Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Mana, aura og show Live-Action-Role-Play i eksistensen Tanker om senmodernitet og rollespilsæstetik Af Eddy Thomsen et@petersabroe.dk Til de store epoker i kulturhistorien svarer æstetiske udtryk, stil og form. Man kunne anføre tre prototyper for overskuelighedens skyld. Men først skal jeg erindre om et eventyr af HC Andersen. Det skal hjælpe os på vej med anskuelsesbilleder. Tænk på Kejserens nye klæder. Kejseren er kejser både tidlig og silde, og han er med sit embede synlig – ikke mindst i kraft af sin klædning og når han går forrest i optog. Nu er han også lidt enfoldig og forfængelig, hvilket et par driftige tøjmagere forstår at udnytte smart og til egen fordel. De bilder kejseren og hele hoffet ind, at deres særlige stof har egenskaber, der gør, at alle de uduelige og dumme ikke kan se det. Deres tøj-værk har særlige magiske, iboende egenskaber. Dog ikke mere magiske – skal det vise sig – end at det lille barn siger, hvad det ser i det kritiske øjeblik, da kejseren stolt demonstrerer sin egen snobbethed og tvivlsomme dømmekraft ved at gå i optog uden tøj på. Da ser alle, hvad de faktisk ser. Mana Al kraft til menneskelivet komme i sidste ende oven fra, fra Guderne eller Kosmos. Kraftens navn kunne være mana i vor globaliserede verden. Den siver, og den materialiserer sig gerne i store og stærke, karismatiske personligheder: konger og fyrster. Det hører førmoderne kultur til. Og Kejseren er en manifestation af kraften, fordi hans stilling er givet ved Guds nåde, og som sådan må han vise sig frem. Til førmoderne kultur (middelalderen) svarer optoget som æstetisk prototype. Et optog har et formål uden for sig selv, så at sige. Man bevæger sig fra et sted til et andet, og det er der en grund til. Det kunne være, at grunden var en vielse; det kunne være optakten til en påskegudstjeneste; det kunne være et karnevalsoptog. Formen er i hvert fald dybt integreret i kontekster – ”til tjeneste” for kongen, herremanden og kirken samt til tjeneste for årets højtider og andre ceremonielle begivenheder. Optoget kanaliserer mana-kraften, og alle deltagende er part i sagen. Det vi i dag kalder kunst aktiviteter var dengang for det meste dybt integreret i hverdagsaktiviteter som arbejdssange, fortælleaktiviteter og træskæreri ved tællepråsen. Side 10 Vinduet Eller også var kunstnerne ansatte ved herresæderne for at lave store bestillingsarbejder eller bygge kirker. Aura Til moderne kultur svarer det kunstneriske produkt, der både kan gøres til genstand for fordybelse og salg – fx et billede på kanvas. Kunstværket skabes af en kunstner eller et ensemble, der er frie udøvere af en specialiseret æstetisk aktivitet, der efterhånden ”ophæves” til frie kunster: Litteratur, musik, teater og billedkunst er de vigtigste hovedgrupper. Kunstværket er typisk ikke stedbundet og kanaliserer ingen kraft fra det hinsides. Til gengæld besidder det en iboende kraft som følge af sin skønne formgivning. Denne iboende kraft er kunstværkets aura, der opleves som en personlig gave af publikum. Skrædderne skaber et sådant værk – eller rettere fortællingen om det - som en fiktion, der dog virker helt godt ind i virkelighedens kejserverden. Ved siden af kunst-institutionen vokser andre aktiviteter op til fritids-engagement: Aktiviteter baseret på faste regler og gerne et konkurrence-element: sport. Produkter som kunst og Den værste tortur- sømmet i tungen Hævnen kommer i form af et troldeangreb December 2006
sport er relativt kontekstfrit, men finder ofte en slags ”anden-ordens” anvendelse i dannelse og opdragelse. Show Til senmoderne kultur svarer et projekt i udvikling, baseret på netværk, subjektive agenter, ubestemte materialer og infinite fortællinger – hip-hop, graffiti, og techno-raves er eksempler på begivenheder i senmoderne subkultur. Kunstscenen i øvrigt er stærkt præget af, at alt helst skal gøres til begivenheder - events og shows. Den stille fordybelse rækker ikke længere. Projekterne er kontekst-relaterede, mere eller mindre integreret i dannelse og opdragelse, medier, design, markedsmekanismer og/eller protestbevægelser. Det er just ikke fordi kunstværker og kunstinstitutionen fra den ”gamle”, moderne kultur er forsvundet – på ingen måde. Men den er under pres indefra og udefra, og det er en lang historie, som ikke skal plage os nu. Barnet i Kejserens nye klæder sætter det kølige blik på fænomenet og afslører