Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet
Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet
Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forord<br />
Denne rapport er en samling <strong>af</strong> <strong>oplægsholdernes</strong> <strong>manuskripter</strong> til konferencen om<br />
Gensplejsede fødevarer - problemer og perspektiver, som blev <strong>af</strong>holdt på Christiansborg<br />
den 4. april 2000. Konferencen blev <strong>af</strong>holdt <strong>af</strong> <strong>Teknologirådet</strong> for områdets<br />
aktører, interessenter, politikere, borgere og pressen.<br />
Den aktuelle anledning for konferencen er den <strong>af</strong>tale om en tænkepause for udsætning<br />
og markedsføring <strong>af</strong> gensplejsede planter, som 5 EU-lande - herunder<br />
Danmark- indgik i juni 1999.<br />
I Danmark indgik Miljøministeren sammen med blandt andre Dansk Industri og<br />
Landbrugsrådet en lignende <strong>af</strong>tale om ikke at dyrke eller sælge genmodificeret såsæd<br />
i Danmark i hele 1999. Det danske genmoratorium skulle bruges til at diskutere<br />
genteknologien på dansk jord, men der er stadig en række u<strong>af</strong>klarede aspekter,<br />
der bør debatteres yderligere. Det er nogle <strong>af</strong> disse aspekter konferencen og dermed<br />
oplægholderenes <strong>manuskripter</strong> i denne rapport beskæftiger sig med.<br />
Rapporten er opdelt i <strong>af</strong>snit, svarende til emneblokkene i konferencens program.<br />
Konferencen om gensplejsede fødevarer blev tilrettelagt i et samarbejde mellem<br />
<strong>Teknologirådet</strong> og en rådgivningsgruppe bestående <strong>af</strong>:<br />
Dorte Hammelev (Foreningen <strong>af</strong> Danske Biologer)<br />
Jette Kruse (Foreningen <strong>af</strong> Danske Biologer)<br />
Peter Schaarup (Skov og Naturstyrelsen)<br />
Bjarne Pedersen (Forbrugerrådet)<br />
Poul Wendel Jessen (Forbrugerrådet)<br />
Rikke Lundsgaard (Danmarks Naturfredningsforening, DN)<br />
Lene Lange (Statens Jordbundsvidenskabelige Forskningsråd, SVJF)<br />
På baggrund <strong>af</strong> disse oplæg og den efterfølgende diskussion på konferencen, udarbejder<br />
<strong>Teknologirådet</strong> et nyhedsbrev til Folketinget med forslag til temaer, der bør<br />
debatteres yderligere i den nærmeste fremtid. Nyhedsbrevet “Fra Rådet til Tinget”<br />
vil blive lagt ud på <strong>Teknologirådet</strong>s hjemmeside www.tekno.dk.<br />
<strong>Teknologirådet</strong> vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede for samarbejdet.<br />
<strong>Teknologirådet</strong>, april 2000<br />
Søren Gram<br />
3
4<br />
Program<br />
“Gensplejsede fødevarer - problemer og perspektiver”<br />
Tirsdag den 4. april 2000 i Fællessalen på Christiansborg<br />
Ordstyrer: Mogens Rubinstein (Danmarks Radio)<br />
Formiddagsprogram<br />
9.00-9.10 Velkomst Søren Gram, <strong>Teknologirådet</strong><br />
9.10-9.55 Aktuel status og muligheder<br />
Politisk status. Hvad er den aktuelle politiske situation i EU og<br />
hvad kommer udviklingen til at betyde for Danmark i fremtiden?<br />
- Christian Rovsing, EU-parlamentet.<br />
Teknologisk status. Hvor fører den teknologiske udvikling os<br />
hen i et ti-årigt perspektiv?<br />
- Birger Lindberg Møller, Landbohøjskolen<br />
Spørgsmål<br />
9.55-10.20 K<strong>af</strong>fepause<br />
10.20-11.30 Genteknologiens konsekvenser i det danske landskab<br />
Den økologiske produktion på langt sigt. Hvilke konsekvenser<br />
får genteknologien for den økologiske produktion i fremtiden?<br />
- Knud Erik Sørensen, Landsforeningen for Økologisk Jordbrug<br />
Arealfordeling: Konventionelt, økologisk og genmodificeret<br />
landbrug. Kan Danmark rumme alle tre produktionstyper?<br />
- Henrik Høegh, Landbrugsrådet<br />
Danmarks landbrug og natur i fremtiden. Hvordan vil genmodificeret<br />
produktion påvirke det danske landskab?<br />
- Lone Johnsen, Danmarks Naturfredningsforening<br />
Spørgsmål<br />
11.30-12.30 Frokost<br />
Eftermiddagsprogram
12.30-14.00 Fremtidsscenarie<br />
Biodiversitet. Hvad betyder genteknologien for biodiversiteten i<br />
Danmark?<br />
- Jan Højland, Skov og Naturstyrelsen<br />
Risiko og forsigtighedsprincippet. Hvordan skal vi forholde os til<br />
de risici som genteknologisk produktion medfører på landbrugsområdet<br />
og fødevareproduktionen?<br />
- Jan Petersen, Fødevaredirektoratet<br />
Patent- og monopolproblematikken. Hvordan kan vi forholde os<br />
til monopoltendensen og patenter på området?<br />
- Ole Plougmann, Plougmann, Vingtoft & Partners<br />
Ansvarsplacering. Hvordan vil branchen imødekomme behovet<br />
for forsikring mod uforudsete skadevirkninger og gensplejsningens<br />
effekter på landbrug og sundhed?<br />
- Henrik Nielsen, Tryg Baltica<br />
Spørgsmål<br />
14.00-14.25 K<strong>af</strong>fepause<br />
14.25-16.00 Forbrugere og etiske aspekter<br />
Forbrugerperspektiv. Hvordan kan man forestille sig en<br />
forbrugerorienteret udvikling <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer?<br />
- Kirsten Nielsen, Forbrugerrådet<br />
16.00-16.15 Afslutning<br />
Kommunikation og risikohåndtering. Hvordan kan<br />
kommunikationsbarrieren mellem borger, eksperter, myndigheder<br />
og producenter nedbrydes?<br />
- Thomas Breck, Roskilde Universitets Center<br />
Praktisk håndtering <strong>af</strong> etiske kriterier. Hvordan kan forbrugernes<br />
etiske krav inddrages i godkendelsesprocedurer?<br />
- Peter Sandøe, Center for Bioetik og Risikovurdering<br />
Spørgsmål og <strong>af</strong>sluttende debat<br />
5
6<br />
Jørn Jespersen, Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalget<br />
Spørgepanel Jens Degett, DR, Kultur og Videnskabsredaktionen<br />
Dorrit Saietz, Aktuelt<br />
Hans Pedersen, DR, Miljømagasinet<br />
Ebbe Sønderriis, Information<br />
Karen Hjulmand, DR, Orientering<br />
Ulla Poulsen, Kristeligt Dagblad
Politisk status. Hvad er den aktuelle politiske situation i EU og<br />
hvad kommer udviklingen til at betyde for Danmark i fremtiden?<br />
Christian Rovsing, EU-parlamentet<br />
Jeg er i mit indlæg blevet bedt om at give en status over den politiske situation<br />
vedrø-rende gensplejsede fødevarer. Der bliver tale om en faktuel gennemgang,<br />
idet det netop over for mig er blevet understreget, at man ikke er interesseret i mine<br />
egne synspunkter.<br />
De efterfølgende overheads er derfor en gennemgang <strong>af</strong> den gældende lovgivning<br />
og lovgivningen fremover på området. Jeg har endvidere prøvet at orientere mig<br />
om, hvorledes <strong>af</strong>stemningen ved Europa-Parlamentets behandling i april 2000 <strong>af</strong><br />
David Bowes betænkning om udsætning i miljøet <strong>af</strong> genmodificerede organismer<br />
vil forløbe. De indikerede <strong>af</strong>stemningsresultater er baseret på oplysninger indhentet<br />
den 3. april i Bruxelles.<br />
7
Teknologisk status. Hvor fører den teknologiske udvikling os<br />
hen i et ti-årigt perspektiv?<br />
Birger Lindberg Møller, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole<br />
Plantebiokemisk Laboratorium, Institut for Plantebiologi.<br />
En kommentar til hvorledes fødevareproduktionen og fødevaresituationen vil forme<br />
sig de næste par årtier må nødvendigvis tage udgangspunkt i den nuværende<br />
situation. På hvilke områder vil vi satse på forbedringer? Hvilke ulykker er det vi<br />
skal prøve at undgå? Og hvilke redskaber skal vi betjene os <strong>af</strong>, for at opnå den<br />
samlet set bedste situation i 2025?<br />
Det store antal mennesker vi nu er på Jorden er økologisk set helt abnormt. Vi forventer<br />
at blive godt 200.000 flere mennesker på Jorden hver eneste dag i perioden<br />
indtil 2025. Af denne befolkningsstigning, vil 98% ske i udviklingslandene. En trediedel<br />
<strong>af</strong> denne vækst vil finde sted i blot to lande: Kina og Indien. De næste 50 år<br />
skal der derfor produceres lige så meget mad, som der hidtil er produceret, siden<br />
landbruget blev opfundet <strong>af</strong> mennesket for omkring 10.000 år siden. Og det stigende<br />
behov for fødevareproduktion vil ligge i udviklingslandene. Vi har i dag mad<br />
nok til at brødføde alle Jordens 6 milliarder mennesker, men alligevel må hvert syvende<br />
menneske hver dag gå sulten i seng! 160 millioner børn under 5 år lider i dag<br />
<strong>af</strong> underernæring. Vi har altså et fordelingsproblem, hvor mangel på mad og vand<br />
forhindrer en milliard absolut fattige mennesker i at leve et værdigt liv. Et beskedent<br />
mål for os må derfor klart være at undgå, at de fattige lande kommer endnu<br />
længere bagud i forhold til os.<br />
Hvordan forventes behovene så at være år 2025? Ja, det samlede forbrug <strong>af</strong> kød i<br />
udviklingslandene er i dag tre gange så højt, som det var for 20 år siden og forventes<br />
at blive mere end fordoblet i de næste 25 år. Tilsvarende vil forbruget <strong>af</strong> vegetabilske<br />
produkter også blive fordoblet i udviklingslandene. Globalt set vil der derfor<br />
i 2025 blive spist omkring 40% mere korn og 60% mere kød i forhold til i dag.<br />
Landbrugsarealet med korn forventes kun udvidet med 20%, så der skal betragtelige<br />
udbyttestigninger til, for at denne produktion kan opnås. Selv med sådanne dramatiske<br />
produktionsstigninger, vil en indbygger i et udviklingsland i 2025 forbruge<br />
mindre end halvdelen <strong>af</strong> den mængde korn og omkring en trediedel <strong>af</strong> den mængde<br />
kød, der forbruges per indbygger i den Vestlige Verden. Og der vil så stadig være<br />
135 millioner underernærede børn under fem år! Kød og mælk vil i forhold til<br />
kornprodukter udgøre en stadig større del <strong>af</strong> kalorieindtaget. I udviklingslandene<br />
vil en begrænset stigning i forbruget <strong>af</strong> kød og mælk forbedre ernæringssituationen,<br />
da det delvis vil kunne <strong>af</strong>hjælpe mangelen på protein og mineraler. Da majs er bedre<br />
som dyrefoder end ris og hvede, vil den øgede animalske produktion medføre, at<br />
majs i 2025 vil være den vigtigste kulturplante. Fødevareproduktionen forventes at<br />
25
stige kr<strong>af</strong>tigere i udviklingslandene sammenlignet med de industrialiserede lande,<br />
således at over 60% <strong>af</strong> plante- og kødproduktionen i 2025 kommer <strong>fra</strong> udviklingslandene.<br />
Alligevel vil udviklingslandene i 2025 skulle importere dobbelt så meget<br />
korn og otte gange så meget kød som i dag for at dække forsyningsbehovet. Stigende<br />
verdensmarkedspriser på landbrugsprodukter vil derfor ramme udviklingslandene<br />
hårdt.<br />
Klim<strong>af</strong>orandringer, ozonhuller, og andre naturlige fænomener har med mellemrum<br />
og i nogle tilfælde måske endog i løbet <strong>af</strong> meget korte tidsrum ændret levevilkårene<br />
på Jorden primært fordi det så ikke længere var muligt at dyrke de sædvanlige<br />
<strong>af</strong>grødeplanter. Menneskets aktivitet kan nu også bidrage til sådanne fænomeners<br />
opståen. Hvis vi forventer, at sådanne fænomener får stor betydning i de<br />
kommende årtier, så er det nu, at de prioriteringer, der skal sikre brugbare operationelle<br />
løsninger omkring år 2025 skal på plads og finansieres. Så er det nu, vi skal<br />
intensivere udvikling <strong>af</strong> kulturplanter, der kan vokse under ændrede temperaturforhold,<br />
under påvirkning <strong>af</strong> større doser ultraviolet lys og under tørke. Hvis ikke sådanne<br />
specielle fænomener får <strong>af</strong>gørende betydning på planteproduktionen, forventes<br />
fødevarepriserne at blive nogenlunde konstante i de næste par årtier.<br />
Hvordan kan vi i den Vestlige rige del <strong>af</strong> verden hjælpe til med at nå de ovenfor<br />
beskrevne samlede produktionsmål? Eller er det en problemstilling, vi ingen egeninteresse<br />
har i, og som nok løser sig selv, hvis vi blot overlader det til<br />
udviklingslandene? Moralsk set har vi et klart ansvar. Men det er ikke de ovenstående<br />
problemstillinger og sammenhænge, der præger den danske debat om fødevarer<br />
og vores forhold til udlændinge. I stedet beskæftiger vi os med de problemer,<br />
som vi selv har med vores fødevarers kvalitet. Disse problemer er direkte <strong>af</strong>ledt <strong>af</strong>,<br />
at det er muligt industrielt at fremstille billige fødevarer <strong>af</strong> lav kvalitet, og at det<br />
store befolkningsflertal i Vesten ikke ønsker at betale ret meget for mad, men hellere<br />
vil bruge pengene til noget andet. Et andet emne, der diskuteres, er at opnå en<br />
fødevareproduktion, hvor vi belaster det omgivende miljø mindst muligt. Her har<br />
økologien fået en naturlig central position. Og økologerne lover os i dag løsning på<br />
alle problemer. Samtidig har mange politikere med stor dygtighed formået at udnytte<br />
den økologiske bevægelse politisk. Det har medført, at de økologiske løsningsmodeller,<br />
der arbejdes med, i nogen grad er blevet til en kult, der, løsrevet <strong>fra</strong><br />
de reelle problemstillinger vedrørende krav til fødevareproduktionens størrelse og<br />
reduceret miljøbelastning, snarere retter sig mod politisk bestemte mål. Et vigtigt<br />
led i en sådan strategi er at udelukke teknologier, som ikke passer med disse politiske<br />
mål. Derfor lægges brug <strong>af</strong> bekæmpelsesmidler og brug <strong>af</strong> genteknologi i dette<br />
politiske system og <strong>af</strong> disse opinionsdannere for had i en grad, der ikke har noget<br />
med virkelighedens verden at gøre og fører til et unødigt stort spild <strong>af</strong> ressourcer.<br />
Når denne propaganda for tiden har vind i sejlene skyldes det i høj grad, at der i<br />
den brede befolkning er et forståeligt ønske om, at romantikken bringes tilbage i<br />
26
jordbrugserhvervet og her ses økologien som et redskab. Grundtanken er, at hvis<br />
vi forstår at udnytte naturens egen robusthed og potentiale til at løse problemerne,<br />
så får vi samtidig en natur, hvor vi i større omfang bevarer dennes egenværdi. Jeg<br />
har personlig meget stor sympati for denne tankegang. Men som tidligere nævnt er<br />
antallet <strong>af</strong> mennesker på Jorden økologisk set helt abnormt. Menneskets biologiske<br />
dominans er tilsyneladende også næsten total. Jeg kan derfor ikke se, hvorledes det<br />
på globalt niveau er muligt at føre disse principper ud i praksis uden at det medfører<br />
sult og elendighed. Påstanden om, at vi f. eks. ved at gå tilbage til de vilde<br />
forstadier til vores kulturplanter, kunne udvikle nye kulturplanter, der aldrig blev<br />
syge, blot de dyrkedes økologisk, er absurd. Naturen er benhård og ikke nødvendigvis<br />
indrettet til at bevare alle arter. Der er et evigt biologisk kapløb mellem planterne<br />
og de mikroorganismer, insekter, dyr og mennesker, der ønsker at spise dem.<br />
Mennesket har forædlet sig frem til kulturplanter, der giver et højt udbytte og som<br />
så vidt muligt ikke er giftige for os samtidig med at de er modstandsdygtige mod så<br />
mange sygdomme som muligt. Men derved bliver de også et hurtigt, lækkert måltid<br />
for mikroorganismer, insekter og dyr. Det er simpelt hen uundgåeligt.<br />
For at sikre fødevarer <strong>af</strong> bedst kvalitet og i tilstrækkelige mængder er det vigtigt i<br />
fremtiden at kombinere de bedste sider <strong>af</strong> konventionelt jordbrug, økologisk jordbrug<br />
og brugen <strong>af</strong> genteknologi. Vi skal så løbende vurdere, hvorledes vi på basis<br />
<strong>af</strong> vores værdibaserede holdninger og med produktionskravene for øje bedst tilrettelægger<br />
den samlede produktion. I Vesten skal vi påtage os at hjælpe udviklingslandene<br />
med uddannelse og oplysning inden for alle discipliner i jordbrugserhvervet<br />
og imødekomme de financielle krav, der er nødvendige for praktisk opfølgning. Vi<br />
skal undervise om økologiske driftsformer baseret på lokale sorter og organisk<br />
gødning. Men vi skal også fortælle om konventionelle produktionssystemer baseret<br />
på højtydende sorter tilpasset til de gældende klimatiske og jordbundsmæssige forhold<br />
samt om brug <strong>af</strong> kunstgødning for samlet set at opnå så god en forvaltning <strong>af</strong><br />
jord- og vandressourcer som muligt. Det er selvfølgeligt vigtigt, at småbønderne i<br />
udviklingslandene ikke tvinges i armene på de store multinationale firmaer. Men vi<br />
taler ikke så tit om, at det er endnu vigtigere at de ikke er fuldstændig i lommen på<br />
lokale korrupte karteller og klaner. Det vigtigste er at oplyse og give dem lejlighed<br />
til efter deres eget valg at kombinere det bedste <strong>fra</strong> hvert <strong>af</strong> produktionssystemerne,<br />
også selv om det involverer brug <strong>af</strong> gensplejsede kulturplanter for at sikre f.<br />
eks. tilstrækkelig modstanddygtighed mod tørke eller saltstress. I den politiske diskussion<br />
vi har i Vesten, er det vigtigt at vi ikke tager småbønderne i udviklingslandene<br />
som gidsler.<br />
På hvilke områder kan genteknologien så komme med væsentlige bidrag inden<br />
2025? Jeg vil her nævne syv alt<strong>af</strong>gørende og konkrete områder:<br />
1) Forøget udbytte. Dette kan opnås dels ved at maximere det genetiske potentiale<br />
<strong>af</strong> hver enkelt art, dels ved at forbedre planters sygdomsresistens og deres<br />
27
evne til at modstå stresspåvirkninger f.eks. i form <strong>af</strong> tørke, kulde, varme og<br />
salt. Det kan også opnås ved f.eks. at forlænge den periode i hvilken stivelsesindlejring<br />
i kartoffel-knolde eller kornsorternes aks foregår.<br />
2) Udvide antallet <strong>af</strong> betydende kulturplanter. Dette kan gøres ved at fjerne giftstoffer<br />
og allergener <strong>fra</strong> vilde planter og samtidig forøge udbyttet <strong>af</strong> disse, så<br />
nye plantearter kan inddrages som kulturplanter og gøre basis for fødevareforsyningen<br />
bredere. Hvis bare én <strong>af</strong> vores allervigtigste kulturplanter hvede, ris<br />
eller majs i dag ramtes <strong>af</strong> en sygdom vi ikke kan bekæmpe, vil vi have et<br />
fødevareforsynings-problem. Et udvidet antal kulturplanter vil også gavne biodiversiteten<br />
i kulturlandskabet umådeligt.<br />
3) Kvalitetsforbedring <strong>af</strong> eksisterende kulturplanter. Dette kan bestå i øget indhold<br />
<strong>af</strong> vitaminer, mineraler eller proteiner, <strong>af</strong> proteiner med større ernæringsindhold<br />
eller i udvikling <strong>af</strong> planter der danner cancer-hæmmende stoffer. Det<br />
kan tilsvarende opnås ved at fjerne giftstoffer og allergener.<br />
4) Reduceret brug <strong>af</strong> indsatsfaktorer (f. eks. kunstgødning og bekæmpelsesmidler).<br />
Dette kan opnås dels ved at forbedre planters evne til gennem rodhårene<br />
at optage næringssalte eller ved at få planterne til at udskille stoffer der<br />
tiltrækker kvælstoffixerende mikroorganismer. Optimeret vandbalance og forbedret<br />
sygdomsresistens vil virke i samme retning.<br />
5) Mindre arbejdskrævende fødevareproduktion. Dette kan opnås f. eks. ved<br />
dyrkning <strong>af</strong> planter med forbedret sygdomsresistens, herbicidresistens og<br />
vandhusholdning.<br />
6) Mindsket brug <strong>af</strong> petrokemiske produkter (olie-, naturgas- og kulbaserede produkter).<br />
Dette kan f. eks. opnås ved produktion <strong>af</strong> kostbare finkemikalier i<br />
planters mælkes<strong>af</strong>t, produktion <strong>af</strong> stivelser med nye funktionelle egenskaber<br />
samt produktion <strong>af</strong> biopolymerer med skræddersyede egenskaber i planters<br />
cellevæg.<br />
7) Sikrere produktion <strong>af</strong> medicinske præparater. Ved at producere vacciner og<br />
væksthormoner i planter i stedet for f. eks. at isolere væksthormon <strong>fra</strong> <strong>af</strong>døde<br />
menneskers hypofyser eller blodplasma reduceres risikoen for tilstedeværelse <strong>af</strong><br />
smitsomme stoffer i præparaterne. Npgle præparater kan i dag ikke fremstilles i<br />
de mængder der er behov for uden brug <strong>af</strong> genteknologi.<br />
Udvikling <strong>af</strong> sådanne planter kræver kombineret brug <strong>af</strong> genteknologiske metoder<br />
og klassisk planteforædling for at sikre udvælgelse <strong>af</strong> netop de linier hvor den ønskede<br />
egenskab kommer til udtryk og ikke er ledsaget <strong>af</strong> andre uønskede karaktertræk<br />
såsom nedsat udbytte.<br />
Inden for de ovenstående områder vil der inden for de næste 20 år blandt andet ved<br />
hjælp <strong>af</strong> genteknologiske metoder blive gjort fremskridt, der langt overstiger hvad<br />
vi oplevede under den Grønne Revolution i halvfjerdserne. Er det så inden for områder,<br />
der overhovedet er vigtige for os i den vestlige verden? Her er svaret ja.<br />
Selv om vi i Vesten har rådighed over eller kan købe os til de fødevarer vi har brug<br />
28
for, så har vi en direkte interesse i, at der under behørig hensyntagen til miljøet opnås<br />
et højt udbytte per arealenhed. Samlet set, er det denne udvikling <strong>af</strong> fødevareproduktionen,<br />
der skal gøre det muligt for udviklingslandene at opnå bare et beskedent<br />
løft i levestandarden. Samtidig er det den eneste mulighed for, at vi fremover<br />
kan friholde arealer, hvis opdyrkning ellers ville give miljømæssige problemer eller<br />
føre til tab <strong>af</strong> vigtige naturområder. Det er her, der opstår problemer med en udelukkende<br />
økologisk tankegang. Økologisk dyrkning <strong>af</strong> korn medfører nemlig et<br />
fald i udbyttet på 35-40%, bl.a. dokumenteret ved Landsforsøgene i Danmark.<br />
Dette forhold gør, at de økologiske dyrkningsprincipper ikke isoleret kan anvendes<br />
globalt uden at føre til sult og yderligere fattigdom. Hvis den økologiske tankegang<br />
skal vinde gehør, må den nødvendigvis kombineres med de bedste sider <strong>af</strong> konventionelt<br />
jordbrug og inddrage genteknologi. Det er tragisk, at de Vestlige lande, på<br />
trods <strong>af</strong> at de i det tyvende århundrede har gennemgået den største velstandsvækst<br />
der nogen sinde har fundet sted på Jorden, alligevel har accepteret at millioner <strong>af</strong><br />
mennesker på Jorden stadig lever i dyb fattigdom og elendighed. Den fejl må vi<br />
undgå at gentage, når vi prøver at høste fordelene ved genteknologien.<br />
Et endnu større pres på planteproduktionen kommer der, fordi vi, i de årtier der<br />
ligger foran os, også bør satse på gradvis at erstatte brugen <strong>af</strong> fossile brændstoffer<br />
som olie, kul og naturgas med fornybare ressourcer dvs plantebaserede produkter.<br />
Det var de udgangsmaterialer, vi før 1850 baserede tilværelsen på. De biologiske<br />
råmaterialer, der skal erstatte udgangsmaterialerne <strong>fra</strong> den petrokemiske industri,<br />
har imidlertid en meget mere kompleks og uensartet sammensætning. Det var jo<br />
netop en <strong>af</strong> grundene til, at den petrokemiske industri så hurtigt vandt indpas med<br />
produkter overalt. Det bliver altså en vigtigt at kunne fremstille et mere ensartet og<br />
lettere udnytteligt plantemateriale. En primitiv model er udvikling <strong>af</strong> hurtigvoksende<br />
pil, poppel og eucalyptus, der kan <strong>af</strong>brændes i stedet for fossile brændstoffer.<br />
Hvis disse energiplanter samtidig gøres mere modstandsdygtige over for stress og<br />
sygdomme opnås en yderligere reduktion <strong>af</strong> miljøbelastningen forbundet med dyrkningen.<br />
Mere r<strong>af</strong>fineret vil det imidlertid være at udvikle gensplejsede planter, der<br />
producerer mere cellulose i cellevæggen. Cellevægsnedbrydende enzymer kan også<br />
produceres i planter. På denne måde vil der være basis for en direkte produktion <strong>af</strong><br />
alkohol. Gummitræer vil ved hjælp <strong>af</strong> gensplejsning kunne udnyttes til produktion<br />
<strong>af</strong> mange kostbare finkemikalier og enzymer, idet disse blot tappes <strong>af</strong> træet som en<br />
ekstra bestanddel <strong>af</strong> den s<strong>af</strong>t (latex), der i dag tappes til brug for fremstilling <strong>af</strong> naturgummi.<br />
Planter, der producerer bionedbrydelig plastik, vil også blive udviklet.<br />
Der er allerede udviklet gensplejsede rapsplanter, hvor 8% <strong>af</strong> tørvægten udgøres <strong>af</strong><br />
bionedbrydelig plastik. Som et kuriosum vil der tilsvarende i denne periode blive<br />
udviklet transgene bomuldsplanter, hvor denne plastik indlejres direkte i<br />
bomuldsfibrene. Dette vil give disse fibre udvidet styrke og bedre isolerende egenskaber.<br />
Disse bomuldsplanter vil også blive designet til samtidig at producere forskellige<br />
farvestoffer, der indlejres i fibrene, således at en efterfølgende kemisk farvningsproces<br />
undgås. Vi vil også se træer med en ændret opbygning <strong>af</strong> lignin, med<br />
29
det formål at undgå at ligninen bindes så tæt til cellulosen. Det giver mulighed for<br />
en langt mere miljøvenlig papirproduktion end vi kender <strong>fra</strong> vore dages cellulosefabrikker.<br />
Så er der kvalitetsproblematikken. Der er bred enighed om, at frisk frugt er sundt.<br />
Opiniondannende forbrugere i Vesten ønsker i det hele taget at spise mindre forarbejdede<br />
produkter. Det kan jeg kun være enig i. Dog med den bemærkning, at<br />
99.99% <strong>af</strong> alle de giftstoffer vi spiser, er naturligt forekommende giftstoffer i vores<br />
fødevarer, hovedsageligt <strong>fra</strong> planter. Og mange forarbejdningsprocesser har faktisk<br />
den positive side, at de fjerner naturligt forekommende giftstoffer, f. eks. allergener,<br />
der giver overfølsomhedsreaktioner. Langt de fleste planter indeholder så store<br />
mængder giftstoffer eller allergener, at de slet ikke kan bruges til menneskeføde.<br />
Hver femtende dansker er allergisk over for kiwifrugter. Selv ris, én <strong>af</strong> vore allervigtigste<br />
kulturplanter, giver mange mennesker allergi. Jordnødder kan i nogle<br />
mennesker fremkalde allergiske reaktioner med dødelig udgang. De egenskaber,<br />
der fører til den allergiske reaktion, er nu kendte. Ved hjælp <strong>af</strong> gensplejsning vil<br />
mange sådanne allergener kunne fjernes specifikt. Det betyder, at vores kulturplanter<br />
vil blive gjort mere sikre, og at planter, vi tidligere slet ikke kunne spise, fremover<br />
vil kunne inddrages som kulturplanter. I det hele taget vil der, baseret på genteknologiske<br />
analysemetoder, blive udviklet on-line kvalitetskontrol <strong>af</strong> alle fødevarer,<br />
der sælges <strong>fra</strong> alle større forretninger. Dette vil med stor sikkerhed kunne <strong>af</strong>gøre,<br />
om forbrugeren får et friskt produkt, hvad vitaminindholdet er og andre kvalitetsparametre<br />
og om produktet samtidigt er frit for sygdomfremkaldende bakterier<br />
og svampetoxiner. Den enkelte forbruger vil så også have denne viden, når det <strong>af</strong>gøres<br />
hvad der skal ned i indkøbskurven.<br />
På samme måde, som det ved hjælp <strong>af</strong> genteknologi er muligt at fjerne et bestemt<br />
giftigt indholdsstof <strong>fra</strong> en plante, er det også muligt at få udvalgte kulturplanter til<br />
