerne og kommunerne skal udbyde. Det afspejles også ved, at dette er en ny opgave for kommunerne, hvor der i nogle kommuner endnu ikke er et sådant udviklingsarbejde i gang. Og endelig afspejles det ved, at regionerne i nogle tilfælde er begyndt at skabe et systematisk overblik over de eksisterende patientuddannelser på hospitalerne og er begyndt at overveje, hvorledes de uddannelser, som skal forblive i hospitalsregi, kan udvikles og organiseres i fremtiden. I forhold til afgrænsningen af dataindsamlingsprocessen har det fra starten været besluttet, at denne afdækning ikke kan indfange alt. Derfor er der valgt kun at fokusere på patientuddannelse for personer med KOL og type 2-diabetes samt generelle patientuddannelser. Bilag 6.7.1.2 Valg af cases Som det beskrives i Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering er sygehusvæsenets kompleksitet en væsentlig præmis for måden, hvorpå man kan designe organisationsanalyser i MTV-analyser (207). Dette er også kendetegnet for patientuddannelsesområdet. Kompleksiteten skabes ikke blot af, at uddannelserne skal udbydes i en lang række forskellige organisationer, men – for de sygdomsspecifikke uddannelsers vedkommende – også af at uddannelsernes organisering i kommunerne er betinget af sam- 299 <strong>Patientuddannelse</strong> – en medicinsk teknologivurdering
Page 1 and 2:
Patientuddannelse - en medicinsk te
Page 3 and 4:
indhold Hvad er MTV? 7 Sammenfatnin
Page 5 and 6:
7.3 Samfundsøkonomiske omkostninge
Page 7 and 8:
Hvad er MtV? MTV er et redskab, der
Page 9 and 10:
I et afsnit om metodekritik diskute
Page 11 and 12:
Generel patientuddannelse Gruppebas
Page 13 and 14:
cielt sygdomsudbrud - bedre og mere
Page 15 and 16:
■ Hvad er de internationale erfar
Page 17 and 18:
■ Hvad er de kasseøkonomiske kon
Page 19 and 20:
programmer, men på et overordnet p
Page 21 and 22:
summary The boundaries between the
Page 23 and 24:
tative studies included are describ
Page 25 and 26:
For general patient education, only
Page 27 and 28:
adapted to each person’s situatio
Page 29 and 30:
framework does not ensure that all
Page 31 and 32:
od after the intervention ended. Fu
Page 33 and 34:
Demographic projections for Denmark
Page 35 and 36:
Projektgruppen Redaktionsgruppen To
Page 37 and 38:
Jane Tribler Chefkonsulent, MPH Afd
Page 39 and 40:
læsevejledning Denne MTV kan læse
Page 41 and 42:
Ordliste CDSMP Chronic disease self
Page 43 and 44:
1 1.1 introduktion Baggrund for pro
Page 45 and 46:
dre vigtige, men at det vil være f
Page 47 and 48:
■ ■ ■ Hvilke former for teore
Page 49 and 50:
2 2.1 49 Patientuddannelse - en med
Page 51 and 52:
2.2.1 Genoptræning Genoptræning e
Page 53 and 54:
I forbindelse med patientuddannelse
Page 55 and 56:
3 teknologi Effekten af og virkning
Page 57 and 58:
effekterne på tværs af de inklude
Page 59 and 60:
To oversigtartikler og tre primære
Page 61 and 62:
3.3.2.5 Effekt på forbrug af sundh
Page 63 and 64:
sigt. Undersøgelserne omhandler gr
Page 65 and 66:
kognitive symptomhåndteringsstrate
Page 67 and 68:
Langt de fleste undersøgelser er u
Page 69 and 70:
3.5 69 Patientuddannelse - en medic
Page 71 and 72:
symptomerne på, ligesom deltagerne
Page 73 and 74:
at underviserne har en kronisk sygd
Page 75 and 76:
Den begrænsede evidens, traditione
Page 77 and 78:
3.7 ■ sammenfatning Hvilken effek
