indhold - HOF Gentofte

aftenskolen.dk

indhold - HOF Gentofte

Fie Hørby

MaDs brügger

– fortæller om sine film

Siff Holst

Journalisten og instruktøren Mads Brügger har lavet en lang

række dokumentariske film og serier: »Ambassadøren«, »Det

Røde Kapel«, »Danes for Bush«, »Den 11. time« og »Quatrato

Mysteriet«. Han har en journalistisk fortællestil som ingen

andre og bruger i sine film ofte sig selv til at fortælle vilde

historier i første person. I dette foredrag viser han klip fra

nogle af sine film og fortæller om sine arbejdsmetoder.

120041 Fredag 17.00 (12/10) · Gentofte Hovedbibliotek

Kr. 130 · PEAS Gentofte kr. 95

frI fOr aLLergI Og astMa – uDeN MeDIcIN

Ved ph.d. i biologi Torben Frank Andersen,

direktør for AllergiKompagniet

Torben Frank Andersen, som fjernede Anette Heicks græsallergi

i TV2 i 2009, vil i teori og praksis beskrive den revolutionerende

allergibehandling, som han har været med til at udvikle. Når

du oplever en allergisk reaktion, er det bl.a. fordi din hjerne

overreagerer, når den udsættes for bestemte sanseindtryk,

som den forbinder med fare. Behandlingen virker så hurtigt, at

symptomerne forsvinder under behandlingen, og den afhjælper

alle kendte allergier, intolerancer og overfølsomheder. Lyder

det for godt til at være sandt? Hør foredraget, se metoden og

mærk forskellen. De eneste skeptikere, der ikke kan behandles,

er dem, der ikke dukker op!

120269 Fredag 11.00 (5/10) · Hellerup Stationsbygning

Kr. 120 · PEAS Gentofte kr. 90

HvOrDaN KNæKKer vI DIabetesKurveN?

Ved cand.scient., forfatter Siff Holst

I Danmark har 271.000 danskere diagnosen diabetes. Det

koster samfundet 86 mill. om dagen.

245.000 ved endnu ikke, at de har diabetes 2, og det skønnes,

at 750.000 har forstadiet til diabetes.

Hvad kan man selv gøre? Skal 1/6 af danskerne selv beslutte,

om de er villige til at ændre kostvaner og livsstil? Kan nudging

og sødestoffet steviolglycosid (E960) knække kurven? Skal den

nyudviklede kunstige bugspytkirtel være en del af hverdagen?

Siff Holst, forfatter til bogen »Stabilt blodsukker – overskud i

hverdagen«, giver vejledning om ernæring, kosttilskud og optimal

bevægelse i hverdagen. Et oplevelses- og sanseorienteret

foredrag – med lidt smagsprøver.

120293 Fredag 11.00 (21/9) · Hellerup Stationsbygning

Kr. 150 · PEAS Gentofte kr. 110

stabILt bLODsuKKer

– OversKuD I HverDageN

Ved cand.scient., forfatter Siff Holst

Mangler du overskud i hverdagen? Kom til et sanse – og oplevelsesorienteret

foredrag med forfatteren til bogen »Stabilt

blodsukker – overskud i hverdagen« og hør om, hvorfor et stabilt

blodsukker er livsnødvendigt. Om hvilken forskel, der er på

»Jeg vil ikke spise sukker« og »Jeg spiser komplekse kulhydrater«.

Og om, hvordan du får mere bevægelse ind i dagligdagen.

Få et godt bud på, hvad den enkelte kan arbejde med, for at

opnå og opretholde et stabilt blodsukker. Lidt smagsprøver

indgår.

120295 Fredag 11.00 (2/11) · Hellerup Stationsbygning

Kr. 150 · PEAS Gentofte kr. 110

KOst Og børNs aDfærD

Ved forfatter og foredragsholder Frede Bräuner

Mange familier oplever, at kræsne og ukoncentrerede børn

fylder alt i hverdagen. Samtidig bliver flere børn diagnosticeret

med ADHD og autisme. Nye undersøgelser viser, at man via

kostomlægninger og kosttilskud kan løse en lang række af

disse problemer. Frede Bräuner giver konkrete bud på, hvordan

man som forælder via kostændringer og nye pædagogiske

tiltag kan arbejde målrettet med at forbedre børns indlæringsevne

og adfærd samt mindske symptomer på ADHD, autisme

og tilsvarende lidelser.

120036 Mandag 18.00 (19/11) · Gentofte Hovedbibliotek

Kr. 130 · PEAS Gentofte kr. 95

DrOp OpDrageLseN

– vis hvem du er og bliv hørt

Ved familieterapeut og forfatter Fie Hørby

Drop opdragelsen! Det lyder som en provokation. Og det er det

også. Fie Hørby fortæller om en ny og revolutionerende måde

at være forælder på, som indebærer, at du lægger den gamle

opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig

det, der skal til for, at du kan blive hørt. Og dét, der skal til for

at skabe en stemning og et familiemiljø, hvor børn virkelig kan

vokse og trives. Hør bl.a., hvordan du kan lade dit barn folde

sig ud på sin egen og ikke din måde; hvordan du kan være en

autoritet uden at være autoritær og undgå, at dit barn føler sig

krænket.

