Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

More documents

Recommendations

Info

Erfaringen fra PCB-forureningen har fremskyndet optagelsen af PBDE’er i de forskellige overvågningsprogrammer. Ved overgangen fra NOVA til NOVANA i 2004 blev PBDE’er inkluderet i overvågningen af sediment og muslinger, dog ikke i dyr på et højere niveau i fødekæden. Dermed er der mulighed for at følge koncentrationsudviklingen i miljøet, men bioakkumuleringen i fødekæden undersøges ikke. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig mange data til at vurdere den tidsmæssige koncentrationsudvikling i Danmark, men en fransk arbejdsgruppe har analyseret muslinger fra den Engelske Kanal mellem 1981 og 2003 og fundet en koncentrationsstigning frem til 1995, med en maksimalkoncentration på ca. 12 ng/g tørvægt (27). Denne værdi omfatter seks PBDE-enkeltstoffer, dog ikke BDE-209. Siden 1995 har koncentrationerne været konstant eller faldende, hvilket er i overensstemmelse med de fleste andre PBDE-tidsserier fra det europæiske miljø (f.eks. 28,29). Koncentrationerne i muslinger er meget lavere end for PCB’er og ofte tæt på den analytiske detektionsgrænse. På nuværende tidspunkt findes der ingen økotoksikologiske vurderingskriterier for PBDE’er (7). I AMAP-overvågningen har man også benyttet sig af arkiveret prøvemateriale til at opstille en tidsserie på PBDE’er i grønlandske ringsæler med start i 1980’erne. Resultaterne viser en stigning (figur 5) og dermed en anden udvikling end for PCB’er (figur 2). Måske kan der også allerede ses en stagnation som følge af de europæiske reguleringer, men det er også muligt, at koncentrationerne har en større årtil-år-variation. For at overvåge den fremtidige udvikling vil PBDE’er også i de kommende år blive analyseret i ringsæler fra Vest- og Østgrønland. Andre projekter under AMAP har tilvejebragt PBDE-data i arktiske fødevarer (9), således at teoretiske eksponeringsberegninger på basis af kontaminantindtag via den marine fødekæde, som præsenteret for PCB’er, vil være mulige. I overensstemmelse med de danske resultater for muslingerne, viser AMAP-analyserne generelt betydeligt lavere niveauer for PBDE’er end for PCB’er. Parallelt med de første tidsserier af PBDE’er i miljøet blev der også offentliggjort en opsigtsvækkende tidsserie i modermælk fra svenske kvinder (figur 6). Undersøgelsen viste en kraftig stigning, fra < 1 ng/g lipidvægt i 1972 til ca. 4 ng/g lipidvægt i 1997 (30), efterfulgt af en faldende trend, hvilket sandsynligvis afspejler udsigten til omfattende lovmæssige reguleringer. Samtidig er der også fundet et skift i PBDE-sammensætningen (31). Den svenske undersøgelse dokumenterede dermed også den meget tætte sammenhæng mellem niveauerne i miljøet og den interne eksponering i mennesker. Derfor var det ikke overraskende, at de første eksponeringshypoteser for PBDE’er var baseret på de samme eksponeringskilder, dvs. primært kosten, som for PCB’er (f.eks. 32), hvilket også blev støttet af de fysisk-kemiske ligheder mellem de to stofgrupper og deres ensartede skæbne i miljøet. Kosten som hovedeksponeringskilde kunne dog ikke forklare de store koncentrationsforskelle, som generelt er fundet i humane prøver fra hhv. Europa og Nordamerika, og som i stedet pegede på indeklimaet som en vigtig eksponeringskilde (33). Opfølgende undersøgelser har detekteret høje koncentrationer i husstøv som følge af slid af PBDE-holdige forbrugerprodukter (34). Det betyder, at analyserne i det ydre miljø og kostopgørelser ikke viste sig at være tilstrækkelige til at bestemme den humane eksponering for PBDE’er. Specielt for små børn synes husstøv at være en vigtig eksponeringskilde til den samlede