12.12.2012 Views

Knud Holst Andersen

Knud Holst Andersen

Knud Holst Andersen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Knud</strong> <strong>Holst</strong> <strong>Andersen</strong><br />

1935 - 2009


Forsidebillede<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Holst</strong> <strong>Andersen</strong><br />

fotograferet på sit<br />

værksted af<br />

Mogens S. Koch, 1976.<br />

Forord<br />

I 1982 bragte Berlingske Tidende en<br />

artikel af <strong>Knud</strong> <strong>Holst</strong> <strong>Andersen</strong> med<br />

overskriften “Der er et hul midt i vasen”.<br />

Hullet betød forskellen mellem håndværk<br />

og kunst. Michael von Essen gjorde<br />

mig opmærksom på artiklen da vi talte<br />

om nærværende udstilling. For mig var<br />

det et af de mærkværdige sammentræf<br />

man til tider kommer ud for. Jeg havde<br />

for nylig aftalt med min revisor, at han<br />

skulle forespørge hos skat om de<br />

genstande jeg fremstiller i messing<br />

kunne komme ind under reglerne for<br />

kunstnermoms der som bekendt er på<br />

5%. Resultatet var et afslag med henvisning<br />

til definitionen af en kunstgenstand<br />

i momsloven. En kunstgenstand er f.eks.:<br />

En skulptur udført af kunstneren selv,<br />

vægtekstiler, keramiske unika, emalje-<br />

arbejder på kobber og – fotokunst.<br />

Undtaget er udtrykkeligt guld og<br />

sølvsmedearbejder, og det åbenbart<br />

uafhængigt af materiale.<br />

<strong>Holst</strong>’s artikel er stadig aktuel. Med<br />

den handelsværdi en genstand har,<br />

uanset moms eller ej, betyder reglerne<br />

for sølvsmeden at han må se sin indkomst<br />

nedsat med ca. 20% i sammenligning<br />

med mere heldigt stillede kunst- og<br />

kunsthåndværkerkollegaer der sælger til<br />

reduceret moms.<br />

Vi bringer artiklen her i kataloget,<br />

dels fordi <strong>Holst</strong> nok ikke ville have noget<br />

imod hvis han kan være med til at bringe<br />

dette problem på bane igen, og dels fordi<br />

en væsentlig del af hans virke er et<br />

forfatterskab med bøger som: “Min<br />

skævøjede familie” og “Luk lågen for<br />

satan og hunden”, som varmt kan<br />

anbefales, hvor artiklen fint illustrerer<br />

<strong>Holst</strong>’s stil og humor.<br />

I 2004 udstillede <strong>Holst</strong> i min værkstedsbutik.<br />

Vi var begge så glade for<br />

udstillingen, at vi aftalte en gentagelse,<br />

måske i forbindelse med <strong>Holst</strong>’s 70-års<br />

dag. I mellemtiden blev <strong>Holst</strong> syg og<br />

først efter hans død aftalte jeg en<br />

mindeudstilling med sønnerne Ken og<br />

Kai <strong>Holst</strong> <strong>Andersen</strong>. Af forskellige<br />

årsager har det først her i 2012 været<br />

muligt at afholde udstillingen.<br />

I en artikel i tidsskriftet Dansk Brugskunst,<br />

1968, skrev arkitekten Ibi Trier<br />

Mørch: “....Når der vises udstillinger af<br />

japansk kunsthåndværk i vor nærhed,<br />

springer vi alle til for med begejstring at<br />

tage del i synet af de uforlignelige<br />

smukke og funktionelle objekter. .....ud<br />

over at erkende os nært forbundet med<br />

det japanske formsprog og prøve så godt<br />

vi kan ved givne lejligheder at forstå<br />

noget af dets forudsætning, er det meget<br />

få danske kunsthåndværkere, som<br />

virkeliggør drømmen om at studere<br />

japansk brugskunst i dybden.<br />

En af de få danskere, som virkelig<br />

har sat sig for at studere et område af det<br />

japanske kunsthåndværks arbejdsmetode<br />

på stedet, er sølvsmeden K. <strong>Holst</strong><br />

<strong>Andersen</strong>.....”<br />

