Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

En veteran ser tilbage på den sidste store konflikt Af Pædagog Lone Kronborg Nielsen Studerende på Peter Sabroe Seminariet 1994-1998. Lonekrone@oncable.dk Efter en aktionstid Kære studerende på Peter Sabroe Seminariet: Velkommen tilbage til hverdagen oven på en aktionstid, der nok for alle involverede har budt på brud og forstyrrelser med det vi plejer og kender. Måske mere vidtgående for nogen end for andre og måske med en mere eller mindre umiddelbar følelse af udbytte for nogen mere end for andre. Noget om en arbejdsbrøk Jeg har arbejdet som pædagog i Århusianske daginstitutioner siden jeg blev uddannet ra Peter Sabroe Seminariet januar 1998. Det er 8½ år siden, og kære Niels og alle I andre, 8½ år så ved man noget, kan noget og vil noget. Men fagligheden har trange kår i de århusianske daginstitutioner, og det kræver dagligt både mandsmod og kvindehjerte at holde fokus og bevare sig selv på pædagogikkens rette sti. Paradoksalt er det for mig at se ikke lysten og evnen til den gode pædagogik, der mangler, men slet og ret de rette vilkår og rammer til at udføre arbejdet i – altså en ren sundhedsbrøk: Ressourcer / Belastninger = Sundhed (vilkår for sundhed og dermed udvikling) Faldgruber for pædagogikken Det ville være på sin plads, at jeg som ansat i Århus Kommune trygt kunne udføre og passe min del af arbejdet på institutionsniveauet og med tillid, til at der fra min arbejdsgiver og videre på et politisk plan blev tænkt udvikling og forandring af institutionskulturen med udgangspunkt i pædagogik og faglighed. Men jeg kan kun konstatere, at der i forbindelse med dette budgetforlig blot er udlagt strukturforandringer, der vil bidrage til alvorlige faldgruber for den gode pædagogik. Med de konkrete tiltag - ny ledelsesstruktur og modulpasning - kan jeg kun få øje på endnu flere opgaver af administrativ karakter, der kommer til at hvile på mine skuldre og som jeg skal slæbe rundt på, når jeg trøster Magnus, laver gymnastik for en flok glade børn, leger røvere og soldater og fortæller historier om nordisk mytologi. En ting er at skulle slæbe rundt på en ekstra byrde – Jyden hun er stærk og sej – men jeg er oprigtig nervøs for, at det vil forstyrre og gribe ind i min pædagogiske praksis, således at jeg må afbryde min omsorg, mine aktiviteter, mit kit til børnenes leg og min kulturformidling. Det vil være vold mod min faglighed og sætte min udførelse af den pædagogiske kerneydelse under yderligere pres! Aktionsstart I aktionens start kunne jeg mærke min utilfredshed med besparelserne og oplevede at være i en relevant vedkommende fagpolitisk dialog med mine kolleger. Dette var fremprovokeret af selvfølgelig førstebehandlingen af budgetforliget, men også af, at nogle daginstitutioner allerede var gået i aktion og enten var blevet blokeret af forældre eller også havde personalet nedlagt arbejdet. I min egen personalegruppe var der en vis skepsis at spore og troen på, hvorvidt det overhovedet nyttede noget herskede, og det blev besluttet at afvente det første stormøde inden vi gik i evt. aktion. Men skæbnen ville, at vores forældre overhalede os indenom og blokerede vores institution om onsdagen. Det havde en kæmpe signalværdi, ikke mindst for personalegruppen, og det samlede os, således at vi gik til handling og nedlagde arbejdet torsdag Side 36 Vinduet og holdt fagligt møde, hvorefter vi tog i Rådhusparken til picnic. Hvad skal jeg være, når jeg blir� stor? Der sad vi så alle os pædagoger og pædagogmedhjælpere. Nogle med bannere, nogen i livlig snak, mens andre sad lidt tomme i blikket. Jeg kunne mærke en summen i maven og tænkte et øjeblik, om dette ville rykke noget, da jeg pludselig kunne høre trommer og sang: ”Hvad skal jeg vær´, når jeg blir´ stor, pædagog, pædagog, måske, måske, måske, måske , måske” Jeg så T-shirts fra Jydsk Pædagog-Seminarium og kiggede efter nogen med Peter Sabroe på og pludselig tonede I frem med jeres røde og gule T-shirts. Det varmede og gjorde noget ved mig og min indtræden i aktionen. Det gjorde også noget ved alle de andre i Rådhusparken. Smilene kom frem, flere rejste sig op og klappede, og jeg oplevede en fælles ånd og følelse af samhørighed. Det var ret opløftende og bekræftende, at de studerende kunne se perspektivet i at gå ind i den fælles faglige aktion og symbolsk kæmpe for vores arbejdsliv og deres fremtidige arbejde! Jeg tog min første tur af mange rundt om Rådhuset sammen med mine kollegaer, andre pædagoger, og medhjælpere, studerende og forældre. Det var en kanon følelse - en følelse af at være med i noget stort! Det var særligt tilfredsstillende at kunne synliggøre sin utilfredshed og endda i en så stor og samlet flok. I som studerende repræsenterer det faglige grundlag, vi som uddannede dagligt kæmper for at holde i fokus: Den pædagogiske kerneopgave, som en af mine kære gamle seminarielærere definerede: At opstille kvalificerede faglige rammer for og sikre trivsel og udvikling for børn og unge. Jeres deltagelse og det, I kunne gøre ved aktionen, var at samle os, styrke os og give os en god fornemmelse af at det gav mening. Jeres aktion i aktionen gav December 2006
