Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

NR. 2 · MARTS 2003 · 1. ÅRGANG 

Navne konkurrencen konkur encen • Ny designlinie 

Revy • Hirsholmene

Personalebladet udkommer 6 gange årligt 

Udkommer Deadline 

Nr. 1 1. januar 1. december 

Nr. 2 1. marts 1. februar 

Nr. 3 1. maj 1. april 

Nr. 4 1. juli 1. juni 

Nr. 5 1. september 1. august 

Nr. 6 1. november 1. oktober 

Udgivet af 

Sygehus Vendsyssel 

Redaktionens adresse 


Bispensgade 37 

9800 Hjørring 

Att: Jeanett Simonsen 

Barfredsvej 83 

9900 Frederikshavn 

Att: Louise Antoft 

Nordkalotten 

Ansvarshavende redaktør 

Louise Antoft 

I redaktionsudvalget 

Overlæge 

Claus Bekker lokal 43102 

E-mail: cbe@sve.nja.dk 

Cheffysioterapeut 

Lillian Jespersen lokal 43510 

E-mail: 3510@hjs.nja.dk 

Depotmedarbejder 

Holger Daugaard lokal 45900 

E-mail: kei@sve.nja.dk 

Vicechefsygeplejerske 

Jytte Aaen lokal 41511 

E-mail: jaa@sve.nja.dk 

Oversygeplejerske 

Tove Olsen lokal 44015 

E-mail: 4015@hjs.nja.dk 

Daglig sikkerhedsleder 

Jeanett Simonsen lokal 41515 

E-mail: jes@sve.nja.dk 

2 NORDKALOTTEN 

Portør 

Egon Olesen lokal 25660 

Diætist 

Birthe Grønfeldt lokal 25525 

E-mail: F31000@frh.nja.dk 

Bioanalytiker underviser 

Doris V. Lillienskjold lokal 25728 

E-mail: F13004@frh.nja.dk 

Sekretær 

Mette Henriksen lokal 25442 

E-mail: meh@sve.nja.dk 

Udviklingskonsulent 

Louise Tvarnø Antoft lokal 25717 

E-mail: loa@sve.nja.dk 

Tilsluttet 

Dansk Personalebladsforening 

Oplag 

2400 eksemplarer 

Eftertryk 

Eftertryk og omtale af artikler kun 

efter aftale med redaktionen. 

Sats og tryk 

SoLo Grafisk Produktion A/S 

Bøgildsmindevej 3 

9400 Nørresundby 

Telefon 70 22 41 42 

Indhold 

Navne konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Organisatorisk sammenlægning af 

administrationerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Einar Holgersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Øjen cirkus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Arrangementskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Ny designlinie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Nordisk Sangerstævne i Tromsø . . . . . . . . . . . 8 

Sygepleje og forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Revy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

En stor tak fra Ingrid Trier . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Afsked med Dronninglund . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Kunst på plan 2, Frederikshavn . . . . . . . . . . . 12 

En omgang maling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Det Digitale Sygehus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Linneddepoter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Kaj Haulrich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Informationens tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Du bestemmer! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Hjælpemidler til giganter . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Hirsholmene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Der kom et brev..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Søren Ditlevsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Motionsklubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

40 år med diæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Hjælp til forbedring af arbejdsmiliøet 

på social- og sundhedsområdet . . . . . . . . . . . 23 

Inspirerende dag for 108 A . . . . . . . . . . . . . . 24 

Ole Zacho . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Evolution frem for revolution . . . . . . . . . . . . 25 

Supervision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

25 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

40 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Nye sygeplejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Til og afgang - Frederikshavn & Skagen . . . . 30 

Til og afgang Hjørring & Brønderslev . . . . . . 31 

Gittes Gruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Navne konkurrence side 3 

Gitte Størup 

Lise Hesselholt 

Lene Stubkjær 

NR. 2 · MARTS 2003 · 1. ÅRGANG 

Navne konkurrencen konkur encen • Ny designlinie 

Revy • Hirsholmene

Navne konkurrence 

R EDAKTIONEN 

Så er navnekonkurrencen 

slut og vinderne er fundet. 

Og vinderne er 

Gitte Størup, Sygeplejerske, 

Gynækologisk/Obstetrisk 

afdeling. Sygehus Vendsyssel 

– Hjørring. 

Lene Stubkjær, Sygeplejerske, 

Gynækologisk/Obstetrisk 

afdeling. Sygehus Vendsyssel 

– Hjørring. 

Lise Hesselholt, Sygeplejerske, 

Stericentralen. Sygehus 

Vendsyssel – Hjørring. 

Alle tre vindere havde foreslået 

bladnavnet Nordkalotten. 

Et stort til lykke til alle tre fra 

redaktionen. 

Udvælgelsen af selve navnet 

foregik på et redaktionsmøde, 

her blev alle de indsendte navneforslag 

nævnt, vendt og drejet. 

Efter sorteringen i den store 

bunke var der tre finalekandidater 

tilbage (Nordkalotten, 

Megafonen og Pulsen) og vinder 

navnet blev derfor fundet 

ved en afstemning. 

Navnet Nordkalotten er en velkendt 

betegnelse for vores 

landsdel, Vendsyssel, der 

på landkortet udgør ”hovedbeklædningen 

på Danmark”. 

Stor deltagelse 

Redaktionen har været positivt 

overrasket over den store deltagelse 

i navnekonkurrencen, og 

vi vil i denne forbindelse gerne 

sige tak til alle, der har sendt et 

bidrag. 

Deltagelsen har været meget 

imponerende. Vi har i redaktionen 

modtaget over 100 forslag 

på navne til vores personaleblad. 

Konkurrencen har derfor 

medført, at det har været 

utrolig spændende at åbne 

dagens post for at se, hvilke 

nye bud der kom på banen. 

Vi har naturligvis modtaget 

hovedparten af navneforslagene 

fra ansatte i vores fire huse, 

men vi kan også bryste os af, at 

engagementet for at finde et 

navn til vores personaleblad 

har bredt sig til; tidligere ansatte, 

pensioneret ansatte, ansatte 

på orlov, ansatte på amtsgården 

og til sidst men absolut ikke 

mindst et forslag, der er kommet 

hele vejen fra Angmagssalik 

i Grønland. 

Kategorier 

Navneforslagene har fordelt 

sig i flere forskellige kategorier. 

Den første kategori er en 

sammensmeltning af de to tidligere 

navne, Snytten og Kikkerten, 

nogle ofte sværere at 

udtale end andre. 

Af forslag fra denne kategori 

kan nævnes: Kik-nyt, 

KikSnyt, Kikke-nytten, Snykkerten, 

Snikkerten, Sys’Nyt. 

En stor del af forslagene har 

været lokalt forankret i vores 

dejlige landsdel, fra denne 

kategori kan nævnes: Vendsyssel 

åben, Vendelbo posten, 

Nordjyden, Nordlyset, Nordpilen 

og Toppen. 

Sammenlægningen af vores 

fire huse har ligeledes inspireret 

til navneforslag, fra denne 

kategori kan nævnes: Firkløveret, 

Kvartetten, Fællesnyt, Fællesnævneren. 

Et sidste navneforslag der fortjener 

en omtale og som ikke 

behøver yderligere kommentarer 

er: The Ingeborg Times. 

Om forslaget har ført til lønforhøjelse 

kan redaktionen hverken 

be- eller afkræfte. 

De nævnte navneforslag er kun 

et lille uddrag, så som i kan se 

har forslagene været mange 

(og rigtig mange gode) så 

udvælgelsen har været svær. 

Vi håber, at Nordkalotten 

fremover vil blive et naturligt 

pusterum i jeres travle hverdag. 

Snykkerten 

Firkløveret 

Kikke-nytten 

Fællesnævneren 

Kvartetten 

Toppen 

Nordlyset 

NR. 2 · 2003 

3

Organisatorisk sammenlægning 

af administrationerne 

L ISE L OTTE G RU, TILLIDSREPRÆSENTANT OG K ARL H ENRIK L AURSEN, ADMINISTRATIONSCHEF 

Umiddelbart efter dannelsen 

af Sygehus 

Vendsyssel i oktober 

sidste år blev det besluttet, at 

de to tidligere administrationer 

i henholdsvis Hjørring og 

Frederikshavn organisatorisk 

skulle sammenlægges. Vi er 

nået langt i denne proces, hvor 

den nye struktur er vedtaget, 

der er udpeget nye ledere, den 

fysiske placering er bestemt, 

aftale mellem sygehuset og 

medarbejdernes faglige organisation 

er på plads, og det er 

aftalt, at funktioner og dele af 

medarbejderne fysisk flytter 

arbejdsplads mellem Frederikshavn 

og Hjørring medio 

marts. 

Politisk målsætning om 

administrative besparelser 

- og servicering af 

Ortopædi-sektoren 

I forbindelse med de store 

strukturomlægninger og sygehussammenlægningerne 

i det 

nordjyske sygehusvæsen er det 

en specifik politisk målsætning, 

at der skal kunne rationaliseres 

på det administrative 

område – der er nævnt en målsætning 

på 10% over de næste 

2-3 år. Det er klart, at Administrationen 

i Vendsyssel skal 

bidrage til denne proces, og 

umiddelbart vil det også være 

muligt at spare på de administrative 

omkostninger ved 

sammenlægning af sygehusene 

i Vendsyssel. 


På den anden side har vi efter 

en fælles indsats fra alle gode 

kræfter i Vendsyssel fået vedtaget, 

at den nye amtslige 

tværgående Ortopædi-sektor 

administrativt skal serviceres 

fra Sygehus Vendsyssel. Det 

vil sige, at sektoren med 

omkring 485 fuldtidsstillinger, 

der har funktioner på Farsø, 

Aalborg, Frederikshavn og 

Hjørring sygehuse, administrativt 

skal understøttes fra Sygehus 

Vendsyssel. For eksempel 

skal lønnen til personalet i sektoren 

udbetales fra os. 

Denne opgave er vi glade for, 

da det på den ene side er med 

til at placere sygehuset i en 

central rolle i det nordjyske 

sygehushusvæsen og forhåbentligt 

vil kunne sikre et 

tæt tilknytningsforhold til Ortopædi-sektoren, 

og samtidig er 

vi glade for at kunne bevare 

arbejdspladserne i Vendsyssel. 

Hvordan besparelseskravet og 

den nye opgave med Ortopædi-sektoren 

går op med hinanden, 

ved vi endnu ikke. 

Sagen skal i løbet af foråret 

behandles politisk, hvorefter vi 

vil få en afklaring på dette 

punkt. 

Den nye organisation og 

fysiske placering 

Den nye organisering af Administrationen 

fremgår af det 

nedenstående organisations- 

diagram. Udover de skitserede 

funktioner er centraldepoterne 

i henholdsvis Frederikshavn og 

Hjørring tilknyttet Indkøbskontoret, 

og telefonomstillingerne 

og kørselskontorerne er 

tilknyttet Løn- og personalekontoret 

og Regnskabskontoret. 

I disse år er det meget på mode 

i sygehusvæsenet at etablere 

teams, så det vil vi også i 

Administrationen – nemlig et 

team til servicering af Ortopædi-sektoren. 

Teamet består 

af navngivne personer, der har 

til opgave at sikre en optimal 

servicering af "vores sektor". 

Organiseringen er illustreret i 

organisationsdiagrammet. 

Da det ikke har været muligt at 

få fysisk plads til at samle 

Administrationen på ét sted, er 

det besluttet, at Regnskabskontoret 

og Indkøbskontoret placeres 

på Frederikshavn Sygehus 

på den nuværende "administrationsgang". 

Løn- og per- 

sonalekontoret får til huse på 

Hjørring Sygehus i administrationsbygningen. 

De nye ledere 

I forbindelse med bemanding 

af de nye lederstillinger har vi i 

disse sparetider i stor udstrækning 

benyttet os af "genbrug", 

men selvfølgelig også 

fordi vore eksisterende ledere 

er de bedste! Bertel Christensen 

er blevet løn- og personalechef 

for det samlede Sygehus 

Vendsyssel, og i hans regi 

arbejder Kjeld Rødbro med 

funktion som løn- og personalechef 

for Ortopædi-sektoren. 

Jytte Ebdrup er regnskabschef 

for Sygehus Vendsyssel, og 

sidestillet hermed har Bjarne 

Jeppesen fået funktion som 

regnskabschef for Ortopædisektoren. 

Ove Clausen er indkøbschef 

med Annemette 

Christensen som souschef, 

hvor Annemette indgår i teamet 

til Ortopædi-sektoren. 

Endelig skal det nævnes, at 

Karl Henrik Laursen er udpeget 

som administrationschef.

Overgangsordninger 

For at sikre at personalet på 

Frederikshavn Sygehus fortsat 

kan få svar på spørgsmål til 

lønsedler, få mulighed for at 

kunne aflevere feriekort, mv. 

vil der i en periode fremover 1- 

2 dage om måneden være løn- 

Jeg er nordmand, 50 år gammel 

og kandidat fra Oslo 1977. Fik 

min grundlæggende kirurgiske 

erfaring i Lofoten. 

Ønskede at se noget andet og 

Inspireret af vores hverdag som ofte kan ligne et 

cirkus. 

Vi jonglerer rundt med mange øjenpatienter. 

Vores øje ser og har kontakt med mange forskellige 

patientkategorier. 

Vi er med til masser af øjenoperationer. 

personale tilstede i Frederikshavn. 

Der vil blive udsendt en 

oversigt over disse åbningsdage 

omkring 1. april. 

Der udover kan Løn- og personalekontoret 

dagligt kontaktes 

elektronisk eller telefonisk. På 

lignende vis vil der blive beva- 

Einar Holgersen 

Mit navn er Einar 

Holgersen. Jeg 

er kirurg og forflyttet 

hertil fra Dronninglund. 

Øjen cirkus 

-Få øje på øjensygeplejen- 

ØJENSYGEPLEJERSKERNE, ØJENAFDELINGEN, SYGEHUS VENDSYSSEL – HJØRRING 

Vores opgave er også at hjælpe patienter videre i vores 

system- "manegen". 

Måske din hverdag er ligeså – få øje på dig selv i 

"spejlet"! 

ret en kassefunktion i Hjørring 

med daglig åbningstid. 

I slutningen af året vil vi revurdere 

behovet for at bevare disse 

"satellit-funktioner". 

Alt i alt mener vi, at Administrationen 

efter flytningen af 

fik stilling i Aalborg i 1983. 

Her traf jeg min kone, som nok 

har ansvaret for min nuværende 

karriere. Fortsatte i Danmark, 

dog først efter 3 år som 

distriktslæge i Grønland. Herefter 

3 år i Norge, før jeg blev 

speciallæge i generel kirurgi i 

1989. 

Siden har jeg været i Danmark. 

Først i Horsens som reservelæge, 

herefter overlægestilling 

kontorerne fortsat vil kunne 

give en god service til sygehusets 

personale, afdelingsledelser 

og sygehusledelse. 

i Nykøbing Mors og Dronninglund, 

som jeg således fik 

lukket. 

Interesserne er mange, men 

mit arbejdsfelt indsnævres til 

en stadig mindre del af almindelige 

folks almindelige sygdomme. 

E INAR H OLGERSEN 

Plakaten er blevet skabt, ved fælles "kreativitet", for at kunne deltage i en konkurrence, som 

var udskrevet af FS 20 forening for øjensygeplejersker fra hele landet i Vejle, 31. januar 2003. 

Opgaven var at den skulle omhandle øjensygepleje. Gevinsten var et maleri med temaet 

cirkus af Kunstneren Erik Clausen. Om vi vinder vides ikke endnu, Men vi tror vi har en 

chance, Ha! Ha! 

NR. 2 · 2003 

5

Arrangementskalender 

Personaleforeningen i 

Frederikshavn 

Personaleforeningen og Sygeplejerskeklubben 

i Frederikshavn 

har sammen med ledelsen 

aftalt et fælles arrangement 

"humor og klovneri" som 

omsorgsmetode i behandlingsarbejdet. 

Den 6. marts kl. 

15.30. underholder sygehusklovnen 

Gunil i sygehusets 

mødelokaler. 

Personaleforeningen har generalforsamling, 

den 27. marts 

kl. 19.00. Her vil bestyrelsen 

fremlægge forslag til vedtægtsændringer, 

der er en konsekvens 

af sammenlægningen 

til "Sygehus Vendsyssel". Traditionen 

tro, vil vi også her 

indhente forslag til kommende 

aktiviteter. 

Sygeplejerskeklubben og Personaleforeningen 

er også fælles 

om et arrangement den 9. 

april kl. 19.00, hvor psykolog 

Bjørn Danielsen fortæller om 

✂ 

Navn: 

Adresse: 


"Udbrændthed i forbindelse 

med arbejdet". 

Der arbejdes med at finde 

"den rigtige" hverdagsaften i 

foråret, hvor vi kan gentage en 

tidligere succes. Trubaduren 

Jan Larsen som underholder 

med egne sange, - og til at 

spille og synge for til kendte 

fællesange. 

