Charlotte Michaelsen - Boligforeningen 3B

3b.dk

Charlotte Michaelsen - Boligforeningen 3B

Der er fremtid i Brohuset:

Charlotte Michaelsen

er glad for at bo i Brohuset. Hun og

hendes familie var blandt de første,

der flyttede ind, da det stod færdigt.

Læs hele historien på side 4-6

10 14 16 18

1

3b’s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 1 - juli 2008


03........... Velkommen til et helt nyt blad

05........... Der er fremtid i Brohuset

07........... Medlemsbeviser og designlinje

08........... Sådan er din boligforening bygget op

10........... Råderet - »Det er jo os, der bor her«

12........... 1-2-3 grøn gård - saml din egen plantekasse

14........... Husk at forsikre dit indbo

16........... Urbanplanen får nyt ansigt

18........... Sol over Urbanplanen

20........... Kryds og tværs

21........... Få bugt med fugt

22........... Brevkassen

redaktør

Bent Frederiksen, adm. direktør

Redaktion:

3B’s kommunikationsudvalg

Susanne Helmark

Anne Eriksen

Anni Gregersen

Kommunikationschef

Anette Hertz (DJ), 3B

Journalist

Sara Egelund (DJ), 3B

KolofonAnsvarshavende

Layout og grafik

Mette Egemose Hansen, 3B

Fotos:

3B’s fotoarkiv, medmindre andet

er angivet

Tryk og produktion:

Formula A/S

Oplag 12.000

Indhold

04

16 21

Bladet udgives af:

Boligforeningen 3B

Kronprinsessegade 14

1306 København K

beboerblad@3b.dk

www.3b.dk

Næste nummer:

December 2008

Deadline: 1. november 2008


Villy Sørensen

Formand for 3B

Velkommen til et helt nyt blad:

3B’s beboerblad

Det er mig en stor glæde at byde velkommen til Boligforeningen 3B’s nye beboerblad. Et blad til alle de af

foreningens medlemmer, der bor i en af vores knap 12.000 boliger i Storkøbenhavn.

Boligforeningen 3B så dagens lys den 1. januar 2008 og er en sammenlægning af fire gamle boligorganisationer,

nemlig FB, KSB, H44 og 3B.

Sammen er vi stærke

Vi slog os sammen for at blive stærke. Stærke nok til at skabe de boliger, vi vil bo i. Til at skabe rammerne

for et godt liv i boligområdet – et sted vi trives. Til at få gennemført de nødvendige renoveringer. Til at sætte

fokus på miljø og energi.

Alt sammen for at sikre, at vores fælles boligområder er værd at flytte ind i – og værd at bo i.

Din bolig – dit hjem

Boligforeningen 3B har 36.000 medlemmer. Det er en stor forening, men ikke for stor til at være lydhør over

for dine ønsker og krav og til at have respekt for dig som beboer.

Beboerdemokratiet er vigtigt, og du har aldrig haft større indflydelse. Når du deltager i afdelingens

møder, er du med til at bestemme fremtiden for din bolig og dit boligområde. Det er også her, du vælger

medlemmerne af repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed.

Hjælp os med at blive endnu bedre

Planen er, at du som beboer i juli og igen i december hvert år modtager 3B’s beboerblad med stort og småt

fra vores egen verden.

Vi håber, du vil være med til at gøre 3B’s beboerblad endnu bedre. Det gør du blandt andet ved at

komme med gode ideer og fortælle os, hvad du gerne vil læse om. Send en mail til beboerblad@3b.dk

– eller send et brev til os.

Endnu en gang velkommen til det nye blad – og rigtig god læselyst.

Lederen

3


Der er fremtid i Brohuset

Charlotte Michaelsen og hendes familie nyder at bo i grønne omgivelser tæt på byen.

Af Sara Egelund,

kommunikationsmedarbejder, 3B

På toppen af Brohuset bor Charlotte

Michaelsen sammen med sin mand

og deres 11-årige datter. Det har de

gjort siden oktober sidste år, hvor familien

som nogle af de første flyttede

ind i det nybyggede hus i Ørestaden.

Det var kærlighed ved første blik, da den

45-årige IT-administrator kom til åbent

hus i Brohuset. Det var i juni måned, og

byggeriet var endnu ikke helt færdigt.

»Da jeg så den her udsigt, var jeg

solgt. Vi måtte simpelthen sige ja,« husker

hun.

Og man forstår hende godt. Fra lejligheden

er der panoramaudsigt ud over

Amager Fælled og Københavns tårne.

På en klar dag kan familien se Øresundsbron

og Malmøs vartegn, Turning

Torso.

Også den moderne arkitektur tiltaler

Charlotte Michaelsen. Brohuset

er S-formet, og navnet har det fået på

grund af de to broer, der i syvende sals

højde forbinder S’ets ender med resten

af bygningen. Bygningen har fire fælles

tagterrasser, to på syvende og to på anden

etage.

»Det er sådan et flot hus!« fastslår

Charlotte Michaelsen.

Alt er nyt og lyst

Når man træder ind i familien Michaelsens

lejlighed, bliver man næsten overvældet

af lyset, der strømmer ind ad de

store vinduespartier fra tre sider.

Lejlighedens centrale rum er et

stort kombineret køkken-alrum og stue.

Køkkenøen er lejlighedens hjerte, og

Charlotte Michaelsen nyder, at hun kan

snakke med sin familie og være med i,

hvad der sker i stuen, mens hun svinger

gryder og pander.

»Alt er nyt. Det er en rigtig lækker fornemmelse,«

siger Charlotte Michaelsen,

der kom fra et ældre byggeri på Nørrebro.

Specielt badeværelset glæder hun sig

Børnevenligt.11-årige Ida (th.) er faldet godt til i Ørestaden, hvor hun allerede har fået mange nye venner

over dagligt. Det er lyst og indbydende

med klinker på gulvet, hvide fliser til

loftet, separat bruseniche og vaskesøjle.

Fra stuen er der udgang til en hyggelig

altan, hvor Charlotte Michaelsen

ofte sidder og nyder eftermiddagssolen

og den imponerende udsigt.

Tæt på by og natur

I Ørestaden er man tæt på byen, og

samtidig er der lys, luft og højt til loftet.

Begge dele var afgørende for familiens

beslutning om at flytte til Brohuset.

»Det er vigtigt for os at være tæt på

byen,« forklarer Charlotte Michaelsen,

der kun bruger en halv time, fra hun

går hjemmefra, og til hun træder ind på

Rigshospitalet, hvor hun arbejder.

De fleste dage tager hun Metroen,

men når vejret er godt, foretrækker hun

at cykle over Amager Fælled og den

nybyggede cykelbro over Københavns

Havn.

Et stenkast fra Brohuset vokser en

ny, stor bypark op. Den er omgivet af

nybyggede huse, så stemningen minder

lidt om Central Park i New York. Endnu

er træerne ikke så høje, og græsset

er lidt tyndt. Men legepladser, stier og

bænke bliver allerede flittigt brugt af

bydelens beboere og daginstitutioner.

Og på en varm søndag eftermiddag er

græsplænerne fyldt med folk, der nyder

solen, leger og griller.

Trænger man til en dukkert i sommervarmen,

er der 10 minutters cykeltur

til havnebadet på Islands Brygge og et

kvarter til Amager Strandpark.

Trygt at have børn i Ørestaden

For familiens 11-årige datter, Ida, betød

flytningen til Brohuset et farvel til hendes

skole og kammerater på Nørrebro. Men

overgangen er gået over al forventning.