I Japan lærte <strong>Holst</strong> vert-de-gris<br />

teknikken. Det grønne ir hæfter ikke på<br />

glatte overflader, hvilket <strong>Holst</strong> udnytter<br />

ved at bearbejde metallet med forskellige<br />

grove hammerslag, der ved påførelsen af<br />

de kemikalier der fremkalder irringen,<br />

giver forskellige chatteringer afhængig af<br />

metallets tekstur og styret af dupningen<br />

af metallet med kemikalier. Sammen<br />

med en efterhånden frigjort brug af den<br />

traditionelle sølvsmedeteknik, han havde<br />

lært hos Sven Toxværd, skaber han et<br />

selvstændigt skulpturelt udtryk der er<br />

helt usædvanligt for metalarbejder i<br />

Danmark. En genstand som <strong>Holst</strong><br />

smeder op får et levende udtryk som man<br />

ikke vil se i et støbt arbejde. Metallet<br />

bliver ved bearbejdningen spændt op i en<br />

form der ikke kan skabes gennem<br />

modelering og en væsentlig del af<br />

udtrykket gives ofte af åbninger og den<br />

skalagtige karakter genstanden har.<br />

Den umiddelbare sanselighed, der for<br />

mig at se, er det væsentligste ved <strong>Holst</strong>’s<br />

arbejder, har igen gjort det til en sand<br />

fornøjelse at åbne de fine trækasser han<br />

har fremstillet til hver af tingene, holde<br />

metallet i hænderne og lade sig over-<br />

raske og besnære af den suveræne<br />

tekniske beherskelse tingene udtrykker.<br />

Per Sax Møller 2012


Berlingske Tidende 02.05.1982<br />

Der er et hul midt i vasen<br />

Kunst eller håndværk – det er et spørgsmål om moms<br />

Af K. <strong>Holst</strong> <strong>Andersen</strong>,<br />

sølvsmed, billedhugger<br />

Forleden satte jeg, i desperation over at<br />

vores havelåge aldrig blev lukket, og<br />

vores hund stak af, et skilt på med LUK<br />

LÅGEN FOR SATAN OG HUNDEN.<br />

Vores venlige nabo forklarede mig,<br />

da han så det, at det kunne man ikke<br />

sige. Skiltet bliver nu siddende alligevel.<br />

Men til sagen: Jeg er sølvsmed<br />

(håndværker) og laver på mit værksted<br />

(atelier) skulpturer (kunst).<br />

Da jeg endnu var ung og naiv, lavede<br />

jeg brugsting (håndværk). Det var en<br />

lykkelig og problemfri tid. Jeg nød mine<br />

medmenneskers forståelse: en håndværker<br />

laver selvfølgelig håndværk – og har<br />

ikke noget at gøre med kunst. Sådan er<br />

det bare.<br />

Mit værksted var naturligvis momsregistreret<br />

som alle andre virksomheder.<br />

Det var lidt besværligt, men med hjælp<br />

og forståelse fra de rare mennesker i<br />

Registret var det dog til at finde ud af.<br />

Men så begyndte jeg en dag at lave<br />

kunst. I stedet for brugsting blev mine<br />

arbejder til skulpturer – sådan noget<br />

som kun er til pynt og som ikke kan<br />

bruges til noget.<br />

Først gik det godt. Mine venner i<br />

Moms-registret fortalte mig, at så<br />

behøvede jeg ikke længere at være<br />

medlem af deres forening. Og jeg slap for<br />

en masse regnskaber og papirer. Jeg<br />

skulle bare passe på, jeg ikke begyndte at<br />

lave håndværk, for så ville de komme<br />

efter mig, fik jeg at vide.<br />

Således lettet arbejdede jeg videre.<br />

Håndværkeren var blevet kunstner, og<br />

jeg glædede mig over, at der i dette land<br />

ikke er moms på kunst. Pligtopfyldende<br />

som jeg er, passede jeg naturligvis<br />

samtidig på ikke at komme til at lave<br />

noget af det håndværk, jeg ikke måtte<br />

lave uden moms.<br />

Det er kun den kunst, der ikke kan<br />

bruges til noget fornuftigt, pynten –<br />

billederne på væggen og skulpturerne,<br />