Bestyrelsen forventer selvfølgelig 

også, at vi kan gentage 

foreningens største succes 

"Revyen" i 2003. Der er tradition 

for, at Revyen spilles 

hvert andet år, på ulige årstal, 

og at det er 2 gange i første del 

af november måned. Revyholdet 

har endnu ikke været 

samlet, er ikke sammensat 

endnu, og derfor fastsættes 

endelige datoer også senere. 

Personaleforeningen i Frederikshavn 

har normalt 7 – 8 

arrangementer om året. Revyen, 

der spilles hvert andet år, 

og som kun er for medlemmer, 

er foreningens største arrange- 

Stilling: Afdeling: 

Tjenestenummer: 

Benzinkort ønskes til Metax Shell 

Underskrift: 

ment, både med hensyn til forberedelse, 

og antallet af deltagere. 

Over 90 % af medlemmerne, 

næsten 400 ansatte, 

plejer at se revyen. På lige årstal, 

har der gentagen gange 

været fest, hvor medlemmerne 

kan invitere ledsager med. 

Hvert år er to faste arrangementer, 

julebanko, med flotte 

præmier og hygge med gløgg, - 

og en eftermiddag med juletræ 

for medlemmernes børn og 

børnebørn meget velbesøgte. 

En af foreningens gentagne 

succeser, er salg af billetter til 

Fårup Sommerland om sommeren. 

Personaleforeningen i 

Hjørring - PF 89 forår 

2003 

Januar 

Udsalg af svømmebilletter til 

familiesvømning. Halv pris for 

resten af sæsonen. 

Ved indmeldelse, er jeg hermed bekendtgjort at der trækkes månedligt kontingent fra min løn. 

Marts 

20. marts – generalforsamling i 

PF 89’ nye lokaler. PF 89 er 

vært ved en lille rundvisning, 

efterfølgende er der et lille 

traktement. 

Eventuelt vinsmagningsaften – 

nærmere følger. 

April 

1. april – Modeshow i foredragssalen. 

Hold øje med opslagstavlen. 

Maj 

Besøg på ørnereservatet, nærmere 

om dette følger. 

Derudover vil der løbende blive 

arrangeret forskellige andre 

ting som teateraftener, filmtilbud 

og lignende, så hold øje 

med opslagstavlen! 

Tilmelding/framelding (det ikke ønskede overstreges) til PF 89 

Sygehus Vendsyssel – Hjørring og Brønderslev.


får ny designlinie 

I NGEBORG T HUSGAARD, SYGEHUSDIREKTØR 

Etableringen af Sygehus 

Vendsyssel har medført 

behovet for et nyt 

fælles sygehuslogo samt en 

entydig designlinie, der fremover 

kan være med til at præsentere 

og profilere sygehuset 

udadtil. 

På baggrund af strukturomlægningerne 

i det nordjyske 

sygehusvæsen, har Nordjyllands 

Amt besluttet, at udvikle 

en fælles designlinie for alle 

sygehuse i amtet. Den nye 

designlinie, som sygehusene 

har været med til at præge, bliver 

snart synlig på sygehusets 

brevpapir, blanketter, patientinformationsmateriale 

samt 

senere webside. 

For at kunne give designlinien 

et lokalt tilsnit, har det stået frit 

for det enkelte sygehus, at vælge 

et eget logo. Sygehusledelsen 

har på denne baggrund 

bestræbt sig på, at finde et 

logo, der er enkelt og samtidig 

harmonerer med amtets nye 

designlinie i øvrigt. Valget er 

faldet på et logo, der er designet 

af firmaet Dafolo, og som 

kan ses på det viste brevpapir. 

Det første, der kommer til at 

bære det nye logo, er sygehusets 

brevpapir, der i øvrigt 

beholder Nordjyllands Amts 

logo som hidtil. Logoet med 

teksten Sygehus Vendsyssel - 

se illustrationen - bliver anvendt 

i forholdt til pjecer og 

andet informationsmateriale 

på sygehuset. 

Sygehusets nye brevpapir 

bliver trykt med forskellige 

brevhoveder, ét for hele sygehuset 

samt en "lokal" version 

til afdelingerne i henholdsvis 

Hjørring, Frederikshavn, 

Brønderslev og Skagen. Sammen 

med det nye brevpapir får 

brugerne adgang til elektroniske 

brevskabeloner, 

der skal bruges til det fortrykte 

brevpapir. Desuden 

udkommer der en "designmanual" 

med amtets 

fælles standarder for 

den nye designlinie, 

herunder retningslinier 

for brug af sygehusets 

logo. Retningslinierne 

bliver sendt ud 

til afdelingerne, så 

snart det nye brevpapir 

er tilgængeligt. 

Indførslen af den 

ny designlinie er 

en omfattende og tidskrævende 

proces, ikke mindst 

på grund af den store mængde 

af trykte informationer på 

sygehuset, der layoutmæssigt 

skal laves om. Eksisterende 

blanketter og patientinformationsmateriale 

bliver således 

erstattet i takt med at nyt materiale 

bliver trykt. Det nye brevpapir 

går snart i trykken og forventes 

at kunne tages i brug i 

løbet af foråret. 

NR. 2 · 2003 

7

Nordisk Sangerstævne 

i Tromsø 

FOR P I ` RNE - SUSANNE K LITT 

Fra den 27. - 30. juni 

2002 deltog sygehuskoret 

PI`rne i det Nordiske 

Sangerstævne " Ton i Norden" i 

Tromsø. 

19 korsangere + 1 dirigent fløj 

til midnatssolen i Nordnorge 

via København og Oslo. Sammen 

med 3000 andre sangere 

fra Norden, skulle vi tilbringe 

4 dage nord for polarcirklen i 

Nordens Paris, Tromsø. 

Turen havde været planlagt 

længe, og forventningerne var 

store. Flyveturen var en oplevelse 

i sig selv, et vue udover 

de norske fjelde med bjergsøer 

og evig sne på toppen, at stige 

ud af flyet og indsnuse den 

rene luft, ja, det er ubeskriveligt. 

Vi havde valgt at lade os indlogere 

i 3 campinghytter på 

Tromsdal Camping. Meget 

plads var der ikke, og forholdene 

var noget mere primitive, 

end vi er vant til fra andre rejser. 

Men hva`, det var jo ikke 

der, vi skulle tilbringe det 

meste af vores tid, og sove 

skulle vi jo først, når solen gik 

ned!!!! 

I løbet af de få dage vi var i 

Tromsø, var der planlagt flere 


koncerter. Den første allerede 

samme dag vi var ankommet. 

Den fandt sted i Grønnåsen 

Kirke, hvor vi skulle synge 

sammen med et blandet finsk 

kor. 

Kirken var lille, og der var ikke 

mange tilskuere, men vi fik 

givet en god koncert og oplevede 

i den forbindelse hvor forskelligt 

korsang kan udtrykkes. 

En koncert i et øltelt midt i 

byen fik vi også prøvet. Ganske 

anderledes med øldrikkende 

og højttalende tilskuere, 

som dirigenten af og til måtte 

tysse på. 

Sammen med de øvrige danske 

kor, deltog vi i en svensk/dansk 

koncert i Polarhallen. Denne 

hal er enorm stor og vores lille 

kor på 19 medlemmer forsvandt 

næsten i det ene hjørne. 

En stor oplevelse var det at 

give koncert i hall`en på Tromsø 

Sygehus. Denne aftale var 

kommet i stand hjemmefra og 

var uden for stævneprogrammmet. 

Vi blev på sygehuset modtaget 

af en kulturansvarlig, som var 

den der stod for arrangementet. 

Det var et fantastisk sted at 

synge med en meget flot aku- 

stik, og heldigvis mange patienter, 

pårørende og ansatte 

som tilskuere. 

Efter koncerten var vi nogle 

der fik mulighed for at besøge 

det obstetriske afsnit på hospitalet. 

Det var spændende at se 

og høre hvordan de arbejdede 

der. Lidt sightseeing blev der 

også tid til. 

Der er mange attraktioner, som 

er værd at se, bl.a. Ishavskatedralen, 

der med sin udformning 

og beliggenhed er helt 

speciel. Der er flere cafeer og 

spisesteder, en markedsplads 

hvor bl.a. samerne kom for at 

sælge deres rensdyrskind og 

håndarbejde. En livlig by og 

deraf navnet Nordens Paris. 

Tromsø er centrum for polarforskning, 

og kendte forskere 

som bl.a. Roald Amundsen er 

knyttet til byen. De fleste arktiske 

ekspeditioner starter netop 

i Tromsø. Derfor findes også 

museer med disse emner. Der 

er et rigt kulturliv med musik-, 

film- og andre festivaller. 

De dage vi var i Tromsø vrimlede 

det selvfølgelig med korsangere, 

og mange kor stillede 

sig op og sang spontant. Det 

gav en dejlig stemning. 

Den første aften blev vi med en 

fjellheise fragtet op på en 

fjeldtop, hvor vi klokken 24 

sad og nød synet og varmen af 

den smukkeste midnatssol. Det 

var en meget stor oplevelse. 

Også de andre aftner havde vi 

mulighed for at nyde midnatssolen, 

og det var meget svært 

at komme i seng. Forøvrigt 

havde vi i alle 4 dage et fantastisk 

vejr med blå himmel og 

ingen tåge som jo ellers er 

meget almindeligt på de kanter. 

Vejret var så godt, at nogle 

forretningsdrivende mente, at 

de få dage, der normalt er med 

høj sol i løbet af et år, faldt netop 

da vi var på besøg. 

Vel hjemme igen kan vi tænke 

tilbage på en fantastisk tur, 

med mange helt specielle oplevelser. 

Jeg tror jeg på alles vegne 

kan sige, at vores forventninger 

blev indfriet, og vi fik 

nogle sanseindtryk med hjem 

som gik lige til hjertet. 

Som altid når PI`rne er afsted 

sammen, så står vi tilbage med 

en oplevelse af en helt speciel 

stemning, en oplevelse af at 

være en del af et socialt sammenhold.

Sygepleje og forskning 

D ORTHE B UCHWALD, PALLIATIONSSYGEPLEJERSKE 

Fredag den l0. januar 

var jeg ude og lave 

mit første patientinterview 

til et forskningsprojekt 

om alternativ behandling 

og livskvalitet, 

som jeg har igangsat sammen 

med palliationssygeplejerske 

Lars Møller, Det 

palliative Team, Ålborg og 

palliationssygeplejerske 

Lisa Nørgård-Svendsen, 

Farsø Sygehus. 

Egentlig har jeg aldrig tænkt 

mig selv i rollen som forsker. I 

mine ører har det altid lydt som 

noget meget fint og helt ud 

over mine evner. Men pludselig 

er jeg dybt involveret i dette 

meget spændende stykke 

arbejde. 

Det hele startede i sommeren 

2001, hvor jeg sammen med 

Lisa Nørgård-Svendsen deltog 

i en palliativ konference i 

København. Efter et par dage 

med fokus på symptomlindring 

og lægeforskning inden 

for dette, undrede vi os over, at 

der overhovedet ikke var indlæg 

med fokus på patientens 

oplevelse af sin livskvalitet. 

WHO skriver netop i sin definition 

af palliation: 

"Palliativ omsorg (care) er 

den totale aktive omsorg 

for patienter, hvis sygdom 

ikke responderer på kurativ 

behandling. Kontrol af 

smerter og andre symptomer 

og lindring af psykologiske, 

sociale og åndelige 

problemer er i højsædet. 

Målet med den palliative 

omsorg er opnåelse af 

den højest mulige livskvalitet 

for patienten og dennes 

familie" 

(WHO 1990) 

Hjemme igen besluttede vi os 

for at kaste os ud i en projektbeskrivelse 

og fik udarbejdet 

denne i efteråret 2001. Gruppen 

blev udvidet med Lars 

Møller. Vi ønskede at lave et 

kvalitativt forskningsprojekt 

med titlen: 

Hvilken betydning tillægger 

den palliative patient 

brugen af alternativ 

behandling i forbindelse 

med vurderingen af deres 

aktuelle oplevelse af livskvalitet 

Med hjælp fra bibliotekar Lise 

Kristiansen fik vi lavet en litteratursøgning 

og en søgning på 

gennemførte og igangværende 

forskningsprojekter inden for 

samme område. Vi fandt nogle 

få projekter omkring alternativ 

behandling, men ingen, der 

havde fokus på betydningen af 

den alternative behandling i 

forhold til patientens oplevede 

livskvalitet. 

Med dette i hånden gik jeg til 

chefsygeplejerske Tove Munch 

og forespurgte om mulighed 

for at igangsætte projektet. 

Svaret var, at det lød spændende, 

men at vi havde brug for 

professionel hjælp, hvis vi 

ønskede at lave et seriøst 

forskningsprojekt. Det var 

simpelthen ikke godt nok. 

Tove Munch henviste til forskningsenheden 

på Ålborg Sygehus, 

hvor vi fik en aftale med 

Ph.d. studerende Birgitte Laursen. 

Det var faktisk en stor lettelse 

at få tilbudt hjælp. Inderst 

inde var vi godt klar over, at vi 

ikke havde viden og erfaring 

nok til at gennemføre et forskningsprojekt 

uden hjælp. 

Efter første vejledning hos 

Birgitte fik vi inspiration til at 

ændre på hele projektet og 

gøre det mere målrettet og gennemtænkt. 

Vi fik udarbejdet en 

protokol og gennemdiskuteret 

vores nøglebegreber som livskvalitet, 

alternativ behandling, 

håb, mening med videre. Vi 

enedes om, at det overordnede 

mål med projektet skulle være: 

"At bidrage med viden og 

forståelse af den palliative 

patients oplevelse af den 

alternative behandlings 

betydning for deres livskvalitet. 

Vi ønsker samtidigt 

at bidrage med en forståelse 

af patientens livsverden." 

Vi fik lavet et budget og en 

tidsplan. Hjørring·Brønderslev 

Sygehus, Farsø Sygehus og 

Ålborg Sygehus bevilligede os 

timerne til at udarbejde projektet. 

Næste fase var at søge om penge. 

Det var med nogen betænkelighed 

og uden den store 

selvtillid, at jeg sendte ansøgninger 

ud om økonomisk støtte. 

I samme tidsrum beskrev en 

artikel i Sygeplejersken, at 

sygeplejersker gerne ville forske, 

men ikke kunne få de nødvendige 

midler til det. Heldigvis 

blev vores projekt mødt 

med megen velvilje, så vores 

spekulationer om økonomi 

blev hurtigt manet til jorden. 

For at komme i gang manglede 

vi nu en godkendelse fra 

Videnskabsetisk Komite. 

Vi blev bedt om at 

foretage nogle mindre 

ændringer og 

udarbejde en 

lægmandsrapport, og fik i 

december 2002 Komiteens 

godkendelse til at gå i gang 

med interviewfasen. 

Fremtidsmæssigt mangler vi 

nu at gennemføre 8 interviews 

og strukturere og analysere disse. 

Selve analysen ser vi frem 

til med stor spænding. 

Hvert interview er af små to 

timers varighed, så der bliver et 

stort materiale at få struktureret 

og analyseret. Men vi forventer 

at være klar til at formidle 

projektet og udfaldet af 

dette omkring sommeren 2003. 

Det har som sagt taget l 1 /2 år for 

os at nå frem til selve interviewfasen. 

Perioden har været 

meget lærerig og inspirerende. 

Når en diskussion har været 

rigtig spændende har vi set på 

hinanden og sagt: "Ja, det her 

er faglig udvikling". 

Selvfølgelig har der også været 

situationer med frustration og 

stress. Men når jeg nu gennemlæser 

vores forskningsprotokol 

gør jeg det med glæde og en 

vis portion stolthed. Indtil nu 

synes jeg faktisk, vi er sluppet 

godt fra det. 

Jeg håber med denne artikel at 

være med til at inspirere mine 

kolleger til at gå i gang med 

sygeplejeforskning, hvis I har 

interesse i det. Måske tænker 

mange som jeg, at det er vist 

noget fint og uoverskueligt 

noget, som jeg ikke har evner 

til. 

I dag vil mit svar være, 

at selv om det er en 

krævende proces, 

kan vi med den 

rette hjælp og vejledning 

sagtens 

bidrage til forskningen 

inden for 

sygeplejen. 

NR. 2 · 2003 

9

Sygehusrevy - Hjørring og Brønderslev 

Så skal der gang i nye 

replikker, sceneskift, 

gags og masser af ironi 

på arbejdspladsens vegne. 

Torsdag den 27. marts 2003 

kl. 19.00 i Foredragssalen, 

Hjørring indkaldes der til 

STORMØDE med henblik 

på opstart til 

Sygehusrevy Vendsyssel - 

Hjørring/Brønderslev 

Revyen spilles torsdag, fredag 

og lørdag i Uge 47 i Harken 

Hallen. 


