2-2017

“Andre unge skal ikke føl
samme ensomhed som m
SOMMERLEJR AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: JENS PETER ENGEDAL
6
Kaspar Friis er vokset op i et
hjem med alkoholmisbrug. Til
sommer skal han være lejrchef
på en af Blå Kors’ sommerlejre.
Han véd, hvor lidt der skal til
for at ændre et liv.
FAKTA
Hver sommer arrangerer Blå Kors
sommerlejre for mere end 300 børn
og unge, som af forskellige grunde
har en svær hverdag. På lejrene
er der fokus på gode oplevelser,
fællesskab, venskab, selvværd og
succesoplevelser.
Lejrene drives af ca. 150 frivillige.
Blå Kors tilbyder børnelejre, teenlejre,
ungdomslejre samt en ridelejr og en
adventurelejr. Ti lejre i alt, som ligger
spredt ud over det meste af landet.
Læs mere på lejre.blaakors.dk
“Jeg hadede lugten af rådden mad. Sorte
affaldssække fyldt med skrald. Beskidt
vasketøj. Sur mælk. Opvask, der tårnede sig
op. Duften af urin og efterladenskaber. Jeg
er tit blevet vækket ved, at en eller anden
fuld mand har taget min dyne, fordi han
skulle sove. Men de har aldrig gjort mig
noget,” fortæller Kaspar Friis.
Igennem hele Kaspars opvækst havde hans
mor et alkoholmisbrug, og var i perioder væk
fra hjemmet eller lå fordrukken og sov i stuen.
I de perioder måtte Kaspar tage sig af sig
selv og sin lillesøster. Minder, der starter
helt tilbage ved 5-års-alderen.
“Når mor havde drukket, vidste jeg, at nu var
det hele mit ansvar. Nu skulle jeg sørge for,
at min søster og jeg kom i skole og fik mad.
Vi var oprigtigt sultne. Jeg kan huske, at jeg
løftede min lillesøster op på køkkenbordet,
så hun kunne nå sukkerknalderne.”
Kun øl i køleskabet
Kaspar sagde aldrig noget til andre, fordi
han beskyttede sin mor.
“Hun sagde altid, at de bare ville få os fjernet,
og det ønsker man ikke som barn. Desværre.
Det ville nok ellers have været bedre.”
Når morens druk var værst, var der kun øl i
køleskabet. Så måtte Kaspar enten hugge
penge fra krukken med reservepenge eller
gå ud og samle flasker.
“Krukken var det nemmeste. Ulempen var,
at jeg så risikerede at få dynen flået af midt
om natten og blive hevet ned på det kolde
gulv, mens mor med kraftig alkoholånde
råbte mig ind i hovedet og skældte ud over,
at jeg havde stjålet hendes penge.”
Kaspar var 25 år, da han så sin far første
gang. De havde kontakt et halvt år. Så afbrød
faren kontakten uden nogen forklaring.
Alene med problemerne
Som barn var Kaspar indadvendt og ensom
og var et nemt drilleoffer. Der var ikke nogen
derhjemme, der lærte ham at vaske sig,
børste tænder og tage rent tøj på.
Kaspar har aldrig holdt børnefødselsdag for
klassen og har heller aldrig haft klassekammerater
med hjemme. Det turde han
ikke.
“Jeg vidste aldrig, hvilket humør mor var i,
og om hun havde nogen med hjem.”
Han kan huske, at han én gang har snakket
med en socialrådgiver, som spurgte, hvordan
han havde det.
“Fint,” svarede Kaspar.
Én gang var der en lærer, som spurgte indtrængende:
“Hvordan har du det, Kaspar?”
Kaspar husker det tydeligt. Men han svarede
ikke noget. Han turde ikke. I stedet løb han
væk. Bagefter ærgrede han sig og håbede,
at hun ville spørge igen.
Kaspars folkeskoletid blev afsluttet med et
år på efterskole. Herefter havde han nogle år
ind og ud af forskellige uddannelser, inden
han som 19-20-årig kom ind i militæret,
hvor han var i tre år. Her lærte Kaspar selvdisciplin
og fik ambitioner. Han begyndte
også at fortælle lidt om sin opvækst og blev
frivillig hos ‘Unge Skaber Håb’ i Aalborg.
Især mødet med en af de ansatte gjorde et
stort indtryk.
“Eisenhart var den første, der pillede min
facade ned. Fem minutter, så havde jeg fortalt
ham om hele mit liv. Han var så rolig
og tryg at være sammen med,” fortæller
Kaspar.
Sommerlejr kan gøre kæmpe forskel
I dag er Kaspar 29 år og arbejder som socialrådgiver
i Aalborg. Til sommer skal han
være lejrchef for en flok 12-16-årige på
adventurelejren i Thy, som er én af Blå Kors’
sommerlejre. Det er tredje gang, at Kaspar
skal være leder. Han har valgt at være
frivillig, fordi han vil hjælpe børn, der er
vokset op med nogle af de samme problemer,
som han selv har haft.
BLÅ KORS BLADET // MAJ 2017