Årsberetning 2011 - Designmuseum Danmark

designmuseum.dk

Årsberetning 2011 - Designmuseum Danmark

Årsberetning

2011 -


Omslagsfoto Dermoid - se side 24-25.

side 1 / intrp

1


2

Fra udstillingen Afgangsprojekter fra Institut for Ædelmetal, Emil Damgaard. 24. juni til 7. august 2011.

Årsberetning

2011 -


4

Indhold -

1Side 6-7

— Bestyrelsens

beretning

2Side 8-11

— Ledelsens

beretning

3Side 14-41

— Året i hovedtræk

s. 14

s. 18

s. 21

s. 21

s. 22

s. 26

s. 30

s. 34

s. 36

s. 38

s.40

1

2

3

4

5

Registrering og bevaring

Bibliotek med samlinger

Udlån fra Plakatsamlingen

Udlån fra Arkiv for Dansk

Design og de grafiske

særsamlinger

Erhvervelser

Forskning

Forskning og publikationer

Kommunikation

Kustode eller museumsguide

Fremtidens museum

Undervisning

4Side 44-51

— Udstillinger

s. 48

s. 48

s. 49

Store udstillinger

Andre udstillinger

Præsentationer

5Side 52-55

— Erhvervelser

s. 54

s. 55

Samlinger

Tekstil- og dragtsamlingen

6Side 56-64

— Virksomhedsoplysninger

s. 57

s. 58

s. 59

s. 60

s. 62

s. 64

1

2

3

4

5

Årsresultat 2011

Museumsstatestik

Designmuseets Venner

Medarbejdere

Medarbejderes repræsentation

og udvalg samt deltagelse

i kursus, seminar mv.

Drift og administration

5


6

Designmuseum Danmarks bestyrelse 2011. Christian Holmsted

Olesen, Kim Weckstrøm Jensen, Flemming Lindeløv, Per Magid, Kjeld

von Folsach, Klaus Bonde Larsen og Pia Bech Mathiesen.

Bestyrelsens

forord -

2011 - De første skridt ind i en ny epoke

2011 har været et år, hvor mange vigtige beslutninger faldt

på plads i Designmuseum Danmark. Her nævnes et par af de

begivenheder som vil få afgørende indflydelse på museets fremtidige

virke.

En af de store begivenheder var da

museet i april skiftede navn fra

Kunstindustrimuseet til Designmuseum

Danmark. Navneskiftet blev markeret

samtidig med, at den internationalt anerkendte

designer, Jasper Morrison, åbnede

udstillingen ”danish design – i like it!”.

Udstillingen gav genlyd i medierne

Mag. art. Anne-Louise Sommer –

tidligere rektor på Danmarks Designskole

– startede som ny direktør den 1.

september 2011 og kort tid efter blev

den nye organisationsstruktur præsenteret.

Den sætter bl.a. fokus på teamwork

og samarbejdsrelationerne med museets

mange interessenter – og specielt vore

mange besøgende.

Takket være en generøs bevilling fra A.P.

Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Møllers Fond til almene Formaal er det

nu muligt – efter mange års forbere-

delse – at igangsætte en gennemgribende

restaurering af Designmuseum

Danmark. Restaureringsprojektet

omfatter omlægning af museets tag samt

renovering af nogle af sandstensudsmykningerne

og vil blive udført etapevis med

projektstart vinteren 2012/2013.

Det første spadestik blev taget til det nye

”Designværksted”, som er et hus, der skal

danne rammen for museets fremtidige

undervisningsaktiviteter. Byggeriet er et

nulenergihus og muliggjort med generøs

støtte fra Villum Fonden. Huset står

færdigt i sensommeren 2012. Vi glæder

os til at bruge huset – ud over til undervisningsformål

– til foredragsvirksomhed,

workshops, debatmøder osv. Internt i

museet kalder vi det nye nulenergihus

vort nye ”forsamlingshus”.

Bestyrelsen arbejder målrettet efter

Kulturministeriets anbefalinger for god

ledelse i selvejende kulturinstitutioner og

vil i løbet af en årrække have implementeret

hovedparten af anbefalingerne.

Bestyrelsen har i 2011 arbejdet med at

etablere en erhvervsklub, som der fortsat

vil blive arbejdet på i 2012

Til slut ønsker bestyrelsen at takke

tidligere museumsdirektør Bodil Busk

Laursen og alle museets medarbejdere for

indsatsen i 2011. Vi fortsætter i 2012.

Vi ønsker ligeledes at rette en varm tak

til fonde, private og samarbejdspartnere

som igen i 2011 har støttet museet.

Igen velkommen til Anne-Louise Sommer

– vi glæder os til det fortsat gode

samarbejde!

p.b.v.

Flemming Lindeløv

7


8

Ledelsens

beretning -

En rejse

Designmuseum Danmark har bevæget sig ud på en rejse. I 2011

kom først navneskiftet, så et direktørskifte og så begyndte vi

arbejdet med en ny strategi, der skal vise retningen for den rejse,

det tidligere Kunstindustrimuseum skal bevæge sig ud på for at

blive et moderne designmuseum. Et moderne designmuseum der

fortsat ser det som en væsentlig opgave at varetage formidlingen

af kulturarven på vores hovedområder: Design, kunsthåndværk,

kunstindustri og østasiatisk kunst. Men derudover i højere grad

åbner op mod det omkringliggende samfund, er inkluderende og

rammer brede målgrupper og viser engagerende udstillinger om

den allernyeste udvikling inden for formgivning – i Danmark og

internationalt.

Designbegrebet forandrer

sig i disse år, og der er stor

opmærksomhed omkring design. Fra

politisk hold, i medierne og hos den

brede befolkning. Det er Designmuseets

mission, at vi er en aktiv medspiller i den

aktuelle designdebat og positionerer os

naturligt blandt de førende aktører, der

skaber og formidler viden om – og indsigt

i – design. Det vil vi gøre ved at være

et oplevelsesunivers, der henvender sig til

et bredt og globalt publikum med hovedvægten

på få, store og forskningsbaserede

udstillinger, hvor aktualitet og relevans

er gennemgående. Årsberetningen 2011

beskriver et forandringernes år. Et år der

rummede afslutningen på en lang æra og

begyndelsen på noget nyt.

Bevaring og ekspansion

Designmuseum Danmark står over for

forandringer, der vil sætte spor i vores

enestående arkitektoniske rammer. Vi

er dybt taknemmelige for, at fonde har

fundet projekterne støtteværdige.

I forlængelse af museets strategiplan fra

januar 2009 og beslutningen om at blive

i domicilet i Bredgade, det gamle Kgl.

Frederiks Hospital, er en omfattende

restaurering af de fredede bygninger

nødvendig. Hovedprojektet er blevet fa-

seopdelt, og det var en utrolig stor glæde,

da A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-

Kinney Møllers Fond til almene Formaal

i efteråret bevilligede midler til restaurering

af det 7000 kvm store tag, der dækker

museumsfirkanten. En restaurering

af det oprindelige tag fra Kaare Klint og

Ivar Bentsens ombygning i 1920’erne har

længe været påkrævet, og man kan roligt

sige, at uden et nyt tag har vi ikke et

funktionsdygtigt museum. Bevillingen er

derfor en vigtig forudsætning for, at vi nu

kan realisere planerne og visionerne for

fremtidens Designmuseum. Det forberedende

arbejde blev påbegyndt i oktober

9


10

2011, og vi forventer at selve restaureringen

kan starte ultimo 2012.

En generøs bevilling på 10 millioner

kroner fra Villum Fonden har gjort det

muligt at opføre et Designværksted på

museets grund i umiddelbar forlængelse

af Villaen, der rummer museets administration.

Nybygningen indpasses med

nænsomhed i den smukke og fredede arkitektoniske

helhed, som Frederiksstaden

og ikke mindst museumsområdet udgør,

og den lægger sig fint i forlængelse af det

bedste i den danske arkitekturtradition.

Ud over æstetiske kvaliteter udmærker

bygningen sig ved at hvile på et bæredygtigt

idégrundlag. Den er selvforsynende

med CO2 neutral energi (solceller,

solvarmepumpe og et særligt ventilationskoncept).

Designværkstedet skal danne

ramme om mange forskellige design- og

museumsformidlende aktiviteter på alle

uddannelsesniveauer, og for første gang

vil man i regi af museet kunne lave eksperimenterende

hands-on undervisning,

hvor videntilegnelse og designforståelse

også etableres gennem kreative designprocesser.

Byggeriet blev påbegyndt i sensommeren

2011 og forventes klar til ibrugtagning

ved starten af skoleåret 2012/2013.

Udstillinger og forskning – vores

kerneaktiviteter

Der er i 2011 i alt blevet afholdt 20 udstillinger

samt introduceret 2 permanente

særudstillinger. Disse fordeler sig inden

for tre overordnede kategorier. Store,

mellemstore og meget små, hvor sidst-

nævnte har haft karakter af præsentationer.

Denne fordeling har været praksis

igennem mange år, og det har været en

ressourcekrævende opgave at afholde

så mange udstillinger. Det blev derfor

besluttet ultimo 2011 at efterkomme

Kulturstyrelsens samt bestyrelsens anbefalinger

af få, store og forskningsbaserede

udstillinger. Allerede indgåede aftaler

overholdes naturligvis, men fremover vil

vi forfølge det nye strategiske mål med

konsekvens.

Vi ønsker fortsat at styrke forskningsindsatsen.

Designmuseet har status af sektorforskningsinstitution

og udmærker sig

derigennem ved – i modsætning til universitetsforskningen

– at have nærhed til

erhvervet og designbranchen. Kravet til

relevans for brugerne står centralt, og det

ønsker vi at indfri igennem forskning,

der understøtter museumsaktiviteten og

som vil stå helt centralt i designforskningen.

Der skal arbejdes offensivt på at

skabe kritisk masse og synergi igennem

formaliserede samarbejder med andre institutioner

(både universiteter og museer,

nationalt så vel som internationalt) samt

stimulere etableringen af mere uformelle

netværksdannelser. Der vil også blive lagt

et øget fokus på at skaffe den fornødne

finansiering til at tilknytte eksterne forskere

til Designmuseet i projektansættelser

af varierende varighed samt gennem

ph.d.-stipendiater.

Et af de store satsningsområder, hvor

udstilling og forskning mødes, er i

vores planer om at etablere et mode- og

tekstilmuseum som del af Designmuseet,

der allerede er formuleret i Strategiplanen

2009-2012. Et etårigt forsknings- og

kortlægningsprojekt af internationale

mode- og tekstilmuseer afsluttes medio

2012 med en række konkrete anbefalinger

til Designmuseet. Disse vil danne

afsæt for fundraising, så vi kan realisere

ikke bare vores, men også branche og

brugeres, drøm om et sted, hvor modens

fascinerende historie og moderne kultur

formidles indsigtsfuldt og med både

dybde og bredde.

Fra Designmuseet og ud i verden

I 2011 har undervisningsafdelingen haft

et godt år, hvad angår de udadrettede aktiviteter.

Som noget nyt har vi påbegyndt

en særlig indsats omkring indskolingsundervisningen,

der belyses i et udviklingsprojekt,

der afvikles i 2012. Og der har

været en markant stigning i antallet af

klasser, der har fulgt omvisnings/værkstedsforløb.

Vi er opmærksomme på at

tænke undervisningstilbud ind på et tidligt

tidspunkt i udstillingsproduktionen,

så sammenhængen mellem udstilling og

formidling bliver endnu tydeligere.

Vores udadrettede kommunikation er

styrket betragteligt. Der er gjort en god

indsats omkring øget aktivitet på sociale

medier (Facebook, Flickr, YouTube)

og formidlingen af vores mangeartede

aktiviteter gennem inddragelse af interviews

og profilvideoer. Der har i 2011

været mange internationale pressebesøg

på Designmuseet, der således er blevet

eksponeret i både presse, TV og radio

i Danmark såvel som i blandt andet

Japan, USA og Tyskland. Det har især

været udstillingerne danish design i like

it! – Jasper Morrison samt Peter Jensens

Muser, der har trukket opmærksomhed.

I fremtiden bliver det en vigtig del af

museets formidling at komme ind bag

Designmuseets facade med fotos, film

mm – der er indhold, der kan deles via

sociale medier og på museets website,

som alene i 2011 har haft 103.865

unikke besøgende.

Vores udstillinger sættes i perspektiv af

events, talks, foredrag og debatskabende

arrangementer, så de får relevans og

nærvær. Alt sammen for at Designmuseet

bliver et åbent og tilgængeligt hus, der

samler alle: fra den almen interesserede

museumsgænger til folk fra branche og

erhverv.

Tak til

Designmuseum Danmark er et statsanerkendt

specialmuseum, der nyder det

store privilegium at modtage statsstøtte.

Men mere end halvdelen af vores budget

genereres på anden vis. Gennem egne

indtægter og gennem generøs støtte og

donationer fra fonde og virksomheder.

Den støtte er uvurderlig – og den er en

absolut nødvendig forudsætning for, at vi

fortsat kan udvikle Designmuseet og leve

op til vision og mission.

I 2011 har vi modtaget støtte fra:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Møllers Fond til almene Formaal

Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige

Fonde

Augustinus Fonden

C.L. Davids Fond og Samling

Dansk Møbelindustris Fond

Fonden C.L. Davids Legat for Det Danske

Kunstindustrimuseum

Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for

Slægt og Venner

Kulturarvsstyrelsen

Lars Erling Sandbergs Legat

Nordea Fonden

Ny Carlsbergs Museumslegat

Selskabet Kunstindustrimuseets Venner

Sølvsmed Kay Bojesen og Hustru Erna

Bojesens Mindelegat

Varelotteriet

Velux Fonden

Villum Fonden

Desuden retter museet en særlig tak

til vores venneforening – der med sin

stiftelse i 1910 er en af landets ældste.

Venneforeningens gavmilde donationer

har muliggjort vigtige erhvervelser til

samlingerne.

Anne-Louise Sommer

Museumsdirektør og adjungeret

professor. April 2012

11


12

Hallingdal-rummet fra udstillingen "danish design - i

like it! japser morrison". 8. april - 30 decemeber 2011.

Udstillingen blev til med støtte fra Kvadrat.

13


14

Registrering og

Bevaring -

Den skjulte kunstbevarer

I begyndelsen af 90’erne modtog Designmuseets Arkiv for Dansk

Design som testamentarisk gave cirka 3500 tegninger og akvareller

af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt

Finn Juhls store møbelproduktion, der især bar præg af, at have

været håndteret og brugt. Designmuseets tilknyttede konservator

Lotte Klyver fortæller om sit arbejde med Finn Juhl-tegningerne og

konservering på museet generelt.

En bevilling på kr. 600.000 fra

Kulturstyrelsens (dengang Kulturarvsstyrelsen)

daværende ENB-pulje

(Enestående National Betydning) i 2008

muliggør konserveringen af museets

samling af Finn Juhls tegninger. Siden

da har papirkonservator Lotte Klyver

arbejdet på at sikre bevaringen af de

skrøbelige tegninger. Designmuseets Finn

Juhl-samling tæller ca. 3500 tegninger,

heraf er ca. 100 akvareller opklæbet på

karton og ca. 3000 arkitekttegninger på

manifold-papir. Derudover findes et antal

kataloger, fotos, udklip og tekstilprøver.

Flere af samlingens akvareltegninger kan

ses i museets udstilling af blandt andet

det 20. århundredes design og møbelkunst,

samt Designmuseets store udstilling

om Finn Juhl som en hyldest og ikke

mindst fejring af møbelkunstnerens 100

års fødselsdag i 2012. ” Det at Finn Juhls

tegninger, akvareller og manifold-tegninger

nu er konserveret har stor betydning for

eftertiden, og især arbejdet med at omemballere

tegningerne ordentligt, er vigtigt

i forhold til, om tegningerne stadig er i

god stand i fremtiden. Men også rensningen

af de mange akvareller har en vigtig

betydning for deres bevaring, da snavs kan

give anledning til mikroorganismer og slid

af farvelag. Resultaterne af afrensningen af

akvarellerne kan allerede ses på Finn Juhl

udstillingen ’Møbler til sansning’, som vises

netop nu,” udtaler Lotte Klyver.

Papirets skrøbelighed

En af de store udfordringer i konserveringsarbejdet

har handlet om at sikre det

skrøbelige manifold-papir. Manifold-papiret

er nemlig skrøbeligt og da det ofte

har været foldet og påsat tape, har det

også været nødvendigt med en omembal-

lering og afrensning. Om arbejdet med

manifold-papir fortæller Lotte Klyver:

”manifold-papir er meget følsomt overfor

fugt. Derfor var opgaven med tegningerne

svær og de vådprocesser, jeg normalt kan

foretage med almindeligt papir var ikke

muligt. Afrensning af overfladesnavs foregik

forsigtigt med sodsvamp og viskelæder.

Samtlige tegninger blev rettet ud så de ikke

lå med foldede kanter og blev emballeret

i mapper, der passer både til tegningerne,

men også til de skuffer de skulle ned i

efterfølgende.”

Præventiv konservering

Selvom konservatorer har afgørende

betydning for kunstværkers fremtoning

på museet og dets udstillinger, er deres

arbejde ofte temmelig overset. Det er

vanskeligt for den almindelige museumsgæst

at udpege konservatorens præg på

værket – og det er også vigtigt, at det er

sådan. Konservatorernes opgave er nemlig

at bevare kunstgenstandene så godt

som originalt, og helst til evig tid.

”… mit fag som konservator er ikke

synligt udadtil, derfor kan det være svært

at begrunde vigtigheden af det,” bemærker

Lotte Klyver. I den sammenhæng

understreger hun vigtigheden af at

betragte museets mange funktioner som

en helhed og ikke mindst, hvorledes konservering

og bevaring er betydningsfulde

elementer af denne helhed. ”Det kan jo

ikke nytte noget, at man indsamler diverse

kunstgenstande, for så at oplagre dem ved

kummerlige forhold og ellers ikke bekymre

sig om, hvad der så sker med dem senere”

fremhæver hun og fortsætter: ”Derfor er

præventiv konservering virkelig en vigtig

del af mit fag.”

En udbredt opfattelse af præventiv

konservering er, at sikrer man sig gode

magasinforhold, det vil sige et tæt tag,

sollysafskærmning fornuftige temperatur

og luftfugtighed og ingen musehuller, så

er alt vel. Men præventiv konservering er

meget mere. Det handler fx også om de

æsker og den emballage som er i direkte

berøring med genstandene. Det er et

bevaringskoncept, hvor alle processer og

arbejdsgange omkring en samling genstande

nøje er tilpasset, så de hver især

yder et minimum af slid på genstanden,

og i det hele taget griber mindst muligt

ind i materialernes fysiske tilstand.

”Desuden er den type af konservering, der

består af udarbejdelse af tilstandsrapporter,

monteringer og konservering af genstande

ved udlån og udstillinger, ligeledes vigtig.

Det er processer, der ved brug af en kon-

servator til opgaverne sikrer, at Designmuseet

fremstår som et museum, der tager

konservering og bevaring alvorligt,” fastslår

Lotte Klyver.

