faestningen_nov_2017.compressed

FÆSTNINGEN 

MEDLEMSBLAD FOR AGF FANCLUB AARHUS · JUBILÆUMSUDGAVE · NOVEMBER 2017 · 26. ÅRGANG 

1992 - 2017 

2204893_fæstningen_2017_jubilæum.indd 1 23-10-2017 09:09:31

INDHOLDSFORTEGNELSE: 

Et par ord fra redaktøren.............................. 3 

Bestyrelsen har ordet................................... 4 

Indlæg Jacob Nielsen.................................. 5 

Tegneserie ................................................ 6 

Fanklubbens utrolige rejse......................... 7-8 

Fotocollage: Fans og tifo igennem tiden.....10-11 

Guller Galehuset...................................12-14 

Nysir....................................................... 15 

Stig Tøfting.........................................16-17 

Steffen Rasmussen................................18-22 

Plakat: Fotocollage 2003 - 2017............. 23/26 

Plakat: Fotocollage 1992 - 2003..............24-25 

Jens Stage............................................... 27 

Bagenden............................................28-29 

Forenden.............................................30-32 

Formænd.............................................34-37 

Peter Graulund......................................38-45 

Tegneserie............................................... 46 

Kontaktinfo.............................................. 47 

Fæstningen – Jubilæumsudgave 2017 

INFORMATION om AGF Fanclub Aarhus 

Adresse: Stadion Allè 70, 8000 Aarhus C. 

Telefon: 86 181 811 / 24 211 880 

E-mail fans@agf-fanclub.dk 

Bank: Sydbank konto nr. 7120-1086668 

Stiftet: 9. november 1992 

Motto: Vi vil se bold, ikke vold! 

Medlemstal: ca. 910 pr. 18. oktober 2017 

Hjemmeside: www.agf-fanclub.dk 

Facebook: www.facebook.com/agffanclub.dk 

Æresmedlemmer: 

Jan-Halvor Halvorsen 

(Spillede i klubben fra 1992-1994) 

Kurt Andersen 

(Klubejer fra 2001-2007) 

Lars Windfeld 

(Spillede fra 1990-2000 og direktør fra 2005-2009) 

Peter Graulund 

(Spillede i klubben 2003 (lejet) og fra 2006-2012) 

Martin Jørgensen 

(Spillede i klubben 1989-1997 og 2010-2014) 

Medlemsblad: Fæstningen 

(Udkommer 3 gange årligt) 

Samarbejde: Fanklubben er medlem af 

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) 

Yderligere informationer og kontaktpersoner 

findes bagerst i bladet. 

2 


Et par ord fra redaktøren 

Dette jubilæumsblad er en særudgave af Fæstningen, og det byder på lidt af hvert. 25 år har fanklubben 

eksisteret, og gennem disse år har der selvfølgelig været forskellige formænd; vi har givet nogle af 

dem mulighed for at fortælle om deres tid med fanklubben - og selvfølgelig er også vores nuværende 

formand, Jan Rytter ”Sømand” Jensen, repræsenteret. 

Vi har snakket med nogle af de forskellige fraktioner, der har været med til at skabe stemning til GF’s 

kampe i det nye årtusinde. Bagenden og Forenden havde deres spæde start på fanklubbens udebaneture, 

hvorimod Galehuset opstod for at distancere sig fra fanklubben, og Nysir er faktisk en udbrydergruppe 

af Galehuset, men alt det kan du læse mere om i bladet. 

Vi har også snakket med tre af de spillere, der har været lang tid i den hviiie trøje, mens fanklubben har 

eksisteret. Det er Stig Tøfting, som jo faktisk var der, dengang fanklubben blev dannet, Peter Graulund, 

som ligesom Tøfting har været i klubben af flere omgange, og Steffen Rasmussen, den nuværende spiller, 

der har været længst tid i klubben. 

AGF har også bidraget med artikler til dette blad. De har skrevet om Jens Stage, der selv har stået på 

tribunen og fulgt AGF, men nu er en del af truppen, og så har klubben bidraget med en artikel om 

fankultur i de 25 år, hvor fanklubben har eksisteret. Derudover har Jacob Nielsen skrevet et indlæg 

skrevet til os fans. 

En anden vigtig ting i de 25 år, der er gået, er alle de skønne billeder, der er blevet taget gennem 

tiderne til kampe og arrangementer. Vores egne fotografer Gunnar Nielsen og Jesper Zacho Elgaard har 

sammen med den mangeårige AGF-fotograf Ole Nielsen været i arkiverne for at finde billeder til dette 

blad. Særligt Ole Nielsen kom på lidt af en opgave, da jeg bad om billeder fra 1992-2003, for det var 

primært før den digitale tidsalder. Tak til alle 3 for jeres bidrag. 

Vores to Fæstningen-tegnere har også været i gang med de kreative evner, og det blevet til to små 

tegneserie og en jubilæumssprællemand. 

Derudover har vi i denne særudgave af Fæstningen en konkurrence. Bladene er blevet nummereret - 

1880 stk i alt - og søndag den 19. november, dagen efter jubilæumskampen på Ceres Park, udtrækker 

vi et vindernummer på vores facebook- og hjemmeside. Vinderen får en signeret AGF-spillertrøje, så 

husk at gemme bladet og vær med i vores konkurrence. 

God læselyst, 

Redaktør Anja Lilli Beikes 

3 


Bestyrelsen har ordet 

9. november 1992. På denne dato blev AGF Fanclub 

Aarhus stiftet. Det er i disse dage 25 år siden. Siden 

da er der sket meget både i AGF Fanclub Aarhus og 

i AGF, så meget at vi ikke kan nå at gennemgå det 

hele her. De 25 år gør AGF Fanclub Aarhus til en af 

Danmarks ældste fodboldfanklubber, os bekendt kun 

overgået af fire andre danske fodboldfanklubber; BK 

Frem Support fra 1986, FC Helsingør Fodboldfans fra 

1988, AaB Support Club fra 1990 og F.C. København 

Fan Club fra 1991. Så vi er Danmarks 5. ældste 

fanklub, og den næstældste i Jylland, noget vi godt 

kan være en lille smule stolte af. 