at producere stoffer, der er gavnlige for vort helbred. Det kan f. eks være at få de<br />
stoffer i broccoli, hvorom vi nu ved, at de hæmmer fremkomsten <strong>af</strong> brystcancer,<br />
produceret i andre kulturplanter f. eks. kål og radiser. Det kan også være at fremstille<br />
planter med et øget indhold <strong>af</strong> vitamin A og C. Her ved årtusindskiftet får 125<br />
millioner børn for lidt A vitamin og mellem 1 og 3 millioner børn dør hvert år på<br />
grund <strong>af</strong> A vitaminmangel. Ved brug <strong>af</strong> genteknologi er der nu udviklet ris, der<br />
fremover vil kunne være med til at <strong>af</strong>hjælpe dette problem.<br />
Al menneskelig aktivitet også dyrkning <strong>af</strong> jorden påvirker miljøet i større eller mindre<br />
grad. Det gælder om at råde bedst mulig bod på de skader, der allerede er sket<br />
og om at sørge for, at de fremtidige påvirkninger bliver så begrænsede som muligt.<br />
Det må være en hovedhjørnesten, når der træffes beslutninger vedrørende fremtidens<br />
dyrkningssystemer. I forhold til de udenlandske firmaer på forædlingsområdet,<br />
er de danske firmaer små og få. Det er vigtigt, at vi støtter disse virksomheder,<br />
således at vi selv er med til at præge den fremtidige udvikling og på tæt hold kan<br />
30
følge med i hvad der foregår. Specielt rettet mod danske forhold, er det lykkedes<br />
danske virksomheder at udvikle en gensplejset foderroe, hvis dyrkning samtidig<br />
synes at være en miljømæssig gevinst. Det slår benene væk under sådanne små<br />
virksomheder, når den danske miljøminister så efter at alle krav er opfyldt, alligevel<br />
går i spidsen for at få dyrkningen forbudt. En sådan politisk holdning har det resultat,<br />
at vi <strong>fra</strong> dansk side overlader den videre udvikling <strong>af</strong> de genteknologiske metoder<br />
såvel som brugen <strong>af</strong> dem til store multinationale selskaber med sæde i udlandet.<br />
Og alle er jo netop enige om, at det er én <strong>af</strong> de negative sider ved genteknologien,<br />
at den i så stor grad er udviklet <strong>af</strong> og knyttet til de store multinationale firmaer.<br />
Dette er i modsætning til den Grønne Revolution, hvis resultater næsten udelukkende<br />
blev opnået <strong>af</strong> forskere ansat på universiteter og offentlige forskningsinstitutioner.<br />
Det er vigtigt, at vi har danske firmaer på banen og parate til at udnytte<br />
genteknologien, når de patenter, der i øjeblikket i et vist omfang sikrer de store<br />
firmaer eneret til teknologien, om få år løber ud. Ellers kommer vi i den situation,<br />
at de patenter der hjemtages på det genteknologiske område i fremtiden også kommer<br />
til at tilhøre de selv samme multinationale firmaer. Eller alternativt, at genteknologien<br />
uden nogen form for kontrol bringes i anvendelse i lande som Kina, hvor<br />
de internationale patentlove ikke håndhæves.<br />
De ovenstående betragtninger må ikke tages til udtryk for, at jeg er talsmand for,<br />
at det ikke er nødvendigt <strong>fra</strong> politisk hold at regulere brugen <strong>af</strong> genteknologien.<br />
Teknologien er så stærkt et redskab, at den kan være utrolig gavnlig såvel som meget<br />
skadelig. Det skal illustreres med følgende eksempel. Der er udviklet gensplejsede<br />
majsplanter, der ikke angribes <strong>af</strong> majsmøl fordi majsplanterne producerer et<br />
protein, kaldet Bt-toxin, der er giftigt for majsmøllets larve. Det har medført nedsat<br />
forbrug <strong>af</strong> insekticider. Når majskolberne ikke gennembores <strong>af</strong> gnavende orme,<br />
bliver det også sværere for svampe at få adgang til kernerne. Vi får altså et produkt,<br />
der samtidig typisk har et reduceret indhold <strong>af</strong> skadelige svampetoxiner. Et <strong>af</strong><br />
problemerne her er, at landmænd i bl. a. USA meget hurtigt har taget denne teknologi<br />
til sig, således at de dyrkede arealer med denne resistensegenskab har vundet<br />
indpas i et omfang ingen for bare fem år siden havde forestillet sig. Dette er sket,<br />
fordi der ikke har været lige så effektive alternative dyrkningsstrategier til rådighed.<br />
Det vil med al sandsynlighed medføre, at majsmøllets larver udvikler resistens<br />
mod Bt-toxin tidligere end de ellers havde gjort. Den rigtige fremgangsmåde havde<br />
været at få brugen <strong>af</strong> denne ellers fremragende teknologi integreret i<br />
dyrkningssystemer, hvor der de enkelte år dyrkedes <strong>af</strong>grøder med forskellige resistensfaktorer<br />
indbygget. Det skulle der <strong>fra</strong> politisk hold have været opstillet regelsæt<br />
om. Et sådant regelsæt havde sikret en landbrugsproduktion baseret på almindeligt<br />
godt landmandsskab og været garant for, at de store miljømæssige fordele<br />
ved den udviklede teknologi blev udnyttet fuldt. Oven i købet havde et sådant regelsæt<br />
h<strong>af</strong>t den samtidige gavnlige virkning at åbne op for, at andre mindre firmaer<br />
blev givet et incitament til at udvikle lige så miljøvenlige alternative resistensmekanismer.<br />
31
På miljøfronten vil vi også se udviklet gensplejsede planter, der <strong>fra</strong> rødderne udskiller<br />
stoffer, som tiltrækker mikroorganismer, der er i stand til at binde atmosfærens<br />
kvælstof. På samme måde vil vi se udvikling <strong>af</strong> gensplejsede planter, der er i<br />
stand til at udskille signalstoffer, der tiltrækker bestemte svampe, der ved deres<br />
tilstedeværelse forøger plantens evne til at optage fosfat <strong>fra</strong> jorden. På denne måde<br />
reduceres behovet for tilførsel <strong>af</strong> kvælstof og fosfat således at udvaskning <strong>af</strong> disse<br />
næringssalte reduceres og miljøbelastningen derved minimeres. Til rensning <strong>af</strong> forurenet<br />
jord er der planter under udvikling, som gennem rødderne kan optage tungmetaller.<br />
Der kommer i det næste årti gensplejsede poppelplanter på markedet, der<br />
er i stand til at optage kviksølv <strong>fra</strong> den jord de vokser i uden selv at blive forgiftede.<br />
Tilsvarende vil vi kunne dyrke sennepsplanter, der optager cadmium <strong>fra</strong> jorden.<br />
Jorden kan da renses ved simpel høst <strong>af</strong> planterne.<br />
Det kan lyde som vilde fremtidsdrømme. Men det er faktisk ikke så svært at forstå,<br />
hvorfor det er muligt. Allerede ved hjælp <strong>af</strong> klassisk planteforædling har vi udviklet<br />
planter, der slet ikke ligner deres forfædre. I modsætning til dyr kan planter ikke<br />
løbe væk, når det bliver for varmt, for koldt, for tørt eller for vådt. Fra det sted,<br />
hvor frøet tilfældigvis er spiret, skal de kunne vokse ved hjælp <strong>af</strong> sollys, vand, luftens<br />
kuldioxid og uorganiske salte. Samtidig skal de <strong>fra</strong> samme sted kunne forsvare<br />
sig mod angreb <strong>fra</strong> virus, bakterier, svampe og dyr. Ligeledes skal de danne<br />
kanmpstoffer, der holder skadelige insekter på <strong>af</strong>stand og duftstoffer, der tiltrækker<br />
de insekter, der er nødvendige for plantens bestøvning. Det gør planter ved at<br />
producere et stort arsenal <strong>af</strong> kampstoffer og duftstoffer, især når de bliver angrebet<br />
<strong>af</strong> sygdomme eller gnavende insekter. Mere end 200.000 forskellige naturstoffer er<br />
allerede kendte selvom det kun er en lille procentdel <strong>af</strong> de plantearter der vokser på<br />
jorden der overhovedet er blevet undersøgt. Derfor er planter naturens bedste syntesekemikere<br />
og utrolig flexible. De store génprogrammer vil kombineret med den<br />
efterfølgende <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> de forskellige geners funktion samt viden om de biokemiske<br />
sammenhænge i planternes stofskifte, give os de redskaber, der gør det muligt<br />
at bruge planternes store fleksibilitet, bl. a. som beskrevet ovenfor. Min spådom<br />
er, at det vil være muligt at udvikle planter, hvor noget nær 20% <strong>af</strong> tørstoffet udgøres<br />
<strong>af</strong> sådanne finkemikalier eller nye biopolymerer og at planterne i de fleste<br />
tilfælde ikke vil have nogen som helst problemer med at oplagre disse forbindelser.<br />
Det er i dette perspektiv, at jeg tror, at det på konkurrencedygtige præmisser vil<br />
vise sig muligt at reducere brugen <strong>af</strong> fossile brændstoffer.<br />
Som alle andre nye teknologier bliver genteknologien mødt med sund skepsis. De<br />
første produkter på planteområdet har været prototyper uden særlig appeal til den<br />
enkelte forbruger. Når genteknologien debatteres, skal løfter om fremtidige fordele<br />
altså <strong>af</strong>vejes mod fremtidige risici og fremmanede skrækvisioner. Da genteknologien<br />
samtidig <strong>fra</strong> politisk hold er blevet tættere koblet til de multinationale industrier<br />
end den nødvendigvis er, har det været nemt at så stor tvivl om teknologiens berettigelse.<br />
Jeg har en tro på, at vi fremover kan håndtere denne teknologi på en måde,<br />
32
så den bliver et særdeles godt redskab. Produktionsomkostningerne vil falde dramatisk<br />
når det i løbet <strong>af</strong> det kommende årti bliver muligt med meget høj effektivitet<br />
at sætte nye gener ind i cellens DNA, nøjagtig hvor vi ønsker det. DNA chipteknologi<br />
vil tillade lynhurtig bestemmelse <strong>af</strong>, hvilke gener der udtrykkes i en given<br />
transgen plante under forskellige dyrkningsforhold og påvirkninger. Det vil være et<br />
uvurderligt redskab i den fremtidige planteforædling og kvalitetskontrol. Nye gensplejsede<br />
produkter vil være fri for antibiotikaresistensgener, enten fordi transformationseffektiviteten<br />
bliver så høj at det slet ikke er nødvendigt at have noget selektionsgen<br />
eller fordi der allerede er udviklet alternative teknikker baseret på positiv<br />
selektion. Placering <strong>af</strong> inducerbare og vævsspecifikke styreenheder foran de<br />
enkelte gener vil betyde, at en bestemt egenskab, f. eks. forsvar mod angreb <strong>fra</strong> et<br />
bestemt insekt, kun kommer til udtryk, når dette angreb forekommer. Og det kun i<br />
den del <strong>af</strong> planten, der angribes. Kombineret med muligheden for at behandle meget<br />
store informationsmængder vil disse forhold ændre både biokemi og molekylærbiologi<br />
<strong>fra</strong> videnskaber, der ser på enkeltprocesser til bedre at give billeder <strong>af</strong><br />
helheder. Når disse videnskaber traditionelt har h<strong>af</strong>t et reduktionistisk udgangspunkt,<br />
skyldes det, at de problemstillinger, der studeredes, var så komplekse, at alt<br />
ikke kunne studeres på en gang. Når genernes struktur og funktion bliver opklaret,<br />
smelter alle disse videnskaber sammen og nye videnskaber som kemisk biologi og<br />
kombinatorisk biologi vil kunne påvise hidtil ukendte sammenhænge og i langt højere<br />
grad kunne anvise løsningsmodeller også på komplekse problemstillinger f.<br />
eks. i økologiske dyrkningssystemer. Det er helt klart, at der i udviklingen <strong>af</strong> disse<br />
produkter og den store omlægning <strong>af</strong> produktionen, der ligger foran os, vil ske fejl.<br />
Men de nuværende produktionsformer er heller ikke uden risici, slet ikke hvis de<br />
skal bruges til at mætte endnu flere munde.<br />
Genteknologi vil vinde indpas på planteområdet til mange forskellige formål. I hver<br />
enkelt tilfælde må den egenskab der ønskes indført eller fjernet vurderes. Hvilken<br />
positiv effekt opnås og hvilke eventuelle negative effekter kan tænkes? Det er endvidere<br />
i hvert enkelt tilfælde vigtigt at se på, hvilken planteart der er tale om. I<br />
Danmark har kartoffel og hvede for eksempel ingen vilde slægtninge som egenskaben<br />
<strong>fra</strong> en gensplejset plante vil kunne spredes til. I modsætning hertil har raps sådanne<br />
vilde slægtninge. Det vil derfor alt andet lige være rimeligt at stille strengere<br />
krav til de egenskaber der tillades indført i raps end i kartoffel. På tilsvarende vis<br />
må der, hvis vi ønsker at indføre en egenskab vi absolut ikke ønsker spredt i naturen<br />
f. eks. i forbindelse med fremstiling <strong>af</strong> medicin til mennesker i planter, sikres<br />
biologisk indeslutning ved brug <strong>af</strong> terminator-teknologi eller maternel nedarvning,<br />
således at egenskaben ikke spredes i naturen. Som i al anden landbrugsproduktion<br />
er det alfa og omega at brugen <strong>af</strong> genteknologi kombineres med godt landmandsskab.<br />
Dyrkningen <strong>af</strong> gensplejsede planter indbefatter derfor selvfølgelig også, at<br />
der gøres brug <strong>af</strong> velgennemtænkte sædskifter, der i sig selv også tjener til at <strong>af</strong>grænse<br />
problemer med pollenspredning.<br />
33
Når spørgsmål om risici og etik diskuteres i forbindelse med gensplejsede planter<br />
og især i forbindelse med efterfølgende anvendelse <strong>af</strong> disse planter til fødevarer, så<br />
kan der opstilles en række firkantede kriterier om, hvorvidt denne eller hin anvendelse<br />
er etisk korrekt eller udgør en risiko. Hyppigt dukker spørgsmålet om etik<br />
op, når det gen der ønskes overført til en plante kommer <strong>fra</strong> et dyr, en svamp, en<br />
bakterie eller et virus, dvs når vi ved brug <strong>af</strong> genteknologien ønsker at overføre et<br />
gen <strong>fra</strong> et rige til et andet. En etisk målestok kunne derfor tage sit udgangspunkt i,<br />
hvor det pågældende gen kom <strong>fra</strong>. En sådan diskussion kan være en god øvelse<br />
som baggrund for diskussioner mellem forskere <strong>fra</strong> forskellige fagdiscipliner. Men<br />
med mindre etik skal udgøre det eneste og fulde grundlag for en beslutning om<br />
hvad vi vil bruge genteknologien til og vi ikke ønsker at de etiske problemer der er<br />
forbundet med alternative fremgangsmåder skal opvejes mod hinanden inden vi<br />
tager vores endelige beslutning om hvilken vej vi skal gå, så tjener en sådan øvelse<br />
imidlertid ikke noget formål. Det skyldes at den etiske grænse er endog meget svær<br />
at definere ud <strong>fra</strong> naturvidenskabelige kriterier, idet der ikke fagligt set er nogen<br />
speciel risiko forbundet med at bruge et gen <strong>fra</strong> en virus i stedet for <strong>fra</strong> en plante.<br />
Ud <strong>fra</strong> objektive naturvidenskabelige kriterier er det derimod egenskaben, som det<br />
gen der ønskes overført giver, der er forbundet med forskellige grader <strong>af</strong> risici. Og<br />
et gen der kommer <strong>fra</strong> en plante vil i mange tilfælde kunne kode for en langt farligere<br />
egenskab end et gen der stammer <strong>fra</strong> f. eks. en bakterie. Oven i disse samlede<br />
lag <strong>af</strong> vurderinger bliver så ofte lagt yderligere lag der f. eks. kan være begrundet i<br />
<strong>af</strong>vejninger <strong>af</strong> hvor nyttig den pågældende egenskab er for menensket. Endvidere<br />
er det nødvendigt at skelne mellem om de gensplejsede planter anvendes direkte<br />
som fødevarer eller som foder eller om der i stedet oprenses et produkt <strong>fra</strong> dem<br />
som kan opnås i kemisk ren form. I det sidstnævnte tilfælde burde der ikke være<br />
problemer forbundet med brug <strong>af</strong> et sådant produkt, som ikke også ville have eksisteret<br />
hvis produktet var blevet fremstillet på en anden måde.<br />
Den danske befolkning forventer, at der <strong>fra</strong> politisk hold træffes beslutninger, der<br />
sikrer at genteknologien anvendes på fornuftig vis. Risici skal <strong>af</strong>vejes mod de store<br />
fordele vi i løbet <strong>af</strong> nogle år vil kunne have <strong>af</strong> teknologien. Økonomiske betragtninger<br />
må også indgå i beslutningsgrundlaget idet danske industrivirksomheder selvfølgelig<br />
kun i meget begrænset omfang vil foretage langsigtede investeringer i en<br />
teknologi, som der i Danmark ikke hersker tillid og tiltro til eller direkte oppiskes<br />
en stemning imod. Danske forskere, der arbejder med at løse de langsigtede problemer<br />
vi har i fødevareproduktionen i Danmark men ikke mindst globalt, har ligeledes<br />
en forventning om at der udstikkes pejlemærker. Danske forskergrupper både<br />
i det offentlige og i industrien har tradition for at være gået i spidsen med at tage<br />
samfundsrelevante problemstillinger op også på det genteknologiske område. Fra<br />
visse sider forsøges rejst tvivl om de positive muligheder i brugen <strong>af</strong> genteknologi<br />
på fødevareområdet. Det ville være synd og skam, hvis det betyder, at vi <strong>fra</strong> dansk<br />
og måske endnu værre <strong>fra</strong> europæisk side ikke aktivt involverer os i dette område<br />
og således er med til at sætte dagsordenen. For at bringe debatten ud <strong>af</strong> det død-<br />
34
vande og det ufrugtbare leje den er havnet i, kunne jeg godt tænke mig, at der blev<br />
lavet en samlet redegørelse over hvad det egentlig er for nogle problemstillinger på<br />
fødevareområdet som danske forskere arbejder med at løse ved brug <strong>af</strong> genteknologi.<br />
Lad os så ud <strong>fra</strong> denne redegørelse få en konkret debat <strong>af</strong> om der er nogle <strong>af</strong><br />
de projekter vi samlet set ikke synes bør nyde fremme. Jeg er overbevist om at en<br />
diskussion baseret på konkret faglige problemstillinger i modsætning til på myter<br />
ville tjene til at løfte debatniveauet og få trukket nogle grænser og genskabt nogle<br />
muligheder i planteproduktionen som vi ikke bør sige nej til.<br />
Når der akut opstår et behov for at kunne bekæmpe sygdomme og truende hungersnød,<br />
er det ofte naturvidenskabens lod at fremsk<strong>af</strong>ffe en løsningsmodel. De<br />
politiske systemer, filosofien og humanismen tilbyder ikke på samme måde som<br />
naturvidenskaben konkrete løsningsmodeller. Vi taler godt nok om, at naturvidenskaben<br />
har mistet terræn i det sidste årti, men den del <strong>af</strong> humaniora og filosofi, der<br />
så burde være trådt ind i stedet med indsigt og leveregler, nyder faktisk heller ikke<br />
megen opmærksomhed. Vi ligger derfor i alt for høj grad under for et stemningsdemokrati.<br />
Grundet mangel på egentlige visioner opstår et tomrum, der sædvanligvis<br />
fyldes med en debat om en tilfældig enkeltsag styret <strong>af</strong> medierne og interesseorganisationer<br />
med ringe medlemstal. En overordnet stillingtagen finder sjældent sted.<br />
Det var f. eks. mekaniseringen i den Vestlige verden for blot tre generationer siden,<br />
der tillod os at <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fe det børnearbejde, vi nu så hæftigt kritiserer udviklingslandene<br />
for at praktisere og som vi nu frejdigt blot betragter som en unfair konkurrenceparameter.<br />
Vi må ikke være så bange for fremtiden, at vi lader en forstenet<br />
jammer-elite sætte udviklingen i Europa i stå. Vi må ikke komme derhen, hvor vi<br />
laver Danmark om til et frilandsmuseum, hvor den enkelte økologiske landmand<br />
kun kan dyrke så mange roer, som hans kone kan overkomme at hakke. Eller i sin<br />
nød må lave en kontrakt med den nærmeste folkedanserforening om, hvor mange<br />
der kan stille og hakke roer der<strong>fra</strong>, fordi unge mennesker ikke vil beskæftige sig<br />
med den slags. Vi må heller ikke forledes til at tro, at problemerne ved den økologiske<br />
driftsform kan overkommes blot ved hjælp <strong>af</strong> superintelligente robot-radrensere<br />
fordi vi så blot køber os til resten. Det ville være en utrolig selvisk og kynisk<br />
fremgangsmåde over for de mennesker, der så bliver ramt <strong>af</strong> manglende forsyninger.<br />
Vi må heller ikke komme i den situation, at vi bygger en Kinesisk Mur rundt<br />
om hele Europa for at holde de produkter og teknologier ude, som vi i disse år på<br />
vores bedste universiteter uddanner bl. a. et stort antal superintelligente kinesere i<br />
at bruge. Det vil ikke være et kys <strong>fra</strong> en ung smuk prins, der blidt fjerner Muren og<br />
får os til at vågne op <strong>fra</strong> en sådan Tornerosesøvn.<br />
Litteratur<br />
Oversigt over Landsforsøgene 1998, 1999, Skejby<br />
Proceedings of National Academy of Sciences USA 96: 5903-5977 (1999)<br />
Annals of Botany 84: 269-277 (1999)<br />
International Journal of Food Science and Technology 33: 205-2134 (1998)<br />
35
World Food Prospects: Critical Issues for the Early Twenty-First Century. International<br />
Food Policy Research Institute, Washington, D.C. (1999)<br />
Aktuel Naturvidenskab no 3, pp. 14-21 (1999)<br />
Genvejen til bedre mad, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (1998)<br />
På følgende web adresser kan findes oplysninger og debatindlæg om gensplejsede<br />
planter og fødevarer:<br />
www.plbio.kvl.dk/outreach/plbio.htm<br />
http://www.dias.kvl.dk/opinion.html<br />
De følgende patentdatabaser er et godt udgangspunkt for at sk<strong>af</strong>fe sig et overblik<br />
over hvilke nye gensplejsede produkter vi kan vente os i fremtiden:<br />
US Patent Office http://patents.uspto.gov/access/search-adv.html<br />
IBM http://www.patents.ibm.com<br />
World Intellectual Property Organization http://pctgazette.wipo.int/<br />
36
Den økologiske produktion på lang sigt. Hvilke konsekvenser<br />
får genteknologien for den økologiske produktion i<br />
fremtiden?<br />
Knud Erik Sørensen, Landsforeningen for økologisk jordbrug<br />
Jeg vil gerne starte med endnu engang at slå fast, at de økologiske landmænd<br />
ikke ønsker at gøre brug <strong>af</strong> gensplejsningen. Vi har ikke brug for de teknologiske<br />
lette løsninger den er et udtryk for. Vi ønsker ikke at tage de risici en udsætning <strong>af</strong><br />
gensplejsede organismer i naturen udgør for slet ikke at tale om de potentielle risici<br />
ved ukritisk at bruge gensplejsningen til vores fødevarer.<br />
Dette er en holdning ikke alene de danske økologer har, men er et helt klart standpunkt<br />
også blandt økologer internationalt. Det har faktisk været noget <strong>af</strong> en kamp,<br />
at få lov til at definere økologien sådan i forhold til bl.a EU-reglerne. Men der er et<br />
forbud mod brugen <strong>af</strong> genmodificerede organismer nu - både i IFOAM´s<br />
regelgrundlag, i EU-reglerne, i Codex Alimentarius og endeligt på vej i det nyligt<br />
fremlagte forslag <strong>fra</strong> de amerikanske myndigheder til regler for økologi. Så som<br />
økologer ønsker vi ikke at kombinere gensplejsning og økologi, og ser ingen<br />
fremtidsmuligheder i den kombination.<br />
Angående risici er det klart, at der er forskel på om vi taler om en raps, der let bestøver<br />
både andre kulturplanter og vilde planter over store <strong>af</strong>stande og så en foderroe<br />
produktion.<br />
Og det er klart, at der er forskel på om man gensplejser hovedbestanddelen i vores<br />
daglige brød, eller man udelukkende vælger at satse på gensplejsning <strong>af</strong> foderprodukter.<br />
Men helt grundlæggende mener jeg, at forskellen er mellem satsningen på det bioteknologiske<br />
landbrug og på det økologiske landbrug.<br />
Den ene vej satser på, at man hele tiden kan finde en løsning baseret på viden udviklet<br />
udenfor landmandens bedrift. Den anden, at det er det grundlæggende kendskab<br />
til jord, planter og deres indbyrdes samspil i praksis, med udgangspunkt i<br />
landmandens erfaring, der skal udgøre det bærende element i udviklingen.<br />
Hvad har det nu at gøre med spørgsmålet; Er der plads til begge typer landbrug i<br />
Danmark ? - kan det konventionelle og det økologiske ikke bare satse på hvert sit,<br />
vil det faktisk ikke være en fordel for det økologiske landbrug, at det kunne tilbyde<br />
et ikke gensplejset produkt til den del <strong>af</strong> forbrugerne, der er villige til at betale en<br />
merpris for det og så være glad for, at forskellen til det konventionelle landbrugs<br />
produkter faktisk bliver større på denne måde?<br />
37
I Landsforeningen Økologisk Jordbrug arbejder vi for, at ændre måden at drive<br />
landbrug på i en , som vi opfatter det, mere bæredygtig retning. Vi er overbeviste<br />
om, at det er fremtiden for dansk landbrug. Vi arbejder ikke for at det skal foregå<br />
ved tvang, men med en passende blanding <strong>af</strong> forbrugertrukket markedsudvikling<br />
og samfundsstyret skub mod økologiske dyrkningsprincipper.<br />
En generel satsning på gensplejsning i det konventionelle landbrug vil efter vores<br />
mening være et forkert langsigtet træk og vil trække hele landbruget i den forkerte<br />
retning. Det vil desuden give væsentlige problemer både for økologer og andre, der<br />
ønsker at fastholde dyrkning uden brug <strong>af</strong> GMO.<br />
Konsekvenser for udviklingen <strong>af</strong> landbruget<br />
Så når spørgsmålet, om hvilke konsekvenser genteknologien får for den økologiske<br />
produktion i fremtiden, bliver stillet, er mit svar først og fremmest, at med en større<br />
satsning på genteknologien i det konventionelle landbrug vil vi få to udviklingsveje<br />
for landbruget, der går i hver sin retning. Vi får et konventionelt landbrug, der<br />
enten vil være dybt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> den forskningsindsats, som kun kan betales via rettigheder<br />
til de nye egenskaber og produkter knyttet til disse, som for eksempel<br />
sprøjtemidler eller, som er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> en meget stor offentlig satsning på forskning<br />
i ”den rigtige” brug <strong>af</strong> gensplejsning. Vi får højst sandsynligt større udbytter,<br />
men det vil helt sikkert også betyde færre dyrkede sorter, større ensretning og<br />
mere skub på den udvikling, der i lang tid har gjort landbruget mere industrielt og<br />
problematisk især set med forbrugerens øjne.<br />
Samtidigt vil vi få et økologisk landbrug, der <strong>af</strong> mange forbrugere vil blive betragtet<br />
som et alternativ, fordi det reelt vil betyde en valgmulighed, hvis man ønsker at<br />
støtte en produktion uden brug <strong>af</strong> gensplejsning og samtidigt ønsker at købe et<br />
produkt hvori der ikke er brugt gensplejsede ingredienser. Økologien vil også vokse<br />
i forhold til i dag, men vil blive reduceret til den ”rene niche”. De økologiske<br />
produkter vil blive meget dyrere end de er i dag, fordi der skal arbejdes meget<br />
mere for at holde dem fri for gensplejsning. Det vil blive et mål i sig selv og ikke en<br />
naturlig del <strong>af</strong> vores samlede målsætninger om det bæredygtige landbrug.<br />
Så ja - for økologien vil et aktivt ja til brugen <strong>af</strong> gensplejsning i det konventionelle<br />
landbrug få store konsekvenser. Det vil få konsekvenser på følgende områder.<br />
38<br />
Store omkostninger ved at sikre sig mod indblanding <strong>af</strong> ændret DNA.<br />
Større problemer med at sk<strong>af</strong>fe ikke gensplejsede ingredienser<br />
Manglende ressourcer til forskning<br />
Mindre synergieffekt ved udveksling <strong>af</strong> viden og erfaring med det konventionelle<br />
landbrug.<br />
Indblanding <strong>af</strong> ændret DNA.