Lige nu fejrer Designmuseum Danmark

100 året for møbeldesigneren Finn Juhls

fødsel med en særudstilling, hvor man

blandt andet kan fordybe sig i de nyligt

konserverede originale akvareller og

arbejdstegninger fra arkitektens hånd.

Konservatorens arbejde

Lotte Klyver (cand.scient.kons.)

I dette år har Lotte Klyver været

ansat fra 1/1 2011 til 13/10 2011,

hovedsagelig til at konservere tegninger

og akvareller af Finn Juhl. Dertil

kommer en række opgaver som:

Udlån til Skovgaardmuseet:

Tilstandsrapport på et Skovgaard

maleri på papir.

Udlån til Brescia, Italien: Tilstandsrapporter

på to Matisse klip.

Udlån til Milano, Italien: Tilstandsrapporter

på fire tryk af Archimboldo.

Udlån til La, USA: Fremstilling af

passepartout ramme til tekstil.

Udlån til Statens Museum for Kunst:

Tilstandsrapporter, montering og

indramning af 19 plakater. Udlån til

Øregaard: Tilstandsrapporter, montering

og indramning af 26 tegninger

af Ballin.

Udstillinger i huset: Montering og

indramning af 25 manifold tegninger

fotos af Kjærholm,

samt montering og indramning

af 6 Shepard Fairey plakater til

biblioteket.

Klargøre og emballere af ca. 250 bogenheder

fra Hofjuveler Michelsens

arkiv.

Derudover har Lotte Klyver været

behjælpelig med pakning af udlån,

gennemgang af bøger for skadedyr,

rådgivning ang. emballering af bøger,

afmontering af plakater og udarbejdelse

af materiale til hjemmesiden.

15


16

Akvarel af Finn Juhls Model 45.

17


18

Amir Alavi: 2nd National Gathering of Iran Code. Iransk kulturplakat,

erhvervet til plakatsamlingen i 2011.

Bibliotek med

samlinger -

Synliggørelse og tværgående samarbejde

Synliggørelse af biblioteket som det nationale og globalt dækkende

fagbibliotek for hele spektret af kunsthåndværk og design har

ligesom sidste år stået højt på dagordenen i 2011, og appellen til

de uddannelsessøgende – en meget betydelig del af bibliotekets

fremtidige brugere – har haft særlig prioritet.

På de indre linjer spillede biblioteket

også i 2011 en aktiv rolle

i styrkelsen af samarbejdsrelationerne i

museet, bl.a. inden for bogvalget og i den

nye arrangementsaktivitet, ligesom et

udvidet samarbejde med museets undervisningsafdeling

er i støbeskeen. Generelt

har et forøget nutidsengagement præget

aktiviteterne. Et af de umiddelbart mest

synlige resultater af den stærkt styrkede,

udadrettede kommunikation er det store

spring fremefter i antallet af modtagere

af bibliotekets nyhedsbrev: fra ca. 450 i

2010 til ca. 1200 i det forløbne år, efter

at museet og biblioteket har samkørt

udsendelsen af nyhedsbreve.

Den digitale chip

Med en meget betydelig donation fra

C. L. Davids Fond og Samling har

planlægningen af projektet Den digitale

chip kunnet påbegyndes. Det bekostelige

projekts implementering af digitale chips

i samlingens bogbestand er en meget afgørende

informationsteknologisk krumtap

i bibliotekets udviklingsperspektiv,

og dets realisering vil både tilfredsstille de

sikringsmæssige behov og indebære vidtrækkende

og moderniserende forbedringer

af bibliotekets praksis til stor almen

gavn for både bibliotekets brugere over

hele landet og for personalet. Projektet

forventes færdigt i sommeren 2012, således

at det nye system med en nydesignet

selvbetjeningsautomat præsenterer sig for

publikum i august dette år.

Events – vidensdeling

Bibliotekets arrangementsprofil blev i

2011 trestrenget: 1. ’Mød designeren’

blev temarammen for de gå-hjem-møder,

hvor en talentrig designer giver publikum

indsigt i sine designprocesser og resultater,

2. gå-hjem-møder, hvor bibliotekets

og museets personale introducerer til

udvalgte emner i bibliotekets samlinger,

samt 3. interne personalearrangementer

medarbejderne, hvor specialister, typisk

forskere, der fast benytter læsesalen, deler

deres viden.

De meget velbesøgte møder (op til omkring

50 deltagere) afholdtes på torsdage

kl. 16.30 -18.00 bibliotekets læsesal eller

i Plakatsamlingen og Arkiv for Dansk

design, og i 2011 konsoliderede de sig

som en væsentlig del af stedets kultur.

Til møderne med designeren var indbudt

keramikeren og designeren Ole Jensen

(24. februar), møbeldesignere Boris

Berlin (22. maj) og designeren Louise

Campbell (29. september). De tematiske

19


20

Designer Ole Jensen fortæller ved bibliotekets gå-hjem-møde "Mød desigeren", d. 24. februar 2011.

introduktioner til emner i bibliotekets

samlinger omhandlede ’Alle tiders modejournaler’

(2. februar), ’Toulouse-Lautrec

og Cassandre – de to franske plakatikoner’

(14. april) Modedesigneren Erik

Mortensens dragtskitser og bibliotekets

modetidsskrifter’ (torsdag 7. oktober) og

’Poul Henningsen- lysdesigneren og stålrørsmøblernes

’slangetæmmer’’ (torsdag

10. november).

På Kulturnatten d. 14. oktober fortalte

møbeldesigneren Cecilie Manz om sine

nyeste design- og udstillingsprojekter,

og på udstillingen om Per Kirkebys

bogomslag til forlaget Bebop Bog, der

var kurateret af forfatteren Asger Snack

i samarbejde med biblioteket, var der

oplæsning af Asger Schnack og digteren

Eske K. Mathiesen. Ved åbningen d.

24. marts af udstillingen om mexicansk

kunsthåndværk i bibliotekets forrum,

introducerede dens tilrettelægger, Mikael

Witte, til udstillingen.

Frem til d. 13. marts stod udstillingen

’Design kloden rundt – Bibliotekets

profil’ i rummene foran biblioteket.

Med tekster og genstandsvalg formidlede

udstillingen bibliotekets spændvidde og

aktuelle fornyelsesproces.

Introduktioner for uddannelsesinstitutionerne.

Biblioteket har videreført sit fokus på

de studerende og uddannelsesinstitutionerne

med fagspecifikke introduktioner

til brugen af bibliotekets bogsamling,

ligesom det læringsmæssige potentiale i

Plakatsamlingen og Arkiv for dansk design

udnyttes. Der har været afholdt 35

specialintroduktioner for bl.a. Art of Style,

Danmarks Designskole, Designskolen

Kolding, Designfaget ved Danmarks

Tekniske Universitet, Designfaget ved

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab,

Københavns Universitet, Designfaget

ved Syddansk Universitet, Københavns

mode- og designskole, Københavns

Tekniske Skoler og Produktionshøjskoler

og Roskildes Tekniske Skole.

Foruden introduktionerne for de studerende

er udvalgte dele af bibliotekets

samlinger også blevet præsenteret for en

række foreninger og grupper af kunsthåndværkere,

bibliotekarer m.m.:

Bogsamlingen: katalogisering,

hjemmeside, nye bøger på læsesalen,

nye tidsskrifter

Hvor der i 2010 blev katalogiseret 814

enheder, ligger mængden af katalogiseret

bogligt materiale for 2011 samlet

på 1029 enheder. Prioritetsområderne

inden for boganskaffelse i 2009: mode,

designteori, bæredygtighed, grafisk

design (herunder digital design) og litteratur

vedrørende de nye ’designlande’

er blevet videreført i 2010. Arbejdet med

hjemmesiden har eksponeret bibliotekets

boganskaffelser og tiltag, og ligesom i de

senere år har ’månedens fund’ figureret

som en introduktion til et vedkommende

materiale i bibliotekets samlinger. I 2011

er det blevet fast praksis, at den digitale

præsentation af ’fundet’ uddybes med

visning af det fysiske ’fund’ i montren

på læsesalen. Den fornyelse af læsesalens

bogbestand, der blev påbegyndt i 2010

er tilendebragt i 2011, således at den nu

fremstår med et anderledes aktuelt og

attraktivt litteraturtilbud. Tilsvarende har

processen med kritisk revision af bibliotekets

tidsskriftshold, der blev indledt

i 2010, i 2011 ført til opsigelser af en

række tidskrifter til fordel for nye inden

for hele designfeltet.

Plakatsamlingen: katalogisering

og kampagne

Filolog Tatiana Lodishensky har i 2011

nykatalogiseret ældre dele af den tyske

samling, reorganiseret den fysiske mappeplacering

af plakaterne i den svenske

og i dele af den engelske samling, og

tilsvarende for talrige danske plakater.

Videreførelse af erhvervelseskampagner

har videreført den i 2010 indledte

kampagne over for danske, specielt yngre

plakatdesignere og grafiske designere.

Et særligt punkt blev her plakater fra

Folketingsvalget. Plakatsamlingens

nye dialog med de yngre inden for det

grafiske felt er af betydelig værdi også

fremover gennem afleveringsaftaler. Parallelt

hermed er den favorable aftale med

AFA JCDecaux om plakatdonationer

videreført i 2011.

— Udlån fra Plakatsamlingen

Eksternt

Statens Museum for Kunst, København:

”Toulouse-Lautrec – Den menneskelige

komedie”, 17. september 2011- 19.

februar 2012. 19 plakater.

Arkiv for dansk design og grafiske

særsamlinger

Også Arkiv for Dansk Design har haft

stor aktivitet med mange henvendelser

og besøg, hvilket har medført håndtering

af et stort antal tegninger og enheder i

samlingerne. Nyerhvervelse af nutidigt

dansk skitsemateriale er fortsat, ligesom

en af de grafiske særsamlinger, samlingen

af pladecovers, er vokset betydeligt som

forberedelse til en planlagt coverudstilling

i museet i (åbning fastsat til oktober

2012).

I forbindelse med færdiggørelsen af konserveringen

af Finn Juhl-tegningerne er

materialet ligeledes elektronisk registreret

i arkivets database. Et komplet arkiv

med skitsemateriale og tegninger af Poul

Kjærholm, doneret af familien, er indgået

og registreret. Et udvalg af dette arkiv

— Udlån fra Arkiv for Dansk Design og de grafiske særsamlinger

Eksternt

Palazzo Reale, Milano: ”Arcimboldo”, 9.

februar 2011 – 22. maj 2011

4 kobberstik med motive efter Archimboldo

“Humani Victus Instrumenta”

I 1/109, I 1/108, KKS104/367,

KKS106/367

Skovgaard Museet, Viborg: ”P.C. Skovgaard

Danmark dejligt”, 14. januar 2011

– 8. maj 2011 Maleri af P.C. Skovgaard:

”Udkast til udsmykning af H.C. Aggersborgs

spisestue”

0121/185 2000

Museo di Santa Giulia, Brescia: ”Henri

Matisse – la seduzione della forma”, 11.

februar 2011 – 12. juni 2011

2 papirklip af Henri Matisse: ”Composition,

violet et bleu” og ”L’esquimeau”

52b/1950, 52c/1950

blev ved samme lejlighed udstillet på en

udstilling af Poul Kjærholms møbeldesign

på museet, primo 2011.

Ligeledes er bl.a. ordnet og registreret

omfattende arkiver fra henholdsvis tekstildesigneren

og væveren Vibeke Klint,

møbelarkitekten Erik Ole Jørgensen og

DSB’s tidligere chefdesigner Jens Nielsen,

samt tegninger fra Halskov & Dalsgaard

Design og emballage og grafisk design

fra firmaet Kurage, designet af Ruth Fabricius.

Herudover er registreret ca. 170

tegninger, som tidligere er indgået, men

hidtil har henligget uregistreret.

Alt registreret materiale er søgbart i

samlingernes databaser via museets hjemmeside.

Samlet er pt. i alt registreret ca.

12.00 enheder i Arkiv for Dansk Design,

inklusiv de grafiske særsamlinger (et arkiv

= en enhed uanset størrelse).

Interessen for arkivets samlinger har vist

sig ved et stigende antal forespørgsler,

ligesom samlingerne er velbesøgte. Nær

ved 300 har henvendt sig telefonisk eller

Kalundborg Museum, Kalundborg:

”Juleudstilling”

Førsteudgaven af Johan Krohn’s ”Peters

jul”

I 3442

Øregaard Museum, Hellerup: ”Et skønt

virke – Mogens Ballins Værksted”, 25.

august 2011 – 30. december 2011

I alt 26 tegninger og 1 scrapbog

(III2734)

Internt

Designmuseum Danmark, København:

”Poul Kjærholm”, marts 2011 – maj

2011

I alt 27 tegninger og 22 fotografier fra

arkiv efter Poul Kjærholm

1000:0254

I alt udlånt i 2011: 84 enheder

pr. e-mail, og nær ved 200 har besøgt

samlingerne i løbet af året, enten i form

af studiebesøg eller som led i særarrangementerne

for grupper. Særlig interesse

har der været for Finn Juhl og hans

tegninger til United Nations i forbindelse

med konkurrencen om nye møbler til

Formynderskabsrådssalen.

Det estimerede antal tegninger, der er set

i forbindelse med ekspeditionerne i 2011

er ca. 1.950 stk. Antallet af fotobestillinger:

64.

www.furnitureindex.dk

Kvalitetsudviklingen af møbeldatabasen

er fortsat i 2011, og popularitetskurvens

klare stigning i 2010 er fortsat i 2011:

antal besøg blev på 92.651, 5903 flere

besøg end i 2010. Fremfor blot en løbende

kvantitativ udvidelse, har kvaliteten

af de givne data om de danske møbler i

det 20. og 21. århundrede været centralt.

Indexet er ved udgangen af 2011 oppe på

ca. 13.350 indførsler, ca. 400 flere end

i 2010. I det forløbne år er der arbejdet

med over 10.260 poster, dels i form af

rettelser og opdaterende tilføjelser, dels

ved oprettelse af nye poster, nye billeder,

øget antal billeder pr. post og bedre billedkvalitet

i de eksisterende.

Kvalitetsudviklingen har også betydet en

berigelse af indexets biografiske del: den

er blevet udvidet med 155 nye designerbiografier

af danske møbeldesignere.

21


22

— Erhvervelser

Bogsamlingen

Af bogsamlingens tilvækst på 1029

katalogiserede enheder i 2011 er 449

egenfinansierede anskaffelser over

annuum. Kontakten til bibliotekets bytteforbindelse

har i 2010 tilført bogsamlingen

45 boglige enheder og tilvækst til

19 løbende museumstidsskrifter. Hele

474 af de 1029 enheder er gaver.

Bibliotekets store netværk har som

tidligere år ført til betydelige boggaver

fra både institutioner og private. Især

skal fremhæves det store katalogværk fra

Paladsmuseet i Peking, doneret af museets

venneforening. Fra Designskolens

Bibliotek er modtaget udskilte publikationer,

og fra Ny Carlsberg Glyptoteks

Bibliotek en række udstillingskataloger

m.m. Blandt årets andre institutionelle

givere er Davids Samling, Videnskabernes

Selskab, Teaterskolens Bibliotek,

Goldsmiths’ Company, London, Gentofte

Bibliotek, Index, Det Kongelige Biblioteks

Småtryk-afdeling, og Brøndums

Forlag. Bibliotekets modedokumentariske

arbejde har resulteret i flere markante

erhvervelser, heriblandt modetidsskrifter

fra Elise Gug, modemateriale fra Jørgen

Nørgaard, scrapbøger og fotografier efter

modejournalisten Birthe Strandgaard og

en samlet donation af firmaets publikationer

fra By Malene Birger.

Blandt årets private givere af meget forskelligartet,

men designhistorisk vigtigt

materiale er Niels Arthur Andersen, Jane

Balsgaard, Ellen Bangsbo, Mogens Bencard,

Thea Bjerg, Anne Dragsted, Carl

Anton Christensen, Michael von Essen,

Gunnar Jakobsen, Ole Jensen, Komplot

Design, Astrid Krogh, Louise C. Larsen,

Ebbe Simonsen og Tove Thage, ligesom

gaver også er skænket af ansatte og tidligere

ansatte i museet og biblioteket.

Arkiv for Dansk Design & grafiske

særsamlinger

Arkivets tilvækst af tegningsmateriale,

fotos m. m. fra danske designere og

kunsthåndværkere har fortsat den

opadgående kurve. Der er modtaget i

alt 21 gaver i form af større eller mindre

arkiver og enkelttegninger inden for

tekstil, produktdesign, corporate identity,

møbeldesign og grafisk design: tegninger

fra Jette Gemzøe til vævede tæpper til

Designmuseet, tegninger og dokumentation

fra Vibeke Klint, ligeledes til vævede

tæpper, inden for produktdesign skitser

fra Halskov & Dalsgaard Design og en

stor samling af udvalg, dokumenterende

materiale fra Henrik Jeppesen, CBD

Design,

Et omfattende materiale fra afdøde designchef

Jens Nielsen vedr. DSB (fra Vibeke

Lassen Nielsen), arkiv fra møbelarkitekt

Erik Ole Jørgensen, 3D-modeller i papir

fra Louise Campbell, grafisk design,

Udstillingen Per Kirkeby – Bebop bogomslag.

16. september – 27. november 2011.

emballage m.m., fra Ruth Fabricius og

Jesper Gundersen, firmaet Kurage, samt

6 påklædningsdukker fra ca. 1960, tegnet

og doneret af Marianne Toftum.

Til arkivets særsamling af pladecovers er

indkøbt en lang række ældre pladecovers

inden for klassisk, jazz og rock.

Plakatsamlingen

Plakatsamlingen har i 2011 erhvervet i

alt ca. 480 plakater som gaver fra danske

designere og private givere, hvoraf 179

er blevet katalogiseret. I alt er katalogiseret

430 plakater. Derudover er købt

en russisk-ukrainsk plakat med politisk

karikatur (1944), 3 aktuelle kulturelle

plakater fra Iran samt 6 plakater af den

amerikanske street artist Frank Shepard

Fairey.

Blandt de danske givere er AFA

JCDecaux, Søren Artpusher, Christian

Holm Donatzky, Gallerie Susanne Ottesen,

Hvass & Hannibal, Kirsten Justesen

og Jette Ludvigsen. Især kan fremhæves

flere større gaver: forlagsboghandler Jarls

Borgens donation af hele sin samling

af danske og udenlandske kunstudstillingsplakater,

det samlede plakatværk fra

Rasmus Koch, Christiania plakater fra

Ole Lykke Andersen, bestyreren af Christianias

arkiv samt det originale forlæg til

Per Kirkebys plakat til museets udstilling

med Bebop bogomslag, skænket af Per

Kirkeby.

Fra udstillingen: PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN.

18. november 2011 - 15. april 2012.

23


24

I samarbejde med Copenhagen Design Week 2011 præsenterede

Designmuseum Danmark tre små særudstillinger, som omhandlede

ny digital praksis. Et af værkerne, Dermoid, er resultatet af et toårigt

forskningsprojekt, hvor studerende under ledelse af professor

Mark Burry, Center for Informationsteknologi og Arkitektur (CITA)

har eksperimenteret med krydsfinermaterialets strukturelle

anvendelsesmuligheder med henblik på intelligent og bæredygtig

byggepraksis.

