Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

Fødevarer er den primære kilde til human
eksponering for PAH’er, dels via kontaminerede,
men også gennem forarbejdede fødevarer
i form af stegte, grillede og røgede fødevarer.
En EU rapport vurderede, at en voksen person
i Danmark optog ca. 16 ng/dag benz(a)pyren
(BaP) gennem føden (19). BaP er den mest
kræftfremkaldende af PAH’erne og anvendes
ofte som markør for alle kræftfremkaldende
PAH-stoffer.
Data fra PAH-overvågningen under NOVANA
kan også anvendes til vurdering af eksponering
i forbindelse med fødeindtag, da der i henhold
til EU-lovgivningen (Direktiv nr. 1888/
2006EC) findes grænseværdier for BaP i en
række fødevarer, bl.a. muslinger (10 ng/g vådvægt).
En gennemgang af NOVANA-data gennem
otte år viste, at ca. 5 % af muslingeprøverne
havde værdier, som overskred grænseværdien
for BaP. Disse prøver stammede dog
alle fra særligt forurenede områder med forhøjet
belastning mht. trafik (herunder skibstrafik)
og industri. Systematiske målinger i
Danmark af BaP i luften er først begyndt i
2007. En undersøgelse, hvor PAH blev målt på
partikulært materiale på en målestation i
København gennem et halvt år, viste, at gennemsnitskoncentration
af BaP var 0,32 ng/m 3,
og grænseværdien blev ikke overskredet på
noget tidspunkt. Grænseværdien for BaP i luft
er på 1 ng/m 3 i henhold til EU direktiv
2004/107/EC (21).
En anden belastet matrice mht. PAH-forurening
er jorden. Jordforurening kan opdeles i
punktkildeforurening, som bl.a. kan være gasværksgrunde,
nedlagte tankstationer og nedgravede
olietanke. I de tilfælde er jordforureningen
oftest høj, men lokalt begrænset. Endvidere
forurenes jorden som følge af luftforurening
(nedfald af partikler), og afvaskning via
nedbør af tjæreholdige materialer, såsom tagpap
og tjæret træ. Koncentrationerne af denne
diffuse jordforurening er lavere, men dækker
til gengæld store arealer (16). I forbindelse
med human eksponering har jordforurening
med PAH’er stor betydning, dels ved hudkontakt,
da stofferne kan optages gennem huden,
dels ved indtagelse, fordi børn spiser jord. Der
er således skærpede krav for legepladser, og
for daginstitutioner, som ligger i trafikerede
områder, anbefales, at der skiftes sand i sandkasserne
regelmæssigt, og at de så vidt muligt
undgår fritliggende jord på legepladsen.
Pga. den omfattende overvågning af PAH’er er
PAH-eksponeringsveje langt bedre dokumenteret
sammenlignet med mange andre stoffer,
men til gengæld er kilderne mere diffuse.
PAH’er ophobes ikke på samme måde som
andre stoffer i kroppen, men i kraft af den langt
mere udbredte belastning med PAH’er i miljøet,
vil selv lave niveauer af PAH’er få betydning
for den menneskelige eksponering. Det er
derfor vigtigt at have et overblik over omfanget
af PAH-forurening i miljøet for derved at
kunne vurdere den eksterne eksponering af
mennesker.
Polybromerede diphenylethere (PBDE’er)
PBDE’er er en gruppe af bromerede flammehæmmere,
som har haft en bred anvendelse i
elektrisk udstyr, tekstiler og plastprodukter.
Mens deres brandhæmmende egenskaber uden
tvivl har bidraget til større brandsikkerhed i
hjemmet, har deres stigende koncentrationer i
miljøet samt deres kemiske og toksikologiske
lighed med PCB’er stillet spørgsmålstegn ved
deres fortsatte brug. Undersøgelser af
PBDE’ernes sundhedsskadelige effekter er stadigvæk
begrænsede, men indikerer hormonforstyrrende
effekter samt påvirkninger af nerve-
og immunsystemet (22,23,24). I dag betragtes
PBDE’er som globale kontaminanter med
POP-egenskaber og er ligesom PCB’er detekteret
i Arktis (f.eks. 25). Stofferne er optaget
på tillægslisten til Stockholm Konventionen
(26) og blev forbudt i EU for få år siden.
Det fuldtbromerede molekyle BDE-209 (Deca-
BDE) produceres og anvendes stadigvæk
udenfor EU, mens de øvrige PBDE’er er forbudt
i flere lande, også uden for EU. Dog vil
der gå mange år, før PBDE-holdige produkter
er endeligt udfaset.
miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 41