det man ikke skal eller må røre ved, der<br />

er fritaget for moms i fremstillings-<br />

leddet. Det er samfundets hjælp til den<br />

“rigtige” kunst – der unægtelig har<br />

behov for hjælp til overhovedet at<br />

overleve – hvor i øvrigt det samme<br />

samfund med klædelig logisk konsekvens<br />

ofte betragter samme kunst som meget<br />

lidt andet end pynt.<br />

Nogen kunne måske forledes til at<br />

tro, at man så ville prioritere kunsthåndværket<br />

højere, da det i form af brugskunst<br />

foruden det kunstneriske også<br />

tjener et fornuftigt formål – nej, her<br />

siger man i forbindelse med eventuel<br />

moms-fritagelse klart fra.<br />

Kun til pynt<br />

Gennem årene har jeg altid konsekvent<br />

søgt at undertrykke en forrykt formodning<br />

om, at det skulle være den kunstneriske<br />

oplevelse – og ikke den af<br />

samfundet vedtagne problemstilling<br />

kunst/håndværk substituert pynt/<br />

brugsting – der måske burde lægges til<br />

grund ved vurdering af skabende arbejde.<br />

Slige kætterske tanker udelukkede<br />

jeg, og dukkede de stædigt op igen, holdt<br />

jeg dem ihærdigt nede, som jeg lugede<br />

ukrudt i min græsplæne.<br />

Tanken er naturligvis helt til grin. Den<br />

kunstneriske oplevelse er en følge af en<br />

kunstnerisk kvalitet ved tingene. Og et så<br />

svævende begreb kan selvfølgelig ikke<br />

anvendes som grundlag.<br />

Enhver seriøs bedømmelse af<br />

skabende arbejde må bygges på systematisk<br />

kategorisering af tingene. Det indså<br />

man allerede med vidtskuende klarsyn,<br />

da man i sin tid indførte en statslig,<br />

officiel støtteordning for avanceret pynt,<br />

Statens Kunstfond. Man fulgte her i store<br />

træk de allerede så fornuftigt af Momsregistret<br />

(tidligere Inspektoratet for<br />

Omsætningsafgifter) afstukne kunst-<br />

neriske retningslinier. De ting, der var til<br />

at bruge, anbragte man med fornyet<br />

omtanke i en lavere kategori end den<br />

ubrugelige pynt – den såkaldte fri kunst,<br />

maleri og skulptur.<br />

Enhver må jo kunne sige sig selv, at<br />

en stol, for eksempel – for slet ikke at<br />

tale om stolen: et lokum – aldrig kan<br />

være lige så stor kunst som en skulptur,<br />

der bare er til pynt, såkaldt kunst med<br />

éntydigt kunstnerisk sigte. Eller hvordan<br />

kan en spiseske eller en vase være lige så<br />

god kunst som et billede på væggen?<br />

Ved denne tilgrundliggende kategorisering<br />

lykkedes det også på snedigste<br />

måde at aflede opmærksomheden fra den<br />

mere kontroversielle kunstneriske<br />

kvalitet, idet man fremtidigt fik rigeligt<br />

at bestille ved på et højere seriøst plan<br />

at skulle tage stilling til om eksempelvis<br />

et billedtæppe er at betragte som pynt<br />

(fri kunst) og dermed momsfrit eller<br />

håndværk (en væver er håndværker) og<br />

om den ene afdeling inden for Statens<br />

Kunstfond, for fri kunst, eller den anden,<br />

for kunsthåndværk, skal støtte sagen.<br />

Keramikernes (endnu en håndværker)<br />

vægrelieffer og stentøjsskulpturer<br />

har ligeledes skaffet Moms-register og<br />

Kunstfond mange glade timers beskæftigelse<br />

med saglige diskussioner. Og hvad<br />

gør man ved en billedhuggers (kunstners)<br />

åbne former, som uforstandige<br />

mennesker måske lægger et par æbler i?<br />

Er det så stadig skulpturer (fri kunst)<br />

eller er det skåle (kunsthåndværk) –<br />

hjemmehørende i hver sin moms- og<br />

kunstfondkategori?<br />

I en tid med mangel på beskæftigelse<br />

bør man glæde sig over al den ekstra<br />

