ler ikke videnskab ind i sin religion, men kan kollisionen ... - Delfinen

delfinen.magasin.dk

ler ikke videnskab ind i sin religion, men kan kollisionen ... - Delfinen

D E L F I N E N

# 129 DECEMBER 2006

bøsser i skoven

tema

bang!

himmelsk kickstart eller en naturlig forklaring

dåsejagt og hagl i numsen

snaps

bedre end viagra


AARHUSTEATER.DK

SCALA

VERDENSPREMIERE 15.12.06 – 03.02.07

NICK

CAVE

TEATERKONCERTEN

LIVE PÅ DANSK!

BILLETSALG 7021 3021

AARHUSTEATER.DK

1/2 PRIS FOR STUDERENDE

OG UNGE UNDER 18 ÅR

Oversættelse

THOMAS BANG

Iscenesættelse

ROLF HEIM

Scenograf

SISSE JØRGENSEN

Musikalske arrangementer

Musikalsk ledelse

NIELS SØREN HANSEN

SØREN GRAVERSEN

Medvirkende

THOMAS BANG

JEANETTE LINDBÆK LARSEN

ANNE SOFIE BYDER

KASPARTIN LØNNBERG

MARIE DALSGAARD

OLE WESTH-MADSEN

Orkester

TOM BILDE

KLAUS THRANE

ANDERS BIRK

SØREN GRAVERSEN


HVeRT NUMMeR

4

26

27

28

29

29

30

leder + siden sidst

delfinen bandlyst! + tjen penge på dine opgaver

anmeldelser - film

little miss sunshine, the queen & the black dahlia

anmeldelser - bøger - omtaler

tony blair, slavoj zisek etc. + jul i den gamle by

kultursiden

juleri vi ka’ li’

kalender

vi anbefaler bl.a. røde mor på voxhall

klumme

netværk for kvindelige jurister

nyt fra studenterrådet

’ferie på fransk alpetop’

16

to elektroniske musiknørder bruger computeren

til at lave nye lyde og nye instrumenter.

24

racerbiler på aros -

’gad vide om den skyder

i karburatoren!?’

DeCeMBeR 2006

6

8

10

12

16

18

20

22

24

28

big bang eller guds ord?

splittet mellem videnskab og religion

mere merit - mere fleksibilitet

rektor sætter ord på fusionen

studenterhus århus

- men til hvilken nytte?

levende lys, rødvin og dæmpet belysning...

delfinen dater commerciel

elektroniske musiknørder

musik i et krydsfelt mellem lyd og lyrik

fornem fusionsmad

...som ikke vælter budgettet

snapseguide

hvilken snaps er din snaps?

luftgeværerne er ladt

ta’ med på jagt i risskov

skulpturer på hjul

- et møde mellem kunst og racerbiler

sild, snaps og fugtige kopirum

den søde juletid er over os

18

lækker vintermad!

lad dig inspirere af

kokken paul langhoff.

# 129

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade

3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 - delfinen@sr.au.dk DELFINEN

redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved

Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end

Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. DEL-

FINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder

sig ret til at forkorte debatindlæg næste deadline 15. februar 2007 chefre-

daktør Irene Berg Sørensen (ansv.) redaktionschef Anne Mette Scharling An-

dresen art director Thomas Illemann kulturredaktør Nadia Bjørnson-Langen

siden-sidst-redaktør Jens Jørgensen skribenter Julie Rokkjær Birch, Line

Randrup Nielsen, Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, Thomas Holst, Simon Krøy-

er, Jonas Greve Lysgaard, Søren Knudsen, Mathias Vestergaard, Helle Rohde An-

dersen, Line Gylling, Anne Meldal Nørgaard, Frederik Pagh Nilsen, Thomas Holst,

Ann Bille, Gita Mogensen, Allan Ottesen, Mikael Kristensen fotografer Thomas

Illemann, Thomas Ottosen, Sune Jensen illustrator Mikkel Smidt Maltesen teg-

neserie Mikkel Smidt Maltesen annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 - annon-

cer@sr.au.dk redaktionen kan altid træffes på mail: delfinen@sr.au.dk


leder

Leder Leder

DELFINEN

baNDLyst!

Ifølge rektor på Aarhus Universitet kommer

fusionen til at medføre mere fleksible

uddannelser og bedre muligheder for merit.

Men indtil nu er fusionens faglige plan ikke

noget, der har berørt os studerende. Indtil nu

virker det mest som om, at fusionen mellem

handelshøjskolen og universitetet primært

kommer til at kunne mærkes i det daglige

arbejde i bestyrelsen og i administrationen

på universitetet. Men – ikke desto mindre

er fusionen tankevækkende og lægger op

til nogle interessante samtaler og eventuelle

revurderinger af de forskelligheder,

fordomme og ligheder, der findes mellem

handelshøjskolen og universitetet.

For det er en kendsgerning, at mange

universitetsstuderende (langt fra alle, men

mange) har et ret stereotypt billede af ’dem

ude på handelshøjskolen’: De har nogle

meget hårdere værdier end os på uni. De

er mere materielle, mere overfladiske og

uden tvivl alle sammen højreorienterede.

Og ligesom vi snakker om dem, så morer

de handelshøjskolestuderende sig også

over alle os super-patetiske, knastørre og

dødkiksede, teoretiske uni-nørder.

Vi på Delfinen har selvfølgelig også vores

fordomme og ’ideer’ om ASB-folkefærdet.

Studenterlauget forbød os for nylig at

lægge vores Delfinen-magasiner på

handelshøjskolen, fordi handelshøjskolen

- ifølge Studenterlauget - har nok i deres

eget magasin Commerciel. Dette pludselige

forbud synes i lyset af fusionen underligt og

meget tankevækkende – ikke mindst fordi

Delfinen gennem de sidste tre år er blevet

uddelt hver måned på ASB. Udmeldingen

fra Studenterlauget synes vi på Delfinen

derfor er ærgerlig. Delfinen henvender sig

netop til mange forskellige studerende på

videregående uddannelser, og mange af

vores artikler er i høj grad også relevante for

de studerende på Handelshøjskolen.

Men Delfinen vender nu ikke handelshøjskolen

ryggen af den grund. Vi tror på det bedste

i folk, og vi dater hellere end gerne

Commerciels redaktør for en aften - om ikke

andet - så for at få manet vores fordomme

i jorden...eller få et par stykker bekræftet!

Der kommer med garanti altid noget nyt ud

af fusioner. Om det er flirt, skænderi, blodig

slåskamp eller hede kys, der kommer ud af

min date med redaktøren fra Commerciel,

kan du læse mere om inde i bladet, hvor vi

også sætter fokus på et ocean af andre både

velsmagende, klangfulde, underfundige og

alternative fusioner.

Anne Mette Scharling Andresen,

Redaktionschef

4 // 4 5//

5

d e l f i n e n

StudieSkift er en gevinSt

Rektor på aarhus Universitet Lauritz

b. Holm-Nielsen ser studieskift som en

gevinst for de videregående uddannelser.

Studieskift bliver i dag opfattet alt for negativt, mener

rektor på Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen.

Studieskift er nemlig med til at forøge antallet af

studerende, som gennemfører en uddannelse, mener

han. Det er derfor en fejl, at fokusere på frafald på

enkelte studier i stedet for at se på den høje samlede

gennemførselsprocent i Danmark.

”Op mod 90 procent af danske studerende

gennemfører en videregående uddannelse. Det er et

meget højt tal, og en af årsagerne er studieskift, som

kan betyde, at en studerende i stedet for at gå i stå

At være to steder på én gang – det er noget

af en udfordring for de fleste, men det er

ikke desto mindre hverdagen for flere af de

studerende, der læser en to-faglig bachelor.

Her består studiumet af fag fra både den

studerendes eget studium såvel som et

sidefag, og det giver problemer, når disse

fag ramler sammen.

Måden, den to-faglige bachelor i

øjeblikket er skruet sammen på, er ifølge

Studenterrådets uddannelsespolitiske

ordfører Freja Boe-Hansen med til at skabe

problemer for de studerende.

”Problemerne er mange-artede og

varierer lidt fra fag til fag. Men først og

fremmest giver det logistiske problemer.

Når man som studerende følger kurser på

forskellige studier, er det ofte svært at lægge et skema,

hvor man kan følge alle timer uden overlap. Det får flere

studerende til at udskyde påbegyndelsen af sidefaget

et år. Heldigvis har Studenterrådet fået lovning fra

humanioras uddannelsesudvalg om, at dette problem

søges løst til næste år. Således vil alle bachelorprojekt-

skifter til det helt rigtige og får motivation til at blive

færdig”, siger rektoren til Morgenavisen Jyllands-

Posten. Af samme årsag mener rektor Lauritz B. Holm

Nielsen også, at universiteterne skal være bedre til at

registrere og tilskynde til studieskift.

”Det er meget positivt, hvis en studerende i tide

finder ud af, at et studium ikke er det rigtige og så i

stedet skifter til det rette for ham eller hende og gør

det færdigt. I dag får vi ingen præmie for studieskift,

og i realiteten bliver vi ansporet til at fastholde de

studerende på studiet, fordi det giver taxameterpenge,

så længe de består eksamener. Det er helt absurd, når

vi ved, at mange skifter studium og i mange tilfælde

har glæde af det”, siger Lauritz B. Holm-Nielsen til

Morgenavisen Jyllands-Posten.

Læs mere om studieskift på side 8 JJ

to-faglig bachelor Skaber StreSSede Studerende

Den to-faglige bacheloruddannelse giver

de studerende logistiske problemer og

dårligere studiemiljø, hvilket er med til at

stresse de studerende.

Studenterrådet vil beStemme

underviSerneS løn

Formand simon Krøyer foreslår aflønning

ud fra de studerendes evalueringer. DM

kaster bolden tilbage og foreslår en sU,

der reguleres ud fra de studerendes

dygtighed.

Mumlende, uengagerede og uden sans for struktur.

Sådan kan man beskrive mange undervisere på

Aarhus Universitet, men skal de aflønnes derefter?

Formand for Studenterrådet Simon Krøyer foreslår

kontant afregning. efter hans mening bør man

overveje at uddele løntillæg til undervisere ud fra

de studerendes evalueringer af undervisningen og

underviserens kursusbeviser. et synspunkt, som ikke

mødte forståelse, da Simon Krøyer i november mødte

formand for DM Ingrid Stage i en debat på P1.

efter hendes mening passer den indledende beskrivelse

lige så godt på mange studerende. Hun mener, at

fag blive lagt samtidigt, og man vil tilstræbe sig, at

der bliver en studiefri dag ugentligt til helligelse af

bachelorprojektet. Det er dog kun på humaniora, at der

er en løsning i sigte.”

Det er imidlertid ikke kun logistikken, der er et

problem ifølge Freja Boe-Hansen: ”et andet problem

er den personlige splittelse, man som studerende kan

opleve ved at skulle være en del af to studier – på én

gang. et manglende tilhørsforhold på sit grundstudium

kombineret med en manglende integration på sit

sidefag giver bestemt ikke et godt studiemiljø for den

studerende.”

de studerende har et lige så stort ansvar for kvalitet i

undervisningen, som underviserne.

”Man skævvrider forholdet mellem de studerende

og underviserne, hvis der blandes penge ind i det.

De studerende skal hverken være arbejdsgivere eller

kunder”, forklarer Ingrid Stage og konkluderer, at

underviserne ud fra Simon Krøyers logik så også

burde kunne regulere de studerendes SU ud fra deres

dygtighed i timerne.

Studenterrådsformanden svarer, at det ikke er meningen

med forslaget, at de studerende skal administrere

undervisernes løn, men at studenter-evalueringerne skal

kunne indgå som en del af universiteternes vurdering af

den pågældendes formidlingskompetencer. Indtil videre

er det ifølge Simon Krøyer meningen, at forslaget

skal være en delløsning i en større indsats mod dårlig

undervisning.

JJ

IBS


kvarterSordningen giver ikke tid til fordybelSe

De studerende på naturvidenskab mener,

at kvartersordningen giver mindre tid til

fordybelse, ekstra eksamenspres og ringere

studiemiljø

”Med eksamen hængende over hovedet hele tiden er

der hverken tid eller overskud til at fordybe sig i stoffet

og opbygge et godt overblik over pensum. Det virker

som om, universitetet bevæger sig fra at være et sted,

hvor de studerende skal tage ansvar for egen læring, til

at være en videreførsel af systemer og studieordningerne

fra gymnasietiden.” Sådan karakteriserer medlem af

fagudvalget for biologi, studerende Frants Jensen,

studielivet under kvartersordningen ifølge Dato. en

ordning, som på ingen måde passer til biologistudiet.

tjen penge på dine opgaver

Dine 10, 11 og 13-taller kan nu supplere

din sU. akademia.dk publicerer opgaven,

mens du får æren og 25 procent i royalty.

Arbejdet bærer lønnen i sig selv, men der er jo ingen

grund til ikke at tjene lidt på det, hvis det er muligt.

Akademia.dk giver dig nu mulighed for - udover at

score et højt gennemsnit - også at tjene penge på dine

opgaver. De giver således studerende på universitetet 25

procent i royalty for det, de lægger ind på hjemmesiden.

Det er dog kun muligt at få sin opgave lagt ind

hjemmesiden, hvis man har fået 10, 11 eller 13 i sin

opgave.

Ideen til konceptet på Akademia.dk opstod, da

stifterne selv havde skrevet rigtig gode opgaver i

et nyt og Større aarhuS univerSitet

Fra d. 1. januar består aarhus Universitet

også af Danmarks JordbrugsForskning,

Danmarks Miljøundersøgelser og af

Handelshøjskolen i Århus.

Det har i et stykke tid stået klart, at Danmarks

JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser

fusionerer med Aarhus Universitet, men nu er aftalen

Jørgen Bundgaard, der er institutleder på

biologistudiet ved Aarhus Universitet, medgiver, at

kvarterordningen ikke levner meget tid til fordybelse,

men han mener alligevel, ordningen er overvejende

positiv og også at foretrække frem for den velkendte

todelte semesterinddeling.

”Der er ingen tvivl om, at det fører til øget

effektivisering, hvor de studerende kommer hurtigere

igennem. Der er pres på, men det er helt bevidst, og der

vil altid være nogen, der føler sig mere stressede end

andre”, siger Jørgen Bundgaard til Dato.

effektivisering var da også målet med indførelsen

af den nye studieordning, hvor studieåret er delt op i

fire kvarterer i stedet for de traditionelle to semestre

på det Naturvidenskabelige Fakultet. en ordning som

Studenterrådet ifølge Dato er forbeholden overfor.

