Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

sygehusvendsyssel.rn.dk

Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

NR. 2 · MARTS 2003 · 1. ÅRGANG

Navne konkurrencen konkur encen • Ny designlinie

Revy • Hirsholmene


Personalebladet udkommer 6 gange årligt

Udkommer Deadline

Nr. 1 1. januar 1. december

Nr. 2 1. marts 1. februar

Nr. 3 1. maj 1. april

Nr. 4 1. juli 1. juni

Nr. 5 1. september 1. august

Nr. 6 1. november 1. oktober

Udgivet af

Sygehus Vendsyssel

Redaktionens adresse

Sygehus Vendsyssel

Bispensgade 37

9800 Hjørring

Att: Jeanett Simonsen

Barfredsvej 83

9900 Frederikshavn

Att: Louise Antoft

Nordkalotten

Ansvarshavende redaktør

Louise Antoft

I redaktionsudvalget

Overlæge

Claus Bekker lokal 43102

E-mail: cbe@sve.nja.dk

Cheffysioterapeut

Lillian Jespersen lokal 43510

E-mail: 3510@hjs.nja.dk

Depotmedarbejder

Holger Daugaard lokal 45900

E-mail: kei@sve.nja.dk

Vicechefsygeplejerske

Jytte Aaen lokal 41511

E-mail: jaa@sve.nja.dk

Oversygeplejerske

Tove Olsen lokal 44015

E-mail: 4015@hjs.nja.dk

Daglig sikkerhedsleder

Jeanett Simonsen lokal 41515

E-mail: jes@sve.nja.dk

2 NORDKALOTTEN

Portør

Egon Olesen lokal 25660

Diætist

Birthe Grønfeldt lokal 25525

E-mail: F31000@frh.nja.dk

Bioanalytiker underviser

Doris V. Lillienskjold lokal 25728

E-mail: F13004@frh.nja.dk

Sekretær

Mette Henriksen lokal 25442

E-mail: meh@sve.nja.dk

Udviklingskonsulent

Louise Tvarnø Antoft lokal 25717

E-mail: loa@sve.nja.dk

Tilsluttet

Dansk Personalebladsforening

Oplag

2400 eksemplarer

Eftertryk

Eftertryk og omtale af artikler kun

efter aftale med redaktionen.

Sats og tryk

SoLo Grafisk Produktion A/S

Bøgildsmindevej 3

9400 Nørresundby

Telefon 70 22 41 42

Indhold

Navne konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Organisatorisk sammenlægning af

administrationerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Einar Holgersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Øjen cirkus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Arrangementskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Ny designlinie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Nordisk Sangerstævne i Tromsø . . . . . . . . . . . 8

Sygepleje og forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Revy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

En stor tak fra Ingrid Trier . . . . . . . . . . . . . . . 11

Afsked med Dronninglund . . . . . . . . . . . . . . . 11

Kunst på plan 2, Frederikshavn . . . . . . . . . . . 12

En omgang maling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Det Digitale Sygehus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Linneddepoter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kaj Haulrich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Informationens tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Du bestemmer! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Hjælpemidler til giganter . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Hirsholmene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Der kom et brev..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Søren Ditlevsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Motionsklubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

40 år med diæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Hjælp til forbedring af arbejdsmiliøet

på social- og sundhedsområdet . . . . . . . . . . . 23

Inspirerende dag for 108 A . . . . . . . . . . . . . . 24

Ole Zacho . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Evolution frem for revolution . . . . . . . . . . . . 25

Supervision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

25 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

40 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Nye sygeplejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Til og afgang - Frederikshavn & Skagen . . . . 30

Til og afgang Hjørring & Brønderslev . . . . . . 31

Gittes Gruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Navne konkurrence side 3

Gitte Størup

Lise Hesselholt

Lene Stubkjær

NR. 2 · MARTS 2003 · 1. ÅRGANG

Navne konkurrencen konkur encen • Ny designlinie

Revy • Hirsholmene


Navne konkurrence

R EDAKTIONEN

Så er navnekonkurrencen

slut og vinderne er fundet.

Og vinderne er

Gitte Størup, Sygeplejerske,

Gynækologisk/Obstetrisk

afdeling. Sygehus Vendsyssel

Hjørring.

Lene Stubkjær, Sygeplejerske,

Gynækologisk/Obstetrisk

afdeling. Sygehus Vendsyssel

Hjørring.

Lise Hesselholt, Sygeplejerske,

Stericentralen. Sygehus

VendsysselHjørring.

Alle tre vindere havde foreslået

bladnavnet Nordkalotten.

Et stort til lykke til alle tre fra

redaktionen.

Udvælgelsen af selve navnet

foregik på et redaktionsmøde,

her blev alle de indsendte navneforslag

nævnt, vendt og drejet.

Efter sorteringen i den store

bunke var der tre finalekandidater

tilbage (Nordkalotten,

Megafonen og Pulsen) og vinder

navnet blev derfor fundet

ved en afstemning.

Navnet Nordkalotten er en velkendt

betegnelse for vores

landsdel, Vendsyssel, der

på landkortet udgør ”hovedbeklædningen

på Danmark”.

Stor deltagelse

Redaktionen har været positivt

overrasket over den store deltagelse

i navnekonkurrencen, og

vi vil i denne forbindelse gerne

sige tak til alle, der har sendt et

bidrag.

Deltagelsen har været meget

imponerende. Vi har i redaktionen

modtaget over 100 forslag

på navne til vores personaleblad.

Konkurrencen har derfor

medført, at det har været

utrolig spændende at åbne

dagens post for at se, hvilke

nye bud der kom på banen.

Vi har naturligvis modtaget

hovedparten af navneforslagene

fra ansatte i vores fire huse,

men vi kan også bryste os af, at

engagementet for at finde et

navn til vores personaleblad

har bredt sig til; tidligere ansatte,

pensioneret ansatte, ansatte

på orlov, ansatte på amtsgården

og til sidst men absolut ikke

mindst et forslag, der er kommet

hele vejen fra Angmagssalik

i Grønland.

Kategorier

Navneforslagene har fordelt

sig i flere forskellige kategorier.

Den første kategori er en

sammensmeltning af de to tidligere

navne, Snytten og Kikkerten,

nogle ofte sværere at

udtale end andre.

Af forslag fra denne kategori

kan nævnes: Kik-nyt,

KikSnyt, Kikke-nytten, Snykkerten,

Snikkerten, Sys’Nyt.

En stor del af forslagene har

været lokalt forankret i vores

dejlige landsdel, fra denne

kategori kan nævnes: Vendsyssel

åben, Vendelbo posten,

Nordjyden, Nordlyset, Nordpilen

og Toppen.

Sammenlægningen af vores

fire huse har ligeledes inspireret

til navneforslag, fra denne

kategori kan nævnes: Firkløveret,

Kvartetten, Fællesnyt, Fællesnævneren.

Et sidste navneforslag der fortjener

en omtale og som ikke

behøver yderligere kommentarer

er: The Ingeborg Times.

Om forslaget har ført til lønforhøjelse

kan redaktionen hverken

be- eller afkræfte.

De nævnte navneforslag er kun

et lille uddrag, så som i kan se

har forslagene været mange

(og rigtig mange gode) så

udvælgelsen har været svær.

Vi håber, at Nordkalotten

fremover vil blive et naturligt

pusterum i jeres travle hverdag.

Snykkerten

Firkløveret

Kikke-nytten

Fællesnævneren

Kvartetten

Toppen

Nordlyset

NR. 2 · 2003

3


Organisatorisk sammenlægning

af administrationerne

L ISE L OTTE G RU, TILLIDSREPRÆSENTANT OG K ARL H ENRIK L AURSEN, ADMINISTRATIONSCHEF

Umiddelbart efter dannelsen

af Sygehus

Vendsyssel i oktober

sidste år blev det besluttet, at

de to tidligere administrationer

i henholdsvis Hjørring og

Frederikshavn organisatorisk

skulle sammenlægges. Vi er

nået langt i denne proces, hvor

den nye struktur er vedtaget,

der er udpeget nye ledere, den

fysiske placering er bestemt,

aftale mellem sygehuset og

medarbejdernes faglige organisation

er på plads, og det er

aftalt, at funktioner og dele af

medarbejderne fysisk flytter

arbejdsplads mellem Frederikshavn

og Hjørring medio

marts.

Politisk målsætning om

administrative besparelser

- og servicering af

Ortopædi-sektoren

I forbindelse med de store

strukturomlægninger og sygehussammenlægningerne

i det

nordjyske sygehusvæsen er det

en specifik politisk målsætning,

at der skal kunne rationaliseres

på det administrative

område – der er nævnt en målsætning

på 10% over de næste

2-3 år. Det er klart, at Administrationen

i Vendsyssel skal

bidrage til denne proces, og

umiddelbart vil det også være

muligt at spare på de administrative

omkostninger ved

sammenlægning af sygehusene

i Vendsyssel.

4 NORDKALOTTEN

På den anden side har vi efter

en fælles indsats fra alle gode

kræfter i Vendsyssel fået vedtaget,

at den nye amtslige

tværgående Ortopædi-sektor

administrativt skal serviceres

fra Sygehus Vendsyssel. Det

vil sige, at sektoren med

omkring 485 fuldtidsstillinger,

der har funktioner på Farsø,

Aalborg, Frederikshavn og

Hjørring sygehuse, administrativt

skal understøttes fra Sygehus

Vendsyssel. For eksempel

skal lønnen til personalet i sektoren

udbetales fra os.

Denne opgave er vi glade for,

da det på den ene side er med

til at placere sygehuset i en

central rolle i det nordjyske

sygehushusvæsen og forhåbentligt

vil kunne sikre et

tæt tilknytningsforhold til Ortopædi-sektoren,

og samtidig er

vi glade for at kunne bevare

arbejdspladserne i Vendsyssel.

Hvordan besparelseskravet og

den nye opgave med Ortopædi-sektoren

går op med hinanden,

ved vi endnu ikke.

Sagen skal i løbet af foråret

behandles politisk, hvorefter vi

vil få en afklaring på dette

punkt.

Den nye organisation og

fysiske placering

Den nye organisering af Administrationen

fremgår af det

nedenstående organisations-

diagram. Udover de skitserede

funktioner er centraldepoterne

i henholdsvis Frederikshavn og

Hjørring tilknyttet Indkøbskontoret,

og telefonomstillingerne

og kørselskontorerne er

tilknyttet Løn- og personalekontoret

og Regnskabskontoret.

I disse år er det meget på mode

i sygehusvæsenet at etablere

teams, så det vil vi også i

Administrationen – nemlig et

team til servicering af Ortopædi-sektoren.

Teamet består

af navngivne personer, der har

til opgave at sikre en optimal

servicering af "vores sektor".

Organiseringen er illustreret i

organisationsdiagrammet.

Da det ikke har været muligt at

få fysisk plads til at samle

Administrationen på ét sted, er

det besluttet, at Regnskabskontoret

og Indkøbskontoret placeres

på Frederikshavn Sygehus

på den nuværende "administrationsgang".

Løn- og per-

sonalekontoret får til huse på

Hjørring Sygehus i administrationsbygningen.

De nye ledere

I forbindelse med bemanding

af de nye lederstillinger har vi i

disse sparetider i stor udstrækning

benyttet os af "genbrug",

men selvfølgelig og

fordi vore eksisterende ledere

er de bedste! Bertel Christensen

er blevet løn- og personalechef

for det samlede Sygehus

Vendsyssel, og i hans regi

arbejder Kjeld Rødbro med

funktion som løn- og personalechef

for Ortopædi-sektoren.

Jytte Ebdrup er regnskabschef

for Sygehus Vendsyssel, og

sidestillet hermed har Bjarne

Jeppesen fået funktion som

regnskabschef for Ortopædisektoren.

Ove Clausen er indkøbschef

med Annemette

Christensen som souschef,

hvor Annemette indgår i teamet

til Ortopædi-sektoren.

Endelig skal det nævnes, at

Karl Henrik Laursen er udpeget

som administrationschef.


Overgangsordninger

For at sikre at personalet på

Frederikshavn Sygehus fortsat

kan få svar på spørgsmål til

lønsedler, få mulighed for at

kunne aflevere feriekort, mv.

vil der i en periode fremover 1-

2 dage om måneden være løn-

Jeg er nordmand, 50 år gammel

og kandidat fra Oslo 1977. Fik

min grundlæggende kirurgiske

erfaring i Lofoten.

Ønskede at se noget andet og

Inspireret af vores hverdag som ofte kan ligne et

cirkus.

Vi jonglerer rundt med mange øjenpatienter.

Vores øje ser og har kontakt med mange forskellige

patientkategorier.

Vi er med til masser af øjenoperationer.

personale tilstede i Frederikshavn.

Der vil blive udsendt en

oversigt over disse åbningsdage

omkring 1. april.

Der udover kan Løn- og personalekontoret

dagligt kontaktes

elektronisk eller telefonisk. På

lignende vis vil der blive beva-

Einar Holgersen

Mit navn er Einar

Holgersen. Jeg

er kirurg og forflyttet

hertil fra Dronninglund.

Øjen cirkus

-Få øje på øjensygeplejen-

ØJENSYGEPLEJERSKERNE, ØJENAFDELINGEN, SYGEHUS VENDSYSSEL – HJØRRING

Vores opgave er også at hjælpe patienter videre i vores

system- "manegen".

Måske din hverdag er ligeså – få øje på dig selv i

"spejlet"!

ret en kassefunktion i Hjørring

med daglig åbningstid.

I slutningen af året vil vi revurdere

behovet for at bevare disse

"satellit-funktioner".

Alt i alt mener vi, at Administrationen

efter flytningen af

fik stilling i Aalborg i 1983.

Her traf jeg min kone, som nok

har ansvaret for min nuværende

karriere. Fortsatte i Danmark,

dog først efter 3 år som

distriktslæge i Grønland. Herefter

3 år i Norge, før jeg blev

speciallæge i generel kirurgi i

1989.

Siden har jeg været i Danmark.

Først i Horsens som reservelæge,

herefter overlægestilling

kontorerne fortsat vil kunne

give en god service til sygehusets

personale, afdelingsledelser

og sygehusledelse.

i Nykøbing Mors og Dronninglund,

som jeg således fik

lukket.

Interesserne er mange, men

mit arbejdsfelt indsnævres til

en stadig mindre del af almindelige

folks almindelige sygdomme.

E INAR H OLGERSEN

Plakaten er blevet skabt, ved fælles "kreativitet", for at kunne deltage i en konkurrence, som

var udskrevet af FS 20 forening for øjensygeplejersker fra hele landet i Vejle, 31. januar 2003.

Opgaven var at den skulle omhandle øjensygepleje. Gevinsten var et maleri med temaet

cirkus af Kunstneren Erik Clausen. Om vi vinder vides ikke endnu, Men vi tror vi har en

chance, Ha! Ha!

NR. 2 · 2003

5


Arrangementskalender

Personaleforeningen i

Frederikshavn

Personaleforeningen og Sygeplejerskeklubben

i Frederikshavn

har sammen med ledelsen

aftalt et fælles arrangement

"humor og klovneri" som

omsorgsmetode i behandlingsarbejdet.

Den 6. marts kl.

15.30. underholder sygehusklovnen

Gunil i sygehusets

mødelokaler.

Personaleforeningen har generalforsamling,

den 27. marts

kl. 19.00. Her vil bestyrelsen

fremlægge forslag til vedtægtsændringer,

der er en konsekvens

af sammenlægningen

til "Sygehus Vendsyssel". Traditionen

tro, vil vi også her

indhente forslag til kommende

aktiviteter.

Sygeplejerskeklubben og Personaleforeningen

er også fælles

om et arrangement den 9.

april kl. 19.00, hvor psykolog

Bjørn Danielsen fortæller om


Navn:

Adresse:

6 NORDKALOTTEN

"Udbrændthed i forbindelse

med arbejdet".