Fejringen af de 25 år tog vi så småt hul på i foråret, 

da alle vores busture i Jylland siden nedrykningsspillet 

har kostet 25 kr. for vores medlemmer. Derudover 

lancerede vi i foråret en jubilæums T-shirt i 

samarbejde med Leon Andreasen. En T-shirt, hvor vi 

hylder dig som medlem, alle navnene på AGF Fanclub 

Aarhus’ medlemmer er nemlig en del af T-shirtens 

design. Herudover markeres vores 25 år især til 

kampen mod Randers FC i Randers d. 5. november, 

til vores jubilæumsfest d. 11. november og til hjemmekampen 

mod Silkeborg IF d. 18. november. 

Normalt bliver Fæstningen udelukkende sendt til 

vores medlemmer, men i anledning af vores jubilæum 

har vi i samarbejde med AGF haft mulighed 

for at trykke et større oplag end normalt. De ekstra 

blade bliver uddelt til kampen mod Silkeborg IF. 

Derfor er du måske en af de mange AGF-fans, som 

ikke normalt har mulighed for at læse med i Fæstningen. 

Til dig vil vi gerne have lov til at komme 

med en simpel opfordring: Meld dig ind i AGF’s 

eneste officielle fanklub. 

Ved at være medlem i AGF Fanclub Aarhus støtter 

du os i vores arbejde med at støtte AGF på både 

hjemmebane og udebane. En del af dit medlemskontingent 

bruger vi på tifomateriale (eks. flag, 

konfetti og creperuller), trommer, trommestikker og 

megafoner. Du får som medlem en række fordele, 

eks. rabat på merchandise i AGF’s fanshop, billigere 

transport til AGF’s udebanekampe, og du kan gøre 

brug af en række rabataftaler, som du kan læse mere 

om andetsteds i dette blad. 

I AGF Fanclub Aarhus kan vi altid bruge flere frivillige, 

så uanset om du har været medlem længe eller 

først lige er blevet det, så er du mere end velkommen 

til at kontakte os, hvis du skulle have lyst til 

at give en hånd med. Vores kontaktoplysninger kan 

du finde andetsteds i bladet. 

Med fejringen af vores 25 år hører der en del 

opmærksomhed til – en opmærksomhed vi er superglade 

for. I det daglige har vi dog af og til nogle 

udfordringer med at gøre opmærksom på os selv. 

Dette er en udfordring, som vi tager ganske seriøst. 

Derfor forsøger vi på nogle punkter at gøre tingene 

lidt anderledes i håbet om at tiltrække lidt mere 

opmærksomhed og samtidig flere medlemmer. Vi er 

nemlig af den overbevisning, at vi skal gøre nogle 

ting anderledes fremadrettet, hvis vi skal være sikre 

på, at vi også kan fejre vores 50 års jubilæum i 

2042. 

Men nok om fremtiden. Denne udgave af Fæstningen 

er som bekendt en fejring af vores første 25 år. 

Noget der helt sikkert er værd at markere og fejre. 

Så tillykke til os. 

Det er så nemt, at du via din 

smartphone kan komme direkte 

til vores digitale indmeldingsblanket 

via denne QR-kode: 

4 


Kære AGF Fanclub Aarhus 

25 år. Det' jo ingen alder. Slet ikke i fodbold, 

hvor vi i AGF jo er 137 år. Men i dansk fodboldhistorie 

er det en flot alder for en fanklub og 

I kan fejre jeres jubilæum som en af de mest 

traditionsrige og ældste fanklubber i Danmark. 

Gennem jeres levealder har AGF oplevet triumfer 

og nederlag. Vi har vundet pokaltitler, 

været i finaler og spillet i Europa, men vi har 

også tabt mange fodboldkampe og er rykket 

ud af Superligaen tre gange. Ja, i de fleste af 

jeres leveår må vi jo indrømme, at det har været 

småt med de store sejre. I stedet har I måtte 

stå model til mange nederlag. 

Alligevel er I blevet ved med at støtte holdet 

fra lægterne - ude som hjemme. Intet har slået 

jer ud og det er som om, at den sportslige 

modgang blot har gjort jer stærkere og mere 

stædig. I er fortsat med at arrangere busture, 

lave tifo’er, medlemsblade, sociale arrangementer 

og alt det andet I gør for jeres medlemmer 

og for alle andre AGF-fans. 

Det er dybt imponerende og vi er stolte af jeres engagement som fans og fanklub. Det er ikke uden 

grund, at både vi som klub og mange andre i fodboldmiljøet i Danmark, mener, at vi har landets 

bedste fans. For det har vi. Og det er blandt andre jeres fortjeneste. 

I de senere år er foreningstankegangen kommet under pres. Vi samles ikke mere som vi gjorde i 

gamle dage, og i dag er der andre samlingsmåder end i en forening, der måske især tiltrækker de 

yngre fans. Det har I også oplevet. Alligevel bliver I utrætteligt ved med at arbejde for klubben 

og for fanklubben, og I finder nye veje til - sammen med de andre fans på lægterne - fortsat at 

bakke klubben op på en flot og fornem måde. 

Tak for opbakningen og igen tillykke med de 25 år! 

KSDH! 

Jacob Nielsen 

Adm. direktør, AGF 

5 



Fankulturens utrolige rejse 

AGF Fanclub Aarhus er en af Danmarks ældste fanklubber. 

Sammen med resten af Danmark har den i de sidste 

25 år kunnet se den danske fankultur gennemgå 

en rivende udvikling. 