25


26

Forskning -

Mode på museerne - Interview med Ph.d. Marie Riegels Melchior

Kunst- og kulturmuseer i byer som New York, London – og

København – kaster sig oftere over mode som udstillingsemne.

Ph.d. og forskningsstipendiat ved Designmuseum Danmark, Marie

Riegels Melchior, fortæller om sit forskningsprojekt, der netop stiller

skarpt på, hvordan udvalgte internationale museer indsamler,

forsker og formidler mode, og hvordan disse kan ses i lyset af

Designmuseum Danmarks egen modesatsning.

I de seneste ti år er der blevet kurateret

flere modeudstillinger på udenlandske

kunst- og kulturhistoriske museer

end tidligere. Der er ligeledes opstået

flere specialmuseer med fokus på mode.

Marie Riegels Melchior forklarer, at dette

fænomen blandt andet er et udtryk for,

når det kommer til kunstmuseerne, at

den etablerede kunstverden har fået en

mere åben definition af, hvad kunst er.

Dertil er der en tendens til, for både

kunst- og kulturhistoriske museer, at

mode tildeles en central plads som

udstillingsemne. ”Interessen for udstilling

af mode på museerne hænger nøje sammen

med publikums interesse i emnet og deraf

ofte et højt besøgstal, der primært er udgjort

af et yngre og mere atypisk museumspublikum,”

fortæller Marie Riegels Melchior.

Den nye interesse for mode på museerne

hænger også sammen med bevægelser

i samfundet, såsom nutidens optagethed

af individet, den enkeltes identitet

og selviscenesættelse. ”Sådanne emner

reflekteres i moden, forstået som det tøj, hvis

snit, silhuet, materiale og dekoration anses

for at være den givne tidsperiodes ideal,”

uddyber hun.

Med ansættelsen af Marie Riegels

Melchior har Designmuseum Danmark

igangsat en analyse af, hvordan andre

museer indsamler, forsker og formidler

mode. Analysen skal også belyse, hvilken

rolle mode spiller i forhold til Designmuseets

synliggørelse og samfundsrelevans,

og ikke mindst give en pejling

på, hvordan museets modesatsnings kan

realiseres.

Museale tendenser

Inden for det sidste år, er der særligt tre

internationale modeudstillinger, som

Marie Riegels Melchior fremhæver. Hun

påpeger på denne baggrund en fremherskende

modemuseologi i museumsfeltet:

”Jeg vil først fremhæve modeudstillingen

”Alexander McQueen: Savage Beauty”

kurateret af Andrew Bolton og vist på The

Metropolitan Museum of Art i New York

i foråret-sommeren 2011. Udstillingen

er ikke alene et eksempel på en blockbuster

med et rekordantal besøgende (over

660.000 besøgende i de tre måneder udstillingen

blev vist), men den eksemplificerer

også den dramatiske scenografi og iscenesættelse,

som karakteriserer modeudstillingerne

og nærmest forventes af publikum” fortæller

Marie Riegels Melchior som fortsætter:

”Dernæst er udstillingen ”Balenciaga and

Spain” kurateret af Hamish Bowles, European

editor at large for amerikanske Vogue,

vist på de Yong – Fine Arts Museum of San

Fra udstillingen Peter Jensens Muser

5. august - 30. oktober 2011

Fransisco i foråret 2011 et eksempel på, at

museets fokus på mode alene handler om

udstillingen af mode – ikke indsamling –

samt egen forskning i og bevaring af mode.

Mode inviteres ind på museet, men ikke

længere end til særudstillingslokalerne og

forventes at kunne fungere som en døråbner

for resten af museet for det modeinteresserede

publikum. Problemet ved dette er, at

museet indirekte overgiver både forskningsarbejdet

og indsamlingen til private eller

andre offentlige institutioner og ender på

dette område som en ramme for formidling

– en udstillingshal med andre ord..”.

Den tredje udstilling Marie Riegels

Melchior nævner, er udstillingen ”Diana

Vreeland after Diana Vreeland,” som

fra begyndelsen af marts og frem til

slutningen af juni 2012 vises i Palazzo

Fortuny i Venedig. Udstillingen er en

fortolkning af den legendariske moderedaktørs

modeudstillinger i 1970’erne og

1980’erne for Costume Institute, der er

del af The Metropolitan Museum of Art

i New York. ”Udstillingen viser, hvordan

der, med Diana Vreelands indtog i museumsverdenen,

skete et udstillingsmæssigt

paradigmeskifte, hvad angår udstillingen af

beklædning og mode. Nærmere betegnet går

paradigmeskiftet ud på en bevægelse væk

fra udstillinger dikteret af de genstande,

der blev vist, hen imod udstillinger, hvor

fortællingen, der dramatiseres gennem

visuelt stærke iscenesættelser, er i centrum.

Walter Van Beirendonck udstillingen Dream the World

Awake på MoMu, Antwerpen, 2012.

Fx som når en modereportage skabes til et

modemagasin og genstandene henstilles til

rekvisitter eller udvalgte sandhedsudsagn

om fortællingens virkelighed,” slutter Marie

Riegels Melchior.

Hvis vi retter blikket tilbage til Danmark,

har Designmuseum Danmark

siden slutningen af 1980’erne interesseret

sig for modedesign, hvilket allerede

markeres med særudstillingen ”Stjerner i

fransk mode” (1988). Siden begyndelsen

af det nye årtusinde har satsningen været

mere markant gennem to store særudstillinger

– ”Marimekko – historien om et

nordisk brand (2007) og ”Walk on the

Wild Side. Margit Brandt modedesign

1965-1980” (2010) – samt museets

medfinansiering af ph.d.-projekt om

dansk modes historie, design og identitet

i perioden 1950-2008. Det aktuelle

forskningsprojekt om mode på museerne

er et udtryk for konkretiseringen af den

fremtidige satsning.

Forskningsprojektet er gjort muligt gennem

genererøse donationer fra henholdsvis

Nordea-fonden og 15. Juni Fonden.

Forskningsprojektet blev påbegyndt i

februar 2011 og afsluttes med udgangen

af maj 2012.

Forskningsprojektet er udført af

projektansat etnolog og ph.d. Marie

Riegels Melchior. Der er etableret et

advisory board i forbindelse med projektet

med repræsentanter fra Designmuseum

Danmark, Københavns

Universitet, Danmarks Designskole,

Copenhagen Business School og

Danish Fashion Institute.

I forskningsprojektet indgår følgende

internationale eksempelstudier:

Röhsska museet (Göteborg),

Nordiska museet (Stockholm), ModeMuseum

Provencie Antwerpen –

MoMu (Antwerpen), Victoria & Albert

Museum (London), The Fashion

& Textile Museum (London), The

Fashion Museum (Bath), Snibston

Discovery Museum (Coalewille), The

Bowes Museum (Barnard Castle),

The Gallery of Costume (Manchester),

The Costume Institute ved The

Metropolitan Museum of Art (New

York) og The Museum at the Fashion

Institute of Technology (New York).

Forskningsprojektet har i 2011 resulteret

i følgende:

”Mode på museerne. Resultater

fra elleve internationale eksempelstudier”

(intern rapport, publiceret

november 2011).

Afholdelse af international konference

”Public Wardrobe. Rethinking

Dress and Fashion in Museums”,

november 2011. Konferencen er

blevet til på baggrund af NordForks

finansieret forskningssamarbejde

mellem Designmuseum Danmark

og Nordiska museet. Som resultat af

konferencen udgives en antologi med

titlen ”Public Wardrobe. Understanding

Fashion and Dress Museology”,

redigeret Marie Riegels Melchior

og Birgitta Svensson (professor

ved Nordiska museet/Stockholms

Universitet).

27


28

Foto fra udstillingen Peter Jensens Muser

5. august - 30. oktober 2011.

Peter Jensen.

29


30

— Forskning og publikationer

Lars Dybdahl

Forskning i international modehistorie

med vægt på tendenser i modens historie

og teori fra ’demokratiseringen’ i det

19. århundrede og frem til de nutidige

udviklingstendenser i modens system og

mangeartede udtryksformer.

Forskning i pladecoverets visuelle kultur

som baggrund for kuratering af museets

forskningsbaserede udstilling ’Pladecoveret

– vinylens revival’, programsat til

oktober-marts 2012-13. To artikler om

LP-coverets visuelle kultur ca. 1950 til i

dag publiceres i bog om pladecoverets historie,

udgives i 2012 (red. Lars Dybdahl

og Laura Liv Weikop).

Publicering

Redaktør på bogen: Lars Dybdahl & Ida

Engholm (red.): Klædt på til skindet.

Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget

Vandkunsten. København 2011

Modegalskaben brød stagnationen – moden

accelererer, s. 10-25 og s. 212 i: Lars

Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt

på til skindet. Modens kultur og æstetik.

223 s. Forlaget Vandkunsten. København

2011

Forspil til nutiden – fra det knækorte oprør

til stilpluralismen, s. 26-43 og s. 212f

i Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.):

Klædt på til skindet. Modens kultur og

æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten.

København 2011

Marie Riegels

Melchior

Bøger og tekstsamlinger

Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria

Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior,

Kirsten Toftegaard (red.) (2011):

Snit. Industrialismens tøj i Danmark,

København: Museum Tusculanums

Forlag.

Skov, Lise & Marie Riegels Melchior

(red.)(2011):,”New European Fashion

Centres: Dreams of Small Nations in a

Multi-centered Fashion World”, Special

Issue of Fashion Theory. Journal of Dress,

Body and Culture, Volume 15, Issue 2,

Oxford: Berg.

Artikler

Melchior, Marie Riegels (2011): “Dansk

modetøj er demokratisk mode”, i: Lars

Dybdahl & Ida Engholm (red.): Mode,

København: Forlaget Vandkunsten.

Melchior, Marie Riegels (2011): ”From

Design Nations to Fashion Nations?

Unpacking Contemporary Scandinavian

Fashion Dreams”, i: Fashion Theory, vol.

15, issue 2, pp. 177-200.

Melchior, Marie Riegels (2011):

“Catwalking the Nation: Challenges and

Possibilities in the case of the Danish

Fashion Industry”, i: Culture Unbound.

Journal of Current Cultural Research,

vol. 3, pp. 55-70.

Melchior, Marie Riegels, Lise Skov &

Fabian Fauerholt Csaba (2011): ”Translating

Fashion into Danish”, i: Culture

Unbound. Journal of Current Cultural

Research, vol. 3, pp. 209-228.

Melchior, Marie Riegels (2011): ”Da

dansk mode fik identitet”, i: Solveig Hoberg,

Helle Leilund, Maria Mackinney-

Valentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten

Toftegaard (red.) (2011): Snit. Industrialismens

tøj i Danmark, København:

Museum Tusculanums Forlag.

Tatiana

Lodishensky

Artikel

Lodishensky, Tatiana: The History of

a kovsh – From a mead drinking bowl

to an Empress’s token of appreciation

and on to a prized exhibit at a Danish

museum, s. 137-145 I Søren Mentz &

Mette Skougaard (red.): Danish-Russian

Cultural Relations 1700-1900. Det Nationalhistoriske

Museum, Frederiksborg

Slot, 2011.

Christian

Holmsted Olesen

Artikel

Olesen, Christian Holmsted: “Danish

Design – I like it – Jasper Morrison”,

Udstillingskatalog 2011, (10 ns)

Nikolina

Olsen-Rule

Olsen-Rule, Nikolina: ”Mode som performance

–teatralsk og konceptuel mode

I 90’erne og 00’erne” i Dybdahl, Lars

og Ida Engholm: Klædt på til skindet.

Moden kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten,

København 2011.

Olsen-Rule, Nikolina: ”Det store kludetæppe

– modeblogs og digital mediering

af mode” i Dybdahl, Lars og Ida

Engholm: Klædt på til skindet. Moden

kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten,

København 2011.

Kirsten Toftegaard

Toftegaard, Kirsten: ”Dansk kunsthåndværk

og tøj. Mellem skrædderi, konfektion,

kunst og mode”, i Solveig Hoberg,

Helle Leilund, Maria Mackinney-Valentin,

Marie Riegels Melchior og Kirsten

Toftegaard Snit. Industrialismens tøj i

Danmark, Museum Tusculanums Forlag,

Københavns Universitet, 2011.

Toftegaard, Kirsten: ”Mode er musik er

kunst – Modedesigneren Henrik Vibskov”,

i Anna Billing-Wetterlundh, red.:

Torsten och Wanja Söderbergs pris 2011,

Röhsska museet, 2011

Toftegaard, Kirsten: ”Livets skrøbelighed

– Beklædningsdesigner Nikoline

Liv Andersen”, i Claus Hagedorn-Olsen:

Langsomt siver det gennem mine hænder

– Nikoline Liv Andersen, Horsens

Kunstmuseum, 2011

Toftegaard, Kirsten: Hallingdal –

5.478.000 meter stof……”, upubliceret

2011, i forbindelse med udstilling på

Designmuseum Danmark 2011.

Ulla Houkjær

Publikationer

Anmeldelse af ”Kunst oder kommerz?

Meissener Porzellan im 19. Jahrhundert

Staatliche Schlösser, Burgen und Gärten

Sachsen, Dresden 2010, 132 s. i Keramiske

Noter nr. 33, 2011.

Anmeldelse af Alden Cavanaugh &

Michael E. Yonan ed.: ”The Cultural Aesthetics

of Eighteenth-Century Porcelain”,

Farnham 2010, 215 s. i Keramiske Noter

nr. 33, 2011.

Anmeldelse af ”Georgine Ipsens

erindringer” ved Kathrine Jørgensen &

Bente Holst, København 2010, 173 s. i

Keramiske Noter, nr. 33.

31


32

Fra Kulturnatten 14. oktober 2011. Komfort Zone - lounge

og installation af Kathrine Baastrup og Sidsel Götke.

33


34

Kommunikation -

2011 har været et travlt år i kommunikationsafdelingen – hvor

der bl.a. har været fokus på international presse, forskellige typer af

events samt formidling på nye digitale kommunikationsplatforme.

Man kan roligt sige, at museet

gjorde sig bemærket i pressen

i 2011 med en række gode og opsigtsvækkende

nyheder. Dels blev navneskiftet,

markeret med lanceringen af

udstillingen ”danish design – i like it –

Jasper Morrison”. Historien blev taget op

af diverse medier – herunder fik museet

bl.a. omtale i det anerkendte design- og

livsstilsmagasin Wallpaper.

En anden udstilling, der tiltrak mediernes

opmærksomhed, var Peter Jensens

Muser. Der mødte traditionen tro en

række modebloggere op til åbningen,

hvilket har betydet, at museet og udstillingen

opnåede ekstra opmærksomhed på

internationale blogs, som f.eks. Vogue og

Bryan Boy, www.bryanboy.com.

Endelig blev offentliggørelsen af nyheden

om museets nye direktør, mag.art Anne-

Louise Sommer også markeret med

interviews i Politiken og Weekendavisen,

samt en række omtaler og noter i medier

landet over.

Designmuseum Danmark har registreret

ca. 87 presseklip i danske trykte medier

i 2011. Hertil kommer online presseomtale

og internationale medier.

EVENTS

Under modugen blev der ligesom tidligere,

afholdt publikumsarrangementer

i samarbejde med Copenhagen Fashion

Festival, hvor bl.a. DSB’s medlemsklub

S-more inviterede deres medlemmer til

foredrag om modemagasiner på bibliotekets

læsesal, samt Fashion Talk i caféen,

hvor museets postdoc Marie Rielgels

Melchior var i dialog med designeren,

Peter Jensen. Der var stort fremmøde til

begge arrangementer og deltagerne har

siden efterspurgt lignende arrangementer.

I tråd med Designmuseets modesatsning

har samarbejdet med Danish Fashion

Institute været med til at tiltrække nye

besøgende og sætte fokus på mode

og tekstil, som en del af den danske

kulturarv.

CEO, Danish Fashion Institute og

Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse,

udtaler:

“Vi har gennem flere år haft et stærkt og

frugtbart samarbejde med Designmuseum

Danmark omkring udstillinger, analyser

og symposier mv. Designmuseet spiller en

væsentlig rolle gennem deres iscenesættelse af

Udsmykning af museets forgård. Digital løber af Egetæpper.

Foto fra Copenhagen Design Week 2011.

moden i en kunstnerisk kontekst. Moden er

nemlig meget mere end eksport, omsætning

og modeshows. Moden afspejler vores

samfund og samtid og evner at omsætte og

reflekterer tendenser og strømninger med en

hastighed, der er højere og mere tydelig end

noget andet kulturelt fænomen. Moden er

medvirkende til at skubbe til den enkeltes

selvopfattelse og iscenesættelse i et samfundsmæssigt

og kulturelt perspektiv. Samarbejdet

med Designmuseum Danmark har gjort

det muligt at understøtte historiefortællingen

om modens betydning i det kulturelle

billede. Vi ser frem til et fortsat samarbejde

i 2012 og fremover.”

En anden stor event, hvor Designmuseet

indgik vigtigt samarbejde, var Copenhagen

Design Week. Museets besøgende

og de mange pressefolk og samarbejdspartnere

der deltog ved Festivalen, kunne

opleve tre projekter kurateret særligt til

museet af Karen Kjærgaard i forhallen

og museets indgangsparti ugen igennem.

I efteråret afholdt museet et anderledes

event, hvor der i anledning af erhvervelsen

af designvirksomheden Muutos møbler

til den faste samling, blev inviteret til

pressemøde og fremvisning i festsalen.

Muuto og Designmuseum Danmark

indgik et samarbejde, hvor omkring 20

journalister fra internationale designmagasiner,

samt dansk presse blev inviteret

til at komme og tale med et udvalg de

personer og virksomheder, der har stået

bag nogle af Muutos mest markante produkter.

Efter presseeventen blev Muutos

5-års fødselsdag og museets erhvervelse

af genstande fejret med en fest, hvor

branche, presse og venner deltog.

Facebook

1.143 nye ”synes godt om” (dette

svarer til en samlet stigning på 75%

sammenlignet med 2010)

1.910 samlede ”synes godt om”tilkendegivelser

334.655 opslagsvisninger (dette

svarer til en samlet stigning på 1.068

% sammenlignet med 2010)

538 feedback til opslag (dette svarer

til en samlet stigning på 261% sammenlignet

med 2010)

www.designmuseum.dk

Besøg: 159.190

Unikke besøgende: 103.865

Heraf udgør

Nye besøgende ca. 64%

Gentagende besøgende ca. 36%

Sidehenvisninger: 552.663

YouTube

Museet fik sin egen YouTube-kanal i

2011 og har i løbet af året opnået:

8.072 visninger, hvoraf det fremgår at

4.542 af disse er afspilninger indlejret

på andre websites.