Har du lyst til at deltage som 

• Borddækker 

• Scenemedhjælper 

• Aktør 

• Kaffebrygger 

• Blomsterdekoratør 

• Reklamemand / kvinde 

• Påklæderske (ikke for sarte 

sjæle) 

• Praktisk medhjælper 

• Vinbærer 

• Ølsælger 

• Chauffør 

• Servietfolder 

• Tekstforfatter 

…Så mød op!! og meld dig til 

et kammeratskab og et socialt 

sammenhold over alle grænser. 

Venlig hilsen 

Hanne Andersen 

(afdeling 108 B) 

Ulla Christensen 

(afdeling 107 B) 

Marianne Skørbæk 

(afdeling B6) 

Knud Skørbæk 

(afdeling 106) 

Dorte Nielsen 

(Ortopædkirurgisk ambulatorium/afdeling 

108 A)

En stor tak til alle 

I NGRID T RIER 

Den 7. Februar 03 

blev mit 40 års 

jubilæum fejret 

og samtidig blev der holdt 

afskedsreception. 

Det blev en helt uforglemmelig 

eftermiddag, som jeg med denne 

hilsen vil sige tusind tak for. 

Tak for de flotte gaver, vin og 

blomster. 

Den dag var jeg på alle måder 

kommet i fokus, - men uden 

det gode samarbejde med Jer 

alle, havde hverken I eller jeg 

været der den dag. 

Men jeg har været med ved 

"bordet" længe og spist godt og 

er blevet mæt, så nu siger jeg 

"tak for mad". 

Tak for mange gode år på 

sygehuset. 

Tak for indstillingen til fortjenstmedaljen. 

Tak for alle de varme ord i 

skrift og tale jeg oplevede den 

sidste tid og på dagen. 

Tak for de flotte gaver, vin og blomster. 

Ingeborg Thusgaard overrækker fortjenstmedaljen. 

Tak for den flotte afskedsreception 

og gode mad. 

Tak fordi i kom. 

Jeg vil komme til at savne Jer, 

men jeg glæder mig også til 

min nye tilværelse, det er mange 

år siden jeg er begyndt på et 

nyt "job", men jeg tror det bliver 

dejligt. 

Afsked med 

Dronninglund 

A NNI B ANG 

L EDENDE BIOANALYTIKER 

PATOLOGISK I NSTITUT 

H JØRRING 

Hvorfor det lige var et 

citat af Kierkegaard 

jeg kom til at tænke 

på – at livet skal leves forlæns 

og forstås bagfra – ved jeg 

ikke, men det dukkede op i 

forbindelse med en forespørgsel 

i henhold til Dronninglunds 

efterladenskaber. 

Samtidig med en spændt forventning 

til fremtiden, ryger 

tankerne tilbage til samarbejdet 

med Dronninglund. 

Prøverne herfra ankom oftest 

som dagens sidste. Trods lang 

transport, nåede de alligevel 

med i dagens igangsætning. 

Afsluttede dagens modtagelse 

af præparater kunne man henfalde 

til filosofering over 

Dronninglunds hensigter og 

arbejdsmål. Utallige er de 

ductus deferens og abortvæv, 

der i årenes løb er taget vare 

på. 

Og pludselig konfronteres 

man med en anden virkelighed 

i form af spørgsmålet 

"jeres transportkasser til 

Dronninglund, kan I bruge 

dem til noget"? 

Tak til Dronninglund for godt 

samarbejde gennem instituttets 

snart 40 – årige eksistens. 

Mange prøver har taget turen fra 

Dronninglund til Hjørring gennem 

tiden. 

NR. 2 · 2003 

11

Kunst på plan 2, 

Frederikshavn 

M ETTE H ENRIKSEN, FREDERIKSHAVN 

Britta Madsen og Søren Gøttrup 

I 

januar måned har 

kunstnerne Britta 

Madsen og Søren 

Gøttrup udstillet glaskunst 

på plan 2 i Frederikshavn. 

De har arbejdet med glas i over 

20 år og debuterede på Kunstnernes 

Påskeudstilling i 1982. 

De har tillige udstillet på Charlottenborgs 

Forårsudstilling, 

og flere gange på Kunsternes 

Sommerudstilling, på Kunstindustrimuseet 

og mange andre 

steder - også i udlandet. 

Britta Madsen og Søren Gøttrups 

glaskunst er meget farverig 

og på den ene side fabulerende 

og på den anden side 


påvirket af vores hverdagsliv - 

legetøj, nyhedsstrømmen osv. 

De er repræsenteret på Hjørring 

Kunstmuseum, i flere 

kommuner, på hospitaler, 

på Glasmuseet i Ebeltoft, i 

Spar Nord Bank, - Hovedsædet 

i Aalborg (366 glastavler) som 

de har modtaget en pris for af 

Aalborg Kommune i 2001. 

Kommende udstilling i 

Frederikshavn 

I slutningen af februar 

og til udgangen af marts 

måned udstiller Tom Oxager 

på plan 2. 

En omgang 

maling 

A NNI B ANG, LEDENDE BIOANALYTIKER, 

PATOLOGISK I NSTITUT, HJØRRING 

Nu, hvor jeg er lidt i det 

filosofiske hjørne, 

funderer jeg videre 

over, hvorfor Cato den Ældre 

fik succes med sin tilbagevendende 

melding i senatet "- for 

øvrigt mener jeg, at Karthago 

bør ødelægges". 

Vi har forsøgt hvert år til budgetmøde 

med samme taktik, 

blot med ordene "- for øvrigt 

kunne vi ønske os, at vores 

konferencerum fik en omgang 

maling", - men det lykkedes 

ikke for os. 

Rygerum - før 

Rygerum - efter 

Konferencerummet fremtræder 

i dag flot og nydeligt istandsat 

– til glæde for rygerne!. 

Så for nu at få glæde af rummet 

skulle man måske overveje 

at begynde at ryge igen? 

Nej, der har sygehusets rygestopkursus 

vist sin berettigelse, 

et fint tilbud med særdeles 

kompetente instruktører er 

medvirkende til, at jeg vil overlade 

glæden over det nyrenoverede 

rum, til de, der nu benytter 

det til dets formål.

@ 

Det Digitale Sygehus 

P ROJEKTLEDER, METTE M ULLERUP J ENSEN 

Jul og nytår er overstået og 

vi har bevæget os ind i et 

nyt og dermed sidste år af 

projektet Det Digitale Sygehus. 

Siden sidste blad udkom er der 

ansat en del nyt personale på 

sygehuset. Dette som følge af 

strukturændringer i sygehussektoren 

i Nordjyllands Amt. Vi i 

Det Digitale Sygehus vil gerne 

byde de nye medarbejdere velkommen 

til sygehuset. Vi står 

gerne til rådighed angående 

spørgsmål vedrørende vores 

projekt og edb generelt. 

På trods af strukturændringer 

kører projektet Det Digitale 

Sygehus videre, dog er der 

enkelte delprojekter der kan blive 

berørt. Overordnet implementerer 

vi de systemer på 

Frederikshavn-Skagen Sygehus, 

der hele tiden har været planlagt. 

Det drejer sig om 13 delprojekter, 

og status for det enkelte delprojekt 

kan ses nedenstående. 

Følgende delprojekter er 

afsluttet og fungerer i 

drift: 

➢ Infrastruktur 

(netværk/trådløst netværk) 

➢ Informationsstander 

➢ Patientterminal 

Følgende delprojekter er 

nu i drift eller pilotdrift: 

➢ EPJ 

➢ Elektronisk anæstesijournal 

➢ Amb. booking 

➢ Instrukssystem 

➢ Diabetessystem 

➢ Fødselsanmeldelse 

Følgende delprojekter er i 

opstartsfasen eller foranalyse 

er påbegyndt: 

➢ Patientinformation 

➢ OP-booking 

➢ Kommunikations- og kaldesystem 

Følgende projekter er ikke 

påbegyndt: 

➢ Web-booking 

Som ovenstående viser er der 

flere projekter der er i gang, og 

ingen får lov til at hvile på laurbærrene. 

Straks en afdeling 

begynder at "trække vejret normalt", 

stiller en projektleder fra 

Det Digitale Sygehus og tilbyder 

et nyt spændende IT-projekt. 

Vi har oplevet stor velvilje og 

interesse, men er også klar over 

at dette projekt trækker meget 

på både afdelingernes og vores 

ressourcer. 

Vi har i dette nummer valgt at 

fokusere på følgende: 

Patientinformationssystemet 

(EPIS) er et web-system der 

håndterer patientinformation. 

Afdelingens information til 

patienterne tastes ind i systemet, 

hvorefter man via Internettet 

kan få adgang til disse. Der er 

mulighed for at søge på informationerne 

for såvel personale, 

patienter og praktiserende 

læger. 

Alle sygehusets informationer 

til patienter samles i den samme 

database. 

Det betyder, at informationerne 

kun skal opdateres ét sted. Hertil 

kommer, at der kan gives 

adgang til samtlige informationer 

via sygehusets interne netværk 

– det giver optimale 

muligheder for, at flere afdelinger 

kan anvende de samme 

informationer. 

På sigt er det planen at integrere 

patientinformationssystemet 

med det elektroniske bookingsystem, 

således at man allerede 

i bookingfunktionen automatisk 

får udskrevet den information 

der er tiltænkt patienten. 

EPIS gør det nemt at overholde 

sygehusets standard for design 

– med mulighed for at lave tilpasninger 

på afdelingsniveau. 

Det betyder, at informationen til 

patienterne altid vil leve op til 

målsætninger om et ensartet, 

professionelt og sobert design. 

Et enkelt administrationssystem 

sikrer, at kun personer med 

adgang har mulighed for at rette 

og ændre i systemet. 

Patientinformationerne printes 

ud i takt med behovet – derved 

undgås store lagre af forældede 

trykte informationer. 

I Instrukssystemet (EIS) kan 

afdelingens instrukser organiseres 

således at det er muligt at 

søge på disse. Via EIS har de 

ansatte - fra alle arbejdspladser 

på hele sygehuset - adgang til de 

instrukser, der er frigivet. Alle 

systemets brugere kan således 

altid være sikre på, at det er den 

sidst opdaterede version, de 

arbejder efter. 

Ved udløb af en instruks udsender 

EIS automatisk advis til de 

faglig ansvarlige. Vi håber alle 

afdelinger vil få glæde af dette 

system. 

En hvilken som helst medarbejder 

kan fra afdelingens/afsnittets 

computere let skabe sig et 

overblik over de hyppigst 

anvendte instrukser inden for 

specialet/subspecialet. Enhver 

medarbejder kan søge og 

udskrive information uden brug 

af speciel adgangskode. 

Hvis der i en instruks er en henvisning 

til anden information, 

ledes brugeren via et enkelt klik 

hen til den relevante instruks. 

Systemets administrationsmodul 

letter inddateringen og sikrer, 

at basale oplysninger vedrørende 

instruksen altid er til 

stede. De faglig ansvarlige kan 

let få overblik over de instrukser, 

de selv har ansvaret for. I 

god tid før udløbstidspunktet 

sendes advis til de relevante 

ansvarlige via e-mail. 

Styring af udvikling, revision og 

publicering foregår ved tildeling 

af autorisation. Kun autoriserede 

personer kan oprette, revide- 

re og publicere instrukser. 

Anvendte instrukser lagres i en 

historikdatabase. 

Vi har været til konference 

Den 15. januar deltog Det Digitale 

Sygehus i en konference i 

Aalborg Hallen. Konferencen 

var tilrettelagt af Det Digitale 

Nordjylland. Alle sundhedsprojekter 

i Det Digitale Nordjylland 

havde mulighed for at deltage. 

Vi tog imod tilbuddet og 

inviterede vores leverandører til 

at hjælpe med at sætte fokus på 

vores projekt. Vi havde 8 stande 

med forskellige leverandører 

der viste, hvad der foregår her 

på Det Digitale Sygehus. 

På trods af den trange plads havde 

vi mange besøgende. Vi har 

fået mange tilbagemeldinger fra 

deltagere der fandt vores projekt 

meget spændende og gerne ville 

høre nærmere om Det Digitale 

Sygehus. 

Vi var ligeledes blandt de projekter 

der fik taletid på konferencen. 

Her gav Sygehusdirektør 

Ingeborg Thusgaard en 

præsentation af projektet, hvilket 

også var med til at fremme 

den efterfølgende interesse for 

projektet. Efter konferencen har 

vi optrådt i en artikel i Computer 

World, hvor bl.a. patientterminalen 

var i fokus. 

Mange fandt Det Digitale 

Sygehus interessant. 

NR. 2 · 2003 

13

Linneddepoter 

J YTTE AAEN 

Deres udsendte er 

denne formiddag 

på besøg i Linneddepotet 

i Hjørring, som 

er en del af Serviceafdelingen 

- på Sygehus Vendsyssel. 

Linneddepotet er en speciel 

arbejdsplads på flere måder, 

idet hovedparten af arbejdsdagen 

foregår under jorden og i 

kunstigt lys - og sådan har det 

været i rigtig mange år. For 11 

år siden blev der dog mulighed 

for at pakke tøj til operationsafdelingen 

i et lokale i etagen 

ovenpå, hvor der er dagslys fra 

et lille vindue. Desuden er frokoststuen 

"udstyret" med dagslys. 

Arbejdet i kunstigt lys det 

meste af dagen rokker dog ikke 

ved den kendsgerning, at det er 

stabile folk, der arbejder der. 

Oldfrue Birthe Nørgaard har 

arbejdet i linneddepotet i 17 år. 

De øvrige har været der i henholdsvis 

11, 8, 5 og 4 år. Desuden 

er der 2 nyankomne, som 

begge har været i afdelingen i 

5 måneder. Portør Kim Skovsende 

sørger for transporten til 

og fra Linneddepotet. 

Der er mange arbejdsopgaver i 

linneddepotet. Men opgaverne 

med tøj til patienterne og sengelinned 

er den opgave, der er 

dominerende i forhold til antal 

og vægt. 


Patienttøjet 

De medicinske afsnit og børneafdelingen 

har hver dag besøg 

fra Linneddepotet, hvor det 

vurderes, hvor meget tøj, der 

den dag skal leveres. 

I de kirurgisk afsnit er der linneddepoter 

i afsnittene. Der 

pakkes to vogne til hvert afsnit 

med mængde efter afsnittets 

behov. 

Der leveres ikke tøj i weekenden. 

Allerede onsdag startes 

med at lægge mere tøj på torsdagsvognen 

for at bygge et 

weekendlager op. Der er store 

udsving i forbruget. Det gør 

det lidt vanskeligt at bedømme, 

hvor meget tøj, der skal være 

til rådighed i weekenderne. 

Ud over sengeafsnittene, som 

er storforbrugere, sender Linneddepotet 

også tøj til alle 

andre afdelinger i sygehuset og 

enkelte udenfor. I sygehuset 

leveres eksempelvis tøj til alle 

serviceafdelinger, Vendsyssel 

Sygeplejeskole og Psykiatrisk 

afdeling Y. 

OP-tøj 

Lis og Edel pakker kørereol til næste dag. 

Edel var ikke tilstede, da fotografen var på besøg. 

Der pakkes hver dag tøj, som 

skal steriliseres, til brug i operationsafdelingerne. 

Tøjet skal 

pakkes på en helt bestemt 

måde, så steriliteten kan opretholdes, 

når tøjet pakkes ud. 

Det gælder både de grønne 

afdækningsstykker 

til operation 

og operationskitlerne. 

Til nogle 

af opgaverne 

er det nødvendigt 

at være to 

om arbejdet, 

fordi der skal 

foldes fra begge 

sider. Der 

må ikke være 

selv de mind- 

ste huller i tøjet. Bare et nipsenålshoved 

kan gå igennem et 

hul, kan steriliteten ikke opretholdes. 

Snavset tøj 

Det snavsede tøj i snavsetøjsposer 

afhentes i afdelingerne 

og bringes til snavsetøjshuset, 

som ligger ved siden af porten 

ved køkkenindgangen. Herfra 

afhentes det af Regionsvaskeriets 

vogne. På regionsvaskeriet 

sorteres tøjet i kategorier - 

og glemte effekter samles fra. 

Regionsvaskeriet holder rede 

på, hvilket sygehus effekterne 

stammer fra. Effekter samles 

sammen og sendes tilbage til 

sygehuset en gang om ugen. 

Men i linneddepotet kan man 

ikke vide, hvorfra i sygehuset 

effekterne er glemt. Glemte 

effekter er tidligere omtalt i en 

artikel i personalebladet. 

Vaskeriopgaver 

Undertiden er der patienter, 

som ikke har rent tøj at få på 

hjem, fordi der ikke er 

pårørende, som kan varetage 

opgaven. I disse særlige situationer 

vaskes privattøj på sygehuset. 

Af andet, som vaskes, 

kan blandt andet nævnes miljøklude 

og mopper for serviceafdelingen 

samt gardiner, 

duge, badeforhæng m.m. Der 

Magna i det lille vaskeri 

er til formålet indrettet et lille 

vaskeri i kælderen under kantinen. 