Der arbejdes med at finde

"den rigtige" hverdagsaften i

foråret, hvor vi kan gentage en

tidligere succes. Trubaduren

Jan Larsen som underholder

med egne sange, - og til at

spille og synge for til kendte

fællesange.

Bestyrelsen forventer selvfølgelig

også, at vi kan gentage

foreningens største succes

"Revyen" i 2003. Der er tradition

for, at Revyen spilles

hvert andet år, på ulige årstal,

og at det er 2 gange i første del

af november måned. Revyholdet

har endnu ikke været

samlet, er ikke sammensat

endnu, og derfor fastsættes

endelige datoer også senere.

Personaleforeningen i Frederikshavn

har normalt 7 – 8

arrangementer om året. Revyen,

der spilles hvert andet år,

og som kun er for medlemmer,

er foreningens største arrange-

Stilling: Afdeling:

Tjenestenummer:

Benzinkort ønskes til Metax Shell

Underskrift:

ment, både med hensyn til forberedelse,

og antallet af deltagere.

Over 90 % af medlemmerne,

næsten 400 ansatte,

plejer at se revyen. På lige årstal,

har der gentagen gange

været fest, hvor medlemmerne

kan invitere ledsager med.

Hvert år er to faste arrangementer,

julebanko, med flotte

præmier og hygge med gløgg, -

og en eftermiddag med juletræ

for medlemmernes børn og

børnebørn meget velbesøgte.

En af foreningens gentagne

succeser, er salg af billetter til

Fårup Sommerland om sommeren.

Personaleforeningen i

Hjørring - PF 89 forår

2003

Januar

Udsalg af svømmebilletter til

familiesvømning. Halv pris for

resten af sæsonen.

Ved indmeldelse, er jeg hermed bekendtgjort at der trækkes månedligt kontingent fra min løn.

Marts

20. marts – generalforsamling i

PF 89’ nye lokaler. PF 89 er

vært ved en lille rundvisning,

efterfølgende er der et lille

traktement.

Eventuelt vinsmagningsaften –

nærmere følger.

April

1. april – Modeshow i foredragssalen.

Hold øje med opslagstavlen.

Maj

Besøg på ørnereservatet, nærmere

om dette følger.

Derudover vil der løbende blive

arrangeret forskellige andre

ting som teateraftener, filmtilbud

og lignende, så hold øje

med opslagstavlen!

Tilmelding/framelding (det ikke ønskede overstreges) til PF 89

Sygehus VendsysselHjørring og Brønderslev.


Sygehus Vendsyssel

får ny designlinie

I NGEBORG T HUSGAARD, SYGEHUSDIREKTØR

Etableringen af Sygehus

Vendsyssel har medført

behovet for et nyt

fælles sygehuslogo samt en

entydig designlinie, der fremover

kan være med til at præsentere

og profilere sygehuset

udadtil.

På baggrund af strukturomlægningerne

i det nordjyske

sygehusvæsen, har Nordjyllands

Amt besluttet, at udvikle

en fælles designlinie for alle

sygehuse i amtet. Den nye

designlinie, som sygehusene

har været med til at præge, bliver

snart synlig på sygehusets

brevpapir, blanketter, patientinformationsmateriale

samt

senere webside.

For at kunne give designlinien

et lokalt tilsnit, har det stået frit

for det enkelte sygehus, at vælge

et eget logo. Sygehusledelsen

har på denne baggrund

bestræbt sig på, at finde et

logo, der er enkelt og samtidig

harmonerer med amtets nye

designlinie i øvrigt. Valget er

faldet på et logo, der er designet

af firmaet Dafolo, og som

kan ses på det viste brevpapir.

Det første, der kommer til at

bære det nye logo, er sygehusets

brevpapir, der i øvrigt

beholder Nordjyllands Amts

logo som hidtil. Logoet med

teksten Sygehus Vendsyssel -

se illustrationen - bliver anvendt

i forholdt til pjecer og

andet informationsmateriale

på sygehuset.

Sygehusets nye brevpapir

bliver trykt med forskellige

brevhoveder, ét for hele sygehuset

samt en "lokal" version

til afdelingerne i henholdsvis

Hjørring, Frederikshavn,

Brønderslev og Skagen. Sammen

med det nye brevpapir får

brugerne adgang til elektroniske

brevskabeloner,

der skal bruges til det fortrykte

brevpapir. Desuden

udkommer der en "designmanual"

med amtets

fælles standarder for

den nye designlinie,

herunder retningslinier

for brug af sygehusets

logo. Retningslinierne

bliver sendt ud

til afdelingerne, så

snart det nye brevpapir

er tilgængeligt.

Indførslen af den

ny designlinie er

en omfattende og tidskrævende

proces, ikke mindst

på grund af den store mængde

af trykte informationer på

sygehuset, der layoutmæssigt

skal laves om. Eksisterende

blanketter og patientinformationsmateriale

bliver således

erstattet i takt med at nyt materiale

bliver trykt. Det nye brevpapir

går snart i trykken og forventes

at kunne tages i brug i

løbet af foråret.

NR. 2 · 2003

7


Nordisk Sangerstævne

i Tromsø

FOR P I ` RNE - SUSANNE K LITT

Fra den 27. - 30. juni

2002 deltog sygehuskoret

PI`rne i det Nordiske

Sangerstævne " Ton i Norden" i

Tromsø.

19 korsangere + 1 dirigent fløj

til midnatssolen i Nordnorge

via København og Oslo. Sammen

med 3000 andre sangere

fra Norden, skulle vi tilbringe

4 dage nord for polarcirklen i

Nordens Paris, Tromsø.

Turen havde været planlagt

længe, og forventningerne var

store. Flyveturen var en oplevelse

i sig selv, et vue udover

de norske fjelde med bjergsøer

og evig sne på toppen, at stige

ud af flyet og indsnuse den

rene luft, ja, det er ubeskriveligt.

Vi havde valgt at lade os indlogere

i 3 campinghytter på

Tromsdal Camping. Meget

plads var der ikke, og forholdene

var noget mere primitive,

end vi er vant til fra andre rejser.

Men hva`, det var jo ikke

der, vi skulle tilbringe det

meste af vores tid, og sove

skulle vi jo først, når solen gik

ned!!!!

I løbet af de få dage vi var i

Tromsø, var der planlagt flere

8 NORDKALOTTEN

koncerter. Den første allerede

samme dag vi var ankommet.

Den fandt sted i Grønnåsen

Kirke, hvor vi skulle synge

sammen med et blandet finsk

kor.

Kirken var lille, og der var ikke

mange tilskuere, men vi fik

givet en god koncert og oplevede

i den forbindelse hvor forskelligt

korsang kan udtrykkes.

En koncert i et øltelt midt i

byen fik vi også prøvet. Ganske

anderledes med øldrikkende

og højttalende tilskuere,

som dirigenten af og til måtte

tysse på.

Sammen med de øvrige danske

kor, deltog vi i en svensk/dansk

koncert i Polarhallen. Denne

hal er enorm stor og vores lille

kor på 19 medlemmer forsvandt

næsten i det ene hjørne.

En stor oplevelse var det at

give koncert i hall`en på Tromsø

Sygehus. Denne aftale var

kommet i stand hjemmefra og

var uden for stævneprogrammmet.

Vi blev på sygehuset modtaget

af en kulturansvarlig, som var

den der stod for arrangementet.

Det var et fantastisk sted at

synge med en meget flot aku-

stik, og heldigvis mange patienter,

pårørende og ansatte

som tilskuere.

Efter koncerten var vi nogle

der fik mulighed for at besøge

det obstetriske afsnit på hospitalet.

Det var spændende at se

og høre hvordan de arbejdede

der. Lidt sightseeing blev der

også tid til.

Der er mange attraktioner, som

er værd at se, bl.a. Ishavskatedralen,

der med sin udformning

og beliggenhed er helt

speciel. Der er flere cafeer og

spisesteder, en markedsplads

hvor bl.a. samerne kom for at

sælge deres rensdyrskind og

håndarbejde. En livlig by og

deraf navnet Nordens Paris.

Tromsø er centrum for polarforskning,

og kendte forskere

som bl.a. Roald Amundsen er

knyttet til byen. De fleste arktiske

ekspeditioner starter netop

i Tromsø. Derfor findes og

museer med disse emner. Der

er et rigt kulturliv med musik-,

film- og andre festivaller.

De dage vi var i Tromsø vrimlede

det selvfølgelig med korsangere,

og mange kor stillede

sig op og sang spontant. Det

gav en dejlig stemning.

Den første aften blev vi med en

fjellheise fragtet op på en

fjeldtop, hvor vi klokken 24

sad og nød synet og varmen af

den smukkeste midnatssol. Det

var en meget stor oplevelse.

Også de andre aftner havde vi

mulighed for at nyde midnatssolen,

og det var meget svært

at komme i seng. Forøvrigt

havde vi i alle 4 dage et fantastisk

vejr med blå himmel og

ingen tåge som jo ellers er

meget almindeligt på de kanter.

Vejret var så godt, at nogle

forretningsdrivende mente, at

de få dage, der normalt er med

høj sol i løbet af et år, faldt netop

da vi var på besøg.

Vel hjemme igen kan vi tænke

tilbage på en fantastisk tur,

med mange helt specielle oplevelser.

Jeg tror jeg på alles vegne

kan sige, at vores forventninger

blev indfriet, og vi fik

nogle sanseindtryk med hjem

som gik lige til hjertet.

Som altid når PI`rne er afsted

sammen, så står vi tilbage med

en oplevelse af en helt speciel

stemning, en oplevelse af at

være en del af et socialt sammenhold.


Sygepleje og forskning

D ORTHE B UCHWALD, PALLIATIONSSYGEPLEJERSKE

Fredag den l0. januar

var jeg ude og lave

mit første patientinterview

til et forskningsprojekt

om alternativ behandling

og livskvalitet,

som jeg har igangsat sammen

med palliationssygeplejerske

Lars Møller, Det

palliative Team, Ålborg og

palliationssygeplejerske

Lisa Nørgård-Svendsen,

Farsø Sygehus.

Egentlig har jeg aldrig tænkt

mig selv i rollen som forsker. I

mine ører har det altid lydt som

noget meget fint og helt ud

over mine evner. Men pludselig

er jeg dybt involveret i dette

meget spændende stykke

arbejde.

Det hele startede i sommeren

2001, hvor jeg sammen med

Lisa Nørgård-Svendsen deltog

i en palliativ konference i

København. Efter et par dage

med fokus på symptomlindring

og lægeforskning inden

for dette, undrede vi os over, at

der overhovedet ikke var indlæg

med fokus på patientens

oplevelse af sin livskvalitet.

WHO skriver netop i sin definition

af palliation:

"Palliativ omsorg (care) er

den totale aktive omsorg

for patienter, hvis sygdom

ikke responderer på kurativ

behandling. Kontrol af

smerter og andre symptomer

og lindring af psykologiske,

sociale og åndelige

problemer er i højsædet.

Målet med den palliative

omsorg er opnåelse af

den højest mulige livskvalitet

for patienten og dennes

familie"

(WHO 1990)

Hjemme igen besluttede vi os

for at kaste os ud i en projektbeskrivelse

og fik udarbejdet

denne i efteråret 2001. Gruppen

blev udvidet med Lars

Møller. Vi ønskede at lave et

kvalitativt forskningsprojekt

med titlen:

Hvilken betydning tillægger

den palliative patient

brugen af alternativ

behandling i forbindelse

med vurderingen af deres

aktuelle oplevelse af livskvalitet

Med hjælp fra bibliotekar Lise

Kristiansen fik vi lavet en litteratursøgning

og en søgning på

gennemførte og igangværende

forskningsprojekter inden for

samme område. Vi fandt nogle

få projekter omkring alternativ

behandling, men ingen, der

havde fokus på betydningen af

den alternative behandling i

forhold til patientens oplevede

livskvalitet.

Med dette i hånden gik jeg til

chefsygeplejerske Tove Munch

og forespurgte om mulighed

for at igangsætte projektet.

Svaret var, at det lød spændende,

men at vi havde brug for

professionel hjælp, hvis vi

ønskede at lave et seriøst

forskningsprojekt. Det var

simpelthen ikke godt nok.

Tove Munch henviste til forskningsenheden

på Ålborg Sygehus,

hvor vi fik en aftale med

Ph.d. studerende Birgitte Laursen.

Det var faktisk en stor lettelse

at få tilbudt hjælp. Inderst

inde var vi godt klar over, at vi

ikke havde viden og erfaring

nok til at gennemføre et forskningsprojekt

uden hjælp.

Efter første vejledning hos

Birgitte fik vi inspiration til at

ændre på hele projektet og

gøre det mere målrettet og gennemtænkt.

Vi fik udarbejdet en

protokol og gennemdiskuteret

vores nøglebegreber som livskvalitet,

alternativ behandling,

håb, mening med videre. Vi

enedes om, at det overordnede

mål med projektet skulle være:

"At bidrage med viden og

forståelse af den palliative

patients oplevelse af den

alternative behandlings

betydning for deres livskvalitet.

Vi ønsker samtidigt

at bidrage med en forståelse

af patientens livsverden."

Vi fik lavet et budget og en

tidsplan. Hjørring·Brønderslev

Sygehus, Farsø Sygehus og

Ålborg Sygehus bevilligede os

timerne til at udarbejde projektet.

Næste fase var at søge om penge.

Det var med nogen betænkelighed

og uden den store

selvtillid, at jeg sendte ansøgninger

ud om økonomisk støtte.

I samme tidsrum beskrev en

artikel i Sygeplejersken, at

sygeplejersker gerne ville forske,

men ikke kunne få de nødvendige

midler til det. Heldigvis

blev vores projekt mødt

med megen velvilje, så vores

spekulationer om økonomi

blev hurtigt manet til jorden.

For at komme i gang manglede

vi nu en godkendelse fra

Videnskabsetisk Komite.

Vi blev bedt om at

foretage nogle mindre

ændringer og

udarbejde en

lægmandsrapport, og fik i

december 2002 Komiteens

godkendelse til at gå i gang

med interviewfasen.

Fremtidsmæssigt mangler vi

nu at gennemføre 8 interviews

og strukturere og analysere disse.

Selve analysen ser vi frem

til med stor spænding.

Hvert interview er af små to

timers varighed, så der bliver et

stort materiale at få struktureret

og analyseret. Men vi forventer

at være klar til at formidle

projektet og udfaldet af

dette omkring sommeren 2003.

Det har som sagt taget l 1 /2 år for

os at nå frem til selve interviewfasen.

Perioden har været

meget lærerig og inspirerende.

Når en diskussion har været

rigtig spændende har vi set på

hinanden og sagt: "Ja, det her

er faglig udvikling".

Selvfølgelig har der også været

situationer med frustration og

stress. Men når jeg nu gennemlæser

vores forskningsprotokol

gør jeg det med glæde og en

vis portion stolthed. Indtil nu

synes jeg faktisk, vi er sluppet

godt fra det.

Jeg håber med denne artikel at

være med til at inspirere mine

kolleger til at gå i gang med

sygeplejeforskning, hvis I har

interesse i det. Måske tænker

mange som jeg, at det er vist

noget fint og uoverskueligt

noget, som jeg ikke har evner

til.

I dag vil mit svar være,

at selv om det er en

krævende proces,

kan vi med den

rette hjælp og vejledning

sagtens

bidrage til forskningen

inden for

sygeplejen.

NR. 2 · 2003

9


Sygehusrevy - Hjørring og Brønderslev

Så skal der gang i nye

replikker, sceneskift,

gags og masser af ironi

på arbejdspladsens vegne.

Torsdag den 27. marts 2003

kl. 19.00 i Foredragssalen,

Hjørring indkaldes der til

STORMØDE med henblik

på opstart til

Sygehusrevy Vendsyssel -

Hjørring/Brønderslev

Revyen spilles torsdag, fredag

og lørdag i Uge 47 i Harken

Hallen.