Ida er glad for sin nye skole på Islands

Brygge, hvor hun har fået mange nye

venner, og en del af klassekammeraterne

bor i nærmiljøet.

»Vi kan mærke på Ida, at hun er

glad for at bo her og føler sig hjemme,«

siger hendes mor.

I det samme ringer Ida og spørger,

om hun må blive og spise aftensmad

hos en veninde. Charlotte Michaelsen

er tryg ved at lade datteren gå ud og

lege med kammeraterne. Hun sammenligner

bydelen med et villakvarter, hvor

forældrene godt tør lade børnene lege

hos hinanden og udendørs.

5


6

Ikke lutter idyl i starten

De første par måneder i Brohuset var ikke lutter idyl. Vinden peb ind ad altandøren hos familien

Michaelsen, og først i fjerde reparationsforsøg lykkedes det at få den til at lukke tæt. Dørtelefonen

virkede heller ikke, så familiens gæster måtte ringe på mobiltelefonen for at blive lukket ind.

Charlotte Michaelsen har forståelse for, at der altid vil være fejl og mangler i et nybyggeri som

Brohuset. Men hun synes alligevel, at det tog lige lovlig lang tid at få dem udbedret. Men intet er så

skidt, at det ikke er godt for noget. Ud af genvordighederne i begyndelsen er der opstået et vist fællesskab

og sammenhold mellem beboerne.

Er med til at skabe noget nyt

På trods af problemerne i begyndelsen, synes familien Michaelsen, at det er spændende at bo i et

nybygget hus i et helt nyt kvarter.

»Området fascinerer mig. Vi kan godt lide den moderne by, og at vi er med til at skabe noget nyt,«

siger Charlotte Michaelsen.

For at være med til at præge de nye rammer er hun gået ind i afdelingsbestyrelsen. Og der er

nok af spændende projekter at tage fat på. En af de første opgaver bliver at indrette tagterrasserne

med planter og havemøbler. Beboerrepræsentanterne skal også tage stilling til, hvordan Brohusets

festlokaler skal fungere.

Ingen tvivl om at familien Michaelsen er glad for at bo i Brohuset. Charlotte Michaelsen opsummerer

det med ordene: »Der er fremtid i at bo her!« ■

Byparken i Ørestad blev indviet 20. juni med taler, gøgl og musik. Den er beboernes

have og offentlighedens park, sagde teknik- og miljøborgmester Klaus

Bondam i sin tale. Parken består af otte grønne »øer«, heriblandt en picnic-ø, en

rutschebane-ø og strandvolley-ø. Esben Sloth fra Grundejerforeningen lagde vægt

på, at beboerne har haft stor indflydelse på parkens indretning.


Bevis for dit medlemskab på vej

af Anette Hertz, kommunikationschef

3B er en boligforening, som alle medlemmer har en andel i.

For tiden udgør andelen 200 kr., og man får andelen tilbage,

hvis man senere melder sig ud af 3B.

Man skal være fyldt 15 år for at blive medlem - og kun

medlemmer kan skrive sig på venteliste til en bolig i 3B.

Alle, der har underskrevet en lejekontrakt i en af 3B’s familie-

eller ældreboliger, er nu medlem af foreningen, har et

medlemsnummer og har modtaget – eller modtager meget

snart – et medlemsbevis.

Medlemsnummeret er personligt

Medlemsnummeret er personligt og kan ikke overdrages til

andre. Ægtefæller og ligestillede kan dog godt arve nummeret.

Vil du derfor have overført din ægtefælles nummer, skal

vi have dokumentation for, at I boede sammen, da han eller

hun døde. Det kan fx være ved hjælp af en bopælsattest (hvis

det er lang tid siden). Vi skal også have en kopi af skifteretsattesten

eller dødsattesten. Dokumentationen sender du til 3B

sammen med et brev om, at du ønsker medlemsnummeret

overført.

Breve fra 3B ser anderledes ud

af Anette Hertz, kommunikationschef

Du bor i en af 3B’s boliger. Og måske

har du allerede bemærket, at vi den 1.

januar 2008 ændrede navn til Boligforeningen

3B? Så har du måske også lagt

mærke til, at vi »lånte« 3B’s gamle logo.

Det er slut nu.

3B stillede opgaven at skabe et enkelt

logo, der skulle være let at genkende

– og give identitet.

Resultatet blev et logo, der består af en

lille »bold«, sat sammen af 3-tallet og

B-et, og navnet Boligforeningen 3B i en

helt særlig skrifttype, som er skabt specielt

til os.

Logoet blev godkendt på et møde

i bestyrelsen den 26. marts 2008 og

blev offentliggjort i forbindelse med det

første repræsentantskabsmøde i Bolig-

Medlemsnummer tæller fra dag et

Den helt store fordel ved at være medlem i Boligforeningen

3B er, at man beholder sit medlemsnummer, også efter man

har fået en bolig. Ønsker man så senere at blive skrevet op til

en anden bolig, bliver man bare aktivt boligsøgende igen – og

har så stadig ancienniteten fra den dag, man meldte sig ind

eller fik en bolig. ■

Medlemsbevis

Boligforeningen 3B

Boks 2232 / Kronprinsessegade 14

1306 Købehavn K / Tlf. 70 20 76 00

3b@3b.dk / www.3b.dk

Medlemsbeviset er personligt og kan kun

overdrages efter reglerne i 3B’s vedtægter

foreningen 3B den 16. juni 2008.

I en periode vil du stadig kunne se

det gamle logo på noget af vores materiale.

Men inden længe vil alt materiale

fra 3B være præget af den lille bold og

den særlige måde at skrive navnet på.

Er du interesseret i at læse mere om

logoet, kan du gå ind på 3B’s hjemmeside

www.3b.dk under punktet Om 3B. ■


Sådan er din boligforening bygget op

Boligforeningen 3B har til sammen mere end 80 års erfaring med at udvikle, bygge og administrere gode boliger og boligområder

til alle. Og gennem alle årene har beboerne været i centrum.

I en almen boligforening er det nemlig dem, der bor i foreningens boliger, som bestemmer.

Afdelingen vælger en afdelingsbestyrelse

Hver enkelt afdeling holder mindst et årligt afdelingsmøde,

hvor beboerne vælger en afdelingsbestyrelse. Afdelingsbestyrelsen

fremlægger sine ideer til arbejder og aktiviteter for

afdelingsmødet, som beslutter, hvad der skal sættes i gang,

og hvad det må koste.

Det er altså på afdelingsmødet, beboerne beslutter, om der

skal være fælles aktiviteter, indrettes særlige legepladser, om

der skal bygges carporte – og hvor flot afdelingen skal vedligeholdes.

Repræsentantskabet vælger foreningens bestyrelse

Alle medlemmerne af 3B’s afdelingsbestyrelser udgør tilsam-

8

Af Anette Hertz,

kommunikationschef

men Boligforeningen 3B’s øverste myndighed – repræsentantskabet.

Repræsentantskabet vælger, hvem der skal sidde i bestyrelsen

– og hvem der skal være foreningens formand og to

næstformænd.

Repræsentantskabet godkender foreningens regnskab og

budget – og lægger rammerne for bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsen ansætter direktionen

Bestyrelsen fastlægger de politiske retningslinjer for virksomheden

3B, hvor ca. 230 mennesker har deres daglige arbejde.

Ansvaret for den daglige ledelse af medarbejderne har bestyrelsen

givet videre til 3B’s administrerende direktør. Han eller

hun ansættes direkte af bestyrelsen.