Af Kasper Duelund Jensen 

Datoen er 23. juni 1991. De fire AGF-fans Finn 

Aagaard, Klaus ”Øre” Behrens, Michael Høst og 

Lars Johansen bestemmer sig for at mødes med 

AGF. Sammen diskuterer de ideen om stiftelsen 

af en officiel fanklub i Aarhus. Mødet viser sig 

at blive en succes. De to parter når til enighed 

om at påbegynde en længere arbejdsproces for 

at få alle de administrative detaljer på plads. 

Arbejdet går efter planen og viser sig til sidst 

at være det hele værd. 9. november 1992 står 

projektet endegyldigt færdigt. En sitrende og 

forhåbningsfuld følelse strømmer gennem lokalet, 

da AGF Fo’boldfanclub Aarhus modtager det 

blå stempel som AGF’s officielle fanklub og efterfølgende 

afholder sin første generalforsamling 

nogensinde. 

Den danske fanrevolution 

Etableringen af AGF Fo’boldfanclub Aarhus, som 

siden hen har skiftet navn til AGF Fanclub Aarhus, 

har været med til at indikere en ny ære for 

dansk fankultur. Superligaens indførsel havde 

året forinden givet anledning til at tage fankulturen 

til sig som en naturlig partner i skabelsen 

af et nyt attraktivt fodboldmiljø, der kunne opnå 

et højere niveau end tidligere. Det krævede i 

særdeleshed et markant stigende tilskuertal. 

De danske fans var klar til at imødekomme 

budskabet, men det krævede først og fremmest, 

at klubberne skulle gøre op med den passive 

adfærd fra 1980’erne ved i stigende grad at 

anerkende fansenes opbakning. En mission, som 

fansene lykkedes med. 

Fansene havde et krav om at få en bredere 

aktivitetsramme at arbejde under, men den 

kunne ikke opretholdes i de støtteforeninger, 

der tidligere havde fungeret som bindeled mellem 

fansene og klubberne. Fansene forlangte en 

større anerkendelse fra klubbernes side. Den fik 

de så også, og i dag kan vi se, hvad det har haft 

7 


af betydning. Der er opstået et tættere og mere 

respekteret forhold mellem fans, spillere og trænere, 

siger fodboldanalytikeren, Birger Peitersen, 

der har skrevet bøger om den danske fankultur. 

Fanrevolutionen i 1990’erne gav altså helt andre 

forudsætninger for det danske fanmiljø, men 

også klubberne har efterfølgende vist sig at nyde 

godt af en tættere forbindelse til fansene. For 

AGF’s vedkommende er AGF Fanclub Aarhus i dag 

blevet en synlig del af klubbens image udadtil. 

-AGF Fanclub Aarhus er i dag gået hen og blevet 

en vigtig del af det samlede brand i AGF, og 

det er uden tvivl noget, der har været med til 

at skabe et godt forhold mellem de to parter, 

fortæller formanden for AGF Fanclub Aarhus, Jan 

Jensen. 

Et tættere fanmiljø 

Fankulturens udvikling har også fået stor betydning 

for atmosfæren før, under og efter kampe. 

I dag består det danske fanmiljø af flere dynamiske 

grupper af mennesker. Fra et fast tribuneafsnit 

er de med til at skabe en intens og medrivende 

stemning, som kan spredes til resten af 

stadion. Fælles sange, bannere og megafoner er 

nogle af de redskaber, som fansene bruger for at 

skabe et engageret stadionmiljø, der ofte formår 

at udligne stemningen fra Europas andre ligaer. 

På samme tid er fankulturen ikke længere en isoleret 

stadionbegivenhed. I dag findes den flere 

steder som en synlig del af livet uden for selve 

kampene. Hertil kan nævnes de famøse udebaneture, 

der især for AGF-fansene har udviklet sig til 

at være noget helt specielt. 

- De fans, der vælger at tage med på udebaneturene 

bliver automatisk tvunget til at være 

sammen med hinanden. Det skaber et stærkt 

fællesskab, hvor man kommer til at snakke med 

en masse forskellige mennesker og måske møder 

nogen, man ikke har set før, lyder det fra Jan 

Jensen, der bekræfter, at fællesskabsfølelsen er 

en helt essentiel del af den livsstil, man tager til 

sig ved at blive medlem af AGF Fanclub Aarhus. 

Man kan nærmest sige, at dagens fans oftere og 

oftere tillader at lade deres personlige identiteter 

gro sammen til en kollektiv identitet, der har 

fået de danske fanmiljøer til at være tættere end 

nogensinde før. 

Behovet for mere sikkerhed 

Det danske fanmiljø har i dag nået en sådan 

størrelse, at det rent sikkerhedsmæssigt er blevet 

umuligt at ignorere. De senere år har set 

stigende tiltag for at komme konfrontationer til 

livs. Det gælder også i AGF, hvor man til hver 

hjemmekamp i Ceres Park sørger for at koordinere 

tingene omhyggeligt. 

- Til alle hjemmekampe har vi et tæt samarbejde 

med politiet og udeholdets sikkerhedschef. Hvis 

der sker noget uventet under en kamp, bruger vi 

sidstnævnte til at få udstedt et klart budskab til 

de medrejsende udebanefans, siger AGF’s sikkerhedschef, 

Morten Bjørkmann. 

Også efter slutfløjtet kan det være nødvendigt 

for Superliga-klubbernes sikkerhedspersonale at 

komme politiet til undsætning. 

- I det øjeblik, hvor kampen er færdig, er det ikke 

længere en vagtopgave, men en politiopgave at 

beskytte fansene. I AGF har vi dog alligevel valgt 

at gøre det på den måde, at vi står klar til at 

assistere politiet, hvis der bliver behov for det. 