10 NORDKALOTTEN

Har du lyst til at deltage som

• Borddækker

• Scenemedhjælper

• Aktør

• Kaffebrygger

• Blomsterdekoratør

• Reklamemand / kvinde

• Påklæderske (ikke for sarte

sjæle)

• Praktisk medhjælper

• Vinbærer

• Ølsælger

• Chauffør

• Servietfolder

• Tekstforfatter

…Så mød op!! og meld dig til

et kammeratskab og et socialt

sammenhold over alle grænser.

Venlig hilsen

Hanne Andersen

(afdeling 108 B)

Ulla Christensen

(afdeling 107 B)

Marianne Skørbæk

(afdeling B6)

Knud Skørbæk

(afdeling 106)

Dorte Nielsen

(Ortopædkirurgisk ambulatorium/afdeling

108 A)


En stor tak til alle

I NGRID T RIER

Den 7. Februar 03

blev mit 40 års

jubilæum fejret

og samtidig blev der holdt

afskedsreception.

Det blev en helt uforglemmelig

eftermiddag, som jeg med denne

hilsen vil sige tusind tak for.

Tak for de flotte gaver, vin og

blomster.

Den dag var jeg på alle måder

kommet i fokus, - men uden

det gode samarbejde med Jer

alle, havde hverken I eller jeg

været der den dag.

Men jeg har været med ved

"bordet" længe og spist godt og

er blevet mæt, så nu siger jeg

"tak for mad".

Tak for mange gode år på

sygehuset.

Tak for indstillingen til fortjenstmedaljen.

Tak for alle de varme ord i

skrift og tale jeg oplevede den

sidste tid og på dagen.

Tak for de flotte gaver, vin og blomster.

Ingeborg Thusgaard overrækker fortjenstmedaljen.

Tak for den flotte afskedsreception

og gode mad.

Tak fordi i kom.

Jeg vil komme til at savne Jer,

men jeg glæder mig også til

min nye tilværelse, det er mange

år siden jeg er begyndt på et

nyt "job", men jeg tror det bliver

dejligt.

Afsked med

Dronninglund

A NNI B ANG

L EDENDE BIOANALYTIKER

PATOLOGISK I NSTITUT

H JØRRING

Hvorfor det lige var et

citat af Kierkegaard

jeg kom til at tænke

på – at livet skal leves forlæns

og forstås bagfra – ved jeg

ikke, men det dukkede op i

forbindelse med en forespørgsel

i henhold til Dronninglunds

efterladenskaber.

Samtidig med en spændt forventning

til fremtiden, ryger

tankerne tilbage til samarbejdet

med Dronninglund.

Prøverne herfra ankom oftest

som dagens sidste. Trods lang

transport, nåede de alligevel

med i dagens igangsætning.

Afsluttede dagens modtagelse

af præparater kunne man henfalde

til filosofering over

Dronninglunds hensigter og

arbejdsmål. Utallige er de

ductus deferens og abortvæv,

der i årenes løb er taget vare

på.

Og pludselig konfronteres

man med en anden virkelighed

i form af spørgsmålet

"jeres transportkasser til

Dronninglund, kan I bruge

dem til noget"?

Tak til Dronninglund for godt

samarbejde gennem instituttets

snart 40 – årige eksistens.

Mange prøver har taget turen fra

Dronninglund til Hjørring gennem

tiden.

NR. 2 · 2003

11


Kunst på plan 2,

Frederikshavn

M ETTE H ENRIKSEN, FREDERIKSHAVN

Britta Madsen og Søren Gøttrup

I

januar måned har

kunstnerne Britta

Madsen og Søren

Gøttrup udstillet glaskunst

på plan 2 i Frederikshavn.

De har arbejdet med glas i over

20 år og debuterede på Kunstnernes

Påskeudstilling i 1982.

De har tillige udstillet på Charlottenborgs

Forårsudstilling,

og flere gange på Kunsternes

Sommerudstilling, på Kunstindustrimuseet

og mange andre

steder - også i udlandet.

Britta Madsen og Søren Gøttrups

glaskunst er meget farverig

og på den ene side fabulerende

og på den anden side

12 NORDKALOTTEN

påvirket af vores hverdagsliv -

legetøj, nyhedsstrømmen osv.

De er repræsenteret på Hjørring

Kunstmuseum, i flere

kommuner, på hospitaler,

på Glasmuseet i Ebeltoft, i

Spar Nord Bank, - Hovedsædet

i Aalborg (366 glastavler) som

de har modtaget en pris for af

Aalborg Kommune i 2001.

Kommende udstilling i

Frederikshavn

I slutningen af februar

og til udgangen af marts

måned udstiller Tom Oxager

på plan 2.

En omgang

maling

A NNI B ANG, LEDENDE BIOANALYTIKER,

PATOLOGISK I NSTITUT, HJØRRING

Nu, hvor jeg er lidt i det

filosofiske hjørne,

funderer jeg videre

over, hvorfor Cato den Ældre

fik succes med sin tilbagevendende

melding i senatet "- for

øvrigt mener jeg, at Karthago

bør ødelægges".

Vi har forsøgt hvert år til budgetmøde

med samme taktik,

blot med ordene "- for øvrigt

kunne vi ønske os, at vores

konferencerum fik en omgang

maling", - men det lykkedes

ikke for os.

Rygerum - før

Rygerum - efter

Konferencerummet fremtræder

i dag flot og nydeligt istandsat

– til glæde for rygerne!.

Så for nu at få glæde af rummet

skulle man måske overveje

at begynde at ryge igen?

Nej, der har sygehusets rygestopkursus

vist sin berettigelse,

et fint tilbud med særdeles

kompetente instruktører er

medvirkende til, at jeg vil overlade

glæden over det nyrenoverede

rum, til de, der nu benytter

det til dets formål.


@

Det Digitale Sygehus

P ROJEKTLEDER, METTE M ULLERUP J ENSEN

Jul og nytår er overstået og

vi har bevæget os ind i et

nyt og dermed sidste år af

projektet Det Digitale Sygehus.

Siden sidste blad udkom er der

ansat en del nyt personale på

sygehuset. Dette som følge af

strukturændringer i sygehussektoren

i Nordjyllands Amt. Vi i

Det Digitale Sygehus vil gerne

byde de nye medarbejdere velkommen

til sygehuset. Vi står

gerne til rådighed angående

spørgsmål vedrørende vores

projekt og edb generelt.

På trods af strukturændringer

kører projektet Det Digitale

Sygehus videre, dog er der

enkelte delprojekter der kan blive

berørt. Overordnet implementerer

vi de systemer på

Frederikshavn-Skagen Sygehus,

der hele tiden har været planlagt.

Det drejer sig om 13 delprojekter,

og status for det enkelte delprojekt

kan ses nedenstående.

Følgende delprojekter er

afsluttet og fungerer i

drift:

➢ Infrastruktur

(netværk/trådløst netværk)

➢ Informationsstander

➢ Patientterminal

Følgende delprojekter er

nu i drift eller pilotdrift:

➢ EPJ

➢ Elektronisk anæstesijournal

➢ Amb. booking

➢ Instrukssystem

➢ Diabetessystem

➢ Fødselsanmeldelse

Følgende delprojekter er i

opstartsfasen eller foranalyse

er påbegyndt:

➢ Patientinformation

➢ OP-booking

➢ Kommunikations- og kaldesystem

Følgende projekter er ikke

påbegyndt:

➢ Web-booking

Som ovenstående viser er der

flere projekter der er i gang, og

ingen får lov til at hvile på laurbærrene.

Straks en afdeling

begynder at "trække vejret normalt",

stiller en projektleder fra

Det Digitale Sygehus og tilbyder

et nyt spændende IT-projekt.

Vi har oplevet stor velvilje og

interesse, men er også klar over

at dette projekt trækker meget

på både afdelingernes og vores

ressourcer.

Vi har i dette nummer valgt at

fokusere på følgende:

Patientinformationssystemet

(EPIS) er et web-system der

håndterer patientinformation.

Afdelingens information til

patienterne tastes ind i systemet,

hvorefter man via Internettet

kan få adgang til disse. Der er

mulighed for at søge på informationerne

for såvel personale,

patienter og praktiserende

læger.

Alle sygehusets informationer

til patienter samles i den samme

database.

Det betyder, at informationerne

kun skal opdateres ét sted. Hertil

kommer, at der kan gives

adgang til samtlige informationer

via sygehusets interne netværk

– det giver optimale

muligheder for, at flere afdelinger

kan anvende de samme

informationer.

På sigt er det planen at integrere

patientinformationssystemet

med det elektroniske bookingsystem,

således at man allerede

i bookingfunktionen automatisk

får udskrevet den information

der er tiltænkt patienten.

EPIS gør det nemt at overholde

sygehusets standard for design

– med mulighed for at lave tilpasninger

på afdelingsniveau.

Det betyder, at informationen til

patienterne altid vil leve op til

målsætninger om et ensartet,

professionelt og sobert design.

Et enkelt administrationssystem

sikrer, at kun personer med

adgang har mulighed for at rette

og ændre i systemet.

Patientinformationerne printes

ud i takt med behovet – derved

undgås store lagre af forældede

trykte informationer.

I Instrukssystemet (EIS) kan

afdelingens instrukser organiseres

således at det er muligt at

søge på disse. Via EIS har de

ansatte - fra alle arbejdspladser

på hele sygehuset - adgang til de

instrukser, der er frigivet. Alle

systemets brugere kan således

altid være sikre på, at det er den

sidst opdaterede version, de

arbejder efter.

Ved udløb af en instruks udsender

EIS automatisk advis til de

faglig ansvarlige. Vi håber alle

afdelinger vil få glæde af dette

system.

En hvilken som helst medarbejder

kan fra afdelingens/afsnittets

computere let skabe sig et

overblik over de hyppigst

anvendte instrukser inden for

specialet/subspecialet. Enhver

medarbejder kan søge og

udskrive information uden brug

af speciel adgangskode.

Hvis der i en instruks er en henvisning

til anden information,

ledes brugeren via et enkelt klik

hen til den relevante instruks.

Systemets administrationsmodul

letter inddateringen og sikrer,

at basale oplysninger vedrørende

instruksen altid er til

stede. De faglig ansvarlige kan

let få overblik over de instrukser,

de selv har ansvaret for. I

god tid før udløbstidspunktet

sendes advis til de relevante

ansvarlige via e-mail.

Styring af udvikling, revision og

publicering foregår ved tildeling

af autorisation. Kun autoriserede

personer kan oprette, revide-

re og publicere instrukser.

Anvendte instrukser lagres i en

historikdatabase.

Vi har været til konference

Den 15. januar deltog Det Digitale

Sygehus i en konference i

Aalborg Hallen. Konferencen

var tilrettelagt af Det Digitale

Nordjylland. Alle sundhedsprojekter

i Det Digitale Nordjylland

havde mulighed for at deltage.

Vi tog imod tilbuddet og

inviterede vores leverandører til

at hjælpe med at sætte fokus på

vores projekt. Vi havde 8 stande

med forskellige leverandører

der viste, hvad der foregår her

på Det Digitale Sygehus.

På trods af den trange plads havde

vi mange besøgende. Vi har

fået mange tilbagemeldinger fra

deltagere der fandt vores projekt

meget spændende og gerne ville

høre nærmere om Det Digitale

Sygehus.

Vi var ligeledes blandt de projekter

der fik taletid på konferencen.

Her gav Sygehusdirektør

Ingeborg Thusgaard en

præsentation af projektet, hvilket

også var med til at fremme

den efterfølgende interesse for

projektet. Efter konferencen har

vi optrådt i en artikel i Computer

World, hvor bl.a. patientterminalen

var i fokus.

Mange fandt Det Digitale

Sygehus interessant.

NR. 2 · 2003

13


Linneddepoter

J YTTE AAEN

Deres udsendte er

denne formiddag

på besøg i Linneddepotet

i Hjørring, som

er en del af Serviceafdelingen

- på Sygehus Vendsyssel.

Linneddepotet er en speciel

arbejdsplads på flere måder,

idet hovedparten af arbejdsdagen

foregår under jorden og i

kunstigt lys - og sådan har det

været i rigtig mange år. For 11

år siden blev der dog mulighed

for at pakke tøj til operationsafdelingen

i et lokale i etagen

ovenpå, hvor der er dagslys fra

et lille vindue. Desuden er frokoststuen

"udstyret" med dagslys.

Arbejdet i kunstigt lys det

meste af dagen rokker dog ikke

ved den kendsgerning, at det er

stabile folk, der arbejder der.

Oldfrue Birthe Nørgaard har

arbejdet i linneddepotet i 17 år.

De øvrige har været der i henholdsvis

11, 8, 5 og 4 år. Desuden

er der 2 nyankomne, som

begge har været i afdelingen i

5 måneder. Portør Kim Skovsende

sørger for transporten til

og fra Linneddepotet.

Der er mange arbejdsopgaver i

linneddepotet. Men opgaverne

med tøj til patienterne og sengelinned

er den opgave, der er

dominerende i forhold til antal

og vægt.

14 NORDKALOTTEN

Patienttøjet

De medicinske afsnit og børneafdelingen

har hver dag besøg

fra Linneddepotet, hvor det

vurderes, hvor meget tøj, der

den dag skal leveres.

I de kirurgisk afsnit er der linneddepoter

i afsnittene. Der

pakkes to vogne til hvert afsnit

med mængde efter afsnittets

behov.

Der leveres ikke tøj i weekenden.

Allerede onsdag startes

med at lægge mere tøj på torsdagsvognen

for at bygge et

weekendlager op. Der er store

udsving i forbruget. Det gør

det lidt vanskeligt at bedømme,

hvor meget tøj, der skal være

til rådighed i weekenderne.

Ud over sengeafsnittene, som

er storforbrugere, sender Linneddepotet

også tøj til alle

andre afdelinger i sygehuset og

enkelte udenfor. I sygehuset

leveres eksempelvis tøj til alle

serviceafdelinger, Vendsyssel

Sygeplejeskole og Psykiatrisk

afdeling Y.

OP-tøj

Lis og Edel pakker kørereol til næste dag.

Edel var ikke tilstede, da fotografen var på besøg.

Der pakkes hver dag tøj, som

skal steriliseres, til brug i operationsafdelingerne.

Tøjet skal

pakkes på en helt bestemt

måde, så steriliteten kan opretholdes,

når tøjet pakkes ud.

Det gælder både de grønne

afdækningsstykker

til operation

og operationskitlerne.

Til nogle

af opgaverne

er det nødvendigt

at være to

om arbejdet,

fordi der skal

foldes fra begge

sider. Der

må ikke være

selv de mind-

ste huller i tøjet. Bare et nipsenålshoved

kan gå igennem et

hul, kan steriliteten ikke opretholdes.

Snavset tøj

Det snavsede tøj i snavsetøjsposer

afhentes i afdelingerne

og bringes til snavsetøjshuset,

som ligger ved siden af porten

ved køkkenindgangen. Herfra

afhentes det af Regionsvaskeriets

vogne. På regionsvaskeriet

sorteres tøjet i kategorier -

og glemte effekter samles fra.

Regionsvaskeriet holder rede

på, hvilket sygehus effekterne

stammer fra. Effekter samles

sammen og sendes tilbage til

sygehuset en gang om ugen.

Men i linneddepotet kan man

ikke vide, hvorfra i sygehuset

effekterne er glemt. Glemte

effekter er tidligere omtalt i en

artikel i personalebladet.

Vaskeriopgaver

Undertiden er der patienter,

som ikke har rent tøj at få på

hjem, fordi der ikke er

pårørende, som kan varetage

opgaven. I disse særlige situationer

vaskes privattøj på sygehuset.

Af andet, som vaskes,

kan blandt andet nævnes miljøklude

og mopper for serviceafdelingen

samt gardiner,

duge, badeforhæng m.m. Der

Magna i det lille vaskeri

er til formålet indrettet et lille

vaskeri i kælderen under kantinen.

Et tungt arbejde

Den store mængde tøj, som

håndteres i linneddepotet,

forårsager, at personalet skal

flytte mange kilo hver dag.

