Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Et eksempel på et senmoderne æstetisk fænomen: Live Action Role Play Indtryk fra Engstaden, hovedbyen i Einherjernes live rollespil, Århus Vesteng, 5. august 2005 Af Eddy Thomsen et@petersabroe.dk I skæringen mellem skov, krat og det store engareal i det blandede bagland til Århus ved Vestengen, Randersvejs vandtårn – dér ligger Engstaden. Engstaden er hovedbyen i live rollespilforeningens Einherjernes ”1. søndag i måneden arrangement”, der tiltrækker flere hundrede børn, unge og en del voksne, alle i rolle som et eller andet i en fiktiv, mytisk middelalderlig fortid. Jeg sætter mig i den nordlige udkant af byen. Forinden har jeg været lidt omkring på de lange adgangsveje, inde i krattet og oppe ved orkernes mere beskedne boplads. Det er underligt at gå omkring uden for rolle. Jeg er simpelthen usynlig. Jeg kan færdes steder, hvor i-rolle karakterer ville frygte for deres liv. Men jeg kan dog godt kommunikere med rollerne. Hvis jeg spørger om deres ærinde eller karakter, så glider de behændigt ud-af-rolle for min skyld og svarer kort. Straks derefter er de uden varsel tilbage i rollen, og jeg er luft. Hvis jeg ser på byen med nøgterne, ”ikke-rolle øjne”, så ser jeg tre-fire primitive plastic-pavillioner, som man kan få for ingenting i Silvan. Jeg ser yderligere nogle få plastic eller lærredsstykker spændt op med et par pinde og barduner, og derudover et par bænke og borde samt en masse skrammel: Tøj, poser, tasker rundt omkring. Kun ét sted er mere organiseret som et gæstgiveri med borde og bænke, overdækning og et åbent ildsted bag en disk. Hér steges flæsk og serveres øl. Disse lidet imponerende scenarier befolkes af mennesker i roller med kostumer og rekvisitter. Og det er nærværet af dem, der gør scenen livlig og illusionen mulig – nemlig at vi er i Engstaden i rollespillet. Lige frem for mig præcist midt i Staden har en lille flok musikanter med guitar, fløjter, rytmetøj og ikke mindst sangstemmer slået sig ned. De sidder på et par bænke, og de synger og spiller i ét væk. Det er mest ballader med den særlige melodiske fortælling, der regelmæssigt bliver afbrudt af et fælles sangtema. Det giver en stabil stemning af middelalder og munter folkelighed. Side 8 Vinduet Ved siden af dem sidder en lædersmed og forsøger at få en forretning ud af de få materialer. Til højre for mig ser jeg en læge og hendes medhjælpere. Hun råder over nogle lægemidler, der hører fortidens magiske kunster til. Der er enkelte andre småhandlende. Nogle store børn forsøger at sælge Mariekiks og sodavand. Andre har muffins og pandekager at faldbyde, og en bod har specialiseret sig i ædelsten. Den eneste mønt, der er gangbar, er mark og skilling. Nogen siger, at der går 10 skilling på en mark, andre at det kan veksle. Jeg prøvede på et tidspunkt at handle i danske kroner. Det blev ikke taget for gangbar mønt – dels fordi det ikke er gangbar mønt, men sikkert også fordi jeg ikke var i rolle. Fra min søn, der deltog i spillet, havde jeg tilegnet mig nogle røde rubiner. Dem forsøgte jeg også at handle med. De blev vist en vis interesse – men dog afvist. Længst ude til højre ud mod engen og til den anden side til en sti ind i krattet findes de to byporte. Disse to porte (Silvan-pavillioner) er de eneste ind- og udgange til Staden, der ellers er skærmet af mure (en snor, som er udspændt). Portene er bevogtet af Kardinalens milits, en flok stærke og be- En kortvarig triumf over den Røde Lensherrens folk har fanget en snyder Han sættes i gabestok - December 2006
slutsomme mænd i ringbrynjer og sort-røde kjortler. De bærer våben i Staden og sikrer, at alle andre deponerer deres våben ved byportene, så der kan herske fred i byen. Forordningen bliver tilsyneladende respekteret. Selv de grummeste orker så jeg gå fredeligt – om end slemt skulende – og våbenløse rundt. De selv samme orker havde antageligt kort forinden væltet sig i blodrus på kamppladsen. Skråt bag mig til venstre fører en sti ind i en tykning med et overliggende bladhang, så det virker som en sal. Indgangen er stærkt bevogtet af en lille, alvorlig kriger med langt lyst hår, en vagt-overordnet, der holder stramt øje med alle og kommanderer med andre militsfolk. Ved siden af disse vagter findes en stående milits, der fungerer som en