Vi kan gøre det, at vi med en flok sikkerhedsfolk 

slår ring omkring fanbusser, så fansene på vej 

ind i dem forbliver beskyttede, fortæller Morten 

Bjørkmann. 

Det er sikkert og vidst, at de sidste 25 år har 

givet meget til den danske fankultur. Udviklingen 

har været slående. Ikke mindst set fra perspektivet 

hos AGF Fanclub Aarhus, der fra sin spæde 

begyndelse i 1992 har været vidne til det hele. 

8 


FAN T-SHIRTS 

GRÅ ELLER NAVY BLÅ 

1 STK. 200 kr. 

TA’ 2 FOR 300 kr. 

NYHEDER TIL DE SMÅ 

SOKKER EL. BODYSTOCKINGS 

100 kr. 

SE MERE PÅ SHOP.AGF.DK 


2204893_fæstningen_2017_jubilæum.indd 10 23-10-2017 09:09:52 

Fans

Fans igennem 25 år, fotograf: Gunnar Nielsen, Jesper Zacho Elgaard, AGFHanne og Anja Lilli Beikes 


Galehuset – samtale med Guller 

I 2003 får en flok gutter den ide at skabe en supportgruppe, 

der vil skabe god stemning på stadion og forholde 

sig kritisk til AGF, der er inde i en af sine turbulente 

perioder - heraf gruppens navn Galehuset. 

Af Anja Lilli Beikes 

Syller, Frej, Hansen og Tizzer er nogle af de 

gutter, der får ideen til fraktionen. De har flere 

gange stået side om side på stadion, skrevet i 

diverse blogs, hvor de blandt andet har debatteret 

stemningen på stadion. Fanklubben er 

ifølge dem for pæne og bange for at tage for 

kritisk distance til AGF – de er deres nikkedukke. 

Derfor vil de samle dem, som er supportere 

af klubben, og ikke bare fans. De skal være 

klubbens 12. mand, men også kunne forholde 

sig kritisk til AGF. 

I Galehusets manifest står blandt andet følgende 

punkter: 

#0 Galehuset har som mission at yde den 

ultimative support til fodboldklubben 

AGF. 

#1 Galehuset er ikke en del af den officielle 

AGF Fanclub Aarhus 

#2 Vi er et samlingspunkt for de uafhængige 

AGF supportere. 

#3 Galehuset er de fedeste i Danmark. 

Ingen når os til sokkeholderne, vi er de 

sejeste, mest selvfede og gale supportere 

i kongeriget. ;) 

#4 På Stadion STÅR vi sammen i afsnit C2. 

Alle på øvre! 

#5 Galehuset sætter humor og kritisk 

distance til klubben højt. 

Galehuset bliver omgående en kæmpe succes, 

der er hurtigt 200 brugere på hjemmesiden, 

og i sommeren 2004 begynder de at arrangere 

busture. Guller er med for første gang i august 

2004, han kender ikke et øje inden turen, 

men det skal der nok blive lavet om på. Guller 

og Tizzer har kendt hinanden på nettet via 

diverse debatforum, men har ikke stået ansigt 

til ansigt, det sker på den tur. Guller lærer 

flere af hovederne at kende og falder godt ind 

i stemningen. Senere begynder han også at 

tage datteren Christine med, folk under 18 år 

må dog kun deltage med forældre til stede på 

turene. Budgettet er ikke så stort, men fraktionen 

forsøger at arrangere busture til de fleste 

udebaneture, og de har da også været rundt i 

det ganske danske land – og i Sverige. En flok 

Galehusfolk lavede en udebanetur til Växjö, 

hvor AGF deltog i en træningsturnering. Der var 

gang i den både under kampen og om aftenen 

i det svenske natteliv. 

Den humoristiske side af fraktionen kommer 

hurtigt i mediernes søgelys, og de fleste AGFfans 

kan nok huske, da Galehuset fik en åndemager 

ud på Fredensvang for fjerne de onde 

ånder, der skadede spillerne i klubben. Guller 

fortæller om denne event, at den opstod lige 

som mange andre deres gimmicks ved, at der 

blev blogget i deres gruppe om endnu en ny 

tilkommen AGF-spiller, der var blevet skadet. En 

skriver, at det nok er på grund af Fredensvang 

onde ånder – og så flyver ideerne rundt. En 

anden foreslår en åndemager, og så bliver der 

samlet ind, han koster jo en vis slat penge. 

Episoden giver masser af presseomtale, og der 

bliver fokus på AGF supportere i positiv sammenhæng, 

pludselig ses AGF supportere som 

begavede og humoristiske, og ikke de der wp’er 

med racistiske tilbøjeligheder. 

12 


Galehuset synger deres sang fra Tribute-cd’en 

En anden gimmick er at give øl til spillernes 

julefrokost som belønning for en kamp med 

clean sheet. Der bliver også lavet en sideløbende 

liga, hvor Galehuset giver point i forbindelse 

med forskellige episoder i løbet af året 

til superligaklubberne, det kunne være AGF’s 

dårlige regnskab, ballade til en af klubbernes 

julefrokost og lignende. Sidst på året blev vinderen 

af Galehusets liga så kåret ud fra, hvem 

der havde få flest point for episoder i løbet af 

året. Det var sådanne events, der generelt gav 

en positiv omtale af Galehuset og viste, at der 

var meget mere i AGF’s supportere end dumme 

episoder med nazitegn, racistiske tilråb og ballade. 

Ifølge Guller har fanklubben også fået et 

twist og lært noget af Galehuset og taget det 

til sig med at lave diverse events. 

Den første nedrykning fik Galehuset sat i et 

humoristisk lys. Det skulle være en oplevelse at 

tage rundt i Danmark til 1. divisions fodbold, 

så de lavede en tour-trøje til første division. 

