Forfatteren - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

Forfatteren - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 4·2012

Blog fra de svenske skove

Få dig en fast fanskare

Jeg læser for at opleve


leder

Kunstfonden

og Kunstrådet

Hvordan skal kunststøtten indrettes, så samfundet får størst mulig

gavn af pengene? Det har Folketingets partier de seneste måneder

diskuteret med kulturministeren. Det er selve strukturen med

både en kunstfond og et kunstråd med hvert sit repræsentantskab,

der er til debat.

Statens Kunstfond blev oprettet i 1964, mens Kunstrådet er fra 2003. Indtil

2003 blev de felter, Kunstrådet dækker i dag, varetaget af Litteraturrådet, som

bl.a. havde særlige puljer til kulturessayistik, tegneserier, illustrationer, almenkulturel

faglitteratur, oversættelser, lyrik og sågar en sum penge specielt

til yngre danske prosaforfattere. Puljerne blev i sin tid oprettet, fordi disse

grupper blev forfordelt mht. biblioteksafgift, og hver pulje fik sit eget fagkyndige

udvalg på tre personer. Litteraturrådet var den samlende paraply, som bl.a.

talte litteraturens sag i medierne og over for politikerne, men også selv kunne

tage nye initiativer.

I 2003 blev alle Litteraturrådets puljer så samlet under Kunstrådets litterære

fagudvalg, der består af fem personer. Set i forhold til de mange små puljer

med egne udvalg skete der en stærk centralisering, så det i dag er forholdsvis

få personer, der skal tage stilling til meget forskelligartede ansøgninger.

Udvalget skal kunne bedømme kvaliteten af en oversættelse, vurdere om en

tegneserie er nyskabende, se potentialet i en børnebog eller fagbog og forholde

sig til både traditionel og eksperimenterende skønlitteratur og til litteratur i

nye former, som fx spoken word eller sms-historier.

Nu stilles der forslag om, at Kunstrådet og Kunstfonden skal lægges sammen.

Det er på mange måder et udmærket forslag, ikke mindst hvis det er

principperne for Kunstfonden, der bliver rådende. Fonden uddeler nemlig frie

midler, som kunstneren kan anvende helt efter eget hoved, mens politikerne

(og især daværende kulturminister Brian Mikkelsen) ønskede at styre kunststøtten

mere via Kunstrådet. En ansøgning til Kunstrådets Litteraturudvalg

skal indeholde en projektbeskrivelse og en tidsplan, mens Kunstfonden kun

ser på, om ansøgerens tidligere arbejde gør det værd at støtte ansøgerens

arbejde fremover.

Men hvis politikerne nu beslutter at lægge fonden og rådet sammen, kan

der ske endnu en centralisering. I værste fald vil det betyde, at tre personer

får ansvaret for at fordele alle legater. Det er ikke holdbart. Hvis der kun skal

være ét legatudvalg, er det nødvendigt at udvide det med flere personer. Men

det vil være endnu bedre simpelthen at videreføre strukturen med to udvalg.

De kan godt ligge under Kunstfonden begge to, men én indgang for alle legatansøgere

er ganske enkelt for lidt. Det er litteraturen for mangfoldig til – og

heldigvis for det!

Foto: thomaS thorendahl

2 FORFATTEREN·4·2012

Jo Hermann, formand

indhold

Leder

Siden sidst

Hvorfor læser

vi litteratur?

Hvad er fandom?

Interaktive lærebøger

Andrea Hejlskovs blog

Lyrikkonference

Mathilde Walter Clark

Kurser og legater

Kalender

2

3

4

6

8

10

12

14

16

18

Forsiden er skabt af

Anne Cirkola, som er født

i 1967. Senest har hun skabt

illustrationer til den nordiske

mytologi, som kan ses på Køge

museum.


Godt nyt om

e-bogs-

betaling

Forlaget L&R har indført en

50/50 deling af nettoindtjeningen

mellem forfatter og

forlag ved salg af e-bøger

ud over 3000 eks., inkl.

udlån over bibliotekernes

udlån via eReolen. ab

Super salg

til selv-

udgiver

Krimiforfatteren Inger

Wolf er gået ind på Publizons

bestsellerliste med sin

selvudgivne e-bog, ’Ondt

vand’. Bogen er udgivet

på Inger Wolfs eget forlag

Black Cat Edition og findes

som trykt bog og e-bog.

Formålet med at udgive på

eget forlag er, ifølge Inger

Wolf, at sikre større kontrol

over udgivelsesforløbet,

integritet og kontinuitet –

og indtjening, kunne man

måske tilføje. De første fire

bøger i krimiserien udkom

på Modtryk. ab

“Kulturtoner fra Venstre

Vi vil tage penge fra de rige kunstnere,

så der bliver flere til dem, der

ikke tjener ret meget på deres kunst eller

arbejder inden for et felt, der ikke er ret

mange penge i. Forfattere som Klaus Rifbjerg

og billedkunstnere som Per Arnoldi

skal ikke have en krone. De

tjener allerede godt. De skal

i stedet have en medalje for

deres indsats, som man bliver

indstillet til.

Venstres kulturordfører michael aastrup i Politiken 21. maj.

dramatisk boghandler-død


Der er lukket 62 ”rigtige”, fysiske

boghandler i Danmark i løbet af de

seneste fire år og fire en halv måned, herunder

15 i løbet af de første fire en halv måned af 2012.

De 62 svarer til godt 16 % eller næsten hver sjette

medlem af Boghandlerforeningen.

bjarke larsen, chefredaktør, i branchebladet bogmarkedet 10-2012

Mindre dramatisk boghandler-død


Desværre bygger dommedagstrompeterne

på et forkert talgrundlag. Kilden er en artikel

i magasinet BogMarkedet. Her hævdes det,

at der i løbet af de første fire en halv måneder i år

er lukket:”15 boghandlere, og flere er i gang med

ophørsudsalg”. Det rigtige tal er mindre: Der er

siden nytår registreret otte lukninger, dertil kommer,

at fire butikker er i gang med ophørsudsalg

og lukker med udgangen af juni måned. Så det

tegner til 12 lukninger på seks måneder.

olaf Winsløw, direktør i boghandlerforeningen, i en pressemeddelelse af 24. maj.

små læseheste


Børn med indvandrerbaggrund

læser flere bøger end

danske børn. (…) børnene taget under

et – piger, drenge, med og uden

etnisk dansk baggrund – læser flere

bøger end for ti år siden.

thomas thurah i Politiken 26. maj

Fine

forfattere

siden sidst

Årets udgave af Kraks Blå

Bog tæller flere forfattere

blandt de nye navne: Dy

Plambeck, Egon Clausen,

Lotte Garbers, Flemming

Chr. Nielsen, Aminah Inger

Tønnsen, Bente Hansen,

Claus Dalby, Josefine Klougart,

Lars Husum og Rushy

Rashid Højbjerg. Tillykke til

dem og undskyld til de nye

forfatternavne på listen, som

muligvis er blevet overset! ab

illuStration eVa WulFF

tillykke

14. juni var der legatreception

Dansk Forfatterforening,

hvor følgende legater

blev uddelt:

Michael Svennevig modtog

Drassows legat, Birgitte

Krogsbøll og Jonas T.

Bengtsson modtog begge

Harald Kidde og Astrid

Ehrencron-Kidde samt

Peder Jensen Kjærgaard

og hustrus fond, og Peder

Frederik Jensen modtager

Albert Dams mindefond. Tillykke

til dem alle. ab

ny sponsor til

debutantprisen

Sidste år trak Danske Bank

sig som sponsor for den

årlige debutantpris, hvor

en lovende debuterende

fiktionsforfatter præmieres

med 50.000 kr. Nu er prisen

imidlertid reddet, da Bog-

Forum fremover vil sponsorere

prisen, som uddeles

i november på bogmessen

BogForum, som i år for

første gang foregår i Bella

Center på Amager. ab

FORFATTEREN·4·2012 3


artikel

Hvorfor læser vi litteratur

Svaret på spørgsmålet om,

hvorfor vi læser litteratur,

kan formuleres meget

enkelt: For at lære noget

nyt. Det forudsætter bl.a.,

at vi kan identificere os

med personer, ord, sætninger, forløb e.l.

i teksten, men også at vi oplever noget

nyt. En definition på triviallitteratur

kunne apropos være, at den ikke tilbyder

noget nyt, men bygger videre på en

allerede etableret skabelon, som kun bekræfter

den selvopfattelse eller opfattelse

af andre personer, genstande, sprog,

sociale forhold, som læseren allerede

har. Hvis vi derimod tør åbne os for den

skønlitteratur, som kan tilbyde noget

nyt, sker det i en form for ”troskab” over

for den begivenhed, som litteraturen

afsætter på overraskende, anderledes

eller tilmed på chokerende vis.

Forstyrrelse

Begrebet begivenhed bruges ofte på

forskellig vis inden for litterære studier,

som det ikke er muligt at uddybe her.

I stedet vil jeg kort hævde, at litterære

begivenheder ofte optræder som en

dramatisk, narrativ begivenhed, fx at en

fremmed kvinde, måske fra Thailand

eller Filippinerne, pludselig trænger ind

i den mandlige hovedpersons lejlighed,

som tilfældet er i Naja Marie Aidts

’Afbrydelsen’ fra novellesamlingen

’Bavian’. Her er der tale om en narrativ

begivenhed, der indsætter et før og efter

i fortællingen (et ”før” kvinden trænger

ind, selve hendes indtrængen og de

følger, som det får for manden i lejligheden.

Sidstnævnte udgør begivenhedens

”efter”).

Eller også kan man lokalisere en

sproglig begivenhed, hvor der ikke

umiddelbart er tale om en forløbsmæssig

(narrativ) begivenhed. Der er da tale

om et særligt sprogligt fænomen, som

i en given tekst indsætter et ”før” og

”efter” i læsningen. Dette kan ofte forme

4 FORFATTEREN·4·2012

Vi mennesker er

nysgerrige og vide-

begærlige og åbne

over for nye oplevelser,

og det er derfor,

så mange griber ud

efter en bog.

illuStration eVa WulFF

sig som et sprogligt chok. Det er fx

tilfældet i følgende korte digt fra Peter

Laugesens ’HIMMEL KÆRLIGHED

FRIHED’:

”Mens træernes rødder drikker

af vandet i jorden

vajer deres grene øverst oppe

i vinden

Hvem kan binde vandet i jorden

og vinden omkring den”

(oP. cit., S. 49)

De fire første vers fortæller om, hvordan

træer både drikker af jordens vand,

og hvordan vinden blæser i deres grene.

Det kunne opfattes som en kortfattet

indledende naturbeskrivelse med en

række døde metaforer (rødder drikker

osv.), men de to sidste vers, som i kraft

af det store begyndelsesbogstav (H i

”Hvem”) er særlig fremhævet, bryder

med denne naturbeskrivelse, og spørger

efter noget umuligt, eftersom ingen kan

binde vandet i jorden eller vinden omkring

den. Det er ordet ”binde”, der her

indgår i en uventet metafor, der afsætter

dette sproglige chok. Alle kan finde

vand i jorden, men ingen kan binde det,

og ingen kan binde vinden omkring sig.

Metaforen er bl.a. chokerende, fordi den

spørger til menneskets evne. Den ville

ikke have samme kraft, hvis der blev

spurgt til træet, eftersom det på metaforisk

vis fastholder såvel vandet som

vinden.

Den forstyrrende pind

Der er således tale om to slags begivenheder

i litteraturen: En narrativ og

sproglig. Den narrative og den sproglige

begivenhed fordeler sig ofte på hhv.

prosatekster og digte, men ikke nødvendigvis.

