Greve Apotek: Danmarks bedste til Tjek på inhalation

farmaci 

Nr. 2 – februar 2009 

Apoteker fanger fejl i recepter 

Side 6 - 9 

Greve Apotek: 

Danmarks bedste til 

Tjek på inhalation 

Side 10 - 12

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� 

�� 

�� 

� 

●�� 

�� 

● �� 

�� 

� 

� � 

� � �� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� 

� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

FARMACI 02 – 2009 

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 

116. bind – 166. årgang – Nr. 2 

Udgivet den 6. februar 2009 

af Danmarks Apotekerforening 

FARMACI 

Danmarks Apotekerforening 

Bredgade 54 

DK - 1260 København K 

Tlf.: 33 76 76 00 

Fax: 33 76 76 97 

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør Louise Ry 

Faglig redaktør Ralf Ernst 

Redaktionssekretær Pia Fogh 

Journalister: 

Iben Nielsen (ini) 

Lise Møller Aarup (lma) 

Lasse Borgwardt Schmidt (lbs) 

Anders Høj Eggers (ahe) 

Redaktionelle 

medarbejdere 

Lise Alfelt (la) 

Redaktionsudvalg 

Erik Meldgaard Andersen 

Tue Askaa 

Helle Kristensen Baunmøller 

Susanne Normann 

Grafi sk produktion 

Layout: Merete Warming Heldt 

Tryk: Elbo Grafi sk A/S 

7000 Fredericia 

Forside 

Fotograf: Peter M. Madsen 

Annoncesalg 

DG Media 

Studiestræde 5 - 7 

1455 København K 

Tlf.: 70 27 11 55 

Fax: 70 27 11 56 

www.dgmedia.dk 

Medlem af 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag 1.528 

i perioden 1.7.2007 - 30.6.2008 

ISSN 0903-9198 

FARMACI nr. 3 - 2009 

udkommer 

den 6. marts 2009. 

www.farmaci.dk 

AKTUEL KOMMENTAR 

5 Tiden er inde til farmaceutudlevering 

PATIENTSIKKERHED 

6 Apoteker fanger fejl i recepter 

8 En receptkorrektionsanalyse bliver til 

SUNDHEDSYDELSER 

10 Greve Apotek: 

Danmarks bedste til Tjek på inhalation 

TEKNOLOGI 

14 E-handel i god udvikling 

APOTEKSLEDELSE 

16 Nyt ledelsesprogram på vej 

COMPLIANCE 

19 Stor sms-succes 

FREMTIDENS KUNDER 

20 Kunderne vil høres, ses og forstås 

FARMAKONOMFORENINGEN 

23 20 år som farmakonomformand 

LEVERANCESVIGT 

24 Så gik der fnat i den 

EF-DOMSTOLEN – FARMACEUTEJERSKAB 

26 So far, so good… 

RUBRIKSTOF 

27 - 30 

I N D H O L D 

farmaci 02 – 2009 

3

SKOLDKOPPER? 

Poxclin – er en ny behandling specifi kt udviklet 

til lindring og forebyggelse af symptomer 

i forbindelse med skoldkopper hos børn. 

Poxclin virker forebyggende mod infektioner 

og dermed mod ardannelse. 

Samtidig er Poxclin kølende, giver øjeblikkelig 

lindring af kløe og den naturlige healing 

af sårene understøttes. Poxclin applikeres 

let som skum, og produktet indeholder ikke 

parabener eller parfume. 

TEKNISKE DATA – Produktnavn: Poxclin. Indholdsstoffer: Aqua, Aloe Barbadensis Extract*, Betaine, Laureth-9, PEG-40 Hydrogenerated castor oil, Glycerin, Sodium Cocopolyglucose tartrate, Phenoxyethanol, Panthenol, 

Ethylhexylglycerin, Allantoin, Chamomilla recutita fl ower extract, Lavandula angustifolia fl ower/leaf stem extract, polyglyceryl-10 Laurate + aqua. *Galactoarabinan polyglucoronic acid crosspolymer (2QR). Anvendelsesformål: 

Lindrer symptomer hos børn i forbindelse med skoldkopper; herunder irritation, kløe og følsomhed. Beskrivelse: Poxclin CoolMousse indeholder 2QR, et naturligt polysaccharid kompleks fra Aloe Barbadensis planten. 2QR 

regulerer det mikrobiologiske økosystem, ved at inhibere, at mikrober binder sig til cellemembranen. Derved reduceres omfanget af infektioner. Poxclin hæmmer vækst af bakterier, støtter hudens naturlige helingsproces, virker 

momentant kløestillende samt kølende og beroligende på huden. Intensiteten af kløen og kradsen nedsættes, hvilket hjælper med at forhindre ardannelse. Indhold: 100 ml i skum dispenser. Anvendelse: Poxclin CollMousse 

skum fordeles på de udsatte områder minimum 3 gange dagligt eller når lindring ønskes. Hyppigere anvendelse øger effekten Registrering: Poxclin er registreret og klassifi ceret som Medicinsk udstyr klasse 1 i henhold til 

direktiv 93/92/EØF om medicinsk udstyr. Opbevaring: Opbevares et tørt og køligt sted. Må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Efter åbning anvendes indenfor 30 dage. Advarsler: Opbevares utilgængeligt for børn. Skulle 

PoxClin®CoolMousse komme i øjnene, vask med masser af rent vand. Skulle en irritation vedvare, søg da rådgivning hos læge. Børn der lider af skoldkopper, bør ikke få acetylsalicylsyre (Aspirin, Kodimagnyl, Magnyl, Albyl). Producent: 

YouMedical, Van Baerlestraat 13c, 1071AM Amsterdam, The Netherlands. Distributør: Unigroup ApS, Diplomvej 373, DK-2800 Lyngby, Danmark. www.unigroup.eu. Information opdateret: 10/2008.

Det er bekymrende, at der er sket en tredobling 

i forsøg på selvmord hos helt 

unge piger med svage smertestillende 

lægemidler som eksempelvis paracetamol. 

Stigningen synes at være direkte 

proportional med den alt for lette adgang 

til svage smertestillende lægemidler 

i detailhandelen og på apoteket. 

Som samfund sender vi det uheldige 

signal til borgerne, at svage smertestillende lægemidler 

er helt problemfrie, når lægemidlerne kan 

købes i detailhandelen uden rådgivning og i store 

mængder på apoteket. Det er ikke en hensigtsmæssig 

udvikling, særligt når der ingen sundhedsfaglige 

argumenter er for den lette adgang. 

Ingen ansvarlige i sundhedssektoren kan længere 

sidde alarmsignalerne overhørig, og derfor vil Danmarks 

Apotekerforening have sat en stopper for den 

lette adgang til svage smertestillende lægemidler. 

Receptpligt har været på tale, men myndighederne 

er bekymrede for udsigten til stigende udgifter ved 

at gøre lægemidlerne receptpligtige. Ydermere vil 

opgaverne i sundhedssektoren eksplodere i årene 

der kommer med antallet af nye kronikere i lægernes 

konsultationer, så det er ikke en øget tilgang til 

lægen, der er løsningen. 

Men kassetænkning må aldrig overskygge hensynet 

til patienternes sikkerhed. Ligesom misforstået hensyn 

til faggrænser ikke må dække over hensynet til 

patienternes ve og vel. Tiden har aldrig været mere 

moden til at tænke i opgaveglidning, og jeg opfor- 

A K T U E L K O M M E N T A R 

Tiden er inde til 

farmaceutudlevering 

drer forebyggelses- og sundhedsminister 

Jakob Axel Nielsen (K) til at udvise 

mod. 

Løsningen ligger lige for, og vi kalder 

den farmaceutudlevering. I praksis betyder 

det, at i stedet for at borgerne skal 

gå til egen læge for at få ordineret svage 

smertestillende lægemidler, så kan de 

af farmaceuter på apoteket få udleveret 

større pakninger efter en nærmere konkret faglig 

vurdering og rådgivning. Det vil gøre tilgangen sværere, 

men det er netop pointen – at fjerne de store 

pakninger fra borgere, som principielt ikke har behov 

for at ligge inde med store mængder. 

Tanken er ikke ny, men det er desværre kun i landene 

omkring os, at det politiske mod har været stort 

nok. Jeg mener, at tiden er løbet fra at se lægemidler 

som værende kun receptpligtige eller i håndkøb. I 

en række andre lande har de gode erfaringer med 

at defi nere en gruppe lægemidler, der kun må udleveres 

af apoteksfarmaceuter. Det er også herhjemme 

oplagt at placere sådanne lægemidler i en ny hovedgruppe 

af medicin, som ikke er receptpligtig, men 

kræver en farmaceutudlevering. Svage smertestillende 

lægemidler er et godt sted at starte, og så lad os 

drage erfaringer derfra. 

Løsningen har ydermere den fordel, at vi sikrer borgerne 

høj tilgængelighed af medicin og et højt niveau 

af farmaceutfaglig rådgivning, samtidig med 

at vi sparer samfundet for knappe lægeressourcer. 

Til gavn for borgerne. Til gavn for patientsikkerheden. 

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening 

farmaci 02 – 2009 

5

farmaci 02 – 2009 

6 

P A T I E N T S I K K E R H E D 

Apoteker fanger 

fejl i recepter 

Farmakonomer og farmaceuters kontrol 

af recepter sikrer syv danskere om dagen 

fra komplikationer, der sandsynligvis ville 

have ført til indlæggelse. Det viser ny ana- 

lyse af de receptkorrektioner, der hver dag 

foregår på apotekerne. 

Af Lasse Borgwardt Schmidt. Foto Peter M. Madsen 

Ikke mange fejlrecepter fra de praktiserende læger 

slipper forbi farmaceuternes og farmakonomernes 

skarpe lægemiddelkyndige øjne på de danske apoteker. 

Kontrollen er så fintmasket, at ikke færre end syv 

danskere om dagen undgår at blive fejlmedicineret i 

en sådan grad, at en hospitalsindlæggelse som følge 

af lægers fejl i recepterne er realistisk. 

Det viser resultatet af den seneste undersøgelse af 

omfanget af fejl på de mere end 100.000 recepter, der 

hver dag bliver ekspederet på landets apoteker. Analysen 

er lavet i samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening 

og Lægeforeningen. 

Apotekskontrollen virker 

I langt de fleste tilfælde stemmer oplysningerne på 

recepten overens med lægens intention, men sådan 

går det ikke hver gang. Der er fejl i 127.000 af de mere 

end 38 millioner recepter, der årligt ekspederes på 

apotekerne. Bliver fejlen ikke fanget på apoteket, risikerer 

patienten at blive fejlmedicineret. Cirka 2.500 

receptfejl er af så alvorlig karakter, at de har potentiale 

til at være skadelige for patienterne. Men de bliver 

altså fanget i apotekskontrollen. 