Kanalen har fået i alt 18 abonnenter

i 2011 og af de demografiske data

fremgår det, at ca. En tredjedel er

fra Danmark. Ligesom museets besøgende

på andre digitale platforme

er viser tendensen, at der er stor

interesse for Designmuseum Danmark

i udlandet, særligt USA, Japan,

Storbritannien og Tyskland.

Nyhedsbrev

Derudover har museet fået sit eget

digitale nyhedsbrev i 2011. Uden videre

markedsføring har nyhedsbrevet

fået omkring 1.300 abonnenter. Nyhedsbrevet

bliver ikke udsendt med

faste intervaller, men når museet har

noget nyt at fortælle. Der inviteres

også til gå-hjem-møder og åbninger

gennem nyhedsbrevet.

DIGITALE- OG SOCIALE MEDIER

Der er fortsat i 2011 blevet gjort en stor

indsats for, at få flere og flere nyheder

bredt ud via digitale medier. Konklusionen

på tallene fra bl.a. Facebook og

Google Analytics peger på, at der er en

stærk tendens til, at besøgende fra Facebook

søger videre på museets website.

Faktisk er andelen af trafik fra Facebook

til museets website så stor, at det totale

antal besøgende på websitet ville være

faldet fra 2010-2011, hvis ikke det var

fordi, vi er aktive på Facebook. Dette

leder os til konklusionen, at det fortsat

giver mening at kommunikere på de platforme

(fx Facebook eller Twitter), hvor

brugerne og trafikken findes i forvejen.

Der vil fremadrettet blive arbejdet i kommunikationsafdelingen

på at målrette og

tilpasse kommunikationen endnu bedre

til de digitale (og sociale) medier.

Hvad siger brugerne?

Af Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelses

rapport fra 2011

fremgår bl.a. at der er en stigende

tilfredshed blandt de 327 adspurgte

med service og betjening i museets.

Undersøgelsen giver bliver brugt i

museet til at forbedre den totale museumsoplevelse

hos de besøgende.

Et par udsagn fra andre brugere:

“Det er altid dejligt at komme på

museet, der hersker altid en kærlig

og kyndig ånd og i min arbejdsrelaterede

kontakt med museet, mødes

jeg af ildsjæle med stor interesse for

mine indsigter. I mine øjne er museet

begyndt på et nyt kapitel, hvor der

rækkes ud i nye retninger, hvor især

udstillinger som Phantom Limbs for

alvor understreger, hvor relevant og

vedkommende museets gigantiske

samlinger kan sættes i spil så det

rejser interessante samtidsrelevante

spørgsmål.”

- Malene Stilling, studerende ved Det

Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering, Designskolen.

”Der er, og har altid været, en stærk

relation mellem Designmuseum

Danmark og Kunstakademiets

Designskole. På museet får de studerende

den bedste introduktion til

designhistorien og til museets brede

og fremragende samling af design og

kunsthåndværk. Ved besøg i udstillingen,

i arkiverne og i biblioteket

vækkes de studerendes interesse

for designhistorien. Ved udstillinger

såvel for studerende som for unge

designere udbredes kendskabet

til, hvad der udgår af strømninger

fra nyuddannede designere. På

det seneste er der også opstået et

meget frugtbart samarbejde mellem

forskere fra museet og fra Kunstakademiets

Designskole. Et samarbejde

som vi på skolen ser meget frem til

vil udvikle sig til gavn for samfundet

som for design- og kunsthåndværkerbranchen.”

- Jens Overbye, prorektor ved Det

Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering, Designskolen.

35


36

- Kustode eller museumsguide? – medarbejderne udgør en vigtig del af

museets brand.

Interview med museumsmedarbejder Michael Ehlers.

Audioguides, Smartphone APPs, iPads og digitale infostandere.

Den moderne museumsoplevelse handler i dag om formidling på

mange forskellige platforme. Men uanset hvor mange foldere, skilte

og interaktive digitale formidlingstiltag, der findes på et museum,

vil det man tidligere kaldte kustoden, i dag kaldet museumsguiden

eller museumsmedarbejderen, være afgørende for museumsoplevelsen

som en helhed. Her fortæller museumsmedarbejder Michael Ehlers

om mødet med museumsgæsten i det daglige arbejde.

Opsyn vs. guide

Som museumsmedarbejder i Designmuseum Danmark har

man typisk mange forskellige opgaver – lige fra dagligt opsyn i

samlingerne, til fernisering, servicering af gæster, udstillingsopsætning

til billetsalg. Museet tilstræber tværgående funktioner,

som giver medarbejderne indsigt i forskellige arbejdsområder

og funktioner, da det kan give en mere inspirerende hverdag

og være med til at skabe et mere interessant arbejdsmiljø, hvor

man kender til flere forskellige typer af udfordringer og problemstillinger.

I sidste ende kan den mere all-round tilgang også

medføre en mere helhedsorienteret forståelse for den museale

praksis. Og det kan ifølge museumsmedarbejder Michael Ehlers

også komme publikum til gode: ”Jeg tror på, at man i fremtiden

vil gå mere væk fra at betragte museumsmedarbejdere som vagter

eller opsyn, men mere som guider, der kan formidle viden om

museets forskellige områder, tiltag og projekter videre til museumsgæsterne,”

udtaler han.

Michael Ehlers har selv en baggrund fra sundhedssektoren som

ergoterapeut, og har siden 2004 været ansat i Designmuseum

Danmark. Det startede med, at han assisterede med opsætning

af en udstilling og siden hen har han fået flere og flere typer af

opgaver.

”Jeg har altid interesseret mig for at arbejde med mennesker. Og en

af fordelene ved at arbejde i Designmuseum Danmark er, at hvis

man vil, kan man få lov at blande sig i mange områder. Jeg har

virkelig fået lov til en masse ting. Der er sjældent to arbejdsdage,

der er ens herinde og jeg kan godt lide den all-round tilgang til mit

arbejde. Vi er jo ikke så mange og der opstår hurtigt en fortrolighed.

På mange måder er det en ret intim arbejdsplads,” fortæller

han.

Det kan også være en udfordring at være på gulvet, fordi det

kræver, at man som menneske er på. Man skal både være på

vagt og holde øje, og så skal man heller ikke være bange for at

gå i dialog med mennesker. ”Det er klart, at man skal kunne lide

at have med mennesker at gøre. Vi er de første mennesker gæsterne

møder, når de kommer ind ad døren. Og selvom det primært handler

om at holde opsyn og sikre, at kunstværkerne ikke bliver berørt

eller beskadiget, er det i høj grad også dialogen med museumsbrugerne,

som står i centrum,” forklarer Michael Ehlers.

Hvilke oplevelser har bidt sig fast i din hukommelse?

Som museumsmedarbejder har man det særlige privilegium, at

man kommer helt tæt på museumsbrugerne. Og som Michael

Ehlers understreger, kommer man ofte hjem med nogle sjove

oplevelser. ”Det er ofte sjovt at se, hvordan turister har anderledes

adfærd end de herboende besøgende. For eksempel har jeg

flere gange bidt mærke i, hvordan vores japanske gæster har en

underfundig måde at gå i stå på, hvis noget ikke virker. Hvis de fx

ikke kan åbne døren, første gang de prøver at gå ud fra museet – ja

så bliver de stående i forhallen og går ligesom lidt i stå. Det sker

ofte, fordi vores hoveddør binder en smule, men så griner vi lidt

sammen og hjælper dem ud,” siger han.

Den gode museumsoplevelse

Når man som Michael Ehlers og hans kollegaer har sin daglige

gang blandt museets besøgende, får man et særligt personligt

indblik i, hvad der virker i formidlingen og hvad der ikke virker.

Ifølge Michael Ehlers handler den gode museumsoplevelse

om at få gæsterne til at føle sig velkommen og selv foretrækker

han, når han går på museum, at blive ført rundt i en samling og

blive informeret: “Jeg synes audioguides er en god ting, når de fungerer.

Man skal ikke blive i tvivl om, hvor man skal gå hen. Det at

blive ført rundt på en lækker og smidig måde virker altid godt. Og

selvfølgelig udstillingens karakter. Når jeg går på museum, lægger

jeg også altid mærke til nogle lidt nørdede ting, som belysning,

podier, ophængning, hængsler og den slags. Man bliver jo lidt farvet

af sit arbejde.”

Som museumsmedarbejder bliver man dagligt mødt med

mange typer af spørgsmål. Det stiller både krav til museets

interne kommunikation og til alle medarbejdere om at holde

sig opdateret om, hvilke aktiviteter der foregår i huset. Som

Michael Ehlers understreger, kan formidlingsniveauet på udstillingerne

variere og det stiller også store krav til de mennesker,

der konfronteres direkte med besøgende.

”Vores rolle som museumsmedarbejdere består i høj grad i, på

bedste vis, at finde de informationer, folk efterspørger. Jeg ser mig

selv som en slags facilitator i forhold til at sende vores gæster i den

rigtige retning. Vi er ikke eksperterne, men vi er i langt højere grad

blevet omvandrende informationscentre – i forhold til tidligere.

Der var det mere opsynsrollen, der gjaldt, hvor man ikke interagerede

så meget med museets besøgende. Der er selvfølgelig stadig

fokus på, at vi skal holde opsyn, så det er en balance mellem både

at holde opsyn og gå i dialog med gæsterne. Jeg oplever også, at folk

er begyndt at spørge mere om tingene. Der er ofte flere spørgsmål

end svar, og vi har i særdeleshed oplevet dette med udstillingen

Phantom Limbs af benandsebastian, hvor publikum er meget

spørgelystne. Og det gør jo mit job både udfordrende og interessant,”

slutter han.

37


38

- Fremtidens Designmuseum

Interview med museumsdirektør Anne-Louise Sommer

Flere unge besøgende, nye digitale platforme, debatskabende

arrangementer, tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne,

eksemplarisk design, bredt favnende og præcist kommunikerende

udstillinger. Dette er blot nogle af de ord som Designmuseum

Danmarks direktør, Anne-Louise Sommer, bruger til at beskrive

det museum hun vil være med til at skabe – nemlig fremtidens

Designmuseum.

Hvordan vil du beskrive fremtidens Designmuseum?

Designmuseum Danmark rummer en helt central del af dansk

kulturarv, hvor publikum har mulighed for at trække historiske

tråde fra dansk designs guldalder og tilbage i tiden, til de historiske

forlæg, som mange af de største danske designere har hentet deres

inspiration fra.

En af de opgaver, som ligger mit hjerte meget nært og som jeg i

samarbejde med museets medarbejdere ser frem til at tage fat på,

handler om gennem en lang række forskellige tiltag at få skabt den

bedst mulige museumsoplevelse for den bredest mulige målgruppe.

Nye typer af formidling i udstillingerne såvel som nye digitale

platforme skal gøre design tilgængelig for de mange.

Hvad er det for et museum, som du vil være med til

at skabe?

Vi skal skabe designmuseet for alle. Vi har tidligere haft en relativ

snæver målgruppe og vi vil meget gerne brede denne ud, så vi får

bedre fat i børnefamilier og studerende. Vi har derfor bl.a. indført

gratis adgang for studerende og kan allerede mærke, at det har givet

udslag i langt flere unge besøgende på museet.

Jeg ser det også som en vigtig opgave, at vi fremadrettet

arbejder med at formidle på mange niveauer – og så vil vi være

mere inkluderende. Det betyder at vi som eksperter inden for

museums- og designområdet skal være noget for branchen og

for alle borgere. Vi skal kvalificere den aktuelle designdebat, så

vi bibringer folk viden om og indsigt i design. Vi vil engagere

folk – med udstillinger og arrangementer. Vi skal tilbyde en

bred vifte af design talks, workshops, forelæsninger og familiearrangementer.

Kort sagt, vi skal målrette formidlingen overfor

specifikke målgrupper.

Må et museum gerne være støvet?

Det synes jeg helt klart det må, men det skal være støvet på den

gode måde. Vi har jo ekstremt mange ting, der henvender sig til

specialister – og vi giver publikum mulighed for at fordybe sig i

samlinger og arkivalier mm.

Det vi kender som moderne dansk design er netop blevet til i dialog

med fortiden. Og det er museet et glimrende eksempel på. Da

Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) blev etableret

i 1890 var formålet, at det skulle styrke uddannelse, udøvere og

branche. Ved at udstille de eksemplariske, historiske forbilleder

inspirerede museet generationer af unge formgivere, der fornyede

og forædlede det foreliggende. Det kan bl.a. ses gennem dansk

møbeldesigns guldalders store designere fra starten og midten af det

20. århundrede, som fx Kaare Klint, Hans J. Wegner og Børge Mogensen,

hvis design omsætter historiske møbler i tidsvarende udtryk.

Den rolle vil vi som museum gerne tage på os igen, og vi har et

klart ønske om at knytte uddannelserne tættere til museet.

Hvad er din bedste museumsoplevelse?

At kåre én museumsoplevelse som den bedste er svært, når man som

jeg er privilegeret og har haft mange og skønne oplevelser gennem

tiden. For en design-freak er det klart, at det altid er en fantastisk

oplevelse at se V&As store og spektakulære temaudstillinger, hvor

“modernisme”, “postmodernisme”, “æsteticismen i slut 1800-tallet”

eller “viktoriatiden” behandles kompetent, sprudlende og på baggrund

af enorm faglig indsigt – og hvor udstillingerne udmærker

sig ved måske nok at have design eller kunsthåndværk i centrum,

men hvor det altid sættes i spil i forhold til kunst og kultur bredt

set. Det er den slags udstillinger, man gerne rejser for at se, og

ofte tænker tilbage på. Og hvor man som besøgende beriges med

ny indsigt – også selv om man måske opfattede sig som lidt af en

ekspert på forhånd.

Men ofte får man også den store museumsoplevelse fra uventet side.

For nylig var jeg i New York City og besøgte The Ellis Island Immigration

Museum. Et relativt nyt museum hvor hele den komplekse

og mangesidige historie om immigrationen til Amerika blev fortalt.

Fra alle egne af kloden, til alle tider siden 1600-tallet og både den

frivillige og den ufrivillige (slaverne) indvandring. Rammerne var

den lille ø uden for Manhattan, hvor man i perioden fra 1892 til

midten af det 20. århundrede screenede de potentielle nye borgere.

Man kunne i bogstaveligste forstand mærke drømme, forhåbninger

og i visse tilfælde også skuffelse, for de der blev sendt tilbage, i takt

med at man bevægede sig igennem de autentiske arkitektoniske

rammer. Her blev historien virkeliggjort gennem det enkelte menneskes

historie og gennem en dygtig formidling af det makrohistoriske

niveau. Rørende genstande som gamle kufferter, breve og foto

hjemmefra, klædedragter og små erindringssager blev udstillet side

om side med genetablerede sygestuer, registreringsskranker, protokoller,

officielle rapporter og den store ventehal. Mange, mange

stemmer fortalte dette bevægende og centrale kapitel i amerikansk

historie, og der blev gjort flittig brug af nye interaktive udstillingsdesign

og formidlingsformer. Hver besøgende på museet kunne

få sin oplevelse og genkende sin historie på et eller andet plan.

Det tror jeg er meget værdifuldt - at kunne favne bredt og ramme

præcist i sine udstillinger.

Hvad bringer du med dig til Designmuseum Danmark?

Jeg bringer to ting med mig. På den ene side har jeg, gennem min

forskning, en meget stor designhistorisk viden og på den anden side

har jeg gennem min rolle som underviser og rektor fået indblik i

det allernyeste design, det der bliver fremtiden. Jeg favner derfor

både det lidt støvede tilbageskuende og så det nye og fremadrettede.

Når man underviser handler det også om, at omsætte de historiske

linjer til noget der har relevans for nutiden. Det har været

udfordrende og meget lærerigt at arbejde med at få historien gjort

levende og interessant overfor en målgruppe som designstuderende.

Jeg mener sagtens, at man kan formidle bredt uden at miste det

historisk faglige – hvis man forstår sin målgruppe og formår at

engagere folk.

Sidst men ikke mindst bringer jeg ledelsesmæssige erfaringer med

mig. Jeg har haft stort fokus på forandringsledelse gennem fusionen

af de tre skoler, der pr. 2. juni 2011 blev til Det Kongelige Kunstakademis

skoler for arkitektur, design- og konservering.

Du er for nylig blevet adjungeret professor ved

Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitets

designuddannelser. Hvad vil det betyde for Designmuseet

som forskningsinstitution?

Mit professorat vil også bidrage til at styrke museets status af

sektorforskningsinstitution og på sigt har vi på museet ambitioner

om at spille en større og samlende rolle nationalt og internationalt

inden for designforskning. Vi har allerede et stærkt netværk

i ind- og udland og de forskningsaktive medarbejdere i museet

indgår i mange forskningsfaglige sammenhænge – og det skal vi

have til at vokse. Derudover er allerede mange både indenlandske

og udenlandske forskere der kommer og drager nytte af og bruger

vores arkiver. Men jeg vil gerne understrege, at forskning jo ikke er

noget i sig selv, med mindre vi forstår at gøre den relevant for vores

brugere – og besøgende. Det er derfor vigtigt at vi får udviklet og

styrket den tværgående kommunikation, der forener museets undervisning,

formidling og forskning. Forskning handler jo ikke kun

om at studere genstande og historiske perioder, det handler også om

at forstå museumsbrugere, deres adfærdsmønstre og behov – og ikke

mindst at få indblik i, hvordan potentielle brugere kan få glæde af

de mange ting museet har at byde på.

39


40

Undervisning -

Undervisningsafdelingens arbejde kvalificerer museumsbesøget

Gennem arbejdet i undervisningsafdelingen er det muligt at nå

bredt ud til grupper af børn, unge og uddannelsessøgende, der

ikke på egen hånd ville besøge museet. Der er fokus på at tilbyde

undervisning af høj kvalitet til fremtidens designinteresserede.

Museet udgør et læringsrum, der adskiller sig markant fra

klasseværelset, hvor underviserne, autentiske genstande og objekter,

både er meget anderledes og har stærke referencer til hverdagsdesign.

Pr.1.feb. 2011 fik afdelingen en

18 timers medarbejder, hvis

hovedopgaver er at varetage kvalificering

af undervisere, udvikling af afdelingen

og udvikling af nye undervisningstilbud.

Omdrejningspunktet i dette arbejde

blev i 2011 en række strukturændringer

i afdelingen, som bl.a. indeholder

temamøder omkring museumsdidaktik,

teambuilding og en ændret arbejdsplan

for underviserne.

Basisaktiviteter:

Booking af omvisninger og undervisning.

Museet udbyder 17 forskellige undervisningsforløb

samt læringsressourcen sitet

www.designprocessen.dk

Ansættelse og oplæring af undervisere/

omvisere.

Udvikling af undervisning, omvisninger

og undervisningsmateriale.

Varetagelse af museets gratis søndagsomvisninger

i forårs- og efterårssæsonen.

Familie-workshops i vinter- og efterårsferier

samt på Kulturnatten.

Familieworkshops i nye omgivelser

Familieworkshops afholdes tirsdage og

torsdage i vinter- og efterårsferien. Et

typisk workshopforløb vil relatere til

museets aktuelle eller permanente udstillinger.