Nogle gange vil de være at finde

i begge tekstgenrer. I begge tilfælde er

der tale om en form for drama, der ikke

kun er forbundet med prosatekster og

de dramatiske forløb, som kan optræde

her.


?

Den tidligere litteraturprofessor

Aage Henriksen benyttede metaforen

”en pind i en myretue” for den dramatiske

begivenhed i prosatekster, hvilket

skal forstås som, at en udenforstående

kraft (pinden, eller fx kvinden hos Aidt)

trænger ind i et givent socialt univers

(myreturen eller manden i lejligheden

hos Aidt), der reagerer på forskellig vis

herpå (det kan udstøde pinden, integrere

den eller gå i opløsning. Manden

hos Aidt forsøger at smide kvinden ud).

Denne metafor er dog næppe dækkende

for den sproglige begivenhed, med

mindre vi fx opfatter pinden som digtet,

myreturen som læseren og læserens

reaktion på digtet som en analogi til

myretuens reaktion på pinden: Digtet er

en ubehagelig pind i læserens sproglige

univers.

Litteraturens effekt

Der findes tekster, hvor sådanne fænomener

er meget fremtrædende, andre

hvor de synes mindre væsentlige, men

hvis vi taler om skønlitterære tekster,

som ikke tilhører triviallitteraturen, vil

de altid være der i et eller andet omfang.

Der kan være flere af dem som i fx romaner

eller færre af dem som i fx digte.

Men de er der.

For så vidt som sådanne fænomener

har en dramatisk effekt, har de lighed

med tragedien, som Aristoteles definerede

den. Her er det væsentlige ikke,

om en tekst har en tragisk form, som de

antikke græske dramaer havde, men at

den i sig selv rummer en tragisk modus

(stemning).

Selvom myreturen integrerer eller

udstøder pinden, eller læseren udholder

eller lægger digtet væk, vil der være tale

om en indtrængning, som har afsat sine

effekter. Den har sat noget over styr,

hvilket afsætter en tragisk stemning.

Hovedpersonens tilværelse og læserens

mulige identifikation hermed er blevet

problematiseret, eller læserens sprog,

især hvis vi taler om digte, er blevet forrykket

for en tid.

Krævende læsning

Vi læser altså skønlitteratur, fordi vi

ønsker at blive overrasket og dermed at

lære noget nyt. Det går dog ikke altid

automatisk. Således vil læsningen af

mange digte for mange personer udgøre

en kedelig beskæftigelse, ligesom andre

personer vil kede sig, når de læser visse

prosatekster. Det kan naturligvis bero

på teksternes kvalitet eller læserens

umiddelbare identifikationsmuligheder,


Tænk, hvis vi med ord

kunne drikke af jordens

kilder eller fortælle,

hvad kønnet står for.

men det kan også skyldes en manglende

åbenhed over for den litterære tekst. Det

kræver en særlig ”trofasthed” over for

teksten, hvis dens begivenhed og tragiske

modus skal have effekter. Reagerer

vi blot med kedsomhed, behøver det

således ikke at skyldes tekstens kvalitet

eller vores mulige identifikationsmuligheder,

men kan tillige udgøre et forsvar

mod dens tragiske modus eller sproglige

overraskelser. Det kræver i den forstand

et særligt mod at være trofast over for

teksten.

Umulig harmoni

Ofte vil den narrative begivenhed dreje

sig om forholdet mellem de to køn eller

døden. Vi ved intet om døden, i hvert

fald ikke vores egen, og kun lidt om

den andens død. Og forholdet mellem

de to køn fremstår næsten altid som et

ikke-harmonisk forhold i skønlitterære

tekster, der på den måde belærer os om,

at der ikke er et yin-yang-forhold mel-

artikel

lem de to køn (eller for den sags skyld i

et seksuelt forhold mellem to af samme

køn). Det skyldes formentlig, at der ikke

er noget i vores sprog, som kan sikre

et komplementært forhold mellem de

to køn. I så tilfælde drejer pinden i myretuen

sig om, at mand og kvinde altid

møder hinanden på en skæv måde, og

der ikke eksisterer harmoniske løsninger

på deres møde, selvom kærligheden

synes at optræde som et supplement til

dette skæve møde. Aidts noveller i Bavian

udspiller sig næsten alle omkring

dette ikke-harmoniske møde: En kvinde

møder en mand, som viser sig at være

en kvinde; en anden kvinde trænger ind

i en lejlighed, hvis mandlige beboer er

bange for kvinder osv.

På den måde viser sådanne prosatekster

sprogets manglende formåen i forhold

til døden og til relationen mellem

de to køn. I digte er det også sprogets

manglende formåen, der står centralt,

men ikke nødvendigvis i forhold til døden

eller seksualiteten. Derimod drejer

digte sig ofte om sprogets egne grænser

og sproglige forsøg på at overskride

disse grænser, hvor frugtesløst sådanne

forsøg end er. Den sproglige begivenhed

er i sig selv en konfrontation med dette

forsøg. Tænk blot på ideen om, at ord

skulle kunne binde vandet eller blæsten,

eller tænk, hvis vi med ord kunne

drikke af jordens kilder eller fortælle,

hvad kønnet står for. En smuk, men

umulig tanke, men det er af denne umulighed,

at digte øser deres ord. ·

René Rasmussen er lic.

phil. i litteraturvidenskab,

lektor i dansk litteratur på

Københavns universitet og

bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse

– et videnskabsteoretisk

perspektiv’ (2010) og

digtsamlingen ’Sprogets Knogle’, 2010.

FORFATTEREN·4·2012 5


artikel

Hvad er

fandom?

H

vem er en fandom?

Ordet ”fandom” er en sammentrækning

af ”fan” og så suffikset ”dom”,

som betegner en tilstand, situation

eller periode, fx alderdom, eller en

religion, lære el.lign. Og den tro, der

dyrkes i ”fandom” er forfatterskaber

eller genrer.

Ordet blev opfundet af science

fiction-miljøet, fx Science Fiction Cirklen,

men i dag kan det også bruges om

Krimimessen, Poe-selskabet og lignende.

Om man er ”fan” kommer ikke

an på ens læselyst, men på hvor aktiv

man er. Fans køber ikke blot en bog for

at læse eller støtte et godt initiativ. Nej,

de inviterer forfattere til festival, uden at

tænke på dem som trækplastre.

Fans producerer (ikke overraskende)

”fansider”, der gør det muligt for forfattere

at se, hvad der rører sig blandt

læserne. Herhjemme er der en sejlivet

tradition blandt fans for at udgive bøger

og blade på amatørbasis, navnlig med

noveller i.

Fans er aktive, ja – men inden for deres

eget miljø. Interessen er for objektet,

bøgerne, ikke for at udbrede interessen.

Det er derfor, at fandom er et rent undergrundsfænomen

– som oftest en løs

sammenslutning af dedikerede projektmagere.

Fandom ville ikke kunne vokse

sig større uden at ændre på sin selvforståelse

som en subkultur (diskussioner

om at ”sælge ud” kan optræde her). Fandom

er derfor smal, og deres dilemmaer

er lig en forfatters: Gør jeg det for min

egen skyld, eller for læsernes? Hvordan

balancerer jeg budskab og indhold med

formidling og form?

Ofte bliver dilemmaet dog ignoreret

og fokus lagt på den enkelte fans’ darlings.

Resultatet er obskure blogs, blade

6 FORFATTEREN·4·2012

(”fanzines”) i meget små oplag, samt

mini-bogfestivaler, eller ”conventions”.

Fanzines

”Fanzines”, eller bare ”zines”, er

amatørblade, der rækker fra stramt

komponerede enkeltmandsproduktioner

(såsom ’Bathos’), til blade uden

redaktionel linje (fx ’Himmelskibet’).

Herfra er der en glidende overgang til

foreningsudgivelser og mikroforlag, som

antologier fra Håbefulde Unge Forfattere.

Demoteket – bibliotekernes særlige

hylder for undergrundsudgivelser – er

skabt til netop dette medie.

Fanzines er et oplagt sted for nye

forfattere at øve sig i at skrive noveller

i forskellige genrer, fordi formen tit er

løsere end andetsteds. I fanzines findes

også anmeldelser af bøger, som aldrig

ville få omtale i dagbladene.

Fanzines har dog deres problemer –

der mangler ofte den feedback, eller blot

nogle retningslinjer, som forfatterspirer

har behov for. Fanzines har det med at

blive skabt én gang for alle med samme

redaktion, layout og læserskare igennem

en årrække.

Der er et stort overlap imellem læsere

og skribenter: Interessen for et fanzine

hænger sammen med, at man vil have

eget materiale bragt. Derfor holder skribenter

tit op med at læse bladet, når de

stopper med at skrive til bladet – og det

gør de ofte, fordi de opfordres til at lave

egne blade.

Det positive ved denne tilgang er, at

det giver så stor respekt at starte nye

projekter op, at de aldrig bliver opfattet

som konkurrence.

Der er desværre en god tradition, der

er så godt som uddød, nemlig kritik af

de andres projekter. Fandom er blevet

mere fragmenteret, og omtale af andre er

ofte henlagt til linkssamlinger, som i dag

virker som rene fodnoter i forhold til den

debat, der tidligere har fundet sted.

Conventions

Fandoms arrangementer udgør en

antitese til BogForum og lignende kommercielle

arrangementer – det bærende

element er arrangørernes lyst til at se en

forfatter og aldrig en salgskalkule.

Conventions eller cons, såsom Fantasticon,

Komiks, Artbubble og deslige,

er et fænomen, der er blevet importeret

Gode steder at starte

- Fortællingen.dk

- Bognettet.dk

- Litteratursiden.dk

- Demoteket.dk

Mini-guide til fandom

- Det er tilstræbt smalt og nørdet

- Jeg skal selv opsøge dem

- Jeg skal være interesseret i

et ”kultpublikum

til Danmark af fans, der har deltaget i

lignende i udlandet, navnlig i Storbritannien.

Arrangementerne er en mellemting

mellem et seminar og en festival og er

karakteriseret ved, at man kan møde

forfattere og hygge sig med andre fans.

Con-fænomenet har selvfølgelig sine

problemer: For det første virker det

stadig meget fremmed for Danmark,

for det andet handler de slet ikke om

publikum overhovedet! En con skal

nemlig ikke promovere en genre eller

eksponere en forfatter. Gruppen af arrangører

og frivillige gør det for deres

egen oplevelses skyld. Det er set, at


Fandom er de bedste læsere, en forfatter nogensinde

vil få. sådan. det er alt, hvad der er at sige.

Okay, det kan måske godt pensles en smule mere ud.

ildsjælene hellere selv vil finansiere et

arrangement end at ændre på det for at

få støtte.

Conventions er ukommercielle på

godt og ondt. Ikke desto mindre kan forfattere

få noget ud af at støtte op om arrangementerne.

Det vigtigste er, at man

gør det for at diskutere med en særligt

kvalificeret læserskare – ikke umiddelbart

for at vinde et nyt publikum.

Mere vil have mere

Kan man skabe sin egen fandom?

Nej. Nogle forfattere har haft succes

med en aktiv tilstedeværelse på nettet

med blogs, sociale medier, you name

it. Men de tiltag handler om at skaffe

læsere. Fandom skabes kun af fans for

fans. Her gælder ”Matthæus-effekten”,

kendt fra biblen: Den, der har, skal få.

Dennis Jürgensens fanklub (Dennisklubben)

kan spores tilbage til midten af

halvfemserne, og da var han omtrent 30

bøger inde i sit forfatterskab. Da Erwin

Neutzsky-Wulff fik ”eskapisme.dk” (som

er fortsat i ”ENWiki”) dedikeret til sig i

starten af det nye årtusinde, var det som

en nødvendig guide til det over 50 bøger

lange forfatterskab.