kropsbelastning: I modsætning til PCB’er og andre POPstoffer stiger koncentrationen af PBDE’er i kroppen ikke med alder, som følge af bioakkumuleringen, men viser de højeste koncentrationer hos små børn, som opholder sig mest på gulvet (35). Danmarks Miljøundersøgelser har i samarbejde med Københavns Universitet (Prof. Lisbeth E. Knudsen) gennemført FSS-projektet ”PBDEs – fetal and neonatal exposure”, som er en omfattende undersøgelse af eksponeringen for bromerede flammehæmmere i hjemmet samt den tilhørende kropsbelastning. I projektet del- 42 miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009
8 6 4 2 8 6 4 2 Koncentration (ng/g lipidvægt) 1981 1985 1990 1995 2000 2005 Koncentration (ng/g lipidvægt) År 0 1981 1985 1990 1995 År 2000 2005 Figur 5. Tidstrend på PBDE’er i ringsæler fra Vestgrønland (øverst) og Østgrønland (nederst). Den øverste figur viser kun BDE-47, den nederste viser sumkoncentrationen for PBDE’er, som dækker over 11 enkeltstoffer, men ikke BDE-209. Figuren fra Vestgrønland er med tilladelse fra Elsevier gengivet fra (11). Figuren fra Østgrønland er gengivet fra (10). 4 3 2 1 Koncentration (ng/g lipidvægt) 0 1972 1976 1980 1984/1985 År 1990 1994 1997 Figur 6. PBDE-koncentrationen i modermælk fra svenske kvinder. Efter (30). miljø og sundhed 15. årgang, supplement nr. 1, oktober 2009 43
Page 1 and 2: miljø og sundhed Sundhedsstyrelsen
Page 3: Biomarkører Betegnelsen biomarkør
Page 6 and 7: Effektiv dosis (protein eller DNA a
Page 8 and 9: Tabel 2. Eksempler på biomarkører
Page 10 and 11: Tabel 4. Beregning af sensitivitet,
Page 12 and 13: Biologiske målinger og arbejdsmilj
Page 14 and 15: µmol kortisol/l spyt 19.00 15.00 1
Page 16 and 17: Konklusionen er, at de højeste kon
Page 18 and 19: Biomonitering og fødevarer Af Rikk
Page 20 and 21: aktivitet er det på samme tid muli
Page 22 and 23: isiko for østrogen receptorpositiv
Page 24 and 25: udgøre op til 90 % af det samlede
Page 26 and 27: PERFLUOREREDE FORBINDELSER (PFAS) (
Page 28 and 29: Figur 7. Koncentrationen af selenop
Page 30 and 31: fordel danne grundlag for mange fre
Page 32 and 33: 22. Hernandez A, Gomez MA, Pena G,
Page 34 and 35: kæden, som kan medføre optagelse
Page 36 and 37: Koncentration (ng/g tørstof) 20 18
Page 38 and 39: Sumkoncentrationen fra syv PCB-enke
Page 40 and 41: 120 100 80 60 40 20 0 Koncentration
Page 44 and 45: tog 43 gravide kvinder fra Københa
Page 46 and 47: Analyser af humane prøver vil derm
Page 48 and 49: 25. Vorkamp K, Christensen JH, Rige
Page 50 and 51: lig grunden til at flergangsfødend
Page 52 and 53: Foto 1. Østgrønlandsk isbjørn, m
Page 54 and 55: Foto 3. Polarrævestudium af hormon
Page 56 and 57: Sonne C, Dietz R, Leifsson PS, Born
Page 58 and 59: Figur 1. Det polare område for ”
Page 60 and 61: Figur 2. Bestemmelse af biomonitori
Page 62 and 63: Median sum PCB sum pesticider Hg Pb
Page 64 and 65: Figur 4. Median Mænd + kvinder ERc
Page 66 and 67: koncentration og hæmmet ER og AhR
Page 68 and 69: 19. Long M, Andersen BS, Lindh CH,
Page 70 and 71: Tabel 1. Antal serum- og blodprøve
Page 72 and 73: Biomonitering af gravide Af Marie P
Page 74 and 75: Tabel 1. Eksponering og demografisk
Page 76 and 77: Fig 1. Risiko for MetS i relation t
Page 78 and 79: Sum af Z-skore i 2003 for personer
Page 80 and 81: 7. Andersen LB, Sardinha LB, Frober
Page 82 and 83: ortfald ved genundersøgelserne eft
Page 84 and 85: eksklusionskriterier ved test af ry
Page 86 and 87: Lektor læge ph.d. Rikke Lund, Inst
Page 88 and 89: 21. Kuh D, Hardy R, Butterworth S e
Page 90: for phthalater og organisering af o

Temanummer om biomonitering - Sundhedsstyrelsens RÃ¥dgivende ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?