På forsiden var deres logo, bagpå - som en 

hver anden rockgruppe- havde de skrevet 

datoerne på AGF’s udebanekampe. Turen til 

Lerpytter stadion i Thisted blev den helt store 

udebanetur i 1. division for Galehuset. De tog 

derop dagen før, gik i byen, festede og drak sig 

standervisne. På et diskotek i Thisted ringede 

Bendejo til Ole Budtz for at interviewe ham, 

i baggrunden sang Galehuset – dagen efter 

scorede den legendariske Budtz, som også fik 

sin egen sang fra Galehuset. Ved tanken om at 

huse AGF supportere var Thisteds indbyggere 

noget bekymrede, og Galehuset skabte stor 

opmærksomhed i byen. Mange skulle lige et 

smut ned i byen i deres biler for at se nærmere 

på de gale aarhusianere, der skabt feststemning 

i byen, selvfølgelig blev der også fyret romerlys 

af. Bagefter var de oppe i Thisted dog enige 

om, at de der gale supportere faktisk var ok, de 

var jo ret festlige. 

En tifo, der har gjort indtryk på Guller var i 

Herning. Tryllerik havde udtalt, at han ikke 

forstod Søren Åkebys træningsmetoder, han 

mente, at de var for hårde: ”her i Midtjylland 

laver vi fodtennis!” DA AGF så skulle spille i 

Herning, havde Galehuset medbragt et banner 

med ordlyden: ”Luk røven, Erik, pas dit så 

passer vi vores!” Alle banner er siden dengang 

blev kontrolleret inden adgang til Midtjyllands 

stadion – det kan fans i det ganske land takke 

Galehuset for. 

Med årene faldt interessen for Galehuset, 

måske fordi bagmændene blev ældre, fik familie, 

arbejde udenbys og lignende. Så var der 

desværre også White Pride, der blandt andet 

mente, at Galehuset var venstreorienterede, 

men Galehuset er apolitisk, som der er skrevet i 

deres manifest: #7 Galehuset er 100% apolitisk, 

bortset fra vores komplette intolerance overfor 

intolerante mennesker. 

Som manifestet udtrykker er Galehuset apolitisk, 

men har komplet intolerance overfor intolerante 

mennesker. Derfor er fraktionen med på 

at hjælpe AGF og fanklubben med den AGF-fanmod-racisme-kampagne, 

der bliver sat i værk 

i 2007. Guller bliver kampagnens pressetalsmand 

og ender desuden i en koordinatorrolle 

i en kampagne, som han selv betegner som et 

fantastisk event. Reklamelogoet på spillernes 

trøjer bliver til hjemmekampen mod Fremad 

13 


Amager den 1. april skiftet ud med AGF-fan mod 

racisme sloganet, der bliver delt røde kort ud til 

fans, det skal være en rød kort tifo – det røde kort 

gives til rascisme, og ude ved stadion deles der 

små pins ude med det røde kort og dets slogan. 

AGF-fans er trætte af altid at blive forbundet med 

racisme. Desværre er kampagnen med til at forøge 

White Prides provokation over for og chikane af 

Galehuset. 

Konflikten mellem Galehuset og White Pride kulminerer 

med en episode på Casinobar i Skolegade 

efter en AGF-kamp, hvor WP’er chikanerer de 

glade supportere. De er ude på ballade, er truende 

og vil i slagsmål. Galehuset har altid været 

i mod vold, og har selvfølgelig ingen interesse i 

et slagsmål. I september 2007 lukker Galehuset 

sit forum ned og melder officielt ud, at de har 

nedlagt sig selv. De fortsætter uofficielt i deres 

eget lukket forum Galehuset after dark, der ryger 

selvfølgelig en del supportere i den forbindelse, 

da der bliver ”ryddet op i gruppen”. 

Guller fortæller, at han selv har oplevet chikane 

på nært hold på grund af sit tilhørsforhold til 

Galehuset, eksempelvis er der blevet sat stickers 

med racistiske udsagn på den butik, som han 

bestyrede i midtbyen. Han har også en gang oplevet, 

at en skaldede fyr slår vildt på bussens rude 

og råber og skrige nede i Hans Hartvig Seedorf 

Stræde. Guller vinker til ham, da bussen kører 

videre, og så går det op for Guller, at det nok 

skyldes, at han er iført et Galehus-halstørklæde. 

Det, som Galehuset kunne ifølge Guller, var at 

samle en masse uofficielle supportere, og der var 

mange brugere på deres hjemmeside, et af deres 

mottos var ”du skal starte det, hvis der skal ske 

noget”. Galehuset fyldte næsten C2 øvre, og de 

havde busser til de fleste ture i over 8 år. Supportere 

fra Brøndby har udtalt om Galehuset: ”Hold 

kæft de var fede”. 

Galehuset er ikke fuldstændig døde og borte, 

faktisk har de afholdt Galehuscuppen flere år i 

streg. I starten blev der udsolgt efter 5 timer, 16 

hold deltog. I forbindelse med pokalfinalen satte 

Agnes gang i en Galehus-bus til Parken, det blev 

en udsolgt tur med en fantastisk stemning. Folk 

føler sig stadigvæk som Galehusfolk – og der er 

måske 20 stykker på C2 til kampene. Der er stadig 

plads til gimmicks, eksempelvis blev der sendt en 

kost til Silkeborg efter kampen mod AGF. Indsamling 

blev sat i gang, da ideen poppede op, og der 

er stadig liv i deres facebookgruppe. 

Guller synes, at det er fint med forskellige 

fraktioner – hver supportgruppe har deres egne 

kæpheste: ”vi har kun AGF til fælles, og derfor kan 

vi ikke som supportere slås over en kam”. For Guller 

er forskelligheden lig med styrke og charme. 