Moralen? At alt kommer til den der

venter. I en ti-tyve år cirka. Men det

betyder ikke, at de eksisterende netværk

ikke sagtens kan bruges af alle

– det handler blot om selv at gå til fx

Krimisiden eller Fantastiske Forfattere

og ytre et ønske om at blive optaget eller

interviewet.

Det store ”hvorfor?”

Selvom fandom er et nørdet fænomen

uden for forfatterens kontrol, er

det værd at kigge på, hvorfor fansider

opstår.

I dette tilfælde har jeg talt med Ulrik

Kristiansen, alias Cristopher Marcus,

manden bag Stieg Larsson-fansiden

’sallysfriends.net’, som eksisterede fra

2009-2011.

Om grunden til at oprette et fansite i

første omgang, nævnes blandt andet at:

”manden skrev med et hidtil uset drive –

en indignation, der var svær at sidestille

med noget andet”, samt at ”eftersom jeg

jo selv ønskede at skrive noget i retning

af Larsson, så virkede det også som en

meget attraktiv måde at fordybe mig i

forfatterskabet, sammen med andre, og

lære af det.”

Det, han lærte, var networking og

promovering. Sitet lukkede da: ”Jeg blev

klar over, at jeg brugte mere tid på mit

fansite end på selv at blive forfatter.”

Ingredienserne i fandom er altså: En

særlig interesse (uanset om det væsentlige

er at redde et forfatterskab fra

glemslen eller at forklare dets succes),

og en personlig ambition om at opnå en

færdighed som at anmelde, lave hjemmesider

eller skrive.

Forfatteren kan altså ikke gøre andet

end, ja, være forfatter.

Patient og læge

Det nytter ikke at beklage sig over, at

fandom er småt og nørdet, for det er,

hvad det er. Overskrider man grænserne

for fandoms formåen, så ophører

man med at være fan, og bliver i stedet

professionel forfatter, illustrator eller

andet (såsom ovennævnte Ulrik Kristiansen,

der gik videre med novelleserien

'Shade of the Morning Sun')

Alligevel er fandoms fortsatte

eksistens truet. Det er ikke manglen

på vækst – små oplag og amatørisme

er fandoms karakteristika, ikke dens

artikel

Forside på en ægte fanzine.

problemer. Det er heller ikke fragmentationen

i sig selv, for fans har altid gået

egne veje.

Truslen består i manglen på debat

og refleksion over interessen – en

bivirkning af traditionen for at opfordre

problembørn til at lave egne projekter.

Der findes en både åbensindet og samtidig

enormt egoistisk konsensus om, at

der vil opstå noget nyt ”af sig selv.” Men

ligesom skriftkulturen selv, er fandom

en kultur, der skal holdes i live.

Forfattere kan – netop fordi de er

forfattere, og ikke fans – være med til at

løse problemet ved simpelthen at give

deres mening til kende om de blade,

hjemmesider og cons, der findes. Fans

har som hobby eller livsstil at have en

mening om forfattere – men der er også

et uudtalt, men latent, behov for at forfatterne

fortæller, hvad de kunne tænke

sig af fandom.

Hvis det sker, kan det være med til

at sikre, at der også i fremtiden vil være

en lille, men trofast, skare af læsere til

snart sagt al litteratur. ·

Rasmus Wichmann (f. 1985),

har været aktiv fan siden

2006, bl.a. på bladene ’himmelskibet’

og ’novum’, og

som hjælper på ’Fantasticon’.

han har læst historie på

Københavns universitet

2004-2012, tilknyttet Koldkrigsmuseum Stevnsfort siden

2011, anmelder på ’himmelskibet’ 2007-2011 og skribent

på ’novum’ 2011-2012. oversætter/udgiver af John W.

campbell Jr.s ’det kom fra en anden Verden’ og medforfatter

til rollespillet ’tharos’ af bjarne Sinkjær.

FORFATTEREN·4·2012 7


artikel

Interaktive bøger

– vær beredt som forfatter

Forfattere skal lære at

tænke helt anderledes, hvis

de vil gribe muligheden

for at være med til at skabe

fremtidens interaktive

bøger.

Forlaget Systime

er nok det danske

forlag, der er længst

fremme med interaktive

læremidler.

8 FORFATTEREN·4·2012

Vi fagforfattere kan næppe blive

ved med at skrive manuskripter

og udgive titler, som vi altid

har gjort det. Pludselig overhales vi og

den traditionelle bog indenom af nye

digitale måder, og derfor er vi nødt til at

sætte os ind i andre og mere fremtidsrettede

teknikker, formidlingsformer,

skrivemåder og distributionsformer.

Med udgangspunkt i et dansk forlags

veje til at udnytte nye teknikker

forsøger vi her at skabe et overblik over

fremtidens muligheder og nye krav til

fagforfattere.

Vi kender alle den gamle bog trykt på

papir. Vi har også fået lært e-bogen at

kende. De elektroniske

bøger i det

snart tyve år gamle

pdf-format, som kan

læses på en computer,

og som kan

udskrives på papir.

De kan også sendes

rundt via nettet, og

de kan kopieres, hvis

der ikke er indsat en

eller anden form for

spærring.

Der findes såvel

nye som gamle

indscannede bøger,

men den digitale

lagring af de skrevne

tekster forvandler

dem naturligvis

ikke umiddelbart til interaktive, digitale

bøger - måske blot til ”en bog på nettet”.

Interaktive bøger er derimod en ny

form for e-bøger, nærmest en kombination

af en traditionel bog og en hjemmeside.

De bedste elementer fra de to

medier sættes sammen til en digital

udgivelse, der anvendes via nettet. På

den måde udnyttes nettets dynamiske

muligheder, og den interaktive bog kan

gøre undervisningen mere motiverende

og fleksibel end traditionelle lærebøger.

Interaktive bøger betegnes med forskellige

navne, og et forlag som Systime

i Århus kalder sine digitale udgivelser

for iBogen, hvor bogstavet ”i” står for

interaktiv, og teksten suppleres med

digitale og interaktive medier. Det kan

være lydfiler, videoer, quizzer, notat- og

søgefunktioner, visualiseringer, direkte

adgang til databaser og mange af de

andre ting, som vi kender fra de mere

avancerede hjemmesider på Internettet.

Eleverne kan på denne måde nå meget

længere end blot brødtekstens informationer,

og individuelt kan de enkelte

temaer udforskes efter behov.

Den interaktive bog er et brugsredskab,

som i særlig grad taler til de unge,

der er opvokset med og benytter computere.

Den traditionelle bogs lineære

struktur er beholdt, men samtidig bliver

nettets dynamiske muligheder udnyttet.

Den interaktive bog bor hos forlaget

Denne nye bog ligner på mange måder

en hjemmeside og kan i modsætning til

en trykt bog opdateres, så den altid er

aktuel.

Den nye, digitale bog er ikke længere

noget, man umiddelbart er glad for at

eje eller at have stående på en reol. Den

digitale bog bliver derimod liggende

hos forlaget, og forfatteren kan redigere

og forny indholdet i takt med, at

nye oplysninger dukker op. Bogen om

Danmarks politiske system kan straks

blive opdateret, når der kommer en ny

statsminister eller en ny lov. Brugerne

kan også kommentere indholdet, og hvis

de finder visse emner i bogen for uklare,

kan forfatteren gribe muligheden for at

revidere indholdet.

Forfatteren vil også kunne følge en

bogs udnyttelsesgrad via statistik fra

den digitale platform. Hvis et bestemt


afsnit ofte springes over, så kan det

være, at overskriften blot skal ændres

til noget mere fængende, eller måske er

afsnittet uinteressant og skal slettes.

Mens en almindelig e-bog ofte kan

kopieres ulovligt, og forfatteren dermed

kan krænkes ophavsretsligt og miste

indtægter, vil kun dele af den interaktive

bog kunne kopieres. Det meste af det

interaktive indhold bliver først tilgængeligt

for læseren via forlagets hjemmeside,

efter der er blevet betalt afgift for

adgang til bogen.

Velegnet til læremidler

Kun fantasien sætter grænserne for,

hvad kreative, digitale personer vil

kunne smække sammen af lyd, billeder

og tekst til interaktive udgivelser. Kriminalromaner

med lydkulisse fra heltens

yndlingsbar og et ægte skrig, når

skurken myrder sit offer. Digtsamling

med en video af en optaget oplæsning

– eller et interview med projektlederen

i læremidlet om multilateral udviklingsbistand.

Den traditionelle bog som

begreb bliver udfordret, når mediet ikke

mere har en begyndelse og en slutning,

men lige så godt kan være et net af links

til forskellige elementer.

Læremidler til undervisning er dog

det område, hvor den interaktive bog

allerede i dag er blevet indført i et vist

omfang. Et digitalt læremiddel bør

opbygges nøje didaktisk-metodisk, så

det kan understøtte en differentieret

undervisning, pensum samt elevernes

faglige niveau.

Den historiske lærebog har således

små videoklip med Stauning, i lærebogen

i fransk kan man se den skrevne

tekst samtidig med, at den bliver læst

op, og økonomen forklarer i et interview,

hvorledes det moderne samfund

er bygget op.

Disse nye bøger kan læses på computer,

men forlagene kan også gøre dem

læsbare på en smartphone, iPad eller

andre tablets og fremtidige medier. Lige

nu er EPUB (biliotekerne/E-reolen) det

mest åbne format uden kopibeskyttelse,

idet dette format kan læses af de fleste

hardware og software e-bogs-læsere.

Der har været udført forsøg på flere

danske gymnasier, hvor eleverne hver

fik en iPad. Siden da har alle elever haft

alle deres digitale undervisningsbøger

med i skole. Ikke én eneste gang har en

elev glemt sit læseapparat med alle sine

lærebøger. På Rødkilde Gymnasium

har en klasse endda haft papirløs undervisning

i alle fag. Selv i idræt blev den

interaktive bog brugt til at vise, hvordan

øvelser skulle udføres. Enkelte kommuner

har også indkøbt tablets til udvalgte

elevgrupper i grundskolen.

Forfatterens nye roller

Det at være forfatter til i-bøger er som at

være forfatter til en ordinær bog plus en

del mere. Du skal til at tænke kreativt

i nye dimensioner, og den praktiske

opbygning af en bog fungerer ofte i et

meget tæt samarbejde med forlaget.

Bogens indhold skal fremstilles, så det

passer til mediet.

Interesserede kan faktisk se, hvorledes

arbejdet med en bog foregår, idet

forlaget Systime har deres kommende

bøger liggende til gratis beskuelse på internettet,

mens de bliver til: Når en bog

er færdig, bliver der imidlertid lukket

for adgang, og så skal der betales.

Forholdet mellem forlægger og forfatter

ændrer sig også. Der findes endnu

ikke en optimal standardkontrakt på

området, hvor bøger ikke sælges i enkelteksemplarer,

men som regel bliver

udlejet for en vis pris pr. bruger. Der

er ikke mulighed for at få et honorar

via biblioteksafgiften, men derimod vil

forfatteren kunne få et honorar efter

forlagets faktiske indtægter.

Fremtiden for danske fagforfattere er

endnu uklar, da det danske sprogområde

er særdeles lille i forhold til at producere

og sælge store og kostbare, digitale

titler. Det er oplagt, at udenlandske

digitale forlag indgår samarbejdsaftaler

med danske forlag om samproduktioner.

Og dermed kan vi som fagforfattere

frygte, at egentlige danske produktioner

bliver sjældne, og at versioneringen af

udenlandske titler til dansk outsources

til fx Indien eller andre lavtlønslande.