”Selvfølgelig skal de studerende hurtigt igennem,

med Handelshøjskolen i Århus også faldet på plads, og

det nye Aarhus Universitets udseende er dermed ved at

lægge fast. et faktum der glæder bestyrelsesformand

på Aarhus Universitet, Jens Bigum.

”I dag er en god dag for både Aarhus Universitet

og for Danmark, og jeg synes, vi har fået et meget

stærkt resultat. Jeg er glad for, at vi har formået at

samle væsentlige dele af den danske forskning inden

for jordbrug og miljø på Aarhus Universitet”, forklarer

han og fortsætter:

men vi hører også fra flere, at der mangler tid til at

reflektere over og fordybe sig mere i stoffet. Desuden

er der færre, der deltager i studenterpolitisk arbejde

og sociale arrangementer, fordi de simpelthen ikke kan

overskue det. På geologi er fagrådet for eksempel helt

dødt, og det er et problem, for det er her, de studerende

har medbestemmelse”, siger uddannelsespolitisk

ordfører for Studenterrådet, Freja Boe-Hansen, til Dato.

Jørgen Bundgaard, institutleder på biologistudiet

ved Aarhus Universitet, mener dog, at den manglende

studenterpolitiske interesse ligger et andet sted.

”Jeg tror, at det langt mere handler om manglende

interesse. Vi så en nedgang i deltagelsen i det

studenterpolitiske arbejde allerede under den gamle

semesterordning.”

gymnasiet og på universitetet. Opgaver, som ingen

andre fik gavn af.

”Der ligger så mange gode opgaver gemt i de

studerendes skuffer, og det er synd”, mener Dorte Gro,

medstifter af Akademia.dk og fortsætter:

”Opgaverne er jo alle hver især et lille mesterværk,

som hidtil ikke er blevet viderebragt. Det vil vi med

Akademia.dk lave om på.”

”Og jeg er glad for, at Handelshøjskolen i Århus

også bliver en del af det nye universitet med dens

store styrker inden for det merkantile område og med

dens omfattende og veludviklede samarbejde med

erhvervslivet. Det nye Danmarkskort for forskningen

vil for alvor ruste landet til at imødekomme de globale

udfordringer, vi står over for, og det nye Aarhus

Universitet vil spille en markant rolle både i den danske

og i den internationale universitetsverden.”

JJ

JJ

Siden SidST


Tema

Der er helt stille på fysikgangen. Bag døren til auditoriet

mumles der om svære matematiske formler, som

måske får flere af lytterne til at håbe på en guddommelig

indgriben, så forelæsningen kan få en ende.

Andreas Christensen har sat sig godt

til rette i stolen overfor, inden han begynder

at fortælle om Guds indgriben i hans liv.

”Jeg tror på bibelen som Guds ord og på Gud

som skaberen af universet, og jeg tager det, der står

i bibelen meget bogstaveligt”, siger han sikkert.

Andreas er medlem af Indre Mission og læser desuden

fysik på 3.semester. Det er to emner, der umiddelbart

6 // 7 d e l f i n e n

Big

Bang

eller

Guds

ord?

De fleste naturvidenskabelige studerende vil mene, at religion ikke

bør blandes ind i videnskab. En fysikstuderende blander omvendt heller

ikke videnskab ind i sin religion, men kan kollisionen undgås?

ord > line gylling

portræt > thomas amby ottosen

kan synes som en speciel kombination, men selvom religionen

danner grundlag for Andreas’ hverdag og livsanskuelse,

ler han sig også godt tilpas i fysikkens verden.

Jorden skabt på seks dage

Skal man tro på, hvad der står skrevet i bibelen, så

skabte Gud jorden på seks dage for cirka 6000 år siden.

Fra Andreas’ synspunkt udelukker det, at der kan have

været tale om et ’Big Bang’ som starten på universet for

omtrent 14 milliarder år siden, og at jorden skulle være

cirka 4,5 milliarder år gammel. Ifølge ’Big Bang’-teorien

var universet engang et meget lille punkt, der pludselig

og med voldsom kraft udvidede sig nærmest som ved en

eksplosion. De præcise omstændigheder for sådan en

hændelse diskuteres stadig blandt fysikere. For Andreas

at se bør det understreges, at det kun er en teori.

”Både ud fra min tro men også ud fra forskningsresultater,

sætter jeg spørgsmålstegn ved ’Big Bang’.

Teorien ta-

ges ofte for

givet,” siger

han og

fremhæver,

at der er

”Både ud fra min tro men

også ud fra forskningsresultater,

sætter jeg spørgsmålstegn

ved ’Big Bang’.”


”Det er vigtigt at adskille,

hvornår man skaber en teori

ud fra en række beviser, og

hvornår man forsøger at finde

beviser for sin teori.”

for mange usikkerheder

og

modbeviser til,

at ’Big Bang’

kan godtages.

”For eksempel ved man, at hvis der bryder fragmenter

af et legeme, der roterer, vil fragmenterne rotere samme

vej som legemet. I universet er der bare flere planeter,

der roterer modsat, og dette kan man ikke forklare. Det

ser jeg som Guds måde at gøre lidt grin med ’Big Bang’

på.”

Der er altså undtagelser og mangler i flere af vores

videnskabelige hypoteser, herunder også evolutionsteorien

af Darwin, som Andreas mener kan forklares ud fra

et religiøst synspunkt.

tro kan flytte bjerge

Inden for forskning følger man en hypotese, indtil nye

fakta kommer frem, og man bekræftes i at være på rette

kurs eller forkerte, og så må man ændre synspunkt. Andreas

påpeger:

”Det er vigtigt at adskille, hvornår man skaber en

teori ud fra en række beviser, og hvornår man forsøger

at finde beviser for sin teori.”

Han synes, at det alt for ofte, er det sidste, der

gør sig gældende, og at vi efterhånden har sat os så

fast på en bestemt måde at anskue universets tilblivelse

på, at vi ikke er åbne nok over for andre ideer.

Og så går videnskaben selv hen og bliver til religion.

Han føler, at han er åben over for nye måder at

tænke på og tilføjer efter grundige overvejelser:

”Hvis videnskaben kan komme med klokkeklare

beviser, eksempelvis for evolutionen, kan jeg blive

nødt til at ændre min fortolkning af bibelen og revurdere

min religion, og så har jeg et problem.”

Hans religion er omvendt ikke en videnskab og skal

ikke bevises. Måske det er her dilemmaet opstår. Andreas

ved godt, at han ikke er særlig videnskabelig,

hvad det angår og i sin tro på, at Guds ord er sandheden,

men det har han valgt, at de skal være for ham.

tyngdeloven og Jesu himmelfart

Flere studerende vil formentlig på nuværende tids-

KONKURRENCE

punkt stadig lede efter logikken i

at koble fysikkens lovmæssigheder

og bibelens udsagn sammen. Måske

kunsten netop er ikke at gøre

det, og dermed lade videnskab

være videnskab og tro være tro?

Andreas føler sig ikke synderligt

rystet i troen efter at være begyndt

på fysik - snarere tværtimod. Men

han indrømmer, at også han indimellem

kan tvivle og har brug for

at diskutere tingenes tilstand med

ligesindede.

”Jeg kan bevise, at Jesus har levet,

da dette er et historisk faktum,

men jeg kan ikke bevise, at han er

stået op fra de døde, og jeg kan ikke

bevise, at jorden er skabt på seks

dage. Sådan er der mange ting, som

jeg ikkeler, jeg kan bevise, men

det har jeg valgt at distancere mig

fra ud fra mit trosgrundlag. Idet at

min tro ikke er en videnskab, betyder

det, at hvis jeg ikke tror på, at bibelen

er sandheden men i stedet vil

bevise indholdet, så bliver forholdet

mellem tro og videnskab uldent.”

De fortabte sjæle

”Jeg går helt sikkert ind for forskning

og videnskab. Der laves rigtig meget

god og brugbar forskning inden for fysik”, tilføjer Andreas.

Han skal ikke selv være forsker men håber i stedet på at

kunne komme til at lave produktudvikling. Andreas er

ikke direkte imod, at man forsker i universets tilblivelse,

men for ham personligt er det ikke brugbar forskning, da

svarene på det område allerede er givet. Giver 1. Mosebog,

kapitel 1 stadig ikke fyldestgørende forklaring på ,

hvordan vi er havnet her, så går søgningen efter sandheden

altså videre. Det samme gør diskussion om, hvorvidt

vi kan/skal blande videnskab og religion sammen eller ej.

Men for alle parter gælder det forhåbentligt at: ’Den,

der snyder med sandheden, snyder sig selv.’ (Johs 8:44) .

Send et lÆkkert SnapShot

- og vind fede præmier

I denne udgave af Delfinen sætter vi to hotte computerspil til PlayStation2 og PC på højkant.

sådan deltager du i konkurrencen:

Send et sjovt eller tankevækkende foto fra din hverdag som studerende i Århus og vedhæft en lille billedetekst.

De 3 bedste billeder vinder hver de to hotte computerspil - og billederne vil desuden blive trykt i næste udgave

af Delfinen.

Send dit billede pr. mail til delfinen@sr.au.dk, mærket ”snapshot” (i emnerubrikken).

God fornøjelse med dine photoshoots!

VIL DU VIDE MERE?

Andreas Christensen føler sig mest

tryg på toppen af fysik og med

Diskussionsforum for religion (og videnskab) på

www.religion.dk

Info om rummet, ’Big Bang’ og fysikeres syn på universets

tilblivelse på www.rummet.dk

Det første spil baseret

på den populære

tv-serie Family Guy

indeholder lige så meget

suveræn humor

som alle seriens fans

kender og elsker.

(Contains strong sex references)

Desperate Housewives er

et PC-spil baseret på den

enormt populære tv-serie.

Som ny ’housewife’ på

Wisteria Lane skal du

opsnuse så mange skandaler

som muligt - og også afsløre

nogle chokerende hemmeligheder

om dig selv.


Tema

merit med

Fusionerne giver studerende bedre muligheder for selv at sammensætte deres uddannelse.

Men ikke alle meritter har samme værdi, advarer rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

Kvalitet i uddannelsen er fortsat i højsædet.

ord > irene berg sørensen

tegning > mikkel schmidt maltesen

Mere merit og fleksible uddannelser. Det er kort sagt,

hvad de studerende får ud af fusionerne mellem Aarhus

Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks

JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser.

Offentlighedens fokus har indtil nu ligget på forskning

og universitetets synlighed på verdenskortet, men rektor

Lauritz B. Holm-Nielsen understreger, at det vigtigste for

et universitet er at uddanne dygtige unge mennesker.

”Formålet med fusionerne er ikke at få et større

universitet, men at få et bredere universitet, som leverer

nyuddannede til bredere flader i samfundet.”

I øjeblikket uddanner Aarhus Universitet hovedsagligt

studerende til jobs i sundhedssektoren,

gymnasieskolerne, offentlig og privat administration

og visse dele af for eksempel biotekindustrien. Med

fusionerne breder universitetet sig ud og vil i fremtiden

8 // 9 d e l f i n e n

Rektor Lauritz Broder Holm-Nielsen er selv uddannet mag.

scient i biologi ved Aarhus Universitet

uddanne langt flere til arbejde inden for store sektorer

som jordbrug, handel og service og uddannelsessektoren

(måske kommende fusion med Danmarks Pædagogiske

Universitet). Det vil også betyde, at studerende får

bedre muligheder for individuelt at sammensætte

deres uddannelser. Derudover er det meget sandsynligt,

at der vil opstå helt nye uddannelser i kølvandet på

fusionerne.

Lettere at få kvalificerende merit

Det bliver lettere at få overført fag fra en

uddannelsesinstitution til en anden ifølge Lauritz B.

Holm-Nielsen. Han advarer dog:

”Ikke alle eCTS point har samme værdi, selvom de

er lige værdige.”

Det bliver altså ikke muligt at få grønt lys til at overføre

hvilket som helst fag.

Betingelsen for at få merit

er fortsat, at fremdriften i

den enkeltes uddannelse

er sikret. Det vil sige, at

meritoverførte fag skal

bygge ovenpå den viden

og de færdigheder, som

man allerede har opnået

i sin uddannelse. Rektor

Lauritz B. Holm-Nielsen

siger:

”Fremdriften i

uddannelserne kan kun

sikres, hvis man kan

god vejledning, og det er

klart hvilke fag, man skal

tage for at komme videre.

Hvis den studerende så

ikke har gjort det af den

eller den anden grund, så

skal det være klart, hvilke

tillægsfag man skal tage

for at komme videre.”

Derfor vil Aarhus

Universitet udbygge og

styrke studievejledningen i

de næste år, så studerende

kan dreje studierne i den

retning, som de har lyst

og evner til, siger rektor.

På nuværende tidspunkt kan han dog ikke nævne

konkrete tiltag. Men der vil blive arbejdet intenst på at

gøre meritoverførsel lettere i de kommende år.

Fleksible uddannelser med fleksible frafald

For rektor handler god vejledning ikke om, at

uddannelserne undgår frafald.

”Jeg vil godt indrømme, at jeg synes, det er lidt

uretfærdigt at sige til unge mennesker på 18-19 år:

’Så nu skal I vælge karriere for resten af livet’ ”, siger

Lauritz B. Holm-Nielsen og fortsætter:

”Det er ikke rigtigt at kalde et bevidst studieskifte for

et frafald. Det er da en fordel at blive klar over, at man

er gået i gang med det forkerte. Derfor skal vi opfordre

til, at studerende, der er gået i gang med det forkerte

studium, skifter studie så tidligt som muligt.”

Rektor stiller spørgsmålstegn ved logikken i det

nuværende system, hvor uddannelserne på universitetet

bliver belønnet for at holde på de studerende så længe

som muligt. Der afregnes efter antallet af studerende,

som går til eksamen, og derfor er et senere studieskifte

langt mere økonomisk rentabelt for universiteterne end

et tidligt frafald på trods af, at et tidligt studieskifte er

bedre for samfundet og den studerende ifølge rektor.

”Det er jo et helt forkert system. Tværtimod burde

vi (universiteterne) blive præmieret for hurtige frafald,

hurtigt skifte og hurtig gennemførelse af studiet”,

siger rektor med tydelig undren over det eksisterende

system. et synspunkt som han jævnligt fremfører over

for landets lovgivende magt.

Århus mener det!

Fusionerne har allerede haft en positiv effekt

for studiemiljøet i Århus, ifølge Lauritz B. Holm-

Nielsen. Sammenlægningen understreger, at

uddannelsesinstitutionerne og politikerne mener

det, når de siger, at Århus skal være et koncentreret

og integreret center for viden og uddannelse. Den

fælles udmelding giver gode kort på hånden, når

man skal videreudvikle det allerede gode studiemiljø

i Århus, for det tiltrækker flere studerende og styrker

det nu endnu mere intense samarbejde mellem

uddannelsesinstitutionerne, fortæller rektor.