Derfor så han det heller ikke som et problem, da 

nogle af de yngre i Galehuset brød med dem og 

dannede Nysir. De unge var mere højtråbende og 

radikale, de gamle var for passive for dem. Nogle 

af de gamle havde i forbindelse med diskussionerne 

internt i gruppen dannet Hvid vom, de var 

klar til at danne deres eget, hvis uenigheden blev 

for stor, men så skred de unge. I starten blev der 

kigget skævt til hinanden, men det ændrede sig 

med tiden. Som Guller siger; ”Det er jo bare forskellige 

holdninger til, hvordan man er supporter” 

Guller i tour-trøjen til 1. division 

Denne QR-kode er et link til 

Galehusets sang: 

"Flere stjerner på trøjen" 

14 


NYSIR 

Som Guller også fortalte i sit interview, udsprang Nysir 

fra Galehuset. I år har Nysir 10 års jubilæum, Fæstningen 

har spurgt en af fraktionens stiftere Thomas Egeberg 

Hansen om årsagerne til at stifte Nysir. 

Nysir udsprang jo fra Galehuset, som en del af os 

var aktive i og havde været med til at stifte. Der 

var en masse fnidder i den sidste tid i Galehuset, 

der i vores øjne var gået hen og blevet lige nøjagtigt 

det, som vi i sin tid havde forsøgt at undgå 

ved at starte Galehuset: en venneklub, hvor folk 

havde mere fokus på at hygge sig med deres nye 

venner, end de havde på fankulturen og på at 

skabe stemning på stadion. 

Det var os i den "yngre" del af Galehuset, som var 

utilfredse med tingenes tilstand, og den "ældre" 

gruppe var mere og mere utilfreds med, at vi i 

deres øjne hele tiden ville diktere, hvor meget 

man skulle synge, hvor aktiv man skulle være osv. 

Så for os var Nysir sådan set bare en forlængelse 

og videreførsel af det, som vi havde set som 

formålet med Galehuset: at skabe stemning på 

stadion, aktivt og seriøst dyrke fankulturen fra en 

"ultra"-kultur-tilgang. 

Galehuset var nået dertil, hvor det var tydeligt 

for os, at vi havde forsøgt at favne alt for bredt. 

Med Nysir ville vi rendyrke det en smule mere, og 

vi besluttede os for at operere med medlemsskab 

netop af den grund. 

15 


Samtale med Tøfting om fankultur i Aarhus 

Stig Tøfting er en person, 

der stadig den dag i dag 

forbindes med de hviie. 

Han har været i klubben af 

flere omgange og har fuldt 

klubben og dens fans tæt 

igennem næsten 30 år. 

Af Anja Lilli Beikes 

Inden Stig Tøfting blev rigtig hvii, spillede 

han som dreng på ASA’s baner nede på Frederiksbjerg. 

Nogle gange, når han i weekenderne 

løb rundt nede på banerne, kunne han 

høre, når AGF scorede ude på stadion. Så allerede 

i 80’erne blev der lavet larm til fodboldkampene 

ude for enden af Stadionalle. Senere 

begyndte Stig at spille på Fredensvang, og 

han kom også sammen med vennerne på Aarhus 

Stadions tribuner. Han husker særligt en 

Vejle-kamp, som AGF vandt 2-0, hvor der var 

en god stemning og gang i den på stadion. 

Senere skulle den hårdt fightende foldboldspiller 

kæmpe sig til en plads på førsteholdet 

og selv spille på det stadion, hvor han havde 

stået på tribunerne. 

Ifølge Tøfting er der ingen tvivl om, at AGF 

altid har kunne det der med fans og tifo, og 

da han fik debut på førsteholdet, var AGF fans 

muligvis de allerbedste til at skabe stemning 

og lave tifo. Som han ganske rigtigt siger, 

er vi sidenhen blevet overhalet af de lidt 

større klubber Brøndby og FCK – desværre. 

I 90’erne var der altid masser af tilskuere 

og stemningsskabende fans på hjemme- og 

udebane, og som Tøfting nævner, blev der tit 

sat sæsonrekord, når AGF besøgte de mindre 

stadions i Danmark. 

En ung Tøfting i ’GF-trøjen, fotograf: Ole Nielsen 

Over årene har Tøfting oplevet, at der blevet 

færre hoveder på tribunerne, særligt synes 

han, at der ikke længere er så tætpakket 

oppe i fanområdet på C1-2 øvre, men som 

han tilføjer, hjælper de manglende resultater 

og nedrykninger nok ikke på at få flere fans 

til de hviie. Han ved også godt, at de trofaste 

fans eksempelvis fanklubben er der uanset 

hvad. Konkurrencen fra tv gør det heller ikke 

nemmere i dag end for 25 år siden, da fanklubben 

startede. Dengang kunne en kamp 

mod Ikast trække 25.000 tilskuere. Han tilføjer, 

at det faktisk også er et dårligt stadion 

at udfolde sig på som stemningsskabende 

16 


fan – det er vi nok mange ’GF-fans, der kan 

give ham ret i. 

Tøfting har spillet i andre større klubber i 

Danmark, og fans i eksempelvis Randers og 

OB kan også skabe stemning og give lyd fra 

sig, men volumen er anderledes hos de aarhusianske 

fans. Han har særligt lagt mærke 

til den effekt, der er på stadion, når vi laver 

den opbakning, hvor vi sætter os ned, er 

helt stille og lytter til 

capo’en, rejser os op 

og gentager hans ord, 

sætter os ned igen, og 

den så fortsætter nogle 

gange og ender ud i 

en sang. ”Det er noget, 

der kan høres”, fortæller 

Tøfting. 

Sidste år til pokalfinalen 

i Parken fik vi fans også 

vist, hvor gode vi er til at skabe stemning, 

og hvor mange vi faktisk kunne få med fra 

Aarhus til en kamp i København. Vi var klart 

det bedste publikum, vi var 12. mand, men 

som Tøfting også pointere, havde vi jo heller 

ikke været i nærheden af nogen pokaler siden 

1997, hvor vi fik bronze med ham på holdet. 