I vinterferien 2011 blev der arbejdet med

mosaikker med reference til museets keramik-

og mosaiksamling. I efterårsferien

blev workshops som noget nyt afholdt i

museets festsal. Det blev en stor succes

med ca. 175 deltagere og gav samtidig

mange familier mulighed for at besøge

museet. Vi fik med festsalen som ramme

mulighed for at tilbyde to værkstedsaktiviteter

samtidig, dels porcelænsmaling

med reference til museets store porcelæns

studiesamling, dels påklædningsdukker,

hvor aktiviteten gik i dialog med modeudstillingen

”Peter Jensens muser”.

Undervisningsbesøg i 2011

Undervisningen bookes fortsat gennem

Undervisningsafdelingen/Bookingen og

ca. 5350 fysiske hoveder modtog undervisning

i 2011, og det digitale site www.

designprocessen.dk har været velbesøgt.

Workshop med porcelænsmaling og desig af påklædningsdukker.

Dertil kommer skoler og et ukendt antal

andres downloads af undervisningsmaterialer

fra museets og skoletjenestens

hjemmeside. Samlet har ca. 11.600

personer fået undervisning eller besøgt

museet med deres skoler/institutioner/

foreninger.

Udviklingsprojekter i 2011

”Hands On” er et undervisningstilbud til

folkeskolens indskolingsklasser, fra børnehaveklasse

til 3. klasse. Projektets fokus

er en sansebaseret tilgang til museets

samlinger, som bl.a. omfatter 3 emnekufferter

med genstande, der relaterer til

udvalgte objekter i samlingerne. Materialet

giver mulighed for at berøre, erfare og

reflektere over og formulere sig omkring

designbegreber som materiale, overflade,

form, konstruktion. Undervisningen vil

pege hen mod fagene: billedkunst, dansk,

historie og natur og teknik. Projektudvikler:

Kirsten Rotbøll Lassen. Vejleder

på projektet, Ingelise Flensborg DPU.

Supervision Helle Laustsen. Projektet er

tildelt 300.000 kr. fra Kulturstyrelsens

formidlingspulje 2.

Identity Lab – et nyt læringsrum

I 2011 har undervisningsafdelingen

arbejdet med at udvikle et særligt

læringsrum, kaldet Identity Lab. Identity

Lab er som et formidlingstiltag sat i værk

i forbindelse med udstillingen Rokokomania,

der vises fra 2.05 – 23.09, 2012.

Designmuseum Danmark har modtaget

støtte af Kulturstyrelsen til formidling i

udstillingen Rokoko-mania.

Nyt Designværksted

Byggeriet af designværkstedet, som

Villum Fonden tidligere har bevilliget

10 mio. kr. til, er kommet rigtig i gang i

2011. Det forventes at værkstedsundervisningen

fysisk kan flytte ind i den ny

bygning i løbet af sommeren 2012, og at

værkstedsundervisningen er etableret pr.

august 2012.

41


42

Foto fra åbningen af Snedkernes Efterårsudstilling 2011.

14. oktober - 30. oktober 2011.

43


44

Udstillinger

2011 -

Om dansk design og det at forbedre ting — Interview med Jasper Morrison.

En af de udstillinger der i 2011 tiltrak opmærksomhed

blandt danske og internationale medier, og blev rost af

museumsbrugere var danish design – i like it! jasper morrison.

Læs museumsinspektør Christian Holmsted Olesens interview

med Jasper Morrison.

Det danske Kunstindustrimuseum

skifter navn til Designmuseum

Danmark i 2011, og i den

anledning iscenesætter og kuraterer den

verdensberømte, britiske designer Jasper

Morrison (f. 1959) en udstilling om

dansk design. Udstillingen er fra museets

side et forsøg på at synliggøre nogle

kvaliteter ved dansk design set gennem et

udefra kommende blik. Dansk ”kunstindustri”

er med betegnelsen Danish

Design for mange år siden blevet et internationalt

succesrigt fænomen, og i dag er

der et behov for at gøre status over, hvad

det egentlig indeholder.

Jasper Morrison har, som det fremgår af

udstillingstitlen, et nært forhold til dansk

design, og han har igennem flere af sine

egne værker ladet sig inspirere af dansk

design. Udstillingen er et samarbejde

mellem museet og tekstilvirksomheden

Kvadrat, som fremstiller Hallingdal,

der er anvendt på en række af de bedste

polstermøbler i verden. Hallingdal er

designet af den danske designer Nanna

Ditzel i 1965, og i dag har Kvadrat produceret

mere end 5.478.000 meter af det

slidstærke tekstil. Morrison anvender selv

Hallingdal flittigt på sine polstermøbler,

i denne udstilling udgør det baggrunden

for de øvrige udstillingsgenstande.

Kunstindustrimuseet blev grundlagt af

Industriforeningen i København og Ny

Carlsberg Museumslegat i 1890 inspireret

af tilsvarende institutioner i udlandet.

Ligesom det første ”designmuseum”,

Victoria & Albert Museum , i London

skulle Kunstindustrimuseet styrke befolkningens

kvalitetsbevidsthed og virke

som inspirationskilde for erhvervsliv og

designere. Kunstindustrimuseet blev omdrejningspunktet

for udviklingen af en

dansk designkultur. I det 20. århundrede

foregik store dele af danske designuddannelsers

undervisning i museet og en

hjørnesten i dansk design blev videreudviklingen

og forfinelsen af de historiske

genstandstyper, som forefindes i museets

samlinger.

Dansk design fik sit store internationale

gennembrud, da den udenlandske

presse besøgte Københavns Snedkerlaugs

Udstilling i Kunstindustrimuseet i 1949.

De efterfølgende årtier blev begrebet

Danish Design et anerkendt varemærke

i udlandet. Dansk design er præget af historiske

forbilleder, enkelhed, stor grad af

detaljebearbejdning, en særlig forståelse

for sansningen af materialerne, en meget

pragmatisk tilgang til designopgaven og

en demokratisk og fornuftspræget holdning

til det at formgive til hverdagen.

Designeren Jasper Morrison er kendt

for at designe ting til at blive brugt i

hverdagen, og i modsætning til mange af

hans samtidige er hans fokus ikke rettet

mod at skabe spektakulære, opmærksomhedskrævende

objekter. Hans designs

har ofte et beskedent, velkendt, nærmest

arketypisk præg.

I 2009 lancerede den italienske møbelproducent

Magis hans stol Trattoria, som

parafraserer en simpel bondestol, der har

fået plasticsæde- og ryg. Den ligner, bortset

fra plasticsædet og – ryglænet, Børge

Mogensens kendte folkestol, J39, som

blev tegnet til FDB i 1944. Trattoria er et

godt eksempel på Morrisons arbejde med

at bearbejde og forbedre de historiske

arketyper og gøre dem tidssvarende, hvad

angår produktion, anvendelse og udtryk.

Og på den måde ligner Morrison Mogensen

og flere af de danske designere.

Mogensen hentede ligesom Morrison

inspiration i fortidens hverdagsgenstande

og søgte at ”rense” og raffinere dem til

perfektion.

Dengang begrebet Danish Design opstod

var man ikke flov over at genbruge former

og ideer fra tidligere perioder, og det

adskilte dansk design fra centraleuropæisk,

som også var rationelt tænkt ligesom

dansk formgivning, men ønskede at bryde

med fortiden. Møbeldesigneren Hans

J. Wegner har engang sagt, at ”Danish

Design var en vidtgående renselsesproces”.

For Morrison drejer design sig om

at forbedre hverdagens genstande. I dag

er det svært at tale om national design,

det er Jasper Morrison et godt eksempel

på. Han har tegnestuer i London, Paris

og Tokyo og formgiver for virksomheder

i mange lande.

Jasper Morrison er blevet betegnet som

en hovedeksponent for den nye bølge

af rationalisme inden for design, som vi

har set i de seneste årtier. Hans design

af alt fra vinglas til sporvognssystemer

forener asketiske, elegante former med

opfindsomhed, humor og følsomhed.

Morrison er tilhænger af det klassiske

modernistiske designideal, hvor

designerens primære rolle er at tjene

industrien og forbrugeren ved at gøre

ting nemmere at producere og bedre

at leve med i hverdagen. Han skaber

ikke som mange andre af samtidens

store designere konservationsstykker

til museer, der primært skal overraske

med provokerende æstetik. Tværtimod

har han i de udstillinger, han har vist på

andre museer fremhævet design, som er

anonymt eller ”Supernormal”, som hans

udstilling kurateret i samarbejde med

Naoto Fukasawa på Triennalen i Milano

2007 hed. ”Special is generally less useful

than normal”, mener Morrison. Og

netop brugen af tingene, livet med dem

er det helt centrale for Morrison, som

med begrebet ”Uselessnism” gør op med

design, der ikke kan bruges til noget og

kun er skabt for underholde folk og give

designerne en personlig profil. Morrison

ser i det, han kan kalder ”Utilism”, som

på mange måder svarer til det, man har

kaldt den ”den funktionelle tradition”

i Danmark, en proces, som er drevet af

nødvendighed, men er alt andet end tør

og giver masser af rum for humor, ironi

og charme.

Morrisons praktiske syn på designopgaven

har mange lighedspunkter med

beskrivelser af den danske designtradition.

Arkitekten Steen Eiler Rasmussen

skriver i en artikel i tidsskriftet Dansk

Kunsthåndværk 1960 om forskellen på

Bauhaus og den danske brugskunst, at

den danske brugskunst er mere orienteret

mod brug end Bauhaus-traditionen, som

”interesserede sig mere for formens æstetiske

virkning, for at skabe en ny stil”.

Rasmussen argumenterer for at dansk

design ”ikke får sit værd ved synsmæssige

oplevelser, men ved at være gode

redskaber”. Nogle vil nok være uenige

med Rasmussen i hans syn på centraleuropæisk

design, spørgsmålet her er, om

danske designere har en særlig evne til

at skabe holdbare, brugbare, redskaber,

der gør hverdagen nemmere, sådan som

45


46

også Morrison mener design bør være. I

forbindelse med Morrisons arbejde med

udstillingen fortæller han:

Da du blev bedt om at kuratere denne

udstilling om dansk design, tøvede du

ikke med at sige ja, og den titel, du har

valgt til udstillingen, antyder, at du har et

særligt forhold til dansk design. Hvad er

det, du kan lide ved dansk design?

Min bedstefar arbejdede for Danish

Bacon i England, og han blev interesseret

i danske møbler, fordi han ofte rejste til

København i 1950’erne og 60’erne. Han

boede på et typisk engelsk landsted, som var

fuldt af antikviteter med undtagelse af én

stue, som han moderniserede med danske

møbler, hvide gulvtæpper og trægulve. Den

stue var fuld af lys og så forskellig fra alt,

hvad jeg tidligere havde set, at den gjorde

et uudsletteligt indtryk på mig, og den har

sikkert været stærkt medvirkende til, at jeg

blev designer. I dag beundrer jeg dansk designs

skønhed og holdbarhed (både fysisk og

æstetisk). Der er noget meget menneskeligt

og hensynsfuldt over formerne, som giver

atmosfæren en enkel gavmildhed, som jeg er

en stor beundrer af.

Kunne du prøve at forklare de menneskelige

og hensynsfulde former og holdbarheden

i nogle af de ting, du kan lide?

Der er mange at vælge imellem, men lad os

tage den rustfri stålkasserolle og foden på

PK22-stolen (tegnet af Poul Kjærholm) eller

Y-et på Y-stolen (tegnet af Hans J. Wegener).

Det er alt sammen former, som er

holdbare, fordi de er almindelige og smukke

på samme tid, og menneskelige, fordi de

svarer til vores fysiske og mentale opfattelse

af komfort. Det er ikke så let at forklare,

men vores øjne kan føle disse former, når

de ser dem, og de udstråler noget meget

menneskeligt, en menneskelig tilgang til

fremstillingen af ting, som ikke har ændret

sig ret meget, siden den første gryde blev

formet i hånden.

Jeg ved, at du er blevet inspireret af nogle

af de danske designere, f.eks. Børge

Mogensen og Poul Kjærholm. De var

begge to designere, som stræbte efter at

fortsætte en lang tradition for at forfine

møbelarketyper. Er det relevant i dag at

basere design på eksisterende idéer?

Det er det i hvert fald for mig! Jeg mener,

at det er nærmest instinktivt og er foregået

til alle tider. Ligesom jeg netop nævnte den

første håndlavede gryde, kan vi jo prøve at

forestille os, hvor den anden kom fra! Vi

kom ikke til månen i et eneste blændende

glimt af inspiration. Og det er ikke anderledes

med stole; der findes tusindvis af

typer, som alle er i stadig udvikling, og jeg

er ret sikker på, at de alle sammen har deres

oprindelse i ægypternes første stole eller de

første udhuggede stentroner til konger. Det

ligger i menneskets natur at blive inspireret

af det, andre mennesker har frembragt.

Mange af de danske produkter, du kan

lide, er formet i hånden, og man kan føle

de naturmaterialer, de er lavet af. Tror du,

det gør en forskel at designe i hånden i

stedet for f.eks. på en computer, og er det

lettere at værdsætte eller forstå produkterne,

når de er lavet af naturmaterialer?

Det er jeg ikke længere sikker på. I begyndelsen

af computertegningens historie

tror jeg, at vores manglende dygtighed til

at bruge teknikken betød, at visse designs

blev oversimplificeret. Men i vore dage kan

man lave meget komplekse former med

3D-programmer, der kan reproduceres

meget nøjagtigt som prototyper, som derefter

kan blive modificeret osv. Så selv om vi har

mistet den intuitive formgivning, som kommer

af dygtigt håndværk, så har vi vundet

en meget højere grad af kontrol. Jeg tror, at

vi snart vil komme til at se former, som det

ikke var muligt at fremstille med håndværk

alene. Og så alligevel – kombinationen af

dygtigt håndværk og naturlige materialer

tilføjet den skønhed, som kun tiden kan

give, er svær at overgå!

Du har engang sagt, at design er et middel

til at forbedre atmosfæren, og når du

opbygger udstillinger, prøver du altid at

fremhæve de udstillede genstandes sande

værdi. Du har brugt Nanna Ditzels stof

Hallingdal fra Kvadrat som baggrund i

denne udstilling, og jeg ved, at du ofte

bruger Hallingdal i dine møbler. Hvorfor

det? Hvilken form for atmosfære har du

forsøgt at skabe i denne udstilling?

Jeg har brugt Hallingdal i mange år, efter

at jeg opdagede to-tone-vævningen. Det er

et stof med en sådan dybde og klarhed, og

som i den grad er identisk med den danske

stil, at det var et helt naturligt valg som

baggrund for denne udstilling.

Hvilken fremtid ser du for dansk design?

Er det stadig relevant, eller er det bare en

nostalgisk stil fra gamle dage?

Jeg er sikker på, at dansk designs guldalder

vil give yngre generationer af danske designere

en masse inspiration; når vi ser alle de

udvalgte genstande udstillet sammen, håber

jeg, at de vil virke friske og vise vej fremad

mod en ny guldalder.

Vi lever i en verden fuld af designede

ting. Giver det mening at blive ved med

at designe flere ting af samme slags?

Hvad er en designers vigtigste opgave i

dag?

Designerens opgave er at skabe det bedste

hvad-som-helst, som skal designes, hvad

enten det er et dørhåndtag, en sko, en

telefon eller en stol. Man kunne måske godt

argumentere for, at der bliver designet for

mange nye ting, men det er en udviklingsproces,

og hvis vi ikke hele tiden havde

designet nye stole, så ville vi alle sammen

sidde på flade sæder med lodrette rygge

eller på sten. Designerens opgave er at gøre

noget for det menneskeskabte miljø ved

at designe ting, som forbedrer dagliglivets

atmosfære. Et design, som ikke medfører en

forbedring, må siges at være en fiasko. Du

kan sige, at dette er subjektivt, men der er

en almindelig konsensus styret af praktiske

hensyn og iagttagelse, som, hvis den blev

gjort gældende, desværre ville konkludere, at

der er omkring 99 fiaskoer for hver succes.

Hvordan bærer en designer sig ad med at

skabe en ”objektiv” succes? Hvad er din

egen metode? Hvordan begynder du, og

hvordan ved du, om et design er rigtigt?

Jeg tror, en objektiv succes kan opnås på

flere måder. Det kan ske ved et tilfælde, ved

hjælp af en inspiration i øjeblikket, eller

gennem langvarig erfaring og øvelse. De to

første er ret sjældne, men er som regel rene

eksempler på værdien af design, mens den

sidste er en mere nyttig, mindre spektakulær

”tjeneste” over for samfundet. Den tager

form af en slags instinkt for, hvad der er

rigtigt, eller hvad der er en passende løsning

på det foreliggende problem, støttet af en

mængde erfaring med hensyn til at gennemføre

projektet, og med en balance mellem de

ingredienser, som tilsammen udgør en god

genstand: praktisk anvendelighed, økonomi,

holdbarhed i struktur og form, og endelig

det mystiske og usynlige ”je ne sais quoi”,

som gør, at vi rækker ud efter en bestemt

yndlingsstegepande, sætter os i én stol frem

for en anden, eller sætter lapper på albuerne

af en gammel jakke.

Som designer er du rationel og sensitiv

i din tilgang, i lighed med mange af de

store danske designere fra den såkaldte

guldalder for dansk design, funktionalisterne,

og du argumenterer for, at vi

skal gå tilbage til designets historiske og

idealistiske formål og tjene industrien og

de glade, forbrugende masser på samme

tid. Er der sket nogen ændringer, siden

de postmodernistiske designere proklamerede,

at forbrugerne havde behov for

irrationelt design, hvor det sjove var vigtigere

end formen, osv.? Ser du en forskel

mellem den måde, du designer på, og de

modernistiske designere?

Min udtalelse om de glade, forbrugende

masser blev skrevet for 10-15 år siden, og

siden da er jeg blevet klar over, at design er

betydelig mere kompliceret, end jeg troede,

da jeg skrev den artikel. Selv om det stadig

er et nydeligt, idealistisk mål at sætte for

design, så er vi allerede kommet ind i den

postmoderne æra, ikke den, vi måske kunne

forestille os, hvor alt er skæg og ballade,

men en, hvor vi er mere åbne over for

menneskelige behov i stedet for naivt at

tro, at design og industri sammen kan løse

alle verdens problemer med en blanding

af rationel tænkning og nye maskiner. I

vore dage er forbrugertilfredshed en mere

sammensat størrelse, som kræver balance

mellem egenskaber som strukturel og visuel

holdbarhed, aktiv og statisk ydeevne, skønhed,

ironi, humor og sjov (i meget omhyggeligt

afmålte mængder) samt en rimelig

pris. Så ja, jeg synes, tingene har ændret sig

temmelig meget.

47


48

- Hovedudstillinger

Det bedste i 100 år

Til 6. marts 2011

Hvad har en femten en halv cm høj

kaffekande i brunt stentøj fra 1709 til

fælles med en B&O radio fra 1939 og

et jakkesæt med grisemotiver fra 2001?

Alle tre er blandt de 100 værker, som

vises på udstillingen ”Det bedste i 100

år”. Fælles for dem er, at de på hver deres

måde repræsenterer nybrud inden for

kunsthåndværk og design.