Patienttøjet ankommer i containere,

som på grund af pladsmangel

skal pakkes om og

lægges på hylder i linneddepotet

eller over i andre containere.

Den trange plads og det tunge

arbejde kræver et godt samarbejde

på tværs i Serviceafdelingen.

Personalet er opmærksomme

på, at man også kan flytte mindre

mængder tøj ad gangen for

at sænke vægten - men det

tager længere tid. Og i Linneddepotet

har man den indstilling,

at tøjet skal ankomme til

afdelingerne på nogenlunde

samme tid hver dag, da afsnittene

har brug for det.

Personaletøjet

Sygehuset modtager de rene

uniformer til ca. 1900 fastansatte,

afløsere, elever og studerende

fra Regionsvaskeriet.

Uniformerne ankommer i containere.

Nu forestår sorteringsarbejdet.

Uniformerne grovsorteres først

efter farver på de "bomber",

som er klistret på uniformerne

- gul til højhuset, lilla til

behandlingsbygningen, rød til

køkkenet og så videre. Herefter

sorteres uniformerne i enheder.

Desuden leveres tøj til en "løs"

beholdning med ikke navnemærket

tøj. Man får kun sit

eget tøj med navn, hvis man er

ansat i en stilling, der varer

mere end 3 måneder.

Der er mange uniformsstørrelser

at vælge imellem. Stan-


Käte og Ruth pakker afdækningsstykker med barriere til Sterilcentralen. Oldfrue Birthe Nørgaard kom lige forbi.

darduniformerne fås i størrelserne

fra de mindste i størrelse

34 til de største i størrelse 64.

Disse standarduniformer fås i

satinkvaliteten. Bomuldstøj fås

kun til og med størrelse 48.

Tøjet afleveres fra Linneddepotet

i skabe eller boks. Personalet

skal lægge det rene tøj

øverst i omklædningsskabene

for at undgå rust og snavs fra

skoene på de rene uniformer.

Det faste personale lægger det

snavsede tøj i snavsetøjskurvene,

som er opstillet ved omklædningsrummene.

Det øvrige

ikke navnemærkede tøj

lægges i en plasticpose i boksen.

Hver morgen tømmes 40 snavsetøjsstativer

- med top - der er

dog to steder, som kan finde på

at sætte en ny snavsetøjspose

på stativet. Det er omklædningsrum

nr. 42 samt i Fysioterapien.

Er der noget galt med en uniform

- syning, trykknap eller

lignende sættes en rød strop på

tøjet, som herefter nemmere

bliver set i vaskeriet.

Er der tøj nok?

Mangler personalet tøj, kan de

henvende sig i linneddepotet for

at få løst problemet. En gang

imellem kan et personalemedlem

synes, at der mangler en

uniform. Det kan Linneddepotet

finde ud af, fordi de udleve-

rede uniformer er fortløbende

mærket med A - B - C - o.s.v .

Når Linneddepotets personale

så finsorterer uniformerne kan

de se, om eksempelvis uniform

B mangler hver gang - og uniformen

kan da hurtigt spores og

bliver erstattet.

Systuen

I Linneddepotet er der og

mulighed for at få løst nogle

"syopgaver". Det kan eksempelvis

være glidestykker og

"lammefutter" til patienterne -

eller helt specielle opgaver

som dåbsservietter til børneafdelingen.

Udvikling af produkterne

Der arbejdes hele tiden fra

Regionsvaskeriet side på at

gøre tøjet bedre. Der er nedsat

brugergrupper i Regionsvaskeriet,

hvor nye tiltag drøftes.

Lige nu afprøves nye uniformer,

som få udvalgte personalemedlemmer

i sygehuset skal

afprøve og kommentere.

Ventetøj

Der er mange måder at løse/

ikke løse problemer på. På en

overvejende kvindearbejdsplads

som et sygehus er, kunne

man forvente, at uniformsproblematikken

med stigende

behov for plads i uniformen

over en periode på ca. 1 /2 år var

løst til karakteren 13, men det

er ikke tilfældet.

Der findes en ventetunika, som

udleveres - men bukserne....

Problemet har i mange år været

løst ved, at den gravide har fået

udleveret større numre i bukser.

Det betyder, at livvidden

bliver større - men det gør lårvidden

også, hvilket i de færreste

tilfælde er særlig klædeligt.

Ventebukser er altså ikke rigtig

slået an indenfor sygehusvæsenet

i Nordjylland.

Linneddepotet som

arbejdsplads?

Arbejdet i Linneddepotet foregår

i mørke rum, hvor der er

kunstigt lys hele dagen. Personalet

betegner sig selv som

muldvarpe, der er kommet på

udgang ind imellem, når de

skal i afdelingerne for at finde

ud af, hvor meget tøj, der skal

leveres. Ind imellem spøges

med tanken om, hvad der mon

sker "ude i samfundet".

Men der er enighed om, at det

er en god arbejdsplads, hvor

man har det godt med hinanden

på trods af de fysiske rammer

og hvor der er gode

arbejdstider. Den normale

arbejdstid er fra kl. 7.00 -

15.00 og om fredagen kun til

kl. 14.30. Der er frihed hver

weekend - dog arbejdes påskelørdag

og en lørdag mellem jul

og nytår.

Personalet opøver ved arbejdet

en helt speciel evne til at huske

numre. Kommer en medarbejder

tilbage efter 5 år er det ikke

ualmindeligt, at personalet

husker både navn og nummer.

De sidst ankomne giver udtryk

for, at man er utrolig god til at

tage mod nye mennesker i Linneddepotet

og meget gode til at

lære fra sig.

Der er stor ros til afdelingerne

og personalet for deres hjælpsomhed

i samarbejdet. Personalet

er meget forudseende ved

forventet merforbrug af patienttøj,

hvilket gør samarbejdet

meget glidende. Besøget er

forbi. Tak til personalet og oldfrue

Birthe Nørgaard for gæstfriheden

denne formiddag.

I Brønderslev er der et

mindre linneddepot, som

betjenes af 8 husassistenter

- på skift. Arbejdet i

linneddepotet indgår som

en del af de samlede

arbejdsopgaver gruppen

har. Arbejdsopgaverne er

de samme som i Hjørring,

med undtagelse af OP-tøj,

da der ikke opereres i

Brønderslev.

I Frederikshavn er der

ligeledes et linneddepot -

dette er normeret til 3

fuldtidsstillinger. Oldfrue

Ulla W Brun fortæller, at

langt hovedparten af de

arbejdsopgaver der er

beskrevet ovenfor og

gør sig gældende hér - dog

kan der være andre rutiner

forbundet med udførelsen

af den enkelte opgave i

Frederikshavn. Endeligt

skal også linneddepotet i

Skagen nævnes. Denne

funktion varetages fortrinsvis

af husassistent

Else Marie Hansen som

bl.a. bestiller tøj til såvel

sygehuset som til træningscentret

i Skagen.

S ERVICECHEF

M ORTEN

C HRISTENSEN

NR. 2 · 2003

15


Kaj Haulrich

Mit navn er Kaj

Haulrich. Jeg

er sønderjyde

og student fra Tønder.

Efter nogle år i Hæren skiftede

jeg branche og tog medicinsk

embedseksamen fra Københavns

Universitet i 1973. Dernæst

har jeg uddannet mig til

kirurg ved hospitalerne i Storkøbenhavn,

således kursusstilling

ved Bispebjerg Hospital.

Herefter fortsatte uddannelsen

ved de københavnske hospitaler

samt Holbæk og Roskilde

Idenne informationens

tidsalder er der ingen

ende på, hvad der findes

af papirer, som fortæller os

om, hvad vi skal gøre mod

hvad – instruktionsbøger, kvalitetssikringsforskrifter,

sikker-

16 NORDKALOTTEN

Centralsygehuse – målrettet

mod en bred, almenkirurgisk

gerning – indtil jeg blev overkirurg

ved Nykøbing Mors

Sygehus.

Men moden skiftede til "big is

beautiful", så da dette sygehus

blev lukket, fortsatte jeg ved

Dronninglund Sygehus. Da

moden efter små 4 år nåede

hertil, overflyttede jeg til Sygehus

Vendsyssel (Frederikshavn),

hvor jeg er blevet særdeles

venligt modtaget og således

ser frem til et frugtbart samarbejde

med hele personalet.

K AJ H AULRICH

Informationens tidsalder

H.J. MØLLER

heds- bestemmelser og meget

andet. Altsammen noget, der

giver ledelsen et vist rygstød,

men som ikke altid virker efter

hensigten, for det er ikke alt,

der bliver læst, og ikke alt, der

bliver læst, bliver forstået.

Det er nemlig ikke alt, der er

lige let læseligt eller forståeligt.

Eller også har den, der

skulle bruge vejledningen,

slået op på et galt stikord.

Der er også vejledninger til

patienterne om den sygdom,

som de bliver behandlet for,

oplysninger om mulige komplikationer

og gode råd om,

hvordan man hurtigst bliver

restitueret eller om hvad man

kan foretage sig for at undgå

recidiver.

At der er problemer med alle

disse tryksager er ikke nyt. Jeg

har en bog fra 1768, som er en

oversættelse af et tysk lægetidsskrift

fra 1762, og i denne

bog findes et læserbrev, hvori

der blandt andet står følgende

– som gengives med den originale

stavemåde mv.:

"Troer De for Alvor, at Deres

Blade ere nogen nyttige? Jeg

troer det ikke. Thi Halvdelen

af dem, der læse dennem, retter

sig ikke derefter, og den

anden Halvdel, der retter sig

derefter, deles igien i mange

Hobe, der tilføye sig selv Skade

derved. Nogle forstaaer

Dem ikke; Nogle tager kuns

mange Regler i Agt, og overtræder

de øvrige; nogle vorde

Tvivlere, andre vorde Fuskere."


Du bestemmer!

- en anderledes sundhedsvejledning

L INDA J OHANSEN, SUNDHEDSKOORDINATOR

"Du bestemmer" er en sundhedspædagogisk

metode, en ny

form for sundhedssamtaler.

Den svenske psykolog og

adfærdsforsker Elisabeth

Arborelius udviklede i 1986

Du bestemmer metoden i samarbejde

med en gruppe elever,

lærer og sundhedsplejersker i

Linköping, Sverige. Målet var

at finde en form for sundhedsvejledning,

der havde dokumenteret

effekt på de ældste

elevers sundhedsadfærd.

Metoden bygger på frihed – det

enkelte menneskes frihed til

selv at bestemme sine ønsker

og mål. Det kræver til gengæld,

at sundhedsvejlederen er parat

til at lytte til den enkelte og afstå

fra enhver form for moralisering

og forudfattede meninger.

Det er den enkelte, der er i

centrum.

Som sundhedspersonale betragter

vi ofte sundhedsundervisning

som en vigtig del af

vores ansvarsområde. Patienterne

og borgeren forventer, at

fagfolk kan give dem råd og

vejledning om sundhed. Alligevel/ofte

sidder fagfolk tilbage

med den usikkerhed, om der

kom noget konstruktivt ud af

vejledningen, der blev givet.

Traditionelt betragtes fagpersoner

som eksperter

i forhold til forebyggelse

af

sygdom.

De

er i besiddelse af

en faglig viden,

som de forventes

at formidle videre

til befolkningen,

som så gerne skulle tage

den viden til sig og ændre

adfærd. Erfaringer viser, at

nok kan man øge folks viden

og holdninger, men at ændre

deres adfærd er straks sværere.

Ofte er vores forestillinger om

sundhed og sygdom styret af

vores adfærd. Hvis en person

betragter rygning som en

harmløs fornøjelse og vurderer,

at det er ganske ufarligt at

ryge, vil han naturligvis

fortsætte med at ryge. Først i

det øjeblik han selv synes, at

ulempen ved at ryge er større

end fordelene, begynder han

måske at overveje at ændre

adfærd.

Derfor er det at vi som sundhedspersonale

har mod til at

lade det enkelte menneske

fremkomme

med sine egne

tanker og vurderinger, og

selv om de er i modstrid med

faglig viden om årsagssammenhænge.

En forudsætning for at ændre

livsstil hos det enkelte menneske

er, at ønsket kommer fra

personen selv, og at hans/hendes

eget initiativ støttes. Det vil

sige: Ønsker man at påvirke

adfærden, er det mest effektive

at arbejde ud fra en borgercentreret

metode.

Vores levevaner og handlemønstre

er grundlagt i den tidlige

barndom og tæt knyttet til

identitet og kulturelle og sociale

normer. Handlinger, der virker

skadelige set ud fra et

sundhedsperspektiv, kan godt

give mening i en bestemt social

og kulturelt sammenhæng.

F.eks. er det særdeles skadeligt

at sniffe ligthergas. Men i en

bestemt social sammenhæng

kan det måske skabe identitet

og fællesskab i en gruppe. Derfor

er det vigtigt i situationer,

hvor der af sundhedsmæssige

grunde er behov for adfærdsændringer,

at den enkelte får

mulighed for den nødvendige

refleksion over sin adfærd.

Sygehus Vendsyssel ser vi

en stor fordel i, at sundhedspersonalet

bliver oplært i denne

metode til gavn for både

personalet, men også for den

enkelte patient/borger. Der er i

første omgang udbudt et 2dages

kursus den 5 – 6. februar

2003. Har du lyst til at få en

indsigt i en anderledes sundhedspædagogisk

metode får du

chancen ved næste kursus, som

udbydes i løbet af foråret.

Arborelius, Elisabeth (1995): Hvorfor gør de ikke som vi si’r?. Allmämedicinskt

utvecklingscentrum. nordvästra sjukvårdsområdet i Stockholm. Ringkøbing Amt,

Sundhedsfremmeafdeling (1. oplag) Side 10-11.

NR. 2 · 2003

17


Hjælpemidler til giganter

M ARIA H ENRIKSEN, ERGOTERAPEUT

Den 2.-6. september

var der temaudstilling

på Hjælpemiddelcentralen

i Aalborg.

Der var fokus på

hjælpemidler til store

og/eller tunge mennesker -

det vil sige mennesker

med en vægt på over 120

kg eller en højde på over 2

meter.

Dagen startede med et oplæg

af Hjælpemiddelcentralens

(HMC) personale og der var

herefter mulighed for at

afprøve de forskellige hjælpemidler

i terræn.

Fra ergo- og fysioterapien var

vi flittige besøgende på udstillingen.

Personalet på HMC

havde fundet mange spændende

hjælpemidler, flere af dem

var skaffet hjem fra USA. Der

var stokke, en 1 meter bred rollator,

elektrisk kørestol som

producenten påstår kan trække

en bil op ad grøften, kontorstole,

kørestole, bade- og toiletstole

- her kunne man i bogstaveligste

forstand snakke om

badebænke, ramper, lifte, senge

og madrasser.

Vi brugte en del tid på de

manuelle kørestole, som på

denne udstilling var ekstra brede

(ca. 65 cm) og fremstillet, så

Stakkels Kaja - hun havde vist overlæs!

18 NORDKALOTTEN

de kan klare en vægt på 200

kg. De fleste stole i denne

kategori er med fast ramme og

sæde og kan derfor ikke klappes

sammen. Der var specielle

siddepuder, idet en stor person

hurtigt ”sidder igennem” en

almindelig skumpude. Materialet

som stolen er fremstillet i

vejer også mere, da der er

behov for en mere solid stol.

Den stol vi fik præsenteret

vejede 24 kg, det er cirka dobbelt

så meget som en standard

kørestol.

Den praktiske afprøvning af

kørestolene foregik bag HMC,

på en lille parkeringsplads

hvor der også var et lille stykke

med grus så man kunne

prøve at køre i det. Det skal

her siges, at det ikke altid er

lige let at komme omkring i en

bred kørestol.

Det var svært at komme igennem

døråbninger uden at få

fingrene i klemme. Det var

besværligt at få stolen til at

køre ved brugerens egen

hjælp, da det var svært at nå ud

til drivringene på hjulene.

Kørestolene har en større venderadius

end standard stole

grundet den ekstra bredde.