Det er selvfølgelig her den mest direkte trussel er. For bare få år siden var<br />
indkrydsning <strong>af</strong> ændret DNA til andre kulturplanter, ikke et problem man overhovedet<br />
talte om, det var så at sige ikke eksisterende. Det, at man ikke har været<br />
opmærksom på dette problem, viser hvor lidt respekt man har for dels de risici som<br />
gensplejsning medfører, dels retten til – <strong>af</strong> hvilken som helst grund også<br />
holdningsmæssig og etisk – fortsat at dyrke de ”traditionelle” <strong>af</strong>grøder.<br />
Hvis de økologiske <strong>af</strong>grøder skal holdes fri for indkrydsning <strong>fra</strong> f. eks raps drejer<br />
det sig ikke om et 100m skel indtil naboen, men om risici for spredning i en radius<br />
op til 10 km. Vi ser krydsbestøvningen som et meget stort problem, især fordi det<br />
betyder en spredning <strong>af</strong> ændrede arveegenskaber. Skal vi være sikre på at undgå at<br />
bringe sådanne ændrede egenskaber videre ind i systemet skal vi sikre os ny opformeret<br />
udsæd hver gang, dvs vi skal have opformeringen <strong>af</strong> udsæd <strong>fra</strong> risiko <strong>af</strong>grøder<br />
ud på øerne og vi bliver <strong>fra</strong>taget muligheden for brugen <strong>af</strong> egen udsæd.<br />
Der er selvfølgelig stor forskel på risikoen for krydsbestøvning alt efter hvilken<br />
<strong>af</strong>grøde, det drejer sig om, men der vil være store problemer i en lang række <strong>af</strong> de<br />
almindeligst dyrkede <strong>af</strong>grøder; raps, majs, græs, rug og kløver. For de andre kornarter<br />
vil der være problemer om end i mindre omfang end de førnævnte.<br />
Krydsbestøvningsproblemerne er klart voksende med markernes størrelse og en<br />
kommerciel udbredelse <strong>af</strong> gensplejsede planter vil gøre det meget svært at håndtere<br />
problemet.Indkrydsning er én ting en anden ting er frø slæbt videre med maskiner,<br />
der kører <strong>fra</strong> mark til mark . Også spildfrø er et problem især olieholdige frø som<br />
raps bevarer spireevnen gennem mange år i jorden. Som økologer vil vi skulle tage<br />
stilling til om eller hvordan, man kan omlægge landbrug, hvor der har været dyrket<br />
gensplejsede <strong>af</strong>grøder.<br />
I England har man i de økologiske regler nu en omlægningstid for marker, hvor der<br />
har været dyrket gensplejsede <strong>af</strong>grøder på 5 år. Ligesom man indenfor en <strong>af</strong>stand<br />
<strong>af</strong> en 10 km’s radius <strong>af</strong> GMO <strong>af</strong>grøder overvåger de økologiske marker for eventuel<br />
forurenings fare. I det økologiske landbrug i Danmark i dag, hvor vi ikke har<br />
større udsætninger <strong>af</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder, har det ikke været nødvendigt at fastlægge<br />
sådanne konkrete tiltag og vi har i vores eksport <strong>af</strong> økologiske varer kunnet<br />
dokumentere, at risikoen for krydsbestøvning er minimal. Ved en kommerciel<br />
dyrkning <strong>af</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder vil der stilles helt andre krav til overvågningen.<br />
Endeligt er der utilsigtet indblanding ved transport. For de økologiske <strong>af</strong>grøder er<br />
der allerede et separat system for håndtering og transport, vi har gode erfaringer<br />
med at håndtere dette system, vælger man også i det konventionelle at have en<br />
gensplejset og en ikke gensplejset linie bliver der endnu større pres på sådanne systemer.<br />
Der er steder, hvor dette vil være meget svært i vores store centraliserede<br />
systemer.<br />
39
Konklusionen er, at en større kommerciel dyrkning uundgåeligt vil medføre<br />
spredning <strong>af</strong> de ændrede arvelige egenskaber. Som økologer må vi stå fast på, at<br />
dyrkningen <strong>af</strong> ikke gensplejsede <strong>af</strong>grøder er udgangspunktet for landbruget og at<br />
det er de, som introducerer de gensplejsede planter, som skal sikre at spredning<br />
ikke foregår, herunder at de er økonomisk ansvarlige for adskillelse og for alle skader.<br />
Vi kan dog forudse, at det kan blive meget svært at bevise sammenhængen i<br />
eventuelle sager og dermed få dækket omkostningerne.<br />
Større problemer med at sk<strong>af</strong>fe ikke gensplejsede ingredienser<br />
Det er en balancegang i forhold til udviklingen, om økologien når at fylde nok i<br />
markedet for at kunne sikre sig fortsat adgang til ikke gensplejsede ingredienser.<br />
F. eks sukkerproduktionen har været et sted, hvor det har været uendeligt svært<br />
for os at få garanti for ikke gensplejsede ingredienser som f. eks melasse. Ikke fordi<br />
der er en risiko for, at det er produceret på baggrund <strong>af</strong> gensplejsede roer idag,<br />
men højst sandsynligt fordi en ophævelse <strong>af</strong> en sådan garanti i fremtiden vil kunne<br />
medføre stor opmærksomhed på, at der nu er gensplejsede roer i produktionen, da<br />
sukker i sig selv ikke vil skulle mærkes ifølge novel-food forordningen, fordi der<br />
ikke kan måles ændret DNA.<br />
Idet øjeblik vi får en ordentlig økologisk sukkerproduktion op at stå, er vi kommet<br />
et skridt videre, hvad angår det økologiske, men det er et kapløb med tiden om vi<br />
kan nå det, før vi ikke kan få ikke gensplejsede konventionelle ingredienser<br />
længere. Er det så økologisk når vi stadig er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> nogle konventionelle<br />
input? Ja her drejer det sig om et bindemiddel i foderpiller - en lille del <strong>af</strong> et hele,<br />
men én <strong>af</strong> de ting, som unødigt gør økologiske varer meget dyrere, hvis det skal<br />
overgå til 100% Økologisk for hurtigt.<br />
Manglende ressourcer til forskning<br />
Der er konkurrence om forskningsmidlerne. Hvad vi vælger at investere i, er helt<br />
klart bestemmende for den udvikling, vi vil satse på. Hvis vi f.eks havde satset på<br />
at forske i mekaniske systemer frem for herbicider allerede i halvtredserne, havde<br />
vi været et andet sted i dag.<br />
40
Mindre synergieffekt ved udveksling <strong>af</strong> viden og erfaring med det konventionelle<br />
landbrug.<br />
Vi mener, det har h<strong>af</strong>t positiv effekt på det konventionelle landbrug, at der er opstået<br />
et økologisk landbrug, som i praksis arbejder ud<strong>fra</strong> et andet grundprincip.<br />
Stor betydning har forbrugernes villighed til at betale mere for varerne h<strong>af</strong>t, men<br />
efter min mening har den ny faglige dialog mellem landmænd h<strong>af</strong>t <strong>af</strong>gørende betydning<br />
for, at det konventionelle landbrug i dag er meget mere åbne for at arbejde<br />
med miljø og dyrevelfærd ud<strong>fra</strong> et bredere perspektiv.<br />
Samtidigt har det givet det økologiske landbrug et utroligt spark fremad, at så<br />
mange meget fagligt dygtige landmænd har lagt om de sidste år og derved bruger<br />
deres potentiale til at udvikle det økologiske landbrug. Hvis det konventionelle<br />
landbrug vælger den bioteknologiske vej, vil der blive færre berøringsflader og<br />
langt langt flere potentielle konflikter om retten til at dyrke sine <strong>af</strong>grøder.<br />
Det konventionelle Landbrug har lavet et detaljeret genkodex. Det vækker endnu<br />
engang til eftertanke over, hvad vi overhovedet skal med de genmanipulerede <strong>af</strong>grøder<br />
– hvilken fordel kan de give, der kan opveje alle de ekstra forholdsregler,<br />
som også det konventionelle landbrug finder helt nødvendigt at tage for at dyrke<br />
disse <strong>af</strong>grøder.<br />
Der er ingen tvivl om, at det gen kodex man fremlægger er et forsøg på at sige, at<br />
når vi nu er så åbne omkring problemerne og tager så mange hensyn, så skal vi<br />
også have lov til at gå videre med vores satsning på de gensplejsede <strong>af</strong>grøder. Og<br />
selvfølgeligt et det fremlagte kodex bedre end intet, det er satsningen vi er uenige i.<br />
Til sidst<br />
Lad mig slutte med en opfordring her, slå koldt vand i blodet lidt endnu, de<br />
egenskaber der hidtil har været ikke blot håbet på, men reelt indsat, kan ikke<br />
fremvise så store fordele, hverken for landmand, forbruger eller samfund, at det er<br />
værd at haste en godkendelse <strong>af</strong> deres brug igennem. Hvis nogen tror på mirakler<br />
gennem gensplejsning, så lad dem forske i dem og samtidigt i risici, indenfor et<br />
lukket kredsløb.<br />
Hvis det så skulle komme dertil, at samfundet accepterer en udsættelse, må vi<br />
kræve, at det bliver på producenterne <strong>af</strong> de nye <strong>af</strong>grøders regning og risiko, at det<br />
er dem, som skal holde deres produkter adskilt <strong>fra</strong> ikke gensplejsede helt <strong>fra</strong> dyrkning<br />
og frem til den endelige bruger, tydeligt mærkede både fodermidler og fødemidler.<br />
Som økologer vil vi fortsat arbejde på at udgøre et alternativ, ikke kun som en valgmulighed<br />
for forbrugeren i butikken, men også som et eksempel på at udvikling<br />
indenfor landbruget kan tænkes og gøres anderledes også i praksis.<br />
41
Arealfordeling: konventionelt, økologisk og gensplejset<br />
landbrug. Kan Danmark rumme alle tre produktionstyper?<br />
Henrik Høegh, gårdejer, Landbrugsraadet<br />
Forbrugerne ønsker kvalitets fødevarer, som er sikrere og samfundet krµver en<br />
reduktion <strong>af</strong> miljøbelastningen. Derfor står landbruget og fødevareproducenterne<br />
overfor betydelige udfordringer i de kommende år. Her kan genteknologien yde et<br />
væsentligt bidrag. Samtidig er der landmænd og forbrugere, som ønsker at producere<br />
og købe økologiske produkter. Kan disse mange ønsker og målsætninger gå<br />
hånd i hånd? Kan konventionelle og økologiske landmænd om 10 år leve side om<br />
side med traditionelle og gensplejsede <strong>af</strong>grøder? Mit svar er ja, fordi det vil tjene<br />
både forbrugernes, landmændenes og samfundets interesser.<br />
Muligheder ved gensplejsede <strong>af</strong>grøder<br />
Den enkelte landmand skal hvert år vurdere, hvilke <strong>af</strong>grøder og sorter han vil dyrke.<br />
Han skal finde de <strong>af</strong>grøder, der bedst opfylder forbrugernes ønsker og samfundets<br />
miljøkrav og samtidig giver ham det bedste sædskifte og harmoni i driften<br />
samt de bedste <strong>af</strong>sætningsmuligheder og indtjening. Ved hjælp <strong>af</strong> genteknologien<br />
kan <strong>af</strong>grøderne tilføres nye egenskaber, som giver bedre produkter, reducerer forbruget<br />
<strong>af</strong> pesticider og en bedre næringsstofhusholdning. Blandt de mange muligheder<br />
er følgende realistiske indenfor de næste 10 år:<br />
Afgrøder, der er modstandsdygtige overfor svampe, vira, insekter og andre skadegørere,<br />
hvorved pesticidforbruget kan reduceres. Det kan for eksempel være kartofler,<br />
der er modstandsdygtige overfor skimmel. Hvis man havde skimmelresistente<br />
kartofler kunne det samlede danske forbrug <strong>af</strong> svampemidler målt i kg aktivt stof<br />
halveres. Tilsvarende vil der kunne opnås betydelige besparelser i forbruget, hvis<br />
hveden blev resistent overfor brun- og gråplet eller byg overfor meldug. Plantebeskyttelsen<br />
vil herigennem kunne ændres <strong>fra</strong> en kemisk til en biologisk baseret.<br />
Afgrøder med forbedrede produktions-, kvalitets- og ernæringsmæssige egenskaber<br />
for mennesker og husdyr. Der kan opnås en bedre næringsstofhusholdning ved<br />
dyrkning <strong>af</strong> for eksempel græs og korn med øget fordøjelighed eller en aminosyresammenæµtning,<br />
der i højere grad passer til husdyrenes behov. Det kan også være<br />
<strong>af</strong>grøder med fordele for forbrugeren i form <strong>af</strong> for eksempel bedre bageegenskaber<br />
og smag eller lavere indhold <strong>af</strong> sundhedsskadelige stoffer.<br />
Dyrkning <strong>af</strong> <strong>af</strong>grøder, der gennem tolerance eller resistens giver mulighed for at<br />
anvende de miljømæssigt mindst belastende pesticider. Hermed får landmanden èn<br />
mulighed mere for at bekæmpe ukrudt udover mekanisk bekæmpelse og de ukrudtsmidler<br />
<strong>af</strong>grøderne i forvejen er tolerante overfor. Danmarks Miljøundersøgelser<br />
har i 1999 vist, at dyrkning <strong>af</strong> Roundup tolerante foderroer har en positiv virkning<br />
på natur og miljø. I forhold til traditionelle foderroer kan ukrudt bekæmpes senere<br />
42
og med mindre mængder herbicid. Det giver en tæt og varieret ukrudtsflora og et<br />
bedre fødegrundlag for insekter og dermed for lærker og agerhøns.<br />
Derfor finder landbruget, at genteknologien er en værdifuld teknologi. Ved at bruge<br />
teknologien med omtanke vil det kunne give en lang række gevinster B for miljøet,<br />
for forbrugerne og landmændene og for samfundet som helhed.<br />
Landbruget vil derfor overveje at anvende en række <strong>af</strong> de muligheder, som<br />
gensplejsning og andre bioteknologiske metoder kan give i planteproduktion, husdyrbrug,<br />
fødevareproduktion og anden industriel produktion. Det er dog en<br />
forudsætning, at myndighederne har godkendt de enkelte produkter, og at anvendelsen<br />
sker i takt med, at samfundet og forbrugerne accepterer dem.<br />
Godkendelse og accept<br />
Der må ikke markedsføres gensplejsede organismer eller produkter her<strong>fra</strong> uden<br />
myndighedernes vurdering og godkendelse. Det er således myndighedernes ansvar,<br />
at der ikke markedsføres gensplejsede organismer, der har uønskede virkninger.<br />
Det er helt centralt, at myndighederne ikke giver tilladelse til udvikling og<br />
markedsføring <strong>af</strong> <strong>af</strong>grøder og produkter, som vurderes at udgøre en risiko for<br />
naturen og miljøet samt for menneskers og husdyrs sundhed og velfærd.<br />
Myndighedernes vurdering skal blandt andet sikre imod uønsket spredning <strong>af</strong><br />
egenskaber <strong>fra</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder til ukrudt, vilde slægtninge m.v. samt spredning<br />
<strong>af</strong> pollen <strong>fra</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder tiløkologiske marker eller andre <strong>af</strong>grøder,<br />
hvor gensplejsning er uønsket. De skal også forhindre, at der opstår uønskede effekter<br />
på andre organismer end de skadegørere, man ønsker at undgå og forhindre<br />
problemer med allergi og andre sundhedsproblemer.<br />
Frivillig tænkepause i Danmark<br />
Vi er i landbruget helt klar over der er en betydelig usikkerhed og skepsis overfor<br />
genteknologien og specielt en bekymring over, om udviklingen går for hurtigt i<br />
andre dele <strong>af</strong> verden med markedsføring og dyrkning <strong>af</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder. Der<br />
er hidtil ikke dyrket gensplejsede <strong>af</strong>grøder i Danmark udover mindre forsøgsparceller,<br />
men på globalt plan blev der i 1999 dyrket ca. 40 mill. hektar gensplejsede sorter<br />
<strong>af</strong> soja, majs, raps, bomuld m.m.<br />
I 1998 indgik landbruget en <strong>af</strong>tale med miljø- og energiminister Svend Auken om<br />
en frivillig pause for dyrkning <strong>af</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder. Formålet var at bidrage til<br />
at få en offentlig debat om genteknologien og dens konkrete anvendelser i landbruget<br />
samt få mere viden om de natur -og landbrugsmæssige perspektiver og<br />
konsekvenser. I <strong>af</strong>talen indgik, at der blev dyrket gensplejsede, herbicidtolerante<br />
foderroer 14 steder i landet. Alle forskningsinstitutioner og organisationer i Danmark<br />
blev indbudt til at udnytte forsøgsparcellerne til undersøgelser og de delta-<br />
43
gende landmænd stillede sig til rådighed, således at alle interesserede kunne besøge<br />
markerne og arrangere debatmøder. Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks<br />
Jordbrugsforskning og Landbrugets Rådgivningscenter gennemførte undersøgelser<br />
i forsøgsmarkerne. Alle resultater blev løbende præsenteret på demonstrationsforsøgets<br />
egen hjemmeside.<br />
Vigtige problemstillinger<br />
Dyrkning <strong>af</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder kan give sædskifte- og kvalitetsproblemer. Det<br />
kan for eksempel være spredning <strong>af</strong> herbicidtolerance til ukrudt, vækst <strong>af</strong> spildfrø i<br />
efterfølgende <strong>af</strong>grøder eller pollenspredning til nabo<strong>af</strong>grøder og dermed uønsket<br />
krydsning og overførsel <strong>af</strong> egenskaber. Der kan også ske en sammenblanding <strong>af</strong><br />
<strong>af</strong>grødepartier til forskellige anvendelser.<br />
Den nuværende friholdelse <strong>af</strong> økologiske produkter <strong>fra</strong> GMO er vigtig, og der kan<br />
samtidig være andre landmænd, som ikke ønsker at dyrke gensplejsede sorter. Det<br />
må derfor sikres, at for eksempel landmænd, der dyrker gensplejsede <strong>af</strong>grøder og<br />
økologiske landmænd indbyrdes ikke ødelægger hinandens muligheder.<br />
For at sikre dette har landbruget som en del <strong>af</strong> den frivillige <strong>af</strong>tale med miljø- og<br />
energiministeren formuleret et frivilligt kodeks for god GMO-praksis på<br />
landbrugsbedrifter. Dette kodeks, som løbende vil blive ajourført, er et sæt<br />
retningslinier for, hvad landmænd skal overveje, før de sår gensplejsede <strong>af</strong>grøder.<br />
Kodeks angiver endvidere de forholdsregler, landmanden bør tage for at undgå, at<br />
dyrkning <strong>af</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder påfører andre landmænd problemer eller giver<br />
problemer i hans eget sædskifte.<br />
Retningslinierne lægger op til:<br />
at der anføres sortsnavne i dyrkningsjournalen, når der dyrkes gensplejsede <strong>af</strong>grøder<br />
på en ejendom, således at der kan sikres en effektiv bekæmpelse <strong>af</strong> spildplanter<br />
i efterfølgende <strong>af</strong>grøder.<br />
at en landmand, som ønsker at kunne levere ikke-gensplejsede <strong>af</strong>grøder sikrer en<br />
tydelig fysisk adskillelse mellem gensplejsede og ikke-gensplejsede <strong>af</strong>grøder ikke<br />
alene i marken, men også under oplagring og videre transport.<br />
at landmanden ved salg oplyser til køber, hvis et parti er produceret ud <strong>fra</strong> gensplejsede<br />
sorter<br />
at maskiner, herunder mejetærskere og halmpressere, der anvendes i gensplejsede<br />
<strong>af</strong>grøder rengøres inden de anvendes på andre arealer således at en uhensigtsmæssig<br />
spredning undgås samt at man minimerer risikoen for spild ved transport <strong>af</strong><br />
korn og frø.<br />
at en landmand, der overvejer at dyrke gensplejsede <strong>af</strong>grøder i god tid tager kontakt<br />
til naboer, for eksempel økologer eller landmænd med særlige specialproduktioner,<br />
for at drøfte og tage højde for eventuelle problemer med pollenspredning.<br />
44
Der skal derfor anvendes forholdsregler på linie med de, der anvendes ved dyrkning<br />
<strong>af</strong> <strong>af</strong>grøder til fremavl.<br />
C. at landmanden skal sikre sig, at der er en godkendt anvendelse og <strong>af</strong>sætning<br />
<strong>af</strong> <strong>af</strong>grøderne.<br />
Krydsbestøvning<br />
For at kunne garantere renheden <strong>af</strong> sorterne skal landmænd, der dyrker korn eller<br />
frø<strong>af</strong>grøder, som skal bruges til udsæd, sikre sig mod krydsbestøvning. Dette<br />
håndteres ved, at landmænd sikrer sig, at der er en bestemt <strong>af</strong>stand <strong>fra</strong> marker med<br />
fremavls<strong>af</strong>grøder til marker med andre sorter <strong>af</strong> samme art. Disse <strong>af</strong>standskrav<br />
varierer <strong>fra</strong> planteart til planteart og <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> den enkelte arts formeringsbiologi.<br />
Visse arter spreder pollen med vinden eller insekter over store <strong>af</strong>stande. Det<br />
gælder for eksempel raps og rug, hvor der er et <strong>af</strong>standskrav på 500 B 1000 meter.<br />
For selvbestøvende arter såsom byg, hvede, ært, engrapgræs er der derimod alene<br />
behov for en tydelig fysisk adskillelse mellem markerne, da der ikke er risiko for<br />
krydsbestøvning. Rajgræs ligger indimellem med et <strong>af</strong>standskrav på generelt 50<br />
meter.<br />
Overholdelse <strong>af</strong> disse <strong>af</strong>standskrav klares i dag i dialog mellem landmændene og de<br />
finder en løsning, hvis de er ved at komme for tæt på hinanden. Det fører ikke til<br />
hverken søgsmål eller erstatningssager.<br />
Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er muligt at opnå fuldstændig<br />
renhed. Der vil altid være en vis spredning. Derfor bør der arbejdes med tærskelværdier<br />
for acceptabelt utilsigtet indhold svarende til de regler, der er vedtaget<br />
for fødevarer med ikr<strong>af</strong>ttræden 10. april 2000.<br />
Konklusion og <strong>af</strong>slutning<br />
Det er min vurdering, at der om 10 år i dansk landbrug vil blive dyrket <strong>af</strong>grøder,<br />
som via gensplejsning er tilført nye egenskaber, som giver fordele for miljøet,<br />
forbrugeren, landmanden og for samfundet generelt. Der vil også både i økologisk<br />
og konventionelt landbrug blive dyrket ikke-gensplejsede sorter. Det er derfor vigtigt,<br />
at der i Danmark både sikres en fremadrettet forsknings- og udviklingsindsats<br />
for at forbedre <strong>af</strong>grøderne med genteknologi og med traditionelle forædlingsmetoder.<br />
Det er samtidig vigtigt, at EU fastholder, at der skal ske en godkendelse <strong>af</strong><br />
gensplejsede <strong>af</strong>grøder og produkter forud for markedsføring.<br />
Det er ikke problemfrit at dyrke gensplejsede og ikke-gensplejsede <strong>af</strong>grøder, men<br />
det er heller ikke hverken umuligt eller noget fundamentalt nyt at sikre sig mod<br />
fremmedbestøvning og spildfrø.<br />
Jeg tror, at når der er gået 10 år, vil man i højere grad fokusere på, hvilke vigtige<br />
egenskaber en bestemt sort har B ikke med hvilken metode den er udviklet.<br />
45
Derfor vil vi om 10 år have en mosaik <strong>af</strong> traditionelt forædlede og genteknologisk<br />
forædlede <strong>af</strong>grøder i et kvalitets- og miljøoptimeret landbrug, der bygger på anvendelse<br />
<strong>af</strong> et bredt spektrum <strong>af</strong> ukrudts- og sygdomsbekæmpelsesstrategier og en<br />
god næringsstofhusholdning. Vi vil se nye sunde og sygdomssanerende sædskifter,<br />
sygdoms- og insektresistente sorter, anvendelse <strong>af</strong> mekanisk ukrudtsbekæmpelse<br />
og nye mindre miljøbelastende pesticider. Vi vil også producere <strong>af</strong>grøder med forbedrede<br />
kvalitetsegenskaber til foder og fødevarer.<br />
Den fremtidige udbredelse <strong>af</strong> konventionelt og genteknologisk forædlede planter<br />
samt udbredelsen <strong>af</strong> konventionelt og økologisk landbrug vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong><br />
efterspørgslen. For landbruget er genteknologien ikke den eneste udviklingsvej,<br />
men på den anden side er det vigtigt, at de muligheder genteknologien giver tages<br />
med i vurderingen <strong>af</strong>, hvordan vi bedst opnår de ønskede miljø- og kvalitetsmål.<br />
Derfor er dialogen om genteknologiens fordele og ulemper vigtig. Dette gælder<br />
også de etiske aspekter.<br />
46
Danmarks landbrug og natur i fremtiden. Hvordan vil genmodificeret<br />
produktion påvirke det danske landskab?<br />
Lone Johnsen,<br />
Direktør Danmarks Naturfredningsforening<br />
De tre centrale spørgsmål for Danmarks Naturfredningsforening i forhold til de<br />
gensplejsede <strong>af</strong>grøder er:<br />
1. Kan de bidrage til at reducere landbrugets belastning <strong>af</strong> omgivelserne? De seneste<br />
års store miljøplaner for landbruget har med al ønskelig tydelighed demonstreret,<br />
at den danske landbrugsproduktion foregår med store omkostninger for<br />
natur, miljø, landskaber, dyrevelfærd etc.<br />
2. Vil der i fremtiden blive plads til både økologer, GMOer og konventionelle<br />
landmænd? Pollen spredes over store <strong>af</strong>stande. Hvordan vil man sikre, at de<br />
landmænd, der ikke ønsker deres <strong>af</strong>grøder inficeret med GMO-pollen, kan blive<br />
fri?<br />
3. Er det muligt at gøre lovgivningen vedrørende GMOer så restriktiv, at det vil<br />
være forsvarligt at sætte de gensplejsede <strong>af</strong>grøder ud på markerne?<br />
Svaret er nej! En udbredt anvendelse <strong>af</strong> GMO-<strong>af</strong>grøder vil ikke styrke kvaliteten <strong>af</strong><br />
miljø og natur, tværtimod. M.h.t. natur- og miljøindholdet i det åbne land, er økologisk<br />
landbrug i den øverste ende <strong>af</strong> skalaen og GMO-landbruget i den nedre.<br />
Hvis økologernes nej til gensplejsede <strong>af</strong>grøder skal respekteres, og det har vi den<br />
tidligere miljøkommisærs og den nuværende landbrugskommisærs ord for, at det<br />
skal, vil det kræve en ny og langt mere omfattende planlægning i det åbne land.<br />
Det vil ikke være tilstrækkeligt at informere naboerne om, at man har tænkt sig at<br />
plante gensplejsede <strong>af</strong>grøder. Pollen <strong>fra</strong> nogle landbrugsplanter, kan transporteres<br />
op til mindst 4 km. Det vil derfor være nødvendigt at få en meget grundig diskussion<br />
om, hvorvidt der er plads til alle typer landbrugsproduktion i Danmark og om<br />
nogle områder skal holdes GMO- eller økolog-fri.<br />
Det er vanskeligt at forestille sig, at lovgivningen vedrørende udsætning <strong>af</strong><br />
gensplejsede <strong>af</strong>grøder kan blive så forsvarlig, at udsætning <strong>af</strong> gensplejsede <strong>af</strong>grøder<br />
kan tillades. Direktiv 90/220 (udsætningsdirektivet) er under revision og der er tre<br />
centrale krav, der som minimum skal vedtages for at miljøorganisationerne kan<br />
bakke direktivet op: Forbud mod udsætning <strong>af</strong> planter, der indeholder<br />
antibiotikaresistensgen, forbud mod, at de indsplejsede egenskaber kan spredes i<br />
naturen og etablering <strong>af</strong> en tilstrækkelig omfattende forsikringsordning til dækning<br />
<strong>af</strong> skader på natur og fødevarer. Meget tyder desværre på, at lovgivningen ikke<br />
bliver forsvarlig nok.<br />
47
Biodiversitet. Biodiversitet. Hvad Hvad betyder betyder betyder genteknologien genteknologien genteknologien for for biodiversiteten biodiversiteten biodiversiteten i<br />
i<br />
Danmark?<br />
Danmark?<br />
Jan Jan Grundtvig Grundtvig Højland, Højland, Skov- Skov- og og Naturstyrelsen<br />
Naturstyrelsen<br />
I forbindelse med anvendelsen <strong>af</strong> genmodificerede (GM) <strong>af</strong>grøder på vore marker<br />
- skal det i følge den danske genteknologi lov, der er en implementering <strong>af</strong><br />
udsætningsdirektivet <strong>fra</strong> EU, sikres, at der ikke sker uønskede effekter på menneskets<br />
sundhed og miljøet. Faktisk skal alle GM produkter miljøgodkendes inden<br />
en markedsføring kan finde sted.<br />
GM planter må ikke sættes ud i naturen uden, at der er foretaget en vurdering <strong>af</strong><br />
de effekter, udsætningen eventuelt kan medføre. I Danmark er risikovurderingen<br />
opdelt i 3 områder; nemlig i en sundhedsmæssig, en landbrugsmæssig og en<br />
økologisk risikovurdering.<br />
SNS foretager den del <strong>af</strong> risikovurderingen, der kaldes økologisk risikovurdering,<br />
hvilket vil sige en analyse <strong>af</strong> de mulige effekter udsætningen <strong>af</strong> en given<br />
GM <strong>af</strong>grødeplante kan have på den mangfoldighed <strong>af</strong> naturlige plante- og dyrearter,<br />
der under et kaldes biodiversitet.<br />
Elementerne Elementerne <strong>af</strong> <strong>af</strong> den den økologske økologske risikovurdering<br />
risikovurdering<br />
GM <strong>af</strong>grøder har i de fleste tilfælde samme muligheder for, at påvirke biodiversiteten,<br />
