Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf
Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf
Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kvindernes situation efter en separation eller skilsmisse var ringe <strong>og</strong> at det var en medvirkende<br />
faktor i det antagne lave separations- <strong>og</strong> skilsmisseantal. Dette speciale vil vise, at kvinder var<br />
i overtal med hensyn til separations- <strong>og</strong> skilsmisseansøgninger, <strong>og</strong> at deres efterfølgende<br />
muligheder for selvforsørgelse <strong>og</strong> underhold blev væsentligt forbedret op gennem 1790’erne.<br />
Materialet har vist sig at være for stort til, at det har været muligt at læse/analysere alle<br />
skilsmisse- <strong>og</strong> separationssager for perioden. Derfor er enkelte perioder undersøgt nærmere,<br />
især med vægt på forholdene i København. Byen havde i mange år en særstilling som prøveby<br />
for nye administrative forhold. Behandling af trolovelser er udeladt. Trolovede par, der ved<br />
ikke ønskede at fuldføre et ægteskab, skulle søge om skilsmisse på lige fod med ægteviede.<br />
Trolovningssagerne er valgt fra af pladshensyn, men <strong>og</strong>så fordi trolovning ændrer betydning i<br />
slutningen af 1800-tallet, for helt at blive ophævet som retsgyldig i 1799.<br />
Opgaven er opdelt i kapitler ud fra n<strong>og</strong>le markante skift i enten lovgivning eller<br />
administrationspraksis. Første kapitel vil indeholde en forskningsoversigt <strong>og</strong> en analysemodel.<br />
Andet kapitel beskriver mulighederne for skilsmisse omkring reformationen frem til<br />
1771(1797), hvor den særlige ægteskabsdomstol - tamperretten - blev ophævet. Samtidigt<br />
udvikledes muligheden for Kongelig bevilling til både skilsmisse <strong>og</strong> separation. Tredje kapitel<br />
omhandler 1771-ca.1800 for både domstole <strong>og</strong> bevillinger. Her vil Københavns Magistrats<br />
sagsbehandling være i fokus, da de overtager behandlingen af ansøgninger om separation.<br />
Fjerde kapitel beskriver den offentlige debat, der forløb omkring 1800, hvilket resulterede i, at<br />
præsterne efterfølgende fik indflydelse på mæglingen imellem ægtefællerne. Fjerde kapitel<br />
belyser de ændringer præsternes mægling afstedkom i tidsrummet 1811-1826, hvor<br />
undersøgelsen slutter. I 1826 overgik bevillingerne til skilsmisser til Københavns Magistrat <strong>og</strong><br />
diverse amtmænd.<br />
Hvert kapitel vil være opdelt i afsnit, der indledes med en gennemgang af oprettelse <strong>og</strong><br />
placering af den pågældende institution. Derefter bliver retsgrundlaget gennemgået ud fra<br />
forandringer i forordningerne m.m. Der vil være eksempler på doms-/administrationspraksis<br />
ud fra bevarede sager, hvorefter specialet afsluttes med en sammenfatning <strong>og</strong> konklusion.<br />
Normalt ville man sammenligne antallet af skilsmisser/separationer med antallet af<br />
vielser, for at få et begreb om omfanget af brudte ægteskaber. Det vil der ikke blive i denne<br />
sammenhæng, da tallene for vielser i København er usikre. De allerfattigste er ikke indført i<br />
kopulationsprotokollerne, <strong>og</strong> bedrestillede københavnere blev ofte gift på Frederiksberg for at<br />
undgå kopulationsafgiften. Derfor vil der ikke blive foretaget udregninger på<br />
4
Change language