For at prøve hvordan stolene

var at manøvrere med op til

200 kg i, prøvede vi at sidde 3

personer i en

stol. Puha - her

kom vi på

hårdt arbejde,

det var faktisk

næsten umuligt

at skubbe stolen

op over

selv en lille bitte

kantsten, for

ikke at tale om

grusbanen -

her var det

nødvendigt at

tage tilløb for

ikke at komme

til at sidde fast.

Efterfølgende

diskuterede vi,

hvorvidt det er

acceptabelt at

én person

skubber rundt med en kørestol

hvis brugeren vejer op imod

200 kg. Hvis ikke brugeren

selv kan hjælpe til med at køre

stolen, er det nødvendigt med

en hjælpemotor - var vores

umiddelbare konklusion!

Efter at have kørt kørestolene

på plads igen, var vi inde at

afprøve forskellige lifte, sejl,

og en seng med tilhørende vekselstryks

luftmadras, som var

godkendt til 200 kg.

Til den ene lift havde HMC

lånt et lod som vejede 207 kg,

for at man kunne prøve hvordan

det var at manøvrere med

en lift, når der hejses så mange

kg op. Igen måtte vi konstatere,

at det er meget besværligt

for eksempelvis, at skulle dreje

med en lift med så mange kg

på. Der var stor risiko for

uhensigtsmæssige arbejdsstillinger

for hjælperen i form af

vrid i ryggen.

Efter at have kørt med liften,

fik vi lov at prøve at ligge på

vekseltryk madrassen. Dette

må vi sige var en vidunderlig

oplevelse - det var som en

drøm - det korte øjeblik det

2 fysioterapeuter og 1 SSA på køretur.

varede. Madrassen havde flere

specielle funktioner, den kunne

blandt andet fordele trykket

således at forflytninger i sengen

blev nemmere.

Til sidst var vi en tur ude på

badeværelset, for at afprøve

forskellige bade- og toiletstole.

Her var der en badebænk -

selvfølgelig skaffet hjem fra

USA - hvor der uden problemer

fint kunne sidde tre nordjyske

terapeuter som bænkevarmere.

Den var godkendt til

at klare 270 kg!

Alt i alt havde vi nogle gode

oplevelser på Hjælpemiddelcentralen,

det var godt at der

var mulighed for så megen

praktisk afprøvning og der blev

talt om forskellige problemstillinger

i forhold til hjælpemidler

til giganter.

De fleste hjælpemidler er mærket

med ”max” belastning.

Den gængse max belastning

for kørestole og bækkenstole

er 120-130 kg og for badebænke

150 kg.


Hirsholmene 2002

OVERLÆGE AXEL TILMA

De ligger derude de små

øer, som vi oplevede

dem det forgangne år,

som en fredfyldt plet uendelig

fjernt fra vor hverdag inde på

fastlandet, og dog så nær når

man har W. Klitgaard til at

bringe os over havet.

Hele vinteren har vi haft det i

erindringen, faktisk ikke langt

nede i erindringen, at der var

en lille fredens oase derude i

bølgerne. Stundom fandt øjet

fyret og den lille flade ø, når

turen gik ned ad bakken mod

Frederikshavn, og så dukkede

et glimt af sommerens oplevelser

op i tankerne med sol og

mågeskrig, blå himmel og glitrende

småbølger, en let lun

vind og højt humør.

Var det mon det samme som

vikingerne oplevede, når de

drog ud på sommertogt og

kom hjem igen. Gik de mon

hele vinteren og mindedes

deres oplevelser, mens øjet

fandt ud over det samme hav,

som vi nu skuer ud over.

Gik de ogog fandt glæde i

de drivende skyer, blå himmel

og bølgernes klukken mod de

vuggende skuder og freden

derude, hvor de fandt frem.

Godt nok fandt de ind imellem

ufred, når de gjorde landgang,

men de formåede stort set at

gøre en ende på ufreden, så der

herskede fred, hvor de opholdt

sig på fremmed kyst.

Var det mon den samme drivkraft

der fik Odysseus til at

drage ud på sin odyssé.

For Columbus var det nok

noget helt andet - eller var det.

I alle tilfælde havde vi det

sådan, at vi ville opleve det

påny - det der havde lyst op i

erindringen. Vi bordede det

gode skib W. Klitgaard for at

gense vor ungdom med sol,

sommer og frihed til at indtage

hele verden. I nogle dage havde

vinden stået i øst, og blæst

masser af tør, lun luft ind over

landet. Der havde været frisk

vind til kuling - et herligt vejr

til at vise hvad den solide gamle

skude duede til, men og

anledning til betænkeligheder

med hensyn til vekslende

tærskler for begrebet: søstærk,

blandt de påmønstrede. Mens

provianten blev stuvet var der

små hvide blonder på bølgetoppene

- provianten var rigelig

- søluft giver appetit - god

appetit.

Det forgangne år var fartøjet

noget vingeskudt med en

knækket bom, men i år var hun

overalt som ny på trods af mere

end 100 år på egen køl. Eller

næsten som ny, sejlet bar præg

af brug. Hele garderoben blev

hængt op på toppene nær -

dem sparede vi, for da storsejl,

mesan og 2 forsejl med forenede

kræfter var hængt op i mast

og stag, lå skøderne slappe -

der var ingen vind!.

Vikingerne ville have ventet til

dagen efter i den situation,

eller måske stukket årene ud -

skulle vi vente ? Skulle vi give

op overfor et pludseligt indfald

fra vejrguderne, eller var det

metereologisk institut eller

måske miljøministeren. I så

fald ville det jo være absurd at

give op, så vi lod os drive frem

af 8 tons Alpha Diesel, og lod

sejlene hænge til pynt - vi måtte

jo gerne beskues derude fra

de forbipasserende færger fra

Sverige og Norge - og også de

andre fartøjerder gled afsted

ude i det blå.

Sangstemmerne måtte skrues

lidt op i styrke for at klare

Alphaens brummen eller dunken,

men sanghæftets blade

blæste ikke væk på denne tur.

Hirsholmene dukkede op og

motorlarmen forstummede.

Sangen afløstes af alle fuglestemmerne

over øerne. De fugle

der ikke lå på rederne bød os

velkommen. Vi hilste også på

dem, der passede deres dont på

reden, kiggede frem bag græs-

stråene med det ene øje. Godt

nok repræsenterer vi kirurgisk

afdeling med et karakteristisk,

næsten uendeligt tålmod, men

at se dette tålmod og denne

overbærenhed overfor os der

kommer uden forud anmeldelse

eller præsentation ind på

deres territorier, endda ganske

nær deres mere intime private

soveplads - uden at de så

meget som rynker brynene.

Det må betegnes som en tolerance,

der nok overstiger

vores, selvom vi har accepteret

både svenskere og andre indvandrere

i afdelingen.

Der er kommet nye indvandrere

på øerne, udøvende kunstnere

kan få ophold med henblik

på af udøve deres kunst i

fred og ro langt væk fra hverdagens

larm. De skal være

medlem af en af de officielle

kunstnerorganer, f.eks forfatterforeningen

for at kunne

nyde godt af dette privilegium.

Vi så dog ikke noget til disse

priviligerede, men vi følte os

priviligerede, da vi satte os til

madkurvene i det grønne med

det olieblanke hav udbredt foran

os og fugleskrig som surround-sound.

Hør mågerne skriger og fyrtårnet

knejser

se høstbrisen kruser det spejlblanke

vand

og solen den glitrer i kølvandets

stribe

mens langsomt dens lue går

ned over land.

NR. 2 · 2003

19


Der kom et brev……

L ILLIAN J ESPERSEN

På en i øvrigt grå og

kedelig vinterdag

kom der et brev,

stilet til ORNITOLO-

GISK SEKRETARIAT.

Det kan jo nok få én til at

fundere, for hvor ligger

afdelingen? Hvilke patienter

har de egentlig? Hvordan

med personalet?

Der kan ikke herske tvivl om at

afdelingen må skulle findes i

Skagen – alle ornitologers

paradis – man kan vel også tillade

sig at sige: Der hvor kragerne

vender.

Når vi skal se på patienterne,

må det helt bestemt være mennesker

med kuk i helbredet.

Diagnoserne må være noget i

retning af papegøjesyge eller

grå og grøn stær. Det kan selvfølgelig

også være Ørnen fra

Herning, der har fået en knæskade

eller børn, der skal opereres

for flyveører. Man har i

afdelingen valgt at starte dagen

med en morgensang sammen

med patienterne. Her er de

foretrukne sange Jeg ved en

lærkerede og Spurven sidder

stum bag kvist, alt efter årstiden.

20 NORDKALOTTEN

I øvrigt adskiller afdelingen

sig sikkert ikke fra alle mulige

andre afdelinger. Afdelingsledelsen

består af den fagligt

dygtige overlæge Falke Ravn,

der er en ørn på sit felt, hvilket

han godt selv ved, så derfor

spankulerer han rundt som en

påfugl og ser vigtig ud.

Ellers begrænser hans ledelsesmæssige

opgave sig til at

sige et par bevingede ord ved

festlige lejligheder, al anden

ledelse i afdelingen overlader

han til oversygeplejersken

Lærke Nightingale, da han

mener, at afdelingen kan være

noget af en hønsegård, hvilket

han er ved at få pip af.

Falke Ravn er populær hos de

fleste, blot synes afdelingens

sekretær, Pylle, at han skriver

nogle skrækkelige kragetæer.

Når oversygeplejersken storker

gennem afdelingen betegnes

hun af personalet skiftevis

som en gammel hejre og en

dum gås - alt efter lejligheden.

Det tager hun nu roligt, for hun

ved at den måge, der flyver

højest har det bedste udsyn.

Hvor ligger mon denne afdeling? Skagen måske?

Afdelingssygeplejersken Vibe

Swane har den daglige ledelse

og opdager med sit falkeblik

straks, hvis der er ugler i

mosen. Skulle der være én, der

møder med en lille fjer på, så

vil vedkommende straks blive

taget ved vingebenet, for det

er en dårlig fugl, som skider i

egen rede. En sådan situation

kan let give røre i andedammen.

Der vil altid være nogen, som

synes, at det er at skyde gråspurve

med kanoner. Ellers er

Vibe Swane en rigtig hønemor,

der holder meget af sine sygeplejersker,

selv om de kan være

både næbbede og rapkæftede.

Man går aldrig

forgæves til Vibe med

sine kyllingesorger.

I personalegruppenfinder

vi og

den populære

1. reservelæge

Clyde Robinson.

Han har

været læge på

Falklandsøerne,

og alle sygeplejerskerne

synes, at

han er dejlig.

Det ville virkelig

være en

fjer i hatten at skyde papegøjen

og snuppe ham til den næste

personalefest, der afholdes i

Svanelunden. Ellers må man

nøjes med en af de medicinstuderende,

det smager da altid

lidt af fugl!

Det er i øvrigt et dejligt personale,

men selvfølgelig kan der

være en enkelt, der vil springe

over hvor gærdet er lavest og

hvor alle henstillinger er som

at slå vand på en gås – man

kunne fristes til at sige en gærdesmutter.

Kaffepauserne er en vigtig del

af arbejdsdagen. Det er spændende

at mødes klokken 10, for

det er en fast tradition i afdelingen,

at hvis en af personalet

har fået stær i kassen og kan

afvente besøg af storken, så

skal hun give gåsebryst til formiddagskaffen

- ellers må de

nøjes med hanekamme.

I kaffepausen går snakken

livligt. Altid er der nogen som

har oplevet noget spændende.

Én har været i teateret og set

Svanesøen, én har set Mestersangerne

i Nürnberg, én har

været på danseskole for at lære

at danse Flamenco og én har

blot nydt en svalebajer (en

Krudtugle) i haven sammen

med naboen.


I frokostpausen serverer kantinen

benløse fugle eller høns i

asparges og frokosten anrettes

smukt på Mågestellet.

Den unge sygeplejeelev Pippi

Krage, der knapt er flyvefærdig,

spiser som en fugl og

nøjes med en enkelt æggemad.

Pippi er meget genert, og hun

bliver helt spættet i ansigtet da

den norske fysioterapeut Gejr

spørger om hun vil med ham

på Kakadu Bar i weekenden.

Hun siger dog nej, da hun er

bange for at komme til at føle

sig som en spurv i tranedans,

hun har nemlig prøvet det før

og da blev han fuld som en allike

og var hæs som en ravn i flere

dage.

Ak ja - af skade bliver man

klog! Det ville ellers have

været hyggeligt med sådan et

par turtelduer i afdelingen,

men Pippi ved, at hvis man får

ry for at være en finke, bliver

man hurtigt ugleset selv om det

i virkeligheden er en fjer, der er

blevet til 5 høns.

Over frokosten går snakken

igen livligt, man diskuterer

film, og her synes nogle godt

om Pelikannotatet, mens andre

bedre kan lide Ørneborgen.

Alle kan dog enes om at Gøg

og Gokke er det allerbedste.

Efter endt arbejde forlader personalet

afdelingen. Når de

kommer hjem, er de nødt til at

gå i seng med hønsene for at de

næste morgen kan stå op før

hanen galer. Det er nemlig vigtigt

at være frisk som en

havørn, når man arbejder på

Ornitologisk afdeling.

Der

kom et

brev…

Søren

Ditlevsen

Mit navn er Søren

Ditlevsen. Jeg

er 55 år og

medicinsk kandidat fra

Odense Universitet i

1980.

Oprindelig blev jeg uddannet

ingeniør. Jeg er speciallæge i

organkirurgi. Min kirurgiske

uddannelse har jeg fået ved

ansættelser på sygehuse i Vejle

og Fyns Amt, bortset fra kursusstilling

i København.

Fra 1994 til 1997 var jeg overlæge

på organkirurgisk afdeling

i Middelfart og fra 1997

og frem til aktuelle stilling var

jeg administrerende overlæge

på kirurgisk afdeling i Dronninglund.

Udover mit speciale, har jeg

beskæftiget mig en del med

sår- og smertebehandling.

Det er mit håb, at jeg kan medvirke

positivt til at opbygge en

elektiv kirurgisk afdeling i Frederikshavn.

S ØREN D ITLEVSEN

Motionsklubben

B ESTYRELSEN

Så er der igen kommet

noget nyt i vores

efterhånden veludstyrede

motionsklub.

Det er denne gang ikke den

store investering, idet vi har

været heldige at erhverve en

velfungerende, brugt romaskine,

til meget fornuftig pris.

Hvis det viser sig at romaskinen

bliver en succes blandt

vore medlemmer, er det bestyrelsens

mening, på sigt, at

investere i en ny romaskine.

Det er derfor vigtigt for os at

vide, om du bruger romaskinen

og hvad du synes om det.

Lav et lille notat i vores bog, så

vi kan få en fornemmelse af

om det er en ny romaskine, der

Bjarne Jensen afprøver den nye romaskine.

skal være vores næste investering.

Til de af vore kollegaer, der

endnu ikke kender motionsklubben,

er det her en lejlighed

til at præsentere muligheden

for at blive aktiv medlem.

Hvis du trænger til at røre

musklerne lidt oven på julens

udskejelser, så skriv dig på til

introduktion ved en af vore

veloplagte instruktører.

Der hænger sedler med mulige

tider ved indgangen til motionsklubben.

For et depositum

på 200 kr. kan du herefter

erhverve en nøgle og for kun

20 kr. pr. måned kan du derefter

bruge klubben ligeså meget

som du har lyst og tid til.

NR. 2 · 2003

21


40 år med diæt

C LAUS B EKKER

Diætist Ingrid Trier

fejrede 40 års

jubilæum den 1.

februar og fratrådte samtidig

sin stilling for at gå på

pension.

I anledning af jubilæet har

Nordkalotten bedt Ingrid

Trier om at fortælle lidt

om de mange år på

Hjørring Sygehus:

For fyrre år siden var der ikke

noget, der hed kliniske diætister.

