Reserve- bedsteforældre søges - Grøndalslund Kirke

groendalslundkirke.dk

Reserve- bedsteforældre søges - Grøndalslund Kirke

2

Kommende begivenheder

Søndag den 17. september

kl. 11-17

Heldagsturen

I år går turen til Sct. Mariæ

Kloster i Helsingør, hvor 2 guider

vil give os en spændende

rundvisning i klosteret og kirken.

Vi kører en dejlig tur gennem

det nordsjællandske landskab,

hvor Preben Svoldgaard Larsen

vil være vores guide.

Vi gør ophold ved en hyggelig

kro, hvor vi spiser noget god

mad, inden turen forsætter til

Helsingør.

Efter en times rundvisning, skal

vi igen med bussen, som nu

kører ad Strandvejen mod

Rødovre. Undervejs får vi kaffe

og kage.

Vi forventer at være hjemme ved

Grøndalslund Kirke ca. kl. 17.

Billetter købes efter gudstjenesten

søndag den 3. september

på kordegnekontoret.

Prisen er 150 kr. Tilmelding

er bindende.

Menighedsrådet

Fredagene 8. og 22. september,

13. og 27. oktober,

10. og 24. november

Matiné-musik i Sognegården

kl. 11-12.30

Svend Hjartbo og Black Jensen

indbyder til formiddagssang.

Programmet består af fællessang

og musik for violin og klaver.

Der synges et blandet og

afvekslende repertoire bestående

af fællessang og viser, som

fremføres af Black Jensen.

Alle er hjertelig velkomne.

psl

Farvel

Af Jann Larsen, formand for

menighedsrådet

Med udgangen

af august måned

har vi sagt

farvel til pastor

Birthe Hallbäck.

Birthe

Hallbäck virkede

som vikar (kateket) med alle

præstelige forpligtelser ved

Grøndalslund Kirke i 8 måneder

fra den 1. januar i år og

indtil den ledige stilling som

sognepræst blev besat.

Menighedsrådet og hele menigheden

ved Grøndalslund Kirke

siger Birthe en meget stor tak for

den tid, hun har været hos os.

Birthe Hallbäck har med sin

friske form været til inspiration

og glæde både ved hendes

gudstjenester, men også for de

konfirmander, som hun førte

op til konfirmation den 12. maj.

Vi ønsker alle Birthe Hallbäck

al mulig held og lykke i hendes

fortsatte virke.

Menighedsrådsformand

Jann Larsens tale søndag

den 13. august 2006 ved pastor

Berit Weigand Bergs

indsættelse som sognepræst

ved Grøndalslund Kirke

Kære Berit !

På menighedsrådets vegne vil

jeg byde dig velkommen til

Grøndalslund Sogn og ønske

dig tillykke med din indsættelse

i dag i embedet som sognepræst

ved vores kirke.

Både menigheden, menighedsrådet

og hele personalet ved

kirken har med længsel set hen

til denne dag, hvor vi endelig

har fået besat den ledige præstestilling.

7 1/2 måned er lang

tid at vente på en ny præst.

Vi har haft stor glæde af pastor

Birthe Hallbäck i den tid, der

er gået. Men jeg tror også, at

både din kollega pastor Svoldgaard

Larsen og det øvrige personale

er glade for, at der nu

kan komme en mere varig arbejdsfordeling

på plads i Grøndalslund

Sogn.

More magazines by this user
Similar magazines