Analysens resultat bekræfter Niels Kristensen, formand 

for Danmarks Apotekerforening, i, at apoteker- 

ne spiller en ikke ubetydelig rolle i at sikre borgerne 

korrekt lægemiddelanvendelse. 

»Det er glædeligt, at apotekernes farmaceut- og lægemiddelfaglige 

ekspertise og kontrol med recepterne 

er med til at sikre, at de rigtige kunder får den rette 

medicin i rette dosis. Vi er meget glade for samarbejdet 

med lægerne, der muliggør, at vi sammen kan rette 

fejl og mangler på recepterne og ikke mindst lære 

af dem,« siger Niels Kristensen. 

Tættere samarbejde 

Det kan dog altid blive mere sikkert, og derfor vil Apotekerforeningen 

og Lægeforeningen gå sammen i et 

tættere samarbejde så behovet for receptkorrektioner 

minimeres til gavn for patientsikkerheden. Det kan 

blandt andet være ved hjælp af fælles anbefalinger, 

huskeråd og tættere samarbejde mellem det enkelte 

apotek og lægepraksis. 

7.880 af de recepter, apotekerne på årsplan korrigerer 

i samarbejde med læger, ville potentielt være alvorlige, 

hvis de ikke blev opdaget. Af dem var 2.645 

– svarende til 0,007 procent af de samlede ordinationer 

– af en sådan karakter, at de kunne få konsekvenser 

for ikke-sårbare patienter, blandt andet i form af 

underbehandling eller indlæggelse. 

45 procent af receptkorrektionerne er af såkaldt

administrativ art. Det vil for eksempel sige, at lægen 

har brugt forkortelser, glemt at angive tilskud eller, at 

medicinen er i restordre. Resten er af klinisk art, for 

eksempel forkert angivelse af doseringen, styrken af 

lægemidlet eller lægemiddelformen. 

Fejl går igen 

Blandt de recepter, som er behæftet med fejl, er to 

procent så alvorlige, at de kan rumme en fare for 

patienten. Den største potentielle risiko er recepter, 

hvor medicinen er ordineret i forkert dosis/styrke, eller 

recepter med et lægemiddel, som patienten ikke 

kan tåle. Det kan for eksempel være penicillin til en 

penicillin-allergiker. 

Torben Hellebek er risikomanager og privatpraktiserende 

læge. Han har foretaget undersøgelsens lægefaglige 

alvorsvurdering af de potentielle medicinfejl. 

»Det er de samme typer fejl i recepterne, der gentager 

sig, og derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre 

til at lære af fejlene og samarbejder om at minimere 

risikoen for gentagelser«, siger Torben Hellebek. 

I Lægeforeningen er man også glade for samarbejdet 

om at minimere receptfejl. »For os har det naturligvis 

været positivt at se, at der faktisk er så få 

fejl, men også at samarbejdet mellem læge og apotek 

fungerer og virker som et dobbelt sikkerhedsnet for 

C O M P L I A N C E 

patienterne. Undersøgelsen har været en øjenåbner 

for kilder til potentielt alvorlige medicinfejl, og hvor 

vi skal sætte ind for at blive endnu bedre«, siger læge 

Yves Sales, praktiserende læge og formand for Lægeforeningens 

Lægemiddeludvalg. 

Apoteker har god sikkerhedskultur 

Hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed skaber apotekernes 

daglige kontrol med recepterne respekt. 

»Det er rigtig flot, at apotekerne fanger så mange 

fejl. Hvis det øvrige sundhedsvæsen kunne præsentere 

så lave fejlrater, så var vi langt tættere på målet 

at sikre bedre patientsikkerhed. Det tyder på, at apotekerne 

har nogle gode stopmekanismer til at fange 

de fejl, der kan være. Det er samtidigt et udtryk for en 

god sikkerhedskultur«, siger Beth Lilja leder af Dansk 

Selskab for Patientsikkerhed. 

Hun mener, at de ressourcer, der skal til for at bringe 

fejlraten yderligere ned, vil være omkostningsrige. 

»Man kan jo altid gøre det bedre. Men der skal mange 

ressourcer til at bringe en fejlrate yderligere ned, især 

hvis den i forvejen er meget lav, hvilket det tyder på,« 

siger Beth Lilja og påpeger, at det samtidigt er vigtigt 

at skelne mellem de administrative fejl og dem, der 

kan skade patienterne. »Det vigtigste er, at patienter 

ikke kommer til skade,« siger hun. 

farmaci 02 – 2009 

7

farmaci 02 – 2009 

8 

P A T I E N T S I K K E R H E D 

En receptkorrektions- 

analyse bliver til 

Apotekernes utrættelige og daglige kontrol 

af recepter står ikke alene. Læs om samar- 

bejdet med Lægeforeningen og processen i 

Danmarks Apotekerforening der dokumen- 

terer, at apotekerne sikrer danskerne kor- 

rekt lægemiddelanvendelse. 

Af Lasse Borgwardt Schmidt. Foto Peter M. Madsen 

Dobbeltkontrol af recepter og daglige opkald til ordinerende 

læge. Det er en helt almindelig opgave for 

landets farmakonomer og farmaceuter på apotekerne, 

som længe har ønsket et tættere samarbejde med 

læger både i lokalområdet og på landsplan. 

Derfor tog Apotekerforeningen i efteråret 2007 initiativ 

til et samarbejde med Lægeforeningen om at 

analysere omfang og typer af receptkorrektioner. Den 

proces har Mille Holst Thomsen, farmaceut i Apotekerforeningen, 

stået i spidsen for, og i tæt samarbejde 

med Torben Hellebek, praktiserende læge og risikomanager, 

har hun bearbejdet og analyseret alle indsamlede 

data. 

Et glimrende samarbejde 

62 apoteker bidrog til undersøgelsen ved at indsamle, 

kopiere og afrapportere receptkorrektioner for november 

måned 2007. For at sikre at foreningen ikke 

modtog personfølsomme data blev apotekerne bedt 

om at anvende en skabelon til indberetning, som 

blændede disse data. Man valgte at lade to farmaceuter 

kode receptkorrektionerne i foreningen i modsætning 

til tidligere, hvor det enkelte apotek har stået 

for den indledende registrering. »Samarbejdet mellem 

os farmaceuter og risikomanageren har været 

glimrende. Muligheden for at supplere farmaceutens 

grundige kendskab til præparaterne og de faktiske situationer 

i skranken med risikomanagerens overblik 

over, hvilket hændelsesforløb man kunne have forestillet 

sig af den enkelte korrektion, har vist sig meget 

frugtbart. Faktisk har der langt hen ad vejen været 

overensstemmelse mellem farmaceutens og lægens 

vurdering af korrektionernes alvorlighed«, fortæller 

Mille Holst Thomsen. 

Lokale typer af korrektioner 

Resultatet af undersøgelsen har været overraskende 

positivt for alle parter. Både i form af et lavere antal 

alvorlige korrektioner end forventet, men også i form 

af en tydeliggørelse af, at apotekets arbejde med receptkorrektioner 

rent faktisk gør en stor forskel, ikke 

mindst for de syv patienter, som dagligt undgår en 

hospitalsindlæggelse. 

»Processen har givet et spændende indblik i hvilke 

korrektioner, som fylder rigtigt meget i apotekernes 

hverdag, som for eksempel korrektioner i forbindelse 

med restordrer. Og samtidig har undersøgelsen vist 

os, at der er store lokale forskelle på hvilke typer af 

korrektioner, der dominerer på de enkelte apoteker«, 

siger Mille Holst Thomsen. 

Analysens resultater blev præsenteret for Lægeforeningens 

Lægemiddeludvalg. »Udvalget var positive 

overfor resultaterne og det udbytterige samarbejde og 

mente samtidig, at det var positivt, at der registreres 

så få korrektioner i forhold til det samlede antal ordinationer«, 

siger Mille Holst Thomsen. 

Det er endnu for tidligt at pege på konkrete løsninger 

til at gøre samarbejdet mellem apotekerne og de 

praktiserende læger bedre, men det vil Lægeforeningen 

og Apotekerforeningen arbejde frem imod i den 

kommende tid.

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

farmaci 02 – 2009 

10 

S U N D H E D S Y D E L S E R 

Greve Apotek: 

Danmarks bedste til 

Tjek på inhalation 

Der bliver undervist på livet løs i de rigtige 

inhalationsteknikker på alle Greve Apo- 

teks enheder. Ved at løfte i flok er de blevet 

»Danmarksmestre« i Tjek på inhalation. 

Af Anders Høj Eggers. Foto Peter M. Madsen 

Medarbejderne på Greve Apotek kan give sig selv et 

ordentligt klap på skulderen. Ved hjælp af et målrettet 

holdarbejde er det lykkes dem at blive det apotek 

i landet, som i 2008 har udført flest Tjek på inhalation-ydelser. 

Hele 494 er det blevet til, og det er langtfra 

en tilfældighed, forklarer Vural Kocak, farmaceut 

og daglig leder på Greve Apotek. »Impulsivt satte jeg 

gang i en serie af morgenmøder i sommerferien, hvor 

vi gik i gang med at genopfriske inhalatorerne – ikke 

mindst de nye. Vi gik udenfor i den friske morgenluft 

og øvede os i Tjek på inhalation (TPI) under afslappede 

former. Det gav bonus, for samme måned steg 

TPI med næsten 100 procent«, siger han. Faktisk er 

der så meget fokus på Tjek på inhalation, at det en 

dag lykkedes farmakonom Helle Booth Meyer at udføre 

fem ydelser i træk. 

Gået sport i det 

Det gode resultat er apoteket bestemt ikke kommet 

sovende til. I perioden juli-december har apoteket 

gennemført 388 af TPI-ydelserne, og alene i november 

måned kom Greve Apotek op på 92 TPI. »Vi er 

braget igennem lydmuren og har vist, at vi kan udfø- 

re næsten 100 TPI på en måned. Det ville have været 

et urealistisk mål for et år siden, men vi har gjort det. 

Vi kan lære meget af denne succes, når vi i fremtiden 

skal implementere nye sundhedsydelser eller tiltag«, 

siger Vural Kocak. Det har fået høj status at udføre 

TPI. »Vi vil TPI«, siger farmaceut Helle Planck, der kvalitetssikrer 

ydelsen på apoteket. Hendes råd til andre 

apoteker, der gerne vil styrke deres TPI-indsats, er at 

starte med at bygge et solidt fundament for ydelsen. 

»Start »slow« med at øve de tre mest brugte inhalatorer, 

så kendskabet til brugen af dem ligger på rygraden. 

Når det er sket, kan man sige til sig selv, at i 

dag skal der ikke være en eneste kunde, der forlader 

min skranke med en Turbuhaler, uden jeg har tilbudt 

en TPI«, siger hun. I det hele taget bliver TPI opfattet 

som en naturlig del af skrankerådgivningen, når apoteket 

udleverer inhalationsmedicin. 

