8. C's sms-digte

detvirtuellegalleri.dk

8. C's sms-digte

Sms-digte

Diskussion af en ny genre

Indhold

1. Indledning ............................................................................................................................................ 2

1.1 Unges mobiltelefoni ..................................................................................................................... 2

1.2 Media appropriation .................................................................................................................... 3

1.3 Problemformulering ..................................................................................................................... 4

1.4 Afgrænsning og begrebsafklaring.................................................................................................. 5

1.5 Sådan vil jeg gribe det an .............................................................................................................. 5

2. Hvad er lyrik? ....................................................................................................................................... 6

2.1 Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982) .................................................................................... 6

2.2 Anne-Marie Mai ( 1953-) .............................................................................................................. 9

2.3 John Frow (1948-) ........................................................................................................................12

3. Hvad er sms-sprog? .............................................................................................................................13

3.1 Forkortelsesstrategier – sprogbrug tilpasset et medie..................................................................14

4. Kan sms-digte defineres som litterær genre? ......................................................................................15

4.1 Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte? ........................................................................15

4.1.1 Sproglige træk ............................................................................................................................17

4.1.2 Diktion .......................................................................................................................................18

4.1.3 Temaer .......................................................................................................................................18

4.2 Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder ...................................................................................20

5. Afrunding ............................................................................................................................................22

6. Perspektivering ...................................................................................................................................23

7. Bilag 1 – Sprogbrug i sms-beskeder .....................................................................................................25

8. Bilag 2 – Digtenes typografiske fremtoning .........................................................................................27

9. Bilag 3 – Spørgeskema.........................................................................................................................28

10. Bilag 4 – Log over pilotundersøgelse og besvarelser ........................................................................29

11. Bilag 5 – Indsamlet tekstmateriale ...................................................................................................30

12. Litteraturliste ..................................................................................................................................36

13. Pensumliste.....................................................................................................................................41

1


1. Indledning

Inspireret af nye begreber som ”sms-roman”, ”sms-noveller” og ”sms-digte” har jeg med denne

opgave sat mig for at undersøge, om der er nye litterære genrer på vej, som evt. bør tænkes ind i

fremtidens læseplan for faget dansk i grundskolen. Af hensyn til de administrative rammer vedr.

omfanget af opgaven har jeg valgt udelukkende at fokusere på den ene af de tre genrebetegnelser:

Sms-digte. Med udgangspunkt i både publicerede sms-digte og eget indsamlet tekstmateriale ønsker

jeg i opgaven blandt andet at diskutere: 1) Hvad er et sms-digt? Hvad kan denne nye genre?

Hvordan kan den beskrives, og hvad kan den bruges til i pædagogisk praksis?

Såfremt sms-digte skal defineres som ny litterær genre, ønsker jeg samtidig at diskutere

mobiltelefonen som ramme for en genre: 2) Har selve mobiltelefonen indflydelse på eksempelvis

sms-digtes udformning eller på forfatterens valg af tema/indhold? Spiller samme teknologi mon ind

i forhold til en forståelse og fortolkning af digtene – læserens møde med teksten?

1.1 Unges mobiltelefoni

At mobiltelefoners sms-funktion fylder meget hos unge er der ifølge Ida Winther ingen tvivl om.

Ida Winther beskriver i en artikel om unges mobiltelefoni, hvordan mobiltelefonen er konstant

tilgængelig for de unge (Winther, 2007, s. 55). Med afsæt i et interaktionistisk baseret

observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark konkluderer hun, at stort set alle unge i alderen 12

– 16 år har en mobiltelefon. Er det ikke tilfældet, skyldes det (i det pågældende observationsstudie),

at mobiltelefonen er blevet hugget. For de unge i Winthers undersøgelse er sms-funktionen den

absolut væsentligste funktion ved mobiltelefonen. Det skyldes blandt andet økonomi: ”Opkald er

dyre, men de fleste unge i aldersgruppen har fri sms” (Ibid.). En anden væsentlig årsag til, at det er

mobiltelefonens sms-funktion der fylder mest i de unges brug af teknologien er ifølge Ida Winther,

at netop denne funktion giver dem en følelse af hele tiden at kunne nås. I sine feltstudier af de unge,

bemærker hun, hvordan de unges mobiltelefoner altid ligger fremme på bordet, holdes i hånden

eller opbevares i bukselommen: ”De [unge]sørger for at være tilgængelige og tjekker med få

minutters mellemrum, om der skulle være ankommet en besked … I denne kropslige ageren

performer de unge uden et ord, at de er travlt beskæftiget, at de enten venter på ”et call” eller er

midt i en koordination med de vigtige venner” (Winther, 2007, s. 65). Reelt er der, ifølge en række

interviews fortaget undervejs i undersøgelsen, hver dag timer, hvor de unge ikke er tilgængelige.

Alligevel konkluderer Ida Winther på baggrund af den samlede undersøgelse, at de unge i deres

2


egen bevidsthed altid kan nås, idet denne a-synkronitet mellem en slukket mobiltelefon og

bevidstheden om altid at kunne nås minimeres af mobiltelefonernes sms-funktion: ”Hvis telefonen

har været slukket, popper de indkomne sms’er straks op, når telefonen tændes (Winther, 2007, s.

66).

1.2 Media appropriation

Ifølge Ida Winthers undersøgelse er skolen et af de steder i de unges univers, hvor de altid kan nås –

om end lydløst/illegalt: ”På mange skoler og i mange klasser er ekspliciterede regler, der slår fast, at

mobiltelefonen skal være slukket ” (Winther, 2007, s. 67). Denne kløft mellem henholdsvis de

unges kontinuerlige brug af mobiltelefoner i fritiden og den praksis, som de samme unge møder i

skolen i forhold til selv samme medie, var et blandt flere emner i den store europæiske undersøgelse

Mediappro. Undersøgelsen fandt sted i perioden januar 2005 til juni 2006 og havde med støtte fra

EU til formål ”… to contribute, by relevant and realistic recommendations, to the education of

young people from 12 to 18 in safer practices of the Internet and new portable audio-scripto-visual

medias, connected on telecommunication networks” (Mediappro, 2009). Gennem henholdsvis en

omfattende spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews forventede forskerne bag

undersøgelsen at blive i stand til dels at opnå viden omkring unges medievaner, dels at danne sig et

billede af både i hvor høj grad og hvordan nye medier (herunder mobiltelefoner) indgår i

uddannelsesmæssige sammenhænge. I undersøgelsen deltog ni europæiske lande, og

undersøgelsens resultat mundede ud dels i en række samlede anbefalinger i forhold til forældre,

skoler, lærere, industrier, politikere og videre forskning i de pågældende lande, dels en række

kontekstafhængige anbefalinger målrettet de enkelte deltagende nationer.

Set i forhold til tidligere undersøgelser om teknologiudvikling i folkeskolen både nationalt og

internationalt (Pedersen, 2000; Krejsler, 2002; Brinkkjær, 2002) adskiller Mediappro undersøgelsen

sig umiddelbart ved eksplicit at fremhæve mobiltelefonen som et medie, der bør tænkes med i

uddannelsesmæssige sammenhænge. I det teoretiske kapitel vedrørende, hvordan unge tilegner sig

kompetencer i forhold til nye medier (Mediappro, 2006, s. 17), er det konkrete eksempel til

visualisering af rapportens resultat hentet både fra computerens og fra mobiltelefonens univers og

omhandler både unges brug af MSN 1 og af SMS. I rapportens afsnit om ”relevant facts of the

research” vedrørende Danmark fylder afsnittet om unges brug af mobiltelefoner lige så meget som

afsnittet om unges brug af internettet (Mediappro, 2006, s. 22-23). Ifølge undersøgelsen har 95,5 %

1 Microsofts portal som tilbyder adgang til blandt andet Hotmail og Messenger.

3


af de adspurgte en mobiltelefon. På spørgsmål vedr. mobiltelefonens anvendelsesmuligheder svarer

de unge, at når det drejer sig om kommunikation med forældre, anvender de som regel

mobiltelefonens opkaldsfunktion, hvorimod de tydeligvis foretrækker mobiltelefonens sms-funktion,

når de skal kommunikere med jævnaldrene. Sms-funktionen anvendes af i alt 80 % af de unge

primært til koordination af aftaler med andre unge, mens 44,5 % fortæller, at de også modtager

informationer i form af sms’er på deres telefon. Som noget helt ekstraordinært for Danmark bruger

især de 15 til 18-årige også mobiltelefonens sms-funktion til flirt: ”The 15-18 years-olds also use

text messages for flirting with each other, as the find it less difficult and less of an obligation than in

real life” (Mediappro, 2006, s. 23). Kun en meget lille del af de adspurgte bruger tjenester som

internetadgang via mobiltelefon og afsendelse/modtagelse af videobeskeder. Der er dog ifølge

rapporten blandt de unge: ”… a tendency to use some of the more sophisticated features” (Ibid.).

Det kan derfor undre mig, at unges brug af mobiltelefoner ikke nævnes overhovedet i konklusionen

på afsnittet ”relevant facts of the research.” Heller ikke længere fremme i rapporten i afsnittet

omkring de generelle anbefalinger til de ni europæiske lande nævnes mobiltelefonen specifikt. Der

opfordres dog i afsnittet henvendt til forældre til, at disse sammen med skolens lærere: ”… should

be guidede and encouraged to talk to children and young people about how they manage their

online and offline relationships” (Meidappro, 2006, s. 44). Videre pointeres det i afsnittet rettet

specifikt mod skoler/lærere at: ”Schools and colleges need to adopt a positive and inclusive attitude

towards uses of new media in schools in order to capitalize on the innovative potential of these

techonologies” (Ibid.). Særligt for Danmark anbefales det i forhold til det danske

uddannelsessystem, at betragte: “New media culture as a challenge to the traditional culture and

way of teaching” (Mediappro, 2006, s. 47).

Ovenstående resultater og deraf følgende anbefalinger fra den internationale undersøgelse

sammenholdt med mine egne indledende overvejelser omkring sms-digte som evt. ny litterær genre

leder mig frem til at lade følgende problemformulering være retningsgivende for indeværende

hjemmeopgave:

1.3 Problemformulering

Hvordan kan man definere genren sms-digte, og hvordan vil denne genre evt. kunne tænkes ind i en

undervisning omhandlende lyrik i faget dansk på grundskolens ældste klassetrin?

4


1.4 Afgrænsning og begrebsafklaring

Idet formålet således er at vise, hvad sms-digte evt. ville kunne bruges til i pædagogisk praksis, har

jeg valgt at begrænse mine betragtninger til grundskolens ældste klassetrin. Denne elevgruppe er

valgt på baggrund af beskrivelserne omkring unges brug af mobiltelefoner i afsnit 1.1 og 1.2. Idet

en så stor procentdel af eleverne i udskolingen er i stand til at anvende en mobiltelefon, kan jeg i

mine analyser af sms-digte tænke en læser, som har kendskab til mobiltelefonen som teknologi ind i

forhold til teksten. Elevernes forforståelse af teknologien knyttet til sms-digtene mener jeg samtidig

giver mig mulighed for at perspektivere mine analyser af udvalgte sms-digte til en didaktisk

tænkning, hvor mobiltelefoner inddrages som et erfaringsmedie. Med begrebet erfaringsmedie

mener jeg, inspireret af Fuglsang (2003), mobiltelefonen som henholdsvis værktøj, kontekst og

objekt for elevernes handlen (undervisning med, gennem og i mobiltelefonen).