Sammenlægningen er altså et klart bevis på, at der

ligger handling bag ordene, når Århus profileres som

Danmarks bedste studieby.


MeRITFAKTA:

måde

• man ansøger om merit ved sit studienævn.

• merit måles i eCTS-point, hvilket står for

european Credit Transfer System.

• eCTS-point anvendes af de fleste

europæiske uddannelsesinstitutioner, hvilket

gør udvekslingen lettere at administrere.

• et årsværk tæller 60 eCTS-point og svarer

til 1500-1800 arbejdstimer. Hvis du tager et

10 points fag, bør du altså lægge ca. 150

timers arbejde i det per semester.

FusioNsFaKta:

Det primære formål med fusionerne

er ifølge videnskabsministeriet:

• at styrke dansk forskning og

danske universitetsuddannelser

– også internationalt.

• at øge universiteternes omfang af

erhvervssamarbejde og innovation.

• at øge universiteternes evne

til at tiltrække internationale

forskningsmidler, herunder eU-midler.

• at styrke myndighedsbetjeningen.

Læs mere på videnskabsministeriet.dk


Tema

Interview

FUsION I stUDENtERMILJØEt?

det uSynlige StudenterhuS

Frivillig bartender Lykke Nielsen

er begejstret for det tværfaglige

sammenhold i studenterhus Århus.

Men hun ærgrer sig over, at huset

endnu ikke har fået slået sit navn

fast på studierne.

ord > irene berg sørensen

billede > thomas amby ottosen

”Der bliver ikke gjort nok for at promovere

studenterhuset på studierne”, siger Lykke Nielsen. Hun

er 21 år, sygeplejestuderende og frivillig i Studenterhus

Århus’ bar Pakhuset, hvilket har tilføjet mange gode

oplevelser til hendes studenterliv. Lykke er dog stærkt

utilfreds med, at studenterhuset ikke som aftalt holdte

et introduktionsoplæg om huset ved semesterstart

på Sygeplejeskolen i Århus. en af de frivillige fra

studenterhusets PR gruppe blev syg, og den anden

meldte afbud.

”Der er mange, der hverken ved, at studenterhuset

eksisterer eller kender til de tilbud, som huset har.

Det, synes jeg, er ærgerligt, for det er et rigtig godt

samlingspunkt for studerende”, siger Lykke og

fortæller, at hun igen og igen har forsøgt at trække sine

studiekammerater med ned i Studenterhus Århus.

FUsION I stUDENtERMILJØEt?

Århus har et studenterhus, men har byen dermed fået

et tværsocialt studiemiljø, eller holder de studerende

sig stadig hver for sig? Studenterhus Århus’ event og

frivillig-koordinator Mikael Havtorn Petersen svarer

d e l f i n e n

Rabatter og studentermiljø

Hun læser selv på 1. semester og blev frivillig i

studenterhuset, fordi hendes svigerinde fik hende med

ved et tilfælde. Lykke er i øjeblikket den eneste frivillige

fra sygeplejeskolen. ellers er de frivillige hovedsagligt

fra universitetet, seminarierne og handelshøjskolen.

Det er det sjove ved at stå i bar og øvelsen i at møde

nye mennesker, som har fået Lykke til at blive ved med

at være frivillig bartender, men hun indrømmer, at

rabatterne på fadøl for frivillige også har betydning for

motivationen. Derudover er det meget rart at møde unge

mennesker fra andre studier. Lykke fortæller, at der er et

super godt miljø blandt de frivillige i studenterhuset,

selvom der helt klart er nogle, som det er sjovere at stå

i bar med end andre.

”Det er bare ikke sådan, at jeg ringer

sammen med nogle af dem, og går ud

og drikker kaffe”, fortæller Lykke og

tilføjer:

”Men jeg er sikker på, at det godt

kunne ske, hvis jeg selv tog initiativet til

det.”

Det sure og det søde

Lykke kender mange af de frivillige nu

- men ikke alle. Sammenholdet blandt

de frivillige er meget koncentreret om

studenterhuset, for det er hovedsagligt

her, man mødes og fester og ofte i

forbindelse med en tjans.

viS mod

eller

vÆr frivillig

studenterhus Århus stiller et

studentermiljø til rådighed, men

udbyttet afhænger af de studerende

selv.

ord > irene berg sørensen

både ja og nej til spørgsmålet. Svaret kommer an på

hvilke brugere af studenterhuset, man ser på.

Gæsterne må selv være opsøgende

”Det er svært at sige, hvor meget gæsterne i

Pakhuset (studenterhusets spillested red.) lærer folk

fra andre studier at kende. Mit indtryk er, at man ofte

kommer herned med kammeraterne fra sit eget studie

eller vennerne fra før i tiden.”

Mikael mener ikke, at det nødvendigvis er

studenterhusets opgave at sørge for, at gæsterne får

nye bekendtskaber i baren. Huset skaber rammerne,

men man må også selv være opsøgende. et af de

nye tiltag i Studenterhus Århus er en

stor fælles fredagsbar som alternativ til

uddannelsernes interne fredagsbarer.

Den første fælles fredagsbar i oktober

forløb vellykket med mellem 50 og 60

besøgende, men siden da har fredagsbaren

i studenterhuset haft svært ved at leve op

til succesen.

”Vi var lidt uheldige eller måske

ubetænksomme, fordi vi valgte at holde

lukket den efterfølgende fredag pga.

efterårsferien. Derfor kom flere ikke igen

efter den første fredag”, fortæller Mikael.

Men han tilføjer hurtigt, at den fælles

fredagsbar stille og roligt er ved at få godt

tag i de studerende.

”Går man i byen nede i studenterhuset, og de andre

(frivillige) fra baren også er der, så ender man alligevel

med også at sidde sammen med dem, selvom man er

taget i byen med sine venner”, siger Lykke.

Det mindre gode ved at være frivillig i baren er, når de

fulde gæster i Pakhuset er ubehagelige, og når man har

stået op i syv timer. Men Lykke tænker aldrig, at hun burde

få penge for sit arbejde.

”Det er jo ikke det, man er der for. Hvis man vil have

penge for det, så kan man jo bare få sig et job i en af

barerne ved åen”, siger hun og fortæller, at hun udover

det frivillige arbejde har et lønnet rengøringsjob i

studenterhuset.

Hyggeligt samvær

Lykke bruger mest

studenterhuset til at kunne

hygge sig en aften med nogle

andre unge studerende,

uden at det forpligter til

mere end det. Men generelt

er hun ikke imponeret over

studiemiljøet i Århus. På

sygeplejeskolen holder man

sig mest for sig selv, og Lykke

har en stærk fornemmelse

af, at det er det samme på

universitetet, seminarierne

og på handelshøjskolen.

Derfor burde et super godt

initiativ som studenterhuset

være mere synligt.

For sjov – ikke for CV’et

Studenterhus Århus har ca. 125 aktive frivillige, som

enten står i bar, laver PR, booker musik eller designer

arrangementer, fortæller Mikael. De frivillige melder

sig af to grunde. Ofte er det studerende, som lige er

kommet til byen, og som derfor har brug for at møde

nye mennesker, ellers melder folk sig efter flere år

som studerende for at få noget tværfagligt ind i deres

studieliv. Mikael har ikke indtryk af, at der er tendens, at

man er frivillig i studenterhuset for sit CV’s skyld.

”Jeg tror kun, jeg har skrevet én anbefaling i år”,

fortæller han.

Studenterhus Århus gør meget for, at det skal

være sjovt at være frivillig, og der bliver arrangeret

månedlige fællesspisninger, julefrokost, sommerudflugt

og spontane hyggeaftener. I begyndelsen kom de

fleste frivillige fra Aarhus Universitet – hovedsagligt

statskundskab. Men efterhånden har mange meldt sig fra

lærer- og pædagogseminarierne, journalisthøjskolen og

fra handelshøjskolen, fortæller Mikael. Studenterhuset

gør ikke noget for, at gruppen af frivillige bliver så

tværfaglig som muligt. Det, mener Mikael, sker af sig

selv. I øjeblikket mangler studenterhuset dog et par

ingeniør-studerende for at gøre samlingen af frivillige

helt komplet.


FUsION I stUDENtERMILJØEt?

HVaD sIGER DE stUDERENDE?

Vi spurgte tre af gæsterne i studenterhus Århus...

Camilla Groot Mortensen, Helena Eskildsen og Maria buch slapper af

med et par fadøl efter netop at have overstået efterårssemesterets

første eksamen. De går alle tre på samme hold på Æstetik & Kultur

– og er oven i købet i samme læsegruppe.

Hvorfor har I valgt at tage i Studenterhusets fredagsbar denne

fredag?

”Der kommer mange mennesker hernede - og mange lækre fyre. Vi synes,

det er et rigtigt hyggeligt sted, øllene er billige, og baren lukker ikke ligeså

tidligt som oppe på Æstetisk.”

Der kommer folk fra alle studieretninger hernede, men snakker

I overhovedet med andre end hinanden og dem, I i forvejen

kender?

”Altså ikke med mindre, vi tilfældigvis støder ind i dem. Vi er primært taget

herned, fordi vi gerne vil hygge os med hinanden.”

FaKta OM stUDENtERHUs ÅRHUs

Århus huser over 40.000 studerende på videregående uddannelser. Kun

ca. 150 studerende har meldt sig som frivillige i Studenterhus Århus,

hvoraf 125 er aktive.

Frivillige i Studenterhus Århus betaler 15 kr. for en fadøl og får gratis

adgang til langt de fleste koncerter og arrangementer i huset.

Læs mere på studenterhusaarhus.dk

TA’ BUSSEN

KUN 120 KR.

For studerende og seniorer

fra mandag til torsdag

Fra venstre: Camilla, Helena og Maria

OG FÅ PENGENE TIL AT RÆKKE

TVÆRS OVER DANMARK

- OGSÅ SIDST PÅ MÅNEDEN

aNDRE tVÆRFaGLIGE INItIatIVER

Dyrk yoga, spil skak eller håndbold sammen med andre århusianske

studerende hos Aarhus Universitets-Sport

www.aus.dk

Århus Studenterradio laves af frivillige studerende fra alle byens

videregående uddannelser. Lyt eller meld dig som frivillig. Radio i ørehøjde

98,7 MHz

www.myspace.com/aarhusstudenterradio

Thisted

Nykøbing Mors

Skive

Viborg

LINIE 888

Silkeborg

Ans

Århus

Aalborg

Hadsund

Rønde

Ebeltoft

Odden

Holbæk

Roskilde

København

ÅRHUS

ROSKILDE

KØBENHAVN

Rejsetid under 3 timer

Afgang fra Århus rutebilstation

Også let og billigt til Kastrup Lufthavn

Telefon: 70 210 888

Online booking: www.linie888.dk


Knald eller fald..

Fusionen mellem handelshøjskolen og

universitetet er nu en realitet. Men hvad

betyder den i den enkelte studerendes

bevidsthed? Delfinens redaktør Anne

Mette Scharling Andresen og redaktør

på handelshøjskolebladet Commerciel ,

Thomas Bech Hansen, mødtes i datens tegn

til en uformel snak om fritid, uddannelse,

fordomme og fusion.

ord > julie birch

billede > thomas illemann

Kl. 19.30 den 13. november er Anne Mette ankommet

til caféen Gemmestedet nede i midtbyen og sidder og

venter med rødvin og stearinlys. Kort efter ankommer

Thomas smilende og efter at have præsenteret sig, går

daten i gang.

Thomas: Jeg spiller en del squash.

Anne Mette: Nå, jamen det er også rigtig

handelshøjskoleagtigt.

T: Hvorfor det?

AM: Det er bare sådan lidt stift, du ved... - Poloshirt og

hvide shorts, ikke?

T. Ha ha. Hrm... Jeg havde faktisk blå shorts på i går.

Men det er selvfølgelig også højrefløjens farve - hvis

jeg skal følge din kommentar til dørs. Men udover

squash kan jeg godt lide musik - du har garanteret et

godt gæt på, hvilken musiksmag jeg har?

AM: Når du nu er fra Handelshøjskolen: tuderock,

gætter jeg på?

T: Ha ha, næ, men jeg har nu altid hørt meget The

Beatles.

AM: Okay? (hun lyder overrasket.) Jamen det er da

meget cool. Men du har altså aldrig overvejet at læse

musik på uni? Hun griner.

T: Ha ha, nej...

AM: Nå, men hvis jeg skal fortælle lidt om mig selv,

så løber jeg en del – og det er altid i røde shorts, med

håret sat op og musik i ørerne! Begge griner højlydt.

T: Hvad er det så for noget musik, du har i ørerne? Det

kunne godt være sådan noget 80’er-musik, du hører

– Whitney Houston måske?

AM: Ha ha, nej det er rigtig meget skudt forbi! Lige for

tiden hører jeg Johnny Deluxe, Spleen United og Blue

Foundation i ét mix. Jeg synes i det hele taget, at der

findes mange nye fede danske bands. Og århusianske

bands som fx Spleen United vil jeg gerne bakke op om.

12 // 13

Fritid?

d e l f i n e n

Uddannelse?

AM: Jeg startede på Nordisk af ren og skær interesse

uden at tænke så meget på hvilket job, jeg ville

havne i, og det er ikke lønnen, der kommer til at være

trækplaster – snarere indflydelse, udfordringer og

fleksible arbejdstider. Men efter at have læst et godt

stykke tid er det helt sikkert, at det skal være noget

med kommunikation eller noget redaktionelt arbejde,

da jeg har beskæftiget mig meget med det. Jeg vil

rigtig gerne arbejde i det private erhvervsliv.

T: Okay? Var det ikke mig, der skulle have sagt det?

AM: Ha ha. Åbenbart ikke! Har du været meget

målrettet, siden du startede?

T:: Jeg har førhen gerne villet være journalist, men

havde tvivl om, hvorvidt jeg ville havne i ønskejobbet.

Visuel kommunikation er noget, der virkelig

interesserer mig, jeg vil gerne kunne udfolde mig

kreativt, fx mht. kampagner. Derfor valgte jeg at læse

engelsk og kommunikation. Men altså løn er for mig

heller ikke det vigtigste.

AM: er der egentlig meget prestige i høje lønninger på

Handelshøjskolen?

T:: Ja, jeg fornemmer da, at det er noget, der bliver talt

om – men ikke så meget i de kredse, jeg færdes i.

Fordomme?