Top 10 liste over gennemførte TPI i 2008 

Apoteks navn Antal 

1. Greve Apotek 494 

2. Horsens Søndergades Apotek 385 

3. Albertslund Apotek 379 

4. Esbjerg Krone Apotek 351 

5. Odense Bolbro Apotek 325 

6. Holstebro Løve Apotek 323 

7. København Amagerbro Apotek 314 

8. Odense Apoteket Ørnen 311 

9. Aalborg Vejgaard Apotek 299 

10. Hjørring Svane Apotek 293


farmaci 02 – 2009 

11

farmaci 02 – 2009 

12 


TPI for kundens skyld 

For apoteket er der ingen tvivl om, at de gør en forskel. 

»Vi hjælper patienterne til at få en bedre behandling 

af deres sygdom og er samtidig med til at spare dem 

og samfundet penge«, siger Vural Kocak. 

Undersøgelser viser da også, at op mod halvdelen 

af alle astmapatienter ikke tager deres medicin korrekt. 

På apoteket er det både førstegangsbrugere og 

patienter, der har brugt inhalationsmedicin igennem 

flere år, som får meget ud af at få Tjek på inhalation. 

Den succesfulde implementering af ydelsen skyldes 

blandt andet, at apoteker Birgitte Gundersen bakker op 

om indsatsen. »Når medarbejderne tager bolden og 

foreslår at gå i gang med TPI, som de har gjort, så er 

jeg lynhurtig til at sige, det er en god idé, lad os prøve 

det. Det her vil vi prioritere højt«, siger hun. 

Forskellige spørgeteknikker 

Når man gerne vil hjælpe kunderne med at forbedre 

deres inhalationsteknik, kræver det, at der spørges på 

den rigtige måde. På Greve Apotek har medarbejderne 

i skranken hver især deres favoritmåde at spørge på. 

Vural Kocak spørger eksempelvis den enkelte kunde, 

om han eller hun er en af de heldige, der har fået 

tilbudt at få tjekket deres inhalationsteknik her på 

apoteket. Helle Planck spørger, om kunden har brugt 

et inhalationsdevice i mange år. Hvis svaret er ja, fortæller 

hun, at undersøgelser viser, at selv garvede brugere 

kan bruge medicinen forkert. Så beder hun kunden 

om at vise sin teknik og fanger naturligvis mange 

fejl ad den vej. Helle Booth Meyer spørger blandt andet 

kunderne, om de har prøvet det før, eller om det 

er nyt for dem. Hvis ja, så tilbyder hun dem TPI. Ved 

en flergangsrecept spørger hun eksempelvis, hvornår 

kunden sidst har fået tjekket brugen af inhalatoren. 

En skuffeløsning 

Det er dog ikke kun fokus, spørgeteknik og hyppig 

undervisning, apoteket har sat i gang for at hjælpe 

patienterne med at få tjek på deres inhalationsmedicin. 

De har også gjort en indsats på det rent praktiske 

plan. Under hver skrankemodul har de indrettet 

På Greve Apotek har de ved hvert skrankemodul en skuffe med de 

mest brugte inhalationsdevices. På billedet ses daglig leder Vural Kocak 

(tv.) bag skranken. 

Fakta 

Apotekerne har siden 1. april 2005 tilbudt 

ydelsen Tjek på inhalation til alle 

førstegangsbrugere af astmamedicin og 

alle eksisterende brugere, der har problemer 

med deres inhalationsteknik. Ydelsen 

finansieres af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.

Gode råd til en TPI-succes 

• Ledelsen skal bakke 100 procent op om TPI. 

• Lær de tre mest udleverede inhalatorer udenad. 

Herefter kan man gå videre til de resterende devices 

efter behov. 

• Det er vigtigt, at der er én TPI-ansvarlig på apoteket, 

som kan fastholde engagementet hos 

medarbejderne og holde styr på seneste nyt om 

ydelsen. 

• Sæt fokus på TPI i en periode (eksempelvis fire 

uger), hvor TPI og de tre valgte inhalatorer bliver 

gennemgået, hver gang der er et morgenmøde. 

skuffer med plads til de mest brugte inhalationsdevices. 

»Det gør det nemmere at udføre Tjek på inhalation, 

for man fjerner sig ikke fra kunden«, siger Helle 

Planck. Apoteket har også implementeret elektronisk 

registrering af TPI-ydelsen på deres intranet. 

Der er naturligvis god grund til at holde fast i succesen 

med TPI, og det skal Anja Larsen hjælpe med 

til. Hun er farmakonom og er for kort tid siden blevet 

ansat på Greve Apotek, og hun skal blandt andet 

stå for TPI. Det er hun klar til. »Jeg er i gang med at 

lave nogle små huskekort med tre vigtige facts om 

hver device. De kommer til at ligge sammen med 

træningsdevices, så kunden får tre guldkorn med om 

medicinen«, siger hun. Desuden vil hun holde medarbejderne 

opdateret med antallet af udførte TPI på 

apotekets intranet. 

Overvandt barrierer 

Farmakonom Grete Damm havde aldrig lavet en TPI, 

før hun fik arbejde på Greve Apotek for ca. to år siden. 

Hun har været væk fra apotekssektoren i 22 år, 

hvor hun arbejdede inden for hotelbranchen, så hun 

havde en stor »barriere« overfor TPI. Men den er hun 

kommet over for længst, fortæller hun. »I starten følte 

jeg det lidt, som om kunderne ville tage det som 


• Gør aktivt brug af protokollerne for inhalatorer 

og spacere, der ligger på medlemsnettet. Med 

elektroniske værktøjer sikrer man, at materialet 

er opdateret. 

• Lav en speciel TPI-hylde/skuffe/kasse, som indeholder 

alle de ting man har brug for, for at 

kunne gennemføre en TPI-ydelse. Eksempelvis 

kan skuffen indeholde en TPI-mappe med implementeringsmaterialet, 

manualen, brochuren 

og træningsdevices. 

en eksamen, de skulle op i. Det fandt jeg hurtigt ud 

af, at sådan var det ikke, da jeg alligevel prøvede. Jeg 

fik hurtigt nogle succeser, og det hjalp mig i gang«, 

siger hun. 

Antal solgte astma-inhalationspræparater vs. antal leverede Tjek på inhalation 

290.000 

280.000 

3.303 

2.812 

270.000 

260.000 

2.620 

2.531 

250.000 

240.000 

230.000 

2.492 

Antal pakninger 

2.950 

2.730 

2.881 2.768 

1.900 

2.834 

1.968 

Nov-07 

Dec-07 

Jan-08 

Feb-08 

Mar-08 

Apr-08 

Maj-08 

Jun-08 

Jul-08 

Søjlernes højde er et udtryk for hvor mange astma-inhalationspræparater, 

der er solgt pr. måned. Den røde markering og 

tallet over søjlen viser, hvor mange Tjek på inhalation, der er 

ydet i samme periode. 

Kilde: 

Lægemiddelstyrelsen og Danmarks Apotekerforening 2009 

Aug-08 

Sep-08 

Okt-08 

farmaci 02 – 2009 

13

farmaci 02 – 2009 

14 

T E K N O L O G I 

E-handel i god 

udvikling 

Siden e-handelsløsningen, som en del af 

strategien, blev lanceret i marts 2008, har 

danskerne klikket og tastet, så der nu er 

gennemført over 7.500 e-handler. Frem- 

tiden ser lys ud for e-handlen, mener 

Apotekerforeningen. 

Af Anders Høj Eggers. Foto Polfoto 

7.500. Så mange gange er der blevet e-handlet på apoteket.dk, 

siden det virtuelle apotek slog dørene op i 

marts sidste år. Det vidner om, at handel på nettet er 

en del af fremtiden for apotekerne, siger Jakob Tjelum, 

leder af Team Web i Apotekerforeningen. »Det kan 

man godt kalde en solid succes. Vores mål har hele 

tiden været at fremtidssikre apotekerne på nettet med 

e-handelsløsningen, og det ser ud til at lykkes«, siger 

han. E-handlerne fylder naturligvis ikke så meget af 

apotekernes samlede omsætning nu, men erfaringer 

fra andre brancher viser, at e-handlen vil vokse sig 

større. Samtidig viser nye tal fra PBS, at der i 2008 

blev gennemført i alt 39.474.146 korttransaktioner 

på nettet. Det er en stigning på knap 20 procent i forhold 

til samme tid sidste år. 

Danmark er online 

De digitale medier har fået en central rolle i borgernes 

hverdag. Danskerne er set over en bred kam kommet 

online i større eller i mindre omfang. 95 procent af 

danskerne i aldersgruppen mellem 12-59 år kan karakteriseres 

som brugere af internettet. Samtidig er 

60+’erne den gruppe, hvor der kommer flest nye netbrugere. 

I alt tegner internettet sig for et gennemsnitligt 

ugentligt tidsforbrug på 11,5 timer, og det er en 

stigning på 10 procent i forhold til året før. Det viser 

nye tal fra mediebureauet Mediaedge:cia. 

Gode erfaringer 

Klaus Rasmussen, der er souschef på København Steno 

Apotek, er også positiv overfor e-handelsløsningen. 

»Da reklamekampagnen kørte i foråret 2008, fik vi en 

del handler, og det var godt. Der var lidt IT-problemer 

med e-handelsløsningen i starten, men efter de blev 

rettet, fungerer løsningen fint«, siger han. Steno Apotek 

har haft 54 e-handelsordrer, siden lanceringen i 

marts. Det er karakteristisk, at det er gengangere, der 

e-handler. Dem vil apoteket gerne have flere af. »Vi 

vil selvfølgelig gerne have flere ordrer. Det er vi klar 

til, for nu kender vi alle faldgruberne. Flere ordrer gør 

det også nemmere at huske, hvordan de skal håndteres«, 

siger han. 

Mere reklame 

Klaus Rasmussen ser gerne mere fokus på e-handelsløsningen. 

»Alle varer, der bliver eksponeret i reklamer, 

kommer kunderne og efterspørger. Det kan man 

også gøre med e-handelsløsningen«, siger han. I uge 

3 og 4 blev der da også gjort en fornyet reklameindsats, 

hvor tv-reklamen fra 2008 blev vist i reklamerne 

på TV2.

E-handel 

• Det enkelte apotek vælger selv, om det vil tilbyde 

kunderne at e-handle via e-handelsløsningen. 

• Langt størstedelen af de danske apoteker har allerede 

tilmeldt sig e-handelsløsningen på www. 

apoteket.dk, og løbende kommer flere til. 

• Løsningen er udviklet i samarbejde med farmaceuter 

og farmakonomer med daglig gang 

på danske apoteker. Den er desuden indarbejdet 

i både PharmaNet og C2 for at lette arbejdsgangen. 