Som spiller i AGF var Tøfting altid en af de 

spillere, der var klar på at møde fans i forskellige 

sammenhænge, og han har da også 

deltaget i forskellige fanklub-arrangementer. 

Som han siger, så betyder jo ikke noget at 

stille et par timer til rådighed en gang imellem, 

det er jo at vise respekt for klubbens 

fans – til gengæld betyder det noget for de 

fans, der oplever spillernes deltagelse til 

eksempelvis det årlige julebanko. Han forventer 

da også, at klubben sender nogle spillere 

til den kommende jubilæumsfest for at vise 

deres respekt for fanklubben. Faktisk var 

Tøfting også med Jacob Nielsen og tidligere 

”Ifølge Tøfting er der ingen 

tvivl om, at AGF altid har 

kunne det der med fans og tifo, 

og da han fik debut på førsteholdet, 

var AGF fans muligvis 

de allerbedste til at skabe 

stemning og lave tifo” 

GF’er Palle Sørensen til 25 års jubilæum hos 

fanklubben i Odder for nogle måneder siden. 

Som Tøfting fint får det sagt, ”så får man lidt 

igen, når man giver noget af sig selv”. Dagen 

efter denne samtale deltog han også i showkampen 

mod HEI sammen med to andre AGFlegender 

Martin Jørgensen og Peter Graulund. 

Kærligheden til klubben er intakt, og det er 

heller rart for den tidligere spiller at følge 

klubben og samtidig 

føle sig magtesløs, når 

det ikke kører for AGF. 

Han forstår godt fansenes 

frustrationer, og 

han skal også høre på 

de sædvanlige drillerier 

fra kolleger. Han tilføjer: 

”I som fans føler det 

endnu værre end vi tidligere 

spillere, og det er 

ikke jeres skyld, for det 

er fedt at spille på Aarhus Stadion – man skal 

ikke underkende 12. manden!” 

Klubben har haft en del trænerskifte i det 21. 

århundrede, og Tøfting konstaterer da også, 

at det ikke er kedeligt at holde med AGF. 

Nu er der kommet en ny træner til klubben, 

og ligesom de andre gang håber han, at det 

lykkedes at få succes. Som hos alle andre ’GFfans 

er håbet intakt. Han kommer da også af 

og til oppe på Fredensvang for at følge med 

i førsteholdets træning, men der er nu også 

en anden årsag til besøgene på Fredensvang. 

Sønnemand spiller ungdomsfodbold i den 

hviie trøje, og så bliver det spændende se, 

om vi får en ny Tøffe på førsteholdet i AGF i 

det næste årti. 

17 


Interview med Steffen Bjørnebo Rasmussen 

Målmanden i aktion for de hviie, fotograf: Ole Nielsen 

David Thorbjørn Møballe Knudsen har været forbi Fredensvang 

til en snak med Steffen Rasmussen, Staff, 

der spilleren med flest AGF-kampe i truppen. Staff har 

været så længe i klubben, at han har oplevet 15 trænere, 

3 nedrykninger og en pokalfinale. 

Du fik din debut mod OB i Odense søndag d. 

10. november 2002, 20 år gammel, kommer 

ind i pausen for Erik Boye og kampen endte 

2-2 på to mål af Tom Christensen. Hvad kan du 

huske fra den kamp? 

Ja, det var jo en vild oplevelse. Jeg havde jo 

længe gået med det der håb om, at det der store 

runde 0, som stod ud for antal kampe, at det blev 

slettet. Det blev det så den dag, så man kan jo 

sige, det er sådan lidt en milepæl, eller en drøm 

som gik i opfyldelse den dag, at man fik lov 

at spille denne her Superligakamp, som man jo 

havde drømt om. Men hvad jeg sådan kan huske? 

Selvfølgelig kan jeg godt huske, at der var sommerfugle, 

nu skal du ind i pausen her, det er jo en 

stor scene, det var meget specielt. Men en virkelig 

fed fornemmelse, og en fornemmelse som jeg 

virkelig tænker tilbage på som en stor oplevelse. 

Kan du huske, hvad det var der gjorde mest 

indtryk på dig ved den kamp? 

Nej, det kan jeg egentlig ikke huske så meget 

af. Men det var meget det der med, at nu var 

man en del af det. Nu var man med, hvor det var 

sjovt og i den bedste række og blandt de bedste 

fodboldspillere i Danmark. Jeg havde jo godt en 

fornemmelse af, at det nok var på sådan en facon, 

at jeg ville få min debut på et tidspunkt, højst 

sandsynligt. Så det var bare med at være parat og 

med at være klar. Så det var egentlig fint. 

Med kampen mod VSK Aarhus d. 29. august 

18 


kom du op på 412 gældende kampe for AGF. 

Hvis du prøver at tænke tilbage på dem, hvad 

står så som det stærkeste minde rent sportsligt?` 

Ja, det er jo pokalfinalen. Det er det helt sikkert. 

Det var en kæmpestor oplevelse. Både 

semifinalerne i Aalborg og herhjemme, men i den 

grad selvfølgelig finalen. Det var en kæmpestor 

fodboldoplevelse, og der fandt man jo i den grad 

ud af, hvad det er AGF, de kan, og hvad vi kan 

sætte sammen af mennesker, når der bare er lidt 

gang i den. Så det var en kæmpestor oplevelse. 

Og det er nok det, der står rent sportsligt som 

noget af det klareste, selvom man jo desværre 

tabte. Og så er der jo selvfølgelig nogle andre 

ting, der har også været nogle Europa Cup kampe 

med AGF, som også var en stor ting for mig. Nogle 

oprykninger - selvom det er træls at rykke ned, 

så er oprykningerne stadig noget, som jeg har set 

tilbage på, også fordi jeg har følt, at jeg har fået 

noget ud af de ophold i 1. division, på trods af 

at det egentlig ikke var der, vi gerne ville være. 