beskæftigelse drøftelser og belysning af<br />

disse for kunsten og håndværket så<br />

seriøse problemer har medført. Og hvem<br />

orker med et sådant arbejdspres at<br />

diskutere noget så uvæsentligt som<br />

kunstnerisk kvalitet.<br />

Statens Kunstfond<br />

For nogen tid siden solgte jeg en<br />

skulptur til Statens Kunstfond. En<br />

beskeden sag, der stod på en sokkel af<br />

træ.<br />

Salget var naturligvis til Statens<br />

Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk.<br />

For er man håndværker, og det er jeg af<br />

uddannelse, laver man kunsthåndværk.<br />

Det står at læse i reglerne.<br />

Er man – i parentes bemærket –<br />

autodidakt, helt uden egentlig uddannelse,<br />

kan man imidlertid godt lave<br />

kunst. Og hvis kunsten ellers anses for<br />

god nok, med selvfølgelighed nyde<br />

anerkendelse for den. Men at beherske et<br />

håndværk har naturligvis intet med<br />

kunst at gøre.<br />

Men tilbage til salget til Statens<br />

Kunstfond for kunsthåndværk. Det<br />

drejede sig om en lille skulptur i sølv,<br />

der – uden sin træsokkel – tillige kunne<br />

bruges som armring på en flot dame,<br />

idet der var hul i stort nok til at en arm<br />

kunne komme igennem. Efter moden<br />

overvejelse besluttede Kunstfondens<br />

udvalg sig til købet. Men: træsoklen<br />

måtte fjernes – den kunne jo forlede<br />

mindre befæstede sjæle til at tro at<br />

skulpturen var kunst og ikke håndværk.<br />

Og det er naturligvis ikke Statens<br />

Kunstfonds udvalg for kunsthåndværks<br />

opgave at interessere sig for kunst. Det<br />

sorterer ifølge reglerne under Statens<br />

Kunstfonds udvalg for fri kunst. Ved sin<br />

salomoniske afgørelse havde udvalget<br />

for kunsthåndværk bortjaget enhver<br />

tvivl: berøvet sin sokkel var min<br />

skulptur helt og klart alene håndværk,<br />

da den således kun var en armring og<br />

dermed naturligvis ikke kunst.<br />

Jeg venter med spænding på at se<br />

Statens Kunstfond for fri kunst fremvise<br />

bare et enkelt eksempel på et stykke god<br />

kunst, der intet har med godt håndværk<br />

at gøre.<br />

Der er et hul midt i vasen<br />

Da jeg ikke længere er håndværker, men<br />

kunstner, og således ikke forpligtet<br />

overfor Moms-registret har jeg besluttet<br />

for fremtiden i ethvert tilfælde hvor det<br />

er muligt at drage en af mine skulpturer<br />

i tvivl – et uforstående menneske kunne<br />

måske tro det var en blomstervase – da at<br />

bore et hul i bunden af skulpturen, så<br />

den garanteret ikke kan holde vand.<br />

Ejheller piller jeg en anden gang en<br />

skulptur ned af en sokkel for at gøre den<br />

til en brugsting – og dermed gøre mig<br />

skyldig i svig overfor Moms-registret –<br />

nej, jeg limer dem fast allesammen.<br />

Det var måske ikke kun desperation<br />

over den åbne havelåge og faren for vor<br />

frihedselskende hund, at jeg satte det<br />

skilt op på lågen. Måske det tillige var<br />

udslag af en underbevidst og længe<br />

undertrykt trang til at finde ny udtryk<br />

for det absurde, der kan være så besnærende<br />

og som vores gennem-arrangerede<br />

samfund indenfor visse områder har lært<br />

at dyrke næsten til perfektionisme.


<strong>Knud</strong> <strong>Holst</strong> <strong>Andersen</strong><br />

Udstillingskatalog<br />

Lørdag 2. juni - fredag 22. juni 2012<br />

Bredgade 47 · 1260 København K<br />

1<br />

Uden titel, 1984<br />

Vert-de-gris<br />

Højde: 44 cm<br />

Kr. 120.000,-


2<br />

Snabeldyr, 1987<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 30 cm<br />