som de traditionelt forædlede <strong>af</strong>grøder. Dette kan ske ved, at <strong>af</strong>grøderne<br />
spredes i form <strong>af</strong> frø eller ved vegetative dele, eller ved <strong>af</strong>grødernes egenskaber<br />
spredes ved pollen til andre <strong>af</strong>grøder eller vilde slægtninge. Flere undersøgelser<br />
- heriblandt danske - har vist, at nye indsatte gener - logisk nok - spredes på<br />
nøjagtig samme måde som alle andre gener i planten.<br />
Den økologiske risikovurdering tager udgangspunkt i den ikke-modificerede<br />
plantes biologi, som sammenholdes med oplysningerne om de indsatte egenskaber.<br />
Den ikke-modificerede plantes biologi er i langt de fleste tilfælde velbeskrevet<br />
i litteraturen og derfor velkendt. SNS sammenligner den GM plante med<br />
den ikke-modificerede plante m.h.t. udseende, konkurrenceevne, etableringsevne<br />
uden for de dyrkede arealer samt den GM plantes mulige påvirkninger <strong>af</strong><br />
fødekæden. En hver <strong>af</strong>vigelse <strong>fra</strong> <strong>af</strong>grødeplantens normale variation vil blive<br />
undersøgt med henblik på en vurdering <strong>af</strong> mulige effekter på biodiversiteten.<br />
57
Forsøgsudsætninger<br />
Forsøgsudsætninger<br />
Udviklingen <strong>af</strong> de GM <strong>af</strong>grøder begynder under indesluttede forhold i laboratorier.<br />
Med indesluttede forhold menes der, at forsøgene gennemføres på måde,<br />
hvor planterne ikke kommer i kontakt med det ydre miljø, og hvor der også er<br />
taget forholdsregler for arbejdsmiljøet. Derefter <strong>af</strong>prøves nogle <strong>af</strong> de mest lovende<br />
planter i væksthuse - stadig under indesluttede forhold. De GM <strong>af</strong>grøder,<br />
som man ønsker at videreudvikle, skal dog også <strong>af</strong>prøves under naturlige forhold<br />
i marken. Denne første udsætning sker under med skærpede vilkår for<br />
indeslutningen. Trin for trin proceduren betyder at udsætningen sker gradvist <strong>fra</strong><br />
udvælgelsesarbejdet laboratoriet over væksthuse til indeslutningen for småskala<br />
forsøg på marken, for endelig at blive <strong>af</strong>prøvet ved storskala forsøg. Indeslutningskravene<br />
lempes gradvist i takt med, at vidensniveauet om den pågældende<br />
GM plante øges. Parallelt med at planten holdes indesluttet, er det ønskeligt at<br />
der opnås erfaring med den GM plantes konkurrence- og etableringsevne. Det er<br />
vigtigt, at der opnås erfaring gennem kontrolerede forsøgsudsætninger. Resultaterne<br />
her<strong>fra</strong> er en vigtig del <strong>af</strong> grundlaget for konsekvens-vurderingen i forbindelse<br />
med en senere markedsføringsanmeldelse.<br />
Forsøgudsætningerne foregår altså efter trin for trin proceduren og skal sikre, at<br />
den GM plante ikke spreder sig i miljøet. GM planter som ikke lever op til de<br />
miljø- og sundhedsmæssige krav kan således sorteres <strong>fra</strong> inden der gives tilladelse<br />
til forsøgsudsætning eller markedsføring. De GM planter, som opnår tilladelse<br />
til forsøgsudsætning, sættes ud under hensyntagen til indeslutnings-foranstaltninger,<br />
hvorved spredningen begrænses i det ønskede omfang <strong>af</strong> de GM planter<br />
eller deres gener <strong>fra</strong> forsøgsmarken. Dette kan gennemføres på forskellig vis,<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> plantens reproduktionsbiologi, f.eks. ved at sikre stor fysisk <strong>af</strong>stand<br />
til vilde og dyrkede krydsningspartnere. Andre eksempler på indeslutning er, at<br />
omgive den GM plantes blomster med pollentætte poser eller ved kun, at udsætte<br />
han-sterile GM planter.<br />
Markedsføring Markedsføring <strong>af</strong> <strong>af</strong> GM GM planter planter<br />
planter<br />
Når først en GM plante er godkendt til markedsføring, hvilket vil sige, at planten<br />
må dyrkes overalt i EU, er det ikke muligt at begrænse spredningen. Det er<br />
derfor vigtigt, at laboratorieforsøg og forsøgsudsætninger har tilvejebragt den<br />
fornødne dokumentation for, at markedsføringen <strong>af</strong> den GM plante kan ske uden<br />
uacceptable risici. Markedsføringstilladelser skal desuden fremover ledsages <strong>af</strong><br />
et overvågningsprogram, som har til formål at overvåge eventuelle uforudsete<br />
effekter <strong>af</strong> at GM planter dyrkes i større stil. Som udgangspunkt for SNS’s økologiske<br />
risikovurdering ved markedsføring <strong>af</strong> GM planter antages det, at hvis en<br />
58
art kan krydse med vilde slægtninge, om end det kun sker med ringe hyppighed,<br />
vil krydsningen ske før eller siden. SNS ser derfor nøje på, hvilke undersøgelser<br />
anmelderen har foretaget for at dokumentere, at den GM plante ikke <strong>af</strong>viger <strong>fra</strong><br />
den ikke-modificerede plante udover de indsatte egenskaber. I modsætning til<br />
forsøgsudsætningerne er interessen ikke rette mod indeslutningen, men hovedsageligt<br />
mod spørgsmålet om de indsatte egenskaber kan have uønskede effekter<br />
på biodiversiteten.<br />
Introducerede Introducerede arter<br />
arter<br />
Indenfor den biologiske forskning har man erfaringer med introducerede arter,<br />
som tilsigtet eller utilsigtet er blevet sat ud i et økologisk system, hvor planten<br />
ikke er en del <strong>af</strong> den oprindelige natur.<br />
Introducerede eller indslæbte arter kan optræde som invasive arter, idet de i deres<br />
nye miljø ikke påvirkes <strong>af</strong> en eller flere <strong>af</strong> de regulerende faktorer, der findes<br />
i deres naturlige udbredelsesområde.<br />
Man skal dog være forsigtig med en direkte sammenligning mellem introducerede<br />
arter og GM planter, idet introducerede arter repræsenterer flere hundrede<br />
nye gener hvorimod GM planter kun repræsenterer enkelte nye gener.<br />
Der er dog flere vigtige pointer ved erfaringerne med introducerede arter. For<br />
det første vil langt de fleste introducerede arter gå til grunde og aldrig blive registreret<br />
som en del <strong>af</strong> vores natur. Det samme forhold gør sig gældende for de<br />
GM planter - langt de fleste vil kunne dyrkes uden problemer for dansk biodiversitet.<br />
Dernæst har erfaringerne med introducerede arter vist, at der ofte forekommer<br />
en relativ lang forsinkelse <strong>fra</strong> introduktionen til en egentlig etablering.<br />
Forskellige undersøgelser nævner tidsintervaller <strong>fra</strong> årtier til mere end halvanden<br />
hundrede år! I dette tidsrum har den introducerede plante fået en chance i<br />
det helt rette miljø.<br />
Den vigtigste pointe er dog, at en forudsætning for at en plante kan etablere sig<br />
i et nyt område er, at planten besidder nogle konkurrencemæssige egenskaber,<br />
der gør den i stand til at begrænse virkningerne <strong>fra</strong> de faktorer, der normalt regulerer<br />
plantens vækst og reproduktion. Disse faktorer kan f.eks. være planter,<br />
der konkurrerer om den samme næring i jorden eller om sollyset, eller det kan<br />
være planteædende insektlarver. Endelig kan begrænsende faktorer også være<br />
klimatiske forhold såsom kulde, tørke, salt o.s.v.<br />
Den økologiske risikovurdering ved markedsføring fokuserer således bl.a. på, at<br />
sortere GM planter <strong>fra</strong>, hvor der er sandsynlighed for, at den vil opføre sig som<br />
en uønsket invasiv art i det økologiske system.<br />
59
GM GM insektresistente insektresistente <strong>af</strong>grøder <strong>af</strong>grøder i i Danmark Danmark<br />
Danmark<br />
GM <strong>af</strong>grøder med indsat modstandsdygtighed overfor insekter, er først og fremmest<br />
rettet mod problematiske skadevoldere i <strong>af</strong>grøden. Den indsatte egenskab<br />
er i de fleste tilfælde ikke begrænset til alene at påvirke en bestemt art, men<br />
rammer ofte hele grupper <strong>af</strong> arter. Der er således en risiko for at andre insektarter<br />
påvirkes <strong>af</strong> de indsatte giftstoffer, hvis disse kommer i kontakt med den GM<br />
<strong>af</strong>grøde eller pollenet <strong>fra</strong> <strong>af</strong>grøden.<br />
Hvis man skal forestille sig en situation med ekstrem påvirkning <strong>af</strong> den danske<br />
biodiversitet - kunne det være udryddelsen <strong>af</strong> en eller flere arter i Danmark.<br />
Monark sommerfuglen, der har fået en del opmærksomhed i USA, lever ikke i<br />
Danmark. Men hvis tingene sættes på spidsen, kan der opstilles et worst case<br />
scenarie for vore hjemlige sommerfugle. Flere <strong>af</strong> vore naturlige dagsommerfuglearter<br />
er i fare for at forsvinde <strong>fra</strong> Danmark. Det er arter, hvis eksistens primært<br />
er truet <strong>af</strong> gødskning, tilgroning, <strong>af</strong>vanding og hårdhændet græsning. Derfor<br />
findes disse arter ofte på enkelte lokaliteter med ganske få individer.<br />
Forestiller vi os, at der dyrkes en GM <strong>af</strong>grøde med indsat insektresistens, og<br />
som spreder giftstoffet med pollenet til store arealer, vil netop disse i forvejen<br />
truede dagsommerfugle være udsat for en yderligere forringelse <strong>af</strong> deres levevilkår.<br />
Den økologiske risikovurdering skal naturligvis tage højde for denne mulighed i<br />
forbindelse med vurdering <strong>af</strong> en markedsføringstilladelse. Tillige kan der eventuelt<br />
gives tilladelse til dyrkning <strong>af</strong> den GM plante under særlige vilkår. Senest<br />
har man eksempelvis i USA skærpet kravene til værnebælter i.f.m. dyrkning <strong>af</strong><br />
Bt-majs.<br />
Påvirkningen Påvirkningen <strong>af</strong> <strong>af</strong> biodiversiteten biodiversiteten indtil indtil nu<br />
nu<br />
Første generation <strong>af</strong> de GM <strong>af</strong>grøder er først og fremmest udviklet til at være<br />
resistente over for bestemte sprøjtemidler. SNS har i langt de fleste sager med<br />
herbicidresistente <strong>af</strong>grøder vurderet, at udsætningerne ikke ville få uønskede<br />
økologiske effekter for dansk natur. Denne vurdering er vi nået frem til, da de<br />
GM planter alene <strong>af</strong>viger <strong>fra</strong> de ikke-modificerede planter ved at besidde resistens<br />
over for et bestemt sprøjtemiddel. Denne egenskab giver ikke planten en<br />
konkurrencemæssig fordel uden for de dyrkede marker, hvor der sædvanligvis<br />
ikke sprøjtes.<br />
60
Insektresistens er også en egenskab flere arter er blevet modificeret med. Brugen<br />
<strong>af</strong> GM insektresistente <strong>af</strong>grøder kan måske være et skridt i retningen <strong>af</strong> en<br />
mindsket brug <strong>af</strong> sprøjtemidler. Biologisk set kan dette hurtigt vise sig, at være<br />
betænkeligt. Som ovenfor nævnt kan netop insekter være en begrænsende faktor<br />
for en plantes vækst. Den GM insektresistente plante vil i teorien kunne sprede<br />
sig til de naturlige plantesamfund, såfremt de insekter, der påvirkes <strong>af</strong> den GM<br />
plantes giftstoffer, netop begrænser plantens overlevelsesevne. Det bemærkes<br />
dog, at de højt forædlede landbrugs<strong>af</strong>grøder forudsætter en række driftsmæssige<br />
forhold, såsom høj næringsstofstatus i jorden, dræning og kontrol <strong>af</strong> ukrudt.<br />
Forhold som forringer den insektresistente plantes konkurrenceevne udenfor de<br />
dyrkede arealer.<br />
Fremtiden<br />
Fremtiden<br />
De næste generationer <strong>af</strong> GM planter vil nok stadig omfatte både herbicidtolerance<br />
og insektresistens, men som en kombination <strong>af</strong> disse og en række andre<br />
egenskaber. Allerede nu ses kombinationer <strong>af</strong> disse egenskaber i forsøgsudsætningerne,<br />
f.eks. er den typiske sammensætning; herbicidtolerance, insekt- og<br />
virusresistens i samme plante.<br />
Afgrøder med ændrede indholdsstoffer, såsom vitaminer, fedtstoffer, stivelse<br />
o.s.v. er også forventelige i fremtiden. Disse egenskaber kan enten medvirke til<br />
at øge en <strong>af</strong>grødes ernæringsmæssige kvalitet eller anvendelse til produktion <strong>af</strong><br />
specielle stoffer til videre forarbejdning. Hvorvidt sådanne egenskaber vil påvirke<br />
biodiversiteten er vanskelig at <strong>af</strong>gøre på forhånd.<br />
Derimod er salt-, kulde- og tørketolerance nogle <strong>af</strong> de nye egenskaber, der kan<br />
give planterne en konkurrencemæssig fordel, og dermed muligheden for at påvirke<br />
biodiversiteten.<br />
Der vil naturligvis også være nye arter at finde blandt de GM planter. Inden for<br />
de seneste par år synes der, at være stigende interesse for flerårige planter - både<br />
græsser og træer med en række forskellige egenskaber.<br />
En <strong>af</strong> vanskelighederne ved at foretage en risikovurdering <strong>af</strong> specielt GM træarter<br />
er, at træer under naturlige forhold lever i meget lang tid. Samspil mellem<br />
det enkelte træ og de omgivende arter kan således udspille sig i flere århundrede<br />
- måske i et helt årtusinde. Tænk bare på et gammelt egetræs økologiske levetid<br />
- først som levende organisme og siden som vedmasse under nedbrydning. Den<br />
økologiske rolle, som træerne spiller i skovøkosystemerne, er vital, og anvendelsen<br />
<strong>af</strong> GM træer må på ingen måde forstyrre dette samspil.<br />
61
Økologisk Økologisk risikovurderings risikovurderings muligheder muligheder og og begrænsninger<br />
begrænsninger<br />
begrænsninger<br />
Fremtiden vil som nævnt byde på forskellige nye GM planter, og det er derfor<br />
vigtigt, at der tilstræbes en vis samtidighed i den anvendelsesrettede forskning<br />
og belysningen <strong>af</strong> de miljø- og sundhedsmæssige risici. Risikoforskningen skal<br />
udvikles <strong>fra</strong> de tidligste faser i projekterne for nye GM planter.<br />
Økologisk risikovurdering <strong>af</strong> GM planter kan omfatte økologiske problemstillinger,<br />
der er så komplekse, at der ikke kan gives enkle og entydige svar på,<br />
hvilke effekter en eventuel udsætning kan have for det naturlige plante- og dyreliv.<br />
Det som risikovurderingen kan bidrage til er dels, at belyse forbindelser mellem<br />
adfærd og mulige konsekvenser, dels at reducere usikkerhed ved at <strong>af</strong>live eventuelle<br />
myter og indbildte/misforståede risici.<br />
Myndighedernes opgave er ovenpå risikovurderingen at evaluere disse risici og<br />
indstille en beslutning til politikerne. Det er derefter op til politikerne at veje<br />
fordele og mulige risici mod hinanden og fastlægge det niveau man ønsker at<br />
acceptere risiko på og herigennem udmønte forsigtighedsprincippet.<br />
62
Risiko Risiko Risiko og og forsigtighedsproblematikken. forsigtighedsproblematikken. Hvordan Hvordan Hvordan skal skal skal vi vi forhol- forholforhol- de de os os til til de de risici risici som som som genteknologisk genteknologisk produktion produktion medfører medfører på<br />
på<br />
landbrugsområdet landbrugsområdet og og og fødevareproduktionen?<br />
fødevareproduktionen?<br />
Jan Jan Pedersen, Pedersen, Fødevaredirektoratet.<br />
Fødevaredirektoratet.<br />
Instituttet Instituttet for for Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed og og Toksikologi<br />
Toksikologi<br />
Lovgivning Lovgivning Lovgivning og og myndighed<br />
myndighed<br />
I forbindelse med EU direktivet om udsætning <strong>af</strong> genetisk modificerede organismer<br />
(direktiv 90/220/EF) kræves en vurdering <strong>af</strong> de sundhedsmæssige og miljømæssige<br />
aspekter i forbindelse med udsætning og markedsføring <strong>af</strong> gensplejsede<br />
organismer. I Danmark er det Skov- og Naturstyrelsen, som er den ansvarlige<br />
myndighed på området og Instituttet for Fødevaresikkerhed og Toksikologi under<br />
Fødevaredirektoratet, der foretager den sundhedsmæssige vurdering i forbindelse<br />
med disse sager.<br />
Godkendelse <strong>af</strong> fødevarer fremstillet ud <strong>fra</strong> genetisk modificerede organismer<br />
følger EU regulering om nye levnedsmidler (rådsforordning 258/97/EF). Her er<br />
Fødevaredirektoratet den ansvarlige myndighed der skal foretage den sundhedsmæssige<br />
risikovurdering. Nye fødevarer dækker fødevarer, som f.eks. nye eksotiske<br />
frugter, fødevarer fremstillet ud <strong>fra</strong> en ny proces og fødevarer fremstillet<br />
ud <strong>fra</strong> genetisk modificerede organismer.<br />
Risici<br />
Risici<br />
De miljø og sundhedsmæssige risici der mest oplagt kan være ved dyrkning og<br />
udsætning <strong>af</strong> gensplejsede organismer eller ved fødevarer fremstillet ud <strong>fra</strong> gensplejsede<br />
organismer er ikke forskellig <strong>fra</strong> de risici der kendes <strong>fra</strong> traditionelle<br />
organismer og produkter og er følgende:<br />
• udvikling <strong>af</strong> ukrudtsarter<br />
• negativ påvirkning og ændring <strong>af</strong> faunaen<br />
• øget belastning på natur og miljø<br />
• uønsket krydsning til andre marker<br />
• fremkalde sygdom<br />
• giftvirkninger<br />
• allergene <strong>af</strong>fekter<br />
• ændringer i næringsværdien<br />
• øget resistens overfor antibiotika<br />
63
• uønsket kolonisation i tarmen <strong>af</strong> mikroorganismer<br />
Alle disse elementer er beskrevet indgående internationale fora og i de retningslinier<br />
som ligger til grund for EU reglerne på området og indgår i de risikovurderinger<br />
som er foretaget <strong>af</strong> myndighederne i DK.<br />
Risikovurdering<br />
Risikovurdering<br />
Første del <strong>af</strong> risikovurderingen består i at sikre dokumentation for den værtsorganisme,<br />
som er anvendt, og for hvad der er indsat <strong>af</strong> gener og hvordan de virker.<br />
Da gensplejsningen kan have medført andre ændringer end de forventede, skal<br />
der indhentes flere informationer. Specielt skal der foreligge resultater <strong>fra</strong> analyser,<br />
som har til formål, at fastlægge hvilke forskelle der er mellem den gensplejsede<br />
og den tilsvarende ikke gensplejsede organisme. Relevante miljøundersøgelser<br />
kan være måling <strong>af</strong> overvintring, blomstringstidspunkt, frøspredning, frøhvile<br />
og indvirkning på andre organismer. I relation til fødevarer vil relevante<br />
analyser bl.a. fokusere på væsentlige stoffer som f.eks. vitaminer og giftstoffer<br />
som kendes <strong>fra</strong> den ikke gensplejsede organisme og <strong>fra</strong> nærtbeslægtede arter<br />
samt analyser for makronæringsstoffer som protein, fedt og sukker. Arten <strong>af</strong> de<br />
oplysninger som vil blive krævet <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>, om der er tale om blot en dyrkning<br />
<strong>af</strong> en plante til <strong>af</strong>prøvning eller om den skal anvendes som fødevare, eller<br />
om der er tale om en mikroorganisme som indgår i en fødevare.<br />
De forskelle der bliver klarlagt danner udgangspunkt for næste trin i<br />
risikovurderingen hvor bl.a nedenstående punkter vil indgå i vurderingen. Fokus<br />
er lagt på risikovurdering i relation til godkendelse til fødevareproduktion.<br />
Giftvirkninger<br />
Giftvirkninger<br />
Hvis der dannes nye produkter eller større mængde <strong>af</strong> kendte produkter i den<br />
gensplejsede organisme i relation til den ikke gensplejsede organisme, vil det<br />
blive undersøgt om det aktuelle stof er at betragte som et et giftstof. giftstof<br />
Er stoffet<br />
kendt i anden sammenhæng, vil dette blive inddraget i vurderingen. Er stoffet<br />
ikke tilstrækkeligt undersøgt til at frikende det <strong>fra</strong> at have en evt. gifteffekt, kan<br />
et fodringsforsøg i dyr med stoffet efter internationale retningslinier være grundlag<br />
for en vurdering. I samtlige sager med gensplejsede planter til markedsføring<br />
og anvendelse til fødevarer foreligger dyreforsøg hvor mus eller rotter<br />
har været fodret med høje doser <strong>af</strong> det nye stof som dannes i de gensplejsede<br />
planter. Ingen <strong>af</strong> stofferne har vist negativ effekt (se også boks 1).<br />
Aktuelt har det været omtalt i pressen at gensplejsede kartofler med indsat gener<br />
der koder for lectiner havde effekter på rotter fodret med disse kartofler. Giver<br />
64
gensplejsningen dannelse <strong>af</strong> lectiner vil en risikovurdering derfor først finde<br />
sted, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger herunder veludførte undersøgelser<br />
der med sikkerhed kan <strong>af</strong>klare lectinets virkning ved indtagelse. De i<br />
pressen omtalte undersøgelser er dog ikke udført på en måde der gør dem anvendelige<br />
til at foretage risikovurdering <strong>af</strong> de gensplejsede kartofler til anvendelse<br />
som levnedsmiddel. En sådan risikovurdering <strong>af</strong> kartoflerne ville derfor<br />
kræve andre langt bedre undersøgelser.<br />
Som eksempel på et protein hvor der er lavet dyreforsøg i forbindelse med en<br />
godkendelse er det såkaldte Bt-toxin. Som nævnet antyder er det et giftstof, men<br />
kun overfor visse insekter og ikke overfor mennesker eller højerestående dyr.<br />
Dyrene er i disse forsøg blevet fodret med en mængde <strong>af</strong> proteinet der svarer til<br />
flere tusinde gange den maksimale mængde det kan forventes i fødevarer. I<br />
princippet vil vurderingen <strong>af</strong> nye egenskaber foregå på basis <strong>af</strong> samme type oplysninger,<br />
som kræves for vurderingen <strong>af</strong> tilsætningsstoffer.<br />
Allergi<br />
Allergi<br />
Allergi problemer kan opstå hvis der dannes et nyt protein. Er proteinet hentet<br />
<strong>fra</strong> en organisme som vides at give mennesker med allergi problemer, skal der<br />
foretages en række undersøgelser for enten at <strong>af</strong> eller bekræfte mistanken om at<br />
proteinet er allergent.<br />
Er proteinet derimod helt ukendt bl.a. i forbindelse med levnedsmidler, er det<br />
ikke muligt helt at udelukke en risiko i relation til allergi problemer. Som<br />
udgangspunkt vil risikoen kunne sammenlignes med indtagelse <strong>af</strong> nye “eksotiske”<br />
frugter eller andre fødevarer som man ikke før har indtaget. Nærmere<br />
undersøgelser og analyser <strong>af</strong> et nyt protein kan i visse tilfælde medvirke til at<br />
risikoen omkring allergi vil vurderes at være meget lille. Bl.a. kan det undersøges<br />
om proteinet har egenskaber der er kendt <strong>fra</strong> typiske allergener. Er proteinet<br />
til stede i meget små mængder vurderes det, at der ikke er nogen risiko for at<br />
udvikle allergi. Som nævnt vil en fuldstændig udelukkelse <strong>af</strong> risikoen for allergi<br />
ikke kunne gives hverken for nye gensplejsede fødevarer eller andre nye<br />
levnedsmidler.<br />
Resistens Resistens overfor overfor overfor antibiotika<br />
antibiotika<br />
Resistens overfor antibiotika kan ligeledes tænkes, at give problemer i forbindelse<br />
med anvendelsen <strong>af</strong> antibiotika resistensgener. Disse gener anvendes ofte til<br />
fremstillingen <strong>af</strong> gensplejsede organismer. Undersøgelse for om disse gener er<br />
tilstede i den færdigudviklede organisme indgår som standard krav i forbindelse<br />
med ansøgning om godkendelse til levnedsmiddelbrug. For mikroorganismer<br />
mikroorganismer<br />
som direkte anvendes til fremstilling <strong>af</strong> levnedsmidler, er der international bred<br />
enighed om, at disse gener ikke må anvendes. For planter planter gælder, at det kun er<br />
65
ved overførsel <strong>af</strong> generne til mikroorganismer det vil give problemer. De undersøgelser<br />
der foreligger peger i retning <strong>af</strong>, at denne risiko for overførsel er yderst<br />
ringe og kun vil give anledning til nærmere undersøgelser hvis der er tale om<br />
gener der giver sundhedsmæssige problemer ved overførsel som f.eks. vancomycin<br />
resistensgenet.<br />
Andre virkninger <strong>af</strong> gensplejsning kan tænkes og en vurdering <strong>af</strong> dette vil baseres<br />
på den aktuelle sag, herunder viden om de gener der er indsat. Eksempelvis<br />
vil der i vurderingen <strong>af</strong> mikroorganismer, som vil være tilstede i den færdige<br />
fødevare (f.eks. mælkesyrebakterier i yoghurt), blive lagt vægt på deres evne til<br />
at opholde sig i tarmsystemet. Undersøgelser i dyr kan her bidrage til en vurdering<br />
<strong>af</strong> denne risiko.<br />
Risikovurdering<br />
Risikovurdering<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> ovenstående er det vanskeligt på forhånd, at fastlægge hvilke<br />
undersøgelser der skal foretages som baggrund for den miljø- og sundhedsmæssige<br />
risikovurdering.. Arten og omfanget <strong>af</strong> de nødvendige undersøgelser<br />
vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> både værtsorganismen, de indsatte gener og anvendelsen <strong>af</strong> den<br />
gensplejsede organisme. Ofte anvendes en mere eller mindre fastlagt trin for trin<br />
procedure, hvor resultaterne <strong>af</strong> de enkelte trin vil <strong>af</strong>gøre, om der skal fortsættes<br />
til næste trin og i så fald hvilke oplysninger der her skal hentes. Nedenstående<br />
viser principperne for en sådan trin for trin procedure ved vurdering <strong>af</strong> fødevarer.<br />
Figur Figur 1<br />
1<br />
PRINCIPPER FOR TRINVIS VURDERING AF SIKKERHEDEN VED NYE<br />
LEVNEDSMIDLER.<br />
Første trin: Vurdering <strong>af</strong> mulig væsentlig overensstemmelse ("substantial<br />
equivalence") på baggrund <strong>af</strong> oplysninger om levnedsmidlets:<br />
66<br />
1) oprindelse<br />
2) sammensætning<br />
3) forventede indtagelse<br />
Resultat: Godkendelse til markedsføring, krav om yderligere data eller videre til<br />
trin 2.<br />
Andet trin: Vurdering <strong>af</strong> accept baseret på væsentlig overensstemmelse bortset<br />
<strong>fra</strong>:
1) veldefinerede nye egenskaber<br />
2) eventuelle andre veldefinerede ændringer i<br />
sammensætningen<br />
Resultat: Godkendelse til markedsføring, krav om yderligere data eller videre til<br />
trin 3.<br />
Tredie trin: Vurdering baseret på, at levnedsmidlet som helhed er nyt, og indsendelse<br />
<strong>af</strong> oplysninger om:<br />
1) undersøgelser i dyr<br />
2) undersøgelser i cellekulturer<br />
3) undersøgelser i mennesker<br />
Resultat: Godkendelse til markedsføring eller krav om yderligere<br />
oplysninger/<strong>af</strong>visning.<br />
Markedsføring: Opfølgning <strong>af</strong> indtagelse via løbende kostundersøgelser.<br />
Sikkerhedsfaktorer og forsigtighedsprincippet.<br />
I forbindelse med revisionen <strong>af</strong> EU direktivet om udsætning lægges op til anvendelse<br />
<strong>af</strong> forsigtighedsprincippet i forbindelse med vurdering <strong>af</strong> sagerne.<br />
Ved anvendelse <strong>af</strong> forsigtighedsprincippet lægges op til at sager kan <strong>af</strong>vises hvis<br />
der er usikkerhed om følgerne <strong>af</strong> en godkendelse. En nærmere beskrivelse og oplæg<br />
til debat blev accepteret i februar <strong>af</strong> kommissionen. Her beskrives at forsigtighedsprincippet<br />
kan anvendes når der er “reasonable grounds for concern that potential<br />
hazards may <strong>af</strong>fect the environment or human , animal or plant health, and<br />
when at the same time the lack of scientific information precludes a detailed scientific<br />
evaluation”.<br />
Vigtigt er det at slå fast, at der i den faglige risikovurdering indgår forsigtighedselementer<br />
som ikke må forveksles med forsigtighedsprincippet. Anvendelsen <strong>af</strong><br />
“worst case” scenario er et element, som kan anvendes i den faglige vurdering med<br />
sigte på, at sikre at alle elementer og faktorer omkring en risikovurdering er behandlet.<br />
Et problem ved brug <strong>af</strong> et worst case scenario kan være, hvis det ikke har<br />
baggrund i en reel risiko, men udelukkende baseres på for meget fantasi. Et andet<br />