Jeg startede som økonomaelev

i 1963 og fik stilling

som økonoma-assistent i 1965.

Daværende sygehusdirektør

Egil Hansen var på mange

måder en foregangsmand og

altid fuld af gode idéer. Han

kunne godt se behovet for en

diætassistent ved sygehuset og

tilbød at arrangere studieophold

rundt om i landet, så jeg

på den måde fik den nødvendige

kompetence.

De følgende år var jeg først i

Viborg og senere på Kommu-

Man skal spise hyppige, magre, kulhydratrige

måltider ifølge Ingrid Trier

22 NORDKALOTTEN

nehospitalet i København hos

Erling Olesen på Ernæringsfysiologisk

Laboratorium. Senere

var jeg i Göteborg og

Stockholm for at se, hvordan

man gjorde her, og i 1968

begyndte jeg så som diætist her

på sygehuset. – vistnok som

diætist nr. 3 her i landet.

Skånekosten er gledet ud, fordi

40

Betegnelsen diætist blev først

officiel for ca. 30 år siden, og

uddannelsen blev først lagt i

faste rammer omkring 1976.

I dag består uddannelsen i en

grunduddannelse som økonoma

eller ernærings- og husholdnings-økonom

efterfulgt af

1 år på Diætistskolen i Århus.

På landsplan er der knap 400

diætister, og der er 22 i Nordjylland.

I starten havde jeg det lidt

svært, fordi ingen rigtig vidste,

hvad en diætist var – indimellem

virkede nogle afdelingssygeplejersker

nærmest lidt fornærmede

over min indblanden,

som om jeg mente, at de ikke

gjorde tingene godt nok.

I øvrigt blev jeg

bakket godt op

af de medicinske

overlæger –

specielt overlæge

Budolfsen.

For omkring 25

år siden kom

Inge Tørring til,

og i dag er vi 3

diætister. Der er

planlagt samarbejde

med de to

diætister i Frederikshavn,

og det

er meningen, at

min stilling skal

besættes med en

ledende diætist.

Funktionen skal

formentlig hedde:Diætistenheden,

Sygehus

Vendsyssel.

Kostformerne har ændret sig

meget på de 40 år. Fx. fik hjertepatienter

den gang skånekost

og blev lagt i seng et par uger

og mavepatienter fik ulcuskur

og æggemælk.

den savner en ordentlig

begrundelse. Ulcuskuren er

helt passé.

Diabetesdiæten er også ændret

en del gennem årene. Tidligere

var meget forbudt for diabetikere,

men i dag må man jo

næsten spise frit og pointen er,

at det ikke så meget drejer sig

om, hvad man spiser, men mere

om mængderne man spiser.

Inden for kirurgien har synet på

ernæring også ændret sig

meget med årene. Tidligere

skulle man faste inden operationen

og skåne tarmsystemet

bagefter – idag ernærer man

patienterne næsten helt op til

operationen og genoptager

ernæringen så hurtigt som

muligt og ofte via sonde.

Sondeernæring er vundet

meget frem og er da også blevet

lettere i og med at sonderne i

dag er tyndere og blødere end

tidligere.

Produkterne er også blevet bedre.

I 70´erne forsøgte vi os med

blendet fuldkost, men det var

svært at få igennem sonderne.

Beauvais lancerede så sondemad

på dåse, men det var for

tyktflydende og måtte fortyndes

så meget, at kalorieindtagelsen

blev for lille. Senere

kom produkterne fra Novo og

Nutricia, som vi stadig bruger.

I øvrigt mener jeg at det teknologiske

gennembrud kom

som en følge af amerikanernes

månerejser. Astronauterne

skulle have såkaldt astronautkost,

som var flydende kost

med aminosyrer m.m, og det

gav en vældig udvikling indenfor

området.

De mest benyttede diætformer i

dag er: diabeteskost – cholesterolmodificeret

kost og kost til

småtspisende.

Ønskekosten er væk, i stedet

kan man bruge superkost fra

fryseren.

For resten var der i min ungdom

noget der hed Førstepleje.

Det gik ud på, at mere bemidlede

patienter fra specielt det

bedre borgerskab mod ekstrabetaling

kunne få ekstraforplejning,

fx har jeg som elev været

med til at anrette og servere

brisler med asparges på bakke

med sølvkande og det hele. Jo,

det var tider.

Indenfor de sidste 6-7 år har vi

fået et ernæringsudvalg op at

stå, og det er et gammelt ønske,

der er gået i opfyldelse. Vi har

fået en god organisation med

ernæringsteams på afsnittene,

og alt i alt er ernæringen mere

integreret i afdelingernes drift

end tidligere.

Vi har også fået vores eget

kostregistreringsprogram, som

Erik Soeters har udarbejdet

som regneark. Elektronikken

har også gjort det meget lettere

at udarbejde skriftlige vejledninger

til patienterne. Det er

dog ikke alt, der er blevet lettere.

Sådan noget som vejning af

patienterne er gået noget af

mode. Tidligere blev alle

vasket, vejet og målt ved indlæggelsen,

men i dag kniber det

med vejningen. Vi vil gerne

have vejningen genindført til

brug ved kostregistreringen.

Diætisternes opgaver i fremtiden

bliver blandt andet en

målrettet indsats mod bestemte

grupper af patienter.


Overvægtige er der flere og flere

af, og mange har også type 2

diabetes.

Overvægtige gravide er også en

stor gruppe – i øvrigt har de

overvægtige kvinder tit fertilitetsproblemer

oveni.

40 år med diæt

ernæring er også et vigtigt led i

Fejlernærede børn (trivselsbørn)

ser vi en del af og

behandlingen af patienter med

kronisk obstruktiv lungelidelse

og apoplexi.

Colon irritabile-patienter er der

mange af, og det har noget at

gøre med måden vi lever på.

Mange af disse patienter mener

kun at kunne tåle visse ting,

mener nærmest at maden kan

være farlig, og det giver gro-

Projektvejledningen "Forbedring

af arbejdsmiljøet – en vejledning

i at gennemføre projekter"

og databasen "Arbejdsmiljø

og personhåndtering" henvender

sig til medarbejdere og

sikkerhedsorganisationer, der

har behov for viden og støtte til

at forbedre det daglige arbejdsmiljø

og forebygge skader

omkring personhåndtering,

forflytning og løft.

"Materialet hjælper til at beskrive

og dokumentere meget af

det gode arbejde, der foregår

ude på arbejdspladserne, og til

at formidle en forståelse for, at

"vane-aktiviteter", som måske

ikke har nogen effekt på

arbejdsmiljøet, bliver erstattet

af andre aktiviteter, der har

effekt - både på arbejdstilfreds-

bund for en hel industri af

vægtkonsulenter o.l. der tilråder

mere eller mindre ensidige

diæter.

Det er som om, at folk i dag

ofte har glemt, at mad er

næring og ikke bare fornøjelse.

Færre og færre kan og vil lave

mad, men køber det færdigt. Vi

skal lidt tilbage til de gammeldags

dyder – også på dette

punkt.

Jeg tror også, at de mange

yngre patienter med spiseforstyrrelser

er udtryk for, at vi har

et andet forhold til maden end

tidligere.

Hvordan bærer man sig ad med

at tabe sig?

Jeg plejer at bruge et billede

med en kakkelovn – hvis der

skal være jævnt varmt hele

Hjælp til forbedring af arbejdsmiljøet

på social- og sundhedsområdet

KONSULENT MARIANNE STORM

Branchearbejdsmiljørådet

Social

& Sundhed står

bag et nyt materiale på

internettet, der skal inspirere

flere til at gå i gang

med projekter.

hed, sygefravær og arbejdsskader."

Marianne Storm, projektleder,

Arbejdsmiljøsekretariatet.

Vejledningen beskriver trin for

trin de områder og overvejelser,

man skal igennem for at

gennemføre et projekt. Den

indeholder direkte anvisninger

på, hvordan man afgrænser og

definerer sit problem, sammensætter

en projektgruppe,

vælger en metode, der passer

til projektets intentioner og

mål, og hvordan man dokumenterer

og måler effekten af

de forskellige initiativer.

"Projektvejledningen er overskuelig

og giver en kronologisk

gennemgang af proceduren. Vi

kunne godt have brugt sådan

en vejledning, da vi selv lavede

projekt."

Marianne Nielsen, ergoterapeut, BST

Vendsyssel

Databasen indeholder information

om aktiviteter, der har

været iværksat inden for de

enkelte problemfelter, supple-

dagen skal der fyres tit, men

med lidt ad gangen. Man skal

spise hyppige, magre, kulhydratrige

måltider.

Mange har jo desværre et håb

om at der findes en pille man

kan sluge og herefter spise stort

set alt, men man kommer altså

ikke udenom den afmålte diæt.

I øvrigt bliver mange positivt

overraskede, når de kommer til

diætist. De tror, at nu skal alt

være forbudt, men det er jo

ikke tilfældet. Det drejer sig om

omtanke og passende valg –

ikke om at sulte.

Hvad jeg skal lave, når jeg bliver

pensionist? Spille golf, rejse,

rode i haven, fordybe mig i

emner, jeg ellers ikke har haft

ret med bl.a. oplysninger om

kontaktpersoner. De beskrevne

projekter viser et engagement

og en lyst til at gøre noget, men

afspejler også, at det kan være

svært, når dagligdagen samtidig

skal passes, og medarbejderne

ikke er klædt på til at

gennemføre projekter i praksis.

"Offentligt ansatte - bl.a. terapeuter

- kan få til opgave at

lave et projekt fx. inden for

arbejdsmiljøet hos hjemmehjælpsgrupper.

Her er en

skræddersyet projektvejledning

en stor hjælp. Der er jo ingen

grund til at bruge en masse

kostbar tid på at opfinde den

dybe tallerken, hver gang der

skal ske udvikling indenfor et

område. Vejledningen er skrevet

i et letforståeligt sprog med

gode forklaringer på specielle

projekt-ord. Det er helt sikkert

noget, vi kan bruge på mit

område."

Marie Raes, aktivitetsleder, Område

Alderslyst, Silkeborg Kommune

Vejledning og database er til-

tid til, såsom engelsk, religion

og historie. Jeg vil også gerne

bruge tid på at lave mad, men

dog ikke på det professionelle

plan.

Til allersidst vil jeg gerne sige

alle tak for godt samarbejde

gennem årene. Alle årene har

været gode, og der har ikke

været mange dage, hvor jeg

ikke har haft lyst til at gå på

arbejde. Jeg har altid fået god

opbakning fra alle sider, både

når det har handlet om nye tiltag,

som der har været mange

af, nye skemaer, procedurer i

den enkelte afdeling, der skulle

ændres, eller fremstilling af

pjecer til patienterne.

gængelig på www.bar-sosu.dk

Databasen opsamler løbende

nye projekterfaringer. Hvis du

har arbejdet med et projekt,

som du mener, at andre kan

have glæde af, kan du sende det

til nedenstående adresse - helst

elektronisk. Jo flere der bidrager

med projekter, jo større bliver

mulighederne for vidensog

erfaringsudveksling. Alle

projekter påbegyndt efter den

1. januar 1999 er relevante:

Branchearbejdsmiljørådet

Social & Sundhed,

H. C. Andersens Boulevard 25,

st.

1553 Købehavn V.

Att.: Marianne Storm, e-mail:

mst@3bar.kk.dk

For yderligere

oplysninger:

Konsulent Marianne Storm

Arbejdsmiljøsekretariatet

mst@3bar.kk.dk

tlf. 33 67 38 13

NR. 2 · 2003

23


Inspirerende dag for

personalet på afdeling 108 A

S YGEPLEJERSKE D ORTE N IELSEN OG SYGEPLEJERSKE U LLA B IRKELYNG, AFDELING 108A

En arbejdsdag i år 2002

fra kl. 08.00 – 16.00

havde hele 108 A’s

personale sat hinanden i stævne

i foredragssalen på Hjørring

Sygehus sammen med NLPpsykoterapeut

Lisbeth Ødum.

Siden er vi blevet til Sygehus

Vendsyssel- Hjørring, så vi må

hellere fortælle vores kollegaer

i Frederikshavn og Skagen, at

afdeling 108 A er en ortopædkirurgisk

afdeling der arbejder

med akut kirurgi og diverse

knælidelser – i hvert fald indtil

videre.

Årsagen til, at vi fik interesse

for en temadag i vores afdeling

skyldtes, at psykoterapeut Lisbeth

Ødum havde brug for fire

sygeplejersker til dataindsamling

til hendes nye bog "Stresshåndtering

i sundhedsvæsenet"

(udkommer i sommeren 2003).

Nogle af os blev valgt og hermed

opstod interessen for

diverse personlighedsmønstre,

som vi mennesker er i besiddel-

24 NORDKALOTTEN

se af og hvordan de bruges

både positivt og negativt i f.eks.

vores daglige arbejde.

Hvad lærte vi så?

Selve formålet med dagen var

derfor at arbejde med forskellige

personlighedsmønstre og

hvordan det spiller ind tværfagligt

i arbejdet på en afdeling.

Dette formåede Lisbeth Ødum

at levere på en spændende og

humoristisk måde.

Vi lærte bl.a., at man kan

benytte de forskellige personlighedsmønstre

hos mennesket,

måske mere end man bevidst

gør i dag , f.eks. på en afdeling;

Det gælder om at gøre brug af

det bedste hos den enkelte,

f.eks.:

"Det jeg er god til bruger jeg og

det jeg er mindre god til

lader jeg de andre om".

Dette kræver dog, at hver kollega

gør sig klart, hvem man er

og hvilket personlighedsmønster

man har. Det kræver

en selvindsigt og en åbenhed

m.h.t. ressourcer, idet man skal

turde melde ud omkring egne

fejl og mangler og hvad man er

rigtig god til overfor ens kollegaer.

Dette kan man gøre vha. NLP’s

metaprogrammer som meget

kort fortalt er Jeg’ets landkort

over verden. Metaprogrammer

ændre sig over tid og fra sammenhæng

til sammenhæng.

Den måde vi bruger dem på

afhænger bl.a. af vores følelsesmæssige

tilstand, hvilke ressourcer

vi har adgang til, vores

stressniveau og hvilke andre

filtre der er i gang på det aktuelle

tidspunkt.

Man kan bruge ovenstående

viden/NLP i en afdeling bl.a.

med følgende eksempel:

Hvis der i en afdeling findes en

til to personer som altid får

nogle gode idéer, nogle er gode

Bagerst fra venstre: Underviser Lisbeth Ødum, Tonne Christensen, Charlotte Djernis, Birgit Boe, Anne Marie Jørgensen,

Maj-britt Frederiksen, Erna Christensen, Jytte Kirkedal, Kristine Flyvholm, Joan Jensen, Bodil Nielsen, Dorte Nielsen og

Ulla Birkelyng.

Forrest fra venstre: Helle Brasholt, Åse Andersen, Hanne Gundersen, Else-Marie Mogensen, Birgitte Sørensen, Karin

Schneider, Brit Christensen, Lene Gottlieb

Liggende: Ulla Rømer og Mie Thomsen

til at tænke logiske tanker og

andre besidder overblikket,

mens praktikeren er god til at

udføre tingene er det godt for

en afdeling. Afdelingens ledelse

kan gøre stor brug af den

abstrakttænkende person, som

kan bidrage med nye vinkler og

en ny måde at udføre tingene

på. Hvis man drager nytte af de

forskellige ressourcer hos personalet

kan dette skabe tryghed

og større arbejdsglæde i en

afdeling.

Hvis man gør sig bevidst om,

hvad man ikke er så god til i sit

arbejde kan man ligeledes vælge

at udvikle den mindre gode

side hos sig selv. Man kan

prøve at finde den ubalance og

arbejde videre derfra v.h.a. kollegaers

hjælp og viden.

Nogle mennesker har ikke mod

til selvindsigt og åbenhed overfor

svære ting og her kan en

god kollega måske hjælpe den

anden på vej. Dette kan dog

kun gøres ved den rigtig form

for kommunikation og hvis

personerne er lidt nysgerrige og

åbne.