Page 79 and 80:
personer med kronisk sygdom, der un
Page 81 and 82:
i patientuddannelsesprogrammer kan
Page 83 and 84:
men havde intet udbytte i forhold t
Page 85 and 86:
Det er desuden uklart, om det er pa
Page 87 and 88:
idet interviewpersonerne er fundet
Page 89 and 90:
Forfatterne foreslår, at der har v
Page 91 and 92:
dem. Især peges der på, at en del
Page 93 and 94:
nelsesindholdet ifølge deltagerne
Page 95 and 96:
■ Inddragelse af psykoterapeutisk
Page 97 and 98:
sådanne materialer og vejledningen
Page 99 and 100:
Desuden må empowermentstrategier a
Page 101 and 102:
5.3.1 Alternative effektmål Review
Page 103 and 104:
5.4 sammenfatning Dette kapitel bel
Page 105 and 106:
EPP blev introduceret i det engelsk
Page 107 and 108:
tiserende læger til at anerkende f
Page 109 and 110:
tionsanalysen, at der i regioner og
Page 111 and 112:
for en særlig udredning eller en k
Page 113 and 114:
Arbejdsdelingen mellem region og ko
Page 115 and 116:
Man forsøger at komme dertil, hvor
Page 117 and 118:
Region Nordjylland og de nordjyske
Page 119 and 120:
Der er desuden forskel på, hvor la
Page 121 and 122:
Fælles for patientuddannelserne i
Page 123 and 124:
6.4.3.2 Regionale og kommunale stra
Page 125 and 126:
er, hvordan får vi det bedste forl
Page 127 and 128:
noget, som har været vores, og så
Page 129 and 130:
Endelig peger de kommunale responde
Page 131 and 132:
CDSMP og strukturreformen er der sa
Page 133 and 134:
For det fjerde viser analysen også
Page 135 and 136:
På længere sigt vil det være vig
Page 137 and 138:
■ ■ ■ ■ I de sygdomsspecifi
Page 139 and 140:
7 Økonomi I forbindelse med denne
Page 141 and 142:
Organisationskapitlet i denne rappo
Page 143 and 144:
værdien af tid for personer uden f
Page 145 and 146:
Omkostningen ved selve undervisning
Page 147 and 148:
Tabel 7.5 Omkostninger pr. deltager
Page 149 and 150:
Tabel 7.6 Beregnede gennemsnitsomko
Page 151 and 152:
7.4.3 Generel patientuddannelse De
Page 153 and 154:
7.6.1 Udgifter Beregningen af udgif
Page 155 and 156:
■ ■ ■ Pr. indlæggelse på sy
Page 157 and 158:
de vil der også være en betydelig
Page 159 and 160:
For sygehusene er det muligt umidde
Page 161 and 162:
effekt af uddannelser, der anvender
Page 163 and 164:
■ ■ At der sikres flervidenskab
Page 165 and 166:
15. Sundhedsstyrelsen. KOL - kronis
Page 167 and 168:
42. Sixta CS, Ostwald S. Texas-Mexi
Page 169 and 170:
68. Gallefoss F, Bakke PS, Rsgaard
Page 171 and 172:
96. Beck A. Cognitive theory and th
Page 173 and 174:
124. Hayes E, McCahon C, Panahi MR,
Page 175 and 176:
152. Layh K, Reintjes R. [The influ
Page 177 and 178:
178. Gucciardi E, Wang SC, DeMelo M
Page 179 and 180:
209. Welch J, Fisher ML, Dayhoff NE
Page 181 and 182:
239. Bourbeau J, Julien M, Maltais
Page 183 and 184:
267. Rea H, McAuley S, Stewart A, L
Page 185 and 186:
292. Schinaman SA. Psychological in
Page 187 and 188:
317. Two Feathers J, Kieffer EC, Pa
Page 189 and 190:
341. McLean DL, McAlister FA, Johns
Page 191 and 192:
366. Mitton C, O’Neil D, Simpson
Page 193 and 194:
392. Lorig KR, Sobel DS, Stewart AL
Page 195 and 196:
419. Zoffmann V, Lauritzen T. Guide
Page 197 and 198:
446. Green A, Emneus M, Christianse
Page 199 and 200:
Bilag 1.2 empowerment Begrebet empo
Page 201 and 202:
Bilag 2: introduktion til litteratu
Page 203 and 204:
Bilag 2: - Tabel 2.1: Evidensniveau
Page 205 and 206:
duktion af data, teoretisk ramme, a
Page 207 and 208:
■ ■ ■ ■ ■ ■ Finland: Fi
Page 209 and 210:
UK: NCCHTA til 27. februar 2009 USA
Page 211 and 212:
Bilag 4.2.3 Vurdering af inkludered
Page 213 and 214:
Bilag 4.2.5 Udvælgelsesprocessen a
Page 215 and 216:
Bilag 4.2.7 Karakteristik af eksklu
Page 217 and 218:
Artikel Årsag til eksklusion ved g
Page 219 and 220:
Artikel Årsag til eksklusion ved g
Page 221 and 222:
Studie Effektmål og followup post
Page 223 and 224:
Studie Antal deltagere Vincent 2009
Page 225 and 226:
Studie Antal deltagere Mayerdavis 2
Page 227 and 228:
Bilag 4 - Tabel 4.9: Effekten af gr
Page 229 and 230:
Studie Antal deltagere skumlien 200
Page 231 and 232:
Studie Antal deltagere Bendstrup 19
Page 233 and 234:
Studie Antal deltagere scott 2004 (
Page 235 and 236:
Bilag 4.2.10 Evidenstabeller til kv
Page 237 and 238:
Bilag 4 - Tabel 4.13: Evidenstabel
Page 239 and 240:
Followup Behandlers speciale Interv
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248: Followup Behandlers speciale Interv
Page 259 and 260: Bilag 4 - Tabel 4.16: Evidenstabel
Page 267 and 268: Bilag 4.3.3 Specifik søgning Der e
Page 269 and 270: Øvrigt Bilag 4 - Tabel 4.18: Type
Page 271 and 272: ikke beskrevet. undervisere: delvis
Page 273 and 274: Øvrigt Bilag 4 - Tabel 4.19: KOL -
Page 275 and 276: Bilag 4.3.5 Samlet bedømmelse (ske
Page 277 and 278: Bilag 4.3.6 Evidenstabel - teori, p
Page 279 and 280: Evidensvurdering (kun kvantitative
Page 281 and 282: Evidensvurdering (kun kvantitative
Page 283 and 284: Det meget store antal fund blev scr
Page 285 and 286: # Query Limiters/Expanders Last Run
Page 287 and 288: attitudes” or ”teacher attitude
Page 289 and 290: Forfatter Titel Eksklusionsårsag R
Page 291 and 292: Bilag 5 - Tabel 5.7: Evidenstabel -
Page 293 and 294: Resultater Kommentarer (centrale bi
Page 295 and 296: Bilag 6: Organisation Bilag 6.1 Org
Page 297: Bilag 6.5 samlet bedømmelse (skema
Page 301 and 302: egioner og kommuner, som beskriver
Page 303 and 304: Bilag 6 - Tabel 6.3: Arbejdsplan fo
Page 305 and 306: the National Health Service (NHS).
Page 307 and 308: Bilag 6.9.1.2 Patientuddannelser i
Page 309 and 310: antal deltagere pr. hold Hvem er an
Page 311 and 312: Diabetes (ikke startet på indsamli
Page 313 and 314: Sygehus Målgruppe Omfang Indhold s
Page 315 and 316: Bilag 6 - Tabel 6.9: Oversigt over
Page 317 and 318: Hvem er underviserne, og hvilke ins
Page 319 and 320: I nedenstående Tabel 6.10 er indho
Page 321 and 322: Der er flere forskelle på de to ge
Page 323 and 324: Bilag 6 - Tabel 6.12: Oversigt over
Page 325 and 326: Uddannelsen er afprøvet i Ribe og
Page 327 and 328: Bilag 7: Økonomi Bilag 7.1 littera
Page 329 and 330: I alt identificeres 26 studier af o
Page 331 and 332: Omkostningerne er generelt lave, fr
Page 333 and 334: Foster et al. (2007) Foster et al.
Page 335 and 336: Ad 2. Andet ressourceforbrug Der re
Page 337 and 338: Underviserne vurderes derudover at
Page 339 and 340: Deltagerne vil typisk før, under e
Page 341 and 342: Hvis der for hver deltager tillægg
Page 343 and 344: practice mv. Tidsforbruget er vansk
Page 345 and 346: med ca. otte timers undervisning pr
Page 347 and 348: Bilag 7.5.2.4.4 Deltagernes tidsfor
Page 349 and 350:
Bilag 7.5.2.5.2 Andet ressourceforb
show all

Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?