Et tungt arbejde 

Den store mængde tøj, som 

håndteres i linneddepotet, 

forårsager, at personalet skal 

flytte mange kilo hver dag. 

Patienttøjet ankommer i containere, 

som på grund af pladsmangel 

skal pakkes om og 

lægges på hylder i linneddepotet 

eller over i andre containere. 

Den trange plads og det tunge 

arbejde kræver et godt samarbejde 

på tværs i Serviceafdelingen. 

Personalet er opmærksomme 

på, at man også kan flytte mindre 

mængder tøj ad gangen for 

at sænke vægten - men det 

tager længere tid. Og i Linneddepotet 

har man den indstilling, 

at tøjet skal ankomme til 

afdelingerne på nogenlunde 

samme tid hver dag, da afsnittene 

har brug for det. 

Personaletøjet 

Sygehuset modtager de rene 

uniformer til ca. 1900 fastansatte, 

afløsere, elever og studerende 

fra Regionsvaskeriet. 

Uniformerne ankommer i containere. 

Nu forestår sorteringsarbejdet. 

Uniformerne grovsorteres først 

efter farver på de "bomber", 

som er klistret på uniformerne 

- gul til højhuset, lilla til 

behandlingsbygningen, rød til 

køkkenet og så videre. Herefter 

sorteres uniformerne i enheder. 

Desuden leveres tøj til en "løs" 

beholdning med ikke navnemærket 

tøj. Man får kun sit 

eget tøj med navn, hvis man er 

ansat i en stilling, der varer 

mere end 3 måneder. 

Der er mange uniformsstørrelser 

at vælge imellem. Stan-

Käte og Ruth pakker afdækningsstykker med barriere til Sterilcentralen. Oldfrue Birthe Nørgaard kom lige forbi. 

darduniformerne fås i størrelserne 

fra de mindste i størrelse 

34 til de største i størrelse 64. 

Disse standarduniformer fås i 

satinkvaliteten. Bomuldstøj fås 

kun til og med størrelse 48. 

Tøjet afleveres fra Linneddepotet 

i skabe eller boks. Personalet 

skal lægge det rene tøj 

øverst i omklædningsskabene 

for at undgå rust og snavs fra 

skoene på de rene uniformer. 

Det faste personale lægger det 

snavsede tøj i snavsetøjskurvene, 

som er opstillet ved omklædningsrummene. 

Det øvrige 

ikke navnemærkede tøj 

lægges i en plasticpose i boksen. 

Hver morgen tømmes 40 snavsetøjsstativer 

- med top - der er 

dog to steder, som kan finde på 

at sætte en ny snavsetøjspose 

på stativet. Det er omklædningsrum 

nr. 42 samt i Fysioterapien. 

Er der noget galt med en uniform 

- syning, trykknap eller 

lignende sættes en rød strop på 

tøjet, som herefter nemmere 

bliver set i vaskeriet. 

Er der tøj nok? 

Mangler personalet tøj, kan de 

henvende sig i linneddepotet for 

at få løst problemet. En gang 

imellem kan et personalemedlem 

synes, at der mangler en 

uniform. Det kan Linneddepotet 

finde ud af, fordi de udleve- 

rede uniformer er fortløbende 

mærket med A - B - C - o.s.v . 

Når Linneddepotets personale 

så finsorterer uniformerne kan 

de se, om eksempelvis uniform 

B mangler hver gang - og uniformen 

kan da hurtigt spores og 

bliver erstattet. 

Systuen 

I Linneddepotet er der også 

mulighed for at få løst nogle 

"syopgaver". Det kan eksempelvis 

være glidestykker og 

"lammefutter" til patienterne - 

eller helt specielle opgaver 

som dåbsservietter til børneafdelingen. 

Udvikling af produkterne 

Der arbejdes hele tiden fra 

Regionsvaskeriet side på at 

gøre tøjet bedre. Der er nedsat 

brugergrupper i Regionsvaskeriet, 

hvor nye tiltag drøftes. 

Lige nu afprøves nye uniformer, 

som få udvalgte personalemedlemmer 

i sygehuset skal 

afprøve og kommentere. 

Ventetøj 

Der er mange måder at løse/ 

ikke løse problemer på. På en 

overvejende kvindearbejdsplads 

som et sygehus er, kunne 

man forvente, at uniformsproblematikken 

med stigende 

behov for plads i uniformen 

over en periode på ca. 1 /2 år var 

løst til karakteren 13, men det 

er ikke tilfældet. 

Der findes en ventetunika, som 

udleveres - men bukserne.... 

Problemet har i mange år været 

løst ved, at den gravide har fået 

udleveret større numre i bukser. 

Det betyder, at livvidden 

bliver større - men det gør lårvidden 

også, hvilket i de færreste 

tilfælde er særlig klædeligt. 

Ventebukser er altså ikke rigtig 

slået an indenfor sygehusvæsenet 

i Nordjylland. 

Linneddepotet som 

arbejdsplads? 

Arbejdet i Linneddepotet foregår 

i mørke rum, hvor der er 

kunstigt lys hele dagen. Personalet 

betegner sig selv som 

muldvarpe, der er kommet på 

udgang ind imellem, når de 

skal i afdelingerne for at finde 

ud af, hvor meget tøj, der skal 

leveres. Ind imellem spøges 

med tanken om, hvad der mon 

sker "ude i samfundet". 

Men der er enighed om, at det 

er en god arbejdsplads, hvor 

man har det godt med hinanden 

på trods af de fysiske rammer 

og hvor der er gode 

arbejdstider. Den normale 

arbejdstid er fra kl. 7.00 - 

15.00 og om fredagen kun til 

kl. 14.30. Der er frihed hver 

weekend - dog arbejdes påskelørdag 

og en lørdag mellem jul 

og nytår. 

Personalet opøver ved arbejdet 

en helt speciel evne til at huske 

numre. Kommer en medarbejder 

tilbage efter 5 år er det ikke 

ualmindeligt, at personalet 

husker både navn og nummer. 

De sidst ankomne giver udtryk 

for, at man er utrolig god til at 

tage mod nye mennesker i Linneddepotet 

og meget gode til at 

lære fra sig. 

Der er stor ros til afdelingerne 

og personalet for deres hjælpsomhed 

i samarbejdet. Personalet 

er meget forudseende ved 

forventet merforbrug af patienttøj, 

hvilket gør samarbejdet 

meget glidende. Besøget er 

forbi. Tak til personalet og oldfrue 

Birthe Nørgaard for gæstfriheden 

denne formiddag. 

I Brønderslev er der et 

mindre linneddepot, som 

betjenes af 8 husassistenter 

- på skift. Arbejdet i 

linneddepotet indgår som 

en del af de samlede 

arbejdsopgaver gruppen 

har. Arbejdsopgaverne er 

de samme som i Hjørring, 

med undtagelse af OP-tøj, 

da der ikke opereres i 

Brønderslev. 

I Frederikshavn er der 

ligeledes et linneddepot - 

dette er normeret til 3 

fuldtidsstillinger. Oldfrue 

Ulla W Brun fortæller, at 

langt hovedparten af de 

arbejdsopgaver der er 

beskrevet ovenfor også 

gør sig gældende hér - dog 

kan der være andre rutiner 

forbundet med udførelsen 

af den enkelte opgave i 

Frederikshavn. Endeligt 

skal også linneddepotet i 

Skagen nævnes. Denne 

funktion varetages fortrinsvis 

af husassistent 

Else Marie Hansen som 

bl.a. bestiller tøj til såvel 

sygehuset som til træningscentret 

i Skagen. 

S ERVICECHEF 

M ORTEN 

C HRISTENSEN 

NR. 2 · 2003 

15

Kaj Haulrich 

Mit navn er Kaj 

Haulrich. Jeg 

er sønderjyde 

og student fra Tønder. 

Efter nogle år i Hæren skiftede 

jeg branche og tog medicinsk 

embedseksamen fra Københavns 

Universitet i 1973. Dernæst 

har jeg uddannet mig til 

kirurg ved hospitalerne i Storkøbenhavn, 

således kursusstilling 

ved Bispebjerg Hospital. 

Herefter fortsatte uddannelsen 

ved de københavnske hospitaler 

samt Holbæk og Roskilde 

Idenne informationens 

tidsalder er der ingen 

ende på, hvad der findes 

af papirer, som fortæller os 

om, hvad vi skal gøre mod 

hvad – instruktionsbøger, kvalitetssikringsforskrifter, 

sikker- 


Centralsygehuse – målrettet 

mod en bred, almenkirurgisk 

gerning – indtil jeg blev overkirurg 

ved Nykøbing Mors 


Men moden skiftede til "big is 

beautiful", så da dette sygehus 

blev lukket, fortsatte jeg ved 

Dronninglund Sygehus. Da 

moden efter små 4 år nåede 

hertil, overflyttede jeg til Sygehus 

Vendsyssel (Frederikshavn), 

hvor jeg er blevet særdeles 

venligt modtaget og således 

ser frem til et frugtbart samarbejde 

med hele personalet. 

K AJ H AULRICH 

Informationens tidsalder 

H.J. MØLLER 

heds- bestemmelser og meget 

andet. Altsammen noget, der 

giver ledelsen et vist rygstød, 

men som ikke altid virker efter 

hensigten, for det er ikke alt, 

der bliver læst, og ikke alt, der 

bliver læst, bliver forstået. 

Det er nemlig ikke alt, der er 

lige let læseligt eller forståeligt. 

Eller også har den, der 

skulle bruge vejledningen, 

slået op på et galt stikord. 

Der er også vejledninger til 

patienterne om den sygdom, 

som de bliver behandlet for, 

oplysninger om mulige komplikationer 

og gode råd om, 

hvordan man hurtigst bliver 

restitueret eller om hvad man 

kan foretage sig for at undgå 

recidiver. 

At der er problemer med alle 

disse tryksager er ikke nyt. Jeg 

har en bog fra 1768, som er en 

oversættelse af et tysk lægetidsskrift 

fra 1762, og i denne 

bog findes et læserbrev, hvori 

der blandt andet står følgende 

– som gengives med den originale 

stavemåde mv.: 

"Troer De for Alvor, at Deres 

Blade ere nogen nyttige? Jeg 

troer det ikke. Thi Halvdelen 

af dem, der læse dennem, retter 

sig ikke derefter, og den 

anden Halvdel, der retter sig 

derefter, deles igien i mange 

Hobe, der tilføye sig selv Skade 

derved. Nogle forstaaer 

Dem ikke; Nogle tager kuns 

mange Regler i Agt, og overtræder 

de øvrige; nogle vorde 

Tvivlere, andre vorde Fuskere."

Du bestemmer! 

- en anderledes sundhedsvejledning 

L INDA J OHANSEN, SUNDHEDSKOORDINATOR 

"Du bestemmer" er en sundhedspædagogisk 

metode, en ny 

form for sundhedssamtaler. 

Den svenske psykolog og 

adfærdsforsker Elisabeth 

Arborelius udviklede i 1986 

Du bestemmer metoden i samarbejde 

med en gruppe elever, 

lærer og sundhedsplejersker i 

Linköping, Sverige. Målet var 

at finde en form for sundhedsvejledning, 

der havde dokumenteret 

effekt på de ældste 

elevers sundhedsadfærd. 

Metoden bygger på frihed – det 

enkelte menneskes frihed til 

selv at bestemme sine ønsker 

og mål. Det kræver til gengæld, 

at sundhedsvejlederen er parat 

til at lytte til den enkelte og afstå 

fra enhver form for moralisering 

og forudfattede meninger. 

Det er den enkelte, der er i 

centrum. 

Som sundhedspersonale betragter 

vi ofte sundhedsundervisning 

som en vigtig del af 

vores ansvarsområde. Patienterne 

og borgeren forventer, at 

fagfolk kan give dem råd og 

vejledning om sundhed. Alligevel/ofte 

sidder fagfolk tilbage 

med den usikkerhed, om der 

kom noget konstruktivt ud af 

vejledningen, der blev givet. 

Traditionelt betragtes fagpersoner 

som eksperter 

i forhold til forebyggelse 

af 

sygdom. 

De 

er i besiddelse af 

en faglig viden, 

som de forventes 

at formidle videre 

til befolkningen, 

som så gerne skulle tage 

den viden til sig og ændre 

adfærd. Erfaringer viser, at 

nok kan man øge folks viden 

og holdninger, men at ændre 

deres adfærd er straks sværere. 

Ofte er vores forestillinger om 

sundhed og sygdom styret af 

vores adfærd. Hvis en person 

betragter rygning som en 

harmløs fornøjelse og vurderer, 

at det er ganske ufarligt at 

ryge, vil han naturligvis 

fortsætte med at ryge. Først i 

det øjeblik han selv synes, at 

ulempen ved at ryge er større 

end fordelene, begynder han 

måske at overveje at ændre 

adfærd. 

Derfor er det at vi som sundhedspersonale 

har mod til at 

lade det enkelte menneske 

fremkomme 

med sine egne 

tanker og vurderinger, også 

selv om de er i modstrid med 

faglig viden om årsagssammenhænge. 

En forudsætning for at ændre 

livsstil hos det enkelte menneske 

er, at ønsket kommer fra 

personen selv, og at hans/hendes 

eget initiativ støttes. Det vil 

sige: Ønsker man at påvirke 

adfærden, er det mest effektive 

at arbejde ud fra en borgercentreret 

metode. 

Vores levevaner og handlemønstre 

er grundlagt i den tidlige 

barndom og tæt knyttet til 

identitet og kulturelle og sociale 

normer. Handlinger, der virker 

skadelige set ud fra et 

sundhedsperspektiv, kan godt 

give mening i en bestemt social 

og kulturelt sammenhæng. 

F.eks. er det særdeles skadeligt 

at sniffe ligthergas. Men i en 

bestemt social sammenhæng 

kan det måske skabe identitet 

og fællesskab i en gruppe. Derfor 

er det vigtigt i situationer, 

hvor der af sundhedsmæssige 

grunde er behov for adfærdsændringer, 

at den enkelte får 

mulighed for den nødvendige 

refleksion over sin adfærd. 

På Sygehus Vendsyssel ser vi 

en stor fordel i, at sundhedspersonalet 

bliver oplært i denne 

metode til gavn for både 

personalet, men også for den 

enkelte patient/borger. Der er i 

første omgang udbudt et 2dages 

kursus den 5 – 6. februar 

2003. Har du lyst til at få en 

indsigt i en anderledes sundhedspædagogisk 

metode får du 

chancen ved næste kursus, som 

udbydes i løbet af foråret. 

Arborelius, Elisabeth (1995): Hvorfor gør de ikke som vi si’r?. Allmämedicinskt 

utvecklingscentrum. nordvästra sjukvårdsområdet i Stockholm. Ringkøbing Amt, 

Sundhedsfremmeafdeling (1. oplag) Side 10-11. 

NR. 2 · 2003 

17

Hjælpemidler til giganter 

M ARIA H ENRIKSEN, ERGOTERAPEUT 

Den 2.-6. september 

var der temaudstilling 

på Hjælpemiddelcentralen 

i Aalborg. 

Der var fokus på 

hjælpemidler til store 

og/eller tunge mennesker - 

det vil sige mennesker 

med en vægt på over 120 

kg eller en højde på over 2 

meter. 

Dagen startede med et oplæg 

af Hjælpemiddelcentralens 

(HMC) personale og der var 

herefter mulighed for at 

afprøve de forskellige hjælpemidler 

i terræn. 

Fra ergo- og fysioterapien var 

vi flittige besøgende på udstillingen. 

Personalet på HMC 

havde fundet mange spændende 

hjælpemidler, flere af dem 

var skaffet hjem fra USA. Der 

var stokke, en 1 meter bred rollator, 

elektrisk kørestol som 

producenten påstår kan trække 

en bil op ad grøften, kontorstole, 

kørestole, bade- og toiletstole 

- her kunne man i bogstaveligste 

forstand snakke om 

badebænke, ramper, lifte, senge 

og madrasser. 

Vi brugte en del tid på de 

manuelle kørestole, som på 

denne udstilling var ekstra brede 

(ca. 65 cm) og fremstillet, så 

Stakkels Kaja - hun havde vist overlæs! 


de kan klare en vægt på 200 

kg. De fleste stole i denne 

kategori er med fast ramme og 

sæde og kan derfor ikke klappes 

sammen. Der var specielle 

siddepuder, idet en stor person 

hurtigt ”sidder igennem” en 

almindelig skumpude. Materialet 

som stolen er fremstillet i 

vejer også mere, da der er 

behov for en mere solid stol. 

Den stol vi fik præsenteret 

vejede 24 kg, det er cirka dobbelt 

så meget som en standard 

kørestol. 

Den praktiske afprøvning af 

kørestolene foregik bag HMC, 

på en lille parkeringsplads 

hvor der også var et lille stykke 

med grus så man kunne 

prøve at køre i det. Det skal 

her siges, at det ikke altid er 

lige let at komme omkring i en 

bred kørestol. 