1.5 Sådan vil jeg gribe det an

I mine bestræbelser på at definere sms-digte som en ny litterær genre har jeg valgt først definere

begrebet lyrik. Det gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: Forfatter og professor Anne-Marie

Mai (1970-), den russisk-amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobsen (1896

– 1982) og den australske professor i litteratur John Frow (1948-). Dernæst har jeg valgt at foretage

en litteræranalyse af Bjarne Kim Pedersens digtsamling ”SMS DIGTE digte for unge.” Bjarne Kim

Pedersen er valgt fordi, det er hans digtsamling der dukker op ved søgning på blandt andet

www.bibliotek.dk og www.google.dk , når bibliotekarer på henholdsvis DPB og Statsbiblioteket

spørges til råds og fordi han i medierne omtales som forfatteren inden for sms-digte. For samtidig at

danne mig et billede af, om og i givet fald hvad der rundsendes inden for den lyriske genre via

mobiltelefoners sms-funktion blandt dennes opgaves målgruppe, har jeg desuden valgt selv at

indsamle tekstmateriale fra tre ottende klasser på en privatskole i Århus C. Til det formål har jeg

anvendt et spørgeskema, som er vedlagt denne opgave (bilag 3). Elevernes besvarelser fremgår af

henholdsvis bilag 4 og 5. Teksterne er primært indsamlede med henblik på at opsøge og beskrive

genren sms-digte. Som tilgang til teksterne har jeg valgt dels at klassificere størstedelen af de

indsamlede tekster, dels at fastslå teksternes funktion eleverne imellem forud for en didaktisk

perspektivering vedrørende genren sms-digte i opgavens afsluttende kapitel. Som teoretiker

vedrørende teksternes funktion har jeg valgt at inddrage Ditte Laursen, fordi hun er den person

inden for medieforskning der peges på, når problemstillinger vedrørende unge og mobiltelefoner

ønskes belyst, men også fordi hun er den oftest refererede kilde på Dansk Sprognævn og Det

5


Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside www.sproget.dk i forhold til ekspertise inden for

sms-sprog.

2. Hvad er lyrik?

I GADS litteraturleksikon (1999) kan man læse, at lyrik er: ”en af digtningens tre hovedgenrer og er

kendetegnet ved at være kortfattet og at udtrykke følelser, stemninger, sansninger og tanker”

Længere fremme i leksikonartiklen beskrives det, hvordan den lyriske tekst er ”karakteriseret ved

sin tætte, koncentrerede form.” Hvoraf denne tætte, koncentrerede form består gengives ikke

yderligere hos GAD. Lyrik beskrives kun kort som en genre indeholdende henholdsvis stilistiske

træk i form af symboler, metaforer og sammenligninger, og mere lydlige virkemidler som rim,

rytme, versmål, melodi og tonefald. Videre skildres det tilsvarende kort, hvordan de oprindelige

lyriske digte ofte var brugslyrik eller lejlighedsdigtning, hvor forfatterne i store træk fulgte et

formelt mønster og karakteristiske sædvaner. Herover for står en lang række nyere digtere, som

siden sidste halvdel af det 19. århundrede har brudt med netop de klassiske praksisser og

eksperimenteret med de udtryksmæssige muligheder der er i lyrikkens formsprog og konventioner.

For nogle moderne digtere er genrebetegnelsen ”digte” synonymt med, at ordet er frit: ”… alt kan

lade sige gøre, så længe legen med sproget har form” (Löfström, 2008, s. 22). Sproget, legen med

sproget og formen er begreber som går igen, når talen falder på lyrik, men hvad er lyrik? Hvilke

parametre skal medtænkes når genrer inden for lyrik skal defineres?

Med henblik på at få en mere detaljeret viden om henholdsvis lyrikkens ”tætte, koncentrerede form”

og lyrikkens ”formsprog og konventioner” vælger jeg i indeværende kapitel at udlede konkrete bud

på genretræk inden for lyrik/poesi. Dette gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: den russisk-

amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982), den danske

forfatter og professor Anne-Marie Mai (1970-) og den australske professor i litteratur John Frow

(1948-).

2.1 Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982)

Roman Osipovich Jakobson beskrives af Keld Gall Jørgensen som værende: ”en af vor tids største

lingvister” (Jørgensen, 96/97). Det er forskning i sprog og sproglige meddelelser, som overleveres

fra en afsender til en modtager, der udgør Roman Jakobsons interessefelt. For Roman Jakobsen er

lyrik/poetik ikke et udtryk for en særlig genre, men en integreret del af sprogforskningen. I et

foredrag på en konference i 1967 (bragt i dansk oversættelse Vindrosen samme år) udtrykker han

6


det således: ”Poetikken beskæftiger sig med problemer i forbindelse med sproglig struktur, ligesom

analyse af billedkunst beskæftiger sig med billedlig struktur” (Jakobson, 1967, s. 41). Hans tilgang

til begrebet lyrik/poesi er med andre ord en primært strukturalistisk tilgang med fokus på at

kortlægge strukturer og derved besvare følgende spørgsmål: ”Hvad gør en sproglig meddelelse til et

kunstværk?” (Ibid.)

Som indledning til dette arbejde med at beskrive de sproglige strukturer, der vedrører begrebet

poesi, begynder Jakobson med at opsummere sin egen teori omkring sprogets seks funktioner: 2 den

emotive, den referentielle, den poetiske, den faktiske, den metasproglige og den konative.”

Benævnelsen af disse seks funktioner er Jakobson nået frem til på baggrund af en skitse over det,

som han kalder den sproglige kommunikationsakt. I enhver talehandling indgår en afsender som

videregiver en meddelelse til en modtager. Meddelelsen står ifølge Jakobson altid i forhold til en

kontekst, en kode (også omtalt som en dekoder) og en kontakt (kanalen mellem afsender og

modtager). I Jakobsons teori bestemmer hver af disse seks faktorer i kommunikationsakten samtidig

hver sin sproglige funktion. Denne øvelse med at knytte en sproglig funktion til en funktion i

kommunikationsakten udspringer af hans ønske om at blive i stand til ved hjælp af lingvistikken at

kunne forklare enhver sproglig handling og ikke lade sig nøje med at benævne dele af sproget som

henholdsvis ”de øvrige faktorer” eller ”de emotive elementer” (Jakobson, 1967, s. 43). Han vælger

derfor at sige, at konteksten bestemmer sprogets referentielle funktion, afsenderen sprogets emotive

funktion, modtageren den konative funktion, kontakten den faktiske funktion, koden den

metasproglige funktion og endelig bestemmer selve meddelelsen sprogets poetiske

funktion: ”Indstillingen mod MEDDELELSEN som sådan, fokusering på meddelelsen for dens

egen skyld, er sprogets POETISKE funktion” (Jakobson, 1967, s. 46). Ifølge Jakobson vil man ikke

kunne finde en sproglig meddelelse, hvor kun en af de seks funktioner indgår. Han beskriver i stedet,

hvordan de seks funktioner indgår i et funktionshierarki (Jakobson, 1967, s. 43).

Idet Roman Jakobson betragter poesien som værende en integreret del af sproget i form af en

poetisk funktion, og idet han i en beskrivelse af sproget generelt vælger at argumentere for,

hvordan: ”… ethvert sprog omfatter adskillige samtidige mønstre, som er karakteriseret ved hver sin

funktion” (Jakobson, 1967, s. 43), må han nødvendigvis vælge at beskrive begrebet poesi som ét

2 Flere sprogforskere efter Roman Jakobson har diskuteret om seks er det rette tal. I bogen ”Den lille sproglære(r)” fra

Dansklærerforeningen hævdes det, at der findes i alt 7 sprogfunktioner, mens forfatterne til ”Dansk sproglære” også fra

Dansklærerforeningen taler om op til 8 forskellige sprogfunktioner.

7


mønster blandt flere samtidige, hvorved han understreger sin formalistiske tilgang til begrebet.

Denne fremgangsmåde giver ham samtidig anledning til at argumentere for, hvordan poetiske

mønstre ikke kun optræder i specifikke sproglige kunstværker, men også andre steder i det samlede

sprogbillede. Selv beskriver han det således: ”Ethvert forsøg på at reducere den poetiske funktions

sfære til poesien, eller at fastlåse poesi i den poetiske funktion ville være en uhåndgribelig

oversimplifikation. Den poetiske funktion er ikke den eneste funktion som sprogkunstværket har,

men blot den dominerende, determinerende funktion, hvorimod den i alle andre sproglige aktiviteter

er en underordnet faktor” (Jakobson, 1967, s. 46).

Ovenstående citat giver mig anledning til at rejse følgende spørgsmål til Roman Jakobson tekst:

Hvordan er det i givet fald muligt at redegøre for netop dét mønster, som er særligt kendetegnende

for de meddelelser – også kaldet sproglige kunstværker – som primært er dominerede af sprogets

poetiske funktion? For at kunne besvare dette spørgsmål empirisk, henviser Roman Jakobson til

måden hvorpå al sproglig aktivitet er arrangeret i kraft af begreberne selektion og kombination.

Selektionen vil sige, at der i en given meddelelse foretages et valg imellem eksempelvis en række

mere eller mindre synonyme substantiver samt en tilsvarende mængde semantisk beslægtede verber,

mens begrebet kombination er et udtryk for, at de selekterede ord kombineres i en kæde. Jakobsons

pointe er, at i generel sproglig aktivitet, foretages selektionen på baggrund af ækvivalens, lighed og

ulighed, mens kombinationen er baseret på berøring og sammenhæng. Når der derimod er tale om

en poetisk sproglig aktivitet, flyttes: ”ækvivalensprincippet fra selektionsaksen over på

kombinationsaksen” (Jakobson, 1967, s. 47), således at hvis to ord blot ligner hinanden er de, uden

nødvendigvis at være synonyme, i stand til at danne kæde. Eksempelvis gøres stavelser, accenter og

syntaktiske pauser ifølge Jakobson ækvivalente i poetisk sprog. De tillægges samme kvalitet,

funktion og/eller betydning og gøres dermed til en form for måleenhed i både fonologiske og

semantiske kæder. Netop disse kæder er ifølge Jakobson med til at give poesien: ”… dens

gennemgribende, symbolske, komplekse, polysemantiske væsen” (Jakobson, 1967, s. 48).

Poesi er altså med andre ord en slags sprog med en særlig poetisk struktur dannet ved hjælp af

særlige sprogkæder på baggrund af ækvivalensprincippet. En sproglig struktur som Roman

Jakobson betragter som værende udtryk for særlige handlingsmønstre i forhold til sprogets

funktioner i kommunikationsakten, og som kan kortlægges ved hjælp af en konsistent syntaktisk

fremgangsmåde. Set med mine øjne lægger han dermed op til, at det poetiske sprog er et sprog, som

8


eherskes af alle i større eller mindre udstrækning alt efter, hvor stort et kendskab den enkelte har til

de love og strukturer, som er med til at skabe sproget. Hvorvidt han har ret heri ligger uden for

denne opgaves område. Jeg har dog valgt at inddrage Anne-Marie Mai som supplerende teoretiker

til Roman Jakobson blandt andet fordi jeg mener, at hendes overvejelser omkring lyrik og poesi kan

tolkes både som et supplement til Roman Jakobson og som en grad af opposition til de formalistiske

tanker, som bærer Jakobsons teori.

2.2 Anne-Marie Mai ( 1953-)

Også forfatter og professor Anne-Marie Mai har sit fokus på sproget og strukturer i sproget, når

talen falder på poesi og lyrik. Hun indleder sin bog ”At læse digte” med overvejelser omkring de to

begreber ”digt” og ”poesi.” Ordet digt stammer fra det oldhøjtyske ord ”dihta” og betyder ”det, der

er dannet til,” mens ordet ”poesi” (ligesom ordet ”lyrik”) stammer fra det græske sprog og er udledt

af verbet ”poiein.” Poesi kan derfor ifølge Anne-Marie Mai oversættes med ”at gøre” eller ”at

skabe.” Med henvisning til disse to oversættelser vælger Anne-Marie Mai i bogens indledende

kapitler at betragte digte som værende et udtryk for ”det tildannede sprog” (Mai, 1991, s. 17).