meget vigtig forsigtighedselement er anvendelsen <strong>af</strong> sikkerhedsfaktorer der indgår i<br />
fastsættelsen <strong>af</strong> hvilke mængder <strong>af</strong> et stof der sundhedsmæssigt kan tolereres f.eks.<br />
i en fødevare. Med udgangspunkt i dyreforsøg hvor bl.a. et nul effekt niveau kan<br />
fastlægges for det aktuelle teststof, f.eks. et tilsætningsstof, anvendes ofte en sik-<br />
67
kerhedsfaktor på 100 eller mere. Anvendelse <strong>af</strong> en sikkerhedsfaktor på 100 betyder,<br />
at den mængde der accepteres <strong>af</strong> det aktuelle stof til fødevarer ligger 100 gange<br />
under det beregnede niveau som ikke giver problemer i dyreforsøg.<br />
Forsigtighedsprincippet er særlig relevant for risiko management dvs. indgår i den<br />
politiske beslutning om en godkendelse skal gives eller ej (eller under hvilke vilkår)<br />
med udgangspunkt i den faglige risikovurdering herunder specielt relateret til de<br />
usikkerheder der fagligt måtte være.<br />
Problemet med anvendelse <strong>af</strong> forsigtighedsprincippet ligger i at en risikovurdering<br />
altid vil rumme en usikkerhed og denne sjældent lader sig kvantificere. Dokumentation<br />
og beviser for at der er nul risiko eksisterer ikke. Herved opstår den situation<br />
at anvendelsen <strong>af</strong> forsigtighedsprincippet let kan bruges og misbruges, det sidste<br />
med henvisning til en rest <strong>af</strong> usikkerhed hvor lille den end måtte være. Derfor er<br />
der et stort behov for præcisere nærmere hvilken form og størrelse for usikkerhed<br />
der betinger brugen <strong>af</strong> forsigtighedsprincippet og hvem der er ansvarlig for at vurdere<br />
om den faglige usikkerhed kan betinge brugen <strong>af</strong> forsigtighedsprincippet.<br />
68
Patent - og monopolproblematikken. Hvordan kan vi forholde<br />
os til monopoltendensen og patenter på området?<br />
Ole Plougmann,<br />
Plougmann, Vingtoft & Partners<br />
Indholdsoversigt<br />
1 Patentets tre "ansigter":<br />
- Patentet er en forbudsret<br />
- Patentet/patentansøgningen er en teknisk informationskilde<br />
- Patentering er det bedste værn mod konkurrenters patentering.<br />
2 Forbudsretten. Patentet er en magtfuld ret og kan sammenlignes med en<br />
special"lov" skrevet <strong>af</strong> patenthaveren.<br />
3 Hvorfor er det vigtigt at patentere? Patentering er en betingelse for at retfærdiggøre<br />
investering i forskning og udvikling.<br />
4 Hvad kan patenteres? Betingelser for at en opfindelse kan patenteres.<br />
5 Patenteringens "profylaktiske" virkning. Egen aktiv patentering er den bedste<br />
vej til at sikre at man ikke bliver hindret i at udnytte sine egne forskningsresultater.<br />
6 Patentsystemet er "demokratisk". Gode patenter kan give selv en lille virksomhed<br />
eller forskergruppe, eller et lille land som Danmark, en yderst værdifuld<br />
position.<br />
7 Hvordan opnås patent i Danmark? Normalt gennem den internationale vej -<br />
som også bruges <strong>af</strong> danskere.<br />
8 Patentering <strong>af</strong> fødevarer og gensplejsning. Fødevarer, isolerede gener eller<br />
sekvenser der<strong>af</strong> samt fremgangs-måder til gensplejsning <strong>af</strong> planter eller dyr<br />
har kunnet patenteres i de fleste betydende lande i mange år.<br />
9 Bioteknologi-direktivet. Efter en intens debat på EU-plan om bl.a. etiske<br />
aspekter reguleres nu mulighederne for patentering på bioteknologi-området.<br />
Direktivet skal være implementeret i Danmark senest 30. juli 2000.<br />
10 Af bioteknologi-direktivet og forslag til ændret dansk patentlov fremgår<br />
det, at teknisk modificerede planter eller dyr kan patenteres. De samme<br />
opfindelser har faktisk også hidtil kunnet patenteres, men ikke med sikkerhed<br />
med patentkrav rettet på planter eller dyr (men fx fremgangs-måderne<br />
til deres fremstilling eller anvendelse).<br />
11 Det slås fast, at isolerede eller teknisk frembragte gener kan være patenterbare,<br />
selv om generne i forvejen findes i naturen.<br />
69
12 På den anden side fremgår det også <strong>af</strong> direktivet, at en enkelt DNA-sekvens<br />
uden angivelse <strong>af</strong> funktion ikke kan udgøre en patenterbar opfindelse.<br />
13 Patent meddeles ikke på fremgangsmåder til ændring <strong>af</strong> dyrs genetiske<br />
identitet, som kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en væsentlig<br />
medicinsk nyttevirkning for mennesker eller dyr.<br />
14 Patentbeskyttelsen for selvreproducerende biologiske materialer, fx planter<br />
eller dyr, udstrækker sig til senere generationer <strong>af</strong> materialet, men der er<br />
"farmers privilege".<br />
15 Tvanslicensbestemmelser regulerer forholdet mellem patenter og sortsbeskyttelse<br />
16 Eksempel på de nye typer <strong>af</strong> patentrav, der vil være mulige efter den ændrede<br />
patentlov: en plante karakteriseret ved et indhold <strong>af</strong> bestemte gener.<br />
17 Et mere håndfast eksempel på et patentkrav på en plante karakteriseret ved<br />
et indhold <strong>af</strong> bestemte gener<br />
18 Gratis internet-steder indeholdende patentinformation.<br />
19 Danmarks bedste modtræk mod at blive overvældet <strong>af</strong> udenlandske patenter<br />
på området er selv at forske intensivt og patentere forskningsresultaterne<br />
internationalt.<br />
70
Ansvarsplacering. Hvordan vil branchen imødekomme behovet<br />
for forsikring mod uforudsete skacevirkninger og<br />
gensplejsningens effekter på landbrug og sundhed?<br />
Henrik Nielsen, cand. jur, Tryg Baltica<br />
Ved en vurdering <strong>af</strong> forsikringens rolle i forbindelse med fremstilling og <strong>af</strong>sætning<br />
<strong>af</strong> produkter som har været genstand for genmodifikation, må man huske, at forsikringsfolk<br />
ikke er specialister i genteknologi. Forsikringsfolk er specialister i beregning,<br />
vurdering (også juridisk) <strong>af</strong> risiko, og - på baggrund her<strong>af</strong>- udligning,<br />
dvs. fordeling, <strong>af</strong> risiko i form <strong>af</strong> præmiefastsættelse og senere behandling <strong>af</strong> de<br />
krav, som måtte opstå, og som falder ind under en given forsikring.<br />
Set <strong>fra</strong> et forsikringssynspunkt repræsenterer genteknologi nye muligheder for<br />
fremstilling <strong>af</strong> produkter, være sig vegetabilske eller animalske, muligheder hvis<br />
gavnlige virkninger nok kan forekomme lovende, medens deres potentiale for skade<br />
nok kræver en nærmere analyse i forbindelse med vurderingen <strong>af</strong> forsikringsmulighederne<br />
for det enkelte produkt.<br />
Når man anskuer spørgsmålene omkring gensplejsning ud <strong>fra</strong> et forsikringsmæssigt<br />
synspunkt er der flere forhold, man skal have i tankerne.<br />
A. Hvilke typer organismer taler vi om, og hvilke sammenhænge optræder de i ?<br />
Planter, dyr, bakterier ?<br />
B. Hvilke egenskaber har de pågældende organismer ?<br />
Hvilke egenskaber er ønskede, og hvilke er uønskede ?<br />
C. Tilfører processerne modifikationer, som forbliver i det færdige produkt ?-Sådanne<br />
egenskaber burde umiddelbart kunne give anledning til skader eller tab.<br />
D. Ved planter: Er der tale om modifikationer, som kan ”slippe løs” og skade andre<br />
<strong>af</strong>grøder eller f.eks. medføre at andre planteavleres bestemte status forringes<br />
eller ødelægges (f.eks. økologisk dyrkning ) ?<br />
E. Hvor stor er produktionen <strong>af</strong> det pågældende produkt og dermed risikoen for<br />
stor udbredelse <strong>af</strong> eventuelle skader (det kalder forsikringsfolk ”serieskader”).<br />
F. Hvilke juridiske regler gælder der i de enkelte geogr<strong>af</strong>iske områder for en<br />
leverandørs eller brugers erstatningsansvar , og hvor længe kan erstatningskrav<br />
rejses ?<br />
37
G. Endelig det rent forsikringstekniske: Hvor store forsikringssummer ønsker de<br />
enkelte producenter, og kan der i det internationale reassurancemarked sk<strong>af</strong>fes<br />
den fornødne reassurancekapacitet til at dække en ”worst case”-skade, hvor<br />
krav rejses mod samtilige producenter( licensgivere) og licenstagere og mellemhandlere<br />
<strong>af</strong> det pågældende produkt-en situation, som forsikringsselskaber<br />
betegner som ”kumulation <strong>af</strong> skader”.- En sådan situation indebærer nemlig at<br />
samtlige forsikringer med dækning for det pågældende produkt vil blive ramt,<br />
og forsikringssummerne opbrugt, hvorefter der ikke vil være tilstrækkelig beskyttelse<br />
<strong>af</strong> producenter, sælgere og skadelidte.<br />
Mig bekendt findes der ikke noget ”standardiseret” forsikringsmarked i Europa for<br />
forsikring <strong>af</strong> gen-modificerede produkter. Hidtil er forsikring kun tegnet for ganske<br />
få aktiviteter og for ganske få kunder. Denne situation er i sig selv problematisk,<br />
idet der med ganske få kunder og dermed relativt små præmiebeløb ikke kan opnås<br />
en tilfredsstillende udligning <strong>af</strong> risiciene og dermed stor forsikringskapacitet.<br />
Principielt burde der ikke være noget i vejen for at etablere ansvarsforsikringer for<br />
producenter <strong>af</strong> genmodificerede produkter, under forudsætning <strong>af</strong> at en analyse<br />
viser, at produkterne har en rimelig risikoprofil. Egentlige ”eksperimenter” vil det<br />
nok være væsentligt vanskeligere at forsikre, idet forholdene her endnu vil være ret<br />
usikre i henseende til vurdering <strong>af</strong> risikoen.<br />
For en forsikringsmæssig vurdering vil det nok også blive tillagt stor betydning,<br />
hvilken kontrol (offentlig eller privat) som udvikling og fremstilling <strong>af</strong> de pågældende<br />
produkter er underkastet.-Jo bedre kontrol og dokumentation omkring virkninger<br />
og ”bivirkninger”, der kan fremlægges, jo lettere vil det antageligt være at<br />
skabe en tilfredsstillende forsikring.<br />
Hvilket ansvar skal pålægges de pågældende producenter og brugere .<br />
Hvis man står over for traditionelle person-eller tingsskader,som er forvoldt <strong>af</strong> et<br />
genmodificeret produkt , vil de sædvanlige regler om skade forvoldt <strong>af</strong> produkter<br />
finde anvendelse,altså Produktansvarsloven <strong>fra</strong> 1989 om person-og forbrugerskade<br />
med et objektivt ansvar for producent og mellemhandlere. Ved andre tingsskader<br />
vil der gælde de regler om produktansvar,som er udviklet ved domstolene. Dette<br />
ansvar kan vel nærmest kaldes et ansvar for fejl eller forsømmelse med ud <strong>fra</strong> en ret<br />
streng ansvarsbedømmelse.<br />
38
I forbindelse med klassificeringen <strong>af</strong> ent skade som en produktansvarsskade skal<br />
man være opmærksom på,at der efter produktansvarsloven gælder en forældelsesregel,der<br />
fastsætter en frist på 3 år <strong>fra</strong> det tidspunkt,hvor skadelidte er i besiddelse<br />
<strong>af</strong> de nødvendige oplysninger til at udpege den ansvarlige producent (denne regel<br />
gælder for alt produktansvar),og en regel om, at det objektive ansvar for personskade<br />
(og forbrugertingsskade) gælder en frist på 10 år <strong>fra</strong> det tidspunkt,hvor produktet<br />
er markedsført<br />
Men for andre typer skader og tab kan det være mere tvivlsomt,hvorledes ansvaret<br />
for udviklere, producenter og brugere bør udformes.<br />
Principielt har forsikringsselskaberne den opfattelse, at det er et politisk spørgsmål,<br />
hvorledes ansvarsreglerne skal udformes. Forsikringsselskaberne opfatter det herefter<br />
som deres rolle at udforme forsikringer, der i videst muligt omfang opfylder<br />
de krav, som samfundet stiller.<br />
Man skal dog være opmærksom på, at selv om mange mener, at alt kan forsikres,<br />
er dette ikke tilfældet.:<br />
• Det skal være muligt aktuarmæssigt at beregne en risiko<br />
• Risikoen skal være stabil i den tid forsikringen er i kr<strong>af</strong>t . Mange ændringer<br />
(skærpelser) <strong>af</strong> ansvarsreglerne kan gære en korrekt præmiefastsættelse umulig.<br />
• Præmiegrundlaget skal være tilstrækkeligt stort til at udligne risikoen.<br />
• Det er <strong>af</strong> meget stor betydning, at der til ansvarsreglerne er knyttet meget klare<br />
regler om ansvarets forældelse. En for lang forældelse medfører, at det ikke<br />
med rimelighed kan vurderes hvorledes en konkret skadessag vil blive vurderet<br />
ved domstolene.- Dette kan medføre, at forsikringsselskaberne ikke bliver i<br />
stand til at tilbyde en fuldt tilfredsstillende dækning.<br />
• Endelig: De potentielle forsikringstagere skal være rede til at betale den korrekte<br />
præmie for forsikringen !<br />
I almindelighed er det ikke noget ønske <strong>fra</strong> de danske forsikringsselskaber side, at<br />
virksomhederne<br />
undergives en forsikringspligt.- Vi er dog opmærksomme på, at EU parlamentet<br />
har vedtaget en bestemmelse om, at den ansvarlige for udsætning <strong>af</strong> genmodificerede<br />
organismer skal være undergivet et strengt civilretligt ( erstatningsretligt) ansvar<br />
for enhver skade på menneskers sundhed og miljøet, og at disse ansvarlige skal<br />
tegne en tilstrækkeligt stor ansvarsforsikring til at dække tab, som måtte opstå på<br />
grund <strong>af</strong> virksomheden.<br />
39
Hvis de konkrete retsregler udformes på en rimelig, klar måde og med passende<br />
regler om, hvad der kan kræves erstattet og med rimelige forældelsesregler, er jeg<br />
ikke i tvivl om, at der med tiden kan udvikles tilfredsstillende forsikringer.<br />
40
Forbrugerperspektiv. Hvordan kan man forestille sig en forbrugerorienteret<br />
udvikling <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer?<br />
Poul Wendel Jessen, Forbrugerrådet<br />
Lad mig indlede med at sige, at vi i Forbrugerrådet er glade for, at debatten om<br />
gensplejsede fødevarer er blevet bredere og mere nuanceret både herhjemme og i<br />
udlandet – en konsekvens <strong>af</strong> dette er blandt andet denne konference. Diskussionerne<br />
om anvendelse <strong>af</strong> genteknologi i fødevareproduktionen har hidtil mest fokuseret<br />
på risikoen ved at spise produkterne. Det er stadig vigtigt, da der stadig er uenighed<br />
om sikkerheden blandt eksperter. Men debatten om genteknologi og fødevareproduktion<br />
har endvidere i stadig større omfang inddraget andre elementer. Især<br />
har de langsigtede konsekvenser for miljø og biodiversitet fået en mere central placering.<br />
Et direkte resultat <strong>af</strong> dette er det ”de facto” moratorium, som er indført i<br />
EU’s godkendelsesprocedure <strong>af</strong> nye udsætningstilladelser, imens ”udsætningsdirektivet”<br />
revideres og strammes op. Forbrugerrådet har aktivt støttet dette moratorium.<br />
Forbrugernes sunde skepsis<br />
Men lad mig starte med at stille et indledende og centralt spørgsmål og også komme<br />
med et forslag til svar, som jeg ikke kan underbygge med nogle videnskabelige<br />
undersøgelser, men som jeg alligevel mener indeholder et gran <strong>af</strong> sandhed: Hvorfor<br />
er vi overhovedet samlet her i dag? Jeg vil vove den påstand, at en <strong>af</strong> de vigtigste<br />
grunde til forbrugernes skepsis og modstand er tæt knyttet til opfattelsen <strong>af</strong> den<br />
industrialiserede fødevareproduktion. Man ser genteknologien som en yderligere<br />
styrkelse <strong>af</strong> vores allerede højteknologiske landbrugssektor. Denne skepsis og<br />
modstand er i de senere år kommet stærkere og stærkere til udtryk – først blandt<br />
de europæiske forbrugere siden blandt de amerikanske. Denne udvikling har været<br />
fulgt <strong>af</strong> et i og for sig meget simpelt og fundamentalt forbrugerkrav – nemlig en<br />
klar og tydelig mærkning <strong>af</strong> genmodificerede fødevarer, sådan at de forbrugere, der<br />
måtte ønske det, har en mulighed for at vælge genmodificerede fødevarer <strong>fra</strong>.<br />
Men lad mig et øjeblik vende tilbage til forbrugernes skepsis over for genteknologien<br />
– og hvorfor forbrugerne er så skeptiske. Det starter allerede med brugen <strong>af</strong><br />
ordet teknologi. Hvor mange gange har vi ikke inden for fødevareområdet – og<br />
specielt i forbindelse med brug <strong>af</strong> pesticider – hørt, at nu ”har vi fundet vidundermidlet”.<br />
Det hørte vi, da DDT blev markedsført, og vi har atter hørt det med<br />
Round-up – og derefter finder man så ud <strong>af</strong>, at midlerne er giftige, forurener vores<br />
grundvand osv. Er det så mærkeligt, at forbrugerne nærer en sund skepsis over for<br />
nye teknologier, der påberåber sig at være ”løsningen” på vores fødevare- og miljøproblemer,<br />
når det gang på gang har vist sig, at det har været miljøet og folke-<br />
41
sundheden, der har måttet betale prisen for diverse nye og ”geniale” teknologier.<br />
Mere grelle eksempler kan også gives. Hvis vi går 25 år tilbage i tiden, blev atomkr<strong>af</strong>ten<br />
– eller kernekr<strong>af</strong>ten, som tilhængere kaldte den – lanceret som løsningen på<br />
vores energiproblemer. Det kom som bekendt til at gå anderledes.<br />
Men tilbage til genteknologien. Her finder vi ikke bevis for, at den første generation<br />
<strong>af</strong> gensplejsede fødevarer er så anderledes end tidligere så højt anpriste nye<br />
teknologier, der viste sig at være fundamentale fejltagelser. Som den norske professor<br />
i medicinsk biologi ved Tromsø Universitet, Terje Taarvik, for nylig udtalte:<br />
”Den genteknologi, vi bruger i dag i vores planter, fortjener faktisk ikke at blive<br />
kaldt teknologi, fordi det er det simpelthen ikke. Ordet teknologi indebærer, at<br />
man har et præcist, pålideligt og velundersøgt redskab”. Her skal jeg understrege,<br />
at vi i Forbrugerrådet ikke er generelt teknologiforskrækkede, men vi er meget<br />
enige med den norske professor. Når man bruger det, man kalder 1. generations<br />
gensplejsningsteknik (som er det, der er brugt i de genmodificerede fødevarer, vi<br />
har på markedet i dag, og i de, som er ude i godkendelse), så aner man grundlæggende<br />
ikke ret meget om, hvor det indsatte gen havner i genmassen. Det man derimod<br />
ved er, at der er et potentiale for, at det indsatte gen kan forstyrre andre geners<br />
funktioner eller igangsætte funktioner hos gener, som ikke har nogen kendt<br />
aktivitet. Det, vi har med at gøre, er altså en temmelig usikker videnskab, og til og<br />
med en videnskab, der indebærer et potentiale for risici, der kan have alvorlige og<br />
vidtrækkende konsekvenser for vores natur og vores fødevarer.<br />
Nu er det jo ikke sådan, at forbrugerne her i det nye årtusinde ikke er vant til at<br />
blive mødt med risici – nærmest tværtimod. Den ene dramatiske og alvorlige<br />
skandale følger efter den anden, når vi snakker miljø og fødevarer. Men hvorfor<br />
reagerer forbrugerne så så kr<strong>af</strong>tigt over for genteknologien. Først og fremmest er<br />
det, fordi nytteværdien for den enkelte forbruger har været ikke eksisterende. Og<br />
jo – vi har hørt alle argumenterne, bl.a. om nedsættelse at pesticidforbruget og løfterne<br />
om at kunne brødføde den fattige del <strong>af</strong> verden. Men for at tage det sidste<br />
som eksempel. Vi ved jo godt, at vi allerede i dag, hvis vi ville, kunne brødføde den<br />
fattige del <strong>af</strong> verden. At vi ikke gør det, er der mange grunde til – men ingen <strong>af</strong><br />
dem har at gøre med, at vi har for lidt mad. Når vi nu i dag er i en situation, hvor vi<br />
har mad nok, samtidig med at store dele <strong>af</strong> verdens befolkning lever under sultegrænsen<br />
– så virker det ikke specielt overbevisende, at man vil løse dette problem<br />
med genteknologi. En del <strong>af</strong> sandheden er nok, at fordi man er presset <strong>af</strong> modstanden<br />
<strong>fra</strong> forbrugerne i den rige del <strong>af</strong> verden, som jo er den, man satser på at sælge<br />
til, så er det jo et ”socialt acceptabelt” argument at henvise til den ulige fordeling i<br />
verden. Nogle <strong>af</strong> de konkrete eksempler, som vi kender <strong>fra</strong> udviklingslandene, er i<br />
hvert tilfælde ikke ligefrem blevet modtaget med entusiasme – jeg tænker på termi-<br />
42
natorgenerne, som har truet med at genindføre ”livegenskabet” og kampen om patenterne.Og<br />
endelig siges det allerede i indledningen i en helt ny rapport, ”Sustainable<br />
Agriculture and Rural Development, Biotechnology for Sustainable Agriculture”,<br />
som er udarbejdet <strong>af</strong> FAO (Food and Agriculture Organisation of the United<br />
Nations) til FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling, at nytten <strong>af</strong> en eventuel<br />
anvendelse <strong>af</strong> moderne bioteknologi for at løse den globale fødevaresikkerhed<br />
fortsat er usikker. Der peges nemlig på en lang række overordnede socioøkonomiske<br />
og politiske forhold som en <strong>af</strong>gørende forudsætning for at løse verdens fødevarefordelingsproblemer.Og<br />
nedsættelsen <strong>af</strong> pesticidforbruget ved hjælp <strong>af</strong> gensplejsning<br />
gælder jo ikke generelt. For roer, ja! – men det gælder f.eks. ikke for<br />
raps. Her er mekanisk ukrudtsbekæmpelse helt uden pesticider fuldt konkurrencedygtig.<br />
Og landbruget kommer så at sige ikke ”på sprøjten”. Dette illustrerer<br />
egentlig også sagens kerne, når forbrugerne omvendt er skeptiske eller ligefrem<br />
modstandere <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer. De føler ikke, at de har opnået fordele, der<br />
kan berettige de risici, vi og hele samfundet udsættes for. Og her er det vigtig at slå<br />
endnu en ting fast – forbrugernes modstand eller skepsis skyldes ikke uvidenhed!<br />
Modstanden skyldes ikke uvidenhed<br />
Blandt fortalere for gensplejsede fødevarer er en <strong>af</strong> de mest udbredte misforståelser,<br />
at forbrugernes skepsis og modstand skyldes almindelig usikkerhed og manglende<br />
oplysning om den nye teknologi. Undersøgelser og meningsmålinger <strong>fra</strong> hele<br />
Europa viser tværtimod, at blandt de forbrugere, der ved mest om gensplejsning,<br />
findes også den største modstand og skepsis. Med dette klare budskab i erindring<br />
vil det derfor være klogt at tage forbrugernes skepsis alvorligt. Der er efter Forbrugerrådets<br />
opfattelse ingen lette genveje for fødevareproducenterne. Hvis fødevareproducenterne<br />
vil opnå en større accept <strong>af</strong> gensplejsningen, må de være i stand til<br />
at svare på de spørgsmål, der rejses <strong>af</strong> forbrugerne og ikke mindst honorere de<br />
krav, som de stiller.<br />
Forbrugernes krav til genteknologien<br />
Forbrugerne og deres organisationer kræver at få fuld information og retten til at<br />
kunne vælge igennem en tydelig mærkningsordning, som også inddrager anvendelsen<br />
<strong>af</strong> gensplejsning i processen.<br />
I april 1999 mødtes TransAtlantic Consumer Dialogue (TACD) i Bruxelles for at<br />
drøfte forskellige forbrugerpolitiske emner. TACD dækker en lang række<br />
forbrugerorganisationer i Europa og USA. TACD mødtes igen her i februar og<br />
igen var en <strong>af</strong> de centrale diskussioner brugen <strong>af</strong> genteknologi, anvendelsen <strong>af</strong> gensplejsning<br />
i fødevareproduktionen og forbrugernes ret til information og valgfrihed.<br />
43
På mødet blev der i enighed vedtaget en resolution, som bl.a. fastslår:<br />
∙ Genetisk modificerede fødevarer skal frembyde klare fordele for forbrugerne<br />
og må ikke være til fare for mennesker, dyr eller for miljø.<br />
∙ Alle genetisk modificerede fødevarer og ingredienser skal mærkes, hvis de findes<br />
i produkter eller indgår i produktionsprocesser.<br />
TACD-resolutionen er vigtig, fordi der hermed er opnået enighed mellem<br />
forbrugerorganisationerne på begge sider <strong>af</strong> Atlanten, hvilket burde være et meget<br />
klart signal til såvel den bioteknologiske industri som landbruget om at tage forbrugernes<br />
krav alvorligt. Enhver strategi, der ikke gør det, er dømt til at mislykkedes<br />
på forhånd. Derfor blev nyheden om, at USA ikke vil indklage EU's krav om<br />
mærkning <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer som værende en teknisk handelshindring,<br />
modtaget med stor glæde og tilfredshed hos forbrugerorganisationer på begge sider<br />
<strong>af</strong> Atlanten. Også Japan, Australien, New Zealand og Sydkorea, som ikke tidligere<br />
har h<strong>af</strong>t regler om mærkning <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer, har eller er ved at indføre<br />
en GMO-mærkningsordning.<br />
GMO, forbrugerne og fremtiden<br />
Mange vil sige, at vi står i et vadested i dagens debat eller måske ligefrem ved en<br />
skillevej, hvor det ene valg er en fødevareproduktion via genteknologi - det andet<br />
en bæredygtig fødevareproduktion som den økologiske. Én ting er sikker: Som<br />
tingene ser ud lige nu, er det svært at forestille sig de to produktionsformer side<br />
om side i et så lille land som Danmark. En anden ting er også sikker: Forbrugernes<br />
skepsis over for genteknologien er en meget konstant størrelse, og hvis man vil<br />
noget med bioteknologien, bliver man nødt til at tage den alvorligt.<br />
I forhold til vores fødevareproduktion betyder dette:<br />
∙ Sikring <strong>af</strong> forbrugernes fri valg gennem klar, troværdig og gennemskuelig<br />
mærkning <strong>af</strong> GMO – både hvis den genmodificerede DNA findes i det færdige<br />
produkt, og hvis der er brugt genteknologi ved fremstillingen <strong>af</strong> produktet.<br />
∙ Genetisk modificerede fødevarer skal frembyde klare fordele for forbrugerne<br />
og må ikke være til fare for mennesker, dyr eller for miljø. Dette skal bl.a. ske<br />
gennem en grundig og stærkt forbedret risikovurdering og opstilling <strong>af</strong> operationelle<br />
etiske retningslinier. Endvidere må forbrugerne også sikres et fremtidigt<br />
frit valg f.eks. i forhold til økologien. Det betyder, at ansvarsforholdene<br />
ved en forurening <strong>af</strong> økologiske marker med genmodificerede <strong>af</strong>grøder og<br />
44
konsekvenserne <strong>af</strong> de forskellige produktionsformers sameksistens skal klarlægges<br />
– også i en bredere samfundsmæssig sammenhæng.<br />
Og derfor er vi i Forbrugerrådet også meget glade for erhvervsministerens skriftlige<br />
redegørelse til Folketinget den 22. marts 2000 om regeringens politik om etik<br />
og genteknologi.<br />
Heri slås det fast,<br />
∙ ”at genteknologien kun skal accepteres, hvis den anvendes på en måde, der er<br />
til kvalitativ gavn for mennesker, samfundet og den levende natur. Genteknologien<br />
skal ikke blot indebære økonomiske fordele, men også bidrage til en større<br />
livskvalitet i form <strong>af</strong> f.eks. bedre fødevarer, bedre miljø eller forbedret sundhed,<br />
hvis eventuelle risici skal kunne accepteres”.<br />
∙ ”at der indføres et generelt mærkningskrav til alle fødevarer, der er produceret<br />
med anvendelse <strong>af</strong> genteknologi, fremfor blot for produkter, hvor det genmodificerede<br />
materiale kan påvises”.<br />
I Forbrugerrådet er vi glade for denne klare tilkendegivelse, og vi vil aktivt gennem<br />
det internationale forbrugernetværk arbejde i samme retning.<br />
Til slut er det vigtigt atter at understrege, at forbrugerne ikke er generelt teknologiforskrækkede<br />
– heller ikke, når det drejer sig genteknologi. Men det er <strong>af</strong>gørende<br />
at holde fast i, at genteknologi kun er et værktøj, uanset hvor spændende teknikker,<br />
der anvendes. Hvorvidt forbrugerne accepterer det færdige produkt, kan være<br />
<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> mange faktorer. Inden for sundhedsområdet er der vel ingen, som ikke<br />
vil glæde sig, hvis genforskningen kan mildne sygdomsforløbet endsige helbrede<br />