Vinduets forside februar 1995 under aktionen imod løn i praktikken retning, gav håb og tro og ikke mindst kampglæde – tak for det! Midt i en aktionstid I ugen efter blev jeg inviteret til at komme op på Peter Sabroe Seminariet og tale til de studerendes morgenmøde. Oplægget var noget om, hvad man som studerende kan lære noget om i en aktionstid, hvor den traditionelle undervisning er omlagt. Jeg blev også spurgt med afsæt i, at jeg i min studietid var med til at omlægge undervisningen i 3 uger i protest over den lønnede praktik. At omlægge undervisningen forudsætter at have noget på hjertet, der rækker udover hvad der kan lade sig gøre i en traditionel undervisning, et hoved til at formulere mål og organisere rammer og ikke mindst hænder til handling, udførelse og tilstedeværelse. Da min årgang 94E var i aktion i efteråret 1994, var der en energi og kreativ udfoldelse, der sprængte rammerne for, hvad traditionel klasse undervisning i Freuds teorier kunne lære os. Vi havde chancen for at give os selv muligheden for selvskabt læring. Vi lærte konkret noget om at samarbejde, organisere, strukturere, gennemføre, evaluere og ikke mindst vurdere. Ikke fordi en underviser sagde vi skulle, men fordi vi fra starten pålagde os selv at tage ansvar for vores læring og det var et krav, at vi skulle lære noget af aktionen. Elementer der også kræves af en moderne pædagog og sjovt nok, så er hver dag i arbejdet som pædagog omlagt, dagene bliver sjældent som planlagt, så hver dag må man tage ansvar og træde i karakter Alt i alt en læreproces der rakte ind og satte spor i resten af vores uddannelse og kvalificerede alle de andre læreprocesser vi kom til at indgå i. Sådan håber jeg også, at I engang vil se tilbage på jeres aktionstid. Jeg synes jo, at jeres aktion er privilegeret og ærefuld i selve budskabet: Det pædagogiske personales vilkår til at udføre den pædagogiske kerneydelse. Efter en aktionstid Med alt dette i mente kan jeg med glæde se tilbage på 3 ugers aktionstid, hvor det lykkedes at sætte lige præcis ovenstående på dagsordenen - ikke bare i Århus, men i hele Danmark. Og ikke bare problemstillingerne fra min lille verden, men en samlet dagsorden om velfærdens fremtid i Danmark. Det er der perspektiv i, der ikke bare giver mening for mig som professionel omsorgsarbejder, men for den ganske danske mand, som kvinde, ung som gam- mel – ja selv børnene kom med! Det lykkedes at få alle til at forholde sig til prioriteringen af velfærd i Danmark. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det ikke gav umiddelbare resultater på vores område, således at forliget blev genåbnet, men er også stolt over at være en del af Århus, der gik forrest og med sin aktions mængde, omfang, længde og klang smittede af på andre kommuner, hvis resultater skal ses i direkte lys af, hvad der skete i Århus, som jeg var en del af! Demokrati og demokratiets regler er noget, vi alle nok er blevet klogere på. Vi har mærket, hvad enighed og uenighed kan gøre ved os. Hvad der sker, når meninger brydes og hjertet banker, blodet bruser og følelser kommer i spil. En stor hyldest til aktionens påvirkning af consensus, hvor befriende, hvor meningsgivende og styrkende ikke bare for og af den enkelte, men for og af os alle! Aktionens samlede lektion skal vi tage lære af, så jeg håber at ikke bare jeg, men mange vil mærke aktionsdagene fra oktober 2006 ulme i hjertet, når der skal sættes kryds næste gang! Jeg vil slutte af med at citere min gode gamle studieven og nuværende ven Jess Refsgaard, der desværre ikke kunne komme med på seminariet idag: ”At tage ansvar via handling med andre giver god mening. At slippe det når det ikke er sjovt mere, det gør for mange. At blive ved i andre fora, det er der, mobiliseringens største effekt kan ses. Det er ikke i de opstemte aktionsdage, det er i det lange vedholdende træk, at reel forandring skabes. En enkel sags aktion kan ikke ændre de grundlæggende negative faktorer for den sociale sektor i vores samfund. Det gør kun bevidst politisk arbejde. Aktioner kan tænde og skærpe bevidstheden. Politisk arbejde kan forandre. Tak for denne gang – håber snart vi ses igen! Med venlig hilsen Lone Kronborg Nielsen December 2006 Vinduet Side 37
Page 1 and 2: Tema: Live rollespil P e t e r S a
Page 3 and 4: Live rollespil er ægte interaktion
Page 5 and 6: difulde kommercielle brands. Tvært
Page 7 and 8: et frygtindgydende mod kaster sig u
Page 9 and 10: Danmark hvor deltagerperspektivet o
Page 11 and 12: slutsomme mænd i ringbrynjer og so
Page 13 and 14: sport er relativt kontekstfrit, men
Page 15 and 16: og har i erhvervsmæssigt øjemed,
Page 17 and 18: skellen er, at byggematerialer er m
Page 19 and 20: Boganmeldelse: Rollespil - i æstet
Page 21 and 22: matisk konsensus - samt derved opdy
Page 23 and 24: Der er nu sået ondt blod mellem A
Page 25 and 26: le historiske strømninger, for eks
Page 27 and 28: De bedste scenarier, de mest dramat
Page 29 and 30: i hovedet, er man Selvdød. Når ma
Page 31 and 32: iologiske og kulturelle køn, de ha
Page 33 and 34: tråd’er nødvendig f, eks omkrin
Page 35 and 36: Undervisning i virkeligheden Om opl
Page 37: startede som en undervisningsnedlæ
Page 41 and 42: mønstre - også i Kina. Den økono
Page 44: Afsender: Peter Sabroe Seminariet P

Live rollespil i pædagogisk praksis - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?