Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

sygehusvendsyssel.rn.dk

Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

Hirsholmene 2002

OVERLÆGE AXEL TILMA

De ligger derude de små

øer, som vi oplevede

dem det forgangne år,

som en fredfyldt plet uendelig

fjernt fra vor hverdag inde på

fastlandet, og dog så nær når

man har W. Klitgaard til at

bringe os over havet.

Hele vinteren har vi haft det i

erindringen, faktisk ikke langt

nede i erindringen, at der var

en lille fredens oase derude i

bølgerne. Stundom fandt øjet

fyret og den lille flade ø, når

turen gik ned ad bakken mod

Frederikshavn, og så dukkede

et glimt af sommerens oplevelser

op i tankerne med sol og

mågeskrig, blå himmel og glitrende

småbølger, en let lun

vind og højt humør.

Var det mon det samme som

vikingerne oplevede, når de

drog ud på sommertogt og

kom hjem igen. Gik de mon

hele vinteren og mindedes

deres oplevelser, mens øjet

fandt ud over det samme hav,

som vi nu skuer ud over.

Gik de ogog fandt glæde i

de drivende skyer, blå himmel

og bølgernes klukken mod de

vuggende skuder og freden

derude, hvor de fandt frem.

Godt nok fandt de ind imellem

ufred, når de gjorde landgang,

men de formåede stort set at

gøre en ende på ufreden, så der

herskede fred, hvor de opholdt

sig på fremmed kyst.

Var det mon den samme drivkraft

der fik Odysseus til at

drage ud på sin odyssé.

For Columbus var det nok

noget helt andet - eller var det.

I alle tilfælde havde vi det

sådan, at vi ville opleve det

påny - det der havde lyst op i

erindringen. Vi bordede det

gode skib W. Klitgaard for at

gense vor ungdom med sol,

sommer og frihed til at indtage

hele verden. I nogle dage havde

vinden stået i øst, og blæst

masser af tør, lun luft ind over

landet. Der havde været frisk

vind til kuling - et herligt vejr

til at vise hvad den solide gamle

skude duede til, men og

anledning til betænkeligheder

med hensyn til vekslende

tærskler for begrebet: søstærk,

blandt de påmønstrede. Mens

provianten blev stuvet var der

små hvide blonder på bølgetoppene

- provianten var rigelig

- søluft giver appetit - god

appetit.

Det forgangne år var fartøjet

noget vingeskudt med en

knækket bom, men i år var hun

overalt som ny på trods af mere

end 100 år på egen køl. Eller

næsten som ny, sejlet bar præg

af brug. Hele garderoben blev

hængt op på toppene nær -

dem sparede vi, for da storsejl,

mesan og 2 forsejl med forenede

kræfter var hængt op i mast

og stag, lå skøderne slappe -

der var ingen vind!.

Vikingerne ville have ventet til

dagen efter i den situation,

eller måske stukket årene ud -

skulle vi vente ? Skulle vi give

op overfor et pludseligt indfald

fra vejrguderne, eller var det

metereologisk institut eller

måske miljøministeren. I så

fald ville det jo være absurd at

give op, så vi lod os drive frem

af 8 tons Alpha Diesel, og lod

sejlene hænge til pynt - vi måtte

jo gerne beskues derude fra

de forbipasserende færger fra

Sverige og Norge - og også de

andre fartøjerder gled afsted

ude i det blå.

Sangstemmerne måtte skrues

lidt op i styrke for at klare

Alphaens brummen eller dunken,

men sanghæftets blade

blæste ikke væk på denne tur.

Hirsholmene dukkede op og

motorlarmen forstummede.

Sangen afløstes af alle fuglestemmerne

over øerne. De fugle

der ikke lå på rederne bød os

velkommen. Vi hilste også på

dem, der passede deres dont på

reden, kiggede frem bag græs-

stråene med det ene øje. Godt

nok repræsenterer vi kirurgisk

afdeling med et karakteristisk,

næsten uendeligt tålmod, men

at se dette tålmod og denne

overbærenhed overfor os der

kommer uden forud anmeldelse

eller præsentation ind på

deres territorier, endda ganske

nær deres mere intime private

soveplads - uden at de så

meget som rynker brynene.

Det må betegnes som en tolerance,

der nok overstiger

vores, selvom vi har accepteret

både svenskere og andre indvandrere

i afdelingen.

Der er kommet nye indvandrere

på øerne, udøvende kunstnere

kan få ophold med henblik

på af udøve deres kunst i

fred og ro langt væk fra hverdagens

larm. De skal være

medlem af en af de officielle

kunstnerorganer, f.eks forfatterforeningen

for at kunne

nyde godt af dette privilegium.

Vi så dog ikke noget til disse

priviligerede, men vi følte os

priviligerede, da vi satte os til

madkurvene i det grønne med

det olieblanke hav udbredt foran

os og fugleskrig som surround-sound.

Hør mågerne skriger og fyrtårnet

knejser

se høstbrisen kruser det spejlblanke

vand

og solen den glitrer i kølvandets

stribe

mens langsomt dens lue går

ned over land.

NR. 2 · 2003

19

More magazines by this user
Similar magazines