T E K N O L O G I 

Kundeoplevelser 

Nogle kunder forventer, at tingene kommer hu-hejvilde 

dyr, når de har e-handlet, men de fleste er gengangere, 

som måske har vænnet sig til at e-handle, 

forklarer Klaus Rasmussen. Selvom man måske kunne 

forledes til at tro, at det kun er yngre computerkompetente 

mennesker, der e-handler, er det langtfra tilfældet. 

»Vi har talt med mange forskellige mennesker 

i løbet af den nye e-handels levetid. En af de meget 

energiske kunder var en herre på 78, som var fast besluttet 

på at ville e-handle. Via telefonen hjalp jeg 

ham lidt på vej, så det lykkedes. Jeg tror, han bliver 

e-handelsstamkunde, og jeg har stor respekt for hans 

gå-på-mod«, fortæller Jakob Tjelum. 

Digital signatur 

E-handelsløsningen på apoteket.dk bruger 

naturligvis Digital Signatur som resten af 

sundhedsvæsenet. Det betyder, at kunderne 

kan e-handle og få rådgivning i et sikkert 

miljø, så man blandt andet kan sende personfølsomme 

data uden at skulle bekymre 

sig om at udstille sig selv på nettet. Det har 

dog også givet en udfordring, fordi den nuværende 

version Digital Signatur ikke kan 

bruges af forældre til børn under 15 år, der 

skal have receptpligtig medicin. Apotekerforeningen 

arbejder målrettet for, at der bliver 

fundet en løsning og er i dialog med blandt 

andet CPR-registret og sundhed.dk om muligheden 

for, at forældre kan købe receptpligtig 

medicin til deres børn under 15 via e-handelsløsningen. 

Det ville glæde Jakob Tjelum, 

hvis det blev muligt. »Det ville kunne hjælpe 

børnefamilierne med at e-handle, og det vil 

vi naturligvis gerne kunne tilbyde«, siger han. 

Under alle omstændigheder ligger 

det fast, at der kommer 

en ny og mere brugervenlig 

version af den digitale 

signatur, som forventes 

at være klar til 

brug inden udgangen 

af 2009. 

farmaci 02 – 2009 

15

farmaci 02 – 2009 

16 

A P O T E K S L E D E L S E 

Nyt 

ledelsesprogram på vej 

Det kan være en ledelsesmæssig 

udfordring at være apoteker. Ikke 

mindst, hvis man har kort tid på 

bagen. Derfor har bestyrelsen 

for Danmarks Apotekerforening 

besluttet at sætte gang i et nyt 

ledelsesudviklingsprogram for 

nyere apotekere. 

Af Anders Høj Eggers 

Tegning Lars-Ole Nejstgaard 

I marts måned begynder det nye 

ledelsesudviklingsprogram for apotekere. 

Forløbet bygger på det samme 

fundament, som ledelsesudviklingsprogrammet 

i 2007-2008, men 

der er dog sket ændringer. »Vi har 

analyseret på de indsamlede erfaringer 

fra det første program, og en 

af læringerne var, at der skal mere 

fokus på konkret apoteksledelse. 

Derfor er det nye program endnu 

mere apoteksrettet«, forklarer Bjørn 

Klinke, konsulent i Apotekerforeningen. 

Del af strategien 

Ledelsesudvikling er en del af strategien 

for de danske apoteker. 131 

apotekere var tilmeldt programmet 

i 2007-2008. Siden da er der 

kommet mange nye apotekere til, 

og de skal også have mulighed for 

at deltage i et ledelsesudviklingsprogram. 

Bestyrelsen i Danmarks 

Apotekerforening har valgt, at der 

kun skal være en lille egenbetaling 

for at deltage i programmet, nemlig 

15.000 kroner. »Jeg vil anbefale, 

at man som ny eller nyere apoteker 

melder sig til ledelsesudviklingsprogrammet. 

For mig er der 

ingen tvivl om, at gode ledere betyder 

glade medarbejdere og gode 

resultater. Især på et apotek, fordi 

man arbejder så tæt sammen. Derfor 

er det vigtigt at udvikle sig som 

leder«, siger Niels Kristensen, formand 

for Apotekerforeningen. 

God ledelse afgørende 

Apoteker Jacob Rasmussen fra Varde 

overtog bevillingen 1. november 

2008. Han har tidligere været 

på kurser i personligt lederskab og 

syntes, det var inspirerende. For 

ham er det nye ledelsesudviklingsprogram 

meget interessant. »En af 

de store udfordringer fremadrettet 

er at skabe en spændende arbejdsplads 

for medarbejderne, og et sted 

som også i lokalområdet har ry for 

at være et godt sted at arbejde. God 

ledelse er afgørende for, hvor godt 

man som medarbejder har det på 

sit arbejde«, siger Jacob Rasmussen. 

Samtidig mener han, at det er vigtigt 

at få ny viden og nye input. 

Fundament 

til nyere ledere 

Det nye program er et tilbud til de 

nye og nyere apoteker, der er kommet 

til efter tilmeldingsfristen til 

det program, der kørte i begyndelsen 

af 2008. Det foregående program 

var da også primært tænkt 

som et tilbud til apotekere med nogen 

eller megen erfaring. Det nye 

ledelsesudviklingsprogram er indrettet 

efter, at nyere apotekere ikke 

har så lang erfaring. »Det kan være 

forskelligt, hvor meget ledelseserfa-

ing den enkelte kommer med. Målet 

er at få støbt et godt fundament, 

som man kan bygge videre på som 

leder«, siger Bjørn Klinke. 

Udvikle lederskab 

I praksis vil det sige, at de tilmeldte 

apotekere vil få udviklet deres eget 

lederskab og samtidig får de en 

række håndgribelige ledelsesværktøjer 

til deres personlige værktøjskasse, 

siger han. »Programmet indeholder 

blandt andet en grundig 

introduktion til at skabe gode effektive 

team og en effektiv organisation«, 

siger Bjørn Klinke. 

En af de centrale dele af ledelsesudviklingsprogrammet 

er fokus på 

leadership, forklarer Jens Elbo Larsen, 

konsulent i Summit Consulting, 

der har været med til at udvikle 

programmerne. »Leadership 

har at gøre med at sætte retning 

og få følgeskab som en naturlig 

del af en leders hverdag – derfor 

er det den menneskelige udvikling 

af apotekeren selv og af medarbejderne, 

vi sætter fokus på. Vi præsenterer 

en række ledelsesstile og 

ledelsesværktøjer og arbejder hen 

over forløbet med integrationen af 

dem i deltagernes ledelseshverdag. 

Blandt de ledelsesværktøjer, vi har 

fokus på, er situationsbestemt ledelse, 

værdsættende samtaler, konflikthåndtering 

og medarbejderinvolverende 

strategiudvikling«, siger 

han. 

Passes ind i hverdagen 

Ledelsesudviklingsprogrammet er 

planlagt, så det ikke kræver for meget 

tid væk fra apoteket. Programmets 

fire moduler er fordelt på 

seks dage og varer maksimalt halvanden 

dag ad gangen. Desuden er 

der en række hjemmeopgaver, der 

skal løses for hvert modul. De kan 


Sæt det forandringsparate vinderhold 

• Overvej på forhånd hvilke typer, der skal være på holdet. Pas på 

»Rip, Rap og Rup-effekten«. 

• Sammensæt holdet, så der er mindst en kreativ idémager, en der 

kan holde dampen oppe i løbet af arbejdet, og en der kan få sluttet 

tingene af. 

Farmaci 12-2008. 

Konflikthåndtering på apotek 

• Stol på din mavefornemmelse. Lad være med at vente, hvis du fornemmer, 

noget er under opsejling. 

• Vær opmærksom på de stille, skjulte konflikter. De er forløbere for 

de mere åbenlyse konflikter. 

Farmaci 6-2008 

Den vanskelige samtale 

•Husk medarbejderen på, at du kun tager samtalen med hende, fordi 

du er interesseret i at beholde hende. Hvis du gerne ville fyre hende, 

ville du jo ikke bruge tid på samtalen. 


klares i løbet af få timers effektivt 

arbejde, eksempelvis i toget. 

Denne artikel er den sidste i rækken 

af ledelsestemaartikler. I boksene 

bringes et uddrag af de gode 

råd fra artiklerne: 

Programmet 

består af fire moduler: 

• Apotekerens personlige lederskab 

(1½ dags varighed) 

• Leadership & teamudvikling 

(1 dags varighed) 

• Personaleledelse (1½ dags 

varighed) 

• Ledelse med udsyn (1 dags 

varighed). 

farmaci 02 – 2009 

17

farmaci 02 – 2009 

18 


Generation Y på apotek 

• Giv meget ofte Y'eren opmærksomhed og feedback. Hellere for meget 

end for lidt. 

• Tilbyd Y'eren personlig udvikling – for eksempel via en ekstern mentor 

eller coach. Man kan også tilbyde at lægge en karriereplan. 


Den coachende stil som værktøj 

• Som leder skal man ikke begynde en coachingproces, hvis man ikke er 

interesseret i, at medarbejderen selv finder frem til et svar. 

• Det er meget vigtigt, at man ikke bruger spørgsmålene til at »slå folk 

oven i hovedet med«. Eksempelvis »Nu har vi talt om det samme emne 

tre gange. Du er kommet til den samme konklusion, men du er stadig 

i tvivl«. Hvis ikke man kan lade være med det, så skal man lade være 

med at coache. Det går imod hele idéen med coaching. 


At lede to eller flere enheder på én gang 

• Forsøg at holde en blok på to-tre vagtløse dage hver tredje eller fjerde 

uge. Så kan du holde fri eller bruge tiden på at tænke i strategi og udvikling 

for dine enheder. På den måde kan du også undgå, at driften 

kommer til at fylde for meget. 

• Undgå at favorisere den ene enhed frem for den anden. 


Den rette stemning 

• Øv dig i at lægge vægt på sejrene og de positive ting. Tænk fremad, så 

du ved, hvad du vil sige næste gang, apoteket er presset af sygdom, ITproblemer 

eller et hav af kunder i skranken, og du skal bevare en god 

stemning. 


Den klare vision sætter kursen 

• Lav en klar vision for apoteket, som er kendt og accepteret blandt medarbejderne. 

• Lav regelmæssige, anonyme medarbejderundersøgelser, så du ved, 

hvordan medarbejderne opfatter dig og apoteket. 


Kilder: Jens Elbo Larsen, Bjørn Klinke og Behzad Ghorbani.

Stor 

sms-succes 

Apotekernes kunder har taget godt imod 

huske-sms’erne, og de seneste par måneder 

er der sendt i gennemsnit 55.000 sms’er om 

måneden. 

Af Lise Møller Aarup 

Det er nemt, hurtigt – og samtidig gratis. Kunderne 

har for alvor taget apoteket.dk’s sms-service til sig og 

har opdaget, hvor let det nu er at huske for eksempel 

sin hjerte-medicin, når en huske-sms tikker ind. 