fortællingen som blot og bar fortælling. Det er ubærligt, det bliver skamfuldt for kejseren at leve sit eget kunstværk på skræddernes betingelser under det skarpe barneblik. Massesamfundet Dog er der én kæde eller et system af omstændigheder, som det kunne være interessant at hæfte sig ved i opspillet til rollespils-fænomenet. Det er vilkårene for ”kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder”. Et berømt essay af Walter Benjamin fra 1936 bærer denne titel. Allerede i trediverne havde dette universalgeni en sikker fornemmelse for de voldsomme ændringer i mentalhygiejniske vilkår for kultur, for massemediernes betydning og for kunstværkets opbrydning – som dog var godt i gang allerede da. Der er to centrale omstændigheder, som jeg skal hæfte mig ved: Det ene er, at massesamfundet som følge af masseproduktion, almen skolegang og demokrati vil fordre, at også masserne vil have krav på at udfolde sig. At skabe sig selv, blive stjerne – ikke kun i eget liv, men også på film (TV ville vi sige i dag). Og alle er halvt fagmænd på hvad som helst, især det, der formidles via medier (sport og politik). Det andet er, at måden at ”være på” på er adspredt. Der hersker en almen zappende forholden sig til disse mængder af kulturelle tilbud, som massemedierne serverer. Det er ligesom, når vi oplever arkitektur i vante omgivelser. Hvis vi bor midt i verdens fornemste byggeri, så bliver det jo rutine og u-påfaldende. Når vi kvæles i film og underholdning, så bliver der langt mellem snapsene, hvis vi overhovedet kan spotte det unikke, når det er der? Der kommer til at herske en mangel på autenticitet i den dybere forstand, hvor en oplevelse ikke kun er et adspredt indtryk eller et flimmer på en skærm, men noget, der involverer krop, alle sanser og – autenticitet. Benjamin talte om, at kunstværkets moderne-klassiske aura, det enestående og paradoksa- le nærhed/fjernhed ved oplevelsen af et kunstværk forfalder i den tekniske tidsalder. Alt er allerede set på fjernsyn. Hvad nyt kan der være. Show - Off! Aura og autenticitet er to alen af ét stykke. Og begge fænomener er nøje forbundet med de psykologiske mekanismer, der er styrende for specielt unge mennesker med selvdannelses-projekter for deres eget liv. I dag giver det en vis mening at påstå – som moderne avantgardekunst har gjort det over de sidste 100 år – at livet og kunstværket må smelte sammen for det menneske, der virkeligt vil leve et fuldt og sandt liv, selv sætte sine mål, ikke bøje sig for vilkårlig autoritet, følge sin egen smag, lyst og vilje. Finde sig selv. Ungdommens socialkarakter? Individet tolereres kun i det omfang dets uforbeholdne identitet med det almene er hævet over enhver tvivl (Horkheimer og Adorno 1944, s. 222/ Hammershøj 03, s. 263) Sådan skriver Adorno og Horkheimer i midten af 1900-tallet under indtryk af den voldsomme ensretning, som de store og masse-kontrollerende ideologier, nazisme og kommunisme, stod for. Det var en ekstrem-udgave af Jantelovens bud om at rette sig ind efter Normen. Blot ikke kun Jantelov for det lille og lokale (landsby)samfund, men for massesamfundet, hvorved den individuelle identitet så meget desto mere havde det med at blive ophævet i ”almenheden”, her forstået som den uni- På vagt ved kroen - hvor er han? Rådslagning ved Det Fede Vildsvin December 2006 Vinduet Side 11
Page 1 and 2: Tema: Live rollespil P e t e r S a
Page 3 and 4: Live rollespil er ægte interaktion
Page 5 and 6: difulde kommercielle brands. Tvært
Page 7 and 8: et frygtindgydende mod kaster sig u
Page 9 and 10: Danmark hvor deltagerperspektivet o
Page 11: slutsomme mænd i ringbrynjer og so
Page 15 and 16: og har i erhvervsmæssigt øjemed,
Page 17 and 18: skellen er, at byggematerialer er m
Page 19 and 20: Boganmeldelse: Rollespil - i æstet
Page 21 and 22: matisk konsensus - samt derved opdy
Page 23 and 24: Der er nu sået ondt blod mellem A
Page 25 and 26: le historiske strømninger, for eks
Page 27 and 28: De bedste scenarier, de mest dramat
Page 29 and 30: i hovedet, er man Selvdød. Når ma
Page 31 and 32: iologiske og kulturelle køn, de ha
Page 33 and 34: tråd’er nødvendig f, eks omkrin
Page 35 and 36: Undervisning i virkeligheden Om opl
Page 37 and 38: startede som en undervisningsnedlæ
Page 39 and 40: Vinduets forside februar 1995 under
Page 41 and 42: mønstre - også i Kina. Den økono
Page 44: Afsender: Peter Sabroe Seminariet P

Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?