T:: Det er svært sådan lige at nævne fordomme , fordi

universitetet er så nuanceret – der er jo så mange

forskellige fag. Men hvis jeg alligevel skal prøve at

være lidt grovkornet, så kan man vel beskrive uni som

humanistisk på den lidt frelste måde. Og så noget

med, at man skal læse hele natten for at være en

rigtig studerende. Jeg har nok en ide om, at det er

meget svært og meget teoretisk. Man kan se for sig

folk på gangene, der højtideligt slynger om sig med

filosofiske læresætninger, du ved... Jeg tror nok, at folk

er lidt nørdede omkring deres fag. Og endelig kan man

jo også nævne sådan noget som termokander... De er

endnu ikke slået igennem på handelshøjskolen. (De

griner begge).

AM: Jeg har helt klart en fornemmelse af, at folk fra

handelshøjskolen har mere hårde og materialistiske

værdier. Og så har jeg også indtrykket af, at det faglige

niveau er lavere end på universitetet – jeg har ikke

opfattelsen af, at der er ret meget ro til fordybelse.

Jeg tror, at det er et meget mere karriere-minded,

men også ret overfladisk studie. Og så tror jeg, at

der er en uafslappet holdning til ens fremtoning: Der

forekommer mig at være en seriøs dresscode alle

ugens 7 dage. Vi taler dullehår og kunstige øjenvipper,

hi hi. Og fyrenes sko: de er lidt for hvide og lidt for

spidse!

Fusionen?

T: Det er lidt en storm i et glas vand, synes jeg – det er


.

Rødvin og hygge på daten mellem Commerciel og Delfinen - mon det fører til en 2. date?

”Termokander... De er

endnu ikke slået igennem på

handelshøjskolen!”

ASB

Antal studerende: lidt over 7.000

Antal undervisere

og forskere: 240

Traditioner: Commerciel-Awards, hvor studerende og underviserne

kåres i forskellige kategorier såsom ’Årets babe’, ’Årets

bommert’, ’Årets underviser’ etc.

Øl: på ASB er der fest i Klubben hver torsdag

AU

Antal studerende: over 20.000 studerende

Antal undervisere

og forskere: 2.087

Traditioner: Semesterstartsfest i Stakladen hvert år i september og

Kapsejlads i Uniparken, som afholdes hvert år i maj

Øl: på AU er der hver fredag fest i de forskellige fredagsbarer.

FAKTA

jo kun en fusion på

det administrative

plan. Men jeg

synes det kunne

være sjovt, hvis

der virkelig skete

noget! Men skulle

jeg tale for det

brede flertal på

handelshøjskolen,

tror jeg ikke, de

ville være enige

med mig. Jeg tror,

der er for meget

skepsis og for

mange fordomme.

AM: Jeg tror, at folk

på uni ville være

ret positive over for

ideen om at samle

de to institutioner

helt. Men der er nu

ikke blevet talt ret

meget om fusionen

– netop fordi det

har været et diffust

emne, der ikke har

betydet noget for

vores hverdag. Men

apropos fordomme

synes jeg netop, at fusionen har skabt samtale

omkring forskellene på handelshøjskolen og uni.

T: Det, som jeg synes, er kernen i det her, er det

menneskelige aspekt, altså de fordomme, vi har siddet

og talt om. På det faglige plan, tror jeg ikke, der vil

være nogle problemer. I forvejen har vi jo mange fælles

undervisere.

AM: Ja, det har du ret i. Det er åbenhed, det handler

om. Faktisk kan man sige, at sådan noget som

Studenterhuset lægger godt op til en fusion, fordi

alle er velkomne – det fremmer integrationen og

fusionsprocessen at have sådanne instanser.

T: I virkeligheden er det jo nok fordi, vi ligner hinanden

så meget, at der eksisterer disse fordomme. Og at de

forskelligheder, vi har, så bare må markeres tydeligt.

For der er jo forskelle. Men altså; folk fra medicin, jura

og nordisk er jo grundlæggende lige så forskellige.

Desuden bruger vi jo de samme metoder at udtrykke

os på: om man går i spidse sko eller bedstemorkjole,

så viser det jo bare, at begge dele har med overfladen

at gøre. Vi ligner nok hinanden mere, end vi tror, når vi

får talt sammen og lærer hinanden at kende.

AM: Ja, man kan jo godt være sød, selvom man

går med kunstige øjenvipper, ha ha. Og ved at tale

med dig, kan jeg da se, hvor mange værdier vi i

virkeligheden er fælles om.

T: Ja, det vil jeg også sige.

På date igen?

”Ja, det kan da godt være”, siger de begge og smiler.

Denne aftens fusion var vellykket, trods fordomme og

forskelligheder. Og mon ikke også fremtiden vil vise

det samme for den store fusion mellem universitetet

og handelshøjskolen, hvis åbenheden bevares, og

fordommene besvares.

Der blev diskuteret om stort og småt i stearinlysets skær, og som aftenen

skred frem, blev de anspændte miner erstattet af varme smil.


terviewterview InIn- Onslow eller Cher –

Find dig selv på dulleskalaen

ord > mathias vestergaard og helle rohde andersen

14 // 15

d e l f i n e n

Én ting er at følge moden og tidens trends og forholde sig kritisk til dem. Det er

noget, vi alle gør eller i hvert fald burde gøre. Men der er også et andet vigtigt

aspekt i forhold til mode og påklædning, der handler om, hvor tydeligt det skal

være, at man har gjort noget ud af sig selv – hvor ”dullet” man er. Det er især

vigtigt, hvis man ønsker at være klædt på efter omstændighederne.

Derfor får du her et praktisk redskab til at vurdere din egen dullethed – samt en

anvisning til, hvad der er passende i forskellige situationer.

Dulle-skalaen er en unisex model og går fra 4 til 60, hvor 4 er onslow og 60 er

Cher. alt over 40 involverer plastikkirurgi og bør frarådes.

60

Cher = alt er kunstigt.

Kunstige bryster, paryk, kunstige negle, kunstige øjenvipper.

Porcelæns-tyk makeup er et must, ligesom et titaniums gangstativ i ryggen er nødvendigt, så man altid kan holde sig

oprejst og lave den rigtige ’posé’.

55

Grænsen til det kvalmende! Her har du praktisk talt badet i parfume, og enhver mikroskopisk rynke i dit ansigt er

spartlet og glattet ud, så dit ansigt ligner porcelæn. Du har ingen mulighed for at udtrykke følelser, da dit ansigt er

fuldstændig statisk .

40

Det gyldne balancepunkt! Ingen bør dulle over denne grænse – i så fald er man ’overdullet’.

Her er plads til et par semi-overdrevne dulle-tricks, som falske øjenvipper eller negle.

32

Herrernes grænse for jakkesæt! Hvis du vil over 32, må du anskaffe dig en smoking (black tie).

For kvinderne er 32 grænsen for tildækkede ben . Vil du over 32, må du hoppe i en kjole eller et smart skørt og flashe noget

hud.

22

Minimumsgrænsen for deltagelse i en borgerlig vielsesceremoni. Til bryllupsfesten om aftenen bør du komme over

26. Hvis du skal deltage i Sussi og Leos bryllup, kan du dog hoppe ned til 4 på skalaen og stadigvæk passe fint ind i

forsamlingen.

18

Grænsen for jeans . Du kan aldrig dulle over 18, så længe du har jeans på. For fyrene er denne grænse uomtvistelig, men piger

kan komme et par ekstra trin op ved at dække dele af deres jeans med en kjole eller tage stiletter på.

12

Grænsen for hvor dullet du som minimum bør være, inden du forlader dit hjem i længere tid . Her har du været i bad inden for et

døgns tid, og camping-habitten er gemt langt væk i skabet. H2O-klip-klappere er bandlyst! Det er de faktisk altid, medmindre du

har brug for noget at kaste efter naboens kat. en tur i Bilka lørdag formiddag går ind under denne kategori, hvilket der tilsyneladende

er mange, der ikke har fattet.

8

Grænsen for hvor dullet du bør være for overhovedet at forlade dit hjem i kortere perioder – for eksempel for at gå ned med

vasketøj. Du behøver ikke have været i bad de sidste par dage, men tag en hue på, der kan dække garnet, og noget tøj, der ikke

lugter alt for grimt, og skynd dig så ned i døgneren efter de kondomer. Lad være med at hilse på folk , du kender – lad dem blive

i troen om, at det slet ikke var dig.

4

Onslow fra ”Fint skal det være”. Alt er 100% naturligt. Din lugt, dine manerer og din

behåring. Intet er korrigeret for at få dig til at fremstå anderledes end naturen, og dit daglige

indtag af øl har formet dig.

FAKTA OM DULLER

Udtrykket kommer sandsynligvis fra det tyske ord

’duvele’, som betyder ’en lille due’. Kan sammenlignes

med, at man på engelsk kan kalde en kvinde for ’a bird’

(en fugl).


Tema

Elektroniske

musiknørder

og digteren fra

Italien

Duoen emil Thomsen og Jakob Schweppenhäuser udgiver langt om

længe deres første album med titlen Hjertens abe sparker sig

fri. Vejen til udgivelsen har været brolagt med skænderier, et forlist

rockband og et usædvanligt samarbejde med en digter.

ord > allan ottesen

foto > thomas ottosen

Delfinens fotograf kommanderer denne frostklare

eftermiddag rundt med Jakob og emil nede ved

havnekajen. Næsten en time senere sætter vi os til rette

i Studenterhus Århus’ varme backstage-lokale, hvor

emil og Jakob ærligt fortæller om deres kvaler med at

samarbejde.

Deres fælles fortid strækker sig tilbage til Aarhus

katedralskole, hvor de fandt sammen i et rock-band. Da

de for andet år i træk stillede op til gymnasiets Melodi

Grand Prix, vandt de.

”Indtil da var det et meget gnidningsfrit samarbejde,

men derefter blev vi lidt mere seriøse i bandet, og der

opstod flere uenigheder. Orkesteret kunne ikke holde ud

til at høre på Jakobs og mine diskussioner, så vi fandt

ud af, at vi hellere måtte lave noget alene”, fortæller

emil med et smil på læben.

En skrattende skype-forbindelse

Jakob og emil begyndte således at eksperimentere med

den elektroniske musik. De to energiske musiknørder

opdagede, hvordan computeren kunne bruges til at

lave nye lyde og nye instrumenter. Men det var først

efter, de mødte digteren Morten Søndergård, at de

endelig fandt ud af, hvad deres nyopdagede musikalske

univers egentligt skulle bruges til.

”Vi kom jo lige fra det her flop, vi havde lavet med

et rockband, og så da Mortens digte blev lagt oven

på den elektroniske musik, vi havde lavet i forvejen,

vidste vi pludselig, hvad det var, vi skulle bruge vores

musik til. Så faldt tingene ligesom på plads”, forklarer

den tidligere rock-forsanger Jakob Schweppenhäuser.

Samarbejdet med Morten Søndergård har dog ikke

været uproblematisk. Da Jakob mødte digteren

på en sjællandsk højskole for et par år siden, var

han imidlertidig bosiddende i Italien, hvilket gjorde

kommunikationen mellem dem besværlig.

”Det var et problem i starten, at vi kun kunne

16 // 17

d e l f i n e n

samarbejde over en dårlig skype-forbindelse. Vi skulle

gætte os lidt frem til, hvad det egentlig var, han mente,

og hvad han præcis sagde. Det gik ikke så godt med

samarbejdet dengang”, konstaterer emil og uddyber:

”Vi har mange gange overvejet samarbejdet, fordi

vi følte, vi trådte vande. Der var ikke fra starten nogen

klar udmelding fra Morten om, at han gerne ville skrive

tekster til vores musik. Den udmelding kom virkelig

sent.”

Jakob og emil var ikke alene udfordret af et skrøbeligt

samarbejde med en digter. De var også konfronteret

med digte, der var svære at integrere musikalsk.

”Vi tænkte, om man i det hele taget kunne betragte

vores musik sammen med hans digte, der allerede havde

været udgivet i flere år. Vi følte ikke, det var rigtigt”,

fortæller Jakob. Heldigvis ville Morten Søndergård gerne

lave nogle nye digte, der var tilpasset emils og Jakobs

elektroniske univers. Det var de to unge århusianske

musikanter glade for. Pludselig havde de fundet den

rette formel for samarbejdet. Digtene måtte i højere

grad tilpasse sig musikken.

”Jeg tror mange andre digte tager førergrebet ved

at være for narrative, hvor de fortæller en historie,

som trækker alt fokus til sig. De fylder ganske enkelt

for meget, hvis man skal lave musik til dem”, mener

Jakob.

ting tager tid

et andet kendetegn ved emils og Jakobs samarbejde

er, at de tager lang tid om at producere bare et enkelt

sekunds musik. Ifølge dem begge handler det først og

fremmest om at være omhyggelig med produktionen.

Jakob beskriver denne arbejdsform som et led i et opgør

med ”minimalismeninden for musik:

”Det skal ikke være for simpelt og enkelt, Feng Shui

indretningsagtigt eller ALT for damernes modestil. Det

er noget med at turde køre det helt ud. Ligesom Asger

Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen på havnekajen

- udfordrende fusion i et elektronisk univers

Jorn har sagt, at der ikke er nogen grund til at gå, hvis

man ikke går til yderlighederne.”

Måske er dette en af grundene til, at de to musikere

har været over to år om at lave deres første album

færdigt. eller måske handler det bare om, at Jakob og

emil gerne vil lave noget, de kan stå inde for. Om det så

koster en masse arbejdstimer, en del skænderier eller et

rockband, så må det være prisen for, at tingene bliver,

som de skal være.


FaKta

Illustration: Thomas Illemann

Jakob Schweppenhäuser og emil Thomsen,

der læser henholdsvis idéhistorie og

kunsthistorie på Aarhus Universitet, har

netop lavet et nummer på en nyudkommet

udgivelse ved navn audioPoesi

- en antologi. Nummeret hedder

’Superpositionsprincippet’ og er af ikke

mindre end en halv times varighed. Debutalbummet ”Hjertens abe sparker sig

fri” vil først være i handlen til marts næste år under navnet Schweppenhäuser/

Thomsen all time Morten Søndergård, udgivet af Geiger records.

Hjælp

et barnløst par

Vi søger fysisk og psykisk sunde mænd af

alle nationaliteter i alderen 18-50 år.

Du sikres fuld anonymitet og får en skattefri

godtgørelse på 100 - 500 kr. pr. godkendt prøve.

OBS! Teknisk udvikling giver nye muligheder

for donoransøgere, der tidligere er afvist.