Danish Design – i like it!

7. april – 30. december 2011

Den verdenskendte designer Jasper Morrison

har altid været fascineret af dansk

design. Nu kuraterer og iscenesætter han

en udstilling om dansk design, håndplukket

fra Designmuseum Danmarks righoldige

samlinger. Danish design – i like it!

er et udefrakommende og internationalt

blik på dansk design, og udstillingen

markerer at Kunstindustrimuseet har

skiftet navn til Designmuseum Danmark.

Udstillingen er støttet og lavet i samarbejde

med KVADRAT.

Peter Jensens muser

5. august – 30. oktober 2011

Peter Jensen har gennem hele sin karriere

bygget sine kollektioner op over en

særligt karismatisk person, en Muse, som

har givet tid og rum til designet. Designmuseum

Danmark præsenterer udvalgte

Muser. Udstillingen, der bygges op af

Verner Pantons ikoniske trådreoler for

Montana, viser de fem Musers forskellige

temperamenter.

PHANTOM LIMBS – BENANDSE-

BASTIAN

18. november 2011 – 15. april 2012

Udstillingen er skabt og kurateret af

benandsebastian i forbindelse med Planken

ud Prisen 2011.

De to unge prisbelønnede arkitekter

Robert Adam Benedict Clement og Daniel

Sebastion Dreyer Dornonville de la

Cour - også kendt som benandsebastian

– modtog Planken Ud Prisen, som blev

uddelt for femte gang i 2011. Dette skete

samtidig med åbningen af den anmelderroste

udstilling - Phantom Limbs.

På udstillingen vises værker, der alle forholder

sig konceptuelt til Designmuseum

Danmarks ældre samling - og særligt

måden hvorpå de kuriøse kulturgenstande

vises i et museum, løsrevet fra deres

kulturhistoriske kontekst. Til udstillingen

har benandsebastian specialfremstillet

udstillingsmontrer, der går direkte i

dialog med museets fine gamle montrer,

designet særligt til museet af møbelarkitekten

Kaare Klint i 1927.

- Andre udstillinger

My Precious

Til 16. januar 2011

Kunstindustrimuseet viser i samarbejde

med Møbelsnedkerforeningen et udvalg

af det ypperste inden for moderne snedkerkunst.

På udstillingen My Precious

har snedkere fra Danmark, Australien,

Japan, Frankrig og Sverige, sat sig for

at vise, hvad det bedste håndværk kan i

dag og hvilke forskelle der er mellem de

respektive landes snedkertraditioner.

Poul Kjærholm: Skitser, modeller

og møbler

29. marts – 31. juli 2011

Designmuseum Danmark har modtaget

en omfangsrig samling af tegninger

og modeller af møbelarkitekten Poul

Kjærholm. Samlingen er en gave givet til

museet af hans efterkommere, for at sikre

at det enestående materiale kan forblive

samlet og tilgængeligt for offentligheden.

Samtidig har en stor bevilling fra Hermod

Lannungs Museumsfond muliggjort

erhvervelsen af nogle af de møbler, der

har placeret Kjærholm på det internationalt

designverdenskort, som for eksempel

hans første fladstålsstol, pk25.

For at markere disse nyerhvervelser og

fejre en af historiens mest talentfulde

danske møbelarkitekter, udstiller museet

hele sin samling af Poul Kjærholms

møbler side om side med tegninger og

modeller.

Foto fra udstillingen PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN

18. november 2011 - 15. april 2012

Lady sings the blues – væveren

Ane Henriksen

18. marts – 7. august 2011

Behåret mandebryst, eksistentiel

nøgenhed og selvoptaget kropsfiksering

er centrale temaer på udstillingen Lady

Sings the Blues, hvor billedvæveren

Ane Henriksen har taget den moderne

kvindes eksistentielle og spirituelle søgen

under behandling. Udstillingen viser et

udvalg af skitser, digitaltryk, porcelænsplatter

og vævede billeder.

SE 30 års fødselsdag (i Grønnegården)

13. oktober – 1. november 2011

I år er det første gang i mange år, at der

ikke er et fastlagt tema for Snedkernes

Efterårsudstilling. Det eneste clue er

foreningens runde 30 års fødselsdag,

som alle har brugt som anledning og

afsæt for årets møbel. Det udfordrende

ved det brede og ikke fastlagte oplæg

er, at årets udstillerfelt kommer til at

vise lige så mange forskellige møbler,

som der er udstillere på ”Min 30 års

fødselsdag”. Møblet er så at sige frit,

og der kan fabuleres vidt og bredt over

begreber, materialer, farver og idéer. SE’s

fundamentale koncept er dog stadig det

samme: nemlig at skabe innovative og

signaturstærke prototyper i et ikkekommercielt

samarbejde mellem designer

og producent. Gæsteudstillere er altid en

fast del af SE’s årlige repertoire, for nye

greb og friske øjne fornyer værkerne og

skærper foreningens profil. Snedkernes

Efterårsudstilling er under protektion af

HKH Kronprins Frederik.

- Præsentationer

Jette Gemzøe – arbejdsproces/

trappeløbere

Til 20. februar 2011

Den danske væver Jette Gemzøe har

udviklet og styret processen med

fremstillingen af 110 m trappeløbere til

museets fire smukke trapper. Løberne er

håndvævede af syv danske vævere på Statens

Værksteder for Kunst og Håndværk.

Dette enestående projekt er gennemført

for en bevilling fra Højesteretssagfører

C.L. Davids Fond for Slægt og Venner.

Udstillingen dokumenterer processen.

Bibliotekets præsentation – Design

kloden rundt

Til 13. marts 2011

Med udstillingen DESIGN KLODEN

RUNDT synliggør museets Bibliotek

sin nutidige og historiske spændvidde og

den fornyelsesproces, der har fundet sted

i 2010 på hele bibliotekets aktivitetsfelt:

fra ’globale’ nyprioriteringer inden for

bogkøbet over styrkelse af kommunikationen

til den nutidige dokumentation af

dansk design.

Hjerte hjerte – væveren Anne-

Marie Egemose

4. marts – 8. maj 2011

I 24 miniaturetekstiler bevæger tekstilkunstneren

Anne Marie Egemose sig

mellem det filosofiske, det poetiske og

det banale. Anne Marie Egemose blander

kendte og egne væveteknikker i de ofte

rumlige tekstiler, alle holdt i en stringent,

koloristisk farveskala.

Mexicansk kunsthåndværk

25. marts – 12. juni 2011

Udstillingen bygger på forfatteren,

grafikeren og rejselederen Mikael Wittes

private samling. For Nyhavn Rejser har

han ledt mange danskere rundt i Mexico

og mødet med kunsthåndværkere har

givet mageløse oplevelser. I forbindelse

med udstillingen udgives bogen,

KUNSTHÅNDVÆRK I MEXICO på

Forlaget Klim

Årets bedste bogarbejder

20. maj – 19. juni 2011

Designmuseum Danmark har hvert

forår dannet rammen om udstillingen

Årets Bedste Bogarbejde, der viser særligt

fremragende design fra det sidste års

produktion udvalgt fra forskellige kategorier:

Kunstbøger, børnebøger, bogbind

etc. Blandt de udvalgte værker kåres

årets smukkeste bog, hvor samspillet

imellem det æstetiske og funktionelle er

i særklasse.

Kunsthåndværkerprisen

23. juni- 7. august 2011

Kunsthåndværkerprisen af 1879 har været

uddelt i 131 år. Kunsthåndværk, der

indsendes til bedømmelse, bliver fordelt

i fem kategorier: Glas, keramik, tekstil,

metal (smykker og lignende) og diverse

(for eksempel kollager og håndindbundne

bøger). Prisvinderne får overrakt

en medalje (sølv- eller bronzemedalje)

ved den årlige medaljeoverrækkelse, der

finder sted på Københavns Rådhus og

de præmierede kunsthåndværk bliver

efterfølgende udstillet i museet.

Institut for Ædelmetal

23. juni- 7. august 2011

Afgangsprojekter i smykkekunst fra Institut

for Ædelmetal udstilles i perioden 24.

juni – 7. august 2011.

Nyuddannede designere giver deres

deres bud på sjove, alvorlige, poetiske,

filosofiske, fortællende eller vilde smykker.

Smykkerne overrasker og afsøger

nye områder som åbner op for et væld af

materialer og ideer.

De udstillende kunstnere er:

Hannah Maj Kragh Bagge

Anna-Maria Barse

Emil Damgaard

Anna Furrer

Birgitte Holmsteen

Birgitte Ladegaard

James Stoklund

Udstillingsarkitekter: Pulsk Ravn og Mette

Kit Jensen i samarbejde med vejleder

Paul K. Schäfer.

Kunstforeningen af 14. august

12. august -11. september 2011

Kunstforeningen af 14. august udstiller

årets indkøb.

Per Kirkeby – Bebop bogomslag

16. september – 27. november 2011

Siden forlagets start i 2000 har kunstneren

Per Kirkeby udformet omslag til

Forlaget Bebops udgivelser af udenlandsk

poesi i oversættelser og til genudgivelser

af danske digtsamlinger.

I rammer, designet af Per Kirkeby selv,

præsenterer udstillingen en betydelig del

af kunstnerens bogkunst: alle de ca. 50

omslagsoriginaler Kirkeby har leveret til

forlaget. Udstillingen tilrettelægges i samarbejde

med forfatteren og forlagslederen

Asger Schnack, og Per Kirkeby udformer

udstillingsplakaten.

Designed by Ando

25. november 2011 – 19. februar 2012

Den verdensberømte japanske arkitekt

Tadao Ando fylder 70 år i 2011. I den

anledning vises ca. 45 bøger om hans

arkitektur, signerede og med originaltegninger

af ham selv. Nogle tegninger svarer

til udførte bygninger andre til endnu

ikke udførte projekter. Bøgerne giver et

blik ind i Andos værksted og siger lidt

om hans arbejdsgang og kunstneriske

gemyt.

DOTS

2. december 2011 – 12. februar 2012

Tekstilkunstneren Dorte Østergaard

Jakobsen har igennem flere år arbejdet

med at kombinere lys og mønstre. På

udstillingen viser hun akrylpaneler med

slyngede prikmønstre boret direkte i

akrylen. LED lys er fræset ind i siderne

af panelerne, så prikmønstret fremstår

lysende. Panelerne er en smuk og

anderledes lyskilde, udsmykning eller

rumdeler.

Juletræ – ICONSTRUCTED CHRI-

STMAS

2. – 30. december 2011

Juletræ og særudstilling vises i museets

forhal samt udstillingsrummene foran

butikken.

ICONSTRUCTED CHRISTMAS er

et samarbejde mellem Designmuseum

Danmark to nyuddannede designere fra

Det Kongelige Danske Kunstakademis

Designskole, Malene Stilling og Mine

Neumann.

ICONSTRUCTED CHRISTMAS blev

oprindeligt skabt i forbindelse med en

udstilling på den danske ambassade i

Washington DC i 2010. Her arbejdede

de to unge designere med at nyfortolke

danske møbelklassikere fra 50’erne

og 60’erne. Projektet er en hyldest til

moderne dansk design og arkitektur

skabt i perioden, hvor arkitekten Vilhelm

Lauritzen opførte den danske ambassade

i Washington DC (1960).

I 2011 blev to permanente særudstillinger

etableret i museet:

Webmuseum og INDEX: Design to

improve life.

49


50

Fra udstillingen Poul Kjærholm: Modeller, skitser og møbler

51


52

Halssmykket, Moulin Rouge, er skabt af Kasia Gasparski i 2010 og

erhvervet til Designmuseets samling i 2011.

Erhvervelser -

I 2011 erhvervede Designmuseum Danmark 219 genstande.

Blandt disse var en række større samlinger, der dækker alle museets

mangeartede indsamlingsområder. Dansk design – et af museets

hovedsatsningsområder – er nu øget med vigtige erhvervelser, der

dækker flere temaer og perioder i dansk designhistorie.

Poul Kjærholms arbejder (skitser,

modeller og værker) er fremover

fyldigt dokumenteret i Designmuseum

Danmarks samlinger takket være familien

og Hermod Lannungs Museumsfond.

Enken efter overarkitekt for DSB, Jens

Nielsen, har doneret en lang række

modeller og tegninger, der er med til

at kaste lys over denne tidlige periode i

dansk industrielt design. Jens Nielsen var

blandt de første der blev uddannet på

akademiet under professor Erik Herløw,

i 1966. Halskov og Dalsgaard, Cecilie

Manz og MUUTO er ligeledes blevet

grundigt repræsenteret, både i genstande

og tegninger, takket være flotte donationer

fra designerne selv.

Museets Tekstil- og dragtsamling fik

en generøs donation af britiske efterkrigstekstiler

fra Galleriet Francesca

Galloway. Samlingen på 15 stykker

repræsenterer det bedste af britiske

tekstiler fra perioden efter 1945. Blandt

designerne er Lucienne Day, Linda Harper

og Evelyn Redgrave. En anden vigtig

donation til Tekstil- og dragtsamlingen er

en perlebroderet kjole fra 1925-1927.

Til en tidligere udstilling hvor danske

studerende fra Danmarks Designskole

gik i grafisk dialog med studerende ved

Guangzhou Akademiet omkring udviklingen

af håndlavede bøger, er der i 2011

indgået 7 eksemplarer af disse unikke

bøger, der var resultatet af den spændende

proces.

En gave fra Ny Carlsberg Fondet gav

museet mulighed for at erhverve et betydeligt

værk på smykkefronten. Halskæden

”Moulin Rouge” af Kasia Gasparski

repræsenter nutid dansk smykkekunst og

forestiller teatrets grundplan og inventar

og er inspireret af hele stemningen fra

Moulin Rouge.

53


54

- Samlinger

31/2011, Camilla Prasch, hvidt halssmykke

32/2011, Patricia Tind, Sidsel Götke

og Helen Clara Helmsley, halsmykke

“Dollar rips”

33/2011, Poul Kjærholm, ECK støbejerns

gitter.

34/2011, Poul Kjærholm, “PK 0”

model, 1952.

35/2011, Poul Kjærholm, “PK 25”

model, 1951.

36a-c/2011, Poul Kjærholm, “Frisvinger

stol” model i 3 dele, 1953.

37 a-b/2011, Poul Kjærholm, “PK 0”

to små modeller, 1952.

38/2011, Poul Kjærholm, “PK 25”

model, ca.1951.

39a-c/2011, Poul Kjærholm, tre

frisvinger modeller en metal to gips.

40/2011, Poul Kjærholm, model,

spånflet sæde og ryg.

41a-b/2011, Poul Kjærholm, model,

stol i mørkt træ.

42/2011, Poul Kjærholm, model,

chaiselong valnød.

43/2011, Poul Kjærholm, model,

skalstol m sæde i to dele.

44/2011, Poul Kjærholm, model,

skalstol, lænestol.

45a-c/2011, Poul Kjærholm, model,

marmorbord med metal askebæger.

46/2011, Poul Kjærholm, model,

sofa.

47a-h/2011, Poul Kjærholm, model,

to stol til ophæng på væg med løse

hynder.

48a-b/2011, Poul Kjærholm, model.

49/2011, Poul Kjærholm, lysestage

i 33 dele.

50/2011, Peder Rasmussen, skulptur,

”Ude i skoven”, 2010, gave fra

Birgit Pedersen

51/2011, Cecilie Manz “Micado”,

bord, gave fra designer og producenten

Fredericia Furniture

52a-u/2011, Cecilie Manz “Minima”

drikkeglas, karafler og skåle m. låg,

gave fra designer og producenten

Holmegaard

53a-e/2011, Cecilie Manz “Spectra”,

2 vasesæt, gave fra designer og

producenten Holmegaard

54a-c/2011, Cecilie Manz “Simplicity”

røgfarvet skåle og stor vase,

gave fra designer og producenten

Holmegaard

55a-c/2011, Cecilie Manz “Caravaggio”

pendel lamper, gave fra designer

og producenten Lightyears

56a-g/2011, Cecilie Manz “Minima”

karafler og skåle m. låg, gave fra designer

og producenten Holmegaard.

57/2011, Poul Kjærholm, lille bog

m. 2 prøver, 13 fotokort, 3 foldekort,

folder m. løse 16 løse sider + oversigt.

58/2011, Poul Kjærholm, Kennedy

Memorial 11 fotokort og tegning i

rulle.

59/2011, Kasia Gasparski, halskæde

“Moulin Rouge”, 2010, gave fra Ny

Carlsbergfondet.

60 – 90/2011 Tekstil.

91/2011, kinesisk batteriradio fra

Maotiden, gave fra Jens Bork.

92a-f/2011, rejseæske til skopudsning

med indhold, gave fra Jens

Bork.

93/2011, lille stol Liao dynastiet,

gave fra Jens Bork.

94/2011, Hans J. Wegner, stol “CH-

25”, 1950.

95/2011, Jasper Morrison, stol

“Trattoria”.

96/2011, Evald Nielsen lille sølvknap,

gave fra Lotte Paludan.

97/2011, Per Anoldi, stol “Zig Zag”

,1988 , gave fra Dansk Møbelindustris

Fond.

98a-b/2011, skrivemaskine, ”Olivetti

Studio 46”, gave fra Elisabeth

Andersen.

99a-b/2011, transportabel skrivemaskine,

”Mercedes Prima”, gave fra

Elisabeth Andersen.

100a-h/2011, Poul Scott og Ann Linnemann

, 4 kopper ”Landscape” og

underkopper ”Garden”.

101/2011, Mette M. Ørsted, keramisk

fad, “Sandbund”

102/2011, Piet Hein/Bruno Mathson/

AJ, bord, “Superelipsebord”.

103/2011, Kare Bennicke, keramisk

relief, ”City view”.

104a-b/2011, Steffen Schmelling,

”Junior KIM box”.

105a-b/2011, Steffen Schmelling,

”Teenage KIM box.

106/2011, Gertrud Vasegaard, lille

vase, gave fra Helle Lassen.

107/2011, Gertrud Vasegaard, lille

vase, gave fra Helle Lassen.

108/2011, Michael Geertsen, porcelænsskulptur.

109a-b/2011, Axel Salto, 2 trykplader,

gave fra Kirsten Christensen.

110/2011, “MaxiMat” foderautomat,

gave fra CBD Design.

111a-d/2011, Halskov & Dalsgaard,

køkkenudstyr, “Fläckig”, gave fra

designerne.

112a-g/2011, Halskov & Dalsgaard,

porcelænsstel, gave fra designerne.

113/2011, Halskov & Dalsgaard ,

kuffert, “ServiceCase”, gave fra

designerne.

114/2011, Halskov & Dalsgaard,

værktøjskasse, “Carry-Lite”, gave

fra designerne.

115/2011, Halskov & Dalsgaard,

metalkurv, “Embrace”, gave

fra designerne.