Direktøren ansætter lederne

Direktøren ansætter de ledere, der sørger for, at det daglige

arbejde bliver udført på den måde, bestyrelsen har

bestemt.

I 3B er der fem funktionschefer med hvert deres område.

Det største område er naturligt driftsområdet, som står for

alt det daglige arbejde i boligafdelingerne. Det er ca. 150

mennesker beskæftiget med til daglig.

3B har valgt at dele boligafdelingerne op i tre områder med

hvert deres områdekontor. Ansvaret for hvert enkelt område

er lagt i hænderne på en driftschef og et antal lokalinspektører.

Vigtige fælles værdier

Alt arbejde i 3B er baseret på seks fælles værdier. Det betyder, at

alle – både politisk valgte og ansatte - skal leve op til at være

• Demokratiske

• Nærværende

• Fremsynede

• Ansvarlige

• Socialt engagerede

• Miljøbevidste

Til at administrere boligafdelingerne har 3B ca. 80 mennesker,

som omfatter alt fra kundemedarbejdere, over økonomimedarbejdere

til boligsociale konsulenter, personalekonsulenter

og en jurist.

Men 3B har også sin egen byggeafdeling, der bistår ved

større renovering og ved nybyggeri.

Alt i alt er 3B en stor arbejdsplads, som har det klare mål at

være effektiv og konkurrencedygtig – og ikke mindst en attraktiv

arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde dygtige

medarbejdere. ■

9


10

»Det er jo os, der bor her«

Teddy og Yvette Ibsen har sat deres bolig i stand for over 100.000 kroner. De glæder sig dagligt over forbedringerne

– og skulle de flytte, får de pengene igen.

af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder

Bare fordi man bor i et alment byggeri,

behøver man ikke gå på kompromis

med kravene til ens bolig. Det kan Teddy

og Yvette Ibsen tale med om. Siden de

overtog deres rækkehus for to år siden,

har de forbedret og forandret det, så de

i dag bor i deres drømmehjem.

Da 67-årige Teddy Ibsen for to år siden

gik på pension som postbud, solgte

han og hans et år yngre kone, Yvette,

deres hus på Amager og flyttede ind i et

rækkehus i Vestergården i Herlev.

Det er et godt og solidt hus, og Teddy

og Yvette Ibsen følte, at de havde

vundet i lotteriet, da de fik det tilbudt.

Men der var ikke blevet gjort ret meget

ved huset, siden det blev opført i 1956.

Især køkkenet var utidssvarende og

godt slidt.

Så det første ægteparret gjorde, da

de flyttede ind, var at benytte sig af råderetten

til at totalrenovere deres køkken.

Kan få pengene igen, hvis de flytter

Teddy Ibsen har – efter eget udsagn – 10

tommelfingre. Så det var klart fra begyndelsen,

at de skulle have håndværkere

til at lave køkkenet. De kontaktede derfor

et køkkenfirma, som kom og tog mål

og lavede et forslag. Teddy og Yvette

deltog i planlægningen ned til mindste

detalje og valgte selv materialer.

I alt har de brugt 80.000 kroner

på materialer og håndværkerlønninger

til deres nye køkken. Dertil kommer

20.000 kroner til hårde hvidevarer. Men

så er det også blevet et funktionelt køkken

med masser af skabsplads og alt,

hvad hjertet kan begære af elementer i

lyst træ, klinker på gulv og vægge, indbygget

komfur og hårde hvidevarer i

børstet stål. Og, ikke at forglemme, en

spisekrog, hvor ægteparret Ibsen tilbringer

meget tid.

»Det er en fantastisk god investering,

og vi glæder os over det hver dag,«

siger Teddy Ibsen.

Inden de gik i gang med ombygningen,

søgte de om tilladelse hos lokalinspektøren.

De afleverede en beskrivelse

og en skitse af projektet, og ansøgningen

gik igennem uden problemer. Det

var faktisk lokalinspektøren, der foreslog

dem at få ombygningen godkendt

under råderetten, så de kan få deres

investering igen, hvis de flytter, inden

beløbet er afskrevet.

Det bliver nu ikke lige foreløbig, hvis

det står til Teddy og Yvette Ibsen:

»Vi flytter først, når vi skal bæres ud,«

siger de samstemmende.

Så blev det havens tur

Sidste år var Teddy og Yvette Ibsen så

klar til at gå i gang med deres næste

store projekt: haven.

Da de flyttede ind, bestod deres have

af et lillebitte frimærke græs med et stort

æbletræ. Her ønskede de at anlægge

en større og mere anvendelig have, som

de kunne sidde og hygge sig i.

Første skridt var at få afdelingens tilladelse

til at inddrage et lille stykke af

fællesarealet uden for haven, så den

blev næsten dobbelt så stor. Derefter

fyldte Teddy Ibsen grunden op med

jord, så den blev jævn og plan. Jorden

fik han fra afdelingens container med

genbrugsjord. Så lagde han nyt græs

og plantede ny hæk rundt om haven. En

ny låge blev det også til.

Ind mod husmuren fik de lagt en fliseterrasse

og sat en markise op i hele

havens bredde.

I år kan ægteparret så nyde frugten

af deres anstrengelser i deres nye

have.


Beboeren er bygherre

Når man bruger råderetten til at forandre

og forbedre sin bolig, er man selv bygherre.

Opstår der problemer undervejs,

må beboeren selv løse dem med håndværkerne.

For Teddy og Yvette Ibsen har det

været en overvejende positiv oplevelse

selv at styre deres ombygningsprojekter.

De har i hele forløbet kun haft en enkelt

uoverensstemmelse med en håndværker,

der »glemte« at føre nogle ledninger

bag ved skabselementerne. De mener, at

det er gået så glat, fordi de stort set har

valgt at bruge firmaer, som afdelingen i

forvejen bruger. På den måde har håndværkerne

haft en ekstra tilskyndelse til at

leve op til deres aftaler.

Og ægteparret Ibsen har i hvert fald

ikke mistet modet på grund af en enkelt

uheldig oplevelse:

»Har man råd og lyst, så skal man

bare gå i gang!«, siger det tidligere postbud,

mens hans kone nikker.

De har det fint med at have ofret så

mange penge på at forbedre deres hjem,

for som Teddy Ibsen siger:

»Det er jo os, der bor her!« ■

Din bolig – dit hjem

Brug råderetten

Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe

du bor der. Her er det dig, der bestemmer.

Ikke bare over, hvad farve der skal være

på væggen, men også om køkkenet eller

badeværelset måske skal indrettes på en

helt anden måde. At du bestemmer, hedder

råderet i lov om almene boliger.

Råderetten betyder, at du må forny eller forbedre

din bolig, næsten som du vil. Eneste

krav er, at arbejdet skal udføres håndværksmæssigt

korrekt, loven skal overholdes - og

de nye bygningsdele og installationer skal

have mindst samme kvalitet som de dele,

du erstatter. Du skal selv betale for udgifterne,

men kan få godtgjort nogle af dem

efter særlige regler, hvis du flytter.

Drømmekøkken. Da Teddy og Yvette Ibsen flyttede ind i deres rækkehus for to år

siden, rev de det gamle køkken ned og byggede et nyt, helt efter deres eget hoved.

Vil du forbedre din bolig?

Så kontakt ejendomskontoret

Bor du i en gammel afdeling, kan el, vand og afløb begrænse dine

muligheder for råderet, så du fx ikke kan have vaskemaskine.