Lisbeth Ødum

• Ejer af NLP Nord, Løkken,

hvor hun fungerer som gennemgående

træner.

• Har en baggrund indenfor

sundhedssektoren. Hun er

Exam. art. i psykologi fra

Aalborg Universitet.

• Har beskæftiget sig intenst

med NLP siden 1990.

• Er uddannet som NLP træner

og NLP psykoterapeut. Desuden

er hun uddannet indenfor

systemisk supervision og

coaching.


• Er forfatter til bøgerne;

"NLP i sundhedssektoren"

og "Kommunikation, Samarbejde

og Læring i Undervisning".

Begge – udgivet på

Aschehougs Forlag.

NLP

En model, som står for Neuro

Lingvistisk Programmering,

udarbejdet af sprogprofesser

Grindler samt psykoterapeut og

datalog Richard Bandler.

Modellen bygger på den tankegang

(meget kort fortalt) at;

vi kan udnytte vores evner endnu

bedre ved at overføre succesfulde

menneskers kompetence

til os selv. For at gøre dette

Ole Zacho

Sygehus Vendsyssel skal

ikke ændre sig ved en

revolution - dertil er

det ganske enkelt for godt og

velfungerende. Derimod vil

Sygehusledelsen sammen med

ledere og medarbejdere roligt

arbejde for et stærkt sygehus

med en velsammentømret

organisation.

Der er afdelinger, hvor det indtil

nu knapt har kunnet mærkes,

og der er andre, der får

vendt op og ned på det hele i

muligt må vi kende de sindsprocesser,

der ligger bag.

Hvad kan vi så bruge

temadagen til i vores

afdeling?

Vi kan lære at synliggøre vores

gode og mindre gode sider

mere i vores daglige arbejde

med kollegaerne, så det kommer

os selv, kollegaerne og

ikke mindst patienterne til

gode. Vi kan drage nytte af hinandens

forskelligheder til at

bedre sygeplejen, os selv som

menneske og det tværfaglige

samarbejde i vores dagligdag

på 108 A.

Sluttelig vil vi gerne sige tak til

ledelsen på Ortopædkirurgisk

Mit navn er Ole

Zacho – og jeg

er en af de

efterhånden mange genbrugslæger

her i Nordjyllands

Amt.

Jeg begyndte min overlægekarriere

i Nibe, hvor jeg blev ansat

1. juli 1981.

forbindelse med de ændringer,

der blev vedtaget i Amtsrådet i

efteråret 2002.

Administrationschef Karl Henrik

Laursen beskriver andetsteds

i bladet den forvandling

Administrationen i såvel Frederikshavn

og Hjørring gennemgår

i disse måneder. Også

andre afdelinger afventer deres

endelige udseende og sammensætning

– i særdeleshed

kirurgisk afdeling i både øst og

vest.

I forgrunden ses NLP underviser Lisbeth Ødum

Evolution frem for revolution

I NGEBORG T HUSGAARD, SYGEHUSDIREKTØR

afdeling fordi det var muligt at

lave en dag, hvor hele personalet

fik fri til fordybelse og en

tak til dem der tog en tørn på

Siden har mine arbejdspladser

skiftet noget. Således har jeg

også arbejdet i Brønderslev og

Dronninglund.

Men fra 1. januar 2003 blev jeg

ansat på Parenkymkirurgisk

Afdeling her i Frederikshavn,

hvor jeg håber at blive nogle år.

Jeg regner med et fornøjeligt

Vi ved jo godt, at ændringsprocessen

gør noget ved os. Det

skaber utryghed og nervøsitet.

Det skaber rygter og megen

snak, der til tider er ganske

uden hold i virkeligheden.

Vi ved også, at ændringer tager

tid, men vi har på enkelte

områder næsten ikke tid til at

vente – alle er utålmodige – og

synes indimellem det går for

langsomt.

En underlig modsætningsfyldt

afdelingen, så alle på afdeling

108 A havde mulighed for at

deltage.

og udbytterigt samarbejde.

tilstand, som vi nok må acceptere

indtil tilstanden "forsvinder"

og afløses af aktivitet og

effektivitet, der igen hviler på

et kendt fundament.

Jeg håber, det må lykkedes for

os, at have både gåpåmod og

dertil tålmodighed og forståelse

for hinanden og hinandens

bekymringer for en måske

anderledes fremtidig arbejdsplads

i Sygehus Vendsyssel.

NR. 2 · 2003

O LE Z ACHO

25


Supervision

D ORTHE B UCHWALD, PALLIATIONSSYGEPLEJERSKE

Det sidste år har 7

sygeplejersker

deltaget i et

supervisionsforløb med

psykolog Lone Sjølander.

Kurset blev udbudt via

medicinsk og organkirurgisk

oversygeplejerske

samt områdeledere i Løkken-Vrå,

Hjørring og

Hirtshals Kommune.

I kurset har deltaget:

Janne Munch Pedersen,

Hirtshals Kommune

Anne Kirsten Kristiansen,

Hirtshals Kommune

Inge Lise Christiansen,

Hjørring Kommune

Trine Hollensen

Løkken-Vrå Kommune

Anette Andersen

Ortopædkirurgisk afdeling

Bente Jensen

Medicinsk afdeling og

Dorte Buchwald,

Sygehusledelsen

Supervision er et helt naturligt

tilbud, hvis man arbejder som

plejepersonale i psykiatrien.

Men er man ansat på et somatisk

sygehus eller i hjemmeplejen

har det ikke været et tilgængeligt

tilbud.

Efter at have afholdt en række

palliationskurser for plejepersonalet,

hvor et af emnerne

netop er, hvordan passer vi på

os selv som professionelle,

blev jeg meget optaget af,

hvordan vi kunne optimere

muligheden for at støtte personalet

og hinanden i de svære

situationer. De svære situationer

er forskellige for de enkelte

afdelinger og for hver enkelt

ansat, men ingen kan være i

tvivl om, at det kan være belastende

at møde en voldsomt

traumatiseret patient, en ung,

26 NORDKALOTTEN

døende mor eller en angst,

hjertesyg patient.

Der er skrevet talrige artikler

og bøger om udbrændthed og

hvordan en måde at forebygge

dette på kan være ved at få

bearbejdet egen angst, vrede

eller utilstrækkelighedsfølelse.

Samtidig kan det at få hjælp til

at bearbejde de svære oplevelser

højne kvaliteten af omsorgen

for patienten og dennes

pårørende. Man bliver i stand

til at yde en anden form for

omsorg.

Med dette i baghovedet udbød

kontaktudvalget et supervisionsforløb

over l år, hvor formålet

var at give deltagerne

redskaber til selv at opstarte

supervision.

Forløbet har bestået af 3 hele

teoridage samt 8 gange med

supervision af deltagerne.

Lone Sjølander har benyttet sig

af forskellige metoder som

reflekterende team og rollespil

og på den måde vist deltagerne,

hvordan forskellige metoder

kan anvendes i forskellige

situationer.

Deltagerne har evalueret, at

man har haft et spændende forløb

og lært meget. Supervisionsseancerne

har været gode

og lærerige. Vi har fået nogle

relevante, teoretiske indlæg. Vi

har lyttet, diskuteret, grinet og

været alvorlige. Gruppens

medlemmer vil nu starte op

med egne grupper og selv

fortsætte i den opstartede

gruppe med at få supervision

på den nye rolle som supervisor.

Jeg håber, at fremtiden vil bringe

mulighed for at arbejde

videre med supervision som et

tilbud til personalet på Sygehus

Vendsyssel og i de

omkringliggende kommuner.

Sonja Bjørn Severinsen’s

25 års

jubilæum

5. december 2002

Mel.: Søren Banjomus

Skillema �– dinke – dinke – du, skillama – dinke du

Sonja hun har 25 år her været nu

Skillema – dinke – dinke – du, skillama – dinke du

kom og fest og syng med mig, det syn’s hun at i sku.

Lidt mad og drikke byder hun, og lysene er tændt.

Skillema – dinke – dinke – du, skillama – dinke du

se så smuk hun ta’r sig ud.

Vi kender hende alle her, som den der ej si’r ja

til fedt og kager – kokosmel hun ej i munden ta’

En jakke blå hun altid ta’r, for ellers fryser hun

når hun sidder ned – for der skal skrives lidt en stund

Et godt humør, hun disker op, med humer nok så sort

men når hun skal ryge må hun liste hurtigt bort

så det med nattevagt er nu for hende – saga blot

for Sonja nu ej ryge må.

Skillema – og så videre


En god kollega Sonja er, har viden nok så stor

det på hendes hjernekapacitet nu nok beror

En stuegang hun ta’r, selv om hun længe har haft fri

den køres på rutinen og den god nok så skal bli’

Patienterne de elsker hende, selv når hun er hård

besøgende lidt omsorg får – og en kaffetår

Vi håber Sonja hun på BETO stadig har sin gang

og husker denne lille sang

Skillema – dinke – dinke – du, skillama – dinke du

Sonja hun har 25 år her været nu

Skillema – dinke – dinke – du, skillama – dinke du

kom og fest og syng med mig, det syn’s hun at i sku.

Lidt mad og drikke byder hun, og lysene er tændt.

Skillema – dinke – dinke – du, skillama – dinke du

se så smuk hun ta’r sig ud.


Personalet B2,

Sygehus Vendsyssel, Hjørring


Bodil Chylenski Inga Jensen Grethe Væversted Helle Brasholt Sørensen

25 års jubilæum

Røntgenafdelingen og Høreklinikken

sendte begge Bodil Chylenski

en hilsen i anledningen af jubilæet,

men kun den ene var desværre at

læse i sidste udgave af personalebladet.

Høreklinikkens hilsen bringes

derfor - med forsinkelse – her.

3. januar 2003 fejrede Bodil Chylenski

25. års jubilæum som lægesekretær

Hjørring Sygehus.

Bodil har taget uddannelsen som

lægesekretær her i huset og har

siden 1985 arbejdet på Høreklinikken

om formiddagen.

Bodil er en gæv vendelbo der på en

stille og rolig måde og ikke uden

lune er god til at få arbejdet fra

hånden. Patienterne får en god start

på undersøgelsesdagen når Bodil

tager imod i forkonteret. Bodil er

god til at lytte og intet problem er

for lille til at blive vendt sammen

med Bodil.

Med sin fysiske placering i Høreklinikken

danner Bodil en fremragende

frontfigur og til behagelig

morskab for os kolleger ser vi gang

på gang, hvordan tilspidsede situationer

håndteres med en forbavsende

ro.

Som kollega er Bodil en utrolig

sød og altid imødekommende pige,

som altid står parat til at stille op,

når arbejdet presser på. Bodil er

arbejdsom og en ørn til at få pukler

af vejen. Med sit rolige, lyse og

smilende sind indbyder hun til fortrolighed

og er en god støtte i dagligdagen.

Bodils faste base er familien hjemme

på Tornsangervej, hvor familielivet

sættes højt og der lades op

sammen med mand og børn.

Her fra Høreklinikken skal der

lyde et stort til lykke med jubilæet

og siger tak for godt og loyalt samarbejde,

som vi håber må fortsætte

mange år fremover.

Personalet på Høreklinikken.

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

25 års jubilæum

Torsdag den 20. februar fejrede

husassistent Inga Jensen, sengeredningen

Sygehus Vendsyssel,

Hjørring 25 års jubilæum.

Inga startede på patruljen, hvor

hun var indtil 1985 - hvorefter

hun kom i sengeredningen, og

stadig har sin virke.

Inga er meget kreativ, hun laver

dukker og er meget dygtig til at

tegne, som vi har set mange

eksempler på.

Vi er meget glade for at arbejde

sammen med Inga, der altid

har et godt humør, og vi håber

vi får mange gode år sammen

endnu.

Et stort tillykke fra Randi,

Grethe og Jette

Sengeredningen

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

25 års jubilæum

Souschef Grethe Væversted

25 års jubilæum 1. marts 2003

På B7 i Brønderslev Grethe går

og har en hel del funktioner

som souschef – ja, Grethe en masse

formår

og kan ej li’ nog’n har infektioner.

Straks er hun der med et skiftesæt

og bugt med det nok skal få

og finder hun e’en, som ligner et

vaskebræt

kasketten, med ernæring tar’ på.

Som praktikkoordinator – stort

arbejde gør

sender brev ud til alle elever

og Grethe er lidt af en festarrangør

i aktivitetsudvalget – der de oplever.

Fritiden bruges på mand og hund

og strikkepindene ofte gløder

ja vi syns Grethe er meget sund

men en "smøg" må ha’ så det gløder.

Og campingferie – det sagen jo er

til Luxemburg – ofte de drager

på charterrejse – ja det også sker

så bjergene der de bestiger.

Ja Grethe hun er en meget

omsorgsfuld pige

de gamle i familien hun passer,

alternativ uddannelse tog – kan nu

gi’

behandling, hvis kroppen den knager.

En god kollega i Grethe vi ha’

patienterne for dig er glade

et stort tillykke – til slut her skal

ha’

fra B7 i Nørregade.

Personalet, B7

Sygehus Vendsyssel, Brønderslev

25 års jubilæum

Den 4. marts 2003 fejrer sygeplejerske

og souschef Helle Brasholt

Sørensen sit 25 års jubilæum på

Hjørring sygehus.

Helle er en meget sød og omsorgsfuld

kollega. Hun er altid god til at

lytte, hvis en i afdelingen har det

skidt. Derudover er hun altid flink til

at tage ekstra vagter eller bytte en

vagt ved behov.

Hun er ligeledes meget forfængelig

og får konstant lavet ny frisure eller

få ny farve i håret.

Hun hader rod og er meget patentlig.

Hun rydder konstant op på afdelingen

og især i hendes nattevagter til

"stor gene" for hendes kollager. Ofte

glemmer hun bagefter hvor hun har

lagt tingene. De ting vi andre mener

burde kasseres - som ikke har været

brugt i årevis - skal altid bevares iflg.

Helle. Hvorfor har vi egentlig aldrig

fundet ud af!

Helle hører og ser alt, hvad der foregår

omkring hende. Er en kollager

ved at udfører en handling kommer

hun ofte med velmenende råd om,

hvordan tingene også kan gøres.

Fritiden bruges ihærdigt på familien,

rulleskøjteløb, havearbejde, diverse

foredrag samt rejser. Helle rejser

gerne med ægtefællen Niels Peter og

det er især dejligt, når svigermor er

med og betaler turen. Dermed er der

til en ekstra tur sydpå.

Helle prøver at leve sundt. Hun er en

flittig kunde til kantinens salatbuffet.

Hun snakker ofte om, at cykle og får

som regel også startet på projektet,

men pludselig er hun igen i bil. Da

Niels Peter var udstationeret i Bosnien

skulle hun ligeledes cykle fra

højene til sygehuset dagligt. Mange

af os mener dog ikke at cyklen blev

luftet overhovedet.

Slutteligt vil vi gerne ønske dig et

stort tillykke med dagen fra dine kolleger

på afdeling 108 A/B.

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

NR. 2 · 2003

27


Annette Winther Ellen Olsen Karen Trangeled Mortensen

25 års jubilæum

Til Annette i anledning af dit

25 års jubilæum!

På vores afdeling en pige går,

ja her har du gået i over 20 år.

I tidernes morgen (1978) du

started’ på OP gangen, men så

i 1981 tog du dig sammen til at

springe på den anden side af

bøjlen – I ved – den side med

anæstesisøjlen. Dette fag synes

du er så spændende, at du lige

siden er blevet hængende til

glæde for os – patienter – og

kursister. (Det er dem, der er

ved at uddanne sig til anæstetister.)

Dit hjerte brænder for uddannelse

- læring - og pædagogik,

et arbejdsfelt du går meget op i

og også en fin eksamen fik.

Desuden kender vi dig som en

festlig pige, der gerne ta’r del i

den sociale side.

Og skønt ”flæskeholdet” aktivt

er ved at blegne, vedligeholdes

flæskespisningen som vi plejer.