meget alvorlige sygdomme, og her er der forhåbentlig mange landvindinger i fremtiden.<br />
Men når vi taler om genteknologi og fødevarer, er der stadig en lang række<br />
<strong>af</strong> ubesvarede spørgsmål med omdrejningspunkt i nytteværdi, risici, ansvar og valg<br />
<strong>af</strong> samfundsudvikling, som stadig mangler at blive besvaret.<br />
45
Kommunikation og risikohåndtering. Hvordan kan kommunikationsbarrieren<br />
mellem borger, eksperter, myndigheder<br />
og producenter nedbrydes?<br />
Thomas Breck, phd-stipendiat, cand.comm, Roskilde Universitetscenter<br />
Kommunikation og risikohåndtering<br />
Jeg har fået til opgave at sige noget om kommunikationen mellem borgere, virksomheder<br />
og myndigheder om risikoen ved gensplejsede fødevarer. Hvordan kan<br />
der være så vidt forskellige opfattelser <strong>af</strong> risikoen? Taler aktørerne simpelthen forbi<br />
hinanden i risiko---spørgsmålet, og hvordan kan barriererne nedbrydes? Desuden<br />
er jeg blevet bedt om at sige noget om behovet for u<strong>af</strong>hængig information, og hvor<br />
den skal komme <strong>fra</strong>.<br />
Mit hovedbudskab er, at debatten om gensplejsede fødevarer dybest set drejer sig<br />
om to forhold: For det første en konflikt om hvilke værdier, der skal ligge til grund<br />
for fremtidens landbrugs- og fødevareproduktion. For det andet et spørgsmål om,<br />
hvordan samfundet skal træffe legitime politiske beslutninger om teknologi og risiko,<br />
på betingelser præget <strong>af</strong> usikkerhed og manglende viden. Ingen <strong>af</strong> disse problemstillinger<br />
er egentlig specifikke for genteknologien, men den har været med til<br />
at sætte fornyet fokus på dem. På begge områder er der brug for forbedring <strong>af</strong><br />
kommunikationen - fremfor alt en bedre dialog - men samtidig udfordres også de<br />
institutionelle rutiner og den videnskabelige og politiske praksis, som i dag præger<br />
beslutningsprocesser om risiko og ny teknologi.<br />
Det naturvidenskabelige magasin Nature Biotechnology havde på forsiden <strong>af</strong> januar<br />
2000 udgaven et billede, der viser forskellige grupper <strong>af</strong> mennesker, som trækker<br />
en jordklode i hver sin retning. På venstre side <strong>af</strong> Atlanterhavet står prof-essorer<br />
og naturvidenskabsmænd sammen med amerikanske bønder, en gruppe patienter<br />
og repræsentanter <strong>fra</strong> den tredje verden. På højre side kan man blandt andet<br />
identificere miljøgrupper og andre NGO’ere samt borgere og officielle repræsentanter<br />
<strong>fra</strong> de velstående europæiske nationer. Rundt omkring står journalister og<br />
andre, som er tilskuere til dette drama om både bioteknologiens og hele klodens<br />
fremtid.<br />
Billedet skildrer bioteknologiens skæbne ved årtusindskiftet som en gigantisk kamp<br />
mellem forskellige interesser, værdier og livssyn - og mellem Europa og USA.<br />
Samtidig illustrerer det, at udbredelsen <strong>af</strong> en ny teknologi ikke er en gnidningsløs<br />
proces, hvor resultater skabt <strong>af</strong> forskningen passivt diffunderer ud i samfundet for<br />
at gøre nytte dér. Typisk er der tale om en modsætningsfyldt social proces, hvor<br />
forskellige aktører henholdsvis forsvarer eller rejser tvivl om teknologiens kvaliteter<br />
eller mangel på samme. Genteknologiens gode eller dårlige egenskaber (såsom<br />
miljø- og ulandsvenlighed eller økologiske risikopotentiale) ligger således ikke<br />
46
gemt indeni teknologien - som det ofte kan lyde i debatten - men accentueres gennem<br />
forskellige sociale gruppers interesser og behov.<br />
Undervejs i denne proces væves teknologien sammen med sociale og kulturelle<br />
værdier og finder på et tidspunkt sin endelige form. Hvornår dette sker, og hvilken<br />
form teknologien tager, <strong>af</strong>hænger helt <strong>af</strong> omstændighederne. Hvor mikrobølgeovnen<br />
og mobiltelefonen er eksempler på teknologier, der mere eller mindre har<br />
fundet deres sociale identitet, så er genteknologien - ikke mindst anvendelsen <strong>af</strong><br />
gensplejsning på fødevareområdet - stadig omstridt.<br />
Man hører ofte, at gensplejsning blot er et neutralt redskab, der som en hammer<br />
eller en køkkenkniv kan bruges til gode eller dårlige formål. Men dette er kun en<br />
halv sandhed. Allerede længe inden produkterne kommer på markedet, er genteknologien<br />
indlejret i bestemte værdiopfattelser, så det vanskeligt lader sig gøre at<br />
adskille den “rene teknik” <strong>fra</strong> den sociale og kulturelle kontekst. Genteknologien er<br />
dermed ikke blot et neutralt redskab, den er også ideologi.<br />
En væsentlig årsag til den aktuelle konflikt omkring de gensplejsede fødevarer er<br />
efter alt at dømme, at de konkrete innovationer og produkteksempler, vi hidtil har<br />
set, er tæt forbundne med materielle værdier og med det vækst- og<br />
produktivitetsparadigme, som har præget landbrugsudviklingen i de vestlige lande<br />
siden 50-erne. Devisen er: Hvordan producerer vi mere mad, billigere og mere effektivt<br />
uden øget miljøbelastning? De seneste tiår er disse værdier imidlertid i stigende<br />
grad blevet udfordret <strong>af</strong> post-materielle (bløde) værdier, hvilket blandt andet<br />
illustreres <strong>af</strong> tidens debatter om kvalitet, dyrevelfærd, etik og økologisk landbrug.<br />
Samtidig taler sociologer som Ulrich Beck og Anthony Giddens om, at de moderne<br />
industrialiserede samfund er blevet refleksive. Herved forstås, at videnskabens traditionelle<br />
monopol på sandheden er blevet <strong>af</strong>løst <strong>af</strong> en videnspluralisme, hvor forskellige<br />
udlægninger <strong>af</strong> virkeligheden konstant er til forhandling i samfundet. At<br />
der i det hele taget stilles spørgsmål ved konsekvenserne <strong>af</strong> ny teknologi - som ved<br />
denne konference - er i sig selv et udtryk for denne samfundsmæssige refleksivitet.<br />
Eksperternes ord tages ikke blot for gode varer, men imødegås <strong>af</strong> alternative eksperter<br />
med andre udlægninger <strong>af</strong> sandheden eller <strong>af</strong> lægfolk, som med deres viden<br />
og praktiske erfaring føler sig rustede til at sige eksperterne imod.<br />
Genteknologien er den første teknologi, som er født ind i det refleksive moderne<br />
samfund, og det er dens skæbne på godt og ondt. Hvad der er sandheden om genteknologiens<br />
muligheder og risici bestemmes hverken <strong>af</strong> plantegenetikerne eller<br />
den bioteknologiske industri alene, men er sat til forhandling på den globale samfundsmæssige<br />
dagsorden.<br />
Opsummerende kan vi altså konstatere, at kampen om de gensplejsede fødevarer er<br />
en kamp mellem forskellige værdier og livssyn. Det er en kamp om, hvilken etik,<br />
47
der skal gælde for fremtidens landbrug og fødevareproduktion. En kamp mellem<br />
materielle og post-materielle værdier. Mellem kvantitativ og kvalitativ vækst. Og<br />
mellem effektivititet og mening. Gensplejsning fungerer i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> sine grænseløse<br />
muligheder og hurtighed som en øjeåbner for disse modsætninger, som egentlig har<br />
eksisteret længe, men nu træder tydeligere frem. Gensplejsning burde således være<br />
en god anledning til at få taget en række grundlæggende diskussioner om fremtidens<br />
landbrug og fødevareproduktion på et værdimæssigt og etisk grundlag.<br />
Men her opstår problemet. Godkendelsen <strong>af</strong> nye gensplejsede planter og fødevarer<br />
er nemlig alene baseret på en videnskabelig risikovurdering, som har til formål at<br />
forhindre utilsigtede sundheds- og miljømæssige effekter. Spørgsmål om etiske<br />
værdier og teknologiens sociale implikationer er i dag ikke en del <strong>af</strong> grundlaget for<br />
godkendelserne. Det regnes for noget, som må komme bagefter og i de fleste tilfælde<br />
overlades det til markedets dom - i form <strong>af</strong> forbrugernes, landmændenes eller<br />
detailhandelens accept eller <strong>af</strong>visning <strong>af</strong> de konkrete genteknologiske fødevarer.<br />
Konsekvensen har været, at såvel myndighederne som den bioteknologiske industri<br />
i gentagne tilfælde er blevet overrasket over markedets negative reaktion overfor<br />
gensplejsede fødevarer, ligesom forsøg på at overbevise forbrugerne om sikkerheden<br />
og kvaliteten ved de nye fødevarer ikke er faldet særlig heldigt ud. Tværtimod<br />
er tillidskløften blevet gravet endnu dybere. Derfor er der et åbenlyst behov for at<br />
nytænke forholdet mellem risiko, kommunikation og værdier i debatten om de gensplejsede<br />
fødevarer.<br />
Forholdet mellem risikovurdering og værdier kan principielt set analyseres på to<br />
forskellige måder. Man kan enten forholde sig til værdien <strong>af</strong> risikovurderingen<br />
eller også forsøge at trænge ind til værdierne bag risikovurderingen.<br />
1) Værdien <strong>af</strong> risikovurderingen, handler om, hvorvidt den risikovurdering, der i<br />
dag lægges til grund for godkendelsen <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer, i realiteten kan<br />
give den sikkerhed i forhold til miljøet og menneskers sundhed, som den påstår at<br />
kunne. Argumenterne drejer sig om, at risikovurderingen nødvendigvis må forenkle<br />
en kompleks virkelighed for at kunne anvende resultatet i en bureaukratisk godkendelsesprocedure.<br />
Desuden må man på grund <strong>af</strong> den relativt beskedne viden om<br />
og erfaring med genteknologien på plante- og dyreområdet basere sig på en række<br />
antagelser og forsimplinger, som senere kan vise sig at være forkerte. Der kan ligeledes<br />
være forhold, som slet ikke inddrages i risikovurderingen, simpelthen fordi<br />
ingen har tænkt på muligheden.<br />
Der er derfor gode erkendelsesteoretiske grunde til at antage, at videnskabsmændene<br />
sandsynligvis vil tage fejl en gang imellem med hensyn til risikoen ved gensplejsede<br />
fødevarer. Selv den bedste, mest seriøse og fagligt set mest velgennemførte<br />
risikovurdering vil ikke kunne garantere fuldstændig sikkerhed i al fremtid. Vi<br />
må med andre ord forvente, at der på et eller andet tidspunkt vil optræde utilsigte-<br />
48
de følger <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer. At påstå andet vil være det samme som at udstede<br />
falske garantier. Men det er ikke ensbetydende med, at risikovurderingen er<br />
helt uanvendelig eller overflødig. Den har blot som al anden videnskab en begrænset<br />
sandhedsværdi. En anden måde at sige det på er, at risikovurderingen selv er<br />
værdibetinget, fordi der undervejs træffes en række valg og foretages nogle<br />
(nødvendige) begrænsninger <strong>af</strong> synsfeltet for at gøre den operationel i en<br />
reguleringsmæssig sammenhæng. Disse valg om, hvad der skal medtages eller udelades,<br />
træffes uundgåeligt på et værdimæssigt grundlag.<br />
Spørgsmålet er så, hvad man skal stille op med det faktum, at en risikovurdering <strong>af</strong><br />
gensplejsede fødevarer ikke fuldstændigt kan udelukke risici? Det radikale svar er,<br />
at så må man undgå at bruge gensplejsning overhovedet. En anden mulighed er at<br />
gøre risikovurderingen mere åben for offentligheden og herigennem synliggøre de<br />
valg der træffes undervejs - både for eksperterne selv og for udenforstående. Ved i<br />
højere grad at invitere offentligheden indenfor åbnes der for en diskussion <strong>af</strong> valgenes<br />
rimelighed, og der gives mulighed for at andre former for viden og ekspertise<br />
kan påvirke vurderingen. Samtidig vil det give offentligheden og politikerne et<br />
mere realistisk billede <strong>af</strong> risikovurderingernes muligheder og begrænsninger.<br />
Der er i dag en gren indenfor det samfundsvidenskabelige studie <strong>af</strong> naturvidenskab<br />
og teknologi, som bl.a. beskæftiger sig med, hvordan kvaliteten <strong>af</strong> risikovurderinger<br />
kan forbedres samtidig med at deres resultat opnår bredere legitimitet i samfundet<br />
ved at inddrage forskellige former for alternativ lægfolks-ekspertise i risikovurderinger.<br />
Dette er ikke mindst relevant i spørgsmål om langsigtede konsekvenser <strong>af</strong><br />
ny teknologi for miljø og sundhed, hvor usikkerhed og manglende viden ofte er<br />
mere reglen end undtagelsen.<br />
På et mere konkret plan kan det nævnes, at det amerikanske National Research<br />
Council i 1996 fremlagde en såkaldt “analytisk-deliberativ” risikovurderingsprocedure,<br />
som foruden naturvidenskabelig ekspertise også inddrager samfundsfaglig<br />
kundskab samt mere ukonventionel viden <strong>fra</strong> lægfolk og interessenter i en løbende<br />
proces. Et andet eksempel er den internationale forbrugerorganisation, Consumers<br />
International, som for nylig har udarbejdet et forslag til den internationale organisation<br />
for fødevarestandarder Codex Alimentarius om, hvordan såkaldt “other legitimate<br />
factors” såsom etiske, miljømæssige og sociale hensyn, kan indgå i risikovurderingen<br />
<strong>af</strong> eksempelvis kemiske stoffer eller genteknologi.<br />
Der er et dobbelt formål med disse forsøg på at demokratisere den videnskabelige<br />
risikovurdering: Dels forbedres kvaliteten <strong>af</strong> risikovurderingerne, fordi vidensgrundlaget<br />
gøres bredere, dels vil den øgede inddragelse <strong>af</strong> offentligheden øge risikovurderingernes<br />
legitimitet. Men selv med disse forbedringer <strong>af</strong> risikovurderingen<br />
vil der altid tilbagestå en vis usikkerhed - ikke mindst på områder, hvor uvidenheden<br />
er relativt stor. Denne risiko kan samfundet kunne acceptere, hvis der er bred<br />
49
konsensus om de bagvedliggende værdier og mål med teknologianvendelsen. Det<br />
fører os videre til den anden problemstilling, nemlig spørgsmålet om:<br />
2) Værdierne bag teknologien. Som tidligere nævnt kan gensplejsningsdebatten i<br />
vidt omfang ses som en debat om etik og værdier. Men da disse ikke i dag inddrages<br />
i grundlaget for reguleringen, er der en tendens til, at debatten konverteres om<br />
til i stedet at handle om videnskabelig risiko, idet det er den eneste legitime måde<br />
at få indflydelse på. Hvis for eksempel en interessegruppe skal gøre sig håb om at<br />
få omstødt en godkendelse <strong>af</strong> en gensplejset bt-majs plante, så er der i dag ingen<br />
andre legitime måder end at så tvivl om sikkerheden. Også selv om det problematiske<br />
forhold måske vedrører helt andre aspekter, for eksempel etiske eller sociale<br />
spørgsmål.<br />
Som en repræsentant for den amerikanske forbrugerorganisation Consumers Union<br />
udtrykker det: “If risk is the only game in town, you have to play that game - or<br />
lose”. Lykkes det imidlertid at rejse tvivl om risikoen, er det til gengæld ofte politisk<br />
meget effektivt, hvilket vi så et eksempel på, da amerikanske forsøg med virkningerne<br />
<strong>af</strong> pollen <strong>fra</strong> bt-majs på Monarc sommerfuglen blev offentliggjort i Science<br />
i sommeren 1999. En offentliggørelse, der fik direkte indflydelse på EU’s de<br />
facto moratorium for nye GMO-godkendelser.<br />
Videnskabelige risikovurderinger kan ikke undværes som grundlag for nye godkendelser<br />
<strong>af</strong> gensplejsede organismer. Men hvis de, som det er tilfældet i dag,<br />
fuldstændig dominerer grundlaget for godkendelserne, skader det både for videnskaben<br />
og samfundet. Hvis al kritik omskabes til risikosprog - også den der bunder<br />
i etiske og værdimæssige konflikter eller manglende tillid til de øvrige aktører -<br />
bliver debatten let uklar. Det videnskabelige risikosprog er nemlig ikke særlig velegnet<br />
til at rumme disse relativt komplicerede etiske og sociale problemstillinger.<br />
Derfor får argumenterne i risikodebatten indimellem et noget skingert præg, som <strong>af</strong><br />
myndighederne og de bioteknologiske eksperter opfattes som udtryk for noget<br />
emotionelt og irrationelt. I virkeligheden er det altså snarere udtryk for frustration<br />
over ikke at kunne komme igennem med de egentlige argumenter.<br />
Udfordringen ligger derfor i at skabe et offentligt rum for legitime indvendinger<br />
overfor gensplejsede fødevarer <strong>af</strong> mere etisk og værdimæssig karakter. Vel at mærke<br />
et rum, hvor<strong>fra</strong> det er muligt at få reel indflydelse på udviklingen og på godkendelse<br />
<strong>af</strong> de nye gensplejsede planter og andre fødevarer. Dette vil være yderst befrugtende<br />
for den bredere diskussion <strong>af</strong> gensplejsede fødevarer, og samtidig friholde<br />
risikodiskussionen til det, den dybest set handler om, nemlig den teknisk/videnskabelige<br />
risikovurderings muligheder og begrænsninger.<br />
Meget apropos er regeringen netop kommet med et udspil på dette punkt i form <strong>af</strong><br />
en redegørelse <strong>fra</strong> Erhvervsministeren til folketinget om etik og genteknologi. Heri<br />
understreges betydningen <strong>af</strong> at inddrage etiske hensyn i vurderingen <strong>af</strong> nye anven-<br />
50
delser <strong>af</strong> genteknologien, og der står direkte, at det er regeringens langsigtede mål,<br />
at etiske principper bliver en del <strong>af</strong> grundlaget for den fremtidige regulering vedrørende<br />
genteknologi.<br />
Samtidig erkendes det, at reguleringen <strong>af</strong> genområdet i dag er blevet så internationaliseret,<br />
at det næppe er muligt for Danmark at gennemføre noget sådant isoleret.<br />
Derfor vil regeringen blandt andet arbejde for vedtagelsen <strong>af</strong> en - i første omgang<br />
europæisk - konvention om inddragelse <strong>af</strong> etiske hensyn i forbindelse med anvendelsen<br />
<strong>af</strong> genteknologi på plante- og fødevareområdet. Desuden vil man arbejde<br />
for, at etik og genteknologi sættes på dagsordenen i “alle relevante fora”, som det<br />
hedder i redegørelsen.<br />
Endelig vil regeringen, medens vi venter på de internationale gennembrud (som i<br />
parentes bemærket godt kan tage sin tid, hvilket også erkendes i redegørelsen)<br />
igangsætte forskellige nationale initiativer. Herunder en udredning med fokus på de<br />
samfundsvidenskabelige konsekvenser <strong>af</strong> genteknologien, et sæt retningslinier for<br />
etisk vurdering <strong>af</strong> bioteknologi (som kan danne basis for et frivilligt kodeks på området)<br />
samt forskellige informationsaktiviteter herunder en hjemmeside om genteknologi.<br />
Den polarisering <strong>af</strong> debatten om genteknologi, som vi i de senere år har oplevet i<br />
Danmark og andre vesteuropæiske lande, peger på behovet for oplysning og debat<br />
om bioteknologi i almindelighed og gensplejsede fødevarer i særdeleshed. Danmark<br />
var i mange år langt fremme, eftersom vi allerede i 1987-90 i forbindelse med det<br />
første bioteknologiske forsknings- og udviklingsprogram gennemførte en oplysningskampagne<br />
om bioteknologi i regi <strong>af</strong> <strong>Teknologirådet</strong> (dengang Teknologinævnet)<br />
og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Bagved programmet lå den dobbelte<br />
strategi dels at fremme udviklingen <strong>af</strong> bioteknologi, dels at skabe et acceptabelt<br />
grundlag herfor i befolkningen.<br />
Selve oplysningskampagnen, strategi, var på mange måder en succes, og den danske<br />
befolkning har længe figureret blandt de mest veloplyste og kritiske blandt<br />
europæerne. Siden starten <strong>af</strong> 90erne har der imidlertid ikke (bortset <strong>fra</strong> støtte til de<br />
bioteknologiske centre) været givet nævneværdig offentlig støtte til brede informationsaktiviteter<br />
om bioteknologi i Danmark. Befolkningen stod derfor så godt som<br />
uforberedt, da de første gensplejsede herbicidresistente sojabønner i 1996 blev landet<br />
i Århus havn. Siden er informationsopgaven blevet varetaget <strong>af</strong> interesseorganisationerne,<br />
bl.a. Forbrugerrådet, detailhandelen og industrien, men trods gode<br />
initiativer har det ikke kunnet erstatte behovet for en uvildig og u<strong>af</strong>hængig information<br />
om gensplejsede fødevarer.<br />
Med hensyn til hvilket regi en sådan information skal ligge i, kan man forestille sig<br />
flere modeller. Det er imidlertid helt <strong>af</strong>gørende for tilliden til kommunikationen, at<br />
der bliver tale om en instans, der er u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> både myndigheder, den biotekno-<br />
51
logiske industri og andre særinteresser. I den forbindelse vil jeg gerne bringe et<br />
forslag frem om oprettelsen <strong>af</strong> et u<strong>af</strong>hængigt bioteknologisk informationscenter.<br />
Med støtte <strong>fra</strong> bl.a. <strong>Teknologirådet</strong> var jeg i 1994 med til at skitsere en model for,<br />
hvordan et sådant informationscenter kunne se ud. Det bioteknologiske informationscenter<br />
skal kunne yde bred information om alle aspekter <strong>af</strong> bioteknologien -<br />
herunder også gensplejsede fødevarer - til dem, som måtte være interesseret. Men<br />
samtidig må det kunne virke som katalysator for de mere dialogorienterede processer,<br />
der er behov for i forbindelse med inddragelsen <strong>af</strong> etiske og værdimæssige<br />
spørgsmål. Herunder ikke mindst den nødvendige dialog med de bioteknologiske<br />
virksomheder om bredere etiske og samfundsmæssige aspekter <strong>af</strong> deres anvendelse<br />
<strong>af</strong> genteknologi.<br />
I udlandet findes forskellige modeller for sådanne centre, men jeg tror det er vigtigt,<br />
at der findes en model, der er <strong>af</strong>stemt efter danske forhold. Et u<strong>af</strong>hængigt bioteknologisk<br />
informationscenter vil kunne varetage flere <strong>af</strong> de opgaver, der er nævnt<br />
i regeringens redegørelse om etik og bioteknologi og samtidig være med til at forbedre<br />
kommunikationen mellem borgere, virksomheder, myndigheder og eksperter<br />
om gensplejsede fødevarer.<br />
Sammen med den tidligere nævnte demokratisering <strong>af</strong> risikovurderingen samt indarbejdelse<br />
<strong>af</strong> etiske kriterier i godkendelsen <strong>af</strong> genteknologiske fødevarer vil det<br />
være et skridt på vej væk <strong>fra</strong> den nuværende situation, hvor aktørerne står på hver<br />
sin side <strong>af</strong> kloden og trækker i hver sin retning.<br />
52
Praktisk håndtering <strong>af</strong> etiske kriterier. Hvordan kan forbrugernes<br />
etiske krav inddrages i godkendelsesprocedurer?<br />
Peter Sandøe, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Center for Bioetik<br />
og Risikovurdering<br />
- i samarbejde med Kathrine Hauge Madsen, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole<br />
og Jesper Lassen, Aalborg Universitet<br />
For at kunne tage stilling til, hvorledes forbrugernes etiske krav kan tilgodeses i<br />
fremtidig regulering vedrørende genetisk modificerede fødevarer, er det nødvendigt<br />
først at sige noget om, hvad det er for krav, forbrugerne stiller. Det forsøger vi<br />
at gøre i <strong>af</strong>snit 1. Dernæst indlader vi os i <strong>af</strong>snit 2. på en nærmere fortolkning og<br />
diskussion <strong>af</strong> disse krav. I <strong>af</strong>snit 3. forsøger vi at give et overblik over den eksisterende<br />
regulering på området. Endelig forsøger vi i det sidste <strong>af</strong>snit at sige noget<br />
om, hvad der mangler, for at reguleringen kan leve op til forbrugernes etiske krav.<br />
1. Hvilke etiske krav stiller forbrugerne?<br />
Anvendelsen <strong>af</strong> genteknologi i landbruget og andre dele <strong>af</strong> fødevareproduktionen<br />
giver anledning til etiske bekymringer og modstand hos store dele <strong>af</strong> befolkningen.<br />
Dette er dokumenteret i en stor europæisk spørgeundersøgelse, Eurobarometer,<br />
som er gennemført i tre omgange: 1991, 1993 og 1996 (Anon, 1997a).<br />
Eurobarometerundersøgelsen <strong>fra</strong> 1996 demonstrerer en udbredt skepsis overfor<br />
genteknologien i Danmark. 37% <strong>af</strong> danskerne mente således, at teknologien vil<br />
bidrage til at forbedre vores måde at leve på, mens 42% mente at den vil medføre<br />
forværringer. Dette <strong>af</strong>viger væsentligt <strong>fra</strong> gennemsnittet i Europa, hvor 39% mener<br />
at genteknologien vil medføre forbedringer, mens kun 27% mener, at den vil føre<br />
til forværringer. (Durant et al., 1998) Et andet resultat <strong>af</strong> undersøgelsen er, at de<br />
negative holdninger ikke blot kan ses som et produkt <strong>af</strong> manglende viden om genteknologien<br />
og dennes anvendelse. Endelig fremgår det, at modstanden ikke retter<br />
sig mod genteknologien over en bred kam, men i høj grad bestemmes <strong>af</strong>, hvilke<br />
anvendelsesområder der er tale om.<br />
Et <strong>af</strong> spørgsmålene i Eurobarometer undersøgelsen drejede sig om anvendelsen<br />
<strong>af</strong> moderne bioteknologi indenfor fødevareproduktionen, eksempelvis for at øge<br />
proteinindholdet, forlænge holdbarheden eller forandre smagen. De 1000 deltagere<br />
i hvert EU-land blev bedt om at tage stilling til om anvendelsen er risikabel, nyttig,<br />
moralsk acceptabel og om den bør fremmes. Resultaterne <strong>fra</strong> den danske del <strong>af</strong><br />
Eurobarometerundersøgelsen <strong>fra</strong> 1996, se tabel 1, viser, at kun 31% <strong>af</strong> danskerne<br />
er enige eller delvis enige i at anvendelsen <strong>af</strong> bioteknologi indenfor fødevareområdet<br />
bør fremmes - dette på trods <strong>af</strong> at 49% <strong>af</strong> de adspurgte er enige eller delvis enige<br />
i, at denne anvendelse er nyttig. Et resultat, der stemmer god overens med Gallupundersøgelser<br />
<strong>fra</strong> 1996 og 1997, hvor hhv 68% og 62% <strong>af</strong> de adspurgte mener<br />
53
at det skal være ulovligt at markedsføre gensplejsede fødevarer i Danmark (Gallupinstituttet<br />
for Berlingske Tidende, 1997)<br />
Tabel 1: Danskernes vurdering <strong>af</strong> fødevaregenteknologien. Tabellen viser respondenternes<br />
vurderingerne <strong>af</strong> udsagnet: ”At benytte moderne bioteknologi i fødevarefremstillingen,<br />
for eksempel for at forøge proteinindholdet, for at forlænge holdbarheden<br />
eller for at ændre smagen.”<br />
% (N=1000) Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ialt<br />
Anvendelsen<br />
er risikabel 35 33 17 10 6 101<br />
Anvendelsen er<br />
moralsk<br />
acceptabel 14 26 22 30 7 99<br />
Anvendelsen<br />
er nyttig 18 31 19 28 4 100<br />
Anvendelsen<br />
bør fremmes 12 19 16 45 9 101<br />
Kilde: Durant, J. et al, 1998: Biotechnology in the Public Sphere - A European<br />
source Book. Science Museum, London. Appendiks 1 & 2.<br />
Eurobarometerundersøgelsen antyder, at befolkningen ikke umiddelbart slutter <strong>fra</strong><br />
en vurdering <strong>af</strong> anvendelsens nytte til en overordnet stillingtagen - udtrykt ved et<br />
ønske om at fremme teknologien. Statistiske analyser viser imidlertid, at det hverken<br />
er vurderingen <strong>af</strong> fødevarebioteknologiens risiko eller dens nytte, der er den<br />
væsentligste komponent for bestemmelsen <strong>af</strong> holdningen, men derimod vurdering<br />
<strong>af</strong> om anvendelsen er moralsk acceptabel (Jelsøe et al., 1998).<br />
Med hensyn til viden, så dokumenterer undersøgelsen, at der i store dele <strong>af</strong> befolkningen<br />
er meget ringe viden om bioteknologien og dennes forudsætninger. For<br />
eksempel er der ca. en tredjedel <strong>af</strong> de adspurgte i en bestemt stikprøve, som mener,<br />
at “almindelig” mad ikke indeholder gener. Men det er ikke sådan, at antallet <strong>af</strong><br />
skeptikere falder med voksende viden. Tværtimod viser undersøgelsen, at der et<br />
langt stykke hen ad vejen bliver flere skeptikere, jo højere det generelle vidensniveau<br />