Derfor har 3B vejledninger i alle afdelinger – og kun dem med

afdelingens navn på gælder.

Vi anbefaler derfor, at du for en sikkerheds skyld taler med en

medarbejder på dit ejendomskontor, inden du går i gang. De har

en masse viden og erfaring, som de meget gerne deler med dig.

De ved fx, hvilke arbejder der skal udføres af autoriserede håndværkere.

Og de kan fortælle, om du bør følge en vejledning, om

du skal have en skriftlig aftale med 3B, om projektet skal godkendes

af kommunen – eller du bare kan gå i gang!

De kan også fortælle dig om muligheden for at få nogle af de

penge, du har betalt for arbejdet, tilbage igen, hvis du flytter, inden

beløbet er afskrevet.

Læs mere om råderet på 3B’s hjemmeside, hvor du finder folderen

»Din bolig – dit hjem« under menupunktet Beboere.

11


12

1-2-3 grøn gård

Sådan samler I hurtigt plantekasser til gården og fylder dem med grønne oplevelser.

af Louise Windfeldt, journalist

Duften af en nyplukket, solmoden tomat og smagen af jordbær,

man selv har dyrket. Med få timers arbejde kan du etablere

plantekasser og gøre dyrkning af blomster og grøntsager

til nogle af sommerens oplevelser hjemme i gården.

Fra asfalt til have

En asfalteret gård eller dårlig jord med et ukendt indhold af

giftige stoffer kan gøre det svært at tænke på gården som et

sted, man dyrker blomster og grøntsager. Men enhver gård

kan på en eftermiddag blive til have med plantekasser, der er

billige og lette at samle.

Succes med plantekasser

Plantekassen er et lille, koncentreret område at passe og van-

de, og når man fylder den med 30 cm god, næringsrig jord,

kan man både dyrke kartofler og gulerødder. Jorden bliver

hurtigere lun og parat til at så i om foråret, og kanterne giver

læ til de spirende planter.

Kasserne kan stilles på række eller i en rundkreds omkring

borde og bænke – som bede i en have – og de kan nemt

flyttes med en palleløfter, hvis der er behov for det.

I de boligområder, hvor man har plantekasser, er der gode

erfaringer med, at kasserne er fri for hærværk - og at indholdet

kommer beboerne til gode, når det er modent til at høste.

Dels står kasserne ofte så tæt på vinduerne, at man kan se

dem derfra, og dels lader der til at være mere respekt om

planter, når de står i en plantekasse, end når de står direkte i

bede i gården. ■

Det skal du bruge

4 mursten

1 europalle (0,80 X 1,20 m)

2 pallerammer

Armeret plast i målet 1,60 X 2,00 m.

4 lister (2 X 0,74 og 2 X 1,04)

Skruer til listerne (12 stk.)

Linoliemaling

Saks, boremaskine, hobbykniv

Materialer: Europaller og pallerammer kan købes brugt til ca. 170 kr. for en palle og to rammmer, armeret plast kan skaffes brugt fra

stilladsfirmaer. Lecasten købes hos tømmerhandel (50 liter pr. kasse, ca. 35 kr.), jord købes hos genanvendelsesfirmaer, f.eks. RGS90

(200 liter pr. kasse, ca. 30 kr.). Kompost kan skaffes via kommunens miljøafdeling (100 liter pr. kasse). Linoliemaling: Rækkeevnen er

ca. 10 kvm pr. liter (35 kr. pr. kasse). Materialerne koster ca. 270 kr. pr. plantekasse, hertil må lægges evt. udgifter til transport.

Sådan samles plantekassen

Kassen samles

Plantekassen er bygget på en europalle, der stilles

på 4 mursten eller lignende. På den måde

bliver træet isoleret fra jordkontakt, så det holder

længst muligt. Den første palleramme sættes på

plads oven på pallen. Hjørnehængslerne griber

om pallens hjørner. Den anden palleramme sættes

ovenpå den første. Hjørnehængslerne griber

om nederste palleramme.


Kassen fores med plast

Kassen fores med en kraftig, armeret plast, der

skæres ud i målet 1,60 X 2,00 m.

Glat plasten omhyggeligt ud, så den ligger helt

plant i bunden og fylder kassen ud i alle hjørner

og kanter.

Plasten fæstnes med lister

Fold plasten ind i hjørnerne, så kassen bliver helt

vandtæt. Plasten holdes fast foroven med 4 lister.

Listerne kan skæres ud af et bræt fra en palle og

skrues på kassen med 3 skruer. Det er en god idé

at bore huller i listerne, før de skrues på, så de

ikke flækker.

Skær plasten af, så den flugter med listens overkant.

Kassen males

Plantekassen males med linoliemaling på ydersiden

og på indersiden ned til og med listen. Træet

skal være helt tørt, når det males.

Til slut skæres en række mindre huller i plasten,

så overskydende vand kan løbe frit ud i bunden

mellem pallens brædder. Der skal kun være huller

imellem brædderne, så træet så vidt muligt undgår

at komme i kontakt med jord og vand.

Dyrk grøntsager, frugt og blomster

Nu gøres plantekassen klar til såning: 50 liter lecasten

hældes i bunden, og oven på fyldes en blanding

af 200 liter jord og 100 liter kompost. Vand

jorden godt igennem. Så er plantekassen parat til

at blive sået til. Her er lidt inspiration:

• Plant jordbærplanter i kassen, men hold kanterne

fri. Dér kan du så plante salat.

• Sæt to squashplanter i midten af plantekassen,

og så blomsterkarse langs kanten.

• Så feldsalat i september, og høst salat i foråret.

Fotos af Louise Windfeldt

13


14

»Jeg siger til alle, at de skal have en forsikring«

Ordene kommer fra Naima el-Falaki, som har prøvet på egen krop, hvad det vil sige at mangle en forsikring, da uheldet

var ude.

af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder

n nat i slutningen af april vågnede

E 49-årige Naima el-Falaki ved, at luften

i hendes lejlighed i Dyvekevænget

på Amager var tyk af røg. Hun greb fat

i sin 11-årige søn og fik ham ud af huset.

Så kaldte hun på sin 20-årige datter,

Huda, der sov i et værelse ovenpå.

Huda var lammet af skræk og turde ikke

gå ned ad trappen.

Hvis ikke det havde været for naboens

19-årige søn, er det ikke godt at

vide, hvordan det ville være endt. Resolut

styrtede han op ad trappen og hentede

Huda ud af det brændende hus.

Begge blev indlagt på Rigshospitalet

med røgforgiftning.

Mistede mange ting

Det viste sig, at branden var opstået i

køkkenet. Naima el-Falaki ved stadig

ikke, hvordan den startede. Men da den

var slukket, var køkkenet udbrændt,

Husk at forsikre

dit indbo

Dit indbo er ikke dækket af 3B’s forsikring.

Hvis uheldet er ude, får du kun erstatning,

hvis du selv har tegnet en indboforsikring.

og en stor del af underetagen ødelagt.

Vægge og lofter var sorte af sod, og

møblerne stank af røg.

»Jeg mistede så mange ting,« siger

hun og remser op: »spisebord og stole,

en skænk, fjernsynet, mikroovnen, alt

mit køkkenudstyr og en opvaskemaskine,

jeg lige havde købt«.

Her halvanden måned efter branden

er familien ved at få lavet nyt køkken,

og væggene er blevet malet hvide igen.

Arbejdet bliver udført af boligforeningen,

som får udgifterne dækket af sin

forsikring.