Se det er god konditionshumor!

Kære Annette tak for samspillet

i de forgangne år,

et varmt Tillykke med dit Jubilæum

du får –

Fra alle dine kolleger

Anæstesiafdelingen

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

28 NORDKALOTTEN

40 års jubilæum

Stella Møller har været ansat

på Skagen Sygehus siden 1.

april 1963. De første år på

Medicinsk afdeling. Siden 1.

december 1968 har Stella

været ansat på Radiologisk

afdeling.

Udover en lang og pligtopfyldende

tjeneste i sundhedsvæsenet

har Stella også udført et

stort arbejde for bevarelse af

Skagen Sygehus. For Stella er

det meget vigtigt, at Skagen

Sygehus bevares til glæde for

den enkelte borger i Skagen.

Stella er altid glad, når hun

møder på arbejde. Hun er

meget hjælpsom, samvittighedsfuld

og sætter altid patienten

i centrum. Hun er en god

og imødekommende kollega

og er altid parat til at tage en

ekstra vagt.

Endelig og ikke mindst skal

også nævnes, at Stella har

været tillidsrepræsentant siden

1. januar 1979. Et arbejde Stella

har udført godt og til stor

glæde for kollegerne på Skagen

Sygehus.

Et stort tillykke til Stella fra

Radiologisk afdeling.

Oversygeplejerske Elisabeth

Madsen, Radiologisk afdeling

Sygehus Vendsyssel, Skagen

40 års jubilæum

Sygehjælper Ellen Olsen har

siden den 1. marts 1963 været

ansat på Frederikshavn Sygehus.

Ellen er ansat som fast aftenvagt

i afsnit M4, og vi har i

afsnit M4 (tidligere afsnit M2)

nydt godt af Ellens store faglighed

siden 1966.

Ellen er en meget omsorgsfuld

og kompetent sygehjælper, og

hun har gennem alle årerne

fulgt med i såvel den sygeplejefaglige

som den teknologiske

udvikling med gå-på-mod.

Hun møder altid med en positiv

indstilling til arbejdet og har

en dejlig stille og rolig måde at

udføre arbejdet på selv i meget

travle perioder, idet hun formår

at være på forkant med

arbejdsopgaverne.

Ellen har altid været en meget

stabil og fleksibel medarbejder.

Hun er en meget afholdt kollega,

der altid har overskud til at

hjælpe sine egne kolleger, hvis

de har brug for at bytte vagt

eller andet - også i tolvte time.

Den 3. marts fejres Ellens jubilæum

ved en reception.

Et stort tillykke til Ellen fra

afsnit M4.

Dorte Nielsen,

afdelingssygeplejerske M4

Sygehus Vendsyssel,

Frederikshavn

40 års jubilæum

Karen Trangeled Mortensen har været

ansat i afsnit K2 siden 1. maj 1963.

Karen er en dejlig kollega, som altid

er glad, når hun møder på arbejde.

Hun sætter stor pris på sit arbejde, er

hjælpsom, imødekommende, omsorgsfuld

og kærlig overfor patienterne.

Frem for alt er Karen stadig den

samme, selv om hun har hjulpet den

samme gamle dame 20 gange i løbet

af en aftenvagt.

Karen er ansvarsfuld, en man kan stole

på, en som ikke taler ondt om

andre. Hun udtrykker sig altid positivt,

når hun omtaler andre. Karen

sparer ikke sig selv. Hun har svært

ved at sige nej, når nogen har brug for

hendes hjælp. Hun er en god lytter,

når nogen har brug for det.

Alt, hvad Karen har med at gøre, bliver

gjort færdigt og er altid i orden. Er

der noget, hun ikke kan klare, er hun

meget omhyggelig med at få afleveret

besked til en kollega, som så kan

overtage. Dermed er hun med til at

skabe tryghed hos patienterne, og de

mærker, at det aldrig er forgæves at

spørge hende.

Karens kolleger har arbejdet sammen

med hende i mange år. De glæder sig

stadig lige meget til at være sammen

med hende, hver gang de mødes efter

en friperiode. Hun er berigende at

arbejde sammen med. Hun ser lige

frisk, sød og glad ud ved den første

aftenvagt som ved den syvende aftenvagt.

Karen er meget pligtopfyldende

og undskylder næsten, hvis hun bliver

syg, som hun jo aldrig er.

Karen er altid positiv ved indførelse

af nye tiltag i afsnittet. Hun tager det

hele på en rolig måde og mener, at det

nok skal komme til at fungere.

Karen er et forbillede for sine kolleger.

Et stort tillykke til Karen fra kollegerne

i afsnit K2.

Afdelingssygeplejerske

Else Andersen, afsnit K2

Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn


Nye sygeplejere

Nyuddannede sygeplejere fra Vendsyssel sygeplejeskole i Hjørring.

Hold F-99

Bagerste række fra venstre

Heidi Vestergaard, Hjørring. Kirsten Møller, Hjørring. Pernille Ovesen, Hjørring. Lene Sand, Alstrup. Birgit Høj, Vrensted.

Louise K. Hansen, Vrå. Grith Andersen, Frederikshavn. Heidi Vita Nielsen, Frederikshavn. Heidi Eystberg Anderasen, Hirtshals.

Lene Jensen, Hjørring. Kari L. Olesen, Ålbæk. Marianne Madsen, Skanderborg. Even Thornquist, Norge.

Forreste række fra venstre

Tanja Knakkegaard, Østervrå. Christina Emborg, Frederikshavn. Mona Pilgaard, Sæby. Gunn-Olaug Usken, Norge.

Kristine B. Trudslev, Brønderslev. Magrethe Tougaard, Hørby. Rikke Skov Mortensen, Tylstrup. Heidi Jensen, Hadsund.

Tina Sloth, Vester Hassing.

NR. 2 · 2003

29


Til- og afgang – Frederikshavn og Skagen

Tilgang december 2002

Sygeplejerske Lone Westergaard Modtagelsen 1/12-02

Social- og sundhedsass. Camilla Andersen Afsnit M4 1/12-02

Sygeplejerskevikar Christian Frost Emborg Afsnit O 1/12-02

Rengøringsass. Theresa W. Pedersen Rengøringsafd. 2/12-02

Afgang december 2002

Speciallægevikar Hans-Henrik T. Hansen Medicinsk Afd. 1/12-02

1. reservelæge Håkon Andersen Medicinsk Afd. 1/12-02

1. reservelæge Hans Christian Hoeck Medicinsk Afd. 1/12-02

Sygeplejerske Annette Christiansen Afsnit O 1/12-02

Rengøringsass./jobtr. Hanne Nielsen Rengøringsafd. 1/12-02

Social- og sundhedsass. Helle Beierholm Madsen Afsnit Skagen 1/12-02

Medhjælper/jobtr. Hans Peter M. Pedersen Teknisk Afdeling 1/12-02

Tilgang januar 2003

Fysioterapeut Pia Christina Schioldan Fysioterapien 1/1-03

Afdelingslægevikar Kjell Isachsen Jr. Gyn.Obs. Afd. 28/1-03

Sygeplejerske Grith Andersen Gyn.Obs. Afd. 1/1-03

Køkkenassistent Joan Hvirring Jensen Køkkenet 1/1-03

Køkkenassistent Bettina E. Frederiksen Køkkenet 1/1-03

Reservelæge Tuan Duc Nguyen Kirurgisk Afd. 1/1-03

Lægesekretær Else-Marie Bach Larsen Kirurgisk Afd. 1/1-03

Lægesekretær Susanne Marie Lauritzen Kirurgisk Afd. 1/1-03

Sygeplejerske Lenette Duncker Afsnit K2 1/1-03

Sygeplejerske Lissa Beck Afsnit K2 1/1-03

Sygeplejerske Karen Lene Mogensen Afsnit K2 1/1-03

Overlægevikar Jan Falborg Fallingborg Medicinsk Afd. 6/1-03

Reservelægevikar Ulrik Kæhler Olesen Medicinsk Afd. 8/1-03

Sygeplejerske Else Marie Christensen Modtagelsen 8/1-03

Sygeplejerske Jane Kæhlershøj Modtagelsen 1/1-03

Sygeplejerske Lone Sloth Pihl Modtagelsen 1/1-03

Sygehjælper Britta Johanne Pedersen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03

Afdelingssygeplejerske Elin Kjærgaard Andreasen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03

Sygeplejerske Margit Jeppesen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03

Sygeplejerske Linda J.A. Larsen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03

Sygeplejerske Inge Olga Eduardsen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03

Sygeplejerske Britta Zacho Jørgensen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03

Sygeplejerske Ulla Trine H. Vilstrup Anæstesiologisk Afd. 1/1-03

Specialægevikar Jost Dietmar Schlegel Anæstesiologisk Afd. 11/1-03

Sygehjælper Bente Bergit Christensen Afsnit OP 1/1-03

Sygeplejerske Mette Eriksen Afsnit OP 1/1-03

Sygeplejerske Anne-Mette Larsen Afsnit OP 1/1-03

Sygeplejerske Solveig A. Esbensen Afsnit OP 1/1-03

Sygeplejerske Irene Kildedal Nielsen Afsnit OP 1/1-03

Sygeplejerske Maja Thomsen Afsnit OP 1/1-03

Sygeplejerske Marianne Lykke Opvågningen 1/1-03

Elektriker Jan Holtet Bering Teknisk Afdeling 27/1-03

Afgang januar 2003

Fysioterapeut Rikke Barkmann Kusk Fysioterapien 1/1-03

Køkkenass.vikar Tina Jensen Køkkenet 1/1-03

Reservelæge Anders Rørbæk Madsen Kirurgisk Afd. 1/1-03

Bioanalytikervikar Lisbet Nielsen Laboratoiret 1/1-03

1. reservelæge Marianne Kilstrup Medicinsk Afd. 1/1-03

Social- og sundhedsass. Helle S. Severinsen Afsnit M4 1/1-03

Social- og sundhedsass. Susan Schierlund Afsnit M4 1/1-03

Sygehjælper Birte Bek Jensen Afsnit O 1/1-03

Afdelingssygeplejerske Else Holst Afsnit O 1/1-03

Portør/jobtr. Ib Kenny Jensen Portørvagten 1/1-03

Rengøringsass./jobtr. Conny Elisabeth Huth Rengøringsafd. 1/1-03

Husassistent Lilly Schou Diget Rengøringsafd. 1/1-03

Sygeplejerske Louise B. Nielsen Afsnit Skagen 1/1-03

30 NORDKALOTTEN


Til- og afgang – Hjørring og Brønderslev

Tilgang i December måned 2002

Bioanalytiker Connie Degn Centrallaboratorium 01/12-02

Sygepl. Anne W. Lemmonier Pædiatrisk afd. 01/12-02

- Lene Jensen - 01/12-02

- Louise Kragelund Hansen - 01/12-02

- Birgit Høj Afsnit 108B 01/12-02

- Heidi E. Andersen Med. afd. B4 01/12-02

- Kristine B. Trudslev Med. afd. B5 01/12-02

- Dorthe P. Christensen Afsnit. 109A 01/12-02

- Birgit Høj Afsnit 108B 01/12-02

Forskningssygepl. Mette Jørgensen Medicinsk afd. 01/12-02

1. res.læge Mikkel L. Friis Organkir. afd. 01/12-02

Reservelæge Christina Sörensen Fysioterapien 01/12-02

Vikar for reservelæge Sarah R. Lohse Medicinsk afd. 01/12-02

- Thomas Rix Medicinsk afd. 01/12-02

- Mads Kronborg Medicinsk afd. 01/12-02

Soc.-og sundhedsass. Karen M. Nielsen Med. afd. B2 01/12-02

- Tove Pedersen Afsnit 107A 01/12-02

Sygehjælper Lis Kristensen Med. afd. B4 01/12-02

Afgang i December måned 2002

Husass./jobtr. Heidi Madsen Serviceafdelingen 06/12-02

Sygepl. Lisbeth Mortensen Pædiatrisk afd. 31/12-02

- Bente Pedersen - 31/12-02

- Mette Ludvigsen Afsnit 107B 31/12-02

- Tinna Ihe Eilers Afsnit 108B 31/12-02

- Kirsten Sutter Intensiv afd. 31/12-02

- Judy Troels Hansen Med.afd. B7 31/12-02

- Carin Christensen Med. afd. B2 31/12-02

Reservelæge Rikke Dolmer - 31/12-02

Ergoterapeut Jytte Møller Ergoterapien-Hj. 31/12-02

Ergo. m/udv.omr. Anne E. Mårtenson Ergoterapien-Br.slev 31/12-02

Lægesekretær Tove Nygaard Ortopædkirurgisk afd. 31/12-02

Vik. for lægesekr. Rikke Sortfeldt Nielsen - 31/12-02

Gartnerimedhj. Asmund Kristiansen Gartneriet 31/12-02

Vikar for reservelæge Ane S. Sørensen Medicinsk afd. 31/12-02

Soc.-og sundhedsass. Marian V. Nielsen Med. afd. B7 31/12-02

Tilgang i Januar måned 2003

Rengøringsass. Christina Kjær Serviceafdelingen 01/01-03

- Mette Hansen Narcosen 01/01-03

Pædagog Gitte Bang Pædiatrisk afd. 01/01-03

Ergoterapeut Annemette Dybro Ergoterapien-Hj. 01/01-03

Vik. for ergoterapeut Gudbjørg Bjørnsdottir - 01/01-03

Lægesekretær Berit Helstrup Ortopædkirurgisk afd. 01/01-03

Sygeplejerske Jane Andersen Afsnit 108B 01/01-03

- Anna-Lise Pedersen Afsnit 109A 01/01-03

- Karen Vind Andersen Afsnit 109A 01/01-03

- Kari L. Olesen Med. afd. B6 01/01-03

Bioanalytiker Mette S. Jensen Patologisk Ins. 01/01-03

Telefonist Tina Lodberg Omstillingen 01/01-03

Vik. for reservelæge Anne-Sofir Kannerup Ortopædkirurgisk afd. 13/01-03

Fys. udv. arbomr. Ulla Torp Nielsen Fysioterapien-Br.slev 13/01-03

Edb-medhj. Ove N. Kristensen Teknisk Afdeling 13/01-03

Reservelæge Morten Schliemann Medicinsk afd. 01/01-03

- Stine F. Andersen - 01/01-03

Radiograf Ole Lundtoft Billeddiagnostisk afd. 01/01-03

Afgang i Januar måned 2003

Sygepl. Anne W. Lemmonier Pædiatrisk afd. 31/01-03

Portør Hans Chr. Jørgensen Serviceafdelingen 31/01-03

Sygeplejerske Lone Henriksen Afsnit 107B 31/01-03

- Pernille Jensen Narcosen 31/01-03

- Trine Olesen Med. afd. B5 31/01-03

- Bettina H. Kristensen Med. afd. B3 31/01-03

Audiologiass. Ronni Jørgensen Høreklinikken 31/01-03

Afd.sygeplejerske Birthe Pallesen Afsnit Ako 31/01-03

- Edel Christensen Afsnit 109A 31/01-03

1.reservelæge Vibeke Vestergaard Patologisk Ins. 31/01-03

Bioanalytiker Ane. M. F. Christiansen Centrallab. 31/01-03

Bioanalytikerstud. Morten Ø. Mortensen Centrallab. 31/01-03

Økonomaelev Jette Sørensen Køkkenet 31/01-03

Soc.-og sundhedsass. Hanne Walther Med. afd. B1 31/01-03

Lægesekretær Anne Mia Severinsen Billeddiagnostisk sekr. 31/01-03

NR. 2 · 2003

31


Gittes Gruk

32 NORDKALOTTEN

Om tunge dage

Når livets tunge bølgeslag

mod sindets strandbund - banker

og man ved hvert et åndedrag

kun tænker – mørke tanker.

Så er det svært at forudse

at efter vinter – frost og sne

man snart igen – vil komme til at le

når solen atter – kaster anker.

More magazines by this user
Similar magazines