Ligesom Roman Jakobson er Anne-Marie Mai optaget af, at det poetiske sprog ikke er et særskilt

sprog med egne regler og strukturer. ”Det er ikke er spørgsmål om, at nogle ord i sig selv er mere

poetiske end andre. Det er et spørgsmål om, at netop dette ord eller denne ordforbindelse kan blive

en anledning til poesi” (Mai, 1991, s. 12). Men hvor Roman Jakobson primært knytter begrebet

poesi til selve meddelelsen i en kommunikationsakt, knytter Anne-Marie Mai først og fremmest

poesien til afsenderen/forfatteren i en meddelelsessituation. Begge teoretikere er enige om, at det er

selve meddelelsen, der det sproglige kunstværks udtryk, men for Anne-Marie Mai er det væsentligt

at fremhæve, hvordan det er afsenderens/forfatterens arbejde med sproget, som gør, at nogle

meddelelser fremstår mere poetiske end andre. Denne fremhævelse af forfatteren som skaberen af

det poetiske sprog ser jeg som et udtryk for, at Anne-Marie Mai har en mere hermeneutisk udtalt

tilgang til begrebet poesi end lingvisten Roman Jakobson. Poesien opstår i en hermeneutisk vekslen

mellem sproget og skaberen/forfatteren.

Når talen falder på udbredelsen og anvendelsen af det poetiske sprog er der igen en vis lighed

mellem de to teoretikere. I oversættelsen af ordet ”poiein” er det centralt for Anne-Marie Mai at

fremhæve, hvordan ordet af de gamle grækere ikke kun blev brugt til at betegne den lyriske

9


digterkunst, men derimod til at betegne hele den samlede digtekunst og dens forskellige arter. 3 Dog

vælger hun samtidig at fremhæve det lyriske digt som værende særligt poetisk i forhold til

eksempelvis episke tekster og dramaet, mens stort set alle teksteksempler i Roman Jakobsons tekst

er hentet fra den dramatiske genre. Ifølge Anne-Marie Mai optræder det poetiske også – om end

sporadisk – inden for andre genrer end den lyriske, forskellen er blot, at inden for det lyriske digt er

poesien selve essensen i værket. Det er poesien som skaber hele værkets retning, mens det i

eksempelvis prosaen i højere grad er det fortællende og handlingen, som får læseren til at bevæge

sig i en bestemt retning. Det lyriske digt vender sprogligt indad, 4 og det giver ingen mening at tale

om eksempelvis mål og formål i forhold til den kunstneriske proces, som det er at skrive digte.

Digteren sætter sig ikke mål for digtet, når det skal udføres, og ved ofte heller ikke på forhånd, hvad

formålet med digtet er. Han kan før arbejdet sættes i gang vælge bestemte mønstre, bestemt

ordmateriale, bestemt forhold mellem ordklasser, versform, temaer og motiv, men først ”… i

arbejdet med ordmaterialet tager mål og formål form i skikkelse af digtet, skabelsen. Digtet er en

sprogkunnen, der først træder frem i digtet selv” (Mai, 1991, s. 18). 5

Dermed er ikke sagt, at Anne-Marie Mai er uenig i Roman Jakobsons teori om sprogkæder og hans

tanker om ækvivalensprincippet, men hendes overvejelser vægter i langt højere grad processen bag

lyrikken end et ønske om empirisk at kunne påvise, hvad den lyriske genre består af. Hendes

overvejelser omkring, hvordan digte er et udtryk for en sprogkunne, som opstår i en hermeneutisk

proces mellem digteren og dennes ordmateriale, står altså ikke i direkte opposition til Roman

Jakobsons strukturalistiske beskrivelse af det færdige værk, men de giver mig en fornemmelse af, at

en definition af begrebet lyrik bør være mere kompleks end til ”blot” at omfatte en redegørelse for

anvendte sprogkæder.

Ifølge Anne-Marie Mai har digtningen selv: ”… afskaffet de gamle læresætninger og regelsæt for

digtekunsten og dens genrer” (Mai, 1991, s. 17). Temmelig ironisk supplerer hun længere fremme i

teksten dette postulat med følgende udsagn: ”Den genre, vi i dag kalder den lyriske, har for længst

3 Denne fremhævelse eksemplificerer hun løbende hele bogen igennem med henvisninger til en række forfattere inden

for andre genrer, som er i stand til at skrive poetisk.

4 At digtet ”vender indad” er Anne-Marie Mais egen metafor for, at digtet ikke refererer til noget uden for sig selv.

5 Ifølge GADS litteraturleksikon har ”mange af modernismens digtere … været optaget af at skrive digte om

digtningens proces” og man kunne derfor være tilbøjelig til at tro, at Anne-Marie Mais definition af begrebet digte

udspringer af et arbejde udelukkende baseret på moderne digtere. Det er dog ikke tilfældet. Anne-Marie Mai henviser i

sit materiale til en række eksempler tilbage fra henholdsvis klassicismen, hvor digtere som Holberg arbejdede med

blandt andet allegorien som element i kunsten (Mai, 1991, s. 40) og til eksempler fra romantikken, hvor et åndeligt ”jeg”

på én gang er digtets centrum og er med til at styre digtets udtryk (Mai, 1991, s. 44).

10


overskredet sine gamle genregrænser, og der er ikke mange digtere, der nu om stunder medfører

lyre ved deres oplæsninger” (Mai, 1991, s. 21). Med henvisning til de nyeste danske forfatterskaber

pointerer hun desuden, at disse er højest forskellige, og at det derfor ikke lader sig gøre at sætte dem

på nogen æstetisk formel.

Alligevel læser jeg det som om, Anne-Marie Mai med sin bog forsøger at komme en

genrebetegnelse af begrebet lyrik et skridt nærmere, idet hun skriver: ”Med digtet er der er forhold

mellem skrift og menneske på spil” (Mai, 1991, s. 18). Digtet er for Mai identisk med et: ”… brud

på sprogvaner og tankevaner eller slet og ret et forsøg på at bryde igennem til læseren” (Mai, 1991,

s. 26). Forfattere er ifølge Anne-Marie Mai meget omhyggelige med ordene i udøvelsen af

digtekunsten. For digteren handler det om på én gang at få læseren til at: ”… prøve at indse sprogets

dobbeltkarakter af på en gang at være betydning og udtryk” (Mai, 1991, s. 31). Til det formål kan

digteren vælge en række forskellige teknikker til bearbejdning af sit ”materiale” – sproget – så som

at beskære sætninger, at tage ordet på ordet (eksempelvis Benny Andersens digtning) eller at gøre

brug af gentagelsen og gentagelsen med en lille variation (eksempelvis Dan Turèll). Dertil kommer

brugen af troper – ord eller ordforbindelser, der overfører betydning – som også fylder en del i

hendes redegørelse for digterens teknikker. Når digterens arbejde er færdigt, og digtet fremstår som

et stykke sprogkunst, overlades digtet til læseren (Mai, 1991, s. 20). For læseren gælder det nu om

at være opmærksom på digtet som et brud eller gennembrud: Hvordan kombinerer digtet ord og

sprogvendinger? Hvilke ordforbindelser har man som læser ikke set eller hørt før? (Mai, 1991, s.

31). Til begrebet lyrik hører med andre ord udover den beskrevne sprogkunnen, som værende den

primære retningsgiver for teksten, en forventning om en aktiv læser, som forventer noget andet af

teksten end alene en handling og noget fortællende, som det er tilfældet med episke tekster og med

drama.

For både Roman Jakobson og Anne-Marie Mai fylder det forholdsvis meget at føre en diskussion

omkring, hvilke faktorer der bør spille ind i en vurdering af poetiske tekster. De henholdsvis

indleder og afslutter hver især deres artikler/bøger med at fremhæve værdien af spørgsmålet: Hvad

er kvalitet? Det er en både spændende og omfattende diskussion, som jeg dog ikke vurderer, falder

inden for denne opgaves område. Jeg ønsker primært at benytte de to teoretikeres overvejelser

omkring generelle genretræk inden for lyrik, som et konkret redskab i mine overvejelser omkring en

definition af en eventuelt ny lyrisk genre – sms-digte.

11


2.3 John Frow (1948-)

Som tredje teoretiker til at belyse genrekarakteristika omkring begrebet lyrik har jeg valgt professor

i litteratur John Frow. Frow er ikke valgt, fordi han har særligt fokus på begrebet lyrik, som de to

øvrige teoretikere, men derimod for sin fremstilling af, hvilke faktorer der er væsentlige at

medtænke i forhold til genrebegreber generelt. Frows brede genrebegreb kan være relevante at

medtænke i en analyse af sms-digte (en analyse af udefinerede tekster formidlet via et for den

lyriske genre utraditionelt medie), idet John Frow i sin teori omkring genrebegreber har fokus både

på form og indhold og på måden hvorpå tekster er til stede i en given diskurs.

For John Frow er begrebet genre både et klassifikationsredskab og et funktionsområde. Kendskab

til genrebegreber kan bruges som henholdsvis et akademisk værktøj i et skolastisk analysearbejde

forbeholdt humanistiske videnskaber (Frow, 2006, s. 101) og som selve dét værktøj, der sætter en

læser i stand til at fortolke en tekst. Begrebet fortolkning defineres af Frow som værende læserens

evne til i mødet med en given tekst at besvare spørgsmålet: ”What is it that’s going on here?” (Frow,

2006, s. 100). Forudsætningen for, at læseren kan besvare dette spørgsmål så fyldestgørende som

muligt er ifølge Frow, at der arbejdes med et bredere genrebegreb end en klassificering af tekster

kun på baggrund af konventioner omkring indhold og form indeholdt i teksten selv. Genre må

derfor ikke reduceres hverken til at være noget, der er indeholdt i en given tekst eller noget, som

kommer til udtryk i et specifikt sæt af forventninger hos en trænet læser. For Frow er der med

begrebet genre først og fremmest tale om et møde mellem tekst og læser: ”It [genre] exists as a part

of the relationship between texts and readers, and it has a systemic existence. It is a shared

convention with a social force” (Frow, 2006, s. 102).

Læsningen, og dermed anvendelsen af genrebegrebet med henblik på en fortolkning/definitionen af

en given tekst, begynder ifølge Frow længe før læserens møde med selve teksten. Til Frows

genrebegreb hører derfor, udover de traditionelle syntaktiske og formmæssige genrekonventioner

(internal cues), som en given tekst benytter sig af, også en række vink og stikord, som findes uden

for teksten (external cues). External cues er den lange række af informationer, som omgiver teksten

og som dermed er med til at gøre teksten nærværende: ” …to ensure the text’s presence in the world,

its ”reception” and consumption” (Frow, 2006, s. 105). I bogen ”Genre” giver Frow i kapitel fem en

lang række eksempler på disse såkaldte external cues – både i forhold til biograffilm,

fjernsynsprogrammer og litteratur. Min oversættelse af Frows eksempler leder mig frem til, at

12


egrebet external cues overført til en lyrisk tekst kunne defineres som eksempelvis: digtsamlings

titel, en undertitel, bogens indbinding, forfatterens navn, den valgte typografi, navnet på forlaget

som udgiver digtsamlingen, tidspunktet på året for udgivelsen, den valgte promovering af bogen etc.

Frows argumentation for at tænke disse external cues med i en definition af begrebet genre er en

tese om, at han i praksis sjældent oplever at genrebestemme eksempelvis en bog eller en film

udelukkende med afsæt i produktets internal cues. Som hovedregel mødes han først af en række

external cues, der omgiver henholdsvis bogen/filmen, og som er medbestemmende for hans valg af

læsning/fortolkning af teksten. De danner – under ét betegnet som paratexts – en form for ramme

omkring selve teksten: ”A fringe of the printed text which in reality controls one’s whole reading of

the text” (Frow, 2006, s. 106). Rammen vender ifølge Frow både ind mod teksten og siger noget om

teksten selv, men fungerer samtidig som en form for grænse, der afskærer teksten fra den

omgivende diskurs. På den måde siger rammen både noget om, hvad teksten ikke er, samtidig med

at den udgør et udefineret område, hvorigennem informationer fra den omgivende diskurs kan

overføres til teksten.

Et digt bør med andre ord, såfremt John Frows teori anvendes i en analyse altid, genredefineres ikke

kun på baggrund af henholdsvis sproglige virkemidler, form og indhold men også med en

systematisk bevidsthed omkring external cues. I hvilken kontekst optræder digtet og med hvilken

funktion? Hvordan er rammen med til at bestemme efter hvilke genrekonventioner digtet er skabt?