Gratis forfatterværktøj

Den interaktive bogs nære lighed med

en hjemmeside gør, at det er muligt at

benytte et af de på markedet mange

gratis eller billige CMS systemer til

at producere og redigere interaktive

artikel

bøger. Et godt eksempel er det system,

som Forlaget Systime anvender, nemlig

Typo3. Opsætningen af programmet

kræver dog i første omgang større erfaring,

men i princippet kan man have

et fuldt færdigt system til at fungere

på internettet for et par få hundrede

kroner om året.

Slutning

I den engelsksprogede verden har

udviklingen været i gang længe, og et

forlag som Pearson Education har mere

end 9 mio. brugere af deres ibøger.

Forlaget Systime er nok det danske

forlag, der er længst fremme med interaktive

læremidler, men andre forlag er

også på vej. Alinea forventer at udgive

20 nye elektroniske læremidler inden

sommer 2012, og en udbrydergruppe

fra Alinea i den nystartede virksomhed

DigTea er i færd med at konvertere

eksisterende skolebøger i PDF-form til

interaktivt materiale.

Der er også ved at blive udviklet lærebøger

til brug på smartphones og pads.

Apple er interesseret i at levere tjenester

(og tjene 30 % af omsætningen) og

har henvendt sig til mange store forlag

for at udvikle apps mod at få enerettigheder

til materialet.

Herhjemme er der allerede firmaer,

som har udviklet apps til både iPhones

og Android platformen. Til eksempel leverer

firmaet Mingoville apps til læring

i SkoleMat/matematik for folkeskolen.

Det er et område i vækst, og der er interessante

muligheder for nytænkende

forfattere. ·

Kaare Øster er forfatter til

en lang række traditionelle

bøger og webudgivelser med

fokus på udviklingslandene.

Jørgen Burchhardt er forsker

og redaktør af Videnssamfundet.dk

FORFATTEREN·4·2012 9


MeninG & debat

Kunne det ikke have været fedt …

hvis I bare havde sagt ja?

Forfatter Andrea Hejlskov fulgte sit hjerte og udnyttede de nye digitale muligheder,

da hun kastede sig ud i sit sidste skriveprojekt. Men ingen forlag ville være med på hendes idé.

Da jeg i 2011 gik i gang med

projektet ’& the great escape’,

skrev jeg til henholdsvis

Gyldendal, Rosinante og

L&R. Jeg ønskede at arbejde videre med

den digitale litteratur (som jeg havde

forsøgt med min facebookbiografi), og

jeg ønskede at rive dagbogsformen ud af

mode/mad/mødrebloggernes hænder og

tilbage up there where it belongs – som

en stolt litterær tradition (man har jo lov

momentært at drømme og/eller tro man

er noget – det er en af de få frynsegoder,

der hører gerningen til).

Det, jeg ønskede, var at skrive en dagbog

med løbende opdateringer, direkte

til folks e-bogslæser. En slags real time

live digital litteratur-litteratur.

Afslag

Gyldendal sagde ”blablabla” (jeg forstod

det ikke helt). L&R sagde ”vi har ikke

tid/mulighed/lyst til at udvikle de

nødvendige apps”, Rosinante sagde ”det

lyder spændende, men vi vil gerne lige

se manus først” – hvilket jo i sagens natur

var lidt svært, eftersom der var tale

om en dagbog.

Sart som jeg er, skrev jeg ikke til flere

forlag. I stedet oprettede jeg en blog

(www.andthegreatescape.blogspot.com).

Forlagene kunne rende mig i røven, jeg

var træt af at løbe panden mod en mur,

banke knyttede næver ned i dynen – dét,

det handler om, er læserne!

Kommunikationen. Kontakten.

Historien.

Bogen

'& the great escape' handler om en

moderne familie (os), som forlader det

moderne samfund (jer) og flytter dybt

ind i de svenske skove for at leve helt

primitivt og være frie. Det var smukt!

Det var det ægte liv, og problemet med

ægte liv er, at det sætter det uægte liv

i perspektiv. For helvede, hvor har jeg

10 FORFATTEREN·4·2012

spildt meget tid på at angle efter anerkendelse,

hvor har jeg dog spildt meget

tid på mig selv!

Det, der egentlig skulle have været

en blog om det simple liv, endte med at

blive en blog om det komplicerede liv.

Vores rejse ud i vildmarken endte med

at blive en rejse ind i kernefamilien, og

de ting, jeg skrev, havde ikke eventyrets

skær. Mere desperationens.

Succes

Trods det fik bloggen hurtigt mange

faste læsere og et forholdsvist højt

dagligt besøgstal (100-200 om dagen).

Flere medier kontaktede mig og lavede

reportager (P1, Samvirke, STV) eller

essays (Vi Forældre, Politiken) om vores


Da min computer døde,

sendte en læser mig en spritny.

Da det blev jul, modtog vi kæmpestore

pakker med pølse og bøger,

varme sokker, musik, dvder,

honning, lange breve og juleguf.

projekt. Men det er ikke det vildeste.

Det vildeste er læserne.

På min blog havde jeg åbent redegjort

for, at dette var en bog-in-the-making,

jeg lagde det hele åbent ud, direkte. Jeg

fortalte om vores økonomi (4000 kr.

om måneden til seks mennesker) og

beskrev så ellers bare vores liv, som det

udfoldede sig. Til min store overraskelse

begyndte folk at ”betale” for min ”bog”.

Der var hundrede kroner hist, hundrede

kroner pist, 500 dask her og 500 spir

dér. Da vores generator brød sammen,

kørte en læser hele vejen fra København

til det nordlige Sverige for at give

os en ny. Da min computer døde, sendte

en læser mig en spritny. Da det blev

jul, modtog vi kæmpestore pakker med

pølse og bøger, varme sokker, musik,

dvder, honning, lange breve og juleguf.

På et tidspunkt ville en læser gerne på

besøg. Hun arrangerede at samle ting

ind fra andre læsere og køre det hele op

til os.

Jeg følte det ikke som en almisse,

de følte sig ikke som mæcener. Det var

noget andet. Noget udefinerligt. Måske

er det "det nye".

Succesens bagside

Men det var ikke kun pengene. Det var

også de mails, jeg fik. Fordi historien

udspillede sig online, havde folk muligheden

for en direkte kontakt med mig.

Og fordi det, jeg skrev, foregik real-time

kunne de ikke springe frem og læse

slutningen.

De skrev til mig. Mange, lange, bange

mails om livet og lykken, samfundet

og drømmene. Mange støttende mails.

Kærlige mails.

Eftersom jeg ikke havde internet (og

måtte kravle op på et bjerg for at poste

indlæg på min blogs), forventede de ikke

noget af mig. De reagerede bare på de

ting, jeg skrev.

Mens jeg sad der, undrende, og så

hvordan folk reagerede på min blog,

tænkte jeg endnu engang: ”Hvad skal

jeg egentlig med et forlag?”

Tilbage i loopet

Et ældre nabopar tilbød os et hus at bo i.

Helt gratis (ude i vildmarken er valutaen

ikke pengesedler). Huset ligger ned

til en stor sø, fuld af fisk, på den anden

side af søen står internetantennen. Den

lyser rødt. Som det røde øje på en drage.

Vi er online. I’m back! Vi er wired.

Jeg kigger ind i det her vindue af blålys,

jeg falder langsomt tilbage i det gamle

loop. Det kunne da godt være, jeg skulle

bearbejde bloggen, skrive et manus, sende

det til et forlag? Og nu vi er ved for-


Andrea Hejlskov siger

om sig selv, at hun er

36 år og stadig ikke

rigtig blevet til noget.

i dag er det andreas

mand, der har overtaget

bloglivet: www.

andthepioneerlife.wordpress.com. andrea fik

spat af livet online. egentlig startede hun også

som børnebogsforfatter.

lag: det kunne da også godt være,

at de kunne være med på min idé

om en emailkorrespondancebog

for børn? Flere sms-digtsamlinger?

Og så er der jo det der magasin,

stambordets lyksaligheder

Af Susanne Bernstein, suppleant i DOF-bestyrelsen

Mange litterære personligheder

havde ét, og jeg nævner et par

stykker af dem i flæng: A. Camus

og E. Hemingway (Deux Magot), D.

Turell (Dan Turell) og H. Stangerup

(Drop Inn). De brugte det til

at holde hof, se og blive set og netværke.

Nå ja, og så at drikke, hvad

enten det var kaffe eller noget der

var stærkere. Og hvad var det de

havde? Et stambord. Et sted hvor

de kunne komme og dyrke deres

interesser. Møde andre, knytte

forbindelser og hygge sig med

hinanden.

I København har vi også et

stambord i café Diamanten. Eller

”havde” er måske mere korrekt, for

jeg er ikke sikker på det eksisterer

jeg gerne vil lave med digital

litteratur, essays. Uden at jeg

bemærker det, falder jeg tilbage i

et gammelt mønster, et mønster,

som jeg kender og hader.

Jeg ser til nogle andre.

Jeg venter på dem. Jeg smiler,

sødt og siger ”pretty please”.

Sagen er den, at forlagene

ikke længere har noget at tilbyde

mig – hverken økonomisk eller

teknologisk. Hvis jeg vil lave

mine ting, er det ikke hos dem,

det rykker. Hvad forlagene derimod

har, det stærkeste kort de til

dato har, er det blå stempel. Det

er dét de har.

Prestigen.

Men hvor længe? ·

mere. Indtil for et år siden var det

et sprudlende mødested for oversættere

der kom en gang om måneden,

drak et glas et-eller-andet

og snakkede med gamle kendinge

eller nye folk.

Men siden da er fremmødet

skrumpet ind og sidste gang (8.

maj) var det, mig bekendt, helt

aflyst, fordi ingen mødte op. Jeg fik

samme dag en mail fra Århus om,

at stambordet dér samler en halv

snes mennesker. Hvorfor mon?

spørger jeg. Hvad kan de i Århus,

som vi ikke kan i København?

Kom nu, venner, skal vi ikke

puste nyt liv i en god tradition?

Det er da for ærgerligt hvis den

forsvinder! ·

reGel-

rytteren

Styr på de

digitale rettigheder

MeninG & debat

Af Anne Koldbæk,

jurist i Dansk Forfatterforening

De fleste forlagsaftaler, der indgås i 2012, omfatter

udgivelse af værket i digital form, der på

nuværende tidspunkt er ensbetydende med ebøger.

Bestemmelserne herom i forlagskontrakterne

kan være mere eller mindre (alt?)omfattende.

Vi ser stadig en del forsøg fra forlags side

på at helgardere sig for tid og evighed i forhold

til fremtidens udgivelsesformer. Kendetegnende

for sådanne bestemmelser er, at de typisk indeholder

en eller flere af følgende formuleringer:

”Alle nuværende og fremtidige”, ”både kendte

og for tiden ukendte”, ”og på enhver anden

måde udnytte” i forbindelse med begreberne

”rettigheder”, ”formater”, ”udnyttelsesformer”

eller ”medier”.

Sådanne bestemmelser er urimeligt omfattende

for forfatteren, ikke mindst i forhold til

honorarets størrelse. De er også langt mere vidtrækkende,

end forlagene har brug for. Tommelfingerreglen

er, at de formuleringer, som hverken

du eller din redaktør kan forklare, hvad omfatter,

bør droppes.