Udover det sportslige, hvad har så stået tilbage 

som set stærkeste minde? Har det været 

en nedrykning eller et nederlag i sidste øjeblik, 

eller? 

Der er jo spektre i det, hvis det er, at det er den 

negative følelse, så er det jo klart nedrykningerne 

- og hvad for en er værst af dem? Der vil 

jeg næsten sige, at den i '10, den var værst. Var 

det ikke i '10 med Erik? Det vil jeg næsten sige, 

at den var. Altså det var den, der gjorde allermest 

ondt. 

Fordi I startede godt, eller? 

Vi startede sindssygt godt, men Randers ender 

med at hente jeg ved ikke hvor mange point på 

os, så det var helt vanvittigt, at det kunne lade 

sig gøre overhovedet. Den gjorde så ondt. 

Ja, I rykkede ned med hvad, 38-39 point, eller 

sådan noget? 

Ja, det er jo helt vanvittigt. Det er aldrig sket før, 

og det kommer nok heller ikke til at ske igen. Så 

det var helt vanvittigt. For den første nedrykning 

under Ove, det var sådan lidt mere, holdet var 

ikke til mere, altså der blev skåret ned, det var 

bare ikke til mere. Og Peter Sørensen, da han så 

blev fyret, så vi fik Fredberg. Der var jeg skadet 

det meste af den sæson, og jeg siger ikke, at jeg 

ikke var en del af det, for det var jeg, men det 

var ikke sådan helt på samme måde. Så den i '10 

den gjorde mest ondt. 

I dag er der ikke ret mange spillere, der kun 

har spillet for én klub i deres karriere - i dansk 

fodbold er der under 20 spillere. Hvad tænker 

du om, at du - bortset fra dine ungdomsklubber 

Grenaa og Stenvad - har spillet i den 

samme klub i hele din karriere? 

Ja, det er jeg jo glad og stolt over. Det har jo ikke 

været et mål i sig selv, da jeg var ung, at det ville 

jeg. Men jeg har altid følt mig godt tilpas herude, 

og jeg har fået opfyldt de ambitioner, som jeg 

havde og spillet for en god klub foran fantastisk 

fans og mange mennesker hver weekend. Det er 

jo heller ikke i alle klubber, at du kan det. Så det 

er jeg jo selvfølgelig glad for. 

Denne her loyalitet mellem dig og klubben den 

går også den anden vej. Hvad betyder den for 

dig, at I har vist hinanden den loyalitet igennem 

mindst 15 år på kontrakt? 

Ja, det betyder jo meget. Det er jeg vildt glad for. 

Det betyder da meget. Den skal selvfølgelig gå 

begge veje for at sådan noget her det kan lade sig 

gøre. Så det er jeg selvfølgelig glad for og beæret 

over at det har kunnet lykkes på den måde, at vi 

har kunnet holde hinanden ud i så mange år. Så 

det siger jo sig selv. 

Nu tænker jeg, der er måske ikke så relevant 

mere, men tidligere, hvad har du så gjort dig 

af overvejelser om at skifte klub? Hvis de har 

været der overhovedet. 

Nej, der har været løselige snakke, altså jeg har 

aldrig været tæt på noget, overhovedet. Det har 

jeg ikke. Så det har aldrig rigtig været noget, som 

har været tæt på, det har egentlig ikke været 

19 


nogen decideret overvejelse, det har det egentlig 

ikke. De nedrykninger som har været, der har man 

jo selv været en del af det, så der har man også 

haft den følelse og forpligtelse af, at nu måtte 

man hjælpe til med at komme tilbage igen. Så det 

har ikke været noget tema. 

Hvad tænker du om, at du er den i klubben, 

der nærmest har været ansat her i længest tid? 

Ja, det er jo lidt vildt at tænke på, selvfølgelig 

er det det. Men en naturlig konsekvens af alle 

de år man har haft her, kan man sige. Og jeg tør 

næsten ikke tænke på, hvor mange spillere der 

har været igennem. Det er rigtig mange. Det er 

virkelig mange. Så der er løbet noget vand igennem 

åen i de år her, det må man sige. Og at jeg 

er den, der har holdt ved og er blevet, ja, det 

ved jeg ikke, hvad det skyldes, men det er bare 

sådan, det er. 

Kan du sætte nogle ord på, hvad er den eller de 

største ændringer, du har oplevet, mens du har 

været i klubben? Det er selvfølgelig mange på 

15 år, bare med kampe, men du har selvfølgelig 

også været her før det. 

Ja, men der er sindssygt mange ændringer. Altså, 

det er jo ændringer hele tiden. Altså jeg ved ikke, 

om jeg har haft 14 cheftrænere, eller sådan et 

eller andet, det er jo helt vanvittigt. Og det er jo 

ændringer hele tiden. Så jeg synes, det er svært 

lige at hive noget specifikt frem, fordi hele tiden 

har der været nye ting at skulle forholde sig til, 

og det er nok også lidt det, som har været problemet, 

hvis der har været et problem i AGF, har 

det været for lidt kontinuitet. Der har hele tiden 

været nye trænere, der kom med nye ideer, og 

man skulle omstille sig til det ene og det andet 

og det tredje. Så det er svært lige at hive noget 

frem. 

Men det har måske også været en grund til, at 

det faktisk har været spændende at blive, for 

der så er sket nye ting, eller? 

Ja, det kan sagtens være en af årsagerne til, at 

man hele tiden har - hvad skal man sige - der 

har været nyt blod ind, så man har hele tiden 

skulle sådan holdes til ilden. Sådan lidt "Hov, nu 

kommer der en ny træner, så skal der præsteres"- 

agtigt. Det kan sagtens være en årsag til, at man 

har kunnet holde ved. Jeg