Får ingen erstatning

Men de ting, Naima el-Falaki mistede,

er der ingen, der erstatter. Hun havde

nemlig ikke nogen indboforsikring, da

hendes hjem brændte. Nogle måneder

inden branden havde hun sagt sin

forsikring op, fordi hun var vred på sit

forsikringsselskab over, at de ikke ville

erstatte en mobiltelefon, hun havde fået

stjålet. Det har hun fortrudt mange gange

siden.

»Jeg troede jo ikke, sådan noget

kunne ske for mig,« siger hun.

Men det skete, og hjemmet var praktisk

taget ubeboeligt efter branden. Man

kunne ikke lave mad, og der hang en

kvælende stank af røg i hele huset.

Naima el-Falaki ville gerne have haft

mulighed for at flytte et andet sted hen

med sine børn, mens oprydningen stod

på. Ikke mindst af hensyn til hendes

yngste søn, der lider af astma og derfor

ikke kunne tåle at opholde sig i lejligheden

efter branden. Men familien kunne

ikke blive genhuset, fordi den ikke havde

nogen forsikring til at betale for det.

Heller ikke kommunen kunne hjælpe.

Så den 11-årige dreng måtte bo hos en

plejefamilie i fem uger.

Det dækker 3B’s forsikring

3B har tegnet en forsikring, der dækker alt, hvad boligforeningen

ejer af bygninger og inventar. Stiller afdelingen køleskabe og andre

hårde hvidevarer til rådighed, er de også forsikret.

Forsikringen dækker skader på 3B’s ejendom, uanset om de skyldes

brand, kortslutning, storm, indbrud mv.

3B får dog ikke erstatning fra sin forsikring, hvis en beboer misligholder,

forvolder skade eller udøver hærværk på sin bolig. I de

tilfælde vil regningen blive sendt videre til beboeren.

Foto af Henrik Lüthcke, Herlev Bladet


Morgenen derpå. Familiens el-Falakis køkken efter

branden (privatfoto).

Dine private ejendele

er ikke dækket af 3B’s

forsikring

Dine private ejendele er ikke dækket af 3B’s forsikring.

Så hvis uheldet er ude, kan du kun få erstatning, hvis du

har en privat indboforsikring.

Det gælder også, selv om dine ting bliver beskadiget ved

en begivenhed, som er omfattet af 3B’s forsikring. Opstår

der fx brand i din bolig, får 3B erstatning for skader

på bygningsdele og installationer, mens du kun kan få

erstattet dine ejendele, hvis du selv har tegnet en indboforsikring.

Den største hjælp fik Naima fra sin søster

og svoger, der kom og hentede alle

tæpper og møbelbetræk og betalte for

at få dem renset.

Alle bør have en forsikring

Det er ikke første gang, at Naima el-

Falaki prøver at have modgang i livet.

Hendes mand døde af sygdom kort

tid efter, at de for 15 år siden flyttede

ind i Dyvekevænget. Siden da har hun

været alene om at bringe sine fire børn

op – og godt i vej. Selvom hun har haft

småt med penge, lykkedes det hende at

skabe et pænt og rart hjem for sig selv

og sine børn.

Som enlig forsørger har hun ikke

råd til at gå ud og købe nye ting i stedet

for dem, der blev ødelagt ved branden.

Det kommer til at tage tid, inden hendes

hjem bliver så godt som før.

»Jeg mistede så mange ting,« siger hun

og remser op: »spisebord og stole, en

skænk, fjernsynet, mikroovnen, alt mit

køkkenudstyr og en opvaskemaskine, jeg

lige havde købt.«

I dag er Naima el-Falaki ikke i tvivl om,

at alle bør have en forsikring:

»Jeg siger til alle, at de skal have

en forsikring,« fortæller hun og tilføjer:

»Det er ikke så dyrt.«

Men som hendes historie viser, kan

det koste dyrt at lade være. ■

Foto af Henrik Lüthcke, Herlev Bladet

15


Urbanplanen får nyt ansigt

Urbanplanen er ved at gennemgå en omfattende facaderenovering,

der giver den et venligere og mere farverigt ydre.

16

af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder

rbanplanen. I 1960’erne Københavns Kommunes store

U prestigebyggeri på Amager, de senere år et lidt slidt betonbyggeri.

Men ikke ret meget længere.

En efter en bliver facaderne i fire af de fem afdelinger i

Urbanplanen renoveret, og det trætte ydre får et venligere

og mere farverigt udtryk. En valmuerød facade her, og en

forårsgul altan der. Grå eternitplader bliver erstattet af lyse

glaspaneler med diskrete, stiliserede motiver.

For beboerne i Urbanplanen er der tale om mere end

kosmetik - det højner simpelthen deres livskvalitet.

Frisk luft og fuglesang

Laila Jensen, 55, har boet i en lejlighed i Urbanplanen i 22 år.

I gennem alle årene har hun ønsket sig en altan, og for fire

måneder siden fik hun sit ønske opfyldt.

En tredjedel af lejlighederne i Urbanplanen blev oprindeligt

bygget uden altan, og beboerne i disse lejligheder har døjet

med problemer med indeklimaet. De har ganske enkelt haft

svært ved at få luftet ordentligt ud. Som et led i den igangværende

renovering er beboerne derfor blevet tilbudt en altan.

De beboere, der har taget i mod tilbuddet, skal selv betale

altanen over huslejen. Det koster Laila Jensen 130 kroner om

måneden, og hun synes, det er alle pengene værd.

»Det første jeg gør, når jeg står op, er at gå ud på altanen

for at få frisk luft og høre fuglene synge. Jeg har to blåmejser,

der kommer og besøger mig hver morgen,« fortæller

Laila Jensen.

Hun tilføjer, at altanen betyder, at hun har fået mere kontakt

med sine naboer. Når hun står derude, sker det ofte, at

folk, der går forbi, stopper op og hilser på. Og så kommer

hendes søn på 28 og hendes datter på 25 oftere på besøg

for at nyde solen fra altanen.

Helhedsplan

Det hele begyndte med en byggeskade. De gamle eternitplader

på facaderne slog revner, og noget måtte gøres. I

2004 lavede Boligforeningen 3B derfor en helhedsplan for

renovering af Urbanplanens facader og udearealer. Beboerne

blev helt fra begyndelsen inddraget i planlægningen,

så planen afspejler deres ønsker og prioriteringer. For beboerrepræsentanterne

i afdelingsbestyrelserne har det været

Udsigt. For 130 kr. om måneden har Laila

Jensen fået sin drøm om en altan opfyldt.


Max Bruun har fungeret som

bindeled mellem beboerne og

byggefolkene i byggesagen.

travle år, hvor mange beslutninger har skullet træffes og

gennemføres.

Renoveringsarbejdet gik så småt i gang i 2005, og

hele projektet forventes afsluttet i løbet af 2010. Den

samlede pris løber op i over 500 millioner kroner, men

til den tid kan de 5.200 beboere i Urbanplanens 2.500

lejemål så også glæde sig over, at deres boligområde

har fået et stærkt forynget og forandret udseende.

Nyt udseende og billigere varmeregning

Max Bruun, 75, er som beboer i et af Urbanplanens rækkehuse

en af dem, der har nydt godt af renoveringen.

Hans hus er blevet gennemisoleret, har fået lavenergivinduer,

nye døre og en smuk, ny facadebeklædning.

Som en sidegevinst af renoveringen har beboerne i rækkehusene

sparet næsten 30 procent på varmeforbruget.