Bestemmelserne skyldes den galopperende

teknologiske udvikling i forening med ophavsretslovens

§ 53, stk. 3. Heraf fremgår, at har

ophavsmanden overdraget retten til at udnytte

værket på bestemte måder eller ved bestemte

midler, så omfatter overdragelsen ikke andet

eller mere end dette. Aftalen om overdragelse af

ophavsret skal fortolkes indskrænkende. Derfor

kan forlag være bange for ikke at få det hele

med. Det er svært at gennemskue, hvornår der

er tale om en udnyttelsesform, der blot er en

”naturlig” videreudvikling af de udnyttelsesformer,

der fandtes på aftaletidspunktet, eller en

nyskabende udnyttelsesform, der bør udløse en

ny aftale og honorar.

Jeg forslår en overskuelig og rimelig måde at

styre overdragelsen af rettigheder på: Gør aftalen

tidsbegrænset – i det mindste for de digitale

former: ”Aftalen om udnyttelse af værket digitalt

ophører efter 5 år, medmindre parterne forinden

har truffet aftale om forlængelse. Forfatteren er

berettiget til frit at råde over tilbagefaldne rettigheder.”

·

FORFATTEREN·4·2012 11


artikel

Hesten har vinger

Lyrikgruppen inviterede alle foreningens medlemmer til en poesikonference.

lyrikere har det med at vende

ting på hovedet op til flere gang,

på ingen tid. De er kreative

ordmennesker. Fanny Knight, forfatter

til erindringsbogen ’Gal Mands Værk’,

beskrev spændingen helt præcist: ”Jeg

glæder mig til at blive vejet og fundet let

nok.”

Første punkt var ’Refleksion’, og

René Rasmussen lagde ud med et akademisk,

men ikke uinteressant indlæg

over emnet: ’Jeg – udsagn og udsigelse

i moderne lyrik’. Et køligt og skarpt

foredrag om, at der er forskel på et digt.

Der er forskel på, om du hører det læst

op, eller ser det trykt som det står. Det

var ligesom at få staldtips fra hestens

egen mund… Jeg’et i et digt behøver

ikke være digteren selv. I Søren Ulrik

Thomsens digt ’Lissabon’, som blev

læst op, skriver digteren ikke om sig

selv, men om et jordskælv, og i et digt af

Simon Grotrian er jeg’et en kop.

Eksperimenter

En finurlig og meget eksperimenterende

digter, René Jean Jensen, gav os

et kig ind i sit skriveværksted, hvor der

er plads til både form og formløshed.

Han digter på alle måder, og især hans

opvågningsdigte fik applaus. Ideen er, at

poesien måske er allerbedst, når digteren

ikke er ved fuld bevidsthed: Derfor

havde han en diktafon liggende på sit

natbord – og med det samme, han slog

øjnene op om morgenen, sagde han noget

til den. René havde på samme måde

forsøgt sig med at indtale ting til diktafonen,

lige inden han faldt i søvn, men

disse indsovningsdigte blev længere og

ikke nær så gode. René havde også excelleret

i googledigte og figurdigte (digte,

hvor internettets søgemaskine bruges til

at finde ord, og digte, hvor ordene danner

former) og havde prøvet at overtale

en hypnotisør til at lade sig tro, han var

H.C. Andersen.

En tilhører citerede meget apropos et

digt af Storm P:

12 FORFATTEREN·4·2012

”Jeg ville ønske, jeg var to små hundehvalpe.

Så kunne jeg lege med hinanden!”

Der var også et par inspirerende oplæsninger.

Adda Djørup læste op fra

sin digtsamling ’37 postkort’, som er

illustreret med smukke motiver af broer

rundt om i Europa, der har det til fælles,

at de alle hedder 'Devil’s Bridge'.

Glenn Christian læste op af sin

seneste udgivelse med afsæt i sit arbejde

på fabrik. Den unge digter gør det godt

i kritisk poesi, men lidt mere bid blev

alligevel efterlyst blandt publikum.

”Der kommer en nummer to,” forsikrede

Glenn.

Anvisning til en digter

Næste punkt: Poetik. Peter Stein Larsen

omdelte eksempler med poetikker

efter Inger Christensen. En poetik er

vel en slags anvisning til forståelse af

digteren, og hans eller hendes kunst.

Peter Stein Larsen havde også fundet

en poetik frem, som kollegaen Lars

Bukdahl engang havde begået. Den slutter

sådan her: ”Når et digt, der ligner en

legoklods, kan åbne sig som en blomst,

fungerer tingene, så går dansen.”

Lars Bukdahl fik en slags flash-back

og tænkte tilbage til dengang, han som

ung fik publiceret et digt i ’Den Blå

Port’. Det var placeret på et opslag, hvor

der på den modsatte side var en antikvarisk

illustration af 'Den almindelige

døgnflue'… Bukdahl kom veloplagt

rundt om emnet, og understregede sine

pointer med gode eksempler, blandt

andet et dårligt digt af Klaus Rifbjerg.

Kenneth Wilson er forfatter

til 'en sømands dagbog'

og medlem af F-gruppen

Og så kom Søren Ulrik Thomsen

endnu engang op og vende, da vi kiggede

nærmere på dette digt (fra ’Ukendt

under den samme måne’, 1982):

”Kussens og røvhullets omvendte søer

skyller glinsende over min hud

hårene skilles af springende pis

der tykt og lykkeligt vasker mig varm

én gang til!

én gang til!

aldrig før blev jeg slynget så højt

gennem roterende indsøers spejl

slingrende fortsat med hovedet nedad

dybt mod de skrævende skyer”

Det, syntes de to litteraturanmeldere,

skulle ses i sammenhæng med digterens

poetik, hvor han taler om at ”…

virkeliggøres i den absoluterede tros

konkrete og konstant konkretiserende

praksis, der udgøres af selve relationen

mellem kroppen og dens ophør…” Det

ville René Rasmussen meget gerne

kommentere. For Søren Ulrik Thomsen

havde selv i ’Mit lys brænder’ fra 1985

sagt, at han var inspireret af tarotkortet

med den hængte mand med hovedet

nedad, og der kunne ikke være tvivl om,

at sidste linje ”dybt mod de skrævende

skyer” var en kristen seksuel metafor.

Så i dette digt kunne jeg’et også være

pikken!

Fra Dy Plambeck, som debuterede

med en digtsamling, men senere er gået

over til prosa, fik vi et af de første digte.

Vi fik også nogle sider fra hendes roman

’Gudfar’, der udkom på Gyldendal i

2011. Der var masser af sammenhængskraft.

Der var også fokus på nye muligheder,

om poesien på internettet, i blogs

og e-bøger. Eller som Hugo Hørlyck

Karlsen foretrak at kalde det: E-tekst.

Tak til Forfatterforeningens Lyrikgruppe

for Poesikonferencen i april

2012. Det var hyggeligt, underholdende

og stærkt inspirerende. ·


Kæphesten

Den litterære scene

Paul Opstrup, stifter og leder af LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro i København,

skriver om at være med til at skabe en scene for litteraturen.

hvis nogen spørger, hvad der er

sket inden for litteraturen de

sidste ti år, kan man nævne

en række ting. En ting, man ikke kan

undlade at nævne, er, at der er opstået

en litterær scene i Danmark. Der har

naturligvis også været læst op og holdt

litterære arrangementer før da, men

en egentlig litterær scene har vi fået

på ti år.

Vi ligger tidsmæssigt efter udlandet,

litteraturhusene i Berlin og München

er fx 26 år gamle. Til gengæld er den

danske litterære scene mere mangfoldig,

bl.a. fordi vi bygger videre på

de danske medborgerhus-, folkebiblioteks-

og bogcafétraditioner. Husets

Bogcafé, som forlægger Per Kofod var

med til at starte i 1970, var verdens

første, og efter den fulgte mange andre

ud over landet. Dertil fik vi Lips (Litteraturen

på Scenen) i Århus i 1996, et

LiteraturHaus i den tyske tradition i

2005 og et Poesiens Hus i den franske

(og irske) tradition i 2010 i København.

Oveni det har vi fået en lang

række litteraturfestivaler (Møn, Århus,

trekantsområdet, Louisiana, Esbjerg,

Gentofte, Næstved, Horsens, København),

som forsøger at vokse, blive

permanente og finde sine former.

Hvis man kigger i en avis i Berlin,

kan man se hvilke teaterstykker

og film, der går, hvilke udstillinger,

der er, og så er der en næsten lige så

lang liste, der hedder ’Lesungen’. De

litterære arrangementer tiltrækkes

af et stort publikum, som bruger den

litterære scene på linje med de andre

scener. Skal vi gå i biffen eller skal vi

gå til læsning? Muligvis er der en DJ,

der spiller før og efter læsningen, og

der er ofte en fortættet energi i læsningen

også. Man bliver på stedet til ud

på natten og snakker og griner i den

atmosfære, læsningen har efterladt.

Der findes også sådanne danske aftner,

men vores litterære scene er ung

og mangfoldig og eksperimenterer for

at finde sine egne ben. Scenen påtager

sig mange opgaver, samarbejder med

udenlandske ambassader og kulturinstitutter,

giver ukendte forfattere

muligheder for at møde publikum,

anviser danske forfattere til udenlandske

festivaler og projekter, modtager

gæster fra udlandet, genererer oversættelser

af danske værker, markerer

litterære højtider og samarbejder med

universiteter, forlag og forbund.


… der er opstået en litterær

scene i Danmark.

Scenen er ikke spredt jævnt ud over

landet (skal den helst være det?), der

er en fortætning på Nørrebro, hvor 20

forskellige steder samarbejder under

navnet Nørrebro:Litt om et fælles

litterært månedsprogram, litterære

markeder og temaaftner. Men derfor

kunne vi da godt bruge et litteraturhus

mere, i Århus? i Lund? i Roskilde?

eller i Valby?

Det er meget svært at forudsige,

hvad der bliver det næste, da scenen

indtil nu er opstået 100 % spontant. Det

er ved private initiativer startet af et

ikke særlig stort antal ildsjæle, der ofte

sætter økonomi og privatliv på spil for

litteraturen. Vi har undret os over, at

der ikke har været en involvering fra

statens side, da man jo ellers støtter

tilsvarende steder inden for de andre

genrer: teatre, spillesteder, koncerthuse,

filmhus/art-cinemas, museer osv.

Vi har ligesom alle andre kunnet

få støtte til enkeltarrangementer, men

de skal jo alle sammen gå i nul eller i

MeninG & debat

minus. De får ikke lov til at give nogen

form for overskud, så vi havde noget

at tage med videre til det næste. Vi har

ikke haft mulighed for at konsolidere

os, købe teknisk udstyr, bygge en buffer

op, investere i fremtiden. Støtte til

stederne som sådan er alle ti år blevet

afvist.

Lad gå at der er lidt reaktionstid,

men efter en pionerfase og opblomstring

er scenen faktisk nu på vej

tilbage af mangel på midler. Poesiens

Hus i Gothersgade er lukket, Det

poetiske Bureau i Griffenfeldsgade er

lukket, flere andre kæmper for at overleve,

og også nogle festivaler er truet

eller lukket.

På den baggrund var det en bitter

pille at sluge, da den nye kulturminister

Uffe Elbæk mødte op i Poesiens

Hus og fortalte kaospiloten Lene

Henningsen, at hun ikke kunne få en

beskeden støtte for at kunne fortsætte,

da projektet ikke var godt nok underbygget,

bl.a. var det for afhængigt af

hendes egen arbejdsindsats.