Ordningen er stadig gratis, og samtidig er den rykket 

fra en mere simpel version på apotekets info-stander 

over på apoteket.dk, så kunderne ikke længere skal 

bevæge sig ned på apoteket for at tilmelde sig, men 

kan gøre det hjemme fra stuen. 

»Vi har fået mange positive reaktioner fra brugerne 

– særligt siden vi sidste år gav løsningen et kvalitetsløft 

med mange nye, fleksible funktioner. Og det er jo 

virkelig tilfredsstillende at have været med til at skabe 

noget, der har værdi for andre«, siger farmaceutisk 

redaktør i Danmarks Apotekerforening, Hanne Thybo, 

der har været med til at udvikle sms-løsningen. 

Indstillet til pris 

Apotekernes sms-service er indstillet til den 

prestigefyldte World Summit Award i kategorien 

e-health. Samme pris som den danske www. 

medicinkombination.dk – som blandt andet 

Danmarks Apotekerforening står bag – vandt 

forrige år i konkurrence med 650 e-services fra 

158 lande. 

C O M P L I A N C E 

Det siger kunderne 

»Jeres sms-service er en god ting. Jeg var slem 

til at glemme Crestor kl. 22:00, men ikke efter 

jeg tilmeldte mig sms-service«. 

»Hvilken glimrende service. Min datter på 15 

er på efterskole, hun har epilepsi og skal tage 

medicin to gange dagligt. Jeres service hjælper 

os meget!«. 

»Kan I ikke fortælle os, hvor vores dreng kan 

få hjælp via sms, om hvornår han skal måle sit 

blodsukker? Vi så et indslag i tv omkring det, 

og det ville være en stor hjælp«. 

Forældrene er trygge 

Siden april 2008 er der sendt mere end 380.000 sms’er, 

og det tal er højere end forventet, fortæller en tilfreds 

Hanne Thybo. Hun forklarer blandt andet succesen 

med, at brugerne i den nye ordning nu kan tilmelde 

flere abonnementer på samme mobilnummer, så de 

får en sms for hvert lægemiddel, og det er praktisk, 

hvis midlerne skal tages på forskellige tidspunkter om 

dagen eller hen over ugen. Der er desuden mulighed 

for at vælge skæve doseringer, der nøjagtig afspejler 

medicinbrugernes hverdag. 

Når man tilmelder sig ordningen, skal man selv 

formulere den tekst, man senere vil modtage som en 

huske-sms, og den mulighed er særligt forældre glade 

for, for nu kan de skrive i børnesprog. 

»Vi hører ofte fra tilfredse forældre, der er meget 

trygge ved, at deres børn nu rent faktisk husker at 

tage medicinen på det rette tidspunkt. Samtidig har 

vi også folk, der modtager op til ni daglige beskeder. 

Så vi er ret stolte af at have en løsning, der kan tilfredsstille 

så mange forskellige kunder med så mange 

forskellige behov. Og uden at det er kompliceret at 

være med«, siger hun. 

farmaci 02 – 2009 

19

farmaci 02 – 2009 

20 

F R E M T I D E N S K U N D E R 

Kunderne vil 

høres, ses og forstås 

Hvis apotekerne vil tiltrække kunder, så 

skal der tænkes i andre baner. Fremtidens 

kunder vil nemlig tages meget mere i 

hånden, lyder det fra fremtidsforsker Anne 

Skare Nielsen. 

Af Lise Møller Aarup 

Det er ikke længere nok at have posen fyldt med det, 

man kom på apoteket efter. Der skal mere med ud 

af døren, og det er ikke nødvendigvis varer. Det kan 

for eksempel være, at man forlader apoteket med en 

fornemmelse af, at her blev man sørme hørt, set og 

forstået – altså at man kom af med noget. Med andre 

ord: Fremtidens kunder har meget høje krav til deres 

indkøbsoplevelser, forklarer Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker 

og partner i Future Navigator. 

»Apotekerne skal skabe værdi. Kunderne har en meget 

klar forventning om, at de er gladere, når de forlader 

butikken. De vil have mere med. Noget immaterielt, 

noget ånd og sjæl. Det er ikke længere nok bare at 

tilfredsstille det umiddelbare behov for medicin. Kunderne 

vil også af med noget. De vil høres, og de vil ses 

– de vil forstås«, siger hun. 

For meget værdi 

Hun sammenligner det med, når man derhjemme i 

huset får ryddet op. Når de sorte affaldssække er fyldte, 

og vi sidder ude i haven og deler en øl oven på arbejdet 

– så er vi så lettede så lettede, siger hun. For det 

moderne menneske kan ikke rumme mere. Vi kan ikke 

rumme mere værdi. Det ender med til sidst at blive for 

meget, fordi værdikurven ganske enkelt knækker. Og 

derfor er det så vigtigt, at der er steder, hvor man føler, 

at man bliver hørt, forklarer Anne Skare Nielsen. 

»For eksempel vil det derfor være meget vigtigt, at 

man ude på apotekerne bliver bedre til at tage imod 

kunderne. Se endeligt ikke på dem som syge, men 

derimod som mennesker, der også har brug for en 

snak eller opmærksomhed. Også selvom de bare siger, 

at de kommer efter en hovedpinepille«, siger hun. 

Anne Skare Nielsen 

Anne Skare Nielsen (1971) er udannet cand. scient. 

pol. og Bsc. i biologi på Københavns Universitet. 

Hun er i dag partner i innovations- og futuristfirmaet 

Future Navigator. Hun er tidligere medlem 

af Etisk Råd, Videnskabsministeriets IKT-forum 

og Dansk Design Centers Designmatters Advisory 

Board, The Global Future Forum, Folk og Forsvars 

advisory Board, gæsteforelæser på IESE Business 

School i Barcelona og sidder i bestyrelsen for Rosengårdcentret 

i Odense.

Vi vil ikke ses som syge 

Vi vil nemlig i det hele taget ikke ses på som syge. 

Fremtidens kunder er så bevidste, at de godt ved, at 

de vil have mere med, når de handler eller kommer i 

en butik. Og samtidig har vi en ide om, at vi kan købe 

os til sundhed, så der er rig mulighed for at tænke i 

nye måder at drive apotek på, lyder et bud fra fremtidsforskeren. 

Ifølge hende bruger for eksempel amerikanerne ni 

dollar på alternativ medicin, hver gang de bruger en 

dollar på lægemidler. Og hun mener, at vi er så ivrige 

efter at blive hørt og nurset, at vi tilfredsstiller vores 

akutte behov i eksempelvis kostvejledningsbøger som 

»Kernesund Familie« og »Ti år yngre på ti uger«. 

»Det er udtryk for en trend med individualisering. 

Sundhed er nu blevet vores eget ansvar. Modsat tidligere 

tider er vi helt på det rene med, at det blandt andet 

er farligt at ryge, og derfor tager vi også i stigende 

grad selv ansvar for behandlingen – og blandt andet 

derfor vil der bestemt også fremover være behov for 

apoteker og højtuddannet, let tilgængeligt sundhedspersonale 

bag skranken«, siger Anne Skare Nielsen. 

»Det er egentligt ret enkelt. Vi vil have omsorg – og 

allerhelst vil vi have, at vi bliver genkendt, så vi ikke 

hver gang skal ridse sygdomshistorikken op«, siger 

hun og sammenligner det med alle nybagte forældres 

første tur til butikken BabySam. Her er altid proppet 

med mennesker, og alligevel vælger stort set alle at blive 

i den meget lange kø. Og det gør de, fordi de ved, 

at når det bliver deres tur, så får man opmærksomhed 

og tryghed. Man bliver nurset, og der bliver taget hånd 

om alle behov – ikke bare de materielle, tilføjer hun. 


Vis arbejdet frem 

Derfor er det nok en ide hurtigst muligt at ændre den 

kundeoplevelse, hun gætter mange har i dag. Hun 

forklarer, at det er som at træde ind i en sort boks, 

hvor kunderne simpelthen ikke aner, hvad der sker 

inde bag skranken – det er som om, at personalet bare 

forsvinder. Og det holder simpelthen ikke i fremtiden. 

Kunderne vil være med, de skal føle, at de bliver 

hørt, set og taget ved hånden – og det bliver de altså 

ikke, hvis det der sker, er uforklarligt. 

»Forenklet kan man sige, at sundhed er en megatrend. 

Og den bliver bestemt ikke mindre i fremtiden. 

Vi vil ikke blive gamle, og vi vil ikke dø. De klassiske 

problemer for nutidens ældre vil slet ikke fylde så 

meget i fremtiden. For eksempel vil der sikkert være 

langt færre hofteoperationer, fordi man bevæger sig 

mere, og den generation kropsdyrkere vil gøre alt for 

at beholde eget hår og tænder«, siger hun. 

Gode udsigter for apotekerne 

I virkeligheden er det slet ikke svært for apotekerne 

at få en meget vigtig rolle i fremtiden, vurderer hun. 

Apotekerne er jo placeret i lokalområderne, så der er 

gode muligheder for tættere kontakt med kunderne. 

Og så roser hun apotekerne for at have været dygtige 

til at hoppe med på vognen og nå langt med e-handel, 

ligesom hun fremhæver muligheden for at få leveret 

sin medicin til døren som et vigtigt element hos 

fremtidens kunder. 

farmaci 02 – 2009 

21

farmaci 02 – 2009 

22 


Andre har også 

en holdning til apoteket 

Man kunne for eksempel vælge andre stole at sidde i. Lægerne 

er begyndt på at købe store sofaer, man kan vente 

i. Og det er fedt, for så føler man sig ikke syg på samme 

måde. 

Kunderne har svært ved helt at forstå, hvad det er personalet 

laver der inde bagved skranken. For de kan jo godt se, at vi ikke 

sidder og drikker kaffe (Apoteker Bente Møgelhøj, Odense Albani 

Apotek). 

I al sin renhed og i al sin kliniskhed, så virker det alligevel 

alt for komplekst. Det er for svært at danne sig 

et overblik, når der er forstyrrende plastre og tandbørster 

midt i det, der er apotekernes speciale (Designer Ole 

Jensen). 

Der er fl ere trends. Blandt andet vil vi se en stor vækst af apoteker i supermarkeder, 

på togstationer og i lufthavne. I det hele taget skal vi nok til 

at vænne os til, at forbrugerne er mobile, og de vil have medicin og sundhedsrådgivning, 

der er tilpasset det mønster (Professor Jonathan Reynolds, 

Academic Director, Oxford Institute of Retail Management). 

Apoteket bliver i stigende grad et sted, hvor man kan få klinisk- og sundhedsrådgivning. 

Apoteket vil blive brugt mere til for eksempel at hjælpe 

med sundhedstjek, rygeafvænning og rådgivning mod overvægt. Og det 

kræver kun ganske lidt efteruddannelse af personalet (David Pruce, Director 

of Quality Improvement, Royal Pharmaceutical Society of Britain). 

Kilde: Uddrag fra vox-pop fra apotekerkonferencen 2008.

