2 - Grønt Miljø

Bundsediment fra Kalvehave Havn blev fra juni til september 2001 udbragt
på tre 1,25×2,4 m forsøgskasser med ca. 30 cm stabilgrus.
Kasserne var sommeren før beplantet med pil. Foto fra www.mst.dk.
Regler og viden om klapning
En ny vejledning om klapning
trådte i kraft i oktober 2005.
Den blev til efter mere end
fem års undersøgelser af miljøkonsekvenser,
alternative rensningsmetoder
og mulige opbevaringspladser.
Alle de erfaringer
Miljøstyrelsen gjorde sig i
den forbindelse, er samlet i
rapporter som nu er at finde
på Miljøstyrelsens hjemmeside
www.mst.dk. Her figurerer de
som ‘Arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen’
nr. 23 til 35, alle
udgivet 21.12.2005.
Klapning vil sige at dumpe
materialer på havbunden fra
skibe (hvor bundlemmen ‘klapper
op’). Det er oftest sediment
fra oprensning af havne
forurenet med tungmetaller
som kobber, zink, nikkel og
cadmium, det meget giftige
antibegroningsmiddel TBT og
dets nedbrydningsprodukter
samt diverse oliekomponenter
(PAH’er).
12
Derfor kan materialet ikke
uden videre dumpes hvorsomhelst.
Noget skal renses eller
specialdeponeres. Omkostningen
har bl.a. kastet interessen
på billige lavteknologiske metoder.
En af dem er beskrevet i
arbejdsrapport nr. 28 der rapporterer
om et forsøg i Kalvehave
Havn. Her undersøgte
man piletræers evne til at gro i
saltholdigt havneslam, og
hvorvidt farlige stoffer kunne
optages og koncentreres i træerne
eller omsættes i jorden.
Det viste sig at især zink og
cadmium opkoncentreres i
piletræerne, mens nikkel og
kobber blev optaget i mindre
grad. TBT blev hverken målt i
træer eller afløbsvand, men
blev nedbrudt på jordoverfladen.
Afløbsvandet var salt,
men overholdt drikkevandskriterierne
for kobber, cadmium,
nikkel og PAH’er, mens der var
en let overskridelse for zink. sh
Fyns næststørste sø opstår i 2007
Inden udgangen af 2007 vil søen Føns Vang på 102 ha være
retableret sammen med 11 ha bræmmer af enge og naturligt
udløb til Gamborg Fjord. I dag er området kunstigt afvandet
landbrugsjord, men når det er retableret, bliver det
Fyns næststørste sø. Sigtet er at skabe en rigere natur og et
renere vandmiljø, bl.a. ved at dæmpe tilførslen af kvælstof
til havet. Hele projektområdet er internationalt naturbeskyttelsesområde
(Natura 2000-område) hvor man har pligt
til at gøre en ekstra indsats for at forbedre natur- og miljøtilstanden.
Det nye vådområde, der er en del af Vandmiljøplan
III, kommer til at koste cirka 6,5 mio. kr. der betales af
Skov- og Naturstyrelsen og Fyns Amt. Projektet er baseret
på frivillige aftaler mellem de implicerede otte lodsejere og
Fyns Amt.
Bikubenfonden køber Svanninge Bakker
Naturområdet Svanninge Bakker
ved Fåborg bliver nu mere
tilgængeligt. En væsentlig del
af området, nemlig 288 ha der
hidtil har tilhørt Steensgaard
Gods, er købt af den almenvelgørende
fond Bikubenfonden.
Området, der ligger lige øst for
et statsejet areal, skal ifølge
fonden åbnes med flere stier,
ligesom der skal laves en plan
for hvordan området bedst
kan udvikles med respekt for
skovens historie, natur og status
som fredsskov.
Direktør i Bikubenfonden
Michael Metz Mørk: „Købet af
Svanninge Bjerge er det første
synlige resultat af Bikubenfondens
strategi på naturområdet.
Fonden skal være aktiv i at pleje
og bevare dele af den dan-
De seneste to årtiers indsats for
at mindske udledningen af fosfor
og kvælstof til vandmiljøet
kan nu direkte måles i de danske
havområder. Det fortæller
fire forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser
i det ansete
tidsskrift Limnology and Oceanography,
skriver DMU-Nyt 1/
2006. Siden starten af 1990’erne
er fosforindholdet faldet
22-57% fordi næsten alt spildevand
fra husholdninger og
industrier renses. Indsatsen for
ske natur og gøre den attraktiv
og tilgængelig for offentligheden.“
Når Steensgaard Gods gerne
ville sælge, hænger det sammen
med at 75% af arealets
vedmasse blev ødelagt under
orkanen i 1999. Der er nu plantet
en blandingsskov med især
eg og bøg, men det varer længe
før området giver skovbrugsmæssig
afkast.
Svanninge Bakker er allerede
i dag velbesøgt med kuperet
terræn med skov, overdrev,
vandløb, udsigtspunkter
over det sydfynske hav m.v.
Det højeste punkt, Lerbjerg, er
126 meter højt. I området kan
man desuden finde kulturspor
som højryggede agre, voldsted,
jorddiger og stengærder.
Dokumenteret at vandmiljøplaner virker
at begrænse udledningen af
kvælstof er derimod først blevet
målbar de seneste år, bl.a.
fordi den effektive indsats
mod diffuse kilder startede senere
og fordi store mængder
kvælstof er lagret i havbunden
og fortsat påvirker havmiljøet.
Det er første gang forskere har
dokumenteret at mængden af
næringsstoffer er faldet i større
havområder som følge af en
målrettet indsats, skriver Danmarks
Miljøundersøgelser.
Sundby Sø Landvindingslag og den inddigede Sundby Å set fra den
gamle bro ved pumpehuset, april 2001. Fra rapporten ‘Naturgenopretning
Sundby Sø’ der sammen med meget andet materiale kan ses på
www.skovognatur.dk.
Sundby Sø med våde enge på vej i Thy
Nord for Vildsund i Thisted
Kommune skabes en sø på omkring
45 hektar omgivet af våde
enge, oplyser Skov- og Naturstyrelsen
der gennemfører
arbejdet sammen med lodsejerne.
Målet er at skabe et naturområde
med gode livsbetin-
gelser for dyre- og plantelivet,
gode muligheder for naturoplevelser
samt nedsætte tilførslen
af næringsstof til Limfjorden.
Styrelsen forventer at anlægsarbejderne
begynder i år,
17 år efter de første initiativer
blev taget i 1989.
GRØNT MILJØ 2/2006