Det var svært at komme igennem 

døråbninger uden at få 

fingrene i klemme. Det var 

besværligt at få stolen til at 

køre ved brugerens egen 

hjælp, da det var svært at nå ud 

til drivringene på hjulene. 

Kørestolene har en større venderadius 

end standard stole 

grundet den ekstra bredde. 

For at prøve hvordan stolene 

var at manøvrere med op til 

200 kg i, prøvede vi at sidde 3 

personer i en 

stol. Puha - her 

kom vi på 

hårdt arbejde, 

det var faktisk 

næsten umuligt 

at skubbe stolen 

op over 

selv en lille bitte 

kantsten, for 

ikke at tale om 

grusbanen - 

her var det 

nødvendigt at 

tage tilløb for 

ikke at komme 

til at sidde fast. 

Efterfølgende 

diskuterede vi, 

hvorvidt det er 

acceptabelt at 

én person 

skubber rundt med en kørestol 

hvis brugeren vejer op imod 

200 kg. Hvis ikke brugeren 

selv kan hjælpe til med at køre 

stolen, er det nødvendigt med 

en hjælpemotor - var vores 

umiddelbare konklusion! 

Efter at have kørt kørestolene 

på plads igen, var vi inde at 

afprøve forskellige lifte, sejl, 

og en seng med tilhørende vekselstryks 

luftmadras, som var 

godkendt til 200 kg. 

Til den ene lift havde HMC 

lånt et lod som vejede 207 kg, 

for at man kunne prøve hvordan 

det var at manøvrere med 

en lift, når der hejses så mange 

kg op. Igen måtte vi konstatere, 

at det er meget besværligt 

for eksempelvis, at skulle dreje 

med en lift med så mange kg 

på. Der var stor risiko for 

uhensigtsmæssige arbejdsstillinger 

for hjælperen i form af 

vrid i ryggen. 

Efter at have kørt med liften, 

fik vi lov at prøve at ligge på 

vekseltryk madrassen. Dette 

må vi sige var en vidunderlig 

oplevelse - det var som en 

drøm - det korte øjeblik det 

2 fysioterapeuter og 1 SSA på køretur. 

varede. Madrassen havde flere 

specielle funktioner, den kunne 

blandt andet fordele trykket 

således at forflytninger i sengen 

blev nemmere. 

Til sidst var vi en tur ude på 

badeværelset, for at afprøve 

forskellige bade- og toiletstole. 

Her var der en badebænk - 

selvfølgelig skaffet hjem fra 

USA - hvor der uden problemer 

fint kunne sidde tre nordjyske 

terapeuter som bænkevarmere. 

Den var godkendt til 

at klare 270 kg! 

Alt i alt havde vi nogle gode 

oplevelser på Hjælpemiddelcentralen, 

det var godt at der 

var mulighed for så megen 

praktisk afprøvning og der blev 

talt om forskellige problemstillinger 

i forhold til hjælpemidler 

til giganter. 

De fleste hjælpemidler er mærket 

med ”max” belastning. 

Den gængse max belastning 

for kørestole og bækkenstole 

er 120-130 kg og for badebænke 

150 kg.

Hirsholmene 2002 

OVERLÆGE AXEL TILMA 

De ligger derude de små 

øer, som vi oplevede 

dem det forgangne år, 

som en fredfyldt plet uendelig 

fjernt fra vor hverdag inde på 

fastlandet, og dog så nær når 

man har W. Klitgaard til at 

bringe os over havet. 

Hele vinteren har vi haft det i 

erindringen, faktisk ikke langt 

nede i erindringen, at der var 

en lille fredens oase derude i 

bølgerne. Stundom fandt øjet 

fyret og den lille flade ø, når 

turen gik ned ad bakken mod 

Frederikshavn, og så dukkede 

et glimt af sommerens oplevelser 

op i tankerne med sol og 

mågeskrig, blå himmel og glitrende 

småbølger, en let lun 

vind og højt humør. 

Var det mon det samme som 

vikingerne oplevede, når de 

drog ud på sommertogt og 

kom hjem igen. Gik de mon 

hele vinteren og mindedes 

deres oplevelser, mens øjet 

fandt ud over det samme hav, 

som vi nu skuer ud over. 

Gik de også og fandt glæde i 

de drivende skyer, blå himmel 

og bølgernes klukken mod de 

vuggende skuder og freden 

derude, hvor de fandt frem. 

Godt nok fandt de ind imellem 

ufred, når de gjorde landgang, 

men de formåede stort set at 

gøre en ende på ufreden, så der 

herskede fred, hvor de opholdt 

sig på fremmed kyst. 

Var det mon den samme drivkraft 

der fik Odysseus til at 

drage ud på sin odyssé. 

For Columbus var det nok 

noget helt andet - eller var det. 

I alle tilfælde havde vi det 

sådan, at vi ville opleve det 

påny - det der havde lyst op i 

erindringen. Vi bordede det 

gode skib W. Klitgaard for at 

gense vor ungdom med sol, 

sommer og frihed til at indtage 

hele verden. I nogle dage havde 

vinden stået i øst, og blæst 

masser af tør, lun luft ind over 

landet. Der havde været frisk 

vind til kuling - et herligt vejr 

til at vise hvad den solide gamle 

skude duede til, men også 

anledning til betænkeligheder 

med hensyn til vekslende 

tærskler for begrebet: søstærk, 

blandt de påmønstrede. Mens 

provianten blev stuvet var der 

små hvide blonder på bølgetoppene 

- provianten var rigelig 

- søluft giver appetit - god 

appetit. 

Det forgangne år var fartøjet 

noget vingeskudt med en 

knækket bom, men i år var hun 

overalt som ny på trods af mere 

end 100 år på egen køl. Eller 

næsten som ny, sejlet bar præg 

af brug. Hele garderoben blev 

hængt op på toppene nær - 

dem sparede vi, for da storsejl, 

mesan og 2 forsejl med forenede 

kræfter var hængt op i mast 

og stag, lå skøderne slappe - 

der var ingen vind!. 

Vikingerne ville have ventet til 

dagen efter i den situation, 

eller måske stukket årene ud - 

skulle vi vente ? Skulle vi give 

op overfor et pludseligt indfald 

fra vejrguderne, eller var det 

metereologisk institut eller 

måske miljøministeren. I så 

fald ville det jo være absurd at 

give op, så vi lod os drive frem 

af 8 tons Alpha Diesel, og lod 

sejlene hænge til pynt - vi måtte 

jo gerne beskues derude fra 

de forbipasserende færger fra 

Sverige og Norge - og også de 

andre fartøjerder gled afsted 

ude i det blå. 

Sangstemmerne måtte skrues 

lidt op i styrke for at klare 

Alphaens brummen eller dunken, 

men sanghæftets blade 

blæste ikke væk på denne tur. 

Hirsholmene dukkede op og 

motorlarmen forstummede. 

Sangen afløstes af alle fuglestemmerne 

over øerne. De fugle 

der ikke lå på rederne bød os 

velkommen. Vi hilste også på 

dem, der passede deres dont på 

reden, kiggede frem bag græs- 

stråene med det ene øje. Godt 

nok repræsenterer vi kirurgisk 

afdeling med et karakteristisk, 

næsten uendeligt tålmod, men 

at se dette tålmod og denne 

overbærenhed overfor os der 

kommer uden forud anmeldelse 

eller præsentation ind på 

deres territorier, endda ganske 

nær deres mere intime private 

soveplads - uden at de så 

meget som rynker brynene. 

Det må betegnes som en tolerance, 

der nok overstiger 

vores, selvom vi har accepteret 

både svenskere og andre indvandrere 

i afdelingen. 

Der er kommet nye indvandrere 

på øerne, udøvende kunstnere 

kan få ophold med henblik 

på af udøve deres kunst i 

fred og ro langt væk fra hverdagens 

larm. De skal være 

medlem af en af de officielle 

kunstnerorganer, f.eks forfatterforeningen 

for at kunne 

nyde godt af dette privilegium. 

Vi så dog ikke noget til disse 

priviligerede, men vi følte os 

priviligerede, da vi satte os til 

madkurvene i det grønne med 

det olieblanke hav udbredt foran 

os og fugleskrig som surround-sound. 

Hør mågerne skriger og fyrtårnet 

knejser 

se høstbrisen kruser det spejlblanke 

vand 

og solen den glitrer i kølvandets 

stribe 

mens langsomt dens lue går 

ned over land. 

NR. 2 · 2003 

19

Der kom et brev…… 

L ILLIAN J ESPERSEN 

På en i øvrigt grå og 

kedelig vinterdag 

kom der et brev, 

stilet til ORNITOLO- 

GISK SEKRETARIAT. 

Det kan jo nok få én til at 

fundere, for hvor ligger 

afdelingen? Hvilke patienter 

har de egentlig? Hvordan 

med personalet? 

Der kan ikke herske tvivl om at 

afdelingen må skulle findes i 

Skagen – alle ornitologers 

paradis – man kan vel også tillade 

sig at sige: Der hvor kragerne 

vender. 

Når vi skal se på patienterne, 

må det helt bestemt være mennesker 

med kuk i helbredet. 

Diagnoserne må være noget i 

retning af papegøjesyge eller 

grå og grøn stær. Det kan selvfølgelig 

også være Ørnen fra 

Herning, der har fået en knæskade 

eller børn, der skal opereres 

for flyveører. Man har i 

afdelingen valgt at starte dagen 

med en morgensang sammen 

med patienterne. Her er de 

foretrukne sange Jeg ved en 

lærkerede og Spurven sidder 

stum bag kvist, alt efter årstiden. 


I øvrigt adskiller afdelingen 

sig sikkert ikke fra alle mulige 

andre afdelinger. Afdelingsledelsen 

består af den fagligt 

dygtige overlæge Falke Ravn, 

der er en ørn på sit felt, hvilket 

han godt selv ved, så derfor 

spankulerer han rundt som en 

påfugl og ser vigtig ud. 

Ellers begrænser hans ledelsesmæssige 

opgave sig til at 

sige et par bevingede ord ved 

festlige lejligheder, al anden 

ledelse i afdelingen overlader 

han til oversygeplejersken 

Lærke Nightingale, da han 

mener, at afdelingen kan være 

noget af en hønsegård, hvilket 

han er ved at få pip af. 

Falke Ravn er populær hos de 

fleste, blot synes afdelingens 

sekretær, Pylle, at han skriver 

nogle skrækkelige kragetæer. 

Når oversygeplejersken storker 

gennem afdelingen betegnes 

hun af personalet skiftevis 

som en gammel hejre og en 

dum gås - alt efter lejligheden. 

Det tager hun nu roligt, for hun 

ved at den måge, der flyver 

højest har det bedste udsyn. 

Hvor ligger mon denne afdeling? Skagen måske? 

Afdelingssygeplejersken Vibe 

Swane har den daglige ledelse 

og opdager med sit falkeblik 

straks, hvis der er ugler i 

mosen. Skulle der være én, der 

møder med en lille fjer på, så 

vil vedkommende straks blive 

taget ved vingebenet, for det 

er en dårlig fugl, som skider i 

egen rede. En sådan situation 

kan let give røre i andedammen. 

Der vil altid være nogen, som 

synes, at det er at skyde gråspurve 

med kanoner. Ellers er 

Vibe Swane en rigtig hønemor, 

der holder meget af sine sygeplejersker, 

selv om de kan være 

både næbbede og rapkæftede. 

Man går aldrig 

forgæves til Vibe med 

sine kyllingesorger. 

I personalegruppenfinder 

vi også 

den populære 

1. reservelæge 

Clyde Robinson. 

Han har 

været læge på 

Falklandsøerne, 

og alle sygeplejerskerne 

synes, at 

han er dejlig. 

Det ville virkelig 

være en 

fjer i hatten at skyde papegøjen 

og snuppe ham til den næste 

personalefest, der afholdes i 

Svanelunden. Ellers må man 

nøjes med en af de medicinstuderende, 

det smager da altid 

lidt af fugl! 

Det er i øvrigt et dejligt personale, 

men selvfølgelig kan der 

være en enkelt, der vil springe 

over hvor gærdet er lavest og 

hvor alle henstillinger er som 

at slå vand på en gås – man 

kunne fristes til at sige en gærdesmutter. 

Kaffepauserne er en vigtig del 

af arbejdsdagen. Det er spændende 

at mødes klokken 10, for 

det er en fast tradition i afdelingen, 

at hvis en af personalet 

har fået stær i kassen og kan 

afvente besøg af storken, så 

skal hun give gåsebryst til formiddagskaffen 

- ellers må de 

nøjes med hanekamme. 

I kaffepausen går snakken 

livligt. Altid er der nogen som 

har oplevet noget spændende. 

Én har været i teateret og set 

Svanesøen, én har set Mestersangerne 

i Nürnberg, én har 

været på danseskole for at lære 

at danse Flamenco og én har 

blot nydt en svalebajer (en 

Krudtugle) i haven sammen 

med naboen.

I frokostpausen serverer kantinen 

benløse fugle eller høns i 

asparges og frokosten anrettes 

smukt på Mågestellet. 

Den unge sygeplejeelev Pippi 

Krage, der knapt er flyvefærdig, 

spiser som en fugl og 

nøjes med en enkelt æggemad. 

Pippi er meget genert, og hun 

bliver helt spættet i ansigtet da 

den norske fysioterapeut Gejr 

spørger om hun vil med ham 

på Kakadu Bar i weekenden. 

Hun siger dog nej, da hun er 

bange for at komme til at føle 

sig som en spurv i tranedans, 

hun har nemlig prøvet det før 

og da blev han fuld som en allike 

og var hæs som en ravn i flere 

dage. 

Ak ja - af skade bliver man 

klog! Det ville ellers have 

været hyggeligt med sådan et 

par turtelduer i afdelingen, 

men Pippi ved, at hvis man får 

ry for at være en finke, bliver 

man hurtigt ugleset selv om det 

i virkeligheden er en fjer, der er 

blevet til 5 høns. 

Over frokosten går snakken 

igen livligt, man diskuterer 

film, og her synes nogle godt 

om Pelikannotatet, mens andre 

bedre kan lide Ørneborgen. 

Alle kan dog enes om at Gøg 

og Gokke er det allerbedste. 

Efter endt arbejde forlader personalet 

afdelingen. Når de 

kommer hjem, er de nødt til at 

gå i seng med hønsene for at de 

næste morgen kan stå op før 

hanen galer. Det er nemlig vigtigt 

at være frisk som en 

havørn, når man arbejder på 

Ornitologisk afdeling. 

Der 

kom et 

brev… 

Søren 

Ditlevsen 

Mit navn er Søren 

Ditlevsen. Jeg 

er 55 år og 

medicinsk kandidat fra 

Odense Universitet i 

1980. 

Oprindelig blev jeg uddannet 

ingeniør. Jeg er speciallæge i 

organkirurgi. Min kirurgiske 

uddannelse har jeg fået ved 

ansættelser på sygehuse i Vejle 

– og Fyns Amt, bortset fra kursusstilling 

i København. 

Fra 1994 til 1997 var jeg overlæge 

på organkirurgisk afdeling 

i Middelfart og fra 1997 

og frem til aktuelle stilling var 

jeg administrerende overlæge 

på kirurgisk afdeling i Dronninglund. 

Udover mit speciale, har jeg 

beskæftiget mig en del med 

sår- og smertebehandling. 

Det er mit håb, at jeg kan medvirke 

positivt til at opbygge en 

elektiv kirurgisk afdeling i Frederikshavn. 

S ØREN D ITLEVSEN 

Motionsklubben 

B ESTYRELSEN 

Så er der igen kommet 

noget nyt i vores 

efterhånden veludstyrede 

motionsklub. 

Det er denne gang ikke den 

store investering, idet vi har 

været heldige at erhverve en 

velfungerende, brugt romaskine, 

til meget fornuftig pris. 

Hvis det viser sig at romaskinen 

bliver en succes blandt 

vore medlemmer, er det bestyrelsens 

mening, på sigt, at 

investere i en ny romaskine. 

Det er derfor vigtigt for os at 

vide, om du bruger romaskinen 

og hvad du synes om det. 

Lav et lille notat i vores bog, så 

vi kan få en fornemmelse af 

om det er en ny romaskine, der 

Bjarne Jensen afprøver den nye romaskine. 

skal være vores næste investering. 

Til de af vore kollegaer, der 

endnu ikke kender motionsklubben, 

er det her en lejlighed 

til at præsentere muligheden 

for at blive aktiv medlem. 

Hvis du trænger til at røre 

musklerne lidt oven på julens 

udskejelser, så skriv dig på til 

introduktion ved en af vore 

veloplagte instruktører. 

Der hænger sedler med mulige 

tider ved indgangen til motionsklubben. 

For et depositum 

på 200 kr. kan du herefter 

erhverve en nøgle og for kun 

20 kr. pr. måned kan du derefter 

bruge klubben ligeså meget 

som du har lyst og tid til. 