er. Tilsvarende stiger andelen <strong>af</strong> personer med positiv indstilling. Større viden<br />
giver altså mulighed for at tage stilling, og dermed vokser såvel andelen <strong>af</strong> de<br />
positive som andelen <strong>af</strong> de skeptiske. Det forhold, at der i Danmark er større skepsis<br />
over for anvendelsen <strong>af</strong> genteknologi i landbruget end i Europa som helhed, er<br />
således bl.a. en konsekvens <strong>af</strong>, at Danmark er et <strong>af</strong> de lande i Europa, hvor befolkningen<br />
har den største viden om bioteknologi.<br />
Den skeptiske holdning over for brugen <strong>af</strong> genteknologien indenfor fødevareområdet,<br />
er som nævnt ikke blot tegn på en generel modstand mod brug <strong>af</strong> genteknologi<br />
og anden bioteknologi. Således dokumenterer undersøgelsen en meget positiv<br />
54
holdning over for anvendelsen <strong>af</strong> genetiske tests til at diagnosticere arvelige sygdomme<br />
hos mennesker og over for produktion <strong>af</strong> medicin ved hjælp <strong>af</strong> genetisk<br />
modificerede mikroorganismer. Men hvad der måske er mere overraskende, var at<br />
danskerne i 1996 var relativt positivt indstillet overfor anvendelsen <strong>af</strong> teknologien<br />
til at fremstille <strong>af</strong>grødeplanter, der er modstandsdygtige overfor insekter. En anvendelse<br />
som 48% var helt eller delvis enige i, skulle fremmes, hvorimod kun 37%<br />
var uenige eller delvis uenige i at den skulle fremmes. Et tankevækkende resultat al<br />
den stund at <strong>af</strong>grøderne langt overvejende vil finde anvendelse indenfor fødevaresektoren,<br />
hvor danskerne generelt er negativt indstillet overfor teknologien.<br />
Der er, som det bl.a. fremgår <strong>af</strong> de refererede undersøgelser, i befolkningen udbredt<br />
skepsis over for brugen <strong>af</strong> bioteknologi jordbruget. Denne skepsis hænger<br />
sammen med bekymringer vedrørende teknologiens nytte og vedrørende de risici,<br />
den kan medføre for miljøet og menneskers sundhed, bekymringer angående muligheden<br />
for at sikre demokratisk kontrol og selvbestemmelse med og sidst men ikke<br />
mindst en gruppe <strong>af</strong> bekymringer, der fremtræder som specifikt moralske. Undersøgelserne<br />
efterlader det dog som et åbent spørgsmål, hvad præcis indholdet er <strong>af</strong><br />
de nævnte bekymringer. Som opfølgning på de store kvantitative undersøgelser <strong>af</strong><br />
befolkningens holdninger til genteknologi foretages der derfor rundt omkring i<br />
Europa opfølgende studier, hvor man forsøger at få en dybere forståelse <strong>af</strong> befolkningens<br />
holdninger.<br />
Bl.a. foretages der i regi <strong>af</strong> Center for Bioetik og Risikovurdering såkaldte<br />
fokus-gruppe interviews med grupper <strong>af</strong> lægfolk på baggrund <strong>af</strong> hvilke, der i det<br />
flg. skal fremlægges nogle foreløbige resultater. Ved fortolkningen <strong>af</strong> de flg. resultater,<br />
skal der dog tages forbehold for de ændringer, der måtte være sket i holdningerne<br />
til fødevaregenteknologien siden 1996 - selv om det må vurderes, at antallet<br />
<strong>af</strong> skeptikere er tiltaget, snarere end <strong>af</strong>taget, i løbet <strong>af</strong> de sidste fire år.<br />
Det er karakteristisk, at en første gennemgang <strong>af</strong> interviewmaterialet, i overensstemmelse<br />
med resultaterne <strong>fra</strong> Eurobarometer, viser at anvendelsen <strong>af</strong> genteknologi<br />
inden for fødevareområdet vurderes som mindst acceptabel sammenlignet med<br />
andre anvendelser - typisk medicinske - der diskuteres. Følgende udsagn <strong>fra</strong> en<br />
mandlig deltager, er således typisk:<br />
”Nutid. Fremtid. Ønsker vi det? (…) Jeg kan ikke se at vi har behov for det<br />
(…) i hvert fald ikke indenfor fødevarer. (…) Men det er kun medicinalverdenen<br />
jeg kan forestille mig det indenfor, at der er et reelt behov et eller andet<br />
sted.”<br />
Går man i dybden med argumenterne imod fødevaregenteknologien, viser de sig -<br />
naturligvis - at være forskellige og forholdsvis nuancerede, men tre hovedtyper <strong>af</strong><br />
holdninger lader sig dog udskille - selvom de ikke altid er skarpt adskilte:<br />
• Principiel modstand mod brug <strong>af</strong> genteknologi til fødevareproduktion<br />
• Afvisning <strong>af</strong> fødevaregenteknologi under henvisning til, at den er unødvendig og<br />
unyttig<br />
55
• Nuanceret holdning, som skelner mellem acceptable og ikke acceptable anvendelser<br />
<strong>af</strong> fødevaregenteknologi ud <strong>fra</strong> vurdering <strong>af</strong> dens nytte eller formålstjenlighed<br />
De, der principielt <strong>af</strong>viser fødevaregenteknologien, gør det typisk ud<strong>fra</strong> en henvisning<br />
til større ordnende principper som Gud, eller, hvis man ikke er religiøs, naturen<br />
eller naturens orden. En kvindelig deltager udtrykker det således i en diskussion,<br />
om der er en grænse mellem rigtigt og forkert i forhold til fødevaregenteknologi:<br />
56<br />
”Jeg synes ikke at der er sådan en grænse - jeg synes det er sygt (…) det er<br />
meget unaturligt - altså, jeg synes overhovedet ikke at der er noget som helst<br />
<strong>af</strong> det her jeg kunne acceptere, hvis det var mig der blev spurgt: Vil det være<br />
i orden?”<br />
Ved siden <strong>af</strong> denne mere fundamentale <strong>af</strong>visning, findes en argumentation imod<br />
fødevaregenteknologien som går på, at den er unødvendig og ikke tjener noget<br />
formål. Deltagere, der argumenterer på denne måde, finder som hovedregel, at de<br />
anvendelser <strong>af</strong> fødevaregenteknologi de har hørt om eller er blevet præsenteret for<br />
i forbindelse med interviewet, hverken er til fordel for samfundet eller forbrugerne.<br />
Typisk ses genteknologien her som et bud på løsning <strong>af</strong> problemer, der ikke er reelle<br />
problemer, som her i en ordveksling mellem en kvindelig og en mandlig deltager:<br />
”Jan:… ændre på generne i sukkerroen, så de bliver modstandsdygtige<br />
overfor ukrudtsmidlet Roundup, det synes jeg er fuldkomme vanvittigt. Altså.<br />
Der burde aldrig have været Roundup i første omgang. Så det er der hvor<br />
vi gør vores første fejl, med at begynde at overplaske planter, som vi oven i<br />
købet skal spise noget <strong>fra</strong>, og så derefter i jorden med dem.<br />
Åse: Men det er jo lidt det, det hele tiden handler om at lappe på noget dumt<br />
vi har gjort før i tiden - altså hvad vi nu kan finde på for at gøre det smartere…”<br />
Inden for denne type argumentation henvises ofte til, at motivet bag fødevaregenteknologien<br />
er et ønske om øget indtjening i fødevaresektoren, hvad der altså ikke<br />
anses for at være en tilstrækkelig begrundelse for at anvende teknologien indenfor<br />
fødevareområdet. Det er endvidere kendetegnende, at der også argumenteres med,<br />
at hvis vi først giver lods for genteknologien, kan det i praksis være umulig at<br />
trække en grænse mellem, hvilke anvendelser der skal tillades og hvilke ikke.<br />
Den tredje type argumentation, som også rummer en vis kritik <strong>af</strong> genteknologien,<br />
balancerer mellem nyttige og formålstjenlige anvendelser på den ene side, og<br />
unyttige anvendelser på den anden side. Det er her karakteristisk, at hvis man kan<br />
finde et godt argument for en given anvendelse, så kan den også accepteres. Selv<br />
om grænsen mellem det acceptable og det ikke acceptable trækkes mange steder,
er anvendelser, der er til fordel for den tredje verden typisk acceptable. Disse anvendelser<br />
modstilles ofte med, hvad der <strong>af</strong> en deltager betegnes som ”den vestlige<br />
verdens luksusproblemstillinger”. Følgende argumentation, <strong>fra</strong> en mandlig deltager<br />
i forbindelse med diskussionen <strong>af</strong> bl.a. udviklingen <strong>af</strong> tørkeresistente kornsorter og<br />
risplanter med øget A-vitaminindhold, er således karakteristisk:<br />
”… for eksempel hvis man tager den der plante der <strong>fra</strong> ørkenområdet og risplanten<br />
(…) det er egentlig meget godt. Fordi f.eks. den med planter til ørkenområder<br />
- ja men så kan dem nede i Afrika måske begynde at forsyne sig<br />
selv. Så den synes jeg ikke er så dum alligevel. (…) og det samme med risplanterne<br />
(…) igen ude i Østen, i Mellemøsten, og sådan noget, der er ikke<br />
alle sammen der lige får lige vitaminer nok der. (…) [Og så er der anvendelser]<br />
der er fuldstændigt unødvendige. Ikke? Det er grisen der producerer en<br />
lavere fedtprocent og tomaten og koens gen for produktion <strong>af</strong> væksthormoner.<br />
(…) Altså, hvis man vil have en gris med en lavere fedtprocent, ja så må<br />
man fodre den anderledes. Behandle den anderledes. Det kan man godt gøre<br />
på en naturlig måde og det sammen med tomaten: de gensplejser tomaten på<br />
grund <strong>af</strong> at vi skal have en frisk tomat omme <strong>fra</strong> den anden side <strong>af</strong> verden i<br />
stedet for at man måske bare nøjes med at spise tomater, når de er friske herhjemme.”<br />
Foreløbig synes der at være god sammenhæng mellem resultaterne <strong>fra</strong> de kvalitative<br />
interviews og det indtryk, som folkene bag Eurobarometer undersøgelsen selv<br />
har dannet sig <strong>af</strong> befolkningens holdninger: “For det første er nytte en forudsætning<br />
for støtte, for det andet er mennesker parate til at acceptere en vis risiko, så<br />
længe der ses en nytte, og der ikke er nogen moralske bekymringer; men for det<br />
tredje og vigtigst, så fungerer moralske tvivl som et veto, ligegyldigt hvad de pågældende<br />
mennesker ellers mener om nytte og risiko” (Anon., 1997b).<br />
En yderligere betragtning, som også synes at spille en stor rolle for<br />
menneskers stillingtagen til anvendelse <strong>af</strong> bioteknologi i jordbruget, er graden <strong>af</strong><br />
demokratisk kontrol og selvbestemmelse. Det vil sige, om der i det enkelte land er<br />
en bred debat, om de nationale myndigheder, regeringer og parlamenter har mulighed<br />
for at sige <strong>fra</strong>, og om de fødevarer og andre produkter, som fremstilles ved<br />
hjælp <strong>af</strong> bioteknologi, bliver mærket, således at den enkelte forbruger har mulighed<br />
for at selv at bestemme, om hun vil købe de pågældende produkter.<br />
2. Fortolkning <strong>af</strong> centrale begreber<br />
På baggrund <strong>af</strong> de præsenterede sociologiske undersøgelser, vil der i det følgende<br />
blive givet et bud på en nærmere etisk/filosofisk fortolkning <strong>af</strong> de centrale begreber,<br />
“nytte”, “risiko”, “demokratisk kontrol og selvbestemmelse” samt “moralsk<br />
accept”, og begreberne vil blive underkastet en kritisk diskussion.<br />
2.1 Nytte<br />
57
Begrebet nytte kan defineres på flere måder. Ifølge én definition, som typisk anvendes<br />
inden for økonomiske analyser, er en teknologi nyttig, hvis den er konkurrencedygtig<br />
i en kommerciel sammenhæng. I den forstand vil al kommerciel udnyttelse<br />
<strong>af</strong> genteknologi være nyttig. Teknologien vil blive efterspurgt på markedet, fordi<br />
den i forhold til omkostningerne opfattes som mere effektiv end alternative teknologier.<br />
Det betyder, hvis markedet ellers er gennemskueligt, at genetisk modificerede<br />
planter vil øge produktiviteten i jordbruget og dermed relativt øge befolkningens<br />
forbrugsmuligheder.<br />
Det er dog klart, at det er et andet begreb om nytte, som mange mennesker vil<br />
lægge til grund for vurderingen <strong>af</strong> bioteknologi inden for jordbruget. Ifølge denne<br />
definition <strong>af</strong> nytte kan bioteknologien kun siges at være nyttig, hvis den medfører,<br />
at vi på <strong>af</strong>gørende måde får det bedre; og vi får det ikke bedre, bare fordi produktiviteten<br />
i jordbruget øges. Således er det en udbredt opfattelse i relativt velstående<br />
lande som Danmark, at fødevarer allerede er “for billige”, og at der ikke er nogen<br />
egentlig velfærdsgevinst forbundet med en yderligere effektivisering <strong>af</strong> jordbruget.<br />
(Dog skal det tilføjes, at forbrugerne, når de står i supermarkedet, kun i begrænset<br />
omfang <strong>fra</strong> lader handling følge ord. Også i de velstående lande spiller prisen en<br />
<strong>af</strong>gørende rolle ved salg <strong>af</strong> fødevarer.)<br />
Samtidig er det også klart, at en sådan vurdering er meget <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> ens<br />
placering i samfundet. For en landmand, som skal sælge sine produkter på et internationalt<br />
marked, kan indførelsen <strong>af</strong> en teknologi, som enten forbedrer konkurrenceevnen<br />
eller hindrer den i at falde, forekomme særdeles nyttig.<br />
Hvis brugen <strong>af</strong> bioteknologi i jordbruget hos brede dele <strong>af</strong> befolkningen skal<br />
opfattes som nyttig, må det dog ske ved henvisning til, at teknologien kan løse problemer,<br />
der opfattes som væsentlige. Det kunne f.eks. være problemer vedrørende<br />
fødevarernes sundhed og de miljømæssige konsekvenser <strong>af</strong> jordbrugsproduktionen.<br />
Tilhængerne <strong>af</strong> den nye teknologi vil på typisk mene, at teknologien har noget at<br />
bidrage med på disse punkter.<br />
Hvad angår de angivelige sundhedsmæssige fordele, vil der nok være en vis<br />
skepsis, når det drejer sig om planter med ændrede indholdsstoffer til brug for<br />
frembringelse <strong>af</strong> mere ernæringsrigtige fødevarer. Mange vil uden tvivl mene, at<br />
det er mere rigtigt, at vi vælger at spise anderledes eller mere varieret, frem for at<br />
lave om på indholdet <strong>af</strong> det, vi nu typisk spiser. Således viser debatten sig hér at<br />
hænge sammen med en bredere debat om, hvad der en sund levevis.<br />
Hvad angår de miljømæssige konsekvenser, så har det <strong>fra</strong> forskerhold ofte været<br />
fremført, at genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder, som er resistente over for<br />
ukrudtsmidler, udgør et miljømæssigt fremskridt. De relevante ukrudtsmidler anses<br />
nemlig for at være mindre miljøbelastende end de midler, som ellers ville være blevet<br />
anvendt i den pågældende planteproduktion. Argumentationen vil dog prelle <strong>af</strong><br />
på de mange, som mener, at vejen frem er helt at holde op med at bruge<br />
sprøjtemidler. I den sammenhæng vil det være nemmere at argumentere for nytten<br />
<strong>af</strong> genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder, som gør det muligt at undvære sprøjtemidler.<br />
Det kan f.eks. være <strong>af</strong>grøder, hvor der er indsat gener, som tjener til at gøre plan-<br />
58
terne resistente over for bestemte insekter eller svampe, som man ellers normalt vil<br />
sprøjte imod.<br />
Som det fremgår, er der ikke noget simpelt svar på, om bioteknologi i jordbrug<br />
kan anses for nyttig eller ej. I forhold til udbredte nytteforestillinger, er det ikke<br />
tilstrækkeligt, at teknologien er kommercielt levedygtig. Det må også forlanges, at<br />
teknologien fremmer væsentlige formål såsom at sikre menneskers sundhed, at<br />
mindske jordbrugets miljøbelastning eller at bidrage til løsning <strong>af</strong> problemer i den<br />
3. verden. Samtidig er det sjældent ukontroversielt at <strong>af</strong>gøre, hvad der skal til for<br />
at realisere de nævnte mål. Således må diskussionen om teknologiens nytte føres<br />
konkret <strong>fra</strong> sag til sag.<br />
2.2 Risiko<br />
Vurdering <strong>af</strong> risiko udgør et centralt element i forbindelse med godkendelsen <strong>af</strong><br />
genetisk modificerede landbrugs<strong>af</strong>grøder. Risikovurderingen skal tjene til at forudse<br />
eventuelle negative effekter på menneskers sundhed og på det omgivende miljø.<br />
Det kan f.eks. være risikoen for, at planten eller dens gener spredes til den vilde<br />
flora.<br />
Selve risikovurderingen foregår ved hjælp <strong>af</strong> naturvidenskabelige metoder. Der<br />
opstilles forskellige mulige scenarier, og for hvert scenarie vurderes sandsynligheden<br />
for at det vil ske. Til grund for beregningen ligger generel biologisk viden og<br />
ofte også konkrete forsøg med de relevante planter. Risikovurderingens værdi vil<br />
selvfølgelig være begrænset, i forhold til hvilke mulige negative effekter man har<br />
valgt at fokusere på, og i forhold til omfanget og sikkerheden <strong>af</strong> den biologiske<br />
viden, som lægges til grund for vurderingen. Det er derfor nonsens at påstå, at en<br />
risikovurdering kan give en “absolut sikkerhed”.<br />
Risikovurderinger, som de foretages i forbindelse med vurderingen <strong>af</strong> genetisk<br />
modificerede <strong>af</strong>grøder og andre former for bioteknologi, skal tjene et dobbelt formål.<br />
Dels skal de udgøre en del <strong>af</strong> beslutningsgrundlaget i forbindelse med offentlige<br />
myndigheders godkendelsesprocedurer. Dels skal de bidrage til at sikre, at den<br />
almindelige befolkning ikke føler sig utryg ved den nye teknologi.<br />
Med hensyn til det sidste punkt, at få befolkningen til at føle sig sikker, er der to<br />
forudsætninger, som må være opfyldt, for at en risikovurdering tjener sit formål.<br />
Dels skal vurderingen vedrøre det, som befolkningen reelt er bekymret for. Dels<br />
skal befolkningen have tillid til de eksperter og myndigheder, som er ansvarlige for<br />
vurderingerne. På begge punkter halter det stærkt.<br />
Når det drejer sig om at sikre relevansen <strong>af</strong> risikovurderinger i forhold til befolkningens<br />
bekymringer, gøres der ikke noget alvorligt forsøg på at relatere risikovurderinger<br />
til, hvad det er, befolkningen er bange for. Risikovurderinger foregår<br />
inden for et naturvidenskabeligt univers, hvor der er meget lidt kontakt med<br />
holdninger og forestillinger hos den store del <strong>af</strong> befolkningen, som har ingen eller<br />
ringe viden om moderne naturvidenskab. Samtidig er det dokumenteret i den<br />
ovenfor nævnte europæiske undersøgelse, at befolkningen har meget ringe tillid til<br />
offentlige myndigheder.<br />
59
Én <strong>af</strong> de ting, som er vigtige i forbindelse med at gøre risikovurderinger mere<br />
relevante og troværdige, er, at der gøres ærligt og åbent rede for disse vurderingers<br />
begrænsninger. Det må siges klart, at vurderingerne foregår på grundlag <strong>af</strong> en række<br />
mere eller mindre velbegrundede antagelser, og at der selvfølgelig altid vil være<br />
en usikkerhed med hensyn til at forudsige, hvad der sker, når man slipper genetisk<br />
modificerede organismer løs i naturen. Det betyder, at risikovurderinger ikke skal<br />
overflødiggøre en diskussion <strong>af</strong>, hvilke risici og usikkerheder vi er villige til at leve<br />
med, når det gælder om at udnytte den moderne bioteknologi, f.eks. inden for jordbruget.<br />
Derimod skal risikovurderinger udgøre en vigtig del <strong>af</strong> det faglige grundlag<br />
for en sådan diskussion.<br />
Sat lidt på spidsen kan man sige, at risikovurderinger i for høj grad har skullet<br />
tjene til at <strong>af</strong>laste beslutningstagerne <strong>fra</strong> deres ansvar. Men risikovurderinger kan<br />
ikke stå alene. Nok så mange risikovurderinger kan ikke frigøre os <strong>fra</strong> at skulle<br />
tage stilling til, om vi synes, vi ved nok til, at vi kan leve med den resterende usikkerhed.<br />
Det er bl.a. derfor, demokratisk kontrol og selvbestemmelse er vigtige i<br />
forbindelse med stillingtagen til anvendelse <strong>af</strong> bioteknologi i jordbruget<br />
2.3 Demokratisk kontrol og selvbestemmelse<br />
Det er ikke generelt sådan, at mennesker ønsker at blive inddraget i <strong>af</strong>vejninger<br />
vedrørende nytte og risiko i forbindelse med brugen <strong>af</strong> moderne teknologi. På en<br />
lang række områder har man overladt det til offentlige myndigheder i samarbejde<br />
med eksperter at foretage disse <strong>af</strong>vejninger på grundlag <strong>af</strong> bredt formulerede politiske<br />
målsætninger. Det gælder godkendelse <strong>af</strong> nye lægemidler, godkendelse <strong>af</strong> kemikalier<br />
og tilsætningsstoffer, regulering <strong>af</strong> flysikkerhed og andre former for tr<strong>af</strong>iksikkerhed<br />
og meget, meget mere. Men fælles for disse områder er, at det er en politisk<br />
beslutning at uddelegere beslutningerne til en myndighed, og at denne beslutning<br />
kan gøres om, hvis der måtte være et politisk ønske om det.<br />
Tilsvarende gælder forbrugernes mulighed for at vælge. På nogle punkter er der<br />
ikke et sådant valg. F.eks. er der ikke krav om, at bilfabrikanter skal offentliggøre,<br />
hvorledes deres bilmærker klarer sig i forskellige <strong>af</strong> de sikkerhedstests, som ligger<br />
til grund for myndighedernes typegodkendelse <strong>af</strong> biler. Også her er der dog tale om<br />
relative grænser, som flytter sig i takt med, at den politiske opinion ændrer sig.<br />
Således er der gennem de seneste årtier på en række områder kommet stadigt<br />
skrappere lovbestemte krav om varedeklarationer.<br />
Da brugen <strong>af</strong> genteknologi inden for jordbruget er noget, som bekymrer mange<br />
mennesker, kan der være god grund til netop her, at lade en bred offentlig debat gå<br />
forud for beslutninger om, i hvilket omfang dette skal være tilladt. Samtidig kan<br />
der være grund til at være tilbageholdende med at give tilladelser, således at befolkningen<br />
ikke føler udviklingen køre hen over hovedet på sig. Endelig kan det<br />
være rimeligt med meget vidtgående krav om mærkning, f.eks. i forbindelse med<br />
brugen <strong>af</strong> genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder i fødevareproduktionen.<br />
Når det alligevel i praksis langt <strong>fra</strong> er lykkedes at leve op de nævnte krav, skyldes<br />
det, at der er et væsentligt modsatrettet hensyn - nemlig at sikre fælles interna-<br />
60
tionale regler for godkendelse <strong>af</strong> genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder og for mærkning<br />
<strong>af</strong> produkter, hvori disse indgår. Hvis genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder udgør et<br />
miljøproblem, vil problemet ikke respektere landegrænser. Derfor er der behov for,<br />
at også ens nabolande respekterer de miljømæssige standarder for godkendelse <strong>af</strong><br />
genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder, som gælder i ens eget land. Samtidig er der behov<br />
for at kunne få pålidelige oplysninger om, hvilke genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder,<br />
der anvendes i landene omkring en. Endelig er der behov for fælles<br />
mærkningsregler, således at man kan finde ud <strong>af</strong>, i hvilket omfang importerede fødevarer<br />
indeholder genetisk modificerede ingredienser. Dette er det væsentlige rationale<br />
bag bestræbelsen på f.eks. at etablere fælles EU-regler for godkendelse og<br />
mærkning <strong>af</strong> genetisk modificerede fødevarer.<br />
Vejen frem må være, at der inden for EU og også gerne i en bredere international<br />
sammenhæng vokser en forståelse frem for betydningen <strong>af</strong> at sikre en bred, folkelig<br />
diskussion forud for indførelsen <strong>af</strong> ny bioteknologi. Der vil selvfølgelig være<br />
stærke modsatrettede hensyn; men hensynene vil måske kunne forenes ud <strong>fra</strong> en<br />
erkendelse <strong>af</strong>, at en hurtig indførelse <strong>af</strong> teknologien hen over hovedet på befolkningen<br />
kan give problemer, også <strong>af</strong> kommerciel art, som langt overstiger omkostningerne<br />
ved i første omgang at give sig lidt bedre tid til at lytte og diskutere tingene<br />
igennem.<br />
I forbindelse med spørgsmålet om demokratisk kontrol indtager videnskaben en<br />
dobbeltrolle. På den ene side er det de videnskabelige opdagelser, som driver den<br />
bioteknologiske udvikling frem. På den anden siden kan en national bioteknologisk<br />
forskning være en vigtig forudsætning for, at man lokalt er i stand til at forstå de<br />
nye muligheder og kan føre en kvalificeret offentlig diskussion om teknologiens<br />
muligheder og begrænsninger.<br />
2.4 Moralsk accept<br />
Som nævnt opfatter store dele <strong>af</strong> befolkningen “moralsk accept” som et yderligere<br />
hensyn ved siden <strong>af</strong> nytte og risiko. For mange mennesker er der noget moralsk<br />
problematisk ved hele ideen om ad teknisk vej at ændre levende væsners arveanlæg.<br />
Hvis man vil tage befolkningens holdninger alvorligt, er det derfor vigtigt, at<br />
man gør sig klart, at den etiske diskussion ikke kun drejer sig om nytte, risiko og<br />
demokratisk kontrol. For at komme videre i en dialog om, hvor langt man inden<br />
for jordbruget kan tillade sig at gribe ind i levende væsners arveanlæg og forplantning,<br />
er det også nødvendigt at sætte ord på de mindre håndgribelige bekymringer<br />
og overvejelser, som knytter sig til forestillingen om en respektfuld og værdig omgang<br />
med naturen.<br />
I den dialog vil der <strong>fra</strong> forskerhold kunne argumenteres for, at bioteknologien<br />
blot er at betragte som et yderligere hjælpemiddel i den systematiske omformning<br />
<strong>af</strong> naturen, som kommer til udtryk i moderne forædlings- og avlsarbejde. Enden på<br />
dialogen behøver dog ikke at blive en accept <strong>af</strong> bioteknologien, snarere kunne resultatet<br />
blive en mere kritisk holdning over for, hvad vi gør ved naturen gennem<br />
61
forædlings- og avlsarbejde, hvad enten dette sker med eller uden bistand <strong>fra</strong> den<br />
moderne bioteknologi.<br />
3. Eksisterende regulering<br />
Brug <strong>af</strong> genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder er omfattet <strong>af</strong> to former for regulering.<br />
Dels vedrørende dyrkning og markedsføring <strong>af</strong> de pågældende planter. Dels vedrørende<br />
markedsføring <strong>af</strong> fødevarer og andre produkter, som er fremstillet på<br />
grundlag <strong>af</strong> de genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder.<br />
3.1 Regler vedrørende udsætning og markedsføring <strong>af</strong> de genetisk<br />
modificerede planter<br />
I EU har man vedtaget, at genetisk modificerede planter skal reguleres efter fælles<br />
principper, og det betyder, at den danske lovgivning på området <strong>af</strong>spejler de fælles<br />
regler, som er besluttet i EUs direktiv 90/220/EEC, populært kaldet “udsætningsog<br />
markedsføringsdirektivet”. Direktivet bygger på det såkaldte ‘sag for sag princip’.<br />
Det betyder, at hver <strong>af</strong>grøde og gen-kombination analyseres særskilt. I direktivet<br />
skelner man mellem forsøgsudsætninger og markedsføringstilladelser. Tilladelse<br />
til forsøgsudsætning <strong>af</strong> en genetisk modificeret plante gives i Danmark <strong>af</strong><br />
miljøministeren. Inden en ansøgning om udsætning godkendes eller <strong>af</strong>vises, er der<br />
blevet foretaget en økologisk risikovurdering, en landbrugsmæssig vurdering og en<br />
vurdering i forhold til menneskers sundhed (Svart & Højland, 1997).<br />
En markedsføringsansøgning indsendes til et <strong>af</strong> EU-landene, hvorefter det pågældende<br />
land foretager en vurdering. Såfremt dette lands myndigheder giver en<br />
positiv indstilling <strong>af</strong> ansøgningen, sendes den herefter til de øvrige EUmedlemslande.<br />
Hvis et <strong>af</strong> disse lande har en indvending mod ansøgningen, bliver<br />
ansøgningen i praksis <strong>af</strong>gjort ved en <strong>af</strong>stemning mellem landene (Svart & Højland,<br />
1997).<br />
3.1.1 Økologisk risikovurdering<br />
Når man skal vurdere, om der er en miljømæssig risiko forbundet ved dyrkning <strong>af</strong><br />