rekrutterings-enhed for nye rollespillere og som bliver ekserceret af en kaptajn. Inde i ”salen” finder vi kardinalen og prinsessen sammen med andre betydende folk. Jeg var et par gange inde på besøg – og blev selvfølgelig ignoreret. Men de forhandlinger og audienser, der fandt sted, var så alvorlige, at jeg ikke vovede at forsøge at hente dem ud af rolle. Men jeg oplevede, at kardinalen fik besøg af fremmede vismænd, at prinsessen blev dårlig og måtte ligge ned og modtage krisehjælp, og at kardinalen og hans skatmester talte mønter op til soldaternes sold. På et tidspunkt var prinsessen – under ekskorte af en stærkt bevæbnet gruppe militsfolk – ude ved et helligsted, en slags klosterskole, hvor hellige mænd gav hende belæring i Engstadens folk, ka- robanernes mytologi. Jeg hørte brudstykker af fortællingen. Den berettede om en urhændelse, hvor hellig ild regnede ned over de forskellige klaner eller arter. Karobanerne fik mest og blev derfor meget dydige, korrekte og gode af karakter – som mennesketype. Solakerne fik en mindre mængde hellig ild over sig og blev derfor mindre tilregnelig i deres karakter. Orkerne fik slet ingenting, og derfor er de onde. Præsten gjorde omhyggeligt opmærksom på, at vi skulle være taknemmelige over for orkerne, fordi de tager den byrde på sig, at bære og udholde ondskaben. Scenarierne omkring kardinalen, prinsessen og militserne er præget af voksne, der er rigtigt hjemme i deres karakter, styrer spillet og skaber rammer for de øvrige – for det meste yngre deltagere. Disse yngre deltagere er ret kaotiske at se på. De styrter rundt, er ofte i mere eller mindre velmotiveret kamp og sikkert ikke altid stabilt i rolle. Men det kan meget vel være i mit blik, at det forholder sig sådant. I deres egen optik ser det sikkert mere sammenhængende ud. På en måde er der en fin overensstemmelse mellem den ”rigtige” middelalder og dette spil, for så vidt den rigtige middelalder var meget børnerig og ung (stor dødelighed og lav gennemsnitsalder) samt antagelig meget kaotisk, irrationel, farverig, grusom… Rollespillet i og omkring Engstaden er vild forvirring. Men kun tilsyneladende. Der er regler og rammer. Det er et styret kaos - rammestyret med spillerum for mange, individuelle karakterers og smågruppers løsslupne herresving og kvindelist. Der er højt til himlen på Engen. Og blodet flyder. Eftertanke: Der findes såkaldte GM´ere , Game Masters, som sikkert tager karakteren Kardinal og andre betydende og ledende roller i spillet. Det er svært at se fra en udkigsposition i den nordlige ende af Engstaden. De styrer og leder spillet – og har sikkert også sammen med andre veteraner stået for både våbenkontrol og entré- eller medlemskabskontrol i starten af dagen. Men disse GM´ere og alle andre, der tager et initiativ – det være sig planlagt eller ej – giver det samlede spil en form, en meget stor og kompleks form, som ikke kan overskues. Imidlertid er alle spillerne meget tydelige i kraft af deres kostumer og karakter. Derfor er der både tydelighed, genkendelighed og kaos (overraskelse og spænding) i spil på én gang. Det er ret godt. – og forhøres En kur med sandhedsserum virker! Rimeras fordeler livseliksir December 2006 Vinduet Side 9
Page 1 and 2: Tema: Live rollespil P e t e r S a
Page 3 and 4: Live rollespil er ægte interaktion
Page 5 and 6: difulde kommercielle brands. Tvært
Page 7 and 8: et frygtindgydende mod kaster sig u
Page 9: Danmark hvor deltagerperspektivet o
Page 13 and 14: sport er relativt kontekstfrit, men
Page 15 and 16: og har i erhvervsmæssigt øjemed,
Page 17 and 18: skellen er, at byggematerialer er m
Page 19 and 20: Boganmeldelse: Rollespil - i æstet
Page 21 and 22: matisk konsensus - samt derved opdy
Page 23 and 24: Der er nu sået ondt blod mellem A
Page 25 and 26: le historiske strømninger, for eks
Page 27 and 28: De bedste scenarier, de mest dramat
Page 29 and 30: i hovedet, er man Selvdød. Når ma
Page 31 and 32: iologiske og kulturelle køn, de ha
Page 33 and 34: tråd’er nødvendig f, eks omkrin
Page 35 and 36: Undervisning i virkeligheden Om opl
Page 37 and 38: startede som en undervisningsnedlæ
Page 39 and 40: Vinduets forside februar 1995 under
Page 41 and 42: mønstre - også i Kina. Den økono
Page 44: Afsender: Peter Sabroe Seminariet P

Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?