Information: www.cryos.dk

Bliv sæddonor

SÆDBANKEN

Vesterport 3 • 8000 Århus C • Tlf. 86 76 06 99

Mandag - fredag kl. 15 - 17.30

LEVERANDØR TIL DANSKE OG UDENLANDSKE HOSPITALER


Tema

Interview

FUsIONsMaD

FOR FattIGRØVE

Med blot 200 kroner på lommen kan det sagtens lade sig gøre at lave

en tre retters lækker fusionsmenu til to personer - inklusiv drikkelse.

ord + billede > mikael kristensen

opskrifter > paul langhoff

FORREttEN

Babysalat med dybstegt spansk svinefilet

blandet med ingefær og citrongræsdressing,

drysset med gyldenristet pastinak

Det skal du bruge til forretten:

½ dl. Majsolie

1 pk. Babysalat

1 pk. Lufttørret spansk svinefilet i skiver

1 stk. Pastinak

1 spsk. Ingefær og citrongræssauce

sådan laver du forretten:

1) Hæld majsolie i en lille gryde og varm olien op til den småryger (180 grader)

2) Skyl babysalaten

3) Kom cirka 80 gram lufttørret spansk svinefilet i skiver i den varme olie i gryden og frituresteg til fileterne er sprøde som bacon – lad dem dryppe af på en tallerken

med køkkenrulle

4) Skræl en pastinak og snit den i fine strimler. Kom strimlerne i den varme olie, til de er gyldenristede

5) Kom babysalaten på en tallerken og dryp med ingefær og citrongræssauce

6) Kom de ristede svinefileter og pastinakker ovenpå – færdigt arbejde!

TIP! Lav evt.

18

en

//

dressing

19 d med e l f fhvid i n balsamico e n og olivienolie og server med brød.

HOVEDREttEN

Parmesanpaneret kyllingebrystfilet i sød kokossauce

med spinatfettucine, dampet broccoli og pastinak-julienne.

Det skal du bruge til hovedretten:

400 gram Kyllingeinderfilet

1 ps. Fajitas Seasoning krydderi

1 ds. kokosmælk

1 stk. broccoli

1 stk. pastinak

1 pk. frisk fettucine spinat pasta

Honning

Ingefær og citrongræssauce

Parmesanost

sådan laver du hovedretten:

1) 400 gram kyllinge-inderfileter skæres på langs i strimler og kommes i en

dyb tallerken

2) Ta’ Fajitas krydderimiks og drys det halve af pakken (ca. 20 gram) over de

skårede kyllingefiletter og bland det godt sammen!

3) ½ dl. kokosmælk hældes over kyllingefiletterne - bland det hele godt. Sæt

det i køleskabet, og lad det trække der.

4) Skær en hel brocolli i små buketter og skær brocollistængerne i tændstikker

– kom det hele i en skål

5) Skræl en pastinak – skær den i tynde strimler - kom pastinakkerne op i en

skål med vand, så de ikke bliver brune

6) Sæt nu tre liter kogende vand over i en gryde med salt

7) Ta’ kyllingerne i køleskabet og panér dem i fintrevet parmesanost

8) Varm nu en pande op med olie

9) Kom den friske pasta op i den kogende gryde sammen med brocollibuketterne

og pastinak og kog det hele i 5 min.

10) Kom nu ½ dl. kokosmælk sammen med akaciehonning og 2 skvæt ingefær

og citrongræssauce i en gryde og varm det hele op til en sauce

11) Kom nu de panerede kyllingefileter op på den varme pande fra før og steg

langsomt til de er gyldne

12) Kom lidt af parmesanosten op i saucen i gryden og smag til.

12) Anret det hele med kyllingerne på toppen af pastaen og grøntsagerne og

hæld sovsen over til slut – velbekomme!


FaKta OM KOKKEN:

Paul Langhoff, 33 år

Schweizisk kok, uddannet 1993

Har arbejdet på diverse hoteller og restauranter i europa

Kok på blandt andet SAS Radisson og Hotel Royal.

Det købte kokken i Netto:

Pastinakker: 12,00

Fajita kyllingekrydderi: 9,95

Kyllingeinderfilet: 29,95

Broccoli: 7,00

Kokosmælk: 6,95

Rød grape: 4,00

Parmesanost: 9,95

Frisk fettucine spinat pasta: 8,95

Honning: 17,00

Vindruer: 15,00

Marengskys: 7,50

Babyspinat: 12,00

St.Feuillien øl: 34,95

Ingefærsauce: 10,00

Svinefiletskiver: 15,00

Pris i alt: 201, 25

DEssERtEN

Halve grapefrugter med kokoskaramelliserede

druer, drysset med knust marengs

Det skal du bruge til desserten:

1 stk. grapefrugt

1 dl. kokosmælk

Honning

100 gram grønne druer

¼ dl. St. Feullien øl.

50 gram pink marengs.

sådan laver du desserten:

1) Kog 1,5 dl. kokosmælk op i en gryde og sød

til med honning

2) Skær top og bund af en grapefrugt, så den kan

stå på tallerkenen

3) Halvér grapen og skær frugtkødet løs så

skallen forbliver hel (kør kniven rundt langs

kanten og vip kødet op)

4) Skær frugtkødet i grove tern og put det tilbage

i de tomme grapeskaller, der står på tallerkenen

5) Skyl 100 gram grønne druer, skær dem i

halve

6) Varm en pande godt op

7) Kom 2 spsk. honning på den meget varme

pande og lad massen karamellisere

8) Put 0,5 dl. St. Feullien øl i den karamelliserede

masse og lad det koge indtil druerne er møre

9) Ta’ karamelmassen fra druerne og hæld over i

kokosmælken fra før.

10) Hæld det hele op ved siden af grapeskallerne

med frugtkødet i på tallerknen.

11) Ta’ 50 gram marengskager. Knus dem, og

kom dem til slut over anretningen – vær så god

- serveringen er klar på studiekammeret!

TRÆT AF DSB PRØV

WWW.BYReJSeR.DK

86 722 440

VI KØReR MeLLeM

ÅRHUS OG...

eSBJeRG ODeNSe KØBeNHAVN

SØNDeRBORG OG ÅLBORG

TIL PRISeR FRA 75 KR TIL 175 KR


SnapSeguide

Juletid er snapsetid - hvilken snaps er din snaps?

Snapsen har oplevet en renæssance blandt den danske ungdom. Hvis man er Supercool, serverer man snaps til maden og bestiller den på Herr Bartels lørdag aften. Dit valg af

snaps afslører dog en del mere, end mange er klar over. Din snapsetype er ligesom din påklædning, mobiltelefon og boligindretning med til at brande din personlighed.

ord > søren knudsen og jonas lysgaard

linieakvavit

alkoholstyrke: 42,5% vol

er du typen med stor BMW og lyserød skjorte? Denne

klassiker er forbeholdt gamle mennesker eller nyrige.

Linieakvavit er dyr, smager ikke krads, men udsender et

lige lovlig voldsomt Bling-Bling signal.

Champagne-snaps.

Captain Morgan

alkoholstyrke: 38% vol

Mangler du et øje eller elsker papegøjer, kan du med

fordel ’spiffe’ julefrokosterne op med et godt mål

sørøver-rom. Typen crash´er gerne fester med brutale

”Ohøj”-råb og stikker af med de dejlige damer. Altså:

Hader du Wham’s ”Last Christmas” og elsker ”15 mand

på en død mands kiste”, så er dette produkt (som er

skabt af piraten Henry Morgan) et sikkert hit for dig.

Sørøver-snaps.

DilD SnapS

alkoholstyrke: 38% vol

For dem med maks. karma og styr på SemiSync lydhealing.

Bruges til aromaterapi, men er i virkeligheden bedre rørt

i majonæse og brugt som dip. Bliver du inviteret hjem af

en af disse typer, vil du blive budt på en perfekt yin-yang

miks af kikærter og figenpålæg.

Wellnesshippie-snaps.

HJeMMelavet SnapS

alkoholstyrke: 38% vol – 98% vol

Den fattige studerendes og overskudsmenneskets

snaps. Viser enten, at man har masser af stil eller

ingen penge. Begge dele Top Nice. Kan let laves på

billig vodka, Brøndums eller hjemmebrændt. Man kan

krydre efter temperament med urter, appelsiner, bær,

valnødder, hash eller lignende.

Den unikke snaps.

20 // 21

d e l f i n e n

Juleakvavit

alkoholstyrke: 47% vol

Mors dreng, historikeren og andre, der ikke tør bryde med

traditionerne, dukker år efter år op med denne snaps. Ikke

mange ved, at indholdet faktisk er vodka med kommenaroma

i. Folk, der nyder dette produkt, samler også gerne

på de halvtomme årgangsflasker, da de eftersigende er

”dekorative”. So not true! Slipse-knude medfølger.

Blå ålBorg

alkoholstyrke: 38% vol

Tøzer og vat-arme foretrækker denne snaps, der med

en umiskendelig livløs aroma og en smag, der minder

om sportsvand aldrig har sendt en julefrokost op i det

røde felt. De danske spritfabrikker satser med dette

produkt på teenagere og åndsfæller, for hvem form har

større betydning end indhold. Fakta: Blå Ålborg er tilsat

blomster aromaer

Breezer-snaps.

røD ålBorg

alkoholstyrke: 45% vol

Formede sko og blød hat? Rød Ålborg er 68’erens

ynglingssnaps. Den signalerer økonomisk overskud (kr.

113 i Netto!) og sans for kvalitet. Masser af sprit og

masser af smag gør den til en sikker favorit blandt folk,

der har mulighed for at spise af murstenene og går på

Rådhus Cafeen. Fakta: Produceret siden 1846.

Snapsenes Grand cru.

VINDERSNAPSEN


LAV DIN eGeN SNAPS!

SÅDAN GØR DU:

Der skal to grundlæggende ingredienser til en god

snaps: spiritus og smag. Når der skal vælges spiritus kan

man enten satse på færdige produkter som Brøndum

og finsprit. Hvis budgettet er lille, kan man selv gære og

destillere sin egen sprit i kælderen.

Den bedste hjemmelavede snaps er urtesnapsen.

Urter kan sankes i uniparken. Her findes pil, div.

svampe, lakridser i kiosken og mange andre velegnede

krudderurter. efter smag og behag tilsættes krydderurter,

hvorefter snapsen stilles til trækning et mørkt og køligt

sted (cisterner er fremragende til dette formål red.).

Trækketiden afhænger af, hvor kraftig en snaps, man

ønsker. Lang trækketid giver kraftig smag, kort trækketid

ingen smag.

SNAPSeMYTeR:

”Snaps bør nydes iskold!”

FoRKERt:

Snaps skal IKKe serveres kold. Snaps er bedst

ved stuetemperatur.


”Snaps bør drikkes i små shotglas!”

FoRKERt:

Snaps hører ikke hjemme i shotglas. Fuld

aroma opnås i tandglas.


”Man bliver blind af hjemmelavet

snaps!”

iKKE NØDVENDiGVis:

Vil man undgå at blive blind af

hjemmedestilleret snaps, kan man hælde den

igennem en gasmaske, og det aktive kul i

denne redder synet.


”Stærk snaps kan ikke fortyndes!”

FoRKERt:

Bliver snapsen for stærk kan man altid

fortynde med vodka.

Skål!

Studenterrådets

kurser 2007

Hvis du vil være en mere effektiv studerende, savner inspiration, frygter eksamen

eller vil kunne skrive den gode opgave - også på engelsk, så er Studenterrådets

kurser noget for dig!

Eksamenstræning v/Anne Latour

Kurset henvender sig til alle, for hvem eksamen fremstår som et mareridt, og som

trods grundig forberedelse alligevel har oplevet – eller frygter, at ”klappen går ned”.

På eksamenstræningskurset vil der blandt andet blive arbejdet med følgende:

- at styrke selvværdsfølelsen og tænke positivt

- at møde angsten og tale om den

- at lære teknikker til kontrol af angsten

- at styrke samspillet mellem krop og psyke

- effektiv planlægning og adfærd i forbindelse med eksamen

S40: Weekenden den 14. – 15. april 2007 kl. 10 - 16

Pris pr. kursus: 300 kroner

Max. 12 deltagere.

Studieteknik v/ Rikke Juul

Dette kursus om studieteknik tager udgangspunkt i læsestrategi, notatteknik, arbejdsplanlægning,

studiemotivation og eksamen.

Deltagerne lærer

- at finde det væsentlige i en tekst og skrive notater dertil

- hvordan man strukturerer sin hverdag

- hvordan man koncentrerer sig under læsningen

- hvordan man skriver universitetsopgaver samt forbereder sig til en

mundtlig eksamen

S41: Weekenden den 24. - 25. februar 2007 kl. 10 - 16

Pris pr. kursus: 300 kroner

Universitetsopgaven v/ Rikke Juul

Dette kursus om opgaveskrivning kommer ind på samtlige faser lige fra emnevalg

over selve skriveprocessen frem til det færdige produkt. Undervisning vil foregå i to

blokke, hvor der først tages fat på processen og derefter produktet.

S42: Weekenden den 10. - 11. marts 2007 kl. 10 - 16

Pris pr. kursus: 300 kroner

Det digitale medie v/ Klaus Hall

Kurset underviser i grundlæggende opbygning af hjemmesider uden brug af koder.

Kurset vejleder dig fra dine første tanker om en hjemmeside og til siden ligger klar

på Internettet. Opbygning af flowchart samt opbygning af hjemmesiderne i HTML og

CSS indgår i kurset. Programmerne vi bruger er alle gratis at anvende for private. I

kurset indgår også billedbehandling.

S43: Weekenden den 24. - 25. marts 2007 kl. 10 - 16

Pris pr. kursus: 300 kroner

CRASH COURSE – PowerPoint v/ Klaus Hall

Kurset underviser i præsentation med PowerPoint. Opbygning af sider, formatering,

anvendelse af diaslayout, lagring og visning af shows. Rationelle arbejdsformer,

anvendelse af disposition og diasmaster. Integration med andre programmer fx tekstbehandling,

tegne- eller regneark.

S44: Mandag den 5. marts 2007 kl. 14 - 18

Pris pr. kursus: 50 kroner

CRASH COURSE - OpenOffice v/ Klaus Hall

OpenOffice er hel, komplet kontorpakke, der er gratis og lovlig. Hvordan skiller den

sig ud fra de traditionelle kontorpakker og hvordan er det med dokumentudveksling

pakkerne imellem? Kurset sluttes med en introduktion til Google, som er mere end

blot en søgemaskine: Gratis værktøj til E-mail, billedbehandling og journalisering,

hurtig søgning på din computer m.v.