Gennem hvilke restriktioner kan digtet beskrives for evt. efterfølgende at kunne erklæres signifikant?

3. Hvad er sms-sprog?

Idet digteren i skabelsen af sin sprogkunst ikke viger tilbage for ”… at kortslutte på en overraskende

måde og bryde vores sprogvaner” (Mai, 1991, s. 13) og idet ”… sproget altid fungerer i et samspil

med omgivelserne” (Lykke-Olsen & Schmidt, 2000, s. 16) vil jeg nu undersøge, om der til en

mobiltelefons sms-brugerflade er knyttet en særskilt sprogtype (i det følgende betegnet som sms-

sprog). Anvendes der eksempelvis i sms-sproget særlige mønstre, en særlig syntaks, som udfordrer

Roman Jakobsons teori om ækvivalensprincippets rolle på kombinationsaksen? Og i hvor høj grad

indgår der i sms-sproget særlige ord eller ordforbindelser, som den lyriske forfatter i henhold til

Anne-Marie Mais beskrivelse af den hermeneutiske proces mellem forfatteren og dennes

ordmateriale bør kende og evt. anvende?

13


Lad mig indledningsvis slå fast, at ordet sms-sprog ikke kan slås op i noget autoriseret

opslagsværk. 6 Alligevel er det et velkendt begreb, som i forskellige sammenhænge er forsøgt

defineret – eksempelvis som et ”knækket” sprog, der er karakteristisk ved at fremstå meget

komprimeret (Hanghøj & Knudsen, 2004, s. 147). Den mest citerede teoretiker i forhold til dette

uautoriserede begreb er medieforsker Ditte Laursen. Jeg har derfor valgt i det følgende at lade et

sammendrag af en række af hendes artikler danne ramme om en definition af begrebet sms-sprog

forud for en diskussion af aktuel lyrik skrevet til mobiltelefoner i kapitel fire.

3.1 Forkortelsesstrategier – sprogbrug tilpasset et medie

Der hersker ingen tvivl om, at Ditte Laursen er positivt stemt over for både sms-sproget og unges

brug af mobiltelefoner i det hele taget (Laursen, 2002a, s. 18). Som udgangspunkt er sms-sproget

ifølge Ditte Laursen langt mere standardsprogligt end rygtet lyder. Hun beskriver sms-sproget dels

som: ”… en variation af standardsproget; en særlig måde at bruge standardsproget på,” dels som en

sprogbrug tilpasset et specifikt medie (Laursen, 2004, s. 10). Det er et i positiv forstand et

telegramagtigt sprog, som er skabt inden for en teknologi: ”… helt fri for sprogkonventioner som

dem der præger de gamle traditionelle kommunikationsformer” (Laursen, 2002c, s. 20). ”Genren er

helt ny og ligner ikke noget vi tidligere har set. Derfor er der endnu ingen fasttømrede normer og

konventioner for skrivningen på samme måde som de etablerede genrer har det” (Laursen, 2002b, s.

5). Der er med andre ord ikke umiddelbart tale om én specifik sprogtype, som antydet af Hanghøj

og Knudsen, men i højere grad om en særlig form for sproglig handling knyttet primært til ét

specifikt medie. Ditte Laursen er dog ikke uenig i, at der er en lang række karakteristika, som går

igen i disse sproglige handlinger. I artiklen ”Sms for viderekomne” har hun redegjort meget

detaljeret for en række af disse sproglige træk. Jeg vil i det følgende kort referere disse

karakteristika. Konkrete eksempler til anskueliggørelse af sprogbrugen fremgår af bilag 1.

I sms-beskeder vil man ifølge Ditte Laursen (2005) på sætningsniveau ofte møde: korte sætninger,

ligefrem ordstilling, lave underordningsgrad, ufuldstændige sætninger, udeladte led og

talesprogssyntaks. Med hensyn til idiomer og ortografi er stilen i sms-beskeder mange gange enkel

med et lavt abstraktionsniveau og uden brug af fremmedord. Derudover er skrivemåden ofte

personlig – primært igennem pronominerne jeg, du og vi og særlige stavemåder. Dertil kommer

6 I en søgen efter en autoriseret definition har jeg uden held konsulteret følgende opslagsbøger: Gyldendals leksikon,

Den store Danske Encyklopædi (Gyldendal), Gyldendals røde ordbøger ”Nye ord 1955-1998” og ”Dansk sprogbrug,”

Politikens Retskrivningsordbog, Politikens Nudansk leksikon, Politikens Nudansk med etymologi samt Dansk

Sprognævns hjemmeside.

14


ugen af uautoriserede forkortelser i form af udeladelser, sammentrækninger, lydefterligninger og

erstatninger. Endelig fremhæver Ditte Laursen, at man i sms-beskeder inden for brugen af

interpunktion ofte vil møde tegndublering, udeladte tegn og tegn i stedet for ord.

I forlængelse af Ditte Laursens beskrivelse af sms-sprog som værende mere standardsproglig end

den gængse opfattelse af sprogbrugen, kan det diskuteres, hvorvidt de ovenfor anførte karakteristika

skal betragtes som et obligatorisk stiltræk inden for sms-digte. På den ene side kan forfatteren af

sms-digte vælge at skabe lyrik udelukkende ved brug (og udfordring) af standardsproget med de

tilhørende konventioner, men samtidig ligger der i forlængelse af Ditte Laursens empirisk

begrundede beskrivelse af stiltrækkene knyttet til sms-funktionen en vis forventning om, at såfremt

en forfatter vælger at skabe kunst via sproget og eksplicit målretter denne kunst til mobiltelefoners

sms-brugerflade, vil det virke naturligt, hvis samme forfatter i et vist omfang valgte at inddrage

nogle af de ovenfor beskrevne karakteristika i skabelsen af sprogkunsten.

4. Kan sms-digte defineres som litterær genre?

Som med begrebet sms-sprog har jeg på tilsvarende vis søgt efter ordet sms-digte i en række

litterære opslagsværker uden held. Jeg vil derfor i ovenstående tolkningsramme analysere både

Bjarne Kim Pedersens digtsamling SMS DIGTE og egen empiri med henblik på at kortlægge,

hvorvidt der både i forhold til den autoriserede forfatters værk og i forhold til de tekster, som er

blevet formidlet via de adspurgte elevers mobiltelefoner, er tale om en ny litterær undergenre inden

for lyrik (= sms-digte) eller om teksterne eventuelt er identiske med allerede eksisterende

undergenrer. Uddrag af Bjarne Kim Pedersen digte fremgår af bilag to, mens min egen empiri er

vedlagt som bilag fem.

4.1 Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte?

I arbejdet med at klassificere Bjarne Kim Pedersens (i det følgende forkortet BKP) digtsamling vil

jeg i min analyse tage afsæt i John Frows brede genrebegreb og begynde med at definere rammen

omkring digtsamlingen. Digtsamlingens titel ”SMS DIGTE” leder unægtelig tankerne hen på

mobiltelefoners sms-funktion; en funktion med en begrænset brugerflade, som anvendes primært af

unge til at koordinere aftaler og pleje sociale relationer med (Laursen, 2002b; Toft, 2004; Winther,

2007). At digtsamlingens målgruppe er netop de unge bekræftes i undertitlen: digte for unge.

Forfatteren lægger dermed op til en forventning hos læseren om, at digtsamlingen vil indeholde:

Digte, som er signifikante inden for de begrænsninger sms-formatet tillader, digte som omhandler

15


emner målrettet den unge læser og digte som på poetisk vis evt. bruger det sprog, der er knyttet til

det associerede medie.

Ifølge Frow er et væsentligt parameter i en genereklassifikation selve bogens indbinding. Idet

læseren for BKP er ukendt, har han ikke mulighed for at formidle sin lyrik via det medie, som

lyrikken i henhold til digtsamlingens titel er skabt til – læserens mobiltelefon. Han har derfor valgt

at udgive digtsamlingen SMS DIGTE dels i papirformat, som en traditionel digtsamling, dels på sin

egen blog på nettet. 7 Papirudgaven er en lille bog i lommeformat, der som forsideillustration har en

tegning af en hånd, der er i færd med at taste tekst på en mobiltelefon. Det lille format gør, at bogen

kan holdes i den ene hånd, mens man taster på mobilen med den anden hånd som illustrationen

indbyder til. På bogens bagside præsenteres forfatteren af forlaget dels som en efterspurgt og godt

sælgende skribent, dels som en person med stor erfaring inden for digtværksteder for store børn og

unge. Derudover indeholder bagsiden tre udvalgte digte fra digtsamlingen samt en opfordring til at

læse alle digtene i bogen og sende dem videre. Sammenholdes disse informationer med den

internetbaserede publicering af digtsamlingen øges rammens kompleksitet. Publiceret på

forfatterens blog er digtene omgivet af langt flere informationer både om BKP og om hans øvrige

værker. Derudover er hvert enkelt digt rent teknisk lagt ind i en mailformular, som giver læseren

mulighed for at videresende et digt efter endt læsning. 8 Et væsentligt link på siden leder hen til en

artikel på bloggen, hvor forfatteren selv beskriver selve baggrunden for digtenes tilblivelse. BKP er

i forbindelse med afholdelse af et digtværksted af en bibliotekar blevet opfordret til at lære de unge

at skrive digte på deres mobiltelefoner. Ideen er altså ikke hans egen, lyrikerens, men er udsprunget

af en lægmands tanker om at anvende et medie, som de unge kender, til at formidle en genre, som

mange lærere synes er svær at formidle (Pedersen, 2009). Videre fortæller BKP, hvordan han

omtrent samtidig blev kontaktet af Dagbladet Information med en invitation til at skrive haiku til

avisen. Kombinationen af den udfordring, som det var at lære de unge at skrive digte inden for en

ramme på 160 tegn og den samtidige opfordring fra avisen om i en helt anden sammenhæng at

anvende haiku formen som skabelon for arbejdet med sproget kom ifølge BKP til at danne

udgangspunktet for hele digtsamlingen.

7 http://bjarnekimpedersen.blogspot.com/ lokaliseret på www den 11. januar 2009

8 Digtene kan gratis sendes til en ven direkte fra BKP’s blog såfremt man udfylder en elektronisk formular – dog ikke til

vennens mobiltelefon, men til hans/hendes e-mail adresse

16


Disse oplysninger hentet fra forfatterens blog har i tråd med Frows teori indflydelse på

forventningerne hos læseren. På den ene side er de nemlig med til at underbygge læserens

forventninger om, at digtene i digtsamlingen SMS DIGTE vil være sms-digte; lyrik forstået som

sprogkunst målrettet en specifik teknologi, en særlig formidlingsform og evt. en særlig målgruppe.

På den anden side giver oplysningerne anledning til undren. Der er nemlig ikke nødvendigvis

konvergens mellem 1) metodeovervejelser i forhold til at undervise unge i at skrive digte på deres

mobiltelefoner ved hjælp af den japanske digtnings bundne form og 2) forfatterens positive

erfaringer med versformen i forhold til et traditionelt trykt medie. Denne undren får mig til at vende

opmærksomheden tilbage til digtsamlingens titel. Er der en grund til, at BKP har valgt ikke at

anvende en bindestreg i digtsamlingens titel? Skal ordet SMS læses som et substantiv i singularis

ubestemt form eller som et verbum i imperativ? Svaret på det spørgsmål kan være afgørende for,

om der overhovedet er tale om en ny genre eller om det i højere grad handler om en ny måde at

formidle en allerede kendte digtform på. For læseren er dette umiddelbart svært at afgøre, før mødet

med selve teksten. Er der eksempelvis i digtene anvendt sproglige træk, som er særligt

karakteristiske for sms-brugerfladen? Er digtets diktion tilpasset mediet teknologi? Er emner og

ordvalg målrettet læseren/mediet?