20 år som 

Af Anders Høj Eggers 

De fleste i apoteksverdenen kender sandsynligvis Susanne 

Engstrøm, om ikke andet så af navn. Det er ikke 

så mærkeligt, for hun har også været en central del 

af branchen igennem lang tid. »20 år som formand 

for farmakonomerne har givet mig et utroligt liv. Det 

har også været hårdt arbejde fyldt med udfordringer, 

men jeg kan lide det«, siger Susanne Engstrøm. 

Allerede i 1971 førte Susanne Engstrøms faglige engagement 

hende til Farmakonomforeningens Fyns 

Kreds, hvor hun under sin uddannelse til apoteksassistent 

(i dag farmakonom) fra Vester Skerninge Apotek 

blev repræsentant for eleverne. Siden har hun befundet 

sig et eller andet sted i foreningens fagpolitiske 

system. I 1973 flyttede hun fra Fyn til København, og 

blev ansat på Vaisenhus Apotek, og der er hun den 

dag i dag. Hun arbejder på apoteket hver anden fredag 

og hver fjerde lørdag. »Apoteksjobbet er med til, 

at jeg bevarer jordforbindelsen. Det er rigtig sundt 

indimellem at komme ud og plante fødderne i eget 

fag«, siger Susanne Engstrøm. 

OK 2008 

En af de ting, som nok vil blive husket fra Susanne 

Engstrøms tid som formand, er sidste sommers overenskomstforhandlinger. 

»Ser jeg tilbage på de historiske 

overenskomstforhandlinger i 2008, så kommer 

jeg nok aldrig helt til at forstå, at medlemmerne kunne 

sige nej til så godt et resultat, men jeg kan forstå 

de medvirkende årsager til nej’et og har dyb respekt 

for det. Det er medlemmernes forening, og hvis de 

siger fra, så skal man ikke blive sur eller vred, men 

finde ud af, hvad det betyder og så prøve at gøre det 

bedre. Ikke at jeg glæder mig over, at det blev et nej. 

Det kostede foreningen penge, og det var dramatisk. 

F A R M A K O N O M F O R E N I N G E N 

farmakonomformand 

Susanne Engstrøm kan i februar fejre både 

20 års jubilæum som formand for Farmako- 

nomforeningen og sin 60 års fødselsdag. 

Susanne Engstrøm 

Og hvis jeg sagde, at det egentlig var sjovt at prøve, så 

ville jeg ikke være en fair medspiller over for Apotekerforeningens 

formand. Men set i bakspejlet var det 

sundt at prøve at komme helt ud på den anden side. 

Det har gjort os stærkere, og det har skærpet vores 

opmærksomhed«, siger hun. 

God samarbejdspartner 

Apotekerforeningens formand Niels Kristensen arbejder 

sammen med Susanne Engstrøm i flere sammenhænge. 

Han ønsker hende tillykke med både fødselsdag 

og jubilæum. »Susanne er en meget engageret 

formand for farmakonomerne og benytter enhver 

lejlighed til promovere både sin egen faggruppe, men 

også apotekssektoren i det hele taget. Hun er på den 

måde en god medspiller i kampen for at sikre den 

fortsatte høje faglighed i den danske apotekssektor. 

Vi har i Apotekerforeningen altid haft et godt samarbejde 

med Susanne og Farmakonomforeningen. Vi 

er ikke altid enige, men man kan altid være sikker 

på, at hvis vi bliver enige om noget, så vil Susanne 

også holde, hvad hun lover og kæmpe for sagen. Jeg 

ser frem til et fortsat godt samarbejde med Susanne«, 

siger Niels Kristensen. 

farmaci 02 – 2009 

23

farmaci 02 – 2009 

24 

L E V E R A N C E S V I G T 

Så gik der fnat i den 

Fnatmiden har huseret voldsomt i det me- 

ste af landet de seneste måneder. Mange 

måtte kløende gå til apoteket, hvor Nix® 

lynhurtigt blev udsolgt. Følg her vejen fra 

de tomme hylder til behandling. 

Af Lise Møller Aarup. Tegning Lars-Ole Nejstgaard 

Man fristes til at sige, at i januar kom fnat på alles læber. 

Det startede på den fredelige klippeø Bornholm i 

begyndelsen af december. Her skrev den lokale presse, 

at mange på øen gik kløende rundt – og efter at have 

fået konstateret fnat havnede de fleste på de lokale 

apoteker efter Nix®, som er det eneste lægemiddel, 

der er registreret til behandling af fnat. Så midlet blev 

hurtigt udsolgt. Historien gentog sig kort tid efter i region 

Midtjylland og på Sydsjælland, og derefter kom 

miderne på rundtur blandt fynboerne. Dér beskrev 

de fynske medier det så indgående, at man på et tidspunkt 

kunne læse, at kun for sølle syv fnatramte fynboer 

var der et spinkelt håb om at komme miderne 

hurtigt til livs og stoppe den irriterende kløe. 

»Det er utrolig trist, at vi i den periode ikke kunne 

hjælpe de mange desperate mennesker, som henvendte 

sig med fnat. Folk var kede af ikke at kunne 

blive behandlet, og vi fik i samme periode mange opkald 

fra folk, der ville have reserveret produktet«, siger 

apoteker, Marianne Dencker Nielsen, fra Sct. Knuds 

Apotek i Odense. 

Mens miderne rasede over det ganske land, og kundernes 

frustrationer over ikke at kunne komme i behandling 

steg, blev der arbejdet på højtryk i Apotekerforeningen. 

Der blev foretaget de første telefonopkald 

til myndighederne for at gøre opmærksom på 

problemerne, ligesom der blev talt med producenten 

om at levere mere og hurtigt, fortæller sundhedsfaglig 

chef i Danmarks Apotekerforening, Lotte Fonnesbæk: 

»Vi fulgte med i nyhederne og kunne både læse og 

høre fra vores medlemmer, at de desværre måtte sende 

mange kunder hjem uden behandling. Så vi tog 

kontakt til producenten, da vi gerne hurtigt ville kunne 

udlevere Nix® til kunderne«, siger hun. 

Mange forhindringer 

Fra producenten Cosmea ACO lød svaret, at der var 

en forsendelse på vej fra Finland, og at den forventedes 

at ankomme hurtigt. Der skulle dog gå mere end 

en uge, før Nix-tuberne landede på apotekernes hylder. 

Først skulle firmaet ansøge om at få lægemidlet 

ind i landet. Den dispensation gav Lægemiddelstyrelsen 

(LMS) hurtigt, og accepterede også pakningernes 

svenske indlægssedler. Derefter besluttede firmaets 

kvalitetsafdeling, at forsendelsen skulle ske med en 

temperaturstyret transport, da der på det tidspunkt 

var minus 15 grader i Finland. Oprindeligt var det 

et krav fra LMS, at pakningerne skulle forsynes med 

varenumre af hensyn til lægemiddelstatistikken. Her 

opfordrede DA dog styrelsen til at lade apotekerne 

indtaste varenumrene manuelt, da det ville få Nix® 

hurtigere ud på apotekernes hylder, fortæller Lotte 

Fonnesbæk. 

Samtidig begyndte skoler at melde om frygt for epidemi, 

så blandt andet Københavns Idrætsefterskole 

valgte at sende samtlige elever hjem. Efter fornyet 

henvendelse til producenten blev der nu lovet Nix®tuber 

fra Irland. Men også den sending blev forsinket, 

da det først skulle organiseres, at de irske pakninger 

blev forsynet med danske etiketter, foruden at der igen 

skulle søges om disposition hos LMS om at få dem ind 

i landet. I en fart skulle der findes en virksomhed, der 

kunne trykke etiketter med det danske navn på, og det 

kunne en parallelimportør hjælpe med. 

Næste problem var, at indlægssedlerne ikke var dan-

ske. Men her blev der fundet en løsning, hvor Apotekerforeningen 

bad firmaet om at sørge for, at alle apoteker 

fik tilsendt danske indlægssedler til udlevering 

sammen med Nix®-tuberne. Og endeligt – tre uger 

efter de første pressehistorier – blev Nix® leveret til 

landets apoteker. 

En hektisk periode 

»Det har været en hektisk periode, men da kunderne 

jo oplever, at det er apoteket, der ikke kan levere det 

produkt de efterspørger, så er vi som forening nødt til 

at være på forkant så kritikken ikke rammer os. Det 

har vi nemlig oplevet inden for det seneste år, hvor 

apotekerne og foreningen blev skarp kritiseret for et 

leverancesvigt af methotrexate. Og da vi kunne se, at 

der med stigende intensitet blev meldt om problemer 

med levering af Nix®, så lagde vi os i selen og gjorde 

producenten og myndighederne opmærksomme på 

problemet og var med til hurtigt – under kontrollerede 

forhold – at skaffe nogle leverancer fra udlandet«, 

siger Lotte Fonnesbæk. 

Det har været »vildt« 

Også hos producenten af Nix®, Cosmea ACO, har det 

været »vildt«, fortæller adm.direktør Helle Husted: »Vi 

er jo i den særlige situation, at kun to af vores produkter 

er lægemidler, så vi er ikke vant til at håndtere 

netop de procedurer. Så det har været en overraskende 

periode med stor medieinteresse«, siger hun. 

ACO løb tør for Nix® i slutningen af december, 

og da var der allerede solgt tre gange så meget, 

som de havde regnet med. Og siden da har der 

været meget fnat i Helle Husteds liv, fortæller 

hun: »Det har fyldt uhyre meget, og det 

har været hårdt arbejde. Men det har været 

glædeligt at opleve, hvor smidigt systemet 

fungerer, når de relevante parter arbejder 

tæt sammen om et fælles mål – nemlig at få 

Nix® ud til kunderne«, siger hun. 

Danmarks Apotekerforening og Lægemiddelstyrelsen 

har aftalt et møde, hvor 

der skal følges op på processen og findes 

tiltag, der kan sikre, at der ikke opstår leverancesvigt 

på områder, hvor der kun er ét 

lægemiddel registreret. 

L E V E R A N C E S V I G T 

Lægemiddelstyrelsen 

»Vi har været glade for samarbejdet med apotekerne 

i denne sag. Dels fordi det var deres vurderinger 

af forbruget, der skabte opmærksomhed 

på problemet. Dels fordi apotekerne var hurtige 

til at få fordelt pakningerne. Uden det havde vores 

arbejde med hurtigt at arrangere en dispensation 

været spildt«, siger Per Helboe, chef for Lægemiddelgodkendelse 

hos Lægemiddelstyrelsen. 

Han tilføjer: »Men vi har også lært af denne sag, 

at hvis et firma har et lægemiddel, der er det eneste 

af sin slags på det danske marked, så skal firmaet 

være ekstra opmærksom. Firmaet skal følge 

udviklingen i forbruget og da særligt, når midlet 

så er i restordre«. 