Mens de fleste af rækkehusene har fået facader i afdæmpede,

hvide eller skifergrå nuancer, skiller en enkelt

blok sig ud med en varm, rød glasfacade.

»Før var her gråt og ensformigt, nu kan folk finde

hjem i en brandert,« ler Max Bruun med henvisning til

den røde facade.

Også rækkehusenes individuelle haver har, ifølge

Max Bruun, fået et løft som følge af renoveringen. Det

skyldes, at folk har fået lyst til at gøre mere ud af deres

haver, fordi husene nu ser bedre ud, mener den pensionerede

gartner.

Beboerne er bygherre

Max Bruun har fulgt renoveringen af rækkehusene på

nært hold. Som beboernes repræsentant i byggesagen

har han fungeret som bindeled mellem beboerne og de

professionelle byggefolk. På den måde har han været

med til at jævne vejen for byggeriet ved hele tiden at

sørge for, at beboerne var ordentligt informeret og ved

at tage sig af de klager, der opstod undervejs. Som når

parkeringspladserne pludselig blev inddraget, eller fjernsynsforbindelsen

røg sig en tur.

Max Bruun understreger, at det er beboerne, der er

bygherre, når der gennemføres byggearbejder i en almen

boligafdeling.

»Jeg har været garant for, at der blev lavet det, der

var aftalt,« fastslår Max Bruun.

Ud fra sine gode erfaringer anbefaler Max Bruun, at

der i enhver større byggesag bliver tilknyttet en beboerrepræsentant.

Renoveringen giver bedre image

Max Bruun og Laila Jensen peger begge på, at renoveringen

har gjort det mere attraktivt at bo i Urbanplanen.

»Folk er ovenud tilfredse med renoveringen, det er

tydeligt,« siger Max Bruun.

Laila Jensen mener, at Urbanplanens nye ydre forbedrer

dens image.

»Før gik jeg stille med, at jeg boede i Urbanplanen. Nu er

jeg stolt over at bo her,« siger hun.

Og det forbedrede image kan mærkes på beboersammensætningen,

mener Laila Jensen.

»Jeg har lagt mærke til, at der er flere unge familier, der

flytter ind,« siger hun. ■

17


Sol over Urbanplanen

Københavns første basar åbnet i Urbanplanens indkøbscenter, Solvang Centret.

Først fik Århus én, så kom Odense,

og nu har København så også fået sin

egen basar – i hvert tilfælde i en kort

periode. Fredag den 6. juni slog Urbanplanen

dørene op for en ny basar

i Solvang Centret. Københavns første

basar er dog kun midlertidig. Den er

nemlig et led i kulturprojektet SOUP –

Sol over Urbanplanen – der varer frem

til den 21. juni.

Der var i sandhed sol over Urbanplanen

på åbningsdagen, som blev

markeret med taler, gratis fadøl og

18

Af Sara Egelund,

kommunikationsmedarbejder, 3B

smægtende dansemusik fra et udendørs,

mobilt diskotek. Officielt indbudte

gæster og beboere i alle aldre var mødt

talstærkt op, og da mikrofonanlægget

midlertidigt strejkede, blev der hurtigt

dannet kø ved fadølsanlægget. Fra boder

rundt om pladsen blev der solgt fristende

hjemmebag, krydret the og retter

fra alverdens lande.

Supermarked omdannet til basar

Inden for i det forhenværende supermarked

er der blevet bygget en labyrintisk

basar med masser af små boder. Her

kan man købe dagligvarer, friske blomster,

sko, børnetøj, smykker, tørklæder

Verdenskøkken. Sammen med en gruppe

kvinder fra Urbanplanen lavede mesterkokken

Mette Sia Martinussen supper med

inspiration fra alverdens lande.

og alskens tingeltangel. Verdens måske

mindste frisørsalon med kun én stol finder

du også her. Og trænger du til noget

at styrke dig på oven på indkøbene, bliver

der solgt kaffe og et udvalg af hjemmebagte

kager hos »Jensens Fristelser.«

De handlende er både lokale beboere

og folk udefra. Nogle har åbnet en

lille filial af deres daglige virksomhed,

mens andre bruger basaren til at prøve

drømmen om egen forretning af. Og

så er der selvfølgelig også dem, der er

med, fordi de gerne vil støtte op om arrangementet.

På åbningsdagen er basaren fuld af

besøgende, der driver nysgerrigt rundt


i de snævre gyder. Her og der bliver der

indgået en handel. Et ældre ægtepar bliver

fristet til at købe en potteplante med hjem

til altankassen. En lille pige får en fin, lysegul

kjole med flæser, efter at hendes mor

har forhandlet sig frem til den rette pris.

Her er det nemlig tilladt at prutte om prisen.

Overalt bliver der snakket ivrigt mellem

kunderne og de handlende.

Kultur og forretningsliv i skøn forening

Solvang Centret er en af den slags små

indkøbscentre, som var moderne, da Urbanplanen

blev bygget i 1960’erne, men

som tiden efterhånden er løbet fra. Supermarkedet

har for længe siden drejet nøglen

om, og kun nogle få forretninger holder

stadig stand.

For at puste liv i det hensygnende

center, har Partnerskabet, der er et samarbejde

mellem Københavns Kommune

og Boligforeningen 3B, taget initiativ til Sol

over Urbanplanen. Statens Kunstfond har

skudt penge i projektet, og i de tre uger,

det løber, vil der ud over basar være biograf,

lokalmuseum, værksteder og kunstinstallationer

i Solvang Centret.

I sin åbningstale sagde formanden for

3B, Villy Sørensen, at han håbede, at basaren

– som sit sidestykke i Odense – ville

blive så stor en succes, at de besøgende

fra nær og fjern ville skabe trafikpropper.

Han spåede endvidere, at basaren med

sin unikke blanding af kultur og forretningsliv

kunne komme til at danne skole

for lignende initiativer andre steder.

Indtil 21. juni er der garanteret Sol over

Urbanplanen. Derefter bliver vejrudsigten

noget mere usikker. Men når man har oplevet

den positive og levende stemning,

der var ved åbningen af basaren, ville man

ønske, at man kunne sige, som dronning

Victoria sagde om det britiske imperium:

Solen går aldrig ned over Urbanplanen! ■

Fem hjerter

Politikens netavis sendte en journalist

til Urbanplanen. Den begejstrede

anmelder gav ”SOUP – Sol over Urbanplanen”

fem hjerter ud af seks

mulige.

Hr. og fru Laursen, 87 og 84

Blandt de besøgende på åbningsdagen

var ægteparret Laursen, der har boet i Urbanplanen,

siden den blev opført. De synes,

basaren er et godt initiativ, fordi der

trænger til at komme mere liv i Solvang

Centret igen. De savner de gamle butikker,

der lå i centret før i tiden. Der er

meget at se på i basaren, og varerne er

billige, synes fru Laursen. Hun ville ikke

have noget imod, at den blev liggende,

men tvivler på, om den ville kunne trives

i det lange løb. Hr. Laursen synes, at Urbanplanen

er blevet et splittet samfund,

og håber, at basaren kan være med til at

ryste beboerne mere sammen.

Selma, 25

I en hjørnebod har Selma åbnet en lille

skoforretning. Her sælger hun flotte, højhælede

sko, blandt andet denne cognacfarvede

model, for kvinder uden højdeskræk.