4.1.1 Sproglige træk

Med den atypiske brug af stor og små bogstaver i digtsamlingens titel – SMS DIGTE digte for unge

– understreges læserens association til mobiltelefonen (se kapitel 3). Denne association skærpes i

selve digtsamlingen, idet BKP i udtalt grad helt har valgt at se bort fra traditionelle konventioner

omkring brugen af store og små bogstaver. Med ganske få undtagelser anvender BKP kun store

bogstaver ved egennavne og forkortelserne SMS og DJ. Alt andet i digtsamlingen er skrevet med

små bogstaver, helt uden brug af punktum og næsten uden brug af kommaer. Af yderligere brud på

traditionel tegnsætning kan nævnes, at BKP i et enkelt digt (se bilag 2, eksempel 1) vælger brugen

af tegnfordobling i form af tre udråbstegn. Disse observationer tilsammen kan læses som et ønske

fra forfatterens side om at fremstå som decideret orienteret mod mobiltelefonens teknologi og de

sproglige udfordringer, som den begrænsede brugerflade giver brugeren. På den anden side ved den

erfarne læser inden for den lyriske genre, at alle de nævnte karakteristika uden undtagelse kan

findes hos andre lyrikere – ofte endda mere udtalt end i den aktuelle digtsamling af BKP. 9 Ingen af

de i kapitel tre beskrevne forkortelsesstrategier indgår i digtsamlingen, hvorfor jeg må konkludere,

at det ikke vil være grundt særlige sproglige træk, at digtene evt. skal klassificeres som sms-digte.

9 Eksempelvis Hans-Jørgen Nielsens digt: ”& en engel, f.eks.” (Nielsen, 2000, s. 270)

17


Denne følgeslutning underbygges af, at BKP enkelte steder i digtsamlingen lader sproget pege i helt

modsat retning. Frem for at tilpasse sit ordmateriale til mobiltelefonens teknologi prioriterer BKP at

udfordre samme teknologi, idet han vælger at skabe et begrænset antal neologismer. De få der

forekommer (f.eks. solbrilledrenge, pigeopstilling, øltotempæl) er dog primært sammensat af ord,

som med ganske få undtagelser findes i en standardmobiltelefons forprogrammerede ordbog. De vil

derfor ikke være vanskelige at skrive for de brugere, som konsekvent har den integrerede ordbog

slået til.

4.1.2 Diktion

Som beskrevet i afsnit 2.2 kan en forfatter ifølge Anne-Marie Mai forud for arbejdet med sproget og

sprogkunsten udover at vælge bestemt ordmateriale også vælge en bestemt versform. Versformen,

ombrydningen af teksten i korte linjer er det, som i henhold til både Anne-Marie Mai og Jørgen

Fafner bringer læseren af et digt på rette spor både i forhold til forståelsen og fortolkningen af

digtet: ”Fjern tonen og rytmen og digtet selv forsvinder” (Fafner, 2001, s. 16). BKP har som

tidligere nævnt valgt versformen haiku til digtsamlingen SMS DIGTE. Alle digte i samlingen

fremstår derfor både i papirudgaven og på internettet med tre linjer indeholdende henholdsvis fem,

syv og fem stavelser, 10 men hvis læseren vælger at følge forfatterens opfordring og taster digtene

ind på en mobiltelefon for derefter via sms-funktionen at sende digtet videre, opstår der problemer.

Det er ikke umiddelbart muligt at gengive digtets særlige præsentation korrekt i alle aktuelle

modeller inden for det valgte medie. Teknologien i nogle mobiltelefoner bevirker, at

tekstombrydningen skrider og forfatterens valgte versform slås i stykker med det resultat, at

væsentlige signaler til læseren om, hvordan teksten skal læses, forsvinder samtidig med, at hele

sprogkunsten, den lyriske forfatterens særlige formning af sproget, regulering af tryksvage og

trykstærke stavelser samt den bevidste brug af enjambement går tabt (bilag 2). Begge dele anser jeg

som væsentlige argumenter både imod det at anvende betegnelsen sms-digte om BKP’s digtsamling

og imod i det hele taget at betragte netop denne digtsamling som et udtryk for en ny genre inde for

lyrik, som det i henhold til opgavens indledning har været almindeligt inden for offentlige trykte

medier.

4.1.3 Temaer

Hvis man ser bort fra, at der ligger mere end én tolkningsmulighed i digtsamlingens titel og bort fra

min redegørelse for, hvordan lyrikken forsvinder, når de enkelte digte formidles ved hjælp af

10 Ni digte har BKP dog valgt at give titler af varierende længde uden at der i øvrigt er fælles træk ved de ni udtryk.

18


mobiltelefoner, ændrer det ikke ved det faktum, at digtsamlingen består af digte, som af forfatteren

er bestemt til formidling via mobiltelefoner. Traditionelt er der inden for lyrik tale om, at

formidlingen af et digt sker som et møde mellem en tekst og en læser; en kommunikationsakt, hvor

en autoriseret forfatter overlader et stykke sprogkunst, meddelelsen, til en for forfatteren ukendt

læser enten i form af en bogudgivelse eller via publicering på internettet. Idet et digt sendes fra én

mobiltelefon til en anden ændres ikke alene formidlingskanalen men også rollerne for henholdsvis

afsender og modtager i kommunikationsakten. Afsender og modtager vil sandsynligvis kende

hinanden forud for afsendelsen/modtagelsen af meddelelsen (digtet), og mit spørgsmål i den

forbindelse går på, om dette mon har betydning for de valgte temaer inden for genren sms-digte?

Med emner som identitet, ensomhed, sexualitet, religion, chat, sms, muhammedtegninger, racisme

og spiseværing som gennemgående grundmotiver lever digtsamlingen SMS DIGTE meget præcist

op til to helt centrale træk ved senmoderne ungdomslitteratur. Ifølge Bodil Kampp (2006) udgøres

det valgte indhold inden for ungdomslitteratur ofte af temaer, som dels er af eksistentiel betydning

for de unge, dels omhandler samtidsaktuelt stof. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt af BKP at vælge

netop disse emner til sin digtsamling kan problematiseres ved et konkret eksempel.

Digtet vedrørende Allahs lov og den danske lov (bilag 2, eksempel 3) kan måske nok fremstå

poetisk, så længe det præsenteres på traditionel vis med nøjagtig det udtryk, som det er skabt med

fra forfatterens hånd. Sendes det derimod via en mobiltelefon (en ny kanal), er der i henhold til

afsnit 4.1.2 risiko for at digtets præsentation forvrænges – den kode, som er væsentlig for

modtagerens forståelse af meddelelsen, fjernes. Der kan derfor opstå situationer, hvor det er op til

meddelelsens kontekst alene at give ytringen mening. I en kommunikationsakt bør en kontekst

ifølge Kock (1969, s. 32) både defineres som sproglig (sprogkodens regler) og situationel (den

omgivende tekstmængde). Såfremt denne traditionelle skelnen overføres til vor tid og anvendes på

den situation, hvor en bruger af en mobiltelefon vælger at sende et digt til en kendt modtager via

sms-funktionen, må den sproglige kontekst nødvendigvis være selve sprogbrugen i

meddelelsen/digtet, mens den situationelle kontekst udgøres af modtagerens øvrige beskeder i

mobiltelefonens indbakke. Det er således ikke umiddelbart sandsynligt, at meddelelsens kontekst

kan medvirke til at give meddelelsen mening. Afsenderen kan dermed ikke være sikker på, at digtet

(såfremt udtrykket ændres af teknologien) bliver læst og forstået som et digt. I det valgte eksempel

er der ligefrem en mulighed for, at digtet af en modtager vil blive opfattet som en trussel frem for et

19


poetisk udtryk. Dette mener jeg dels lægger op til, at der til en beskrivelse af genren sms-digte hører

en definition af egnede og ikke egnede emner, dels til, at der i forhold til digtsamlingen SMS

DIGTE frem for at være tale om en ny genre inden for lyrik i højere grad er tale om et barn af det

formelle gennembrud; en periode hvor forfattere dels nedbryder og genformulerer klassiske

former, 11 dels gennem populære medier søger at nå ud til flest mulige med deres kunst. En periode

hvor det ikke alene er legitimt men: ”… nærmest mondænt at beskæftige sig professionelt med

litteratur, også selvom den tog sig helt ubegribelig eller speciel ud” (Mai, 2000, s. 538).

4.2 Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder

Med henblik på at lade et så varieret tekstmateriale som muligt danne grundlag for en

genredefinition af sms-digte har jeg i en pilotundersøgelse valgt at bede eleverne i tre ottende

klasser give/sende mig sms-digte. Det indsamlede tekstmateriale fremgår af bilag fem og

repræsenterer tydeligvis en anden type tekster end dem BKP har skabt.

Med hensyn til tekst 1266 og 1267 vil jeg antage, at der ikke er tale om lyrik skabt af autoriserede

forfattere. Eleverne har valgt at sende mig to meget private tekster, og det kan umiddelbart undre,

hvorfor netop disse to tekster af eleverne er klassificerede som digte. I tekst 1266 kan det være

legen med sproget (fx skaath


hensyn til de tre nævnte tekster er tale om en form for almindeligt kendte poesibogs vers, som

cirkulerer på mobiltelefoner i stedet for i traditionelle poesibøger.

For teksterne 1228, 1256a, 1256b, 1256c og 1231 er der ligeledes tale om små tekster, der fremstår

som enkelte strofer med et begrænset antal verslinjer. I disse tekster er det ikke rimet, som indikerer,

at der er tale om lyrik men en leg med metaforer – som dog i højere grad fremstår som regulære

sammenligninger og visualisering af følelser, der af eleverne opleves som poetiske. Tekst 1256c

findes på nettet i flere forskellige udgaver på forskellige hjemmesider, men de øvrige fire tekster

kunne godt være skrevet af eleverne selv – eventuelt med inspiration fra hjemmesiden

www.rimogremser.dk/poesibog

Fælles for de indsamlede tekster er, at hensigten fra afsenderens side er at formidle positive følelser

til modtageren; i enkelte tilfælde kombineret med et specifikt ønske om, at disse følelser gengældes.

Nogle af teksterne er af afsenderen klassificeret som kæde-beskeder (1247, 1259, 1269). Ifølge

Ditte Laursen er den grundlæggende ide med kæde-beskeder blandt unge at lade beskederne

cirkulere i vennegruppen. Beskederne binder på den måde: ”…gruppen sammen om en fælles

oplevelse og skaber dermed et sammenhold hvorpå videre interaktion kan baseres” (Laursen, 2006,

s. 65).

Selv om der med min pilotundersøgelse ikke er tale om et stykke autoriseret forskningsarbejde,

mener jeg dog, at det indsamlede tekstmateriale indikerer, at det ikke er lyrikken som ordkunst eller

sproget som materiale, men derimod en formidling af et personligt budskab, der er i fokus, når unge

sender og modtager digte/lyrik på deres mobiltelefoner. Jeg vil derfor alligevel vove at konkludere,

at såfremt de indsamlede tekster alene skulle danne baggrund for genrebetegnelsen sms-digte, ville

betegnelsen set med mine øjne ikke være udtryk for en ny genre inden for lyrik, men blot en ny

(opdateret) betegnelse for allerede kendte undergenrer inden for hovedgenren – udklækket af den

nye populære formidlingsform.

21


5. Afrunding

Min opgave bekræfter, at der skrives digte på og til mobiltelefoner – både af autoriserede og

uautoriserede forfattere, og at der dermed eksisterer et grundlag for at definere sms-digte som genre.

Men idet mit teoretiske afsnit viser, at lyrik både bør klassificeres på baggrund af litterære

komponenter i teksten og med en tilsvarende vægtning af tekstens ydre rammer, må jeg konkludere,

at det (endnu ikke) er aktuelt at tale om sms-digte som en selvstændig genrebetegnelse inden for

lyrik. Denne konklusion er jeg nået frem til gennem analyse af udvalgte tekster, som i forskellige

sammenhænge karakteriseres som sms-digte. Konklusionen bygger primært på den i afsnit

4.1påviste uheldige indflydelse, som teknologien kan have på digtenes præsentation og deraf

følgende destruktion af sproget som værende styrende for tekstens budskab, men også med

henvisning til uindfriede forventninger til selve sprogkunsten set i forhold til de i kapitel tre

beskrevne stiltræk inden for teknologiens brugerflade.