NR. 2 · 2003 

21

40 år med diæt 

C LAUS B EKKER 

Diætist Ingrid Trier 

fejrede 40 års 

jubilæum den 1. 

februar og fratrådte samtidig 

sin stilling for at gå på 

pension. 

I anledning af jubilæet har 

Nordkalotten bedt Ingrid 

Trier om at fortælle lidt 

om de mange år på 

Hjørring Sygehus: 

For fyrre år siden var der ikke 

noget, der hed kliniske diætister. 

Jeg startede som økonomaelev 

i 1963 og fik stilling 

som økonoma-assistent i 1965. 

Daværende sygehusdirektør 

Egil Hansen var på mange 

måder en foregangsmand og 

altid fuld af gode idéer. Han 

kunne godt se behovet for en 

diætassistent ved sygehuset og 

tilbød at arrangere studieophold 

rundt om i landet, så jeg 

på den måde fik den nødvendige 

kompetence. 

De følgende år var jeg først i 

Viborg og senere på Kommu- 

Man skal spise hyppige, magre, kulhydratrige 

måltider ifølge Ingrid Trier 


nehospitalet i København hos 

Erling Olesen på Ernæringsfysiologisk 

Laboratorium. Senere 

var jeg i Göteborg og 

Stockholm for at se, hvordan 

man gjorde her, og i 1968 

begyndte jeg så som diætist her 

på sygehuset. – vistnok som 

diætist nr. 3 her i landet. 

Skånekosten er gledet ud, fordi 

40 

Betegnelsen diætist blev først 

officiel for ca. 30 år siden, og 

uddannelsen blev først lagt i 

faste rammer omkring 1976. 

I dag består uddannelsen i en 

grunduddannelse som økonoma 

eller ernærings- og husholdnings-økonom 

efterfulgt af 

1 år på Diætistskolen i Århus. 

På landsplan er der knap 400 

diætister, og der er 22 i Nordjylland. 

I starten havde jeg det lidt 

svært, fordi ingen rigtig vidste, 

hvad en diætist var – indimellem 

virkede nogle afdelingssygeplejersker 

nærmest lidt fornærmede 

over min indblanden, 

som om jeg mente, at de ikke 

gjorde tingene godt nok. 

I øvrigt blev jeg 

bakket godt op 

af de medicinske 

overlæger – 

specielt overlæge 

Budolfsen. 

For omkring 25 

år siden kom 

Inge Tørring til, 

og i dag er vi 3 

diætister. Der er 

planlagt samarbejde 

med de to 

diætister i Frederikshavn, 

og det 

er meningen, at 

min stilling skal 

besættes med en 

ledende diætist. 

Funktionen skal 

formentlig hedde:Diætistenheden, 

Sygehus 

Vendsyssel. 

Kostformerne har ændret sig 

meget på de 40 år. Fx. fik hjertepatienter 

den gang skånekost 

og blev lagt i seng et par uger 

og mavepatienter fik ulcuskur 

og æggemælk. 

den savner en ordentlig 

begrundelse. Ulcuskuren er 

helt passé. 

Diabetesdiæten er også ændret 

en del gennem årene. Tidligere 

var meget forbudt for diabetikere, 

men i dag må man jo 

næsten spise frit og pointen er, 

at det ikke så meget drejer sig 

om, hvad man spiser, men mere 

om mængderne man spiser. 

Inden for kirurgien har synet på 

ernæring også ændret sig 

meget med årene. Tidligere 

skulle man faste inden operationen 

og skåne tarmsystemet 

bagefter – idag ernærer man 

patienterne næsten helt op til 

operationen og genoptager 

ernæringen så hurtigt som 

muligt og ofte via sonde. 

Sondeernæring er vundet 

meget frem og er da også blevet 

lettere i og med at sonderne i 

dag er tyndere og blødere end 

tidligere. 

Produkterne er også blevet bedre. 

I 70´erne forsøgte vi os med 

blendet fuldkost, men det var 

svært at få igennem sonderne. 

Beauvais lancerede så sondemad 

på dåse, men det var for 

tyktflydende og måtte fortyndes 

så meget, at kalorieindtagelsen 

blev for lille. Senere 

kom produkterne fra Novo og 

Nutricia, som vi stadig bruger. 

I øvrigt mener jeg at det teknologiske 

gennembrud kom 

som en følge af amerikanernes 

månerejser. Astronauterne 

skulle have såkaldt astronautkost, 

som var flydende kost 

med aminosyrer m.m, og det 

gav en vældig udvikling indenfor 

området. 

De mest benyttede diætformer i 

dag er: diabeteskost – cholesterolmodificeret 

kost og kost til 

småtspisende. 

Ønskekosten er væk, i stedet 

kan man bruge superkost fra 

fryseren. 

For resten var der i min ungdom 

noget der hed Førstepleje. 

Det gik ud på, at mere bemidlede 

patienter fra specielt det 

bedre borgerskab mod ekstrabetaling 

kunne få ekstraforplejning, 

fx har jeg som elev været 

med til at anrette og servere 

brisler med asparges på bakke 

med sølvkande og det hele. Jo, 

det var tider. 

Indenfor de sidste 6-7 år har vi 

fået et ernæringsudvalg op at 

stå, og det er et gammelt ønske, 

der er gået i opfyldelse. Vi har 

fået en god organisation med 

ernæringsteams på afsnittene, 

og alt i alt er ernæringen mere 

integreret i afdelingernes drift 

end tidligere. 

Vi har også fået vores eget 

kostregistreringsprogram, som 

Erik Soeters har udarbejdet 

som regneark. Elektronikken 

har også gjort det meget lettere 

at udarbejde skriftlige vejledninger 

til patienterne. Det er 

dog ikke alt, der er blevet lettere. 

Sådan noget som vejning af 

patienterne er gået noget af 

mode. Tidligere blev alle 

vasket, vejet og målt ved indlæggelsen, 

men i dag kniber det 

med vejningen. Vi vil gerne 

have vejningen genindført til 

brug ved kostregistreringen. 

Diætisternes opgaver i fremtiden 

bliver blandt andet en 

målrettet indsats mod bestemte 

grupper af patienter.

Overvægtige er der flere og flere 

af, og mange har også type 2 

diabetes. 

Overvægtige gravide er også en 

stor gruppe – i øvrigt har de 

overvægtige kvinder tit fertilitetsproblemer 

oveni. 

40 år med diæt 

ernæring er også et vigtigt led i 

Fejlernærede børn (trivselsbørn) 

ser vi en del af og 

behandlingen af patienter med 

kronisk obstruktiv lungelidelse 

og apoplexi. 

Colon irritabile-patienter er der 

mange af, og det har noget at 

gøre med måden vi lever på. 

Mange af disse patienter mener 

kun at kunne tåle visse ting, 

mener nærmest at maden kan 

være farlig, og det giver gro- 

Projektvejledningen "Forbedring 

af arbejdsmiljøet – en vejledning 

i at gennemføre projekter" 

og databasen "Arbejdsmiljø 

og personhåndtering" henvender 

sig til medarbejdere og 

sikkerhedsorganisationer, der 

har behov for viden og støtte til 

at forbedre det daglige arbejdsmiljø 

og forebygge skader 

omkring personhåndtering, 

forflytning og løft. 

"Materialet hjælper til at beskrive 

og dokumentere meget af 

det gode arbejde, der foregår 

ude på arbejdspladserne, og til 

at formidle en forståelse for, at 

"vane-aktiviteter", som måske 

ikke har nogen effekt på 

arbejdsmiljøet, bliver erstattet 

af andre aktiviteter, der har 

effekt - både på arbejdstilfreds- 

bund for en hel industri af 

vægtkonsulenter o.l. der tilråder 

mere eller mindre ensidige 

diæter. 

Det er som om, at folk i dag 

ofte har glemt, at mad er 

næring og ikke bare fornøjelse. 

Færre og færre kan og vil lave 

mad, men køber det færdigt. Vi 

skal lidt tilbage til de gammeldags 

dyder – også på dette 

punkt. 

Jeg tror også, at de mange 

yngre patienter med spiseforstyrrelser 

er udtryk for, at vi har 

et andet forhold til maden end 

tidligere. 

Hvordan bærer man sig ad med 

at tabe sig? 

Jeg plejer at bruge et billede 

med en kakkelovn – hvis der 

skal være jævnt varmt hele 

Hjælp til forbedring af arbejdsmiljøet 

på social- og sundhedsområdet 

KONSULENT MARIANNE STORM 

Branchearbejdsmiljørådet 

Social 

& Sundhed står 

bag et nyt materiale på 

internettet, der skal inspirere 

flere til at gå i gang 

med projekter. 

hed, sygefravær og arbejdsskader." 

Marianne Storm, projektleder, 

Arbejdsmiljøsekretariatet. 

Vejledningen beskriver trin for 

trin de områder og overvejelser, 

man skal igennem for at 

gennemføre et projekt. Den 

indeholder direkte anvisninger 

på, hvordan man afgrænser og 

definerer sit problem, sammensætter 

en projektgruppe, 

vælger en metode, der passer 

til projektets intentioner og 

mål, og hvordan man dokumenterer 

og måler effekten af 

de forskellige initiativer. 

"Projektvejledningen er overskuelig 

og giver en kronologisk 

gennemgang af proceduren. Vi 

kunne godt have brugt sådan 

en vejledning, da vi selv lavede 

projekt." 

Marianne Nielsen, ergoterapeut, BST 

Vendsyssel 

Databasen indeholder information 

om aktiviteter, der har 

været iværksat inden for de 

enkelte problemfelter, supple- 

dagen skal der fyres tit, men 

med lidt ad gangen. Man skal 

spise hyppige, magre, kulhydratrige 

måltider. 

Mange har jo desværre et håb 

om at der findes en pille man 

kan sluge og herefter spise stort 

set alt, men man kommer altså 

ikke udenom den afmålte diæt. 

I øvrigt bliver mange positivt 

overraskede, når de kommer til 

diætist. De tror, at nu skal alt 

være forbudt, men det er jo 

ikke tilfældet. Det drejer sig om 

omtanke og passende valg – 

ikke om at sulte. 

Hvad jeg skal lave, når jeg bliver 

pensionist? Spille golf, rejse, 

rode i haven, fordybe mig i 

emner, jeg ellers ikke har haft 

ret med bl.a. oplysninger om 

kontaktpersoner. De beskrevne 

projekter viser et engagement 

og en lyst til at gøre noget, men 

afspejler også, at det kan være 

svært, når dagligdagen samtidig 

skal passes, og medarbejderne 

ikke er klædt på til at 

gennemføre projekter i praksis. 

"Offentligt ansatte - bl.a. terapeuter 

- kan få til opgave at 

lave et projekt fx. inden for 

arbejdsmiljøet hos hjemmehjælpsgrupper. 

Her er en 

skræddersyet projektvejledning 

en stor hjælp. Der er jo ingen 

grund til at bruge en masse 

kostbar tid på at opfinde den 

dybe tallerken, hver gang der 

skal ske udvikling indenfor et 

område. Vejledningen er skrevet 

i et letforståeligt sprog med 

gode forklaringer på specielle 

projekt-ord. Det er helt sikkert 

noget, vi kan bruge på mit 

område." 

Marie Raes, aktivitetsleder, Område 

Alderslyst, Silkeborg Kommune 

Vejledning og database er til- 

tid til, såsom engelsk, religion 

og historie. Jeg vil også gerne 

bruge tid på at lave mad, men 

dog ikke på det professionelle 

plan. 

Til allersidst vil jeg gerne sige 

alle tak for godt samarbejde 

gennem årene. Alle årene har 

været gode, og der har ikke 

været mange dage, hvor jeg 

ikke har haft lyst til at gå på 

arbejde. Jeg har altid fået god 

opbakning fra alle sider, både 

når det har handlet om nye tiltag, 

som der har været mange 

af, nye skemaer, procedurer i 

den enkelte afdeling, der skulle 

ændres, eller fremstilling af 

pjecer til patienterne. 

gængelig på www.bar-sosu.dk 

Databasen opsamler løbende 

nye projekterfaringer. Hvis du 

har arbejdet med et projekt, 

som du mener, at andre kan 

have glæde af, kan du sende det 

til nedenstående adresse - helst 

elektronisk. Jo flere der bidrager 

med projekter, jo større bliver 

mulighederne for vidensog 

erfaringsudveksling. Alle 

projekter påbegyndt efter den 

1. januar 1999 er relevante: 

Branchearbejdsmiljørådet 

Social & Sundhed, 

H. C. Andersens Boulevard 25, 

st. 

1553 Købehavn V. 

Att.: Marianne Storm, e-mail: 

mst@3bar.kk.dk 

For yderligere 

oplysninger: 

Konsulent Marianne Storm 

Arbejdsmiljøsekretariatet 

mst@3bar.kk.dk 

tlf. 33 67 38 13 

NR. 2 · 2003 

23

Inspirerende dag for 

personalet på afdeling 108 A 

S YGEPLEJERSKE D ORTE N IELSEN OG SYGEPLEJERSKE U LLA B IRKELYNG, AFDELING 108A 

En arbejdsdag i år 2002 

fra kl. 08.00 – 16.00 

havde hele 108 A’s 

personale sat hinanden i stævne 

i foredragssalen på Hjørring 

Sygehus sammen med NLPpsykoterapeut 

Lisbeth Ødum. 

Siden er vi blevet til Sygehus 

Vendsyssel- Hjørring, så vi må 

hellere fortælle vores kollegaer 

i Frederikshavn og Skagen, at 

afdeling 108 A er en ortopædkirurgisk 

afdeling der arbejder 

med akut kirurgi og diverse 

knælidelser – i hvert fald indtil 

videre. 

Årsagen til, at vi fik interesse 

for en temadag i vores afdeling 

skyldtes, at psykoterapeut Lisbeth 

Ødum havde brug for fire 

sygeplejersker til dataindsamling 

til hendes nye bog "Stresshåndtering 

i sundhedsvæsenet" 

(udkommer i sommeren 2003). 

Nogle af os blev valgt og hermed 

opstod interessen for 

diverse personlighedsmønstre, 

som vi mennesker er i besiddel- 


se af og hvordan de bruges 

både positivt og negativt i f.eks. 

vores daglige arbejde. 

Hvad lærte vi så? 

Selve formålet med dagen var 

derfor at arbejde med forskellige 

personlighedsmønstre og 

hvordan det spiller ind tværfagligt 

i arbejdet på en afdeling. 

Dette formåede Lisbeth Ødum 

at levere på en spændende og 

humoristisk måde. 

Vi lærte bl.a., at man kan 

benytte de forskellige personlighedsmønstre 

hos mennesket, 

måske mere end man bevidst 

gør i dag , f.eks. på en afdeling; 

Det gælder om at gøre brug af 

det bedste hos den enkelte, 

f.eks.: 

"Det jeg er god til bruger jeg og 

det jeg er mindre god til 

lader jeg de andre om". 

Dette kræver dog, at hver kollega 

gør sig klart, hvem man er 

og hvilket personlighedsmønster 

man har. Det kræver 

en selvindsigt og en åbenhed 

m.h.t. ressourcer, idet man skal 

turde melde ud omkring egne 

fejl og mangler og hvad man er 

rigtig god til overfor ens kollegaer. 

Dette kan man gøre vha. NLP’s 

metaprogrammer som meget 

kort fortalt er Jeg’ets landkort 

over verden. Metaprogrammer 

ændre sig over tid og fra sammenhæng 

til sammenhæng. 

Den måde vi bruger dem på 

afhænger bl.a. af vores følelsesmæssige 

tilstand, hvilke ressourcer 

vi har adgang til, vores 

stressniveau og hvilke andre 

filtre der er i gang på det aktuelle 

tidspunkt. 

Man kan bruge ovenstående 

viden/NLP i en afdeling bl.a. 

med følgende eksempel: 

Hvis der i en afdeling findes en 

til to personer som altid får 

nogle gode idéer, nogle er gode 

Bagerst fra venstre: Underviser Lisbeth Ødum, Tonne Christensen, Charlotte Djernis, Birgit Boe, Anne Marie Jørgensen, 

Maj-britt Frederiksen, Erna Christensen, Jytte Kirkedal, Kristine Flyvholm, Joan Jensen, Bodil Nielsen, Dorte Nielsen og 

Ulla Birkelyng. 

Forrest fra venstre: Helle Brasholt, Åse Andersen, Hanne Gundersen, Else-Marie Mogensen, Birgitte Sørensen, Karin 

Schneider, Brit Christensen, Lene Gottlieb 

Liggende: Ulla Rømer og Mie Thomsen 

til at tænke logiske tanker og 

andre besidder overblikket, 

mens praktikeren er god til at 

udføre tingene er det godt for 

en afdeling. Afdelingens ledelse 

kan gøre stor brug af den 

abstrakttænkende person, som 

kan bidrage med nye vinkler og 

en ny måde at udføre tingene 

på. Hvis man drager nytte af de 

forskellige ressourcer hos personalet 

kan dette skabe tryghed 

og større arbejdsglæde i en 

afdeling. 