Selmas største ønske er en dag

at åbne sin egen skoforretning. Det ved

hendes svigermor, som gav hende ideen

til at åbne boden og tilbød hende startkapital

til at købe varelageret for. Selma

synes, det er hyggeligt at stå i basaren,

fordi folk er rimeligt åbne og lette at komme

i kontakt med.

Hvad synes du om

basaren?

Kasim, 28

Til hverdag er Kasim ansat som frisør,

men i de tre uger basaren varer, har han

og en kvindelig kollega åbnet deres egen

frisørsalon. Kasim glæder sig til at prøve

kræfter med at være selvstændig. Salonen

er møbleret med en stol og et stort

spejl og har plads til én kunde af gangen.

Den er både herre- og damefrisør, og

Kasim tager sig af de mandlige kunders

hår og skæg, mens hans kollega ordner

hår på de kvindelige kunder.

Lis og Anette

Lis og Anette bor i rækkehusene i Urbanplanen.

De stiller altid op med kaffe

og hjemmebagte kager, når der er loppemarked

og lignende arrangementer

i området. I basaren har Lis og Anette

åbnet »Jensens Fristelser« – men kun

i weekenderne, for de skal passe deres

almindelige arbejde til hverdag. Lis og

Anette støtter op om projektet, fordi de

gerne vil have, at der kommer mere liv i

Solvang Centret.

Line Larsen

Line Larsen passer en bod med børnetøj,

der er en filial af hendes svigermors tøjforretning

i København. Ifølge Line Larsen

elsker hendes arabiske svigermor at

stå i butik, fordi hun føler, hun kommer

tættere ind på danskerne på den måde.

Selv synes Line Larsen, at det er hyggeligere

at stå i basaren end i en almindelig

butik. Kunderne i basaren har mere

lyst til at snakke, og der er flere kulturer.

Det er godt for integrationen, mener Line

Larsen. ■

19


Der er fremtid i Brohuset:

Charlotte Michaelsen

er glad for at bo i Brohuset. Hun og

hendes familie var blandt de første,

der flyttede ind, da det stod færdigt.

Læs hele historien på side 4-6

10 14 16 18

SMER-

TE

UN-

GARN

TRÆ

SKIN-

GRE

EMBAL-

LAGE-

VÆGT

SAMT

TAB

OVER-

TØJ

ARA-

BISK

NAVN

20

RØG-

VARE

FRUGT

RET-

NING

FUGLE-

KIGGER

STUM-

PERNE

1

BØRNE-

MAD

MUSIK-

STYKKE

BAR

IVÆRK-

SÆTTER

STED-

ORD

LEDIG

PIGE-

NAVN

GUD

MOLE-

KYLE

TØ-

VEN

DRENG

BJERG-

KÆDE

OM-

DELERE

SKIK-

KELSE

ATTER

HOVED-

BEKLÆD-

NING

I ORDEN

Kryds- og tværs

Løs krydsordet og vind et gavekort til Tivoli

FJER-

NEST

IND-

SNÆV-

RING

FIRMA-

NAVN

BOMMERT

TONE

STOR

VÆGT-

ENHED

SYLTE-

TØJ

BISPE-

DØMME

ILT VAND

MAGISK

STED

TILSVA-

RENDE

SKALAER

SOLID

PIGE

LEGEMS-

DEL

ANGREB

TILSAGN

SOM-

MER-

SPISE

UDRÅB

KØRETØJ

GL.

KARAK-

TER

TØJ

HAVNE-

BY

HOVED-

DELE

DRIK

PARLA-

MENT

GL.

MØNT

KORTBOG ÆRLIG

Vi trækker lod blandt de rigtige svar om et gavekort på 600 kroner til

Tivoli. For det kan du fx købe et familieårskort til Tivoli eller betale indgang

for to voksne og to børn samt turpas til børnene.

Løsningen er ordet i det lodrette, grå felt.

Send dit svar med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad, Postboks 2232,

1019 København K, eller pr. mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar

senest den 4. august 2008. Husk at oplyse dit navn og din adresse, så vi kan

kontakte dig, hvis du vinder.

GRÆNSE SMERTE

IRRE

MÅNE

KORT

DUKS

FISK

SPA-

NIER

BIBEL-

NAVN

VIDE

SPIRI-

TUS

INTET

GRØN-

LANDSK

SPISE

EL-

SKER-

INDEN

VÆSEN

DYR

STOF

TONE

UNGE BAGDEL

TRÆ

FYN

BIORD

FOR-

ÆLDET

ILT

LITER

TO ENS

PENGE-

FOND

DYR

TRIVE-

LIG


Få bugt med fugt og skimmelsvamp

– før de får bugt med dig og din bolig

af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder

Vi danskere bliver mere og mere energibevidste,

og det er godt for både miljøet

og vores pengepung. Vores boliger

er i dag langt bedre isolerede end før i

tiden.

De tætte boliger har dog den ulempe,

at det kan være svært at slippe af

med fugten. Et stigende antal boliger

lider derfor af problemer med fugt og

skimmelsvamp indendørs.

Skimmelsvamp kan give dig alvorlige

sundhedsproblemer som allergi og

astma og kan i værste fald gøre din bolig

ubeboelig.

Heldigvis kan du selv gøre meget

for at forebygge fugtproblemer og skimmelsvamp.

Enkle og effektive råd mod fugt

En gennemsnitlig familie lukker dagligt

cirka 15 liter vand ud i luften i sin bolig

bare ved at lave mad, tage bad, vande

blomster og andre dagligdags gøremål.

Hvis fugten ikke bliver fjernet, sætter

den sig typisk på kolde steder på vægge

og lofter, hvor den danner en perfekt

grobund for skimmelsvampe.

Ved at følge nogle enkle råd, kan

du være rimeligt sikker på at komme af

med fugten:

• Hold en konstant temperatur på cirka

21 grader i alle rum i fyringssæsonen

• Luft grundigt ud i 5-10 minutter et par

gange om dagen. Sluk for alle radiatorer

og sørg for gennemtræk i alle

rum på en gang. Luk vinduerne igen

og stil termostaterne som før

• Sørg for, at aftræk fra køkken og bad

virker og ikke er stoppet til

• Tør ikke vasketøj indendørs. Hæng

det i stedet udenfor, i tørrekælderen

eller brug tumbler

• Læg låg på gryden, når du koger kartofler,

pasta og lignende

• Luk døren til badeværelset, når du

tager bad, og sørg for at tørre vand

af overfladerne og lufte ud i badeværelset,

når du er færdig

Hvis du opdager skimmelsvamp

Skulle der alligevel komme skimmelsvamp

i din bolig, er det vigtigt, at du

straks fjerner den. I de fleste tilfælde

lader det sig gøre ved hjælp af et svampedræbende

middel som Klorin eller

Rodalon. Smør produktet på det angrebne

sted, og lad det virke i 20 minutter,

før du vasker det af igen. Men Klorin

og Rodalon er ikke er godt for miljøet,

så du bør ikke bruge det til daglig rengøring.

Hvis du har skimmelsvamp i din

bolig, som du ikke kan komme til livs,

bør du kontakte dit ejendomskontor, så

årsagen kan blive fundet, og problemet

kan blive løst så hurtigt som muligt.

Du kan få mere at vide om, hvordan

du får bugt med fugt og skimmelsvamp

på www.skimmel.dk, www.3b.dk og

www.bl.dk. ■

Angreb. På disse billeder er skimmelsvampen

gået voldsomt til angreb på væg og loft.