Det er jo lige præcis en konsolidering,

som et ministerium, der har bemærket

og glædet sig over en litterær

scenes opståen, kan og bør bidrage

med. Det er afgørende for litteraturen

at have en hjemmebane med kontinuitet

og et stort publikum. Det er for

vigtigt for litteraturen til, at det kan

være op til nogle ganske få mennesker,

og hvor langt de kan presse sig selv og

deres privatøkonomi. ·

Foto PriVatFoto

Paul Opstrup er bachelor

i dansk litteratur med

teatervidenskab som bifag,

og er desuden merkonom

i organisation og tidligere

leder af huset i magstræde

FORFATTEREN·4·2012 13

baGGrundSFoto helle VibeKe JenSen


MeninG & debat

Overvejelser over det at læse en bog

Kommentar til Mai Misfeldts artikel i Forfatteren om debatdagen om den skønlitterære anmeldelse:

IForfatteren nr. 3, 2012 findes

en fin artikel af Mai Misfeldt

om det miniseminar om ‘Anmeldelsen

før nu og i fremtiden’

som blev holdt i Forfatterforeningen

d. 29. marts.

Jeg var én af oplægsholderne

og var blevet inviteret til at at give ‘Et

kritisk bud på anmeldelsen af idag’.

I mit oplæg skitserede jeg 11 typer af

‘dårlige’ anmeldelser, dvs anmeldelser

der på forskellig måde forfejler deres

opgave, alle anmeldelser som jeg har set

eksempler på i de senere år.

Mai Misfeldt skriver, at hun i mit

oplæg savnede eksempler på kritik,

som ikke faldt indenfor de skitserede

kategorier – altså eksempler på negativt

stemte anmeldelser, der samtidig var

gode, dvs grundige, hæderlige, relevante

og to-the-point læsninger af værket. Det

kunne også have været et spændende at

sige noget om: Hvordan ser anmeldelsen

ud når den fungerer? Men jeg havde

kun 15-20 minutter til rådighed til at

tale om det emne, jeg var blevet inviteret

til – altså hvordan anmeldelsen for

tiden ser ud, når den ikke fungerer – og

der var rigeligt stof til at fylde tiden ud

(og mere til vistnok).

Men lad mig give Mai Misfeldt et par

bud her. Et eksempel på en god, men

negativt stemt anmeldelse er Lilian

Munk Rösings anmeldelse af Anne-

Marie Vedsø Olesens 'Glasborgen' fra

Information d. 2. Februar 2012. Som

Lilian Munk Rösing engang har skrevet

i anden anledning, kan man være enig

i analysen uden at være enig i dommen.

Men det fordrer en præcis analyse, hvilket

netop er netop hvad alt for mange

14 FORFATTEREN·4·2012

anmeldelser mangler – det var én af

mine pointer i mit oplæg: Anmelderen

ender ofte med at analysere sine præferencer,

ikke værket. En præcis analyse

indebærer at anmelderen forstå, hvad

værket vil, dets æstetiske intention. Det

gør Rösing. Hun er endda sympatisk

indstillet overfor den mytiske tilgang og

romanens suggestive billeder. Allerede

den åbenhed giver point i min bog. I alt

for mange (dårlige) anmeldelser falder

dommen allerede fordi anmelderen

ikke bryder sig om værkets æstetiske intention.

Det virker snævert, smagsbaseret,

tilfældigt. I en Politiken-anmeldelse

skoses Henrik Juul Jensens roman 'En

bedemands rejse' fx for at ‘tale med

en patos, som ikke lige er trenden i en

tid, der hylder litterær minimalisme’.

Anmeldelsen bygger altså på en præmis

om, at forfattere skal honorere litte-

“ Forfattere undersøger hvad

litteratur er for noget ved at

skrive den, anmeldere undersøger

den ved at læse den.

illuS: lotte KJöller

rære trends i deres romaner – og gør

sig til endnu et eksempel på, at danske

anmeldere tilsyneladende foretrækker

minimalisme.

Et eksempel på en negativt stemt

anmeldelse, der kunne have været god,

er Lars Bukdahls anmeldelse i Weekendavisen

af Josefine Klougarts 'Én af

os sover'. Her kommer han med en fin

og klar analyse af romanens sætninger,

men forfalder i samme anmeldelse til

hån og irrelevante sammenligner – med

Christina Hagen og Stine Pilgård, der

behandler "samme" emne, nemlig ekskærester,

men gør det med en æstetisk

intention, som er en ganske anden end

Josefine Klougarts.

Det er en kliche at nævne 'The New

Yorker', men hvorfor egentlig ikke pege

på det bedste, når man skal sige noget

om, hvad der virker? Her (d. 23. januar

2012) bliver Michel Houellebecqs senste

bog, 'Kortet og territoriet', anmeldt af

James Wood. Wood gør sig den (for

avisanmelderen med avisanmelderhonoraret

utopiske) ulejlighed at læse

romanen i forhold til Houellebecqs øvrige

forfatterskab. I Houllebecqs værker

er det gennemgående, at de mandlige

hovedpersoner er tabere – enten får

de ikke sex nok, eller også får de den

forkerte slags, for meget, som svin der

foræder sig ved truget. Sex er i Houllebecqs

romaner fremstillet som et slags

differentieringssystem ved siden af det

økonomiske. Moderniteten er et slag

mod den sunde seksualitet. Wood læser

Houllebecq som en contra-utopiker, en

puritansk revolutionær, som ønsker at

få bugt med begæret ved i sine bøger at

fremstille sex så isolerende og fremmedgørende,

at ingen længere har lyst

til at praktisere det. Sex som tyrani og

Houllebecq som oprører. Heri ligger et

logisk problem: For at "komme ud over

sex" må Houllebecq endeløst repetere

det. Men det er ikke dét, der generer

Wood – det samme problem havde

D.H. Lawrence, hvis novelle 'The Man

Who Loved Islands' han sammenligner

Houllebecqs projekt med. Nej, problemet

i Houllebecqs forfatterskab er hans


mistillid til romanen og dens udsigelseskraft.

For er Houllebecq romanforfatter

eller er han i virkeligheden en romanskrivende

propagandist? Den "bright

book of life" der skulle bringe liv til

Houllebecqs ideer – hvor desillusionerede

og fjerne de end er fra "det almindelige

liv" – er simpelthen ikke tilstrækkeligt

overbevisende litterært set. De

formelle narrative strukturer, der skal

bringe liv til ideerne, scenerne, karaktererne,

dialogen osv – er for hastige, skitseagtige,

skematiske. Houllebecq synes

simpelthen bange, skriver Wood, for at

"betro det imaginære drama med den

aktuelle krises fulde vægt". Wood finder

simpelthen ikke Houllebecq overbevisende

som romanforfatter. Men i løbet af

sin anmeldelse har Wood til fulde vist,

at han forstår Houllebecqs projekt, og

han har i samme åndedrag gjort os andre

klogere – ikke bare på den anmeldte

roman, men på hele forfatterskabet og

sågar også på romanen som æstetisk

kategori.

Den gode anmeldelse er – ligesom

den gode roman – et stort og uudtømmeligt

emne. Jeg håber at disse eksempler

virker opklarende i forhold til det, som

Mai Misfeldt savnede i mit oplæg til seminaret

i Forfatterforeningen. Som det

fremgår, mener jeg ikke, at vi kan undvære

gode anmeldere – og gode anmeldelser

i kritisk forstand. De er vigtige

for forfatteren, selvfølgelig, men vigtigst

af alt: For litteraturen. Forfattere undersøger

hvad litteratur er for noget ved at

skrive den, anmeldere undersøger den

ved at læse den. Det er en diskussion, et

fælles projekt. Det er en åben, nysgerrig

og overraskelsesparat metier, som ligger

ud over tilfældig smag og opad- eller

nedadvendte tommelfingre. ·

Mathilde Walter Clark,

født i 1970, er uddannet

i dansk og filosofi fra

ruc og new York university.

hendes seneste

udgivelse er ‘Grumme

historier’, Samleren 2010. til august udkommer

hendes tredje roman, ’GiPS’ på Politikens forlag.

Se mere på www.mathildewalterclark.com

Haiku møder eU

Af Hanne Hansen, formand for Haikugruppen i DFF

Under Europa konferencen 11. maj

2012 i København tog den belgiske

EU-præsident Herman Van Rompuy

sig på invitation tid til at læse

haiku op sammen med Haikugruppen.

Han læste sine tankefulde

øjebliksindtryk med rødder i den

flamske haiku tradition fra 1927.

Bl.a. dette:

Hopping and skipping

a bird jumps in the meadows

straight into summer

Som svar læste de 11 tilstedeværende

danske haikudigtere deres

haiku fra den præsentation af

dansk haiku på engelsk, som han

fik overrakt. ’Special haiku publica-

Fra FOreninGen

tion 2012 for Herman Van Rompuy’

med haiku af de digtere, som bidrog

til Jublæumsantologien ’Blade i

Vinden’, begge udgivet af forlaget

Ravnerock .

Van Rompuys glæde ved haiku

gav genlyd. Politiken citerede Mona

Larsens:

"No turning back

time for new beginnings

a dark day in May"

Tirsdagsmøder hos

den faglitterære gruppe

Af Lykke Strunk, F-gruppen

F-gruppen inviterer til en række

Tirsdagsmøder, hvor to forfattere

hver gang præsenterer deres spændende,

og gerne nye bøger. Alle er

velkomne. Det bliver aftener med

overraskende vinkler på faglitteraturen,

inspirerende temaer og debat

og ikke mindst godt selskab med

forfatterkolleger.

Møderne afholdes den første tirsdag

i september, oktober, november,

februar, marts og april. De udvalgte

bøger og deres forfattere vil vise det

brede spektrum af, hvad faglitteratur

er og kan, og hvad det er for en

særlig energi, der driver fagbogsforfattere.

Den 1. maj i år blev initiativet lanceret,

og det var med det for datoen

passende emne: ’Arbejderbevægelse

og arbejderlitteratur’. Aftenen

startede med en øl. Det var, da den

mangeårige direktør for Arbejdermuseet,

Peter Ludvigsen, placerede

en Stjerne Pilsner foran sig som

på dansk, og Hanne Hansen og

Thorvald Berthelsen blev interviewet

om lyrik og haiku i Radioavisen,

på Radio 24/7 og i TV2 News.

En god dag for haiku lyrik, ikke

bare i Danmark, men også i Europa.

optakt til et oplæg om 1. maj som

arbejderbevægelsens internationale

kampdag, historien illustreret af

stemningsfulde fotografier.

Derefter fortalte forfatterne

Frank Egholm Andersen, Birgit

Knudsen, Lise Bostrup og Sigurd

Kværndrup om egne bøger med

forskellige vinkler på fejringen af

1. maj og dagens betydning for den

litterære kultur i Danmark, og der

blev fortalt og læst op med gejst og

stor indlevelse. Alt i alt en indholdsrig

og underholdende aften i

arbejderlitteraturens navn tilsat en

Stjerne Pilsner.

Når Tirsdagsmøderne for alvor

kommer i gang til efteråret, vil et af

temaerne være samtidshistorie med

særligt fokus på, hvordan man kan

finansiere research af bogprojekter

uden økonomisk støtte fra f.eks. et

universitet.

Tirsdagsmøderne afholdes indtil videre

i Strandgade 6, København. ·

FORFATTEREN·4·2012 15


Fra FOreninGen

KURSER se mere på danskforfatterforening.dk

dræb din indre kancellist

– det gode fagsprog

Primært for F

24. oktober 2012 fra 18-21

Godsbanen, Aarhus

Underviser: Peter Bejder

Kursus 101047

Fagforfatterens ømme punkt! Hvordan

formidler man på en læsevenlig måde

uden at give køb på fagligheden? Hvordan

skrives det gode fagsprog?

Peter Bejder (se mere på www.bejder.org)

introducerer 13 råd til det læsevenlige fagsprog,

der bl.a. har fokus på, hvordan man

kommer fra videnssprog til talesprog, og

hvordan man rammer plet i sin formidling.