Med henvisning til de i indledningen omtalte øvrige litterære tiltag i forhold til mobiltelefoner, kan

jeg dog ikke afvise, at det på sigt vil lykkes for autoriserede forfattere, at udvikle en sprogkunst,

som er i stand til både at opfylde de i kapitel to beskrevne karakteristika inden for genren lyrik og

samtidig tilpasse lyrikken til mobiltelefoners teknologi. Jeg vil derfor heller ikke udelukke, at det

kan være hensigtsmæssigt både at inddrage både den anvendte (men ikke officielt definerede

genrebetegnelse ”sms-digte”) og de unges mobiltelefoner i faget dansk.

Min analyse af lyrikkens møde med teknologien i kapitel fire underbygger disse didaktiske

overvejelser, idet den viser, at en inddragelse af henholdsvis sms-digte/sms beskeder og

mobiltelefoner i faget dansk vil kunne fungere både som et brugbart udgangspunkt for en

metakommunikation med eleverne om lyrikkens brug af litterære komponenter og som et oplæg til

et arbejde med at vurdere litterære genrer. Begge dele ligger fint i tråd både med den eksisterende

læseplans trinmål inden for området ”Sprog, litteratur og kommunikation” i faget dansk

(Undervisningsministeriet, 2003, s. 66) og med Mediappros anbefalinger om at inddrage

mobiltelefoner i undervisningen. Der vil dog set med mine øjne være en række problematikker, som

bør tænkes ind, såfremt private mobiltelefoner og sms-beskeder eksplicit skrives ind i den

eksisterende læseplan.

22


6. Perspektivering

Ifølge Ditte Laursen (2002c, 2006) repræsenterer mobiltelefonen ikke kun en populær teknologi.

Den fungerer også både som et socialt redskab, et individualiseret udstyr og en sikker legeplads for

unges identitetsarbejde. Det kan derfor vise sig væsentligt at overveje, om teknologien er for privat

til at en anvendelse som henholdsvis værktøj og kontekst er hensigtsmæssig.

Dertil kommer specifikke overvejelser i forhold til inddragelse af sms-lyrik i klasseværelset. Ditte

Laursen (2005) opfordrer i forlængelse af sin beskrivelse af den karakteristiske sprogbrug inden for

sms-beskeder til i skolernes læseplaner vedrørende arbejdet med elevernes sproglige kompetencer,

at inddrage elevers egne nedskrevne sms-dialoger i undervisningen med det formål at vise dem,

hvad det er, de kan; gennem metakommunikation om de i kapitel tre beskrevne

forkortelsesstrategier at demonstrere for dem, hvor stor en sproglig bevidsthed de besidder. Men

kan det samme mon lade sig gøre ”sms-digte”?

Idet jeg lige har slået fast, at der med sms-digte endnu ikke er tale om en ny autoriseret genre, men

blot en mere eller mindre heldig formidling af eksisterende genrer via et nyt medie, kunne en

væsentlig problematik ved inddragelsen af emnet sms-digte i undervisningen være faren for overfor

eleverne at signalere, at eksisterende eksperimenter med lyrik formidlet via mobiltelefoner er

mindre værd end den anerkendte (pensum)lyrik. 13 En sådan skjult læreplan kunne både resultere i,

a) at eleverne qua mobiltelefonens centrale placering i deres hverdag (Winther, 2007; Laursen,

2002a) føler sig trådt på og derfor vender sig mod lyrik som genre i skolens læseplan, b) at de

vælger at udfordre genren og gøre oprør evt. i form af skolegårdsdigtning 14 og endelig c), at

elevernes motivation for videre formidling af og personlig udfoldelse inden for lyrik via

mobiltelefoner forsvinder.

Dertil kommer det faktum, at digtene, såfremt de inddrages i en undervisningssituation

rekontekstualiseres og derved: ”… bliver … til noget andet end det eleverne interesserer sig for…”

(Bundsgaard, 2004, s. 22). Det kan dels resultere i, at elevernes potentielle motivation for at arbejde

med teksterne udebliver, men det kan også få mere personlige konsekvenser for den enkelte elev.

13 Publiceret blandt andet i godkendte lærebøger og antologier

14 For en nærmere beskrivelse af forskning inden for denne genre henvises til Thomas (2008).

23


Idet den lyrik, som rundsendes via mobiltelefoner ifølge Ditte Laursen (2006) primært har til formål

at binde afsender og modtager sammen, kan det diskuteres om en analytisk tilgang til teksterne

udelukkende med klassifikation for øje er hensigtsmæssig?

Endelig kan der afslutningsvis i relation til ovenstående overvejelser nævnes helt basale

problematikker så som at inddragelse af mobiltelefonen i praksis dels kan opfattes som en skjult

brugerbetaling, dels at den ikke ejes af alle.

24


7. Bilag 1 – Sprogbrug i sms-beskeder

Nedenstående eksempler på karakteristika ved sprogbrugen knyttet til mobiltelefoners sms-funktion

er hentet fra litteratur, som danner baggrund for og er anvendt i denne opgave. Yderligere

eksempler kan findes på blandt andet http://www.elkan.dk/sprog/sms_sprog.asp - en parlør i sms-

sprog udarbejdet af Mikael Elkan.

Eksemplerne i Ditte Laursens artikler stammer fra ph.d. afhandlingen ”Det mobile samtalerum.”

Afhandlingens datamateriale bestod blandt andet af 519 sms-beskeder, og det er blandt andet qua

denne ph.d.-afhandling, at hun har slået sit navn fast, som forskeren inden for unge, mobiltelefoni

og sms-sprog.

Tabel 1: Karakteristika ved sms-sprog

Beskrivelse af

karakteristika

Korte sætninger,

ligefrem ordstilling,

lav underordningsgrad

Ufuldstændige sætninger,

udeladte led

Tekst fra sms-besked Kilde

Tag det nu roligt jeg skal da nok tage med dig..

vi har jo en aftale! Og desuden kan jeg heller

ikke nå det! Jeg forstår bare ikke hvad du bliver

så sur over.

Når men..

Savner dig

J tror d ik men j kender ham jo ikke så … Er

han sød?

Talesprogssyntaks Før vi ska til koncert skal du så være sammen

med de røde håret og michael?

Skal vi lave noget før da?

25

Laursen, 2005

Laursen, 2005

Laursen, 2002c

Laursen, 2005

Laursen, 2005

Laursen, 2005


Beskrivelse af

karakteristika

Personlig stil

- brug af pronominerne

- særlige stavemåder

Tekst fra sms-besked Kilde

R d ik os d dr r mest fair.. Knuzzer

J tror d ik men j kender ham jo ikke så … Er

han sød?

jed elsker dig

Uautoriserede forkortelser Gmor1 min dejle SKatr! Ligr & prøvr på a

vågne, men savnr lit mor1 nuss1 – KOM NU

HJEM.kysS

d r 4 fedt

D R D bare ikke

26

Laursen, 2005

Laursen, 2005

Laursen, 2002c

Laursen, 2002a

Toft, 2004

Toft, 2004


8. Bilag 2 – Digtenes typografiske fremtoning

Bjarne Kim Pedersens digte kan uden problemer læses på nye mobiltelefoners skræm – eksempelvis

Nokia 6233 – uden at brugeren af telefonen behøver at scrolle ned i teksten for at få det hele med.

Det samme er ikke tilfældet, såfremt modtageren af digtet ejer en ældre mobiltelefon – eksempelvis

Nokia 1101. Her er kun få ord synlige ad gangen, hvilket umiddelbart resulterer i et brud med

forfatterens ønske om at præsentere digtene som haiku-digte. Således er den markerede tekst i tabel

to ikke umiddelbart synligt i telefonens display.

Tabel 2: Bjarne Kim Pedersens digte gengivet på forskellige mobiltelefoners display

1

2

3

Papirudgaven Nokia 6233 Nokia 1101 Reference i

drengelugt af mænd

urinstinkende pessoir

drengene styrer!!!

små kærlige ord

og kys på din nøgne hud

er vores verden

Allah over alt

din tro er din egen sag

men den danske lov!

drengelugt af mænd

urinstinkende pessoir

drengene styrer!!!

små kærlige ord

og kys på din nøgne hud

er vores verden

Allah over alt

din tro er din egen sag

men den danske lov!

27

drengelugt af

mænd

urinstinkende

pessoir

drengene

styrer!!!

små kærlige ord

og kys på din

nøgne hud

er vores verden

Allah over alt

din tro er din

egen sag

men den danske

lov!

bogen

(Pedersen,

2007)

Side 24

Side 47

Side 38


9. Bilag 3 – Spørgeskema

Spørgeskema nr.

1. Er du □ dreng □ pige

2. Har du din egen mobiltelefon? □ ja □ nej

Hvis du har egen mobiltelefon, vil jeg bede dig besvare resten af spørgsmålene på dette ark.

3. Har du prøvet at modtage et digt /vers på din mobiltelefon? □ ja □ nej

4. Hvis du har et digt / vers liggende i din indbakke, som jeg må bruge i min undersøgelse, vil du da

enten skrive det ind i nedenstående tekstboks eller sende det til mig på 23 41 25 18? Hvis du vælger

at sende det til mig, så husk at skrive numret på dette spørgeskema til sidst i sms beskeden

5. Hvornår modtog du digtet / verset? ______dag den _____/______200__

6. Hvem var afsenderen □ en ven / veninde

□ min kæreste

□ et familiemedlem

□ en serviceudbyder / købt på nettet eller via telefonen

□ ________________________

7. Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg gerne ville have digte tilsendt til min mobiltelefon? Skriv

gerne en hjemmeside adresse, et navn og/eller et telefonnummer.

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

Tak for hjælpen

Solveig Hobolth

Kandidatstuderende

28


10. Bilag 4 – Log over pilotundersøgelse og besvarelser

8. b

Tirsdag den 11. november kl. 11.00 blev undersøgelsen præsenteret af mig og skema 1212 – 1231

udleveret i klassen til 20 ud af 22 mulige elever. Onsdag den 12. november indsamlede

klasselæreren ifølge aftale med mig elevernes besvarelser (16 stk. af 20 mulige).

8. c

Tirsdag den 11. november kl. 12.55 blev undersøgelsen præsenteret af mig og skema 1232 – 1251

blev udleveret i klassen til 20 ud af 22 mulige elever. Torsdag den 13. november indsamlede

klasselæreren ifølge aftale med mig elevernes besvarelser (9 stk. af 20 mulige).

8. a

Tirsdag den 11. november kl. 13.15 blev undersøgelsen præsenteret af mig og skema 1252 – 1270

blev udleveret i klassen til 19 ud af 22 mulige elever. Torsdag den 13. november indsamlede

klasselæreren ifølge aftale med mig elevernes besvarelser (15 stk. af 19 mulige).

Spørgsmål 2: Har du din egen mobiltelefon?

Ja Nej Blank Telefoner Svar Skema ej

Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige i alt i alt afleveret

8.b 8 8 16 16 4

8.c 3 5 1 8 9 11

8.a 4 11 15 15 4

Årg. 15 24 1 39 40 19

Spørgsmål 3: Har du prøvet at modtage et digt / vers på din mobiltelefon?

Ja

Dreng Pige

Nej

Dreng Pige

Besvarelser i alt Skema ej afleveret

8.b 7 8 1 16 4

8.c 2 5 1 1 9 11

8.a 3 11 1 15 4

Årg. 12 24 3 1 40 19

Spørgsmål 1, 5 og 7:

Besvarelserne af spørgsmål 1 og 5 fremgår af bilag 5. Spørgsmål 7 blev kun besvaret af én elev i

undersøgelsen. Denne elev valgte at oplyse sit private mobilnummer.