Kr. 40.000,-<br />

3<br />

Fiskehoved<br />

Forgyldt messing<br />

Højde: 14 cm<br />

Kr. 14.000,-<br />

4<br />

Fod<br />

Sølv<br />

Længde: 16 cm<br />

Kr. 9.000,-<br />

2<br />

3 4<br />

5<br />

6<br />

7<br />

8<br />

5<br />

Høj slank torso, 1983<br />

Vert-de-gris, granit<br />

Højde: 78 cm<br />

Kr. 110.000,-<br />

6<br />

Hængende form<br />

Vedhæng<br />

Guld<br />

Kr. 18.000,-<br />

7<br />

Mand<br />

Vedhæng<br />

Guld<br />

Kr. 22.000,-<br />

8<br />

Ufuldendt form<br />

Vert-de-gris<br />

Højde: 29 cm<br />

Kr. 35.000,-


9<br />

Ring<br />

Guld<br />

Kr. 16.000,-<br />

10<br />

Lang amøbe<br />

Ring<br />

Guld<br />

Kr. 18.000,-<br />

11<br />

Hængende form<br />

Vert-de-gris, bøg<br />

Længde: 22 cm<br />

Kr. 35.000,-<br />

12<br />

Dialog<br />

Sølv<br />

Længde: 15 cm<br />

Kr. 18.000,-<br />

13<br />

Dialog, 1974<br />

Messing<br />

Længde: 73 cm<br />

Kr. 70.000,-<br />

9<br />

10<br />

13<br />

11<br />

12<br />

14<br />

Trist mund, 1990<br />

Vert-de-gris<br />

Højde: 54 cm<br />

Kr. 180.000,-<br />

10 11


15<br />

Vandrende hånd,<br />

1989<br />

Messing<br />

Længde: 48 cm<br />

Kr. 60.000,-<br />

16<br />

Hundeben<br />

Sølv<br />

Længde: 11 cm<br />

Kr. 14.000,-<br />

15<br />

16<br />

12 1<br />

17<br />

20<br />

18<br />

19<br />

17<br />

Torso<br />

Vert-de-gris,<br />

mahogni<br />

Højde: 32 cm<br />

med sokkel<br />

Kr. 22.000,-<br />

18<br />

Stor uro, 1988<br />

Messing, vert-de-gris<br />

Længde: 90 cm<br />

Kr. 60.000,-<br />

19<br />

Stenform, 1977<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 30 cm<br />

Kr. 32.000,-<br />

20<br />

Skildpadde, 1988<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 29 cm<br />

Kr. 30.000,-


21<br />

3-benet form<br />

Sølv<br />

Længde: 29 cm<br />

Kr. 32.000,-<br />

22<br />

Abemund, 1987<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 20 cm<br />

Kr. 25.000,-<br />

23<br />

Hængende stenform<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 21 cm<br />

Kr. 26.000,-<br />

22<br />

21<br />

23<br />

24<br />

Liggende figur, 1974<br />

Messing<br />

Længde: 68 cm<br />

Kr. 60.000,-<br />

1 1<br />

24


25<br />

Lille siddende torso,<br />

1984<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 17 cm<br />

Kr. 35.000,-<br />

26<br />

Uro<br />

Sølv, flint<br />

Længde: 24 cm<br />

Kr. 26.000,-<br />

27<br />

Agression, 1990<br />

Messing, vert-de-gris<br />

Længde: 90 cm<br />

Kr. 90.000,-<br />

27<br />

25 26<br />

28<br />

Svirvlende form<br />

Sølv<br />

Længde: 23 cm<br />

Kr. 26.000,-<br />

29<br />

Plante<br />

Sølv, palisander<br />

Højde: 36 cm<br />

Kr. 28.000,-<br />

30<br />

Mand og kvinde<br />

Vert-de-gris<br />

Højde: 38 cm<br />

Kr. 20.000,-<br />

1 1<br />

28<br />

29 30


31<br />

Stort hoved, 1985<br />

Messing, palisander<br />

22 cm<br />

Kr. 26.000,-<br />

31<br />

32<br />

Krum form<br />

Sølv<br />

Længde: 18 cm<br />

Kr. 22.000,-<br />

33<br />

Høj spændt form,<br />

1983<br />

Vert-de-gris,<br />

forsølvning<br />

Diameter: 35 cm<br />

Kr. 40.000,-<br />

1 1<br />

32<br />

33


34<br />

34<br />

Liv<br />

Sølv<br />

Længde: 57 cm<br />

Kr. 220.000,-<br />

35<br />

Amøbe<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 22 cm<br />

Kr. 32.000,-<br />

36<br />

Tommeltot<br />

Vert-de-gris<br />

Højde: 19 cm<br />

Kr. 18.000,-<br />

35 36<br />

37<br />

Hængende<br />

fosterform, 1996<br />

Vert-de-gris<br />

Længde: 47 cm<br />

Kr. 45.000,-<br />

38<br />

Uro<br />

Messing, sten<br />

Længde: 31 cm<br />

Kr. 18.000,-<br />

20 21<br />

37<br />

38


Fra plade til form<br />

<strong>Holst</strong>’s bearbejdning af en metalplade fotograferet af Mogens S. Koch<br />

22<br />

Grafisk design: Birgit Zalcberg<br />

Katalogbillederne er fotograferet af Per Sax Møller<br />

undtagen katalognumrene 18, 26 og 27<br />

Tryk: Narayana Press


Bredgade · 12 0 København K<br />

1 0 1 · www.saxsilver.com

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!