Endelig sættes der spotlight på faglig

læsning, og der er oplæg om de journalistiske

genrer. Kurset er en blanding af

oplæg og øvelser.

Skriftlig tilmelding senest 12. september 2012 til

kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,-

Sidste betalingsfrist 12. september 2012. Ved afbud

efter 12. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved

aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

internettet som

arbejdsredskab

Primært for DOF

27. september 2012 fra 18-21.

Strandgade 6

Undervisere: Kirsten Nauja Andersen og

Annette Lindegaard

Kursus 101043

En indføring i internettet til brug i over-

16 FORFATTEREN·4·2012

sættelsesarbejde: Ordbøger, opslagsværker,

oversættelsesværktøjer og hjemmesider,

såvel de gratis som betalingssider.

Der vil blive udvekslet erfaringer, tips og

tricks til søgning og opstøvning af obskur

information. Deltagerne er velkomne til

at medbringe oversættelser, de er i gang

med, som vi kan afprøve de konkrete

værktøjer på. Undervisere er Kirsten

Nauja Andersen (oversætter, ordbogsredaktør,

tv-tekster) og Annette Lindegaard

(forfatter, oversætter, sprogrevisor) –

begge fra Oversættelsescentret, Københavns

Universitet

Skriftlig tilmelding senest 22. august 2012 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,-

Sidste betalingsfrist 22. august 2012. Ved afbud efter

22. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning

af kurset refunderes kursusgebyr.

Historien

– struktur og forløb

Primært for BU

Underviser: Malene Kierkegaard Nielsen.

1. september 2012 fra 9.30-17.

Strandgade 6

Kursus 101040

Vi skal arbejde med grundfortællinger,

dobbeltperspektiv og mulige slutninger.

Med modstand, hovedkonflikt, forhindringer

og forsinkelser. Med akter og vendepunkter.

Med hovedplot og underplots,

plotkort og storymapping

Dagen er en kombination af oplæg, individuelle

øvelser og fælles diskussioner.

Du skal have dit eget skriveprojekt med.

Mere samspil, tak! Af Vagn Simonsen, forfatter, cand.mag. og komponist.

På forsiden af dette års forfatterblad

nr. 3 stod overskriften ”Litteratur er i

samspil med verden”. Og ihvorvel jeg indenbords

i bladet ikke havde held eller

evner til at genfinde sætningen, så var

der nogle artikler, der godt kunne leve

op til dette formodede forskræp for en

stort set holdbar påstand. Men dertil fik

jeg nogle associationer i første omgang

til mine universitetsstudier, der foruden

billedkunst også og især har omfattet

tysk litteratur.

Og hvad den angår, så holder påstan-

den ikke. Man kan opleve en enkelt

forfatter, som sender sig selv udenlands

næsten lige over grænsen for at dø i

Venedig, men ellers lukker tysk litteratur

sig om det hjemlige, og der er jo

også plads nok. Hvad der overraskede

mig mere under studierne var, at hvis

talen og pensum i undervisningen kom

til forfattere, som står med det ene ben i

en anden kunstart, så frabad lærerne sig

enhver form for sammenblanding under

analyserne, og det kunne f.eks. ramme

forfatter/billedkunstner Günther Grass

Kurset er mest relevant, hvis der kun er

en synsvinkel i spil, og når der er tale om

en almindelig fremadskridende fortælling

uden de store tidsspring.

Der er plads til 12 deltagere. Skriv en kort,

motiveret ansøgning med vægt på, hvordan

du vil bruge kurset i forbindelse med

et skriveprojekt.

Skriftlig tilmelding senest 27. juni 2012 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,-

Sidste betalingsfrist 27. juni 2012. Ved afbud efter 27.

juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af

kurset refunderes kursusgebyr.

ind i animationens

verden

Primært for Ill.

Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76,

8800 Viborg

28. september kl. 13.30 – 30. september

kl. 13, 2012

Kursus 101044

I samarbejde med Animationsskolen i

Viborg (http://www.animwork.dk) . Kurset

giver et indblik i, hvordan animatorer

arbejder med baggrunds- og karakterdesign,

når der skal laves animationsfilm.

Kurset er en blanding af oplæg og workshops

med professionelle animatorer. På

workshops arbejdes der med karakter- og

baggrundsdesign og laves animation ud

fra forskellige teknikker, så som cut-out

eller pixilation.

Kurset starter med en rundvisning på Animationsskolen.

Resten af kurset er på Hald

Hovedgaard. Medbring bærbar computer

og Adalbert Stifter (1800-tals realist

med forkærlighed for naturmaleri i

billeder og tekst). De er (og var) selv

usikre på, om de skal/skulle kalde sig

Der Kunstmaler eller Der Schriftsteller.

Men lærerne mente tydeligvis: ”Litteratur

for sig og snot for sig”, for nu at

sige det på dansk og udelukke et for mig

at se interessant perspektiv i udgangspunktet

for skriftlige værker.

Men lad mig nu slutte med min

prosaiske association, der ligger bag det

hele, nemlig: ”Hvor i alverden er Forfat-


med netværkskort til trådløst netværk.

Skriftlig tilmelding senest 1. august 2012 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer:

Sidste betalingsfrist 1. august 2012. Ved afbud efter 1.

august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af

kurset refunderes kursusgebyr.

Få læserne med dig -

gode bagsidetekster og

spændende foredrag

24. august kl. 14 - 26. august kl. 13, 2012

Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76,

Viborg

Primært for F

Oplægsholdere: Peter Palshøj + evt. Kell

Jarner Rasmussen.

Kursus 101042

Bogen er færdig. Nu handler det om at

præsentere, formidle og sælge.

Derfor arbejder vi både med bagsideteksterne

og den mundtlige formidling af dit

faglige tema. Det sker med en god blanding

af teori og praktiske øvelser. Du skal

skrive din bagsidetekst, og du skal ud på

gulvet og formidle dit indhold. Undervisningen

foretages af Rhetor - rådgivende

retorikere (www.rhetor.dk). Du får tips

og tricks. Du får dem prøvet af på kurset.

Du får skriveøvelser og øvelser i mundtlig

formidling. Du får feed-back.

Skriftlig tilmelding senest 20. juni. 2012 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2230 kr. Sidste

terforeningens gamle klaver i Strandgade-lokalerne

forsvundet hen og hvorfor?

Har det også noget med kunstretningernes

enegang at gøre? I en af grupperne

holdt vi tidligere nogle foredragsaftner

ledsaget af inspirerende sang og musik.

På et kursus i Hald, hvor man har 2 (to!)

klaverer lykkedes det fornylig at kombinere

oplæsningsaftner med aktuel og

relevant visesang. Lad os dog fastholde

en sådan tradition og sikre os et ”samspil”

med og af den anden verden. ·

betalingsfrist 20. juni 2012. Ved afbud efter 20.

juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af

kurset refunderes kursusgebyr.

Frister for ansøgning

om manuskriptstøtte

Som medlem af Dansk Forfatterforening

har du mulighed for at ansøge

kursusudvalget om manuskriptstøtte.

Dvs. hjælp til at komme videre med et

manuskript, som du har fået afslag på.

Der bevilliges mellem 4-8 timer à 400

kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker),

som vil give dig mundtlig/skriftlig

respons på dit manuskript.

For at tilgodese ansøgningerne, både

først og sidst på året, arbejder kursusudvalget

i 2012 med fire ansøgningsfrister:

22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november

2012.

Din ansøgning skal indeholde en kortfattet

beskrivelse af manus, omfang af

manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser

og afslag. Indkreds gerne,

hvori problemerne består, og hvad du

ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig

på vej med.

Når vi har modtaget din ansøgning,

får du svar på, at den er modtaget, og

hvornår du kan forvente, at udvalget

har behandlet den.

Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Optagelse på DFFs

kurser:

Der er angivet en tilmeldingsfrist,

for at det ikke skal være

først til mølle-princippet, der

afgør, hvem der optages. Kurserne

besættes efter følgende

prioriteringer: Medlemmer af

den pågældende gruppe, nye

medlemmer, medlemmer, der

ikke har brugt kursus så meget.

Især vil man forsøge at

finde plads til nyindmeldte på

Hald-kurser, da det er en god

måde at komme ind i foreningen

på. ab

Fra FOreninGen

LEGATER

leGater Fra

statens kUnstråd

OG statens

kUnstFOnd

SE MERE På WWW.KUNST.DK

Følgende legater

har løbende

ansøgningsfrist:

Prøveoversættelser, mentorordningen

for oversættere til dansk, det internationale

researchprogram, litteratur- og

personudvekslingspuljen

Følgende legater har

ansøgningsfrist 1. august:

Oversætterpuljen (for forlag), forfattercentrum,

rejsestipendier for

oversættere, markedsføringspul-jen,

nordiske oversættelser

Følgende legat har

ansøgningsfrist 15. august:

Residencyophold i udlandet

Følgende legat har

ansøgningsfrist 16. august:

Pulje til forfatteres ytringsfrihed

Følgende legater har

ansøgningsfrist

1. september:

Den skønlitterære pulje, børnelitteraturpuljen,

Tegneserie- og illustrationspuljen,

den faglitterære pulje,

oversætterarbejdslegater, huskunstnerordningen,

den tværæstetiske pulje

Følgende legater har

ansøgningsfrist 1. oktober:

DIVA – Danish Visiting Arts Programme,

debutantudgivelsespuljen, puljen

for fremmedsprogede forfattere, de

generelle midler (udgivelses- og projektstøtte)

FORFATTEREN·4·2012 17


Fra FOreninGen

KALENDER

Juni

1. Seniorgruppens bogmesse kl. 14.

Alle er velkomne

4. Fyraftensmøde kl. 16 for BU,

S og F. Mødet finder sted på

Café Hos Sofies Forældre,

Frederiksgade 74, 8000 århus

6. Illustratorerne afholder croquis

kl. 17-21

13. Bestyrelsesmøde kl. 15

14. Legatreception kl. 15 –

legatmodtagere offentliggøres

på foreningens hjemmeside.

15. Cocktail fest kl. 19.

Alle er velkomne.

andre arrangementer

117 stemmer om

drømme og visioner

Lørdag d. 4. august – søndag d. 5.

august

For 6. år i træk inviterer Dansk PEN og

Danske Skønlitterære Forfatteres Internationale

Udvalg til sommerarrangement

om drømme og visioner i gårdhaven

ved Dansk PEN. I år er det udvidet

til et weekendarrangement på Vesterbro

og på Christianshavn.

Mød blandt andre Dick Kaysøe, Malene

Fenger-Grøndahl, Qaali Schmidt-Sørensen,

Ruban Aro, Mette Sø, Salim Abdali.

Weekenden byder på fællesspisning og

arabisk myntete, musik og meget andet

Gratis adgang.

Se mere på: www.pen.dk,

www.forlaget-epigraf.dk

og www.apostelkirken.dk

18 FORFATTEREN·4·2012

illuS: narGiz Galib anderSen

Sekretariatet holder lukket hele juli og frem til 6. august.

august

15. Bestyrelsesmøde kl. 12

24. S arrangerer LæsBar for alle

medlemmer kl. 17

24.-26. KURSUS: ”Få læserne med

dig – gode bagside- tekster og

spændende foredrag” primært

for F.

Sted: Hald Hovedgaard

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens

hjemmeside.

Store Bogdag på Hald

Lørdag 11. august

Hald Hovedgaard

10. udgave af Store Bogdag med bogkræmmermarked,

bogmarked, musik,

oplæsning, noget for børn og unge m.m.

Se program på www.storebogdag.dk

seniorgruppen

Onsdag 22. august, kl. 15-17

Strandgade 6

Litterær agent Lars Ringhof fortæller

om sit arbejde.