22

Spørg 3B – beboernes brevkasse

Her kan du få svar fra 3B’s medarbejdere på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører livet som beboer i en af vores

afdelinger. Skriv til 3B’s Beboerblad, Boligforeningen 3B, Kronprinsessegade 14, 1306 København K eller send dit

spørgsmål via mail til beboerblad@3b.dk.

Hvad gør jeg ved min larmende overbo?

Jeg har en dejlig lejlighed, som jeg er rigtig glad for. Desværre har jeg for nyligt fået nogle nye overboer, som larmer på alle

tider af døgnet. Jeg har flere gange været oppe og bede dem om at dæmpe sig, men det hjælper ikke. Jeg er så ked af situationen,

at jeg overvejer at kigge mig om efter et andet sted at bo.

Hvad gør jeg?

Svar:

Hvis dine overboer bliver ved med at larme, kan du klage over dem. Det er lidt forskelligt fra afdeling til afdeling,

hvem der først behandler naboklager. Spørg på ejendomskontoret - de ved besked. Det er vigtigt, at du i klagen

beskriver de konkrete situationer, herunder tid og sted, hvor dine overboers støj har generet dig. Du skal oplyse

dit navn og din adresse og skrive under på klagen. Hvis der er andre vidner til episoderne, er det en god idé

også at få dem til at underskrive klagen.

I første omgang vil lokalinspektøren sende en skriftlig advarsel til dine overboer. De vil blive gjort bekendt med

indholdet af din klage, men du kan godt være anonym, så længe sagen kun er et mellemværende mellem Boligforeningen

3B og dine overboer.

I mange tilfælde er en skriftlig advarsel nok til at få beboeren til at ændre adfærd. Forhåbentlig vil det også få

dine overboer på bedre tanker. Hvis ikke, bliver du nødt til at klage én gang til.

Hvis dine overboer ikke ændrer adfærd, kan det i værste fald blive nødvendigt at bringe deres lejemål til ophør.

Men du skal være opmærksom på, at proceduren for at opsige en beboer, der ikke overholder husordenen, er

lang. Vejen går over Beboerklagenævnet og, hvis beboeren ikke flytter frivilligt, videre til Boligretten. Herfra kan

sagen ankes til Landsretten.

Hvis sagen skal i Beboerklagenævnet eller Boligretten, skal du være forberedt på, at du og dine eventuelle

medklagere vil blive indkaldt til at møde op og afgive vidneforklaring.

Men lad os håbe, at du fortsat kan nyde din dejlige lejlighed, uden at det kommer dertil.

Du kan læse mere i pjecen Om at klage på www.3B.dk, hvor du også finder et klageskema, du kan benytte.

Med venlig hilsen

Anette Hertz, kommunikationschef

Skema til klage

Forholdet, der klages over (sæt kryds):

( )

( )

( )

Husordens-overtrædelse i almindelighed (herunder støj- og møggener)

Husdyrhold (hund, kat, anden dyretype)

Andre forhold (beskriv dette):

_____________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________

Personen/personerne, der er årsag til forholdet, der klages over:

Navn/adresse: ______________________________________________________________________

Navn/adresse: ______________________________________________________________________

Navn/adresse: ______________________________________________________________________

Beskrivelse af klageforholdet: (herunder også dato og klokkeslæt) _____________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

Skriv tydeligt - Mangler du plads i skemaet, så brug venligst bagsiden. Ønsker du hjælp til at udfylde skemaet, er du velkommen

på ejendomskontoret.

Klagen indgives og underskrives af:

Kronprinsessegade 14

Boks 2232

1306 København K

Tlf. 70 20 76 00

Fax 33 18 62 64

E-mail 3b@3b.dk

www.3b.dk

Navn/adresse: ______________________________________________________________________

Underskrift: ________________________________________________________________________

Navn/adresse: ______________________________________________________________________

Underskrift: ________________________________________________________________________

Navn/adresse: ______________________________________________________________________

Underskrift: ________________________________________________________________________

Dato/sted: _________________________________________________________________________

Bemærk: Den der indgiver klagen, er beskyttet af tavshedspligten for såvel afdelingsbestyrelsen som afdelingens og foreningens

personale. Hvis et klageforhold må fi nde sin afgørelse i en beboerklagenævns- eller retssag, skal indgiveren af

klagen være klar til at møde op og vidne..

Om at klage

Boligforeningen 3B

Boks 2232

Kronprinsessegade 14

1306 København K

Tlf. 70 20 76 00

Fax 33 18 62 64

E-mail 3b@3b.dk

www.3b.dk

Cvr 31 39 44 14

Ekspeditionstid

Hverdage 10-14

Onsdage 10-17

Fredage 10-13

af cand. jur. Arne Donsbak


Må vi rive en væg ned?

Min kone og jeg har lige overtaget en lejlighed hos 3B i København. Vi kunne godt tænke os at rive væggen mellem to mindre

værelser ned for at lave ét stort. Må vi det? Og er der ikke noget med, at vi kan få pengene igen, hvis vi flytter?

Svar:

Som beboer i en almen bolig har man lov til at flytte eller fjerne ikke-bærende skillevægge i sin lejlighed. Det

følger af råderetten. Du og din kone må altså gerne lægge to værelser sammen, så længe den væg, I ønsker

at rive ned, ikke er bærende.

Inden I går i gang med at rive væggen ned, skal I anmelde det til Boligforeningen 3B, så vi kan tage stilling til,

om arbejdet er lovligt. I praksis foregår det ved, at I afleverer en beskrivelse og en tegning af, hvad I har tænkt

jer at lave, til jeres lokalinspektør. Derefter har 3B otte ugers frist til at behandle jeres ansøgning. Juli måned

regnes ikke med i de otte uger, så I skal være opmærksomme på, at det kan tage op til tre måneder at få svar

hen over sommeren.

I Københavns Kommune er der ikke problemer med at få tilladelse til at rive en væg ned. Men visse andre

kommuner i hovedstadsområdet godkender ikke sammenlægning af værelser. Din lokalinspektør ved, om det

er tilfældet i din kommune.

I kan kun få jeres investering igen, når I flytter, hvis I forbedrer jeres lejlighed. Nedrivning af en væg anses

ikke som en forbedring af boligen, med mindre den indgår i et samlet forbedringsprojekt, som fx renovering

af køkken eller badeværelse. I alle andre tilfælde anses nedrivning af en væg som en forandring, og I får ikke

udgifterne til forandringer tilbage, når I flytter.

Læs mere om, hvilke forandringer og forbedringer I må lave i jeres almene bolig, i 3B’s folder »Din bolig - dit

hjem« og i Boligselskabernes Landsforenings pjece om råderetten på www.bl.dk.

Med venlig hilsen

Helle Reinholdt, driftschef

Din bolig - dit hjem

brug råderetten

Juni 2008

Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig.

Det har du haft længe.

Men med den lov om råderet, der trådte i kraft den 7. juli 2005, har du mulighed for at

få godtgørelse på op til 105.808 kr., og af skriv ningstiden kan være op til 20 år.

23


24

Ledige boLiger

i SejLhuSet

ViL du bo i et heLt

SpecieLt byggeri?

Beliggenheden er i top med Byparken som nærmeste nabo, og arkitekturen er stilren, enkel og

funktionel. På 8. sal er anlagt en fælles tagterrasse på 285 m². Hver bolig har to altaner med flytbare

sejl, der kan skærme for sol og vind. Sejlene har inspireret til husets navn og forventes at

have en god indvirkning på indeklimaet særligt om sommeren.

More magazines by this user
Similar magazines