Hvad er fnat 

Fnat (scabies) kommer fra fnatmiden, der er ca. 

0,25 mm stor og kan kun ses med lup. Symptomerne 

er pludselig, intens kløe, som oftest opstår 

2-6 uger efter smittetidspunktet. Kløen er værst 

under søvn, da varmen får fnatmiderne til at 

være mere aktive. Hudsymptomer viser sig som 

udslæt med små blegner eller vabler, specielt i 

den tynde hud ved fingermellemrummene,på 

fingre, ved, brystpartiet og i skridtet. 

farmaci 02 – 2009 

25

farmaci 02 – 2009 

26 

E F - D O M S T O L E N – F A R M A C E U T E J E R S K A B 

So far, so good… 

Sagerne ved EF-domstolen om farmaceut- 

ejerskab af apoteker er kommet nærmere på 

en afgørelse. Indtil videre ser det rigtig godt 

ud for også de danske apotekers interesser. 

En endelig dom kommer i løbet af 2009, 

måske allerede i løbet af et par måneder. 

Af international chef Peter Jørgensen, 

Danmarks Apotekerforening. Foto: Polfoto 

Den opmærksomme læser af Farmaci vil være klar 

over, at Europa-Kommissionen med betydelig iver 

blander sig i apotekernes forhold – også selvom sundhed 

efter Traktaten er et »blødt« samarbejdsområde, 

hvor der er national kompetence og derfor ikke må 

ske harmonisering af landenes lovgivning. Indblandingen 

sker blandt andet ved at indbringe national 

lovgivning for EF-domstolen, hvis Kommissionen 

mener, at nogle af disse regler kan være en begrænsning 

i forhold til det indre marked. Der er p.t. en række 

sager herom for Domstolen, herunder to tyske og 

italienske om farmaceutejerskab. 

Overbevisende forslag 

Domstolens afgørelser forberedes af en generaladvokat, 

og hans forslag til afgørelse i de to sager blev offentliggjort 

den 16. december. Konklusionen kunne 

næppe være mere klar: Reglerne i den italienske og 

tyske lovgivning om, at kun farmaceuter kan eje et 

apotek, er ikke i modstrid med Traktatens bestemmelser 

om fri etablering. Hvis Domstolen følger forslaget 

til afgørelse, kan nationale regler om farmaceutejerskab 

således fortsætte, også i Danmark. 

Der er tale om et meget overbevisende og markant 

forslag til afgørelse, og det er som udgangspunkt lidt 

vanskeligt at se, hvordan Domstolen senere skulle 

kunne argumentere for et andet resultat. Domstolens 

kendelse forventes i løbet af første halvår af 2009, 

men det er naturligvis vigtigt at erindre om, at Domstolen 

kun følger generaladvokaten i ca. 80 procent 

af sagerne. 

Beskyttelse af folkesundheden 

Generaladvokatens principielle hovedsynspunkt er, 

at fordi sundhed efter art. 152 er et blødt samarbejdsområde, 

må der gives det enkelte medlemsland en 

betydelig frihed til selv at organisere sit sundhedsvæsen. 

Der skal (naturligvis) tages et skyldigt hensyn til 

det indre marked, men generaladvokaten tillægger 

altså som udgangspunkt hensynet til medlemslandenes 

kompetence betydelig vægt. 

Den begrænsning, der ligger i de nationale regler, 

kan således begrundes ud fra hensynet til beskyttelse 

af folkesundheden. I de konkrete sager betyder det, at 

forbuddet i den tyske og italienske lovgivning mod, 

at andre end farmaceuter kan eje apoteker, er passende 

for at opfylde det politiske mål om at forsyne offentligheden 

med lægemidler af tilstrækkelig kvalitet 

og udvalg. Kvaliteten af udleveringen af lægemidler 

er nært knyttet til den uafhængighed, der ligger i, at 

farmaceuten er ejer (og ikke ansat). Det er netop dette 

hensyn, Tyskland og Italien har ønsket varetaget, og 

derfor kan begrænsningen begrundes. 

Faglig kvalitet og uvildighed 

Det forhold, at der altid skal være en farmaceut til 

stede på et apotek, kan ikke efter generaladvokatens 

vurdering på samme måde som farmaceutejerskab 

garantere den faglige kvalitet og uvildighed. En ansat 

vil i højere grad kunne blive presset til at prioritere 

de økonomiske interesser, fordi han/hun er under instruktion 

af ejeren og i øvrigt ikke har det fulde overblik 

over apotekets samlede økonomi. 

Selvom der så at sige »kun« er tale om en mellemregning, 

er det meget glædeligt, at fornuften indtil 

videre har sejret. Hvis Domstolen fastholder forslaget 

fra generaladvokaten, er det ikke blot en sejr for farmaceutejerskabet 

og den nationale kompetence, men 

også en reel anerkendelse på europæisk plan af apotekernes 

centrale rolle i sundhedsvæsenet.

Fotograf: Virginia Mayo 

Læserindlæg 

R U B R I K S T O F 

Stor frustration 

Vi har med stor interesse læst Apotekerforeningens 

pressemeddelelse: Farmaceutudlevering forhindrer 

forgiftninger. 

Det er lidt af en udfordring at tænke sig, at kunderne 

skal stå i kø på de danske apoteker for at få udleveret 

smertestillende lægemidler i »større mængder«. Så vidt 

vi ved, er der i Danmark mangel på farmaceuter. Derfor 

kan vi ikke forstå, hvorfor det ikke skulle være muligt 

at anvende veluddannede og velkvalificerede farmakonomer 

i ekspedition af smertestillende lægemidler? 

Som reglerne er nu kan apoteksudsalg og filialer også 

udlevere smertestillende lægemidler. Dette vil med 

forslaget være urealistisk. Hvad er meningen så med 

fagligt betjente apoteksudsalg? Skal kunderne så ud at 

køre efter 100 stk. Panodil? 

Vi kan kun tilslutte os den gode intention om at 

nedbringe unges muligheder for selvmord. Men hvis 

et ungt menneske vil begå selvmord på denne måde, er 

muligheden der jo stadig. For på alverdens tankstationer, 

supermarkeder med mere kan man så nemt som 

ingenting købe op til flere pakninger af 10 stk. Panodil 

uden kommentarer! Så en ide til løsning af dette problem, 

kan være – få de lægemidler væk fra detailhandelen. 

Skulle det være gået Niels Kristensens næse forbi, har 

farmakonomer fuld kompetence til receptekspedition, 

og rådgivning ved udlevering af alt fra håndkøbslægemidler 

til A§4 lægemidler, så det giver absolut ingen 

mening at »hovedpinepillerne« skal farmaceutbetjenes. 

Ifølge vores overenskomst med Apotekerforeningen 

er der en ret til efteruddannelseskursus hvert år. Hvis 

ikke en kontinuerlig opfølgning af grunduddannelsen 

menes at være tilstrækkelig, skulle Apotekerforeningen 

måske tænke i andre baner og få opgraderet denne 

efteruddannelse, så farmakonomerne med deres viden 

og kompetence også er i stand til at udlevere og rådgive 

om smertestillende lægemidler i store pakninger. 

Farmakonomerne på 

Nørresundby Apotek 

Svar 

Tak for jeres indlæg, og lad mig det samme understrege, 

at I hver eneste dag på apotekerne løfter en kæmpestor 

opgave med ekspedition og rådgivning ved udlevering 

af recept- og håndkøbslægemidler. Jeres arbejdsfelt er 

blevet udvidet år for år, og jeres vigtige kompetencer 

bliver kun skarpere gennem de faste efteruddannelsesforløb. 

Ingen tvivl om, at jeres arbejde er fundamentalt 

vigtigt i dagligdagen på apoteket. 

Men til trods for apotekets indsats med at rådgive om 

korrekt anvendelse og opbevaring af svage smertestillende 

lægemidler, bliver unges selvmordsforsøg med 

farmaci 02 – 2009 

27

farmaci 02 – 2009 

28 


paracetamol ved med at stige. Ofte er det ikke de unge 

selv, der køber lægemidlet, men tager, hvad der er tilgængeligt 

i hjemmet – og det er tit meget. Så vi må erkende, 

at rådgivning alene ikke kan nedbringe antallet 

af selvmordsforsøg. Der skal noget mere og andet til. 

I peger på løsningen med at fjerne paracetamol fra 

detailhandlen. Vi er helt enige og har hele tiden været 

imod, at svage smertestillende lægemidler blev liberaliseret, 

og Apotekerforeningen arbejder fortsat for, at 

disse lægemidler gøres apoteksforbeholdte igen. Desværre 

tror jeg bare ikke på, at det er nok. 

Foreningen har derfor set farmaceutudlevering som 

et værktøj til at hjælpe med at begrænse adgangen til 

lægemidlet, og samtidig sikre, at nogle stadigvæk kan 

købe det i håndkøb. Vores løsningsforslag skal ses som 

et alternativ til receptordination. Samtidig ser vi det 

som en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren, 

at lægerne ikke skal belastes yderligere. Med 

andre ord: Vi kan sagtens løfte nogle af de opgaver, der 

traditionelt ligger hos lægen – ligesom I farmakonomer 

gennem årene har overtaget flere klassiske farmaceutopgaver. 

Med hensyn til farmaceutudlevering, så 

skal vi matche en traditionel lægeopgave og derfor har 

vi peget på farmaceuterne. 

Der er på ingen måde tale om, at I ikke hidtil har 

gjort jeres arbejde godt nok, men at en samlet apotekssektor 

er med til at løse et problem i sundhedssektoren 

på den mest hensigtsmæssige måde både for borgerne 

og de offentlige udgifter. 

Med venlig hilsen 

Niels Kristensen 

Formand, Danmarks Apotekerforening 

Farmaci - læserindlæg 

Læserindlæg til Farmaci skal indsendes elektronisk 

og må højst fylde ca. 2.000 anslag med mellemrum. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

forkorte i indsendte indlæg. 

Loft over medicinpriserne 

Der er indgået en ny tre-årig aftale om loft over medicinpriserne. 

Aftalen indebærer, at prisen på receptpligtig 

medicin med tilskud de næste tre år ikke må overstige 

den pris, som den enkelte pakning havde den 

30. august 2006. For patienterne forlænges loftet over 

medicinpriserne og bliver dermed i realiteten fem-årig, 

idet parterne dog har aftalt en regulering af prisloftet 

på to procent den 1. januar 2010 og den 1. januar 

2011. Justeringen er aftalt for delvist at tage højde for 

konsekvenserne af den almindelige omkostningsudvikling. 

lma 

Aflusning på amerikansk 

Luseplagen er langt fra noget særligt dansk fænomen. 

