Laerebog i verdenshistorien til brug for de laerde ... - Scholars Portal

booksnow2.scholarsportal.info

Laerebog i verdenshistorien til brug for de laerde ... - Scholars Portal

Krig mellem Frankrig og Preussen. 125

franske Fæstninger kunde holde sig lige over for det nye

preussiske Artilleri. Foruden mange mindre Fæstninger

faldt Strasburg, senere det udhungrede Metz, saa at

Bazaine og hele hans Armee blev krigsfangen. Imidlertid

var Gambetta i en Luftballon undkommen fra det inde-

sluttede Paris og udøvede en fuldstændig dictatorisk

Magt fra Tours. Hvor fortvivlede end Forholdene vare,

vedblev han at udruste den ene Hær efter den anden,

for at gjøre Fjenden hver Fodbred Land stridig. Gjen-

tagne Gange gjordes der navnlig Forsøg paa at gjennem-

bryde de fjendtlige Linier og undsætte Paris; men dette

var en Opgave, som de nys udskrevne franske Soldater

og deres uøvede Officerer ikke vare voxne. Ligesaa

uheldig gik det med de Udfald, som forsøgtes af Trochu

og den i Paris dannede Krigsstyrke. Det sidste Haab

om at forandre Krigslykken brast omsider, da en stor

fransk Hær, som var bestemt til at undsætte Fæstningen

Belfort (i Elsass), blev trængt over paa Schweiz's Grund

og afvæbnet. Samtidig hermed kapitulerede Paris, da

Hungersnøden var stegen til det Højeste (d. 27. Jan. 1871).

Dermed var Frankrigs Modstandskraft brudt. I de sex

Maaneder, denne i Historien exempelløse Krig havde

varet, var der leveret 17 store Slag og 156 Træfninger;

26 franske Fæstninger havde overgivet sig, og henved

400,000 franske Krigere (deriblandt 10,000 Officerer)

vare tagne til Fange. Ved Freden i Frankfurt (1871)

maatte Frankrig afstaa Ty s k-Lot bringen med Metz

og Elsass (undtagen Belfort), samt betale 5000 Mil-

lioner Francs i Krigsomkostninger.

For at skabe en lovlig Regjering, som kunde be-

segle Freden og gjenoprejse Frankrig af dets dybe Fald,

valgtes ved almindelig Stemmeret en Nationalforsam-

ling, der tog Sæde først i Bordeaux, senere i Versailles.

I dennes Hænder nedlagde den nationale Forsvarsregje-

ring sin Magt, hvorpaa den gamle, agtede Statsmand

T hier s sattes i Spidsen for Landets Styrelse. Men det

More magazines by this user
Similar magazines