S45: Mandag den 16. april 2007 kl. 14 - 18

Pris pr. kursus: 50 kroner

Sæt skub i specialet! v/ Stig F. Sørensen

Kurset henvender sig til dig, der er i gang med eller skal i gang med at skrive speciale.

Kurset tager udgangspunkt i de akademiske og taksonomiske krav, der stilles

til et speciale på universitetet, og giver dig på den baggrund en række praktiske råd

og konkret vejledning. Formålet med kurset er at gøre det nemmere for dig at skrive

speciale.

S46: Weekenden den 17. - 18. marts 2007 kl. 10 - 16

Pris pr. kursus: 300 kroner

Tag ordet i din magt –

mundtlig fremstilling! v/ Stig F. Sørensen

Kurset henvender sig til studerende, der gerne vil blive bedre til at holde mundtlige

oplæg, og tager udgangspunkt i nogle teoretiske overvejelser om kommunikation og

mundtlig fremstilling. Du lærer teknikker og får redskaber med, som du kan bruge til

at holde gode mundtlige oplæg. En del af kurset er træning til den mundtlige eksamen.

S47: Weekenden den 24. - 25. marts 2007 kl. 10 - 16

Pris pr. kursus: 300 kroner

Du tilmelder dig kurserne ved at ringe til Studenterrådets Sekretariat på tlf. 89425464 eller møde op på

Sekretariatet i Studenternes Hus, bygn. 420, man-tor 9-14.30 og fre 9-13. Tilmelding senest 14 dage før.

S t u d e n t e r r å d e t

v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t


Interview

Hagl, horm og g

ord + billede> søren knudsen og jonas lysgaard

Risskov er et yndet mål for læsetrætte studerende.

Kun et mandigt stenkast fra universitetet byder den på

snoede stier, skovlig idyl og til tider vildtliv. På trods af

disse indlysende kvaliteter er det ikke alle, der forstår

at få fuld valuta for pengene, når skoven besøges.

Kondiløbere ræser igennem den uden blik for blade eller

træer, fuldebøtter krydser den på vej til fest, og gamle

mennesker ser ikke ud over næsetippen. Der er dog

en hærdet gruppe studerende på Aarhus Universitet,

der fuldt ud forstår at benytte de smukke omgivelser.

Jagtselskabet Bumholt af 1996, har i 10 år afholdt

årlige luftgeværs-jagtselskaber i Risskov.

”Hovedformålet er naturoplevelsen og hyggen. Det

er dejligt at komme ud i naturen og få et par øl og

lidt gule ærter”, forklarer Niels, der fungerer som vores

guide på årets jagtselskab. I anledning af selskabets 10

års jubilæum er Delfinen blevet inviteret med på jagttur

i Risskov. Selskabet har ellers levet en relativt stille

tilværelse siden grundlæggelsen for 10 år siden:

”Vi startede som en udbrydergruppe af Juridisk

Jagtselskab. Det var for dumt, at kun folk med jagttegn

måtte være med, JJS’erne (medlemmer af juridisk

jagtselskab red.)

ramte alligevel ikke

noget, så hvorfor

ikke give plads til

nogle flere?”

På trods af

denne åbenhed for

det nye jagtselskab,

virker det ikke som

om, medlemmerne

er strømmet til.

Denne lørdag

morgen er vi 7-8

mand samlet, hvilket ikke virker mindre end forventet.

Forsamlingens humør er dog højt, da vi mødes ved

Fakta på Trøjborg for at proviantere øl og gule ærter.

Alt godset læsses på en trækvogn, der samtidig skjuler

luftgeværer og hagl.

22 // 23 d e l f i n e n

en gruppe studerende har siden 1996 gjort livet usikkert for

kondiløbere og hundeluftere i Risskov.

”Generelt er danskere alt for bange for geværer.

Luftgeværer er harmløse ting, der burde være

hvermandseje”, belæres vi af Niels, mens vi målbevidste

triller vognen imod Risskovs indre:

”De første par år skiftede vi steder, men nu har vi

fundet et hyggeligt sted i skovens hjerte”. Og efter lidt

bøvl med at få trækvognen igennem underskoven finder

vi rigtigt nok også en yndig lysning, der med blødt græs

indbyder til en eftermiddag med luftgevær og øl. Vognen

pakkes ud og de forskellige luftgeværer fattes kærligt

at ejerne. Armeringen varierer fra rustne klenodier til

højglanspolerede Dania rifler med kikkertsigter.

”Vi er ikke så emsige som dem i JJS, når det kommer

til geværer, så længe de kører på luft er folk velkomne.

Asgers er f.eks. fundet på et loppemarked - han fik det

for en 50’er!”

Hagl, hørm, humor og hygge

Begejstringen er til at føle på, da de første hagl med

et dumpe smæld sendes ind imellem træerne. Da vi

spørger ind til sikkerheden, der er jo trods alt en del

andre mennesker, der færdes i skoven, belærer Niels os

om, hvor forsigtigt

skytterne optræder:

"Generelt er danskere alt

for bange for gevaerer.

Luftgevaerer er harmlose

ting, der burde vaere

hvermandseje"

”Sikkerheden

er helt i top. Vi

passer godt på, at

der ikke er nogen

i nærheden og

sørger altid for, at

der er rigeligt med

træer til at fange

haglene.” efter

denne betryggende

udmelding, fanges

vores interesse af lugten af gule ærter, der med omhu

varmes over en primus. Dagens kok, Bo, er i gang med

at forberede den traditionelle jagtspise:

”Det er altid den nyeste i selskabet, der skal være

kok, men det passer mig fint, jeg elsker nemlig gule

ærter (udtales ”guul erder” red.)”. Selve jagten er nu

ved at tage fart. Hvad der måtte have været af fugle

i området er dog forsvundet, så der opstilles tømte

øldåser på jorden og afstanden skridtes af.

”Det giver stor respekt at kunne ramme en dåse på

12-15 meters afstand. Kan man ramme noget længere

væk, ses det som et mindre mirakel”. Hyggen er massiv

og vores forbehold over for jagtformen er ved at blegne.

Niels har i dagens anledning taget et ekstra gevær

med, og vi får lov at forsøge os på dåserne, der står

tættest på. Den basale glæde ved at ramme dåserne

har ikke ændret sig synderligt siden teenageårenes tid

ved skydeteltene, og som eftermiddagen skrider frem,

arbejder vi os ud til de yderste mål. Da Bo bryder ind


ule aerter

Jagtselskabet Bumholt af 1996 sørger altid for, at der er rigeligt med træer til at fange haglene

med de gule ærter er jagtoplevelsen komplet, alle er i

højt humør, og historierne om tidligere års jagtselskaber

bliver genfortalt.

Når enden er god, er alting godt

Som aftenen nærmer sig, skal der stemmes om, hvem

der har klaret sig bedst og dårligst i dagens ’jagt’.

efter højlydt votering bliver taberen udråbt som årets

’luftbøsse’ og må lide den tort at blive skudt i bagen af

årets vinder. Denne voldsomme drejning kom lidt bag

på os, men alvoren sev ud, da vi fandt ud af, at geværet,

der skulle bruges til nedskydningen, var det ældste og

mest harmløse. Dagens taber stillede sig 15-20 meter

væk og tog imod skuddet med stoisk ro. Dette lille ritual

markerede afslutningen på dagens jagt, og vi pakkede

trækvognen og drog hjemad.

FAKTA

Vil man skyde med luftgevær, er det afgørende, at

man tænker på sikkerheden og transporterer det

forsvarligt, så ingen på gader eller stræder bliver

nervøse. er man interesseret i at komme af sted med

jagtselskabet Bumholt, er man velkommen til at

kontakte redaktionen.

Hygge med luftgevær i hjertet af Risskov

På farefuld dåsejagt!

Toiletbøsser?


Debat - Klumme

RACING CARS

HEstEKRÆFtER, tOPHastIGHEDER OG RaCERLIR HaR INVaDEREt aROs.

MEN HVEM INtEREssERER sIG FOR KUNstEN?

ord > signe cecilie jochumsen

billede > thomas ottosen

En anderledes oplevelse

Det er en markant anderledes oplevelse at gå på Aros

i disse dage. Besøgstallet er kolossalt og stemningen

er alt andet, end hvad man forbinder med en tur på

kunstmuseum.

Allerede når man træder ind i den store foyer,

overvældes man af mennesker. Der shoppes plastikbiler

og røde kasketter i RACeSTORe. Men skaren af

mennesker er ikke den typiske museumsgænger. Det kan

være svært at spotte den lokale flok kunstinteresserede

i mængden af mandegrupper og smådrenge. Måske

er de skræmt væk af kamerablitz og bilsnak. Bliver

pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet er på

Aarhus Kunstmuseum eller i Herning, fordi stemningen

giver mig associationer til bilmesse.

Bilen den er rød og fin, dufter aldrig af benzin. Tøf tøf tøf tøf tøf...

24 // 25 d e l f i n e n

Et racerunivers

Installationen er som at træde ind i et nyt tidløst univers,

som man skal omstille sig til.

De 20 imponerende racerbiler har fået ny status ved

deres placering på opsatser. Det kan sammenlignes med

renæssancens mandsskulpturer på piedestaler, som

magtsymboler. De overdimensionerede stempelringe

hænger ned fra loftet som lysekroner over hver racer

og får lakken til at syne endnu blankere. Den sorte væg

skaber et uendeligt rum, en ekspanderet tidsramme.

Store klukhuller på væggen er øjne til den levende

verden udenfor, hvor racerbilerne igen bliver gjort

funktionsdygtige. Lyden af en racerbil suser pludselig

forbi og i det næste øjeblik står tiden igen stille i

raceruniverset. Musikken, billeder og ’skulpturer’ spiller

sammen i en hel sanselig oplevelse.

Kunst for kendere

Racing Cars - The Art Dimension, er en vifte af

sanselige indtryk af farver, lyd og lys, men desværre

drukner den i menneskemængden og kamerablitz.

Ingen træder to skridt tilbage og sanser helheden. Den

populære kunstdiskussion virker umiddelbart ikke til

stede, derimod går snakken om tekniske detaljer om

maskinerne. Racerbilerne er placeret i ny kontekst, og

dermed bliver der lagt op til, at man skal se på dem

med andre øjne, men det er ikke tilfældet. ”Jeg tager

mig lige et Pitstop”, siger en kvinde til sin mand, og

sætter sig på en stol ved væggen. ”Her er masser af

hestekræfter”, udbryder en anden mand. ”Hvad er

tophastigheden?”, bliver kustoden udspurgt, hvortil

han må svare, at han ikke kender til de tekniske detaljer.

Der bliver rørt ved lakken og gummiet, ja, der bliver


ligefrem sparket dæk. Derudover bliver der taget billeder

og filmet i en sådan grad, at det er direkte forstyrrende for

helhedsoplevelsen.

Fascinationen af maskinen er uudtømmelig, men

man kan spørge sig selv, hvorvidt denne fascination

hører til på et kunstmuseum eller en bilmesse? Det mest

interessante er dog, at ingen på selve udstillingen stiller

spørgsmålstegn ved, om der er tale om kunst eller ej. For

dem er det bil-fascinationen, som er det primære. Kun

spørgsmål om motorstørrelse og tophastighed er det store

diskussionsemne rundt i rummene. Folk kommer for at se

racerbiler, men de har glemt kunstdelen. Overskriften for

udstillingen kunne derfor blot have været Racing Cars.

Der er ingen tvivl om at udstillingen Racing Cars – The

Art Dimension er en anderledes oplevelse, både hvad

angår installationen og stemning. Hvad angår spørgsmålet

om, hvorvidt det er kunst, afhænger det af betragters

forskellighed og holdning til hvad kunst er. Døm Selv!

FAKTA

Det er direktør på Aros Jens erik Sørensen,

der har fået ideen til biludstillingen.

Derefter er benarbejdet gjort af

museumsdirektøren og racerkøreren

Thorkild Thyrring, og først i tredje omgang

er billedkunstneren Ingvar Cronhammar,

der har iscenesat udstillingen, kommet på

banen.

...tøf tøf tøf tøf tøf!

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3

8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102

books@stakbogladen.com

www.stakbogladen.com

åben mandag-fredag kl. 10,00-17.00

Stakkevis af viden

Kig ind! Vi har masser af ideer til julegaver,mandelgaver

og kalendergaver

God

jul


film

LITTLe MISS SUNSHINe

Instruktør: Jonathan Dayton/Valerie Faris

Medvirkende: Abigail Breslin, Greg Kinnear,

Paul Dano m.fl.

Amerikanske Little Miss Sunshine er en kombination

af roadmovie, slapstick og en dejlig sarkastisk kritik af

politisk korrekt (amerikansk) socialkritik. I New Mexicos

hovedstad Albuquerque bor et vanvittigt persongalleri

af en lav-middelklasse familie. Begrebet ”disfunktionel”

ville være en underdrivelse af rang. Den syvårige,

meget uskyldige datter Olives største drøm er at vinde

skønhedskonkurrencer. Hver dag lader hun sig opsluge

af en optagelse af ”Miss America”. Hun får danseundervisning

af sin pornofikserede bedstefar, der er blevet

smidt ud af plejehjemmet for at sniffe heroin. ”Grandpa,

am I pretty?” ”You are the most beautiful girl in

the world.” “You’re just saying that.” ”No! I’m madly

in love with you and it’s not because of your brains or

your personality.”

Faderen i familien vil gerne gøre sig som motivationsekspert

og forsøger at bryde igennem med sit ”refuse-to-lose”-program,

der bedst kan sammenlignes med

pædagogikkens svar på det hvide snit. Teenagesønnen

THe QUeeN

Instruktør:Stephen Frears

Medvirkende: Helen Mirren, James

Cromwell, Alex Jennings m. fl.

The Queen handler om tiden i det engelske kongehus

efter Dianas død. Filmen beskriver, hvordan kongehuset

reagerer på et eks-medlem af kongehusets død.

Kender man lidt til historien bag, vides det, at det

engelske kongehus var meget udskældt, og at dronning

elisabeth d. 2´s popularitet dalede kraftigt efter

ulykken. Det var samtidigt også året, hvor den engelske

premiereminister Tony Blair blev valgt, og han nød godt

i meningsmålingerne af Dianas død.

Filmens hovedperson, elisabeth d. 2 spilles af Helen

Mirren, og hun får en til at tro, at det er dronningen

selv, som medvirker i filmen. Hun forstår at vække

medfølelse og sorg i een, samtidig med, at hendes

medskuespillere får hende til at fremstå flot.