LæsBar

Fredag den 24. august kl. 17-20

Strandgade 6

LæsBar

S-gruppens første LæsBar-arrangement

i maj var en stor succes. Nu tager vi

konceptet til nye højder. Fra og med

næste LæsBar slår vi dørene op for alle

interesserede. Vi sørger for omtale i

aviser og sociale medier mv. for at tiltrække

tilhørere. Du er også velkommen

til at tage familie og venner med. Det er

naturligvis fortsat skrivende og oversættende

medlemmer af Dansk Forfatterforening,

som står på scenen og

læser op af egne værker, mens vi nyder

en drink som afslutning på arbejdsugen.

Der serveres udsøgt vin og snacks. I

september

1. KURSUS: ”Historien – struktur og

forløb”, primært for BU.

Kl. 9.30-17

12. Bestyrelsesmøde kl. 12

14. KURSUS: ”Ophavsret for

forfattere”. Kl. 9-16

27. KURSUS: ”Internettet som

arbejdsredskab” primært for

DOF. Kl. 18-21

28.-30. KURSUS: "Ind i animationens

verden" primært for Ill.

Sted: Hald Hovedgaard

næste udgave af LæsBar er oplæsningstemaet

”alkohol” – dvs. at alkohol skal

indgå i teksten på en eller anden måde.

Teksterne må gerne være nyskrevne og

endnu ikke udgivne, men det er ikke et

krav. Du skal læse op i 5-10 minutter,

hvorefter der kan komme spørgsmål og

kommentarer fra tilhørerne.

Har du lyst til at læse op, så send en

mail til: laesbar@hotmail.dk.

Tilmelding: laesbar@hotmail.dk

Entre 70 kr., som betales i døren. Sted:

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6.

lyrikkonkurrence

- et digt om landbrug

Deadline 1. november 2012

Landbrugets Kulturfond udskriver en

lyrikkonkurrence.

De 3 vindende digtere præmieres med

kr. 15.000 hver.

Digtet skal kunne læses op på max. 10

minutter.

Digtet må ikke tidligere have været offentliggjort.

Deltagere skal have udgivet mindst én

digtsamling.

Højst tre forslag per deltager.

Kultorfonden kan frit bruge vinderdigtene.

Se flere betingelser på danskforfatterforening.dk


nye medlemmer

Henrik Brun S

nordre Fasanvej 33a, st. tv.

2000 Frederiksberg

tlf.: 28261076

e-mail: agbrun@hotmail.com

Web: http://henrikbrun.dk

Senest udgivne titel:

’den norske lakaj’, turbine 2012

Charlotte Højlund F

irkelhusene 10, torpet

4100 ringsted

tlf.: 38288788

e-mail: charlottehoejlund@gmail.com

web: http://charlottehojlund.dk/

Senest udgivne titel:

’moar – sådan får du hvilepuls i hverdagen’,

Pretty ink 2012

Anne Cirkola BU, Ill.

Søndre alle 38a

3700 rønne

tlf.: 56480013

e-mail: annecirkola@hotmail.com

web: www.cirkola.dk

Senest udgivne titel:

’magdeline og de underjordiske’, dam 2009

Bue P. Peitersen L

tlf.: 50746617

e-mail: bue.p.peitersen@gmail.com

web: http://peitersen.blogspot.com

Senest udgivne titel:

’manden i takes der forvandler’,

eget forlag, 2012

Maiken Ingvordsen F

dyvekes allé 4

2300 København S

tlf.: 20640858

e-mail: mail@maiken.dk

web: www.maiken.dk

Senest udgivne titel:

’Fundraising til kreative projekter

og kunsten at sælge sig selv’, Gyldendal 2011

Birgitte Agerskov Buur S

Strandagervænget 2

7000 Fredericia

tlf.: 75945444

e-mail: organist@lyngkirke.dk

Senest udgivne titel:

’Fortielsernes by’, mellemgaard 2012

Agnete Braad S, kvindegruppen

classensgade 24

2100 København Ø

tlf.: 23230904

e-mail: abraad@hotmail.com

Senest udgivne titel:

’Som om hun bare lagde røret på og forsvandt’,

c&K Forlag 2012

Mette Skot Perschke DOF, BU

Senest udgivne titel:

’under overfladen’, Fremad 1997

Steen Bille S

P/F Kongelund, have 15

Kongelundsvej 115

2300 Kbh. S

e-mail: steen.bille@gmail.com

web: www.billebille.dk

Senest udgivne titel:

’Gudindens sidste offer’,

Politikens Forlag 2012

Lisbeth A. Bille S

P/F Kongelund, have 15

Kongelundsvej 115

2300 Kbh. S

e-mail: lisbeth.a.bille@gmail.com

web: www.billebille.dk

Senest udgivne titel:

’Gudindens sidste offer’,

Politikens Forlag 2012

illuS: lotte KJöller

FORFATTEREN

Forfatteren

iSSn 0105-0753

nr. 4-2012, 71. årgang

udgives af dansk Forfatterforening

ansvarshavende: Jo hermann

redaktør: anna bridgwater

tlf. 21430811

anna@bridgwater.dk

redaktionsudvalg: anna bridgwater, anna Grue (S), morten

Visby (doF), Susanne bernstein (doF-suppleant), ingehelene

Fly (S), lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant),

erik christiansen (bu), niels henningsen (bu), lene møller

Jørgensen (bu), merlin P. mann (bu), rené rasmussen (l),

Svend ranild (l-suppleant), Sara Strand (webredaktør).

Grafisk design: salomet grafik

Forsideillustration: anne cirkola

tryk: Pe-offset

indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

eftertryk af illustrationer ikke tilladt.

deadline til dette nummer var 30. maj. udgivelsesdato 22.

juni. materiale til næste nummer, som udkommer 7. september,

skal være redaktionen i hænde senest 15. august.

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement

tegnes gennem dansk Forfatterforening, pris kr. 450.

Deadlines

nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september

nr. 6 deadline 19. september udgivelse 12. oktober

nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november

nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, stuen, 1401 København K

telefon: 32955100

Fax: 32540115

tlf.tid: man-torsdag 10-12 og 13-15. lukket fredag.

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

www.danskforfatterforening.dk

Formand: Jo hermann

formand@danskforfatterforening.dk

tlf. 2855 3895

Jurist: anne Koldbæk

ak@danskforfatterforening.dk

Kontortid: tirs-torsdag 10-12 og 13-15

Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob lau Pedersen

jura@danskforfatterforening.dk

bogholderi: Knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

medlemsadministration m.m.:

nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani hughes

Sekretariatsleder og webredaktør:

Sara Strand

ss@danskforfatterforening.dk

Kursussekretær: mai misfeldt

tlf.tid: torsdag 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

Fra FOreninGen

Bestyrelsen

Jo hermann (fmd.), morten

Visby (næstform.), lise bidstrup

(kasserer), Frank egholm andersen,

Flemming madsen Poulsen,

Sally altschuler, egon clausen,

lise bostrup, Jakob Vedelsby og

Karsten bjarnholt.

Gruppernes styrelser

S-gruppen

Jakob Vedelsby (fmd.), mail@

jakobvedelsby.dk, inge-helene

Fly, anne hjælmsø, cecilie

rosdahl, Sanne udsen, Kristian

himmelstrup, lotte Petri. Suppleanter:

ide hejlskov og anne-

Sophie lunding-Sørensen.

bu-gruppen (børne- og

ungdomslitteratur)

lise bidstrup (fmd.),

lisebidstrup@stofanet.dk,

Kåre bluitgen, annette herzog,

birde Poulsen, henrik nilaus,

erik christiansen, nanna

Gyldenkærne, bodil molich.

Suppleanter: merlin P. mann og

lene møller Jørgensen.

l-gruppen (lyrik)

Karsten bjarnholt (fmd.),

cindy lynn brown (næstfmd.),

birgit Keller, bo lillesøe, Knud

Steffen nielsen, ole bundgaard,

Pia Valentin Sørensen, rené

rasmussen.

F-gruppen (faglitteratur)

www.faglitteratur.dk

Frank egholm andersen (fmd.),

egholm@postmesteren.dk.,

birgit Knudsen (næstfmd. og

kasserer), tlf. 22485893. Pia

deleuran og Kaare Øster (sekretærer).

lise bostrup, benedikte

exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter:

lykke Strunk, Jørn

martin Steenhold.

doF (dansk oversætterforbund)

www.d-o-f.dk

ellen boen (fmd.), tlf. 33118781,

boen@webspeed.dk. Kim

lembek (næstfmd.), Kirsten

Vesterager (kasserer). morten

Visby, louise ardenfelt ravnild,

Sanne bertram, ulla lauridsen.

Suppleanter: rasmus hastrup

og Susanne bernstein.

illustratorgruppen (sektion i

bu-gruppen)

www.illustratorgruppen.dk

Kvindelige forfattere i dFF

birte Kont, tlf. 35358611,

birtekont@mail.tele.dk

Seniorgruppen i dFF

hanne bistrup (fmd.), tlf.

29807711, hanne@bistrup.net,

henning Kirk (næstfmd.), tlf.

44485380, kirk@dadlnet.dk

haiku-gruppen

hanne hansen, tlf. 35389531,

h.hanne@webspeed.dk

FORFATTEREN·4·2012 19


og

poesibogen

HENRIK DAHL er født i 1960 og har lavet mange forskellige ting: Studeret sociologi og

filmvidenskab. Været universitetsforsker og forskningschef i et internationalt analysefirma.

Drevet egen virksomhed. Skrevet bøger og artikler, været radiovært og politisk aktiv.

Hvilken bog har gjort

størst indtryk på dig?

’En landsbydegns dagbog’.

Hensatte mig i måneders

nedtrykthed. Læste den

også i en meget følsom

alder.

Hvor læser du bedst?

Sengen, ved skrivebordet,

i sofaen, overalt?

I sofaen i min dagligstue.

Hvilken bog har du sidst

hidset dig op over?

Normalt skal man være

en trist og marginaliseret

type for at trække

nazikortet over for hvem

som helst. Men Suzanne

Brøgger klarede det også

i sin seneste bog (’Jeg har

set den gamle verden

forsvinde – hvor er mine

øreringe?’ 2010). Alligevel

var der mange kritikere af

den ældre, ærbødige type,

der roste hendes ikke

alt for velskrevne, små

politikentanker. Der blev

jeg sgu sur.

Hvad er den vigtigste

beslutning i dit liv som

forfatter?

At blive fuldtids professionel.

Hvad er det afgørende

omdrejningspunkt i din

forfatterkarriere?

At fortælle historier, jeg

selv synes er spændende.

Hvilken forfatter kunne

du godt tænke dig at

gå på bar med?

Lone Hørslev, tror jeg

egentlig. Det er længe

siden.

Hvad er dit forhold til

ebøger?

Har hørt meget om dem.

Hvilken bog af en

anden forfatter vil du

selv gerne have

skrevet?

’Mytologier’ af Roland

Barthes.

Hvilken fiktiv person

minder du mest om?

I romanen ’Saksehånd’ (af

Thomas Hvid Kromann)

er der en karakter, der

hedder ”Henrik Dahl”.

Han ligner dog slet ikke

mig. Men bifiguren Hans

i Sorg og Camping siger

et par ting eller tre til hovedpersonen

Gunnhildur,

som jeg i virkelighedens

verden har sagt til forfatterinden.

Hvilken bog står øverst

på din ønskeseddel?

Jeg er kommet i den

heldige situation, at jeg

får alle de bøger, jeg peger

på. ·

Foto: Peer elmelund-PræSteKær

More magazines by this user
Similar magazines