117/2011, Halskov & Dalsgaard

dørgreb, gave fra designerne

118a-i/2011, Halskov & Dalsgaard,

pilledispenser, “Medinizer”, gave fra

designerne

119a-h/2011, Halskov & Dalsgaard,

pilledispenser, “Mininizer”, gave fra

designerne

120/2011, Jens Nielsen , stol for

DSB, gave fra enken efter Jens

Nielsen

121/2011, Jens Nielsen, model af

transformator – afgangsprojekt,

gave fra enken efter Jens Nielsen

122/2011, faxmaskine, “Olivetti OFX

325”, gave fra Thora Fisker

123/2011, Jacob Jensen, bordtelefon,

“76 E”, gave fra Christian Holmsted

Olesen

124a-c/2011, Jacob Jensen, radio,

“Beomaster 1200”, 2 højttalere,

“Beovox 2702”

125/2011, Anders Smith, arbejdslampe,

“Goliath 250+”, gave fra

designer og producenten JO-EL

126/2011, Anders Smith, arbejdslampe,

“Goliath 100”, gave fra

designer og producenten JO-EL

127/2011, Jens Nielsen, model

IC3 tog, gave fra enken efter Jens

Nielsen

128a-c/2011, støvsuger, 2008, gave

fra producenten Nielfisk

129/2011, kontakter, “LH Fuga”,

opsat på plade af Jasper Morrison,

gave fra producenten Lauritz

Knudsen

130/2011, Søren Ulrik Pedersen, stol,

“Suppose”, gave fra designeren

131/2011, Piet Hein, stålbakker, gave

fra producenten Piet Hein Design

132/2011, Mads Quistgaard, stort

vægur for Banedanmark, gave fra

designeren

133/2011, Pelikan design, stol, “Café

stol”, gave fra Niels Gammelgaard

134a-b/2011, Halskov & Dalsgaard,

isske, “Charm”, gave fra designerne

135/2011, æggedeler, “Charm”, gave

fra designerne

136a-b/2011, Halskov & Dalsgaard,

tragt, “Charm”, gave fra designerne

137a-b/2011, Halskov & Dalsgaard,

tragt, “Charm”, gave fra designerne

138/2011, Halskov & Dalsgaard, sutteflaskeholder,

gave fra designerne

139/2011, Axel Salto, bog, ”Salto-

Papir”, gave fra Holbæk Museum

140/2011, Finn Juhl, bakke, gave fra

Anne Fabricius

141a-g/211, J. M. Ørskov, bestik,

gave fra Anne Fabricius

142/2011, J&J Krohn(prod.), dampbøjet

stol, gave fra Kirsten Lund

143/2011, Ole Gerløv-Knudsen, stol,

“Spandestol”, gave fra enken

144a-b/2011, tennisketcher med

holder, “Slazinger”, gave fra Michael

von Essen

145a-c/2011, tallerkener, Wedgwood,

gave fra Tobias Fischer-Hansen

146/2011, kinesisk hovedpude i

porcelæn, gave fra G. Kabell

147/2011, Henning Andreasen ,

telefonmedhør ,”F 78”, gave fra

Jens Bork

148a-b/2011, Jacob Wagner, kander,

“Flow”, gave fra producenten Muuto

149a-b/2011, Harri Koskinen, lampe,

“Cosy”, gave fra producenten Muuto

150a-b/2011, Harri Koskinen, lampe,

“Cosy”, gave fra producenten Muuto

151/2011, Norway Says, karaffel,

“I’m Boo”, gave fra producenten

Muuto

152a-c/2011, Norway Says , drikkeglas,

“Same but different”, gave

fra producenten Muuto

153/21011, Ole Jensen, skål, “Vitamin

container”, gave fra producenten

Muuto

154a-b/2011, Ole Jensen, æggebæger,

“Egg cup”, gave fra producenten

Muuto

155a-c/2011, Norway Says, salt- og

peberkværn, “Plus”, gave fra producenten

Muuto

156a-b/2011, Matti Klenell, vase,

“Four”, gave fra producenten Muuto

157/2011, TAF Architects, lampe,

“Wood lamp”, gave fra producenten

Muuto

158/2011, regnemaskine, “Original

Odhner”, gave fra Gorgen Zander

159/2011, Jacob Jensen Design,

radio, “Tangent Fjord”, gave fra

Timothy Jensen

160/2011, Bente Skjøttgaard, skulptur,

“Macro Cubes”

161/2011, Laust Balsgaard, stentøjsmodel,

gave fra kunstneren

162/2011, Laust Balsgaard, stok,

gave fra kunstneren

163/2011, Stok/målepind

164/2011, Georg Jensen Sølv A/S.

Kasse med samling af smykkemodeller

380 stk. gibsafstøbninger, gave

fra Georg Jensen

201a-b/2011, model af Kenwood

køkkenmaskine, gave fra CBD

Design

202a-b/2011, model af Grundfoss

pumpe, gave fra CBD Design

203/2011, model af telefon, gave fra

CBD Design

204/2011, model af telefon, gave fra

CBD Design

205/2011, cykelbagagebærer , gave

fra CBD Design

204/2011, model af Falcks førstehjælpskasse,

gave fra CBD Design

206/2011, ”Calffeeder”, gave fra CBD

Design

207/2011, radio, danske tekster

ca.1928-29, gave fra enken efter

designer Jens Nielsen

208/2011, sølvrangle, gave fra

Johannes Fredriksen

209/2011, Imac skærm, gave fra

Maja Honore og Martin Christiansen

210/2011, Imac tårn, gave fra Maja

Honore og Martin Christiansen

211/2011, Imac mus, gave fra Maja

Honore og Martin Christiansen

212a-b/2011, unika bogbind, “Maculaturalia”

1922, gave fra Det Kgl.

Bibliotek

213/2011, Chen Mu Yu & Louise Aakerman

Nielsen , bog, “Book Bounce

4”, gave fra kunstnerne

214/2011, Aiko & Sofie Hannibal ,

bog, “Book Bounce 11”, gave fra

kunstnerne

215/2011, Louise Ryberg & Sea

Turtle , bog, ”Book Bounce 15”, gave

fra kunstnerne

216/2011, Wind & Leon Sloth,

bog, “Book Bounce 16”, gave fra

kunstnerne

217/2011, Grassi & Nanna Hvass

, bog, “Book Bounce 23”, gave fra

kunstnerne

218/2011, JiJi & Kristoffer Holmlund

Kjærskov , bog, “Book Bounce 25”,

gave fra kunstnerne

219/2011, bog, “Book Bounce”, gave

fra kunstnerne

- Tekstil- og dragtsamlingen

1/2011, perlebroderet kjole, 1925-27,

gave fra Cai Schat Behrend

2a-b/2011, lang lyseblå kjole med

hvide besætninger med tilhørende

bolero, 1930’erne, gave fra Cai Schat

Behrend

3a-c/2011, brudeslør med løse

ærmer I sølvstof, ca. 1935, gave fra

Cai Schat Behrend

4a-b/2011, stribet jakke og bukser,

Dranella, 1989, gave fra Anne

Damgaard

5a-b/2011, cowboyspencer med

t-shirt, Dranella, 1974, gave fra Anne

Damgaard

6/2011, lilla maxi-nederdel, Dranella,

begyndelsen af 1970’erne,

gave fra Anne Damgaard

7a-b/2011fløjsbukser med hvid

slipover, Dranella, 1970’erne, gave

fra Anne Damgaard

8a-c/2011, Lyslilla sæt, bukser og

bluse, Dranella, 1984, gave fra Anne

Damgaard

9/2011, blomstret skjorte, Dranella,

omkring 1980, gave fra Anne Damgaard

10/2011, sorte ridebukser, Dranella,

1990’erne, gave fra Anne Damgaard

11/2011, grønne ridebukser,

Dranella, 1990’erne, gave fra Anne

Damgaard

12a-b/2011, nålestribet jakke og

nederdel, Dranella, 1990, gave fra

Anne Damgaard

13/2011, sort lynlåsfrakke, Dranella,

1990, gave fra Anne Damgaard

14/2011, blå bomuldskjole med stoftryk,

gave fra Grete Ehs Østergaard

15/2011, stråhat med sort netslør,

Fonnesbech, 1950’erne, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

16/2011, æggeskalsfarvet uld-gabardine-frakke,

Hobson, 1960’erne,

gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

17a-b/2011, gul barnefrakke i kippervævet

uld, Maison de Bonneterie,

Amsterdam, 1941-42, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

18/2011, gul viyella-pigekjole med

smocksyning og lille krave, Maison

de Bonneterie, Amsterdam, 1941-42,

gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

19a-b/2011, viyella-pigekjole i rød og

blå tern med krave, Maison de Bonneterie,

Amsterdam, 1945-62, gave

fra Vibeke Lassen-Nielsen

20/2011, gulternet viyellakjole med

kulørt smocksyning, Maison de Bonneterie,

Amsterdam, 1945-46, gave

fra Vibeke Lassen-Nielsen

21/2011, lille børnetyrolerslag, Ein

Tosmann modell, 1968-69, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

22/2011, grå uldfrakke til barn, 1970-

71, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

23a-b/2011, jumpsuit med jakke,

model Bee Cee, 1980, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

24a-d/2011, guldsko, hofskomager

H.C. Dahl’s EFTF. i original æske,

gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

25/2011, lille ungarsk barnekjole

med broderi, 1930’erne, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

26a-c/2011, dukketøj, skjorte,

livstykke og ble, gave fra Vibeke

Lassen-Nielsen

27/2011, fichu i sort tyl, ca. 1910,

gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

28/2011, hvid batistskjorte med læg

og broderi til dreng, gave fra Vibeke

Lassen-Nielsen

29ab/2011, hverdagskjole i bomuldsvoile

med trykte blomster og lavendelfarvede

flæser og bælte, 1926,

gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

30/2011, orange silkechiffonkjole

med trykt mønster, 1920’erne, gave

fra Vibeke Lassen-Nielsen

60a-b/2011, rosa chemise og underbenklæder,

silke med blonder, 1920-

28, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

61/2011, rosa natbluse i crepe de

chine, gave fra Vibeke Lassen-

Nielsen

62a-b/2011, ternet pigekjole I

bomuld med smocksyning og bælte,

Maison de Bonneterie, Amsterdam,

1949-50, gave fra Vibeke Lassen-

Nielsen

63a-b/2011, sort overdel, snøret i

ryggen, volanter, ca. 1860, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

64/2011, hvid pigekjole med broderet

bærestykke, blå kant forneden samt

bindebånd, 1930’erne, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

65/2011, rosa pigebomuldskjole med

hvide striber og lyseblå smocksyning,

1950’erne, gave fra Vibeke

Lassen-Nielsen

66a-b/2011, undertrøje og underbenklæder,

tricot i charmeuse

med blonder, 1941, gave fra Vibeke

Lassen-Nielsen

67/2011, hvidt herre-silkegeorgettetørklæde

til kjole og hvidt, 1930’erne,

gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

68/2011, aftentaske, 1941, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

69/2011, lille hvidt forklæde, gave fra

Vibeke Lassen-Nielsen

70a-l/2011, matrossæt til dreng, 12

dele, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen

71a-p/2011, 16 kollektionsark med

stofprøver, Christian Dior, 1963, gave

fra Vibeke Lassen-Nielsen

72/2011, stofbane, ‘Calyx’, design

Lucienne Day, gave fra Francesca

Galloway

73a-b/2011, stofbane og ekstra

stykke, ‘Mobiles’, design Marian

Mahler, gave fra Francesca Galloway

74/2011, stofstykke, ‘Frames and

Pebbles’, design Jacqueline Groog,

gave fra Francesca Galloway

75/2011, stofbane, ‘Mobile’, design

June Lyons, gave fra Francesca

Galloway

76/2011, stofbane, ‘Mirage’, design

Young Liberty, gave fra Francesca

Galloway

77/2011, stofbane, ‘Herb Antony,

design Lucienne Day, gave fra Francesca

Galloway

78/2011, stofbane, ‘Weald’, design

Edinburgh Weavers, gave fra Francesca

Galloway

79a-b/2011, stofbane og ekstra

stykke, ‘Stones of Bath’, design John

Piper, gave fra Francesca Galloway

80/2011, stofbane, ‘Kernoo’, design

Victor Vasarely, gave fra Francesca

Galloway

81/2011, stofbane, ‘Shape’, design

Shirley Craven, gave fra Francesca

Galloway

82/2011, stofbane, ‘Mandarin’,

design Linda Harper, gave fra Francesca

Galloway

83/2011, stofbane, ‘Volution’, design

Peter Hall, gave fra Francesca

Galloway

84/2011, stofbane, ‘Galleria’, design

Barbara Brown, gave fra Francesca

Galloway

85/2011, stofbane, ‘Graphic 4’,

design Conran Fabrics, gave fra

Francesca Galloway

86/2011, stofbane, ‘Cascade’, design

Evelyn Redgrave, gave fra Francesca

Galloway

87/2011, rød ‘lappe’-kjole, design

Margit Brandt, gave fra Vibeke Lyngholt

gennem Birgitte Hiul

88a-b/2011, rødgardistuniform og

taske, gave fra Jens Bork

89a-b/2011, jacquard-vævede påsyningsmærker,

Mao og Marx, gave fra

Jens Bork

90/2011, naturfarvet råsilkekjole,

design Margit Brandt for Tage Vanggaard,

gave fra Ida Munk

165/2011, stofprøve, ‘Kavi’, design

Karen Schrader, a Grautex Fabric,

erhvervet af museet

166/2011, stofbane, ‘Dunhammer’,

design Arne Jacobsen, a Grautex

Fabric, erhvervet af museet

167/2011, stofbane, ’Soulage’, design

Børge Glahn, L.F. Foght, erhvervet

af museet

168/2011, stofbane, ’Guldfasan’, design

Axel Salto, L.F. Foght, erhvervet

af museet

169/2011, stofbane, ’Frugthaven’,

design Bent Karlby, erhvervet af

museet

55


56

Virksomhedsoplysninger

-

Bestyrelse og repræsentantskab

Bestyrelsen for Designmuseum Danmark

Formand: Direktør Flemming Lindeløv

Næstformand: Advokat Per Magid

Adm. direktør Pia Bech Mathiesen

Direktør Kjeld von Folsach

Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen

Malermester Klaus Bonde Larsen

Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant

Repræsentantskabet for Designmuseum Danmark.

Formand: Direktør Flemming Lindeløv, udpeget af DI

Næstformand: Advokat Per Magid, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner

Direktør Johan Adam Linneballe, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner

Direktør Kjeld von Folsach, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling

Adm. direktør Jacob Holm, udpeget af DI

Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen, udpeget af DI

Cand.jur. Lene Kann-Rasmussen, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner

Malermester Klaus Bonde Larsen, udpeget af Håndværksrådet

Civilingeniør Ole Lachmann, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner

Adm. direktør Pia Bech Mathiesen, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling

Direktør Anne-Marie Mærkedahl, udpeget af Håndværksrådet

Dr.med. Ole Thage, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner

Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant

Bibliotekar Sanne Scharff, medarbejderrepræsentant

Direktør Asger Høeg, ekstraordinært medlem udpeget af Repræsentantskabet

Revision: Deloitte – Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Arkitektbistand: Bornebusch – Arkitekter A/S

Tilsynsførende: arkitekt Michael Jørgensen, MAA

Årsresultat

2011 -

Designmuseet modtager statstilskud i henhold til ”Lov om museer mv.” § 16

Indtægter

Tilskud fra staten 16.518.962

Entreindtægter 2.247.956

Driftstilskud fra fonde og private 476.773

Diverse indtægter 2.629.843

Ikke offentlige tilskud 10.701.028

Omsætning, museumsbutik 1.395.927

Indtægt ejendom 3.502.351

Indtægter i alt 37.472.840

Udgifter

Personale -12.612.813

Ejendomsskat -91.855

Driftsudgifter ejendomme - 4.105.939

Samlingernes forvaltning - 1.301.098

Undersøgelser og erhvervelser -2.483.420

Udstilling og markedsføring - 2.488.581

Andre aktiviteter og markedsføring - 9.932.128

Administration -1.413.760

Entré - 13.011

Vareforbrug og lønomkostninger m.v., museumsbutik -1.515.719

Udgifter i alt -35.958.324

Renter

Renteindtægter 43.274

Renteudgifter -3.221

Renter (netto) 40.053

Årets resultat, overskud 1.554.569

Årets overskud på kr. 1.554.569 anvendes til dækning af tidligere års underskud, der pr. 1. januar 2011 var på i alt kr.

2.169.280. Tidligere års underskud andrager herefter kr. 614.711 pr. 1. januar 2012.

57


58

Museumsstatistik

2011 -

- Besøgstal

Besøgende 2009 2010 2011

Voksne og grupper 26.333 21.739 18.804

Copenhagen Card 2.357 3.338 3.455

Studerende og pens. 8.210 9.000 11.292

Fri entré inkl. onsdag 26.118 26.520 24.173

Besøgende til bib. 4.983 5.631 5.399

Besøgende i alt 68.001 66.228 63.123

- Bibliotekets udlån

Samlet udlån 2010

Bøger, tidsskrifter m.m. 22.523

Heraf udgjorde

Fjernlån 1.636

Læsesal 17.363

Antal besøgende 5.631

Beholdning af bøger, pjecer, tss. 199.235

Tilvækst af bøger, pjecer m.v. 1.789

Beholdning af grafiske dokumenter 357.333

Tilvækst 4.369

Antal besøg på hjemmeside m.v. 132.054

Heraf besøg på bibliotekets onlinekatalog 24.102

Heraf besøg på Furnitureindex 83.768

- Website

På www.designmuseum.dk har i 2011 haft 159.190 besøg,

552.663 sidevisninger og 103.865 absolut entydige besøgende.

www.designprocessen.dk blev besøgt af 46.000 webbrugere

www.furnitureindex.dk havde 92.651 besøg

- Undervisning

I alt 3.462 elever i folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler, mellemlange og

videregående uddannelser modtog undervisning på museet i 2011.

- Omvisninger

Søndagsomvisninger og omvisninger til private: 1.743 personer har gennem

året deltaget i museets udbudte omvisninger.

Designmuseets

Venner 2011 -

Museets Venner siden 1910

Selskabet Designmuseets Venner (tidligere Selskabet

Kunstindustrimuseets Venner) er stiftet i 1910 og har til formål

at støtte museet, dets samlinger og dets virke. Ny formand for

Vennerne, Johan Adam Linneballe, opsummerer årets begivenheder.

Året i hovedtræk

På et bestyrelsesseminar i september blev

der arbejdet med nye visioner for selskabet,

herunder en ny samarbejdsplan med

museet.

Blandt foreningens arrangementer i 2011

kan nævnes:

Grønnegårdsteatrets forestilling Henrik

og Pernille i august.

Et velbesøgt julemøde, hvor museumsinspektør

Jørgen Hein fortalte levende om

Rosenborg - Rigets skatkam-mer.

Fhv. leder af Designmuseum Danmarks

tekstilsamling Charlotte Paludan holdt

i september et gå-hjem-foredrag, som

oplæg til en veltilrettelagt tur til Lyon

den 29.09-3.10.

I september fik 39 Venner, under kyndig

ledelse af fhv. formand Ole Thage, en

dejlig oplevelse i smukt fransk efterårsvejr.

