Laerebog i verdenshistorien til brug for de laerde ... - Scholars Portal

booksnow2.scholarsportal.info

Laerebog i verdenshistorien til brug for de laerde ... - Scholars Portal

Bonapartes italienske Felttog i 1800. Freden i LunevilJe. 37

de Franske begyndte at vige, viste General Desaix sig

paa Valpladsen med friske Tropper, hidkaldt ved Ka-

nonernes Lyd. Da Førsteconsulen spurgte ham om,

hvad der var at gjøre, svarede han: „Slaget er tabt;

men Klokken er kun tre; der er endnu Tid til at vinde

et andet". Øjeblikkelig udgaar der Befaling til at forny

Slaget paa hele Linien. Desaix falder vel i Spidsen for

sine Folk, men Østerrigerne gribes af en panisk Skræk

og kastes overalt tilbage (d. 14. Juni 1800). Indesluttet

fra alle Sider maatte Melas undertegne en Overenskomst,

ifølge hvilken den østerrigske Armee skulde trække sig

tilbage til Mincio. Efterat Italien saaledes var tilbage-

erobret i eet Slag, vendte Bonaparte tilbage til Paris

og modtoges med ubeskrivelig Jubel. Ogsaa Moreau

hævdede sit Ry som Feltherre ved at kaste Østerrigerne

tilbage over Bajerns Grænser og tilføje dem Nederlaget

ved Hohenlinden (1800). Da bekvemmede Kejser

Frants sig endelig til at gaa ind paa Frankripjs Fordringer,

idet han paa egne og det tyske Riges Vegne under-

tegnede Freden i Lune ville (1801). Betingelserne vare

de samme som i Campoformio. Frankrig fik saaledes

Bekræftelse paa Rhingrænsen; de Fyrster, som derved

led Tab, skulde have Erstatning i Tyskland. Freden i

Luneville! blev saa meget vigtigere, som den drog en

almindelig Fred efter sig ikke alene med Fastlands-

magterne, men, som vi skulle se, ogsaa med Frankrigs

mest haardnakkede Fjende, England.

England havde imidlertid ikke alene befæstet sin

Kolonialmagt i Forindien, men ogsaa sit Herredømme

over Middelhavet, da Mangel paa Levnetsmidler havde

nødt den franske Besætning til at overgive Malta i

Nelsons Hænder. Men Englands Eneherredømme paa

Havet truedes en kort Tid af de nordiske Magter. Den

lunefulde Kejser Povl af Rusland var bleven opbragt paa

Englænderne, dels paa Grund af hin uheldige Landgang

i Holland, dels fordi de ikke vilde rømme Malta, hvorpaa