29


11. Bilag 5 – Indsamlet tekstmateriale

Oversigt over elevbesvarelserne af spørgsmål 4, 5 og 6

Der er udleveret i alt 59 spørgeskemaer. Det indsamlede tekstmateriale fordeler sig således

(tallene i parentes refererer til spørgeskemaets nummer, se evt. bilag 4):

6 Vers/digte modtaget fra elevers mobiltelefoner

(1230, 1247, 1259, 1266, 1267, 1269)

10 Vers/digte håndskrevet af eleverne

(1215, 1221, 1225, 1228, 1231, 1255, 1256)

7 Håndskrevne kommentarer i rubrikken ud for spørgsmål fire på det udleverede skema

(1239, 1240, 1251, 1252, 1262, 1268, 1270)

Tabel 3, 4 og 5’s første søjle angiver hvilket spørgeskema, der ligger til grund for de data, som er

anført i hver enkelt række. Rækkerne fremstår med enten hvid eller grå baggrundsfarve med det

formål at markere, hvordan eleven har valgt at besvare spørgsmål fire:

Grå: Eleven har sendt besvarelsen fra en mobiltelefon.

Hvid: Eleven har enten med håndskrift skrevet et digt af fra en mobiltelefon

eller benyttet rubrikken på spørgeskemaet til at skrive en kommentar.

De elektronisk indsamlede tekster er gengivet som de fremstår på skærmen på en Nokia 6233, mens

de håndskrevne tekster er skrevet ind med respekt for de af eleverne valgte stavemåder og verslinjer.

Tabel 3: 8. B’s sms-digte

Skema Tekst

1215a

Peter Plys er sød

Peter Plys er kær

men ikke så meget

som du er værd

for venner er venner,

i nutid og datid,

men vi to er venner

for evigt og altid.

Modtaget / dato

(spørgsmål 5)

Den 30. maj 2007

30

Modtaget fra

(spørgsmål 6)

En ven/veninde

Min kæreste

Modtaget af

Dreng Pige

X


Skema Tekst

1215b

Venskab er at:

- holde af

- holde ud

- holde ved

- holde om

- holde med

- holde sammen

- må jeg beholde dig?

1221 En tåre triller på min kind,

græder stille i mit sind,

endnu en tåre baner sin

vej, ved du hvorfor? Fordi

jeg savner dig!

1225 ۸___۸

( * * )

│ (..) │

\____/

1228 Hvis du vil vide hvor

meget jeg elsker dig, skal

du blot tage alle havets

dråber, gange dem med

hele verdens sandkorn og

så lægge alle himlens

stjerner til, da vil du vide

hvor meget jeg elsker dig


Skema Tekst

1231 Skat du er en rose lavet af

plastic så jeg er sikker på

du aldrig visner for vil

ikke kunne klare ét liv en

månede en uge en dag en

timer, ét minut ét sekund

uden dig du virkelig en

der fylder rigtig meget i

mit hjerte

Tabel 4: 8. C’s sms-digte

Skema Tekst

1239

1240

1247

1251

Ved ikke

Ved ikke?...

Man siger det tager et minut

at finde en speciel person,

timer at værdsætte dem, en

dag at elske dem, men et helt

liv at glemme dem. Send

denne hilsen til dem du

aldrig vil glemme. Hvis du

ikke sender denne hilsen til

nogen, betyder det kun, at du

har så travlt at du har glemt

dine venner. LIVET ER

KORT

Har ikke lige lyst til at dele

mine digte med Andre! Det

syntes jeg er meget

personligt

Modtaget / dato

(spørgsmål 5)

32

Modtaget fra

(spørgsmål 6)

Modtaget af

Dreng Pige

Den 30. nov. 2008 Kæreste (eks) X

Modtaget / dato

(spørgsmål 5)

Modtaget fra

(spørgsmål 6)

Modtaget af

Dreng Pige

Den 2. nov. 2008 En ven/veninde X

X

X

X


Tabel 5: 8. A’s sms-digte

Skema Tekst

1252 (det er slettet)

1255 Kusiner er kusiner i nutid

og datid men vi er

veninder for evigt og altid

1256a

1256b

1256c

1259

Du er sød som et jordbær.

Du er så smuk som en

diamant. Du er bare en

man ikke kan give slip på.

Hej min gode ven! I love

you I love you, kender du

den bamse der siger det?

Godt fordi jeg er den

bamse for dig og ved du

hvorfor det er? Fordi: I

love you, du er virkelig

vær at være venner med!

Du vågner op i et rødt

rum, uden vinduer og

uden døre, ingen panik!

Du er bare i mit hjerte!

GLEM ALDRIG HVOR

MEGET LYS DU

SPREDER…HVOR

MEGET STØTTE DU

GIVER…HVOR

MANGE SMIL DU

HENTER FREM OG

HVOR MANGE

HJERTER DU VARMER

BLOT VED AT VÆRE

AKKURAT SOM DU

ER ! SEND DENNE

BESKED VIDERE TIL

ALLE DEM DU PÅ EN

ELLER ANDEN MÅDE

HOLDER AF. HVIS DU

FÅR FEM IGEN ER DU

Modtaget / dato

(spørgsmål 5)

33

Modtaget fra

(spørgsmål 6)

? ? ? 2007 En ven/veninde

Et

familiemedlem

Kusine

Kl. 10.04

den 21. sep. 2008

Kl. 07.31

den 10. sep. 2008

Kl. 19.11

den 15. sep. 2008

En ven/veninde

En ven/veninde

En ven/veninde

Modtaget af

Dreng Pige

Den 13. nov. 2008 En ven/veninde X

X

X

X


Skema Tekst

1259

ff

EN SAND VEN, MEN

HVIS IKKE SKAL DU

ALLIGEVEL VIDE, AT

DER ER MINDST EN

SOM HOLDER AF DIG.

Og glem dem som vender

dig ryggen.. Denne sms

må gerne sendes retur ..

1262 Ved ikke kan ikke huske

det!

1266 Mette15 du er min bedste

veninde. Jeg vil aldrig

mierte dig.! Du er ALT.

Jeg elsker dig fucking højt

men om du nogen sinde

vil forstå det … Jeg

tænker på dig mega tit. Og

du skal vide at jeg har

mange venner, men ingen

der er på samme måde

som dig skaath


Skema Tekst

1268 (pas! Jeg har slettet dem?)

1269

GLEM ALDRIG HVOR

MEGET LYS DU

SPREDER…HVOR

MEGET STØTTE DU

GIVER…HVOR

MANGE SMIL DU

HENTER FREM OG

HVOR MANGE

HJERTER DU VARMER

BLOT VED AT VÆRE

AKKURAT SOM DU

ER ! SEND DENNE

BESKED VIDERE TIL

ALLE DEM DU PÅ EN

ELLER ANDEN MÅDE

HOLDER AF. HVIS DU

FÅR FEM IGEN ER DU

EN SAND VEN, MEN

HVIS IKKE SKAL DU

ALLIGEVEL VIDE, AT

DER ER MINDST EN

SOM HOLDER AF DIG.

Og glem dem som vender

dig ryggen.. Denne sms

må gerne sendes retur ..

1270 Har slettet min indbakke

og kan derfor ikke se det.

Modtaget / dato

(spørgsmål 5)

35

Modtaget fra

(spørgsmål 6)

Modtaget af

Dreng Pige

Den 13. nov. 2008 En ven/veninde X

En ven/veninde

– for det meste

X

X


12. Litteraturliste

Andersen, B. (1964) Godhed. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.

Dansk. København, Alinea

Andersen, B. (1964) Smil. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.

København, Alinea

Andersen, B. (1972) Svantes lykkelige dag. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i

folkeskolen. Dansk. København, Alinea

Andersen, B. (1993) Mit liv som indvandrer. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i

folkeskolen. Dansk. København, Alinea

Brinkkjær, U. (2002) Teknologiudvikling i folkeskolen I: Bryderup, I. M., Kowalski, K., Brinkkjær,

U. & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning København: Danmarks Pædagogiske

Universitetsforlag

Bødker, C. (1956) Øksen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.

København, Alinea

Christensen, I. (1969) Jeg ser de lette skyer. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

Christensen, O, Tufte, B. & Kristensen, K. (2006) Europæisk undersøgelse sætter fokus på 12-18årige

børns brug af nye medier Lokaliseret på www den 5. januar 2009

http://api.archive.stibographic.com/binAPI/streamfile.exe?name=FS\Documents\35\43035.pdf&typ

e=application/pdf&path=ArchiveFiles

Danmarks Statistik (2008) Befolkningens brug af internet 2008 Statistiske efterretninger – Service

erhverv 2008(23), side 1-31. Modtaget som pdf-fil fra fuldmægtig Agnes Tassy ata@dst.dk

Danmarks Statistik (2008). Befolkningens brug af internet (år) 2008 Nyt fra Danmarks Statistik 11.

juni 2008(256), side 1-2. Lokaliseret på www den 18. november 2008

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2008/NR256.pdf

Danmarks Statistik (2007) Befolkningens brug af it I: DST Publikationer Nøgletal om

informationssamfundet – Danske tal. 2007. Lokaliseret på www den 18. november 2008

http://www.dst.dk/asp2xml/puk/udgivelser/get_file.asp?id=12436&sid=2

Fafner, Jørgen (2001) DIGT & FORM København: C. A. Reitzel

Frow, J. (2006) Genre and interpretation I: Frow, J. Genre London and New York: Routledge

Fuglsang, E. (2003) Informationsteknologi og pædagogik: Indkredsning af et felt I: Bjerg, J (red)

Pædagogik – en grundbog til et fag Hans Reitzels Forlag

36


Grundtvig, N. F. S. (1833) Den lyse dag forgangen er. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i

Dansk 8. København, Gyldendal

Grundtvig, N. F. S. (1743) I al sin glans nu stråler solen. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i

Dansk 8. København, Gyldendal

Hanghøj, T. & Knudsen, N. (2004) Når nye medier fortæller København: Gyldendal

Hansen, O. (1923) Når jeg ser et rødt flag smælde I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk

8. København, Gyldendal

Henningsen, P. (1932) Ta og kys det hele fra mig. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk

8. København, Gyldendal

Henningsen, P. (1941) I dit korte liv. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

Jakobson, R. (1967) Lingvistik og poetik I: Vindrosen 67(7), s. 41-52

Jensen, J. V. (1906) Ved frokosten. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.

Dansk. København, Alinea

Jensen, J. V. (1925) Danmarkssangen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i

folkeskolen. Dansk. København, Alinea

Jæger, F. (1949) Være-digtet. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Jørgensen, K. G. (1996) Roman Jakobson I: RUCNYT 96/97(15). Lokaliseret på www den 16.

december 2008 http://www.rucnyt.ruc.dk/old/9697/15/index.html

Kingo, T (1674) Nu rinder soen op. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Kock, C. (1969) Literaitet I: poetik – tidsskrift for æstetik og litteraturvidenskab 1969(1), s. 32-47

Krejsler, J. (2002) IT i folkeskolen, projektpædagogik … og forestillingen om nye tider I: Bryderup,

I. M., Kowalski, K, Brinkkjær, U & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning

København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

Kristensen, T. (1920) Fribytter. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Kristensen, T. (1922) Henrettelsen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.

Dansk. København, Alinea

37


Kristensen, T. (1927) Græs. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.

København, Alinea

Kristensen, T. (1933) Det er Knud, som er død. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i

folkeskolen. Dansk. København, Alinea

Larsen, T. (1912) Tordenbygen I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.

Dansk. København, Alinea

Larsen, T. (1914) Den danske sommer. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i

folkeskolen. Dansk. København, Alinea

Laursen, D. (2002a) Mobile kompetencer I: Efterskolen 34/2002(11) s. 16-18

lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/

Laursen, D. (2002b) Sms – begrænsningens muligheder I: Mål&Mæle Årg. 25/2002(1), s. 5-9

lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/

Laursen, D. (2002c) Sms – mere end en sprogtrend I: Vandfanget 2002(maj)

lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/

Laursen, D. (2004) Lær dansk med sms I: Læsepædagogen 52/2004(2) s. 10-12

lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/

Laursen, D. (2005) Sms for viderekomne I: Dansknoter 2005(1), s. 11-17

lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/

Laursen, D. (2006) Det mobile samtalerum – unges kommunikations- og samværsformer via

mobiltelefonen, ph.d.-afhandling, Institut for sprog og kommunikation, Syddansk Universitet

Lykke-Olesen, P. & Schmidt, P. (2000) Den lille sproglære(r) Dansklærerforeningen

Löfström, K. (2008) It’s showtime, folks I: DANSK 2008(1), 18-24

Mai, A.-M. (1991) At læse digte. København: Borgens forlag

Mai, A.-M. (2000) Det formelle gennembrud I: Mai, A.-M. (red) Danske digtere i det 20.