Hvis man gør sig bevidst om, 

hvad man ikke er så god til i sit 

arbejde kan man ligeledes vælge 

at udvikle den mindre gode 

side hos sig selv. Man kan 

prøve at finde den ubalance og 

arbejde videre derfra v.h.a. kollegaers 

hjælp og viden. 

Nogle mennesker har ikke mod 

til selvindsigt og åbenhed overfor 

svære ting og her kan en 

god kollega måske hjælpe den 

anden på vej. Dette kan dog 

kun gøres ved den rigtig form 

for kommunikation og hvis 

personerne er lidt nysgerrige og 

åbne. 

Lisbeth Ødum 

• Ejer af NLP Nord, Løkken, 

hvor hun fungerer som gennemgående 

træner. 

• Har en baggrund indenfor 

sundhedssektoren. Hun er 

Exam. art. i psykologi fra 

Aalborg Universitet. 

• Har beskæftiget sig intenst 

med NLP siden 1990. 

• Er uddannet som NLP træner 

og NLP psykoterapeut. Desuden 

er hun uddannet indenfor 

systemisk supervision og 

coaching.

• Er forfatter til bøgerne; 

"NLP i sundhedssektoren" 

og "Kommunikation, Samarbejde 

og Læring i Undervisning". 

Begge – udgivet på 

Aschehougs Forlag. 

NLP 

En model, som står for Neuro 

Lingvistisk Programmering, 

udarbejdet af sprogprofesser 

Grindler samt psykoterapeut og 

datalog Richard Bandler. 

Modellen bygger på den tankegang 

(meget kort fortalt) at; 

vi kan udnytte vores evner endnu 

bedre ved at overføre succesfulde 

menneskers kompetence 

til os selv. For at gøre dette 

Ole Zacho 

Sygehus Vendsyssel skal 

ikke ændre sig ved en 

revolution - dertil er 

det ganske enkelt for godt og 

velfungerende. Derimod vil 

Sygehusledelsen sammen med 

ledere og medarbejdere roligt 

arbejde for et stærkt sygehus 

med en velsammentømret 

organisation. 

Der er afdelinger, hvor det indtil 

nu knapt har kunnet mærkes, 

og der er andre, der får 

vendt op og ned på det hele i 

muligt må vi kende de sindsprocesser, 

der ligger bag. 

Hvad kan vi så bruge 

temadagen til i vores 

afdeling? 

Vi kan lære at synliggøre vores 

gode og mindre gode sider 

mere i vores daglige arbejde 

med kollegaerne, så det kommer 

os selv, kollegaerne og 

ikke mindst patienterne til 

gode. Vi kan drage nytte af hinandens 

forskelligheder til at 

bedre sygeplejen, os selv som 

menneske og det tværfaglige 

samarbejde i vores dagligdag 

på 108 A. 

Sluttelig vil vi gerne sige tak til 

ledelsen på Ortopædkirurgisk 

Mit navn er Ole 

Zacho – og jeg 

er en af de 

efterhånden mange genbrugslæger 

her i Nordjyllands 

Amt. 

Jeg begyndte min overlægekarriere 

i Nibe, hvor jeg blev ansat 

1. juli 1981. 

forbindelse med de ændringer, 

der blev vedtaget i Amtsrådet i 

efteråret 2002. 

Administrationschef Karl Henrik 

Laursen beskriver andetsteds 

i bladet den forvandling 

Administrationen i såvel Frederikshavn 

og Hjørring gennemgår 

i disse måneder. Også 

andre afdelinger afventer deres 

endelige udseende og sammensætning 

– i særdeleshed 

kirurgisk afdeling i både øst og 

vest. 

I forgrunden ses NLP underviser Lisbeth Ødum 

Evolution frem for revolution 

I NGEBORG T HUSGAARD, SYGEHUSDIREKTØR 

afdeling fordi det var muligt at 

lave en dag, hvor hele personalet 

fik fri til fordybelse og en 

tak til dem der tog en tørn på 

Siden har mine arbejdspladser 

skiftet noget. Således har jeg 

også arbejdet i Brønderslev og 

Dronninglund. 

Men fra 1. januar 2003 blev jeg 

ansat på Parenkymkirurgisk 

Afdeling her i Frederikshavn, 

hvor jeg håber at blive nogle år. 

Jeg regner med et fornøjeligt 

Vi ved jo godt, at ændringsprocessen 

gør noget ved os. Det 

skaber utryghed og nervøsitet. 

Det skaber rygter og megen 

snak, der til tider er ganske 

uden hold i virkeligheden. 

Vi ved også, at ændringer tager 

tid, men vi har på enkelte 

områder næsten ikke tid til at 

vente – alle er utålmodige – og 

synes indimellem det går for 

langsomt. 

En underlig modsætningsfyldt 

afdelingen, så alle på afdeling 

108 A havde mulighed for at 

deltage. 

og udbytterigt samarbejde. 

tilstand, som vi nok må acceptere 

indtil tilstanden "forsvinder" 

og afløses af aktivitet og 

effektivitet, der igen hviler på 

et kendt fundament. 

Jeg håber, det må lykkedes for 

os, at have både gåpåmod og 

dertil tålmodighed og forståelse 

for hinanden og hinandens 

bekymringer for en måske 

anderledes fremtidig arbejdsplads 

i Sygehus Vendsyssel. 

NR. 2 · 2003 

O LE Z ACHO 

25

Supervision 

D ORTHE B UCHWALD, PALLIATIONSSYGEPLEJERSKE 

Det sidste år har 7 

sygeplejersker 

deltaget i et 

supervisionsforløb med 

psykolog Lone Sjølander. 

Kurset blev udbudt via 

medicinsk og organkirurgisk 

oversygeplejerske 

samt områdeledere i Løkken-Vrå, 

Hjørring og 

Hirtshals Kommune. 

I kurset har deltaget: 

Janne Munch Pedersen, 

Hirtshals Kommune 

Anne Kirsten Kristiansen, 

Hirtshals Kommune 

Inge Lise Christiansen, 

Hjørring Kommune 

Trine Hollensen 

Løkken-Vrå Kommune 

Anette Andersen 

Ortopædkirurgisk afdeling 

Bente Jensen 

Medicinsk afdeling og 

Dorte Buchwald, 

Sygehusledelsen 

Supervision er et helt naturligt 

tilbud, hvis man arbejder som 

plejepersonale i psykiatrien. 

Men er man ansat på et somatisk 

sygehus eller i hjemmeplejen 

har det ikke været et tilgængeligt 

tilbud. 

Efter at have afholdt en række 

palliationskurser for plejepersonalet, 

hvor et af emnerne 

netop er, hvordan passer vi på 

os selv som professionelle, 

blev jeg meget optaget af, 

hvordan vi kunne optimere 

muligheden for at støtte personalet 

og hinanden i de svære 

situationer. De svære situationer 

er forskellige for de enkelte 

afdelinger og for hver enkelt 

ansat, men ingen kan være i 

tvivl om, at det kan være belastende 

at møde en voldsomt 

traumatiseret patient, en ung, 


døende mor eller en angst, 

hjertesyg patient. 

Der er skrevet talrige artikler 

og bøger om udbrændthed og 

hvordan en måde at forebygge 

dette på kan være ved at få 

bearbejdet egen angst, vrede 

eller utilstrækkelighedsfølelse. 

Samtidig kan det at få hjælp til 

at bearbejde de svære oplevelser 

højne kvaliteten af omsorgen 

for patienten og dennes 

pårørende. Man bliver i stand 

til at yde en anden form for 

omsorg. 

Med dette i baghovedet udbød 

kontaktudvalget et supervisionsforløb 

over l år, hvor formålet 

var at give deltagerne 

redskaber til selv at opstarte 

supervision. 

Forløbet har bestået af 3 hele 

teoridage samt 8 gange med 

supervision af deltagerne. 

Lone Sjølander har benyttet sig 

af forskellige metoder som 

reflekterende team og rollespil 

og på den måde vist deltagerne, 

hvordan forskellige metoder 

kan anvendes i forskellige 

situationer. 

Deltagerne har evalueret, at 

man har haft et spændende forløb 

og lært meget. Supervisionsseancerne 

har været gode 

og lærerige. Vi har fået nogle 

relevante, teoretiske indlæg. Vi 

har lyttet, diskuteret, grinet og 

været alvorlige. Gruppens 

medlemmer vil nu starte op 

med egne grupper og selv 

fortsætte i den opstartede 

gruppe med at få supervision 

på den nye rolle som supervisor. 

Jeg håber, at fremtiden vil bringe 

mulighed for at arbejde 

videre med supervision som et 

tilbud til personalet på Sygehus 

Vendsyssel og i de 

omkringliggende kommuner. 

Sonja Bjørn Severinsen’s 

25 års 

jubilæum 

5. december 2002 

Mel.: Søren Banjomus 

Skillema �– dinke – dinke – du, skillama – dinke du 

Sonja hun har 25 år her været nu 

Skillema – dinke – dinke – du, skillama – dinke du 

kom og fest og syng med mig, det syn’s hun at i sku. 

Lidt mad og drikke byder hun, og lysene er tændt. 


se så smuk hun ta’r sig ud. 

Vi kender hende alle her, som den der ej si’r ja 

til fedt og kager – kokosmel hun ej i munden ta’ 

En jakke blå hun altid ta’r, for ellers fryser hun 

når hun sidder ned – for der skal skrives lidt en stund 

Et godt humør, hun disker op, med humer nok så sort 

men når hun skal ryge må hun liste hurtigt bort 

så det med nattevagt er nu for hende – saga blot 

for Sonja nu ej ryge må. 

Skillema – og så videre 

� 

En god kollega Sonja er, har viden nok så stor 

det på hendes hjernekapacitet nu nok beror 

En stuegang hun ta’r, selv om hun længe har haft fri 

den køres på rutinen og den god nok så skal bli’ 

Patienterne de elsker hende, selv når hun er hård 

besøgende lidt omsorg får – og en kaffetår 

Vi håber Sonja hun på BETO stadig har sin gang 

og husker denne lille sang 


Sonja hun har 25 år her været nu 


kom og fest og syng med mig, det syn’s hun at i sku. 

Lidt mad og drikke byder hun, og lysene er tændt. 


se så smuk hun ta’r sig ud. 

� 

Personalet B2, 

Sygehus Vendsyssel, Hjørring

Bodil Chylenski Inga Jensen Grethe Væversted Helle Brasholt Sørensen 

25 års jubilæum 

Røntgenafdelingen og Høreklinikken 

sendte begge Bodil Chylenski 

en hilsen i anledningen af jubilæet, 

men kun den ene var desværre at 

læse i sidste udgave af personalebladet. 

Høreklinikkens hilsen bringes 

derfor - med forsinkelse – her. 

3. januar 2003 fejrede Bodil Chylenski 

25. års jubilæum som lægesekretær 

på Hjørring Sygehus. 

Bodil har taget uddannelsen som 

lægesekretær her i huset og har 

siden 1985 arbejdet på Høreklinikken 

om formiddagen. 

Bodil er en gæv vendelbo der på en 

stille og rolig måde og ikke uden 

lune er god til at få arbejdet fra 

hånden. Patienterne får en god start 

på undersøgelsesdagen når Bodil 

tager imod i forkonteret. Bodil er 

god til at lytte og intet problem er 

for lille til at blive vendt sammen 

med Bodil. 

Med sin fysiske placering i Høreklinikken 

danner Bodil en fremragende 

frontfigur og til behagelig 

morskab for os kolleger ser vi gang 

på gang, hvordan tilspidsede situationer 

håndteres med en forbavsende 

ro. 

Som kollega er Bodil en utrolig 

sød og altid imødekommende pige, 

som altid står parat til at stille op, 

når arbejdet presser på. Bodil er 

arbejdsom og en ørn til at få pukler 

af vejen. Med sit rolige, lyse og 

smilende sind indbyder hun til fortrolighed 

og er en god støtte i dagligdagen. 

Bodils faste base er familien hjemme 

på Tornsangervej, hvor familielivet 

sættes højt og der lades op 

sammen med mand og børn. 

Her fra Høreklinikken skal der 

lyde et stort til lykke med jubilæet 

og siger tak for godt og loyalt samarbejde, 

som vi håber må fortsætte 

mange år fremover. 

Personalet på Høreklinikken. 

Sygehus Vendsyssel, Hjørring 


Torsdag den 20. februar fejrede 

husassistent Inga Jensen, sengeredningen 

Sygehus Vendsyssel, 

Hjørring 25 års jubilæum. 

Inga startede på patruljen, hvor 

hun var indtil 1985 - hvorefter 

hun kom i sengeredningen, og 

stadig har sin virke. 

Inga er meget kreativ, hun laver 

dukker og er meget dygtig til at 

tegne, som vi har set mange 

eksempler på. 

Vi er meget glade for at arbejde 

sammen med Inga, der altid 

har et godt humør, og vi håber 

vi får mange gode år sammen 

endnu. 

Et stort tillykke fra Randi, 

Grethe og Jette 

Sengeredningen 



Souschef Grethe Væversted 

25 års jubilæum 1. marts 2003 

På B7 i Brønderslev Grethe går 

og har en hel del funktioner 

som souschef – ja, Grethe en masse 

formår 

og kan ej li’ nog’n har infektioner. 

Straks er hun der med et skiftesæt 

og bugt med det nok skal få 

og finder hun e’en, som ligner et 

vaskebræt 

kasketten, med ernæring tar’ på. 

Som praktikkoordinator – stort 

arbejde gør 

sender brev ud til alle elever 

og Grethe er lidt af en festarrangør 

i aktivitetsudvalget – der de oplever. 

Fritiden bruges på mand og hund 

og strikkepindene ofte gløder 

ja vi syns Grethe er meget sund 

men en "smøg" må ha’ så det gløder. 

Og campingferie – det sagen jo er 

til Luxemburg – ofte de drager 

på charterrejse – ja det også sker 

så bjergene der de bestiger. 

Ja Grethe hun er en meget 

omsorgsfuld pige 

de gamle i familien hun passer, 

alternativ uddannelse tog – kan nu 

gi’ 

behandling, hvis kroppen den knager. 

En god kollega i Grethe vi ha’ 

patienterne for dig er glade 

et stort tillykke – til slut her skal 

ha’ 

fra B7 i Nørregade. 

Personalet, B7 

Sygehus Vendsyssel, Brønderslev 


Den 4. marts 2003 fejrer sygeplejerske 

og souschef Helle Brasholt 

Sørensen sit 25 års jubilæum på 

Hjørring sygehus. 

Helle er en meget sød og omsorgsfuld 

kollega. Hun er altid god til at 

lytte, hvis en i afdelingen har det 

skidt. Derudover er hun altid flink til 

at tage ekstra vagter eller bytte en 

vagt ved behov. 

Hun er ligeledes meget forfængelig 

og får konstant lavet ny frisure eller 

få ny farve i håret. 

Hun hader rod og er meget patentlig. 

Hun rydder konstant op på afdelingen 

og især i hendes nattevagter til 

"stor gene" for hendes kollager. Ofte 

glemmer hun bagefter hvor hun har 

lagt tingene. De ting vi andre mener 

burde kasseres - som ikke har været 

brugt i årevis - skal altid bevares iflg. 

Helle. Hvorfor har vi egentlig aldrig 

fundet ud af! 

Helle hører og ser alt, hvad der foregår 

omkring hende. Er en kollager 

ved at udfører en handling kommer 

hun ofte med velmenende råd om, 

hvordan tingene også kan gøres. 

Fritiden bruges ihærdigt på familien, 

rulleskøjteløb, havearbejde, diverse 

foredrag samt rejser. Helle rejser 

gerne med ægtefællen Niels Peter og 

det er især dejligt, når svigermor er 

med og betaler turen. Dermed er der 

til en ekstra tur sydpå. 

Helle prøver at leve sundt. Hun er en 

flittig kunde til kantinens salatbuffet. 

Hun snakker ofte om, at cykle og får 

som regel også startet på projektet, 

men pludselig er hun igen i bil. Da 

Niels Peter var udstationeret i Bosnien 

skulle hun ligeledes cykle fra 

højene til sygehuset dagligt. Mange 

af os mener dog ikke at cyklen blev 

luftet overhovedet. 

Slutteligt vil vi gerne ønske dig et 

stort tillykke med dagen fra dine kolleger 

på afdeling 108 A/B. 


NR. 2 · 2003 

27

Annette Winther Ellen Olsen Karen Trangeled Mortensen 


Til Annette i anledning af dit 

25 års jubilæum! 

På vores afdeling en pige går, 

ja her har du gået i over 20 år. 

I tidernes morgen (1978) du 

started’ på OP gangen, men så 

i 1981 tog du dig sammen til at 

springe på den anden side af 

bøjlen – I ved – den side med 

anæstesisøjlen. Dette fag synes 

du er så spændende, at du lige 

siden er blevet hængende til 

glæde for os – patienter – og 

kursister. (Det er dem, der er 

ved at uddanne sig til anæstetister.) 

