Views
1 year ago

Familien Kahrs

og 23. januar 1780 blev

og 23. januar 1780 blev han av provsten indsat i embedet og præket der første gang. I Ulvik blev han saa hele sit liv idet han 1. mars 1793 efterfulgte Paul Schnabel som sogneprest. I Haukenæs’ beskrivelse over Hardanger staar fortalt følgende: Gerhard Kahrs var i følge med den djerve og uforfærdede kirkesanger Arne Brynnildsen paa en reise fra Graven til Ulvik gjennem Espelandsdalen, da de blev overfaldt av en orkanagtig snestorm der nær hadde “omkommet dem begge”. Da de var komne henimot Stokvandet var presten saa træt at han satte sig i sneen uten at orke mer og sa til klokkeren: “Her vil jeg dø i Jesu navn.” “Nei”, sa klokkeren, “saa længe der er varmt blod i mine aarer og mit hjerte slaar skal presten ikke ligge her og dø.” Klokkeren var da istand til at faa presten saa langt at hjælp kunde erholdes fra nærmeste gaard Aurland i Sogneprest Gerhard Kahrs. Mariane Cathrine Schnabe1. Ulvik. Presten blev nu hjembragt, men var da i saa forkommen tilstand at han aldrig reiste sig fra det sykeleie han fik og han døde samme vaar 9. april 1809. Sogneprest Nils Hertzberg til Kinservik holdt liktalen og forrettet jordpaakastelsen. Liktalen blev trykt i Bergen “Den salig avdødes studerende søn Dithmar Kahrs tilegnes denne tale.” Presten i Vikør Johannes Irgens reiste 10. april “til Gerhard Kahrs for at besøge ham “og tale med ham i egne affairer, men erfarede ved ankomsten, at han var død dagen “forud.” Paa anmodning forseglet han boet og samlede alle papirer i en kuffert, 1 kiste og 2 skrin. Registrering i boet holdtes 21. april og skiftet blev sat 30. oktober 1809. I løpet av 1700 tallet var der adskillig interesse fra regjeringens side for at ordne skole- og fattigvæsenet paa landet og som forholdene dengang var, maatte ledelsen av dette arbeid i hver bygd bli lagt paa prestene. Disse hadde imidlertid gjennemgaaende ikke store forutsætninger for dette administrative arbeide og da utgiftene blev utlignet paa bønderne, og disses interesse og forstaaelse av saken kun var liten, medførte ordningen gjerne vanskeligheter. Baade hadde prestene ondt for at faa beløpene ind i rette tid, og bøndernes uvilje mot disse utgifter førte til at presten gjerne blev gjort til syndebuk. Det er da forstaaelig at der ved skiftet efter Gerhard Kahrs av hans bror Ditmar Kahrs oplyses at “boet var meget vidløftigt, megen gield og indviklet for- ”fatning da hans afdøde broder formedelst svagelighed og embedets besværligheder “ikke i adskillige af de sidste aar har aflagt de offentlige regnskaber, saasom for fattig- 52

kassen, skolekassen og de i kaldet værende offentlige stiftelser, ei heller saavidt i en “hast har været at erfare har indført deres anliggender i de dertil henhørende bøger, “men sammes anliggender maa hentes af boens løse papirer og ved samtale og brev- ”vexling med de som tid efter anden har været bemelte stiftelsers forstandere, saa har “han (Ditmar) troet det nødvendig at erholde antaget en inkassator og curator bonorum “i dette bo som i alle dele kan paase dette boes ret og tarv, inddrive fordringerne, “aflægge samtlige regnskaber som paaligger boet med videre fornødne og har derom “samtalet med I. S. Fleischer som lovede at antage sig samme naar han derfor nød “billigt sallarium”. Skiftet blcv slutlet 30. december 1812, det balancerer med 9255 rd., 2234 var der forlitet, men av den sum tilkom enken 1888 rd., saa underbalancen blcv 346 rd. Enken kunde erklære at hun gik fra arv og gjæld, men det vilde hun ikke, enhvcr skulde faa sit. Endel fik utlæg i indboet. Gerhard Kahrs eiet nogen huser staaendc paa Store Graven enkesæte. Ved auktionen efter ham kjøpte enken dem for 350 rd. D. C. iberegnet omkostninger. De bestod av: 1 vaanhus 25 alen langt, bordklædt paa alle sider og taket belagt med teglsten, 10 fag vinduer. Det indeholdt dagligstue og storstue mcd kakkelovne, kjøkken med god skorsten og pipe og ovenpaa en sal med kakkelovn over hver av stuerne. 1 hus kaldet “Drengestuen” med kakkelovn, 12 alen langt, 9¼ alen bredt og bordklædt. 1 stald med “brændeskykka” av tømmer og tækket med næver. Fattigkassen haddc 150 rd. tilgode og det er vel dertil de spydige uttryk i en samtidig bygdevise om Hardangers prester sigter, hvori det heter: “I Ulvig der var en presten Kahrs “Han var flink at holde gjestebud og kalas “Til aa preike va han ei store tasse “Han aat op Ulvig fattigkasse.” At han har været en selskapsmand er godt trolig uden at det behøvet forringe hans egenskap som geistlig. Der er tilfældig bevard nogen rim skrevet av ham til en fest paa han hustrus fødselsdag 9. februar 1802: Det er nok kiønt mcd Ungdoms Ven I livets Vaar at vandre, Men Venner ofte vandre hen Og maa sit Løb forandre Dog blev os Mindet stedse kiert Og om han end langt bort er Han er os nær. Men den som trofast med dig gik Dit hele Livets Dage Og Del med dig i Glæder fik Med dig vil Sorger drage Du aldrig nok kan skiønne paa Og du aldrig bedre Syn du saae End saadan Ven. O. bedstc Kone! foel idag Med mig vor fælles Lykke. I et Snes Aar vor fælleds Sag Har vært vort fælleds Smykke 53

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 ... - Kunst und Ko
Tema: Arbejde og familie - Forsvarskommandoen
April September Jänner März Juli Feber August Mai Juni
Kirkebladet september 2011 - Dybbøl Kirke
Klik her for at hente kirkeblad nr. 2 - Fløng kirke
Se kirkeblad Juni-August 2013
JUNI - JULI - AUGUST 2013 - Kirke Saaby Kisserup pastorat
Sommerferie-aktiviteter 2010 - Haderslev Bibliotek
Klik her for at læse Sognebladet juni 2012. - Herlufsholm Kirke
Langenæs Kirke & Sogn - Sisu-Mbk
Kirkeblad 9. årgang nr. 3 - Løgumkloster Kirke
Skøn koncert i Seden kirke med bandet »Von Hagen« som ...
Sommerferie-aktiviteter 2010 - Haderslev Bibliotek
Fredag før påskeferien - Løsning og Korning Sogne
18. årgang, nr. 3: juni · juli · august 2009 - Svostrup-Voel Pastorat
Naturen på toppen 2009 - Naturstyrelsen
Kulturkalender Det for børn og unge sommer 2013.pdf
Kirkeblad 39 for Arrild og Branderup sogne Juni
Gudstjenester Juni - Juli - August 2012 - this is the default web page ...