århundrede København: Gads Forlag

Mediappro (2006) A European Research Project: The Appropriation of New Media by youth.

Lokaliseret på www den 5. januar 2009 http://www.mediappro.org/publications/finalreport.pdf

Mediappro (2009) Lokaliseret den 5. januar 2009 http://www.mediappro.org/

munch-petersen, G. (1932) Til mine forældre. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

38


munch-petersen, G. (1937) se! I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Nielsen, H.-J. (1963) Haiku Introduktion og 150 gendigtninger Borgen

Nielsen, H.-J. (2000) SORT PÅ HVIDT Århus: Tiderne Skifter

Pedersen, B. K. (1990) Sommertid Forlaget Ravnerock

Pedersen, B. K. (2007) SMS DIGTE digte for unge Forlaget Ravnerock

Pedersen, B. K. (2009) Blog af og om forfatteren Bjarne Kim Pedersen

http://bjarnekimpedersen.blogspot.com/ Lokaliseret på www den 11. januar 2009

Pedersen, D. (2000) IT i folkeskolen. København: Danmarks Pædagogiske Universitet

Petersen, R. S. (1939-60) Fluer. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Rasmussen, H. (1961) Noget om billigrejser. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i

folkeskolen. Dansk. København, Alinea

Rasmussen, H. (1961) Noget om helte. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i

folkeskolen. Dansk. København, Alinea

Rathje, M. & Ravnholt, O. (2002) R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd? I: Nyt fra sprognævnet

2002(2) Lokaliseret på www den 11. januar 2009 http://www.dsn/nfs/2002-2.htm#tjat

Rifbjerg, K. (1956) Fødsel. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.

København, Alinea

Rifbjerg, K. (1956) Skole. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.

København, Alinea

Rifbjerg, K. (1965) Bommen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.

Dansk. København, Alinea

Skyum-Nielsen, E. (1986) Med luft imellem – håndbog i lyrik Viborg: Dansklærerforeningen

Stub, A. (1771) Den kedsomme vinter gik sin gang. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i

Dansk 8. København, Gyldendal

Teilmann, K. (Red.) (2004) Genrer på kryds og tværs Syddansk Universitetsforlag

Thomas, J. T. Jr. (2008) Børnedigtere og skolegårdsdigtning I: Nedslag i børnelitteraturforskningen

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag

39


Toft, H. (2004) Fra munk til mediebruger: chat og sms i et læringsperspektiv I: Rørbech, H. &

Meyer, B. (red) Perspektiver på dansk København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

Turèll, D. (1993) Gennem byen sidste gang. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

Ukendt (1680) Vægtervers. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Ukendt (1837) Det var en lørdag aften. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

Winther, C. (1828) Flyv, fugl! flyv. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Winther, C. (1855) af Hjortens flugt. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

Winther, I. W. (2007) Tilgængelig, nærværende og potentielt fraværende – om unges mobiltelefoni

Dansk Sociologi 18/07(02), side 49-71. Lokaliseret på www den 18. november 2008

http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewFile/1899/1905

Aakjær, J. (1903) Alle mine længsler. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

Aakjær, J. (1912) Aften. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Aakjær, J. (1916) Jeg er havren. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.

Dansk. København, Alinea

Aarestrup, E. (1838) Fjerboldspillet. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

Aarestrup, E. (1838) Gunløde. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,

Gyldendal

Aarestrup, E. (1838) Til en veninde. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.

København, Gyldendal

40


13. Pensumliste

Aidt, N. M. (2006) Bulbjerg I: Aidt, N. M. Bavian København: Gyldendals Bogklubber

Alcock (1988) Skovsøen og andre gys. Tellerup

Allen, G. (2000) Intertextuality 1. Kapitel s. 8 – 30 og s. 35 – 47. London: Routledge.

Andersen, R. (2008) Date med en engel København: Høst og Søn

Alcock, V. (1988). Hviskeren I: Skovsøen og andre gys Tellerup

Brinkkjær, U. (2002) Teknologiudvikling i folkeskolen I: Bryderup, I. M., Kowalski, K., Brinkkjær,

U. & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning København: Danmarks Pædagogiske

Universitetsforlag

Baym, N. (2000) Introduction: Three Tales of One Community I: Baym, N. Tune In, Log on: Soaps,

Fandom and Online Community Sage Publications

Bundsgaard, J. (2005) Teknologi, mærke og medium I: Bundsgaard, J. (2005) Bidrag til

danskfagets it-didaktik Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet. Lokaliseret på www

den 16. juni 2008. Afsnit 4.1.3

http://www.did2.bundsgaard.net/situationen/kommunikation/teknologimaerkeogmedium/index.php

Callon, M. (2006) Writing and (Re)writing Devices as Tolls for Managing Complexity I:

Complexities. Social Studies of Knowledge Pratices. Duke University Pres 2 nd Printing

Clod, B. (2001) Englekraft. København: Høst & Søn

Clod, B. (2002) I vilden sky. København: Høst & Søn

Clod, B. (2002) Himmelfald. København: Høst & Søn

Ewers, H-H. (2004) Børnelitteraturen som medium for opdagelse af barndom Nedslag i

børnelitteraturforskningen 5(5)34-61

Fibiber, J. Lütken, G. & Mølgaard, N. (red) (2008) Litteraturens tilgange Academica, 2.udgave

Fish, S. (1981) Why No One’s Afraid of Wolfgang Iser I: Diacritics 11, s. 2 – 13

Frow, J. (2006) Genre and interpretation I: Frow, J. Genre London and New York: Routledge

Frow, J. (2006) Teaching genre I: Frow, J. Genre London and New York: Routledge

Fuglsang, E. (2003) Informationsteknologi og pædagogik: Indkredsning af et felt I: Bjerg, J (red)

Pædagogik – en grundbog til et fag Hans Reitzels Forlag

41


Giroux, H. A. (1989) Border Pedagogy, Postmodernism and the Struggle for Students Student

Voices. I: Nordisk Pedagogik Vol. 9 nr. 2, s. 100-110

Gitz-Johansen, T. (2006) Interkulturel Pædagogik I: Den multikulturelle skole – integration og

sortering. Kapitel 10, side 21 – 33. Roskilde Universitetsforlag

Haller, B. (2007) Kun København: Høst & Søn

Hanghøj, T. & Knudsen, N (2004). Når nye medier fortæller. København: Gyldendal

Hetmar, V (ukendt) Fortolkning af Hviskeren Tre udaterede sider trykt i vores kompendium,

anvendt på weekendseminar om ”Tekster og læsemåder, reception og produktion”

Hine, C. (2000) Introduction I: Hine, C. Virtual Ethnography. Sage Publications

Hine, C. (2000) Internet as Culture and Cultural Artefact I: Hine, C. Virtual Ethnography. Sage

Publications

Hine, C. (2000) Time, Space and Technology I: Hine, C. Virtual Ethnography. Sage Publications

Iser, W. (1974) Tekstens appelstruktur I: Olesen, M. & Kelstrup, G. (red) Værk og læser Borgen

Iser, W. (1981) Talk Like Whales. A Reply to Stanley Fish I: Diacritics 11, s. 82 – 87.

Jensen, B. G. (1981) Dansen gennem sommeren København: Gyldendals Bogklub

Jensen, K. (2006) Inkluderende litteraturundervisning I: Ufe – nyt nr. 2

Jensen, L. (2007) Hundrede helt og aldeles firkantede historier (5 firkanter). København:

Gyldendal

Jessen, S. (2007) Den hule pige. Danmark: Gyldendal

Kampp, B. (2004) ”Hvor er meningen?” I: Nina Christensen, Bodil Kampp og Anna Karlskov

Skyggebjerg: Mod forventning. Analyser af nyere børne- og ungdomslitteratur. L&R Uddannelse.

Side 34 – 61.

Kampp, B. (2006). ”Ungdomslitteratur i nordisk perspektiv. Parallelle virkeligheder, identet og

selvrefleksion” I: Harald Bache-Wiig (red) På terskelen. Artikler om nordisk barne og

ungdomslitteratur. Festskrift til Åsfrid Svensen. Novus Forlag, side 137 – 152.

Kaspersen, P. (2005) Tekstens Transformationer Side 368-417. Ph.d.-afhandling. Syddansk

Universitet

Krejsler, J. (2002). IT i folkeskolen, projektpædagogik … og forestillingen om nye tider I: Bryderup,

I. M., Kowalski, K, Brinkkjær, U & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning

København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

42


Kureishi, H. (1997) Fortælling om en lort I: Kærlighed i en kold tid. København: Gyldendal

Larsen, V. & Øland, T. (2006) Kanonisk sikerhed og intergration I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift,

54/06(3) s. 32 – 41.

Llambías, P. H. (2000) A.P.O.L.L.O.N Gyldendalske Boghandel

Lynggaard, K. (1985) Martin & Victoria Valby: Borgen

Lyngsø, N. (2001) Et øjeblik i bevægelse I: At notere himlen. Digtanalyser 2000. København:

Gyldendal

Madsen, S. Å. (1972) Dage med Diam eller Livet om natten Danmark: Gyldendal

Mortensen, K. P. (2002). Dannelse på dansk I: Dalsgaard I. Midt i ræset: en artikelsamling om

dansk (37–70) Frederiksberg: Dansklærerforeningen

Moser, I. & Law, J. (2003) “Making Voices” I: New Media Technologies, Disabilities, and

Articulation. Published by the Department of Sociology and the Centre for Science Studies,

Lancaster University, Lancaster LLA1 4YN, UK. Lokaliseret på www den 16. juni 2008

http://www.lancs.ac.ud/fass/sociology/papers/moser-law-making-voices.pdf

Nielsen, H. S. (2003) Potentialitetens filosofi – Litteraturens potentialitet I: Iversen, Nilsen &

Ringgaard (red) Ophold, Giorgio Agambens litteraturfilosofi København: Akademisk Forlag

Nikolajeva, M. (2006). Børnelitteratur: kunst, pædagogik og magt I: Christensen, N. & Skyggebjerg,

A. K. (red) På opdagelse i børnelitteraturen. Festskrift til Torben Weinreich. København: Høst &

Søn.

Perkins, D. (2005). Litteraturhistorie – en aktuel diskussion I: Thomsen, M. R. & Larsen, S. E. (red)

Litteraturhistoriografi Århus: Århus Universitetsforlag

Rifbjerg, K. (1958) Den kroniske uskyld København: Det Schønbergske Forlag

Rørbech, H. (forthcomming) Interkulturel kompetence I: Bundsgaard, J. m.fl. Kompetencevinkel på

dansk (manus)

Teilmann, K. (red)(2004) Genrer på kryds og tværs Syddansk Universitetsforlag

Teller, J (2007). Intet. København: Dansklærerforeningen

Trites, R. S. (2002) ”The Imaginary, Oedipus, and the Capitalist Order: Parental Presence in

Adolescent Literature” I: Maria Nikolajeva (red) CREArTA. Vol 3 No 1. Journal of the Centre for

Research and Education in the Arts. Special issue. The Adolescent Novel. University of Technology

Sydney.

Witzke, Agnes (2003) Forskellighed som potentiale – litteraturundervisning i dansk i multietniske

klasser I: Sprogforum 03(27) s. 20 – 26.

43


Øster, A. (2006). Findes læsehesten? Børn og unges læsevaner. I: Nina Christensen og Anna

Karlskov Skyggebjerg (red). På opdagelse i børnelitteraturen. Høst & Søn, side 141 – 153.

Aakeson, K. F. (1998) Alting og Ulla Vilstrup København: Gyldendal

44

More magazines by this user
Similar magazines