På programmet var bl.a. besøg

ved byens silkeindustrier og spændende

museer, samt gode madop-levelser i

Poul Bocuses hjemby. Det blev en flot

afslutning på et vægtigt formandskab –

specielt med en stor indsats i Vennernes

jubilæumsår 2010. Ole Thage valgte at

trække sig efter knap 3 år på posten.

Den 11. oktober blev næstformand

Johan Adam Linneballe ved et ekstraordinært

bestyrelsesmøde enstemmigt valgt

som ny formand, og den 11. november

blev Bodil Busk Laursen og Mogens

Bencard udnævnt til æres-medlemmer,

som tak for deres mangeårige store og inspirerende

deltagelse i Vennernes arbejde.

Før jul blev forårets mange oplevelser

programsat af et nyt og dynamisk arrangementsudvalg.

Selskabet har hele året bevaret sit gamle

navn, Selskabet Kunstindustrimuseets

Venner, men som planlagt blev dette

ændret til Designmuseets Venner på generalforsamlingen

i 2012. Så vi fremover

vil fremstå med samord-nede navne,

og derfor bedre vil kunne støtte op om

museet, dets samlinger og dets virke,

med nye spændende arrangementer og

relevante gaver.

59


60

Medarbejdere -

- Ledelse

Bodil Busk Laursen, direktør, fratrådt 31. maj

Anne-Louise Sommer, direktør, ansat fra 1. september

- Samlinger og formidling

Charlotte Malte, registrator, på forældreorlov til 15. marts

Christian Holmsted Olesen, museumsinspektør, 20. årh.s design og møbelkunst

Kirsten Toftegaard, museumsinspektør, leder af Tekstil- og Dragtsamlingen

Kirsten Rotbøll Lassen, udvikler af undervisning, fratrådt 31. maj *

Mine Anne Sofie Neumann, udstillingsarkitekt, 11. november til 5. december*

Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef

Peniila Anastasia Laviolette, registrator, barselsvikar deltid fra 1. januar til 30. juni

Rikke Rosenberg, leder af Undervisningsafdelingen, stillingen er samfinansieret med Skoletjenesten, Københavns kommune

Ulla Houkjær, museumsinspektør, ældre samling

Anne Kathrine Bastrup, underviser, omviser, deltid

Anette Sophie Fuglsang, underviser, omviser, deltid

Annette Gundelach, underviser, omviser, deltid

Christina Himmelev Carlsen, underviser, omviser, deltid

Gisela Kruse Rønnov, underviser, omviser, deltid

Gitte Jungersen, underviser, omviser, deltid

Helle Birgit Laustsen, underviser, omviser, deltid

Projektansættelse

Marie Riegels Melchior, forskningsstipendiat, ansat 1. februar

Museumsbutikken

Ann-Christine Rørvang, daglig leder, på barsel fra 1. januar til 31. december

Anders Henk, daglig leder, barselsvikar 1. januar til 31. december, deltid

Annette Gundelach, daglig leder, barselvikar 1. januar til 31. december, deltid

Caroline Marie Conzelmann, butiksmedarbejder, deltid

Gisela Kruse Rønnow, butiksmedarbejder, deltid

Ida Wieth-Knudsen, butiksmedarbejder, deltid, fratrådt 1. marts

Marie Junia Fly Käszner, butiksmedarbejder, deltid, tiltrådt 1. september

- Biblioteket, Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen

Ledelse

Lars Dybdahl, bibliotekschef

Bogsamling

Anja Lollesgaard, bibliotekar

Ellen Bangsbo, biblioteksmedhjælp, deltid, 31. januar til 25. februar*

Jytte Johansen, bibliotekar, deltid, fratrådt 1. marts

Malene Dybbøl, bibliotekar, 28. marts til 25. april*

Nils Frederiksen, bibliotekar

Peter Querling Jacobsen, biblioteksbetjent

Sara Fruelund, bibliotekar, deltid, tiltrådt 15. marts

Sara Thetmark, bibliotekar, deltid 15. marts til 30. september

Susanne Scharff, bibliotekar, deltid

Søren Nordhausen, biblioteksmedhjælp, tiltrådt 19. december*

Arkiv for Dansk Design, Furnitureindex og grafiske specialsamlinger

Anne Kristine Skjelbo, Furnitureindex, deltid*

Christina Collet Hvolgaard Sørensen, bibliotekar, også tilknyttet Bogsamlingen

Plakatsamlingen

Tatiana Lodishensky, filolog, deltid*

Projektansættelse

Christine Rosenlund, magister, deltid, 2. maj til 12. august

Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver, papirkonservator, deltid, 1. januar til 14. oktober.

- Drift og administration

Benjamin Bjerre Olesen, IT-medarbejder, deltid, ansat fra 14. marts

Boris Hagelskjær Jensen, museumshåndværker

Dorthe Glad, rengøringsassistent, deltid

Hans Nørgaard, museumsbetjent

Henriette Falkenberg Andreasen, sekretariat

Jette Nedergaard, bogholder

Kasper Hedegaard, IT-medarbejder, deltid

Kirsten Petersen, rengøringsassistent

Mads Bengtson, konduktør, fratrådt 1. maj *

Michael Ehlers Pedersen, sanitør, deltid

Morten Iversen, IT-medarbejder, deltid,

Poul-Erik Mortensen, regnskabschef

Rasmus Willy André Ramlau Vilmar, værkstedsassistent, deltid 22. august til 14. oktober*

Thomas Bakke, museumsforvalter

Thea Mottes, assistent

Opsyn, deltid

Allan Christiansen, Anders Henk, Birgith Chrisensen, Carolin Marie Conzelmann , fratrådt 1. december, Franz Tage Christensen,

fratrådt 1. marts, Gisela Kruse Rønnov, Henrik Hansen, Ida Wieth-Knudsen, fratrådt 1. marts, Jørgen Fabricius Mogensen,

Katrine Schmidt Jensen, ansat 5. juni, Kenn Roy Rasmussen, Lisbeth Piil Nielsen, Mads Bengtson, ansat 15. maj, Marie Junia Fly

Käszner, ansat 1. september, Mette Kirk, Michael Ehlers Pedersen, Nina Flagsted Kvorning, ansat 11. november, Rasmus Cortsen.

*Flexjob, jobtræning, puljejob, praktikanter, løntilskudsjob m.v.

61


62

- Medarbejdernes repræsentation i bestyrelser og udvalg samt deltagelse i

kurser, seminarer mv.

Anne-Louise

Sommer

Medlem af bestyrelserne for:

Dansk Design Center (udpeget af Kulturministeriet,

Forskningsministeriet og

Undervisningsministeriet)

Det Kongelige Danske Kunstakademis

skoler for Arkitektur, Design og Konservering

(udpeget af Kulturministeriet)

Finn Juhl Institute (formand)

Pris-komiteen for Torsten och Wanja

Söderbergs Nordiska Designpris

Den norske Ballethøyskole, Oslo

Kulturcenteret Assistens

Development Centre UMT / Udviklingscenter

for Møbel og Træ

Designmuseets Venner (tidligere Kunstindustrimuseets

Venner)

Medlem af:

Dansk Designråd

Kulturklubben i København

Øvrige hverv:

Editorial Advisory Board, Design and

Culture, Berg journals

Nordisk Kulturfond, sagkyndig inden for

området arkitektur og design

Redaktionsmedlem Årsskrift for Kirkegårdskultur

Beskikket censor ved Københavns

Universitet, Århus Universitet, Syddansk

Universitet og Roskilde Universitet

Vejleder ph.d.-studerende ved Kunstakademiets

Designskole og Designskolen i

Kolding

Deltagelse i seminarer, konferencer og

arrangementer

Åbningstale på Trapholt ”Marcel

Breuer – en gigant i det 20. årh.” d. 15.

september

Nordisk Kulturfond møde i Göteborg d.

19.-20. september

Researchtur til London med bestyrelsen

for DevelopmentCentre UMT / Udviklingscenter

for Møbel og Træ d. 21.-23.

september

Researchtur til Helsinki med Dansk

Designråd d. 29.-30. september

MOKO-seminar ”Sådan kommer du

fremtiden i møde” på Kunstakademiets

Designskole d. 26. oktober

Researchtur til Brasilien med Regeringens

Internationale Kulturpanel d.

19.-27. november

Kulturministeriets forskningsudvalgs årlige

Bomholt-seminar på Nationalmuseet

d. 1. december

Christian

Holmsted Olesen

Medarbejderrepræsentant for Designmuseet

i Det rådgivende forskningsudvalg

for Statens Museum for Kunst,

Danmarks Kunstbibliotek og Designmuseet

Designmuseets repræsentant i Kulturarvens

forskerskole

Medlem af bestyrelsen for Designrådet

Medarbejderrepræsentant i Designmuseeets

bestyrelsen

Medlem af kuratorgruppen for Webmuseum.dk

Censor ved Syddansk Universitet i

Designhistorie og Designledelse

29 oktober – 1. november, Studietur

med Designrådet til Finland, tema:

designpolitik

16. – 21 november, Studietur til New

York med Wegners tegnestue, tema:

Danish Modern i USA

Undervisning og foredrag i og om

samlinger

Efterspørgslen på foredrag og undervisning

i museets faste udstillinger og på

magasiner om dansk designhistorie og

møbelkunstens historie har været stor i

2011. Studerende ved Danmarks Designskole,

Arkitektskolen i Aarhus, Syddansk

Universitet, Aalborg Universitet,

Designskolen i Kolding og en række

udenlandske og danske designforskere,

journalister og erhvervsvirksomheder

har deltaget i en række undervisnings-

og omvisningsdage tilrettelagt at

museets inspektører.

Nils Frederiksen

Deltaget i kunstportalen Arkades generalforsamling

16.februar 2011 i Århus

Lars Dybdahl

Medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsens

Erhvervsforskerudvalg,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

Medlem af Det rådgivende forskningsudvalg

ved Center for Designforskning,

Kunstakademiets Arkitektskole

Medlem af bestyrelsen for Knud V Engelhardts

Mindelegat

Medlem af Det kunstneriske Råd, Glasmuseet

Ebeltoft

Medlem af juryen for Kunsthåndværkermarkedet

i Århus 2011

Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg

(SUSI)

Censor ved de danske universiteter inden

for design, kunsthistorie og Visuel Kultur

Hæderspris

I 2011 modtaget Albertsen Fondens nye

hæderspris for formidling af kunsthåndværk

og design

Christina Collet

Hvolgaard

Deltaget i kurset Montering, håndtering

og bevaring af papirgenstande (KEPkursus

hos ODM)

29. september 2011

Tatiana

Lodishensky

Deltaget i kurset Dansk fonetik og udtalelære

for udenlandske studerende, overbygningsniveau

(Nina Møller Andersen),

foråret 2011, Københavns Universitet

Deltaget i Avanceret kursus i skriftlig

dansk for udenlandske gæstestuderende,

overbygningsniveau (Nina Møller Andersen),

foråret og efteråret 2011, Københavns

Universitet

Anja Lollesgaard

Censor ved IVA, Det informationsvidenskabelige

Akademi (tidligere Danmarks

Biblioteksskole)

Sanne Scharff

Medarbejderrepræsentant i Det danske

Kunstindustrimuseums repræsentantskab

Medlem af arbejdsgruppen for Den Nationale

Kørselsordning (det interurbane

lånesystem)

Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg

(SUSI)

Tillidsmand for bibliotekargruppen

Nikolina Olsen-

Rule

Har deltaget i følgegruppen i forbindelse

med redesign af spørgeskema for Kulturstyrelsens

(tidligere Kulturarvsstyrelsen)

Nationale Brugerundersøgelse.

Valgt ind i bestyrelsen i Museer i København,

efterår 2011.

Medstifter af netværk for kommunikationsmedarbejdere

på museer- og kulturinstitutioner.

Møde 2 gange årligt. Første

møde blev afholdt på Designmuseum

Danmark i foråret 2011.

Deltog i Center for Kunst & Interkulturs

(CKI) rundbordssamtale om publikumsudvikling.

Rapport om publikumsudvikling:

http://www.kunstoginterkultur.dk/2012/

pdf/Fra-guder-til-tjenere.pdf

Ekstern lektor, sammen med leder af

undervisningsafdelingen Rikke Rosenberg,

i faget Kulturarv på Københavns

Universitet (IKK), foråret 2011

Medlem af Kulturnattens styregruppe.

Kirsten Toftegaard

Konferencer og workshops

Workshop “Material Encounters of East

India Trade 1600-1850”, Ashmolean

Museum, Oxford, 1.-2. July 2011. Deltagelse

med paper: “Encounters in textile

patterns between East and West”

Organisering af The 24th General

Assembly of the Centre Internationale

d’etudes des textiles anciens, afholdt på

Designmuseum Danmark 2. oktober, og

organisering af efterfølgende konference

i samarbejde med Maj Ringgaard, Nationalmuseet:

“Cultural Encounters in Textiles

and dress between Northern Europe

and the World” 3.-6. oktober 2011.

Deltagelse i HERA møde og workshop,

“Fashioning the Early Modern: Creativity

and Innovation in Europe, 1500-1800”,

7.-8. oktober 2011 i Århus.

Konference “Public Wardrobe – Rethinking

Dress and Fashion in Museums”,

Nordiska museet, 10. – 11. november,

2011, Stockholm. Deltagelse med paper

“Clothes and textiles – two sides to the

question”.

Deltagelse i HERA møde og workshop,

’Fashioning the Early Modern: Creativity

and Innovation in Europe, 1500-

1800’30. november – 3. december 2011

i Stockholm.

Faglige hverv

Delegeret for Danmark i CIETA (Centre

Internationale d’Études des Textiles

Anciens).

Associated partner i HERA-projektet:

’Fashioning the Early Modern: Creativity

and Innovation in Europe, 1500-1800’,

medlem af external advisory board.

Designmuseum Danmarks repræsentant

i bestyrelsen for Textilskolen i Holte,

Haandarbejdets Fremmes Skole.

Medlem af Dragtpuljen.

Medlem af Dragtpuljens arbejdsgruppe

med støtte fra Kulturstyrelsen:

Textilnet.dk

Foredrag

Foredrag på Kunstmuseet Trapholt, 27.

april 2011, i forbindelse med udstillingen:

’Walk on the wild side – Margit

Brandt Modedesign 1965 – 1980. Titel

på foredrag: ’Og i begyndelsen var the

Beatles…..

Ulla Houkjær

Seminar deltagelse, KØS om kunst i det

offentlige rum, 26/1

Seminardeltagelse, Nationalmuseum i

Stockholm, MASRELIEZ seminar, 22/2

– 23/2

Keramikstudiedag på Haderslev Museum

i Ehlers Samling, 11/3

Seminardeltagelse, Victoria & Albert

Museum, London. English Ceramic

Circle: seminar FIRE & FORM, om

barokkens keramik, 26/3-29/3

KUAS årsmøde for museerne i Nyborg

med temaet: Museumslandskabet i forandring,

27/4 – 28/4

Kursusleder og oplægsholder ved keramikseminar

og konference i København

for internationale forskere, arrangeret af

The French Porcelain Society, London.

Oplæg på Kunstindustrimuseet, Thorvaldsens

Museum, Gisselfeld Slot, Ordrupgaard

om dansk keramik, 5/5 – 8/5

Helle Laustsen

Udviklingsmedarbejder i undervisningsafdelingen,

Helle Laustsen, deltog

i og færdiggjorde Museumsunderviseruddannelsen

under ODM. Uddannelsen

giver viden og værktøjer til at opbygge,

kvalitetssikre, drive og videreudvikle

undervisning på museer.

63


64

Drift og

administration -

Museets regnskabsafdeling varetager en række funktioner,

som er fælles for hele virksomheden, og dertil kommer

administrationen af de mange projekter, som kommer

til i årets løb. I samarbejde med ledelsen gennemføres

sonderinger og undersøgelser, der har til formål at sikre

den bedst mulige udnyttelse af de økonomiske ressourcer

og en sikring af museets langsigtede økonomiske situation.

Det er glædeligt, at det også i år er lykkedes at slutte

regnskabet med et pænt overskud.

Regnskab

Museets administrative platform for

økonomi og økonomistyring er Dynamics

Navision 6.0. Systemet består af et

finansmodul, kreditormodul, debitormodul

samt et detailsalgsmodul, der

omfatter billetsalg og museumsbutik med

tilhørende lagerstyring. Dynamics Navision

6.0 indeholder et salgs-/marketingsmodul,

der giver mulighed for etablering

af en klar snitflade og fælles platform for

de opgaver, hvor økonomi og formidling

smelter sammen.

Administrative rutiner på finans- og

regnskabsdelen forsøges løbende optimeret,

således at de daglige rutiner og

kontroller er så effektive og informative

som muligt. Som en del af dette arbejde

udføres ressourcekontrol og periodevis

opfølgning på årets forventede driftsresultat.

Museets årsregnskab disponeres,

udarbejdes og opstilles af administrationen,

hvorefter det lægges til godkendelse

og påtegning hos museets eksterne

revisor.

Lov om økonomiske og administrative

forhold for modtagere af driftstilskud fra

Kulturministeriet, vedtaget af Folketinget

den 21. december 2010, har igennem

hele 2011 sat yderligere fokus på de

administrative rutiner ved tilpasningen til

de nye regnskabskrav.

SLS – Statens Løn System

Museets lønninger udbetales via statens

lønsystem og følger de administrative

retningslinier og regler inden for det

statslige område. Via opkobling til

Økonomistyrelsen inddaterer museet

alle lønoplysninger og -data elektronisk.

Hele papirflowet er blevet digitaliseret,

herunder alle medarbejdernes lønsedler,

der afleveres elektronisk i E-Boks.dk.

Billetsalg og butiksregnskab

Billetsystemet, der blev indført i december

2009, har igennem hele 2011

fungeret efter hensigten. Museets butik

overgik i juni måned 2010 til stregkoder

af alle varer. Det nye lagerstyringssystem

har igennem 2011 opfyldt de forventede

mulighed for en detaljeret økonomistyring

og opfølgning af omsætningstal m.v.

Ejendomsadministration og personaleadministrative

opgaver hører ligeledes til

museets regnskabsafdelings arbejdsområder.

Redaktion: Anne-Louise Sommer,

Nikolina Olsen-Rule ansv.

Korrektur: Henriette Falkenberg Andreasen

Design: Jarl Christian Axel Hansen

Tryk: narayana press

Alle fotos af taget af Pernille Klemp

- undtagen følgende:

s. 02: Emil Damgaard

s. 10: Jarl Christian Axel Hansen

s. 12: Hanne Fuglbjerg

s. 20: Nils Frederiksen

s. 22: Lars Gundersen

s. 23: Stamers kontor

s. 27: Marie Riegels Melchior (foto til højre)

s. 29: Mette Mærsk

s. 32: Sidsel Götke

s. 41: Anne-Louise Sommer

s. 46: Hanne Fulgbjerg

s. 48: Stamers kontor

s. 59: Jarl Christian Axel Hansen

© 2012

Designmuseum Danmark

Bredgade 68

1260 København K

www.designmuseum.dk

Denne folder er lavet i samarbejde

med Arctic Paper

More magazines by this user
Similar magazines