Også i USA må forældre med jævne mellemrum bruge 

tid på at tjekke og kæmme deres børn – eller rettere, 

nogle forældre må, andre betaler sig fra arbejdet på en 

af de mange »aflusningssaloner«. Et eksempel er kæden 

Hair Fairies – The Head Lice Helpers, som har saloner 

i for eksempel San Francisco, Los Angeles og New York 

og flere er på vej. Her kan børn blive tjekket og kæmmet 

for lus, mens de muntrer sig med det sidste nye 

i elektronisk legetøj, fladskærme og dvd-afspillere. Og 

skulle man nu have problemer med at nå frem i salonernes 

åbningstid, så kommer behandlerne også gerne 

hjem til én og kæmmer. Hair Fairies vurderer i øvrigt, 

at der hvert år er 12 millioner amerikanere, der bliver 

ramt af lus. lma 

Biografreklamer mod falske lægemidler 

Amerikanske Pfizer, der er verdens største medicinalproducent, 

tager nu biografreklamer i brug for at advare 

mod falske lægemidler, der især sælges via internettet. 

Reklamefilmen viser ifølge Financial Times en mand, 

der spytter en rotte op efter at have spist en tablet. 

Som producent af blandt andet potensmidlet Viagra er 

Pfizer blandt de medicinalvirksomheder, der er hårdest 

ramt af internethandelen med ulovlige og potentielt 

sundhedsfarlige lægemidler. lma

Antiepileptika forhøjer selvmordsrisiko 

FDA kræver, at producenterne af antiepileptiske midler 

straks gør brugerne opmærksomme på, at stofferne 

kan øge risikoen for selvmord. Uanset indikation for 

brugen af et antiepileptikum kan en depression forværres 

ved indtagelse af disse præparater. FDA har gennemført 

et review af 199 kliniske undersøgelser omfattende 

i alt 11 antiepileptika, heriblandt gamle kendinge 

som carbamazepin og clonazepam. Det viser sig, at 

selvmordsrisikoen næsten fordobles (til 0,43 procent), 

hvilket har medført en omgående reaktion fra FDA´s 

side (www.medscape.com/viewarticle/585541). re 

Ginkgo biloba uden effekt mod demens 

Et randomiseret, placebo-kontrolleret klinisk studie 

udført på fem centre i USA viste, at ginkgo biloba 

(GB) ikke forebygger demens. 2.587 patienter over 75 

år med normal kognitive funktioner og 482 patienter 

med mild kognitiv nedsættelse fi k enten GB 120 mg 

2 gange daglig eller placebo igennem 6 år. Der var ingen 

signifi kante forskelle på GB og placebo, idet ca. 

3 procent i alle grupper udviklede total demens. BG 

viste heller ingen signifi kante forskelle med hensyn til 

bivirkninger som for eksempel blødningsrisiko, selvom 

der numerisk var forholdsvis fl ere tilfælde af hjerneblødning 

i BG-gruppen end blandt de placebo-»behandlede« 

(JAMA 2008;300:2253-2262). re 

Interaktioner 

1 ud af 25 ældre i USA risikerer alvorlige lægemiddelinteraktioner 

ved at blande recept- og håndkøbsmedicin, 

viser en stor undersøgelse. 3.005 personer mellem 57 og 

85 år blev interviewet i deres hjem, hvor forbruget af 

recept- og håndkøbsmedicin blev kortlagt. 29 procent 

af de ældre brugte mindst 5 lægemidler og 4 procent 

anvendte potentielt farlige lægemiddelkombinationer. 

Halvdelen af disse interaktioner stammede fra håndkøbslægemidler 

(JAMA 2008;300:2867-2878). re 


Kapsel med høj IQ 

Med en størrelse på kun 26 x 11 millimeter er iPill dog 

stor nok til at kunne rumme en beholder med lægemiddelstof, 

en mikroprocessor, en pumpe, en syre- og temperatursensor, 

en chip, et sendemodul og et batteri. Alt 

dette er indeholdt i den »intelligente« kapsel, når den 

begiver sig ned gennem patientens mave-tarm-system. 

Kapslen er udstyret med oplysninger om de forskellige 

afsnits pH-værdier og generelle bevægelseshastigheder 

i denne del af kroppen. iPill ved derfor hele tiden ret 

nøjagtigt, hvor i tarmsystemet den aktuelt befi nder 

sig. Når den når sit på forhånd fastlagte mål, sørger 

mikroprocessoren for, at den indbyggede pumpe frigør 

den ønskede mængde lægemiddelstof. Dette kan også 

ske fl ere gange i løbet af tarmpassagen. iPill kommunikerer 

trådløst med en kontrolenhed uden for kroppen, 

således at data indefra kroppen kan transmitteres ud. 

Udefra kan man hele tiden ændre eller helt stoppe frigørelsen 

af lægemiddelstof. 

iPill har indtil nu været testet i in-vitro. Nu kommer 

turen til dyreforsøg, og siden skal den bevise sit værd 

i kliniske studier. Så der går stadig nogle år, inden iPill 

dukker op på markedet. I første omgang er det meningen, 

at colitis ulcerosa og morbus crohn patienter skal 

have glæde af den ny teknologi, som er udviklet af Philips 

i Holland (Pharm.Zeit. 50/2008,25). re 

Produktpirateri 

Piratprodukter er globaliseringens kræftsvulst. Det drejer 

sig om en sygdom i et fremskredet stadium, som 

rumsterer i det skjulte og griber om sig med en forbløffende 

hast. Alt bliver forfalsket, lige fra pantfl asker over 

lægemidler til biler. Piratkopier er ikke kun et sprængfarligt 

emne for økonomien men også for sundheden. 

Undertiden er varerne forbundet med livsfare. Det er 

efterhånden blevet mere lukrativt at handle med lægemiddelforfalskninger 

end narkotika. 

De tyske myndigheder sætter fokus på emnet med 

en oplysningskampagne bestående af forskellige plakater 

blandt andet med teksten Bremseskiverne var forfalskede 

– de 13 knoglebrud var ægte eller som på fotoet 

Potensmidlet var forfalsket – eneste ægte var bivirkningerne 

(Pharm.Zeit. 49,2008,62). re 

farmaci 02 – 2009 

29

farmaci 02 – 2009 

30 


Vitamintabletter 

kan være farlige for børn 

Multivitamintabletter kan se både 

fristende ud og dufte dejligt, og 

det er mere, end mange børn kan 

modstå. På Giftlinjen på Bispebjerg 

Hospital er det vitamintabletter, 

der giver anledning til flest henvendelser. 

En opgørelse i Ugeskrift 

for Læger viser, at Giftlinjen i perioden 

september 2006 til samme 

måned året efter modtog omkring 

1.000 henvendelser om lægemidler. 

Heraf drejede 300 henvendelser 

sig om børn, der havde spist for 

mange vitamintabletter. Det er især 

jernindholdet i tabletterne, der er 

farligt, og som i værste fald kan 

medføre døden, fordi det angriber 

organerne. lma 

Generalforsamlinger 

2009 

Generalforsamling i Danmarks 

Apotekerforenings datterselskaber 

holdes torsdag den 16. april 2009 

i foreningens lokaler, Bredgade 

54, København K. 

Generalforsamling i Danmarks 

Apotekerforening holdes onsdag 

den 13. maj 2009 i Dansk Design 

Center, H.C. Andersens Boulevard 

27, København. 

Ny hjemmeside 

om kosttilskud 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen 

(V) har netop taget initiativ til en 

ny hjemmeside med kosttilskudsoplysninger 

for forbrugerne. Siden 

skal åbne omkring 1. marts i år. Det 

er blandt andet meningen, at man 

der skal kunne læse en liste over de 

kosttilskud på det danske marked, 

som er anmeldt til Fødevarestyrelsen. 

Det vil gøre det lettere for 

forbrugerne at se, hvilke produkter 

der er registrerede/anmeldt herhjemme, 

og dermed hvilke produkter 

myndighederne fører en 

eller anden form for kontrol med. 

Men Forbrugerrådet er helt uenig. 

»Ministeren risikerer, at forbrugeren 

får den fejlopfattelse, at der er 

tale om godkendte produkter. Det 

er det ikke. Myndighederne bruger 

listen over anmeldte produkter 

til at planlægge stikprøvekontrol 

i virksomhederne. Der kan være 

masser af produkter på listen, som 

aldrig er blevet kontrolleret, som 

indeholder ulovlige ingredienser 

eller markedsføres ulovligt. Jeg mener, 

at det grænser til det uetiske, 

hvis myndighederne nu skal til at 

hjælpe branchen med statsautoriserede 

salgsvejledninger på internettet«, 

siger Forbrugerrådets formand 

Camilla Hersom til Jyllands- 

Posten. lma 

Fødselsdage 

75 år 

25. februar 2009: Apoteker Knud 

Hansen, Måløv, tidligere Frederiksberg 

Dalgas Boulevard Apotek. 

15. marts 2009: Apoteker Ole Tovborg 

Jensen, Charlottenlund, tidligere 

Hundige Apotek. 

70 år 

6. marts 2009: Apoteker Kaj Tipsmark, 

Ebeltoft, tidligere Ebeltoft 

Apotek. Apotekeren er bortrejst 

på dagen. 

Bevillinger 

Apoteksbevillinger 

opslået 

Skælskør Apotek fra den 1. juni 

2009. 

Aabenraa Løve Apotek fra den 1. 

maj 2009. 

Apoteksbevilling 

– udnævnelse 

Randers Sønderbro Apotek: Apoteker 

Bjørn Petersen Thorbjørner 

den 21. januar 2009. 

Apoteksindstilling 

København Apoteket Rosen: Bent 

Halling-Sørensen, Svenn Klüver Jepsen 

og Majid Sairafianpour. 

Apoteksovertagelse 

– supplerende enhed 

Ulfborg Apotek: Apoteker Benedicte 

Hjerl Carstensen, Lemvig Apotek, 

den 1. februar 2009. 

Dødsfald 

Tidligere apoteker Preben Trab 

Damsgaard er død den 20. januar 

2009. Preben Damsgaard blev 

født i Hurup den 20. februar 1932. 

Han tog farmaceutisk kandidateksamen 

i 1955 og fik i 1979 bevilling 

til Skive Svane Apotek, som 

han drev indtil 1998. 

Tidligere apoteker Ole Nørby Olesen 

er død den 16. januar 2009. 

Ole Nørby Olesen blev født i 

Hornslet den 8. januar 1932. Han 

tog farmaceutisk kandidateksamen 

i 1957 og fik i 1977 bevilling 

til Rønne Apotek, som han drev 

indtil 2001.

Hide it. 

Heal it. 

Forget it. 

Compeed ® plaster til forkølelsessår er det eneste usynlige 

plaster, der skjuler såret omgående og heler det effektivt. 

www.compeed.dk Be Unstoppable 

farmaci 02 – 2009 

31

�� 

� �� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

DDB Denmark 

Al henvendelse til: 

Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Greve Apotek: Danmarks bedste til Tjek på inhalation - Forside

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Greve Apotek: Danmarks bedste til Tjek på inhalation - Forside

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?