Dit hjerte brænder for uddannelse 

- læring - og pædagogik, 

et arbejdsfelt du går meget op i 

– og også en fin eksamen fik. 

Desuden kender vi dig som en 

festlig pige, der gerne ta’r del i 

den sociale side. 

Og skønt ”flæskeholdet” aktivt 

er ved at blegne, vedligeholdes 

flæskespisningen som vi plejer. 

Se det er god konditionshumor! 

Kære Annette tak for samspillet 

i de forgangne år, 

et varmt Tillykke med dit Jubilæum 

du får – 

Fra alle dine kolleger 

Anæstesiafdelingen 




Stella Møller har været ansat 

på Skagen Sygehus siden 1. 

april 1963. De første år på 

Medicinsk afdeling. Siden 1. 

december 1968 har Stella 

været ansat på Radiologisk 

afdeling. 

Udover en lang og pligtopfyldende 

tjeneste i sundhedsvæsenet 

har Stella også udført et 

stort arbejde for bevarelse af 

Skagen Sygehus. For Stella er 

det meget vigtigt, at Skagen 

Sygehus bevares til glæde for 

den enkelte borger i Skagen. 

Stella er altid glad, når hun 

møder på arbejde. Hun er 

meget hjælpsom, samvittighedsfuld 

og sætter altid patienten 

i centrum. Hun er en god 

og imødekommende kollega 

og er altid parat til at tage en 

ekstra vagt. 

Endelig og ikke mindst skal 

også nævnes, at Stella har 

været tillidsrepræsentant siden 

1. januar 1979. Et arbejde Stella 

har udført godt og til stor 

glæde for kollegerne på Skagen 


Et stort tillykke til Stella fra 

Radiologisk afdeling. 

Oversygeplejerske Elisabeth 

Madsen, Radiologisk afdeling 

Sygehus Vendsyssel, Skagen 


Sygehjælper Ellen Olsen har 

siden den 1. marts 1963 været 

ansat på Frederikshavn Sygehus. 

Ellen er ansat som fast aftenvagt 

i afsnit M4, og vi har i 

afsnit M4 (tidligere afsnit M2) 

nydt godt af Ellens store faglighed 

siden 1966. 

Ellen er en meget omsorgsfuld 

og kompetent sygehjælper, og 

hun har gennem alle årerne 

fulgt med i såvel den sygeplejefaglige 

som den teknologiske 

udvikling med gå-på-mod. 

Hun møder altid med en positiv 

indstilling til arbejdet og har 

en dejlig stille og rolig måde at 

udføre arbejdet på selv i meget 

travle perioder, idet hun formår 

at være på forkant med 

arbejdsopgaverne. 

Ellen har altid været en meget 

stabil og fleksibel medarbejder. 

Hun er en meget afholdt kollega, 

der altid har overskud til at 

hjælpe sine egne kolleger, hvis 

de har brug for at bytte vagt 

eller andet - også i tolvte time. 

Den 3. marts fejres Ellens jubilæum 

ved en reception. 

Et stort tillykke til Ellen fra 

afsnit M4. 

Dorte Nielsen, 

afdelingssygeplejerske M4 

Sygehus Vendsyssel, 

Frederikshavn 


Karen Trangeled Mortensen har været 

ansat i afsnit K2 siden 1. maj 1963. 

Karen er en dejlig kollega, som altid 

er glad, når hun møder på arbejde. 

Hun sætter stor pris på sit arbejde, er 

hjælpsom, imødekommende, omsorgsfuld 

og kærlig overfor patienterne. 

Frem for alt er Karen stadig den 

samme, selv om hun har hjulpet den 

samme gamle dame 20 gange i løbet 

af en aftenvagt. 

Karen er ansvarsfuld, en man kan stole 

på, en som ikke taler ondt om 

andre. Hun udtrykker sig altid positivt, 

når hun omtaler andre. Karen 

sparer ikke sig selv. Hun har svært 

ved at sige nej, når nogen har brug for 

hendes hjælp. Hun er en god lytter, 

når nogen har brug for det. 

Alt, hvad Karen har med at gøre, bliver 

gjort færdigt og er altid i orden. Er 

der noget, hun ikke kan klare, er hun 

meget omhyggelig med at få afleveret 

besked til en kollega, som så kan 

overtage. Dermed er hun med til at 

skabe tryghed hos patienterne, og de 

mærker, at det aldrig er forgæves at 

spørge hende. 

Karens kolleger har arbejdet sammen 

med hende i mange år. De glæder sig 

stadig lige meget til at være sammen 

med hende, hver gang de mødes efter 

en friperiode. Hun er berigende at 

arbejde sammen med. Hun ser lige 

frisk, sød og glad ud ved den første 

aftenvagt som ved den syvende aftenvagt. 

Karen er meget pligtopfyldende 

og undskylder næsten, hvis hun bliver 

syg, som hun jo aldrig er. 

Karen er altid positiv ved indførelse 

af nye tiltag i afsnittet. Hun tager det 

hele på en rolig måde og mener, at det 

nok skal komme til at fungere. 

Karen er et forbillede for sine kolleger. 

Et stort tillykke til Karen fra kollegerne 

i afsnit K2. 

Afdelingssygeplejerske 

Else Andersen, afsnit K2 

Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn

Nye sygeplejere 

Nyuddannede sygeplejere fra Vendsyssel sygeplejeskole i Hjørring. 

Hold F-99 

Bagerste række fra venstre 

Heidi Vestergaard, Hjørring. Kirsten Møller, Hjørring. Pernille Ovesen, Hjørring. Lene Sand, Alstrup. Birgit Høj, Vrensted. 

Louise K. Hansen, Vrå. Grith Andersen, Frederikshavn. Heidi Vita Nielsen, Frederikshavn. Heidi Eystberg Anderasen, Hirtshals. 

Lene Jensen, Hjørring. Kari L. Olesen, Ålbæk. Marianne Madsen, Skanderborg. Even Thornquist, Norge. 

Forreste række fra venstre 

Tanja Knakkegaard, Østervrå. Christina Emborg, Frederikshavn. Mona Pilgaard, Sæby. Gunn-Olaug Usken, Norge. 

Kristine B. Trudslev, Brønderslev. Magrethe Tougaard, Hørby. Rikke Skov Mortensen, Tylstrup. Heidi Jensen, Hadsund. 

Tina Sloth, Vester Hassing. 

NR. 2 · 2003 

29

Til- og afgang – Frederikshavn og Skagen 

Tilgang december 2002 

Sygeplejerske Lone Westergaard Modtagelsen 1/12-02 

Social- og sundhedsass. Camilla Andersen Afsnit M4 1/12-02 

Sygeplejerskevikar Christian Frost Emborg Afsnit O 1/12-02 

Rengøringsass. Theresa W. Pedersen Rengøringsafd. 2/12-02 

Afgang december 2002 

Speciallægevikar Hans-Henrik T. Hansen Medicinsk Afd. 1/12-02 

1. reservelæge Håkon Andersen Medicinsk Afd. 1/12-02 

1. reservelæge Hans Christian Hoeck Medicinsk Afd. 1/12-02 

Sygeplejerske Annette Christiansen Afsnit O 1/12-02 

Rengøringsass./jobtr. Hanne Nielsen Rengøringsafd. 1/12-02 

Social- og sundhedsass. Helle Beierholm Madsen Afsnit Skagen 1/12-02 

Medhjælper/jobtr. Hans Peter M. Pedersen Teknisk Afdeling 1/12-02 

Tilgang januar 2003 

Fysioterapeut Pia Christina Schioldan Fysioterapien 1/1-03 

Afdelingslægevikar Kjell Isachsen Jr. Gyn.Obs. Afd. 28/1-03 

Sygeplejerske Grith Andersen Gyn.Obs. Afd. 1/1-03 

Køkkenassistent Joan Hvirring Jensen Køkkenet 1/1-03 

Køkkenassistent Bettina E. Frederiksen Køkkenet 1/1-03 

Reservelæge Tuan Duc Nguyen Kirurgisk Afd. 1/1-03 

Lægesekretær Else-Marie Bach Larsen Kirurgisk Afd. 1/1-03 

Lægesekretær Susanne Marie Lauritzen Kirurgisk Afd. 1/1-03 

Sygeplejerske Lenette Duncker Afsnit K2 1/1-03 

Sygeplejerske Lissa Beck Afsnit K2 1/1-03 

Sygeplejerske Karen Lene Mogensen Afsnit K2 1/1-03 

Overlægevikar Jan Falborg Fallingborg Medicinsk Afd. 6/1-03 

Reservelægevikar Ulrik Kæhler Olesen Medicinsk Afd. 8/1-03 

Sygeplejerske Else Marie Christensen Modtagelsen 8/1-03 

Sygeplejerske Jane Kæhlershøj Modtagelsen 1/1-03 

Sygeplejerske Lone Sloth Pihl Modtagelsen 1/1-03 

Sygehjælper Britta Johanne Pedersen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03 

Afdelingssygeplejerske Elin Kjærgaard Andreasen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03 

Sygeplejerske Margit Jeppesen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03 

Sygeplejerske Linda J.A. Larsen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03 

Sygeplejerske Inge Olga Eduardsen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03 

Sygeplejerske Britta Zacho Jørgensen Anæstesiologisk Afd. 1/1-03 

Sygeplejerske Ulla Trine H. Vilstrup Anæstesiologisk Afd. 1/1-03 

Specialægevikar Jost Dietmar Schlegel Anæstesiologisk Afd. 11/1-03 

Sygehjælper Bente Bergit Christensen Afsnit OP 1/1-03 

Sygeplejerske Mette Eriksen Afsnit OP 1/1-03 

Sygeplejerske Anne-Mette Larsen Afsnit OP 1/1-03 

Sygeplejerske Solveig A. Esbensen Afsnit OP 1/1-03 

Sygeplejerske Irene Kildedal Nielsen Afsnit OP 1/1-03 

Sygeplejerske Maja Thomsen Afsnit OP 1/1-03 

Sygeplejerske Marianne Lykke Opvågningen 1/1-03 

Elektriker Jan Holtet Bering Teknisk Afdeling 27/1-03 

Afgang januar 2003 

Fysioterapeut Rikke Barkmann Kusk Fysioterapien 1/1-03 

Køkkenass.vikar Tina Jensen Køkkenet 1/1-03 

Reservelæge Anders Rørbæk Madsen Kirurgisk Afd. 1/1-03 

Bioanalytikervikar Lisbet Nielsen Laboratoiret 1/1-03 

1. reservelæge Marianne Kilstrup Medicinsk Afd. 1/1-03 

Social- og sundhedsass. Helle S. Severinsen Afsnit M4 1/1-03 

Social- og sundhedsass. Susan Schierlund Afsnit M4 1/1-03 

Sygehjælper Birte Bek Jensen Afsnit O 1/1-03 

Afdelingssygeplejerske Else Holst Afsnit O 1/1-03 

Portør/jobtr. Ib Kenny Jensen Portørvagten 1/1-03 

Rengøringsass./jobtr. Conny Elisabeth Huth Rengøringsafd. 1/1-03 

Husassistent Lilly Schou Diget Rengøringsafd. 1/1-03 

Sygeplejerske Louise B. Nielsen Afsnit Skagen 1/1-03 

30 NORDKALOTTEN

Til- og afgang – Hjørring og Brønderslev 

Tilgang i December måned 2002 

Bioanalytiker Connie Degn Centrallaboratorium 01/12-02 

Sygepl. Anne W. Lemmonier Pædiatrisk afd. 01/12-02 

- Lene Jensen - 01/12-02 

- Louise Kragelund Hansen - 01/12-02 

- Birgit Høj Afsnit 108B 01/12-02 

- Heidi E. Andersen Med. afd. B4 01/12-02 

- Kristine B. Trudslev Med. afd. B5 01/12-02 

- Dorthe P. Christensen Afsnit. 109A 01/12-02 

- Birgit Høj Afsnit 108B 01/12-02 

Forskningssygepl. Mette Jørgensen Medicinsk afd. 01/12-02 

1. res.læge Mikkel L. Friis Organkir. afd. 01/12-02 

Reservelæge Christina Sörensen Fysioterapien 01/12-02 

Vikar for reservelæge Sarah R. Lohse Medicinsk afd. 01/12-02 

- Thomas Rix Medicinsk afd. 01/12-02 

- Mads Kronborg Medicinsk afd. 01/12-02 

Soc.-og sundhedsass. Karen M. Nielsen Med. afd. B2 01/12-02 

- Tove Pedersen Afsnit 107A 01/12-02 

Sygehjælper Lis Kristensen Med. afd. B4 01/12-02 

Afgang i December måned 2002 

Husass./jobtr. Heidi Madsen Serviceafdelingen 06/12-02 

Sygepl. Lisbeth Mortensen Pædiatrisk afd. 31/12-02 

- Bente Pedersen - 31/12-02 

- Mette Ludvigsen Afsnit 107B 31/12-02 

- Tinna Ihe Eilers Afsnit 108B 31/12-02 

- Kirsten Sutter Intensiv afd. 31/12-02 

- Judy Troels Hansen Med.afd. B7 31/12-02 

- Carin Christensen Med. afd. B2 31/12-02 

Reservelæge Rikke Dolmer - 31/12-02 

Ergoterapeut Jytte Møller Ergoterapien-Hj. 31/12-02 

Ergo. m/udv.omr. Anne E. Mårtenson Ergoterapien-Br.slev 31/12-02 

Lægesekretær Tove Nygaard Ortopædkirurgisk afd. 31/12-02 

Vik. for lægesekr. Rikke Sortfeldt Nielsen - 31/12-02 

Gartnerimedhj. Asmund Kristiansen Gartneriet 31/12-02 

Vikar for reservelæge Ane S. Sørensen Medicinsk afd. 31/12-02 

Soc.-og sundhedsass. Marian V. Nielsen Med. afd. B7 31/12-02 

Tilgang i Januar måned 2003 

Rengøringsass. Christina Kjær Serviceafdelingen 01/01-03 

- Mette Hansen Narcosen 01/01-03 

Pædagog Gitte Bang Pædiatrisk afd. 01/01-03 

Ergoterapeut Annemette Dybro Ergoterapien-Hj. 01/01-03 

Vik. for ergoterapeut Gudbjørg Bjørnsdottir - 01/01-03 

Lægesekretær Berit Helstrup Ortopædkirurgisk afd. 01/01-03 

Sygeplejerske Jane Andersen Afsnit 108B 01/01-03 

- Anna-Lise Pedersen Afsnit 109A 01/01-03 

- Karen Vind Andersen Afsnit 109A 01/01-03 

- Kari L. Olesen Med. afd. B6 01/01-03 

Bioanalytiker Mette S. Jensen Patologisk Ins. 01/01-03 

Telefonist Tina Lodberg Omstillingen 01/01-03 

Vik. for reservelæge Anne-Sofir Kannerup Ortopædkirurgisk afd. 13/01-03 

Fys. udv. arbomr. Ulla Torp Nielsen Fysioterapien-Br.slev 13/01-03 

Edb-medhj. Ove N. Kristensen Teknisk Afdeling 13/01-03 

Reservelæge Morten Schliemann Medicinsk afd. 01/01-03 

- Stine F. Andersen - 01/01-03 

Radiograf Ole Lundtoft Billeddiagnostisk afd. 01/01-03 

Afgang i Januar måned 2003 

Sygepl. Anne W. Lemmonier Pædiatrisk afd. 31/01-03 

Portør Hans Chr. Jørgensen Serviceafdelingen 31/01-03 

Sygeplejerske Lone Henriksen Afsnit 107B 31/01-03 

- Pernille Jensen Narcosen 31/01-03 

- Trine Olesen Med. afd. B5 31/01-03 

- Bettina H. Kristensen Med. afd. B3 31/01-03 

Audiologiass. Ronni Jørgensen Høreklinikken 31/01-03 

Afd.sygeplejerske Birthe Pallesen Afsnit Ako 31/01-03 

- Edel Christensen Afsnit 109A 31/01-03 

1.reservelæge Vibeke Vestergaard Patologisk Ins. 31/01-03 

Bioanalytiker Ane. M. F. Christiansen Centrallab. 31/01-03 

Bioanalytikerstud. Morten Ø. Mortensen Centrallab. 31/01-03 

Økonomaelev Jette Sørensen Køkkenet 31/01-03 

Soc.-og sundhedsass. Hanne Walther Med. afd. B1 31/01-03 

Lægesekretær Anne Mia Severinsen Billeddiagnostisk sekr. 31/01-03 

NR. 2 · 2003 

31

Gittes Gruk 


Om tunge dage 

Når livets tunge bølgeslag 

mod sindets strandbund - banker 

og man ved hvert et åndedrag 

kun tænker – mørke tanker. 

Så er det svært at forudse 

at efter vinter – frost og sne 

man snart igen – vil komme til at le 

når solen atter – kaster anker.

Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?