120013 Mandag 18.00 (10/9) · Gentofte Hovedbibliotek

Kr. 130 · PEAS Gentofte kr. 95

er DIt teeNagebarN særLIgt seNsItIv?

Ved psykolog Lise August

Særligt sensitive teenagere er mere følsomme end andre på

samme alder. De er meget opmærksomme på andres stemninger

og humør og grunder dybt over ting. Lyde, lys, sult,

smerte, varme eller kulde kan gå dem på nerverne. Forandringer,

tidspres, kritik, konflikter og konkurrence kan være ekstra

krævende for dem. Samtidig har de mange positive kvaliteter

og gaver, som de bedre kan udnytte, når de selv og deres omgivelser

forstår deres sensitivitet. Lise August, den første danske

psykolog med speciale i særlig sensitivitet, vil belyse emnet og

med eksempler illustrere, hvordan hverdagen kan gøres nemmere

for de sensitive unge.

120017 Mandag 18.00 (24/9) · Gentofte Hovedbibliotek

Kr. 130 · PEAS Gentofte kr. 95

KaN MaN eLsKe fOr Meget?

Ved cand.psych.Vitha Weitemeyer

At elske betyder, at nære stærke, dybe følelser for en anden

person. At elske for meget betyder, at være besat af at få sin

partners kærlighed og anerkendelse. Du føler måske, at du er

den eneste, der ser, hvad denne mand rummer, og at kun du

kan hjælpe ham. Måske håber du, at alt bliver bedre, når han

f.eks. holder op med at drikke, arbejder mindre, får ferie, får

et nyt job? Og hvis du er kærlig, tålmodig, forstående, hjælp-

som... I virkeligheden tiltrækkes du af mænd, du vil redde. Du

tilsidesætter dig selv – glemmer dine egne ønsker og behov.

Foredraget handler om, hvad det vil sige at elske for meget eller

rettere være »forholdsafhængig«. Der bliver givet nogle gode

bud på, hvorfor det især er kvinder, der er forholdsafhængige,

og på, hvordan man kan vende det destruktive mønster til en

personlig vækstproces.

120317 Fredag 11.00 (26/10) · Hellerup Stationsbygning

Kr. 120 · PEAS Gentofte kr. 90

få DIN vILje

– styrK DIN persONLIge INDfLyDeLse

Ved kommunikationsrådgiver, partner i BRO KOMMUNIKATION

Morten Münster Hansen

Ved at studere professionelle sælgere, forhandlere og politikere,

der opererer i krydsfeltet, hvor man skal overbevise andre,

løfter Morten Münster Hansen sløret for, hvad der egentlig skal

til for at få sin vilje. Svaret er overraskende. Hør om, hvorfor

argumenter ikke duer, og hvad du skal gøre i stedet; hvordan

man udnytter, at mennesker er selvoptagede og irrationelle;

og hvordan man får en teenager til at gøre rent på sit værelse.

Foredraget kombinerer forskning, cases og tankevækkende

eksempler for at illustrere, hvordan du maksimerer din personlige

indflydelse.

120033 Onsdag 18.00 (21/11) · Gentofte Hovedbibliotek

Kr. 130 · PEAS Gentofte kr. 95

MeDItatION

– en rejse tilbage til dig selv

Ved Svend Trier

Når sindet er blevet helt stille, opdager du glæden og friheden

ved blot at være den, du er. Gennem foredrag og guidet meditation

lærer Svend Trier dig, hvordan du kan bruge meditation

til at håndtere udfordringer og vanskelige følelser i hverdagen.

Du hører om syv forskellige strategier, som kan forøge livsglæden,

og give ny inspiration og energi. Svend Trier har undervist i

meditation siden 1971 og er forfatter til bøgerne »Meditation –

en rejse tilbage til dig selv« og »Vær dit eget lys«. Foredraget er

for alle med interesse for meditation og mindfulness.

120025 Tirsdag 18.00 (13/11) · Gentofte Hovedbibliotek

Kr. 130 · PEAS Gentofte kr. 95

IstaNbuL

– orientalsk perle og moderne metropol

Ved journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl

Byzantinske kejsere og osmanniske sultaner har huseret her

med deres hoffer og haremmer, og byen er stadig fyldt med

minder fra tiden som hovedby i først det byzantinske og siden

det osmanniske rige. Men Istanbul er også en moderne metropol

med så mange subkulturer og forskellige kvarterer, at den

nærmest er en verden i sig selv. Hør Malene Fenger-Grøndahl

i ord og billeder fortælle om Tyrkiets største by. Hun er (med)

forfatter til bl.a. »Turen går til Tyrkiet«, »Tyrkernes Istanbul –

en guide« og »Tyrkiet – en del af EUropa?«.

120040 Fredag 17.00 (23/11) · Gentofte Hovedbibliotek

Kr. 130 · PEAS Gentofte kr. 95

4 FOREDRAG FOREDRAG 5

Similar magazines