en bestemt genetisk modificeret plante, er man nødt til at stille følgende spørgsmål:<br />
Hvilken planteart er egenskaben indsat i? Er der risiko for, at genet kan spredes til<br />
andre marker enten via pollen eller frø? Kan planten krydses med vilde slægtninge,<br />
som er levedygtige i marken eller udenfor det dyrkede land? Kan egenskaben give<br />
planter, som har genet, en fordel overfor andre planter, og risikerer vi dermed at<br />
have skabt en aggressiv art, som spredes og udkonkurrerer andre artsfæller eller<br />
arter? Endelig bør man også kigge på, i hvilket dyrkningssystem den genetisk modificerede<br />
plante skal indgå. Er der f.eks. andre værdifulde <strong>af</strong>grøder, som kan blive<br />
vanskelige at dyrke, fordi man har h<strong>af</strong>t en genetisk modificeret <strong>af</strong>grøde tidligere?<br />
Med hensyn til planteartens egenskaber bør man kigge på plantens evne til at<br />
konkurrere med andre arter; om arten fremmedbestøves, og dermed kan sprede<br />
sine gener; om planten spilder mange frø, og om frøene har lang levetid i jorden. Et<br />
eksempel på en art, som kan være problematisk, er raps. Denne <strong>af</strong>grøde kan efterlade<br />
mange spildfrø i marken. Ca. 1/3 <strong>af</strong> rapsblomsterne bliver fremmedbestøvet,<br />
62
og rapsen har endvidere en vild slægtning i Danmark, agerkål, som den kan krydse<br />
med. Et andet eksempel på en art, som kan sprede sine gener til vilde slægtninge,<br />
er roen, som kan krydse med den vilde strandbede. Roen er dog i modsætning til<br />
raps en meget dårligt konkurrent, og det er nødvendigt at holde dem fri for ukrudt<br />
for at give et rimeligt udbytte. Roer, som er resistente over for ukrudtsmidler, er<br />
derfor miljømæssigt set mindre problematiske end raps, da roer ikke selv optræder<br />
som ukrudt i andre <strong>af</strong>grøder. Majs er et eksempel på en plante, som næppe vil give<br />
økologiske problemer. Majs har ingen vilde slægtninge i Europa, og den er ligesom<br />
roen en meget dårlig konkurrent, som ikke kan klare sig i andre <strong>af</strong>grøder.<br />
Sygdomsresistens og resistens overfor klim<strong>af</strong>aktorer er grupper <strong>af</strong> egenskaber,<br />
der muligvis kan give planten en fordel i forhold til de omkringstående planter. Har<br />
man indsat disse egenskaber i planter, som kan sprede deres gener, kan man risikere<br />
at få nogle uheldige følgevirkninger, enten ved at skabe nye ukrudtsproblemer<br />
i marken eller ved at planterne med egenskaben bliver dominerende i den vilde natur.<br />
Dette kan ske, hvis de har fået en bedre overlevelse end de øvrige planter og<br />
ikke længere holdes nede <strong>af</strong> de naturligt forekommende sygdomme, skadedyr og<br />
miljøforhold på voksestedet. I den offentlige debat har modstandsdygtighed overfor<br />
kemiske ukrudtsmidler været meget kritiseret. Men samtidig viser alle undersøgelser,<br />
at denne egenskab er ufarlig i den vilde natur, idet planten først opnår en<br />
fordel, når der sprøjtes med det bestemte bekæmpelsesmiddel, som planten er gjort<br />
modstandsdygtig overfor. Dermed er det højest usandsynligt, at genet løber løbsk<br />
og spredes til den vilde natur, hvor der jo ikke sprøjtes. Man bør dog stadig sikre<br />
sig, at disse <strong>af</strong>grøder også på langt sigt hjælper med til at mindske sprøjtemiddelforbruget<br />
i det dyrkede land.<br />
En risikovurdering bør samtidig tilpasses den geogr<strong>af</strong>iske lokalitet, man befinder<br />
sig på. F.eks. udgør genetisk modificeret majs næppe en risiko for det dyrkede land<br />
eller den vilde natur i Europa, men i Mellemamerika vil situationen sandsynligvis<br />
være helt anderledes, da dette er hjemsted for majsens vilde forfædre. En samlet<br />
miljømæssig risikovurdering bør derfor opveje fordele og ulemper ved at indsætte<br />
en bestemt egenskab i en bestemt planteart, idet der kan være tungtvejende fordele<br />
ved produktion <strong>af</strong> den pågældende art, som kan opveje evt. risici. Eksempelvis kan<br />
nævnes, at den danske miljøminister valgte at stemme nej til en hansteril og<br />
glufosinat-resistent raps, fordi han mente, at der var for lidt viden om, hvorledes<br />
denne raps ville påvirke forbruget <strong>af</strong> ukrudtsmidler i det lange løb. Hvis der skulle<br />
ske en opformering <strong>af</strong> rapsspildplanter og agerkål, som var resistente over for det<br />
nævnte ukrudtsmiddel, så kunne det muligvis betyde, at landmanden måtte sprøjte<br />
med andre mere miljøbelastende ukrudtsmidler og måske anvende højere doser. Til<br />
gengæld valgte ministeren at give en positiv indstilling til en glyphosat-resistent<br />
foderroe ud<strong>fra</strong> den begrundelse, at det vil være muligt at nedsætte forbruget <strong>af</strong><br />
ukrudtsmidler ganske betydeligt ved dyrkningen <strong>af</strong> disse roer i forhold til det nuværende<br />
forbrug ved dyrkning <strong>af</strong> foderroer.<br />
3.1.2 Udsætningsdirektivet under revision<br />
63
Direktivet er pt. under revision, hvilket har bevirket, at hovedparten <strong>af</strong> EUs<br />
medlemslande har tilsluttet sig erklæringer om at udvise stor forsigtighed ved godkendelse<br />
<strong>af</strong> nye markedsføringsansøgninger. Dette betyder i realiteten, at der er<br />
tale om et de facto stop for markedsføringsgodkendelser indtil det nye direktiv<br />
foreligger. Det nye direktiv forventes at foreligge i slutningen <strong>af</strong> dette år (2000) og<br />
derefter har medlemslandene 18 måneder til at implementere direktivet i den nationale<br />
lovgivning.<br />
I forslaget til det nye direktiv lægges op til, at godkendelse kan tidsbegrænses<br />
(max. 10 år) og der kan pålægges overvågning i en vis periode. Efter denne overvågningsperiode<br />
vil resultaterne blive evalueret, hvilket kan medføre en revision <strong>af</strong><br />
godkendelsen. I det nye direktivforslag er angivet principper for risikovurdering og<br />
overvågning. Risikovurdering kan omfatte såvel direkte som indirekte effekter<br />
samt umiddelbare og forsinkede effekter (kortsigtede og langsigtede effekter). Endelig<br />
har parlamentet, medlemslandene og kommissionen mulighed for at konsultere<br />
en etisk komité.<br />
3.2 Regler vedrørende markedsføring <strong>af</strong> fødevarer og andre produkter, som<br />
er fremstillet på grundlag <strong>af</strong> de genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder<br />
Levnedsmidler fremstillet på grundlag <strong>af</strong> genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder skal godkendes<br />
og mærkes i henhold til EU’s såkaldte Novel Food forordning, inden de<br />
kan markedsføres. Godkendelsesproceduren ligner meget den, der gælder for udsætning<br />
og markedsføring <strong>af</strong> de genetisk modificerede planter. Det betyder, at alle<br />
EU-lande skal høres, inden der kan gives tilladelse til markedsføring <strong>af</strong> produktet.<br />
Der skal i forbindelse med høringen foretages en vurdering <strong>af</strong> produktets sikkerhed.<br />
Denne vurdering foretages først <strong>af</strong> myndighederne i det land, hvori ansøgningen<br />
om markedsføring er indgivet. Den aktuelle myndighed udarbejder en vurderingsrapport,<br />
som sendes til de andre medlemslande, der inden 60 dage kan<br />
fremsætte bemærkninger. Hvis ikke de forskellige lande er enige om, hvorvidt et<br />
produkt skal kunne markedsføres, er det i sidste ende EU-kommissionen eller<br />
Ministerrådet, som træffer en beslutning. En undtagelse <strong>fra</strong> denne fremgangsmåde<br />
er, hvis produktet i al væsentlighed vurderes at være som det tilsvarende traditionelle<br />
produkt. I dette tilfælde sender den aktuelle myndighed en kopi <strong>af</strong> anmeldelsen<br />
til de andre medlemslande til orientering.<br />
Ifølge forordningen er det ikke alle levnedsmidler frembragt på grundlag <strong>af</strong> genetisk<br />
modificerede <strong>af</strong>grøder, som skal mærkes. For at der skal være krav om mærkning,<br />
skal det færdige produkt adskille sig væsentligt <strong>fra</strong> et tilsvarende produkt,<br />
som er fremstillet på grundlag <strong>af</strong> ikke-genetisk-modificerede planter. Eller der skal<br />
være modificerede gener eller nye proteiner i produktet. Således vil der f.eks. ikke<br />
være krav om mærkning <strong>af</strong> mælk, selv om køerne er blevet fodret med kr<strong>af</strong>tfoder<br />
fremstillet <strong>af</strong> genetisk modificerede sojabønner. Der vil heller ikke være krav om<br />
mærkning <strong>af</strong> sukker fremstillet på grundlag <strong>af</strong> genetisk modificerede sukkerroer,<br />
som er resistente over for ukrudtsmidler. Derimod skal tomater <strong>fra</strong> genetisk modificerede<br />
tomatplanter eller produkter her<strong>fra</strong> mærkes, hvis det kan påvises, at de<br />
indsatte gener eller de nye proteiner er til stede i produktet.<br />
64
I april 2000 træder to nye tilføjelser til Novel Food direktivet i kr<strong>af</strong>t. Begge tilføjelser<br />
drejer sig om mærkning. Der er tale om en skærpelse <strong>af</strong> kravet om mærkning,<br />
idet alle produkter frembragt på grundlag <strong>af</strong> genetisk modificerede organismer<br />
som udgangspunkt skal mærkes. Samtidig er der indført en bagatelgrænse, idet<br />
kun produkter der indeholder mere end 1% genetisk modificeret materiale fremover<br />
skal mærkes. For tilsætningsstoffer og aromastoffer vil 1%-grænsen for mærkning<br />
gælde pr. stof, også selv om andelen <strong>af</strong> genetisk modificeret materiale i det<br />
endelige produkt ligger langt under 1%-grænsen.<br />
3.3 Den seneste udvikling i forhold til Rio-konventionen og WTO<br />
På internationalt plan har man netop <strong>af</strong>sluttet forhandlinger om bios<strong>af</strong>ety-protokollen,<br />
der sluttede med den såkaldte Cartagena-protokol. Protokollen er <strong>af</strong>født <strong>af</strong><br />
Rio-konventionen under FN og har to hovedformål: 1) At regulere grænseoverskridende<br />
spredning <strong>af</strong> GMO. 2) At sætte minimumsstandart for national regulering<br />
<strong>af</strong> genteknologi. I protokollen angives, at landene skal samarbejde om at opbygge<br />
den nødvendige kapacitet vedrørende kontrol og regulering i ulandene. Protokollen<br />
omfatter kun levende produkter, der importeres til udsætning eller til brug som<br />
foder. Protokollen træder først i kr<strong>af</strong>t, når mindst 50 lande har ratificeret den, og<br />
dette vil sandsynligvis vare nogle år.<br />
Forhandlingerne omkring et evt. erstatningsansvar er udsat til senere. Socioøkonomiske<br />
forbehold kan principielt også inddrages, men dette forudsætter, at<br />
anden lovgivning ellers er overholdt.<br />
4. Fremtidig regulering baseret på etiske kriterier<br />
I en nylig udsendt redegørelse peger regeringen på, at der ved fastlæggelsen <strong>af</strong><br />
fremtidens rammer for genteknologiens anvendelse bør tages vidtstrakte etiske<br />
hensyn. Med baggrund i et oplæg <strong>fra</strong> den <strong>af</strong> Erhvervsministeriet nedsatte BioTIKgruppe<br />
peges der på flg. fire overordnede etiske hensyn, som skal varetages:<br />
ӯkonomisk og kvalitativ gavn<br />
Genteknologien skal anvendes til gavn for mennesker, samfundet og den levende<br />
natur. Det er en forudsætning for, at eventuelle risici kan accepteres, at teknologien<br />
ikke blot indebærer økonomiske fordele, men også bidrager til større<br />
livskvalitet i form <strong>af</strong> fx bedre fødevarer, bedre miljø eller forbedret sundhed.<br />
Autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed<br />
Ved anvendelse <strong>af</strong> genteknologien skal der tages hensyn til menneskers selvbestemmelsesret<br />
og værdighed og til menneskers, dyrs og naturens integritet og<br />
sårbarhed.<br />
Retfærdig fordeling <strong>af</strong> goder og byrder<br />
Genteknologien skal anvendes, så den ikke stiller sig i vejen for vores bestræbelser<br />
på at skabe et samfund, hvor goder og byrder fordeles rimeligt. Dette hen-<br />
65
66<br />
syn gælder både inden for det enkelte samfund og i forhold til at skabe en udvikling,<br />
der er bæredygtig set i forhold til andre lande, herunder u-landene, og i<br />
forhold til fremtidige generationer.<br />
Medbestemmelse og åbenhed<br />
Beslutninger om at anvende eller ikke anvende genteknologien skal træffes i en<br />
åben proces, hvor der vises respekt for alle synspunkter.” (Anon. 2000)<br />
Vurderet i forhold til disse hensyn må de i det foregående <strong>af</strong>snit anførte tiltag til<br />
ændringer i de relevante EU-direktiver og bios<strong>af</strong>ety-protokollen betragtes som<br />
skridt i den rigtige retning. Især med hensyn til selvbestemmelsesretten forstået<br />
som forbrugernes mulighed for at vælge på grundlag <strong>af</strong> mærkning sker der fremskridt.<br />
Endvidere giver de reelle moratorium mulighed for gennem offentlige diskussioner<br />
og forskellige former for debatarrangementer at bidrage til at fremme<br />
medbestemmelse og åbenhed. Hensyn til at undgå risici for miljø og sundhed ligger<br />
allerede som et centralt element i den eksisterende regulering. Endvidere åbnes der<br />
inden for EU-reglerne op for at lade etiske overvejelser indgå i reguleringen, om<br />
end det er meget uklart, hvad der i denne forbindelse forstås ved etik.<br />
Det største problem er kravet om kvalitativ gavn. Det synes inden for rammerne<br />
<strong>af</strong> EU og WTO svært at forbyde et produkt blot med henvisning til, at det ikke<br />
bidrager til at skabe større livskvalitet. Endvidere udestår der en væsentlig diskussion<br />
vedrørende ulandenes mulighed for at få gavn <strong>af</strong> den nye teknologi.<br />
I denne forbindelse er det dog væsentligt at bemærke, at sikringen <strong>af</strong> forbrugernes<br />
frie valg på markeder, såvel som en regulering der tillader visse anvendelser <strong>af</strong><br />
genteknologi indenfor fødevareområdet, vil tilgodese den del <strong>af</strong> befolkningen, der<br />
antager en nuanceret holdning (se <strong>af</strong>snit 2). Derimod vil denne type regulering ikke<br />
tilgodese de dele <strong>af</strong> befolkningen, der <strong>af</strong>viser genteknologien indenfor fødevareområdet,<br />
enten <strong>af</strong> principielle årsager, eller under henvisning til at den er unyttig eller<br />
unødvendig - idet det skal erindres at de ikke (kun) argumenterer i forhold til egen<br />
sikkerhed. Den logiske konsekvens <strong>af</strong> holdningen i disse to grupper er, at det ikke<br />
handler om at finde en regulering der tillader visse former for fødevaregenteknologi,<br />
men om helt at forbyde teknologien. Sat lidt på spidsen kan man sige at det<br />
kommer til at handle om spørgsmålet ”om vi skal have genteknologi” i modsætning<br />
til spørgsmålet ”hvordan vi skal have genteknologi” indenfor fødevareområdet - og<br />
hidtil bevæger den reguleringsmæssige udvikling sig at overvejende indenfor en<br />
regulering der søger at sætte en grænse mellem det der accepteres og det der ikke<br />
accepteres.
Litteratur<br />
Anon. (1997a) The Europeans and modern biotechnology. Eurobarometer 46.1.<br />
Udgivet <strong>af</strong> the European Commission, Directorate Generale XII, Science, Research<br />
and Development, Bruxelles.<br />
Anon. (1997b) Europe ambivalent on biotechnology. Nature, Vol. 387, Issue<br />
8836, s. 845-47.<br />
Anon. (2000) Redegørelse om etik og genteknologi, Notat, Erhvervsministeriet 21.<br />
marts 2000.<br />
Durant, J. et al. (red), (1998): Biotechnology in the Public Sphere - A European<br />
source Book. Science Museum, London.<br />
Jelsøe et al. (1998): National Profiles: Denmark. I: Durant, J. et al. (red): Biotechnology<br />
in the Public Sphere - A European source Book. Science Museum, London.<br />
s.29-42.<br />
Gallup for Berlingske Tidende (1997): For lidt kontrol med genmad. Ugens Gallup<br />
nr. 24 1997.<br />
Svart HE & Højland JG (1997) Genmodificerede planter - en trussel mod dansk<br />
natur? I: Regulering og status. Urt, 21/4, 132-13<br />
67
Udgivelser <strong>fra</strong> <strong>Teknologirådet</strong><br />
Mange <strong>af</strong> <strong>Teknologirådet</strong>s udgivelser kan ses - og hentes gratis <strong>fra</strong> - Rådets hjemmeside<br />
www.tekno.dk.<br />
Arbejdsliv<br />
Nær eller fjern. Slutdokument og ekspertoplæg <strong>fra</strong> konsensuskonferencen om telearbejde 2. - 5.<br />
maj 1997. 1997. 95 kr. Best.nr. 182.<br />
Som tiden går - hverdag og værdier. Et debatoplæg om fremtidens liv og arbejde. Video. 1993.<br />
33 min. 100 kr. Med debathæfte. Best.nr. 447<br />
Bioteknologi<br />
Gensplejsede fødevarer. Slutdokument og ekspertoplæg <strong>fra</strong> konsensuskonferencen 12. - 15. marts<br />
1999. 1999/2.<br />
Kloning <strong>af</strong> dyr. Resumé og udskrift <strong>af</strong> høring i Folketinget den 9. april 1997. 150 sider. 95 kr.<br />
Best. nr. 181<br />
Gensplejsede planter - regulering og anvendelse. Rapport <strong>fra</strong> ekspertseminar marts 1995. 1996.<br />
90 sider. 80 kr. Best.nr. 171<br />
Debatten om genteknologi. En dansk bibliogr<strong>af</strong>i for 1971 -1990. Ole Borre, Annie G. Frandsen<br />
og Peter Ørberg. 1992. 134 sider. 80 kr. Best. nr. 148<br />
Bioteknologi og etik i den offentlige debat - i USA, Tyskland og England. Svend Andersen, Jørgen<br />
Husted og Viggo Mortensen. 1992. 90 sider. 80 kr. Best. nr. 147<br />
Grundvand/drikkevand<br />
Drikkevand - rent vand, men hvordan? redigeret <strong>af</strong> Anne Funch Rohmann. 1997. 60 sider/ill. 40<br />
kr. Rabat ved køb over 10 eks. Best.nr. 455<br />
Danmarks grundvandsressource - et oplæg til handlingsplan. 1992. 92 sider/ill. 60 kr. Best. nr.<br />
144<br />
Fødevarer<br />
Borgernes madpolitik - en undersøgelse <strong>af</strong> forbrugernes bud på fremtidens fødevarepolitik. Af<br />
Ida-Elisabeth Andersen og Trine Iversen. 1998. 150 sider.<br />
Bioteknologi i levnedsmiddelsektoren. Konsekvenser for ansatte og forbrugere. Erling Jelsøe<br />
m.fl. 1990. 196 sider. 80 kr. Best.nr.134<br />
Konsensuskonference om bestråling <strong>af</strong> madvarer. Slutdokument <strong>fra</strong> konsensuskonferencen 22.-2-<br />
4. maj 1989. 26 sider. 50 kr. Best. nr. 126<br />
Informationsteknologi<br />
Fremtidens tv og radio. Resumé og redigeret udskrift <strong>af</strong> høring i Folketinget den 1. februar 2000.<br />
185 sider 35 kr. Best.nr. 204.<br />
68
Info-samfundet - direkte demokrati og overvågning. Steffen Stripp (red.). 1998. 58 sider.<br />
Informationsteknologi og folkeskolen - en udfordring! Bente Schwartz. 1997. 35 sider. 30 kr.<br />
Best.nr. 456<br />
Fremtidens bibliotek - scenarieværkstedspakke. <strong>Teknologirådet</strong> tilbyder en scenarieværkstedspakke<br />
til alle folkebiblioteker. Pakken gør det muligt at holde værksted i den enkelte kommune om<br />
handlingsplaner for bibliotekets udvikling. <strong>Teknologirådet</strong> bidrager med blandt andet værkstedsledelse<br />
og en del <strong>af</strong> materialet til deltagerne. Hør nærmere om værkstedspakken og pris i <strong>Teknologirådet</strong>s<br />
sekretariat.<br />
Ballerup og Cyberspace. Konferenceoplæg med visioner og handlingsforslag til fremtidens bibliotek<br />
2005 <strong>fra</strong> konferencen 3. juni 1996. 23 sider.<br />
Bibliotek 2005 - 4 scenarier. Scenarier for fremtidens bibliotek og anvendelse <strong>af</strong> informationsteknologi.<br />
23 sider.<br />
Bibliotek 2005 - Introduktion til scenarieværksted. 16 sider.<br />
Fremtidens bibliotek - Ballerup og Cyberspace. Rapport <strong>fra</strong> projektet Fremtidens bibliotek, med<br />
scenarier, Delfi-undersøgelse, visioner og handlingsforslag, slutdokument <strong>fra</strong> et elektronisk forsamlingshus.<br />
1996. 87 sider. 85 kr. Best.nr. 176<br />
Universel adgang - et spørgsmål om demokrati. Rapport <strong>fra</strong> <strong>Teknologirådet</strong>s elektroniske forsamlingshus<br />
11. sept. - 2. okt. 1995. Lars Qvortrup. 53 sider. 80 kr. Best. nr. 169<br />
Magt og modeller. Om den stigende anvendelse <strong>af</strong> edb-modeller i de politiske beslutninger. 1995.<br />
101 sider. 95 kr inkl. oplæg til konferencen 14/9-95. Best.nr. 164<br />
Plastkort som borgerkort. Anvendelse <strong>af</strong> ic-kort teknologien til borgerkort. Steffen Stripp. 160<br />
sider. 85 kr. Best.nr. 156<br />
Dansk sprogteknologi - status, perspektiver og handlemuligheder. 1994. 141 sider. 70 kr. Best.nr.<br />
154<br />
Sprogteknologi. Udarbejdet på baggrund <strong>af</strong> rapporten Dansk sprogteknologi. 1994. 16 sider/ill.<br />
Best.nr. 154<br />
Virtual Reality. Et ungdomspanels status over vr's muligheder og konsekvenser. 1994. 66 sider/ill.<br />
139 kr. Købes i boghandlen.<br />
Det er kort, men er det godt? Skal vi danskere have et privatkort? Claus Engelund. 1994. 20 sider/ill.<br />
Oplæg til konferencen 12. - 14. april 1994.<br />
Landbrug/fiskeri<br />
Visionen om økologisk landbrug - komparativ økonomiske analyse <strong>af</strong> fuld omlægning <strong>af</strong> dansk<br />
landbrug til økologisk drift. 1998.<br />
Salmonella. Resumé og udskrift <strong>af</strong> høring i Folketinget den 11. november 1998.<br />
Udledning <strong>af</strong> næringsstoffer til vandmiljøet. Resumé og udskrift <strong>af</strong> høring i Folketinget den 29.<br />
oktober 1997. 1997. 35 kr. Best. nr. 184.<br />
69
Fremtidens fiskeri. Slutdokumenter og ekspertindlæg <strong>fra</strong> konsensuskonferencen 22.-25. november<br />
1996. 1997. 167 sider. 95 kr. Best.nr. 177<br />
Det lysegrønne landbrug. Slutdokument og ekspertoplæg <strong>fra</strong> konsensuskonferencen 23.-25. november<br />
1994. 142 sider. 80 kr. Best.nr. 159<br />
Miljø, industri og energi<br />
Kemikaliestrategien, resumé og udskrift <strong>af</strong> høring i Folketinget den 12. maj 1999.<br />
Miljøstyret <strong>af</strong>faldspolitik. Resumé og udskrift <strong>af</strong> høring i Folketinget den 29. september 1998.<br />
Genanvendelse - oplæg til sporskifte i indsatsen på <strong>af</strong>faldsområdet. Rapport og anbefalinger <strong>fra</strong><br />
en tværfaglig arbejdsgruppe. 1998.<br />
Energisektoren under forandring - trusler og muligheder. Resumé og redigeret udskrift <strong>fra</strong> høring<br />
i Folketinget den 2. juni 1998. 1998. 150 sider.<br />
Fremtidens forbrug og miljø. Slutdokument og ekspertindlæg <strong>fra</strong> konsensuskonferencen 1.-4. november<br />
1996. 1997. 98 sider. 95 kr. Best.nr. 178<br />
Hvilket forbrug vil vi ha'? - tre scenarier for fremtidens forbrug og miljø. Ida-Elisabeth Andersen,<br />
Thomas Breck og Peter Hesseldahl. Forbrugerrådet og <strong>Teknologirådet</strong>. 1996. 32 sider. 20 kr.<br />
Best.nr. 437<br />
Debatpakke: Fremtidens forbrug og miljø - <strong>Teknologirådet</strong> støtter debatten. Med lister over oplægsholdere,<br />
litteratur m.m. samt ansøgningsskema.<br />
The non-assessed chemicals in EU. Presentations from the conference 30. october 1996. 1997.<br />
pris ca. 95 kr.<br />
The non-assessed chemicals in EU. Report and recommendations from an interdisciplinary group<br />
of Danish experts. 1996. 120 sider. 95 kr. Best.nr. 173<br />
Uvurderede kemiske stoffer. Rapport og anbefalinger <strong>fra</strong> en tværfaglig arbejdsgruppe. 1996. 113<br />
sider. 95 kr. Best.nr. 172<br />
Ecological tax reform. Contributions and debate from the conference june 22, 1995. 1996. 114<br />
sider. 95 kr. Best.nr. 174<br />
Ecological tax-reform. 16-siders introduktion, udgivet som oplæg til konference om grønne skatter,<br />
juni 1995.<br />
Hvor går grænsen. Kemiske stoffer i mad og miljø. Slutdokument og ekspertoplæg <strong>fra</strong><br />
konsensuskonferencen 9.-12. juni 1995. 140 sider. 85 kr. Best.nr. 163<br />
Fremtidens vedvarende energisystem - et lysegrønt og et mørkegrønt scenarie. 1994. 68 sider. 70<br />
kr. Best.nr. 158<br />
Biomasse til energiformål - et strategisk oplæg. 1994. 115 sider. 70 kr. Best.nr. 157<br />
Registre og datasikkerhed<br />
70
En dansk krypto-politik. Hvordan skal digitale informationer hemmeligholdes? Steffen Stripp<br />
(red.). 1995. 76 sider. 95 kr. Best.nr. 165<br />
Elektroniske spor. Rapport <strong>fra</strong> et forprojekt. 1995. 32 sider. 70 kr. Best.nr. 162<br />
Sundhedsvæsen<br />
Prioritering <strong>af</strong> nye lægemidler. Resumé og redigeret udskrift <strong>af</strong> høring i Folketinget den 22. september<br />
1999. <strong>Teknologirådet</strong>s rapporter 1999/4<br />
Telemedicin - En vej til et bedre sundhedsvæsen. Udarbejdet <strong>af</strong> en tværfaglig arbejdsgruppe.<br />
1997. 56 sider. 85 kr. Best. nr. 183.<br />
Genterapi. Hvad kan man, hvad vil vi? Slutdokument og ekspertoplæg <strong>fra</strong> konsensuskonferencen<br />
21.-25. september 1995. 144 sider. 90 kr. Best.nr 167<br />
Barnløshed. Slutdokument og ekspertoplæg <strong>fra</strong> konsensuskonferencen 29. oktober - 1. november<br />
1993 på Christiansborg, arrangeret <strong>af</strong> Teknologinævnet i samarbejde med Folketingets<br />
Forskningsudvalg og Det Etiske Råd. 1994. 153 sider. 75 kr. Best. nr. 153<br />
Teknologivurdering og samfund<br />
Farlig Teknologi - Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande. Rapport og anbefalinger<br />
<strong>fra</strong> en u<strong>af</strong>hængig arbejdsgruppe under <strong>Teknologirådet</strong>. <strong>Teknologirådet</strong>s rapporter 1999/5.<br />
Teknologisk fremsyn i Danmark. Rapport og anbefalinger <strong>fra</strong> en u<strong>af</strong>hængig arbejdsgruppe. 1999.<br />
Tid og Teknologi - indlæg i debatten om tid, teknologi og velfærd. En tidshjemmeside med debatindlæg,<br />
<strong>fra</strong> den elektroniske konference om tid og teknologi. <strong>Teknologirådet</strong>, 1999.<br />
Viden og værdier i risikokommunikation - Oplæg <strong>fra</strong> arbejdsgruppen til workshop den 23. marts<br />
1999. <strong>Teknologirådet</strong>, 1999.<br />
Før teknologien løber løbsk - om lægfolks opfattelse <strong>af</strong> risiko - Diskursanalyse <strong>af</strong> 15<br />
slutdokumenter <strong>fra</strong> teknologirådets konsensuskonferencer 1988 til 1997. Ursula Plesner, 1999<br />
Samfund for alle - også for handicappede. Indlæg og debat <strong>fra</strong> <strong>Teknologirådet</strong>s konference 5.-6.<br />
september 1995. 1996. 51 sider. 85 kr. Best.nr. 175<br />
Femern og fremtiden. Oplæg og diskussion <strong>fra</strong> konferencen 23. maj 1995 om inddragelse <strong>af</strong> offentlighed<br />
og borgere i beslutningsprocessen. 1995. 69 sider. 85 kr. Best. nr. 168<br />
Sport og teknologi. Cykling, sejlads, windsurfing, tennis, atletik. 1994. Teknologinævnet og Forlaget<br />
Thorup. 126 sider/ill. 198 kr. Købes i boghandlen<br />
Tr<strong>af</strong>ik<br />
Københavns Metro. Resumé og udskrift <strong>fra</strong> høring i Folketinget den 10. juni 1998. 1998.<br />
På vej mod intelligent tr<strong>af</strong>ik. Slutdokument og ekspertoplæg <strong>fra</strong> Teknologinævnets konsensuskonference<br />
28. - 31. oktober 1994.121 sider. 75 kr. Best. nr. 161<br />
Bilismens fremtid. Slutdokument og scenarier <strong>fra</strong> konsensuskonferencen 11. - 14. juni 1993 på<br />
Christiansborg. 1993. 89 sider. 70 kr. Best.nr. 152<br />
71
Andet<br />
<strong>Teknologirådet</strong> 1998. En årsberetning. 1999. 57 sider.<br />
<strong>Teknologirådet</strong> 1997. En årsberetning. 1998. 36 sider.<br />
Oplægsguide. En guide over oplægsholdere inden for aktuelle emner.<br />
<strong>Teknologirådet</strong> 1996. En årsberetning. 1997. 32 sider.<br />
Ti år med Teknologinævnet. Samlet oversigt over Teknologinævnets virksomhed 1986-1995. Anne<br />
Funch Rohmann. 1996. 95 sider.<br />
TeknologiDebat. TeknologiDebat er <strong>Teknologirådet</strong>s blad. Det kommer seks gange om året, med<br />
nyhedshistorier, baggrund, reportage og debat, særlig i forbindelse med Rådets projekter. Pris 85<br />
kr pr. år.<br />
72