Filmen beskriver, hvordan dronningen og hendes

familie trækker sig tilbage til Balmoral Castle for at

beskytte de unge prinser mod pressen. Den fremstiller

kongefamilien som meget uforstående for, hvordan

befolkningen reagerer på Dianas død. Hvilket så får

THe BLACK DAHLIA

Instruktør: Brian DePalma

Medvirkende: Josh Hartnett, Aaron Eckhart,

Scarlett Johanson m.fl.

26 // 27

Film Noir-stemningsfyldt krimi. Foto Angel/Scanbox

d e l f i n e n

er en Nietchze-nørd, der nægter at ytre et ord, før han

bliver optaget på jægerpilotakademiet. Hertil kommer

onkelen, der ifølge sig selv er landets førende Proustekspert.

Imidlertid forsøgte han at begå selvmord, efter

at hans bøssekæreste forlod ham til fordel for en mere

succesfuld Proust-ekspert, hvorfor han nu skal bo hos

sin søster. Hun (moderen) forsøger febrilsk at holde styr

på familien.

Pludseligt får Olive muligheden for at deltage i skønhedskonkurrencen

”Little Miss Sunshine” i Californien,

og af mange grunde bliver hele familien nødt til at tage

med. Imidlertid skal de køre i et lig af et Volkswagenrugbrød,

og de må meget (vildt sjovt) igennem, før Olive

endelig får lov til at udføre sit foruroligt koreograferede

show. I begyndelsen blev filmen kun vist i få biografer,

men siden i flere, og endeligt tog den Sundance Festivalen

med storm. Den dejlige balance mellem slapstick,

satire og socialkritik-kritik, kombineret med den store

varme, der findes i alle hovedfigurerne, gør Little Miss

Sunshine til en virkelig god film!

Frederik Pagh Nielsen

befolkningen til at reagere negativt på kongehuset -

nogle føler ligefrem had.

Rigtig heltemodigt begynder den engelske

premiereminister igennem filmen at hjælpe dronningen

På knæ for dronningen. Foto Sandrew Metronome

Vi befinder os i slutningen af 40´ erne i L.A. en tid,

hvor unge piger drømmer om rigdom og berømmelse,

og unge mænd fantaserer om Rita Hayworth. Væk fra

de søde dagdrømme møder vi filmens

hovedperson Dwight ”Bucky” Bleichert

(Josh Hartnett), der er Policeman of the

streets og fritidsbokser. en boksekamp

mellem ham og Sergent Leland ”Lee”

Blanchard (Aaron eckhart), giver ham en

opgradering inden for L.A. Policedepartment,

og de to bliver partnere. Partnerskabet

udvikler sig til et tæt venskab, og

Lee introducerer Bucky for sin bedre halvdel

Kay Lake (Scarlett Johansson). Idyllen

brydes, da en ung starlet, elizabeth

Short (Mia Kirshner) myrdes brutalt. et

mordmysterie, der åbner op for hemmeligheder,

sorte penge og korrupte aftaler.

Bucky må arbejde hårdt for at bevare

forstanden og må kæmpe en kamp mod

sin vage og konfliktsky personlighed. I

opklaringen af mysteriet bliver vi ført bag

lyset og scenen til undergrundsmiljøerne,

hvor vi møder filmens femme fatale Ma-

Sand familiehygge på landevejen. Foto Fox Film

Vises i Metropol og Cinemaxx

med at forstå befolkningen, og hun retter sig langsomt

derefter.

Det er en meget patriotisk film, som beskriver

samarbejdet og vigtigheden af kongehuset og

regeringens tætte tilknytning. Det

er en film, som er værd at se, hvis

man ønsker at kende bedre til det

engelske syn på tragedien. Man skal

dog have i baghovedet, at det er en

lang film, som ikke besidder den

største underholdningsværdi. Den

handler for meget om det samme,

og det tager lang tid, før filmen for

alvor rykker sig.

Thomas Holst

Vises i Metropol og Cinemaxx

deleine Linscott (Hilary Swank).

Skuespillet i filmen er stabilt, og Josh Hartnett får sin

udfordring i en rolle, der rummer indre konflikter. Han

klarer det til dels, men man når aldrig rigtig at komme

under huden på ham. Bemærkelsesværdige er især

Aaron eckhart og Mia Kirshner, hvis præstationer giver

personerne en hel speciel dybde. Filmen er instrueret

af krimimesteren Brian De Palma (Scarface, The Untouchables).

Inspirationen er 40´ernes film noir-stil med

udgangspunkt i pessimisme, fatalisme og ondskab. en

vellykket inspiration, som Palma formår at bringe ind

ved at benytte en blanding af farve og sort/hvid, flotte

billeder og blodige scener. Noget, der i den grad gør

filmen værd at se.

Anne Meldal Nørgaard

Vises i Metropol og Cinemaxx


NÆRMeSTe

PÅRØReNDe

elsebeth egholm

Gyldendal

Århusianske elsebeth egholm trækker med ’Nærmeste

pårørende’ terrorfrygten, debatten om ytringsfrihed og

integration helt ind i det lokale århusianske bymiljø.

Hovedpersonen, den århusianske journalist Dicte Svenden,

får tilsendt en film, der viser en grusom halshugning

af en mand. Metoden minder om Al Queda, men

halshugningen er foregået på Samsø, og bagmændene

United Victims kræver dødsstraffen genindført i Dan-

Magten slider på enhver – også Tony Blair!

Med denne biografi prøver Mads Qvortrup at komme

nærmere en af de sidste ti års mest markante politiske

skikkelser. Tony Blair reformerede det britiske parti

Labour efter mange år i opposition og vandt i 1997

en knusende jordskredssejr over Conservative. Forvent-

Den danske venstrefløj er en fesen størrelse. Over en

bred kam har de tidligere stålsatte 68’ere kastet kritikken

af kapitalismen af sig og indfundet sig i smagfuldt

indrettede villaer med ret til at spise af murstenene

og kede os andre. Ungdommens svingende forsøg på

at videreføre kampen for en mere rettelig fordeling af

verdens ressourcer strander gerne i starten af 20’erne,

JULeMARKeD

TONY BLAIR - eN

POLITISK BIOGRAFI

Mads Qvortrup

Høst og søn

SLAVOJ ZIZeK

Henrik Jøker Bjerre og Carsten

Bagge Laustsen

Roskilde Universitetsforlag

Vil du gerne give julegaver, som ikke findes i enhver butik

på strøget, er ”Byens Julemarked” i Ridehuset et udmærket

sted at søge hen. Kvaliteten af varerne er højnet

med tiden, så man nu udover det obligatoriske julepynt

kan erhverve sig nogle rigtig flotte stykker unika kunsthåndværk.

Sælgerne ved de 85 stande har hjemmegjorte

varer af enhver slags - perfekte til din veninde eller

mormor. Der er smykker, keramik, tøj, glas, læder, kurve,

skulpturer,

cremer osv.

osv.

Oven på

j u l e s h o p -

pingen kan

man i cafeen

købe sig en

æ b l e s k i v e

og et glas

gløgg til at

mark. Dicte Svenden bliver involveret i sagen, der viser

sig at trække tråde fra hendes egen fortid op i nutiden.

I den hæsblæsende jagt på sandheden bliver egholms

bidrag til terrordebatten serveret gennem Dictes etiske

overvejelser: er ytringsfriheden og jagten på den gode

historie vigtigere end den fare, sagen udsætter hendes

nærmeste pårørende for? Bogen sætter desuden emner

som hævn, integration og terrorfrygt elegant i spil

gennem de fire sammenvævede synsvinkler, fra Dicte,

datteren Rose, kriminalassistent John Wagner og psykologen

Ole Nyborg. De fire synsvinkler bidrager med

at nuancere plottet, og så medvirker den til, at der hele

tiden er en cliffhanger, der holder læseren i spænding

gennem hele romanen.

elsebeth egholms sprog er præcist og flydende og fungerer

som god filmmusik - det understreger handlingsforløbet

og driver historien behændigt fremad uden at

gøre unødigt opmærksomt på sig selv.

Romanen er den fjerde i serien om journalisten Dicte

ningerne var store, såvel som de skuffelser, der senere

fulgte, blev det.

Qvortrup giver billedet af en politiker hvis største styrke

– hans enorme karisma – blev hans egen fjende: Han

er endt som egenrådig og med for stor tro på sig selv –

akkurat samme skæbne som Thatcher. Hans eftermæle

præges af billedet af for meget spin og for lidt substans.

Så meget desto mere paradoksalt er det, at bogen allerede

udkommer før Blairs afgang. Man tror næsten, at

det har været nødvendigt at udgive bogen inden Blair

træder af og måske bliver uinteressant.

Men trods den lidt hårde dom, giver bogen nu alligevel

et godt men ganske vist lidt overfladisk indblik i

den hårdtarbejdende politikers metier. Man følger Blairs

politiske sejre. Først i Labour, senere i england og i det

internationale samfund, hvor man får et godt indblik i

når moar og far ikke længere betaler maden, og overskudssamfundet

lokker med fladskærme og uundværligt

bling bling. Hele banden føler sig helt sikkert som

sande socialister inderst inde, men har desværre ikke

lige tid til at lade det udmønte sig i ord eller handlinger.

Den slovenske kulturteoretiker Slavoj Žižek byder

dette, de lyserøde skjorters regime, trods og insisterer

på vores medansvar for fordelingen af verdens goder.

Han accepterer ikke illusionen om, at vi kan trække

os tilbage fra den stressende hverdag som driftige

kapitalister og udfolde vores virkelige ”humane” jeg

i familiens skød. Denne vestlige buddhisme, hvor man

blot driver med strømmen er blændværk og skjuler kun

den sandhed, at vores liv leves på bekostning af asiater

i sweatshops, afrikanere i miner og sydamerikanere i

plantager.

varme sig på.

På scenen er der underholdning så godt som hver

dag. Det er dog primært rettet til børn og barnlige

sjæle!

Foreningen bag julemarkedet har i år 10 års jubilæum,

som de fejrer ved at give rabatter i cafeen og

specielle tilbud i alle stande søndag d. 10. december

kl.11-18.

Svendsen, og den kan læses uafhængigt af de andre

romaner. Hun har med ’Nærmeste pårørende’ skrevet

en roman, der modigt og uden berøringsangst behandler

brandvarme aktuelle emner. Debatten om terror og

integration bliver vedkommende, fordi den direkte berører

romanens personer og dermed bliver mere end en

ideologisk debat. Ud over at tage stilling til et aktuelt

budskab, er bogen også en fremragende kriminalroman,

der kan anbefales på grund af et spændingsmættet

plot og en nuanceret personskildring. Og så gør det

handlingen lidt mere pirrende og hårrejsende, at den

udspiller sig på tilsyneladende trygge lokale steder som

Universitetsparken, Grønnegade og Åbyhøj.

Line Randrup Nielsen

hans rolle i kampen mod terror.

Der er desværre ikke så meget nyt under solen for dem,

der har fulgt lidt med i engelsk og international politik

over de seneste år. Men mon ikke der alligevel skulle

være et par statskundskabsstuderende, som vil finde

bogen ganske hyggelig som godnatlæsning.

Simon Krøyer

Žižek er fornøjelig læsning, der med konstante henvisninger

til film som The Matrix og The Full Monty gør

tunge teorier mere spiselige. Bogen præsenterer Žižeks

tanker som et sammenhængende begrebsapparat, hvilket

må siges at være behjælpeligt, da Žižek har udtalt

sig om alt mellem himmel og jord, gerne i korte tætpakkede

essays. ”The elvis of cultural theory”, som han

er blevet kaldt, arbejder således med multikulturalisme,

religion og psykoanalyse alt sammen med det sigte for

øje at kunne argumentere for en mere retfærdig verden.

Bogen giver som sådan en indføring i en tænkning,

der vil kunne revitalisere venstrefløjen, hvilket ikke ville

være et øjeblik for sent.

JUL I DeN GAMLe BY

Også i Den Gamle By fyres der traditionen tro op for

den gode julestemning i december. I de fire weekender

op til jul er der mulighed for se, hvordan gammeldags

håndværk som hattemageri og børstenbinderi foregik.

For de lækkersultne holder markedsboderne åbent hver

dag fra 25. november til 22. december, hvor det kan

anbefales at prøve de friskbagte honningkager!

Fra 27. november til 21. december (mandag-torsdag

kl. 16.30 og 17.45.) kan man, ganske gratis, tage med

på aftenvandring og få en god historie med på vejen.

Oplev hvor mørkt mørket var på H.C. Andersens tid. Her

findes ikke nutidens overdådighed af lys, men tusmørkets

stille stemning. en person fra fortiden byder velkommen

og viser rundt i Den Gamle By ved lygteskær.

Nadia Bjørnson-Langen

bøger

omTaler


guide

“Juleri vi kan li´!”

Julen står snart for døren og meget passende for denne måneds Delfinen-tema, for julen er om noget en ’fusionernes tid’.

Julen er ikke blot en fusion mellem den gamle hedenske jul og de noget nyere kristne skikke, men ydermere et konglomerat af forskellige

tyske, engelske, svenske og danske traditioner. sild, snaps og fugtige kopirum er også en julefusion, som mange kender til, så der er nok

at glæde sig til ved årets julefrokoster, der allerede er godt i gang.

Der er stadig længe til selve juleaften, men fortvivl ikke - her følger en samling forslag til ting, du kan foretage dig i ventetiden.

1. For de aktive & romantiske

Stå på skøjter på ægte New York’er-manér - i julelysenes skær foran Musikhuset.

Hvert år bliver der opstillet en mobil skøjtebane, som man gratis kan benytte sig af i

perioden december til marts. Det er muligt at leje skøjter på stedet.

www.svommeanlag.dk/skojtebanen

3. Lidt for drengene

Det smukkeste ved december skulle ifølge fyrene kunne ses mere tydeligt,

hvis man åbner Sallings julekatalog og kigger i undertøjssektionen. Her

har Salling en lang tradition for at lade sine modeller være liiige en tand

mere frække end konkurrenterne.

Og har hannerne brug for et par gode råd omkring undertøjet til kæresten,

vil der i undertøjsbutikken Change i City Vest være afsat en hel aften bare

til dette formål. Den 12. dec. kl. 18.30 er der nemlig herreaften i butikken,

og der er adgang forbudt for kvinder. Der vil være 10 % at spare samt en

vinmand med prøvesmagninger.

Tilmeld dig på brabrand@change.com

5. For de jule-deprimerede

Julen kan desværre også være en tid, der bringer frustration og en gedign

juledepression, med sig. Fortvivl dog ej, for her er et bud på et middel, der ikke kun

smager godt, men ifølge historiske kilder også skulle have en gavnende effekt. Fra

gammel tid var gløgg nemlig en helsedrik, som kunne bruges mod flere forskellige

sygdomme – formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner.

Prøv fx denne opskrift: www.dyhret.dk/Jul/Juledrik03.htm

2. Designmarked

et alternativt sted at finde julegaverne.

LYNfabrikken i Vestergade er et unikt koncept, hvor butik, kaffebar og værksted

smelter sammen. en gruppe af Århus’ upcoming designere er samlet her i et

slags værkstedsfællesskab, og du kan bl.a. købe smykker, lamper, tasker og

andet design og kunsthåndværk.

www.lynfabrikken.dk

4. Slå benarn’ op og se julekalender

Angoras Julekalender. Hver dag i december kan man se en sekvens af Drengene fra Angora - klip der

aldrig før er blevet vist på tv. Knap så julet måske, men ret okay at fordrive tiden med, mens vi endnu

et år bittert må vente forgæves på genudsendelserne af Kikkebakke Boligby...

www.dr.dk/skum/angora/kalender.asp

6. Den velgørende

Den 1. december fra kl. 16, kan man traditionen tro, slå et

smut forbi Lille Torv og støtte op om World AIDS Day. Det er

AktHIVisterne, der står for arrangementet og udover information

om HIV & AIDS, vil der være konkurrencer, live-musik og salg af

AIDS-sløjfer.


VI ANBEfAlER

VI ANBEfAlER

kulTurkalender

ord > nadia bjørnson-langen

SPLAB

24. november - 8. december, Mejlgade 32-34, gratis entré

Bag den store glasrude viser elever fra Det Jyske Kunstakademi i perioden forskellige

spændende gruppeudstillinger.

DM I STAND UP 2006

2. december, Gaz Station, kl. 21.

Kampen om årets stand-up trofæ sparkes i gang. Aftenens special guest er Geo.

LIGUSTeRHÆKKeN

6. – 7. december kl. 17 og 20, Katapult, 50 kr.

et tragi-komisk stykke fysisk teater om naboskab, mosgrønne uniformer og nybagte

boller.

DIeM LIVe

7. december, Musikcafeen, kl. 20.30, gratis entré

Oplev Det Jyske Musikkonservatoriums elektroniske afdeling lege med lyde.

RØDe MOR

7. december, Voxhall, kl. 21, 180 kr.

Det meste af den originale besætning fra et af 70’ernes mest markante rock- og

protestbands er med i koncerten, som du med garanti kan få lokket din mor med til.

FILMPORTeN

8. december (første premieredato) - 4.maj (sidste premieredato), Øst for Paradis,

Metropol og Cinemaxx.

Filmklubben for kvalitetsfilm starter nu en ny sæson, og første film i programmet er

Lars Von Triers komedie Direktøren for det hele.

SØNDAGS SALSATeK

10. december, Pakhuset, kl. 18-23, 50 kr. inkl. Undervisning.

Kom ud og rør kroppen til livlig salsa-musik før de tunge julemiddage skal indtages.

RIDIN’ THUMB

29. december, Train, kl. 21.30, 115 kr.

Det 12 mand store funkorkester byder denne aften på en svedig gang julefunk.

ord > gita mogensen, initiativtager til Kvindelige Jurister

Jeg er én af de 20 kvindelige jurastuderende, som har startet

netværket Kvindelige Jurister ved Aarhus Universitet. Netværket er

tænkt som et karrierenetværk, som beskæftiger sig med de barrierer

og muligheder, der findes for kvinderne både under studietiden og på

arbejdsmarkedet. Netværket henvender sig til kvindelige jurister, men

måske kan det også være med til at skabe debat omkring kvinders

vilkår rundt omkring på de øvrige studieretninger på universitetet.

stor opbakning til Kvindelige Jurister

Formålet med Kvindelige Jurister er at skabe netværk mellem kvindelige

jurastuderende ved Aarhus Universitet og færdiguddannede jurister.

Vores platform er vores hjemmeside, en mentorordning og to årlige

arrangementer med debat om vilkårene i branchen.

Som jurastuderende på 6. semester oplevede jeg allerede på 1. år,

at der florerer en del myter blandt de kvindelige studerende, som får

dem til at frygte fremtiden på arbejdsmarkedet. Myterne vedrører både

familie og karriere-balancen, personlige og faglige mål, arbejdstider

og lignende. Jeg er sikker på, at den bedste måde at komme de

barrierer, kvinderne støder på, til livs, er gennem et netværk. Her får vi

muligheden for i fællesskab at kortlægge, hvad der er myter, og hvad

der er fakta, og ikke mindst finde ud af, hvordan vi selv kan være med

til at ændre forholdene i en positiv retning

Vi blev i høj grad bekræftet i, at netværket har en berettigelse, da vi

afholdte vores første arrangement i oktober på Aarhus Universitet.

Hele 115 kvindelige og mandlige studerende havde tilmeldt sig og

den store opbakning er for os, som ligger en aktiv indsats i netværket,

et tegn på, at der er et behov for debat.

tabuer blandt kvindelige jurister

Jeg er stolt af at kunne præsentere formand for advokatrådet Sys

Rovsing Koch, som en af deltagerne i en paneldebat som Kvindelige

Juristers afholder torsdag den 9. februar 2007 på Aarhus Universitet,

hvor det ømtålige tema ”Balancen mellem karriere- og familieliv” bliver

taget op til skarp debat, med fokus på den store flugt af kvindelige

jurister fra advokatbranchen. Brancheanalyser fra både DJØF og

Advokatrådet viser nemlig, at et stigende antal kvindelige advokater

deponerer deres beskikkelser, idet de ikke kan forene arbejdstider,

barselspolitik og karriereplanlægning i advokatbranchen.

Det har vist sig at være en større opgave at finde kvindelige jurister,

som vil stå åbent frem og debattere, hvorfor de har forladt den hårde

advokatbranche, selvom tallene i brancheanalyserne viser, at dette har

været en konsekvens for et stort antal kvindelige jurister efter, de har

fået børn, og at tendensen er stigende. Flere af de jurister, jeg er i

kontakt med, kender til kvindelige jurister, der har skiftet job efter,

de har fået børn, men ingen af dem har indtil nu ønsket at deltage

i paneldebatten. Der hersker efter min mening en del tabuer mellem

juristerne, og det er netop det, der fører til myter og frygt blandt de

studerende. Blandt andet viser en analyse bragt i septemberudgaven

af Advokaten, at jurastuderende vurderer deres branche til at have de

suverænt ringeste vilkår, når det kommer til forholdet mellem arbejde

og privatliv, hvorfor debatten er så meget desto mere vigtig.

Læs mere om netværket på hjemmesiden www.kvindeligejurister.dk.

klumme

NEtVæRK

fOR

KVINDElIgE

jURIStER


Hold ferie på en fransk alpetop

stUDENtERRÅDEt aRRaNGERER sKItUR tIL DE FRaNsKE aLPER

Tag på skitur til de franske alper for kun 2950 kr.

Rejsemålet er Les 2 Alpes i Frankrig, og rejsen foregår

i uge 5. Skituren arrangereres af Studenterrådet i

samarbejde med sTUDeNTeRHUS åRHUS og Aarhus

Universitets Sport.

Prisen inkluderer blandt andet:

6 dages liftkort

Ophold i 3-stjernede lejligheder

Luksus hvilebus

AUS’ legendariske busunderholdning med banko

og quiz

Gratis drikkevarer på busturen til Les 2 Alpes

Guideservice

Der er et begrænset antal pladser, som går efter

først til mølle princippet (så skynd dig!) Læs mere

om turen og tilmelding på www.sr.au.dk/skitur

Fusion ændrer bestyrelsen

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

30 // 31

d e l f i n e n

aU-stUDERENDE GØR PLaDs tIL HaNDELsHØJsKOLEN

Fusionen med Handelshøjskolen får konsekvenser i bestyrelsen.

For de studerende på universitetet betyder det et

overgangsår, hvor en af de studerendes to pladser udskiftes

med en observatørpost. Til gengæld får Handelshøjskolen sin

egen plads til studerende.

Den bedste løsning – alt taget i betragtning

Studenterrådets to repræsentanter i bestyrelsen var med til

at træffe beslutningen – og accepterer modellen, omstændighederne

taget i betragtning.

”Selvfølgelig er vi kede af at opgive en af vores pladser med

stemmeret i bestyrelsen. Men i en fusion er det vigtigt at give

FUSIONSFAKTA

Pr. 1. januar 2007 fusionerer Aarhus Universitet

med Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), Danmarks

Miljøundersøgelser (DMU) og Handelshøjskolen

i Århus (ASB).

Aarhus Universitets bestyrelses nuværende sammensætning

er på seks eksterne medlemmer og

fem interne medlemmer, heraf en teknisk administrativ

ansat ved universitetet, to videnskabelige

ansatte og to studerende.

Fra januar 2007 vil bestyrelsen gå ind i et overgangsår,

med 13 medlemmer samt en observatør, i

modsætning til de nuværende 11 medlemmer.

plads til alles interesser. Desuden kan vi se en fordel ved

denne model af flere grunde,” fortæller Anne Bundgaard

Christensen, Studenterrådets bestyrelsesmedlem.

”For det første er modellen kun for et enkelt år.

For det andet er observatørposten næsten som at få et

ekstra medlem, for bestyrelsen arbejder som et konsensusforum,

hvor der praktisk talt aldrig stemmes. Og for

det tredje giver dette også en plads til de studerende

på Handelshøjskolen – og det må siges at være en hensigtsmæssig

løsning, da de studerende på Handelshøjskolen

har en mindst lige så stor aktie i dette som vi.”

I overgangsåret vil der således være to studenterrepræsentanter

hvor den ene vælges på Aarhus Universitet,

og den anden udpeges af Handelshøjskolens bestyrelse.

Hertil kommer en observatørpost til de studerende

på Aarhus Universitet.

efter det netop afgjorte valg til bestyrelsen torsdag

d. 23. november, står det klart, at Studenterrådet

fortsat får lov til at repræsentere de studerende

fra universitetet. Anne Bundgaard Christensen valgte

ikke at genopstille, men Simon Krøyer fortsætter som

studenterrepræsentant, og nyvalgte Freja Boe-Hansen

træder ind i bestyrelsen fra 1. februar som observatør.

Læs mere om det kommende bestyrelsesarbejde på

næste side.

stUDENtERRÅDEts

KURsER

Studieteknik d. 24-25/2 2007 kl. 10-16

CRASH COURSe PowerPoint d. 5/3 2007 kl. 14-18

Universitetsopgaven d.10-11/3 2007 kl. 10-16

Sæt skub i specialet! d. 17-18/3 2007 kl. 10-16

Det digitale medie d. 24-25/3 2007 kl. 10-16

Tag ordet i din magt! d. 24-25/3 2007 kl. 10-16

eksamenstræning d. 14–15/4 2007 kl. 10-16

CRASH COURSe OpenOffice, d. 16/4 2007 kl. 14-18

CRAH COURSe: 50 kr. Andre kurser: 300 kroner

Læs mere om kurserne og tilmelding på

www.sr.au.dk/kurser

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13

Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk


stUDENtERRÅDEt MENER

Nu begynder arbejdet

Den 23. november var der valg på universitetet, hvor Studenterrådets spidskandidater blev valgt som de studerendes tillidsrepræsentanter

i universitetets bestyrelse – det takker vi meget for, men nu begynder arbejdet!

Af Freja Boe-Hansen og Simon Krøyer, Studenterrådet

Der er mange ting at arbejde for i det kommende år,

men i hvert fald to områder bør have høj prioritet - nemlig

fusionen med blandt andet Handelshøjskolen i Århus

samt at forbedre studiemiljøet på universitetet.

Fusion med fornuft

Pr. 1. januar 2007 bliver Aarhus Universitet fusioneret

med blandt andet Handelshøjskolen i Århus. Formålet

skulle gerne være såkaldte ”synergieffekter” og ”stordriftsfordele”

for derigennem at forbedre kvaliteten

i vores uddannelser. De fleste kan se potentialet i en

fusion, men hvordan vi rent faktisk får nogle gode resultater

ud af fusionen, mangler vi stadig at blive mere

præcise omkring.

Vi vil derfor arbejde for, at der snarest muligt kommer

konkrete planer for samarbejde på bordet. Måske

økonomerne kunne nyde gavn af Handelshøjskolens

ekspertise inden for eksempelvis markedsføring eller

driftsøkonomi? eller måske studerende på de akademi-

ske sprogfag kunne opny nye indsigter i sproget set fra

et forretningsorienteret perspektiv? Samarbejdet skal

selvfølgelig gå begge veje, sådan at synerigeffekten

også kommer Handelshøjskolens studerende til gode.

Pointen er ikke, at vi i bestyrelsen vil fortælle de enkelte

fagmiljøer, hvilke samarbejder, der skal etableres – det

må være op til det enkelte fagmiljøs vurdering. Vores arbejde

bliver derimod at sørge for, at samarbejderne bliver

etableret. I bestyrelsen vil vi derfor opfordre til, at der

sættes konkrete målsætninger, og at vi følger op på dem.

Det gode studiemiljø

Hvad er en uddannelse uden et godt studiemiljø?

Ikke meget værd, efter vores mening. et godt studiemiljø

mindsker fraværet og motiverer til høj faglighed.

et skridt på vejen mod at sikre det gode studiemiljø

blev taget, da studenterrepræsentanterne sidste år fik

skrevet ’måling af studiemiljø’ ind i universitetets udviklingskontrakt

med Videnskabsministeriet. Studenterrådet

fik sat det på dagsordenen, men studiemiljøet

skal fortsat holdes i fokus. Implementeringen af alle

punkter i udviklingskontrakten tager tid, men vi vil arbejde

hårdt for at netop dette område ikke drukner med

tiden. Blandt andet vil universitetet i det nye år påbegynde

målinger af det psykiske studiemiljø, og derefter

er det vigtigt, at vi følger op – således at studiemiljøet

faktisk bliver forbedret de steder, det er nødvendigt.

Dialog og samarbejde

Det er svært at arbejde for selv gode sager, for det kræver

en enorm forberedelse. Som studenterpolitikere i

bestyrelsen skal vi hele tiden være et skridt foran og

samtidig følge med i, hvad der sker rundt omkring på

studierne. Men mest af alt kræver det, at vi som studenterpolitikere

står samme om de ting, vi er enige om.

Vi vil derfor invitere alle til dialog og dermed opfordre

alle til at tage del i det arbejde, der ligger foran os.

Kære medstuderende: vi er jeres repræsentanter, valgt af

jer for at arbejde for jer. Brug os, for nu begynder arbejdet!

freja@sr.au.dk / kroyer@sr.au.dk

More magazines by this user
Similar magazines