Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

sygehusvendsyssel.rn.dk

Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

40 år med diæt

C LAUS B EKKER

Diætist Ingrid Trier

fejrede 40 års

jubilæum den 1.

februar og fratrådte samtidig

sin stilling for at gå på

pension.

I anledning af jubilæet har

Nordkalotten bedt Ingrid

Trier om at fortælle lidt

om de mange år på

Hjørring Sygehus:

For fyrre år siden var der ikke

noget, der hed kliniske diætister.

Jeg startede som økonomaelev

i 1963 og fik stilling

som økonoma-assistent i 1965.

Daværende sygehusdirektør

Egil Hansen var på mange

måder en foregangsmand og

altid fuld af gode idéer. Han

kunne godt se behovet for en

diætassistent ved sygehuset og

tilbød at arrangere studieophold

rundt om i landet, så jeg

på den måde fik den nødvendige

kompetence.

De følgende år var jeg først i

Viborg og senere på Kommu-

Man skal spise hyppige, magre, kulhydratrige

måltider ifølge Ingrid Trier

22 NORDKALOTTEN

nehospitalet i København hos

Erling Olesen på Ernæringsfysiologisk

Laboratorium. Senere

var jeg i Göteborg og

Stockholm for at se, hvordan

man gjorde her, og i 1968

begyndte jeg så som diætist her

på sygehuset. – vistnok som

diætist nr. 3 her i landet.

Skånekosten er gledet ud, fordi

40

Betegnelsen diætist blev først

officiel for ca. 30 år siden, og

uddannelsen blev først lagt i

faste rammer omkring 1976.

I dag består uddannelsen i en

grunduddannelse som økonoma

eller ernærings- og husholdnings-økonom

efterfulgt af

1 år på Diætistskolen i Århus.

På landsplan er der knap 400

diætister, og der er 22 i Nordjylland.

I starten havde jeg det lidt

svært, fordi ingen rigtig vidste,

hvad en diætist var – indimellem

virkede nogle afdelingssygeplejersker

nærmest lidt fornærmede

over min indblanden,

som om jeg mente, at de ikke

gjorde tingene godt nok.

I øvrigt blev jeg

bakket godt op

af de medicinske

overlæger –

specielt overlæge

Budolfsen.

For omkring 25

år siden kom

Inge Tørring til,

og i dag er vi 3

diætister. Der er

planlagt samarbejde

med de to

diætister i Frederikshavn,

og det

er meningen, at

min stilling skal

besættes med en

ledende diætist.

Funktionen skal

formentlig hedde:Diætistenheden,

Sygehus

Vendsyssel.

Kostformerne har ændret sig

meget på de 40 år. Fx. fik hjertepatienter

den gang skånekost

og blev lagt i seng et par uger

og mavepatienter fik ulcuskur

og æggemælk.

den savner en ordentlig

begrundelse. Ulcuskuren er

helt passé.

Diabetesdiæten er også ændret

en del gennem årene. Tidligere

var meget forbudt for diabetikere,

men i dag må man jo

næsten spise frit og pointen er,

at det ikke så meget drejer sig

om, hvad man spiser, men mere

om mængderne man spiser.

Inden for kirurgien har synet på

ernæring også ændret sig

meget med årene. Tidligere

skulle man faste inden operationen

og skåne tarmsystemet

bagefter – idag ernærer man

patienterne næsten helt op til

operationen og genoptager

ernæringen så hurtigt som

muligt og ofte via sonde.

Sondeernæring er vundet

meget frem og er da også blevet

lettere i og med at sonderne i

dag er tyndere og blødere end

tidligere.

Produkterne er også blevet bedre.

I 70´erne forsøgte vi os med

blendet fuldkost, men det var

svært at få igennem sonderne.

Beauvais lancerede så sondemad

på dåse, men det var for

tyktflydende og måtte fortyndes

så meget, at kalorieindtagelsen

blev for lille. Senere

kom produkterne fra Novo og

Nutricia, som vi stadig bruger.

I øvrigt mener jeg at det teknologiske

gennembrud kom

som en følge af amerikanernes

månerejser. Astronauterne

skulle have såkaldt astronautkost,

som var flydende kost

med aminosyrer m.m, og det

gav en vældig udvikling indenfor

området.

De mest benyttede diætformer i

dag er: diabeteskost – cholesterolmodificeret

kost og kost til

småtspisende.

Ønskekosten er væk, i stedet

kan man bruge superkost fra

fryseren.

For resten var der i min ungdom

noget der hed Førstepleje.

Det gik ud på, at mere bemidlede

patienter fra specielt det

bedre borgerskab mod ekstrabetaling

kunne få ekstraforplejning,

fx har jeg som elev været

med til at anrette og servere

brisler med asparges på bakke

med sølvkande og det hele. Jo,

det var tider.

Indenfor de sidste 6-7 år har vi

fået et ernæringsudvalg op at

stå, og det er et gammelt ønske,

der er gået i opfyldelse. Vi har

fået en god organisation med

ernæringsteams på afsnittene,

og alt i alt er ernæringen mere

integreret i afdelingernes drift

end tidligere.

Vi har også fået vores eget

kostregistreringsprogram, som

Erik Soeters har udarbejdet

som regneark. Elektronikken

har også gjort det meget lettere

at udarbejde skriftlige vejledninger

til patienterne. Det er

dog ikke alt, der er blevet lettere.

Sådan noget som vejning af

patienterne er gået noget af

mode. Tidligere blev alle

vasket, vejet og målt ved indlæggelsen,

men i dag kniber det

med vejningen. Vi vil gerne

have vejningen genindført til

brug ved kostregistreringen.

Diætisternes opgaver i fremtiden

bliver blandt andet en

målrettet indsats mod bestemte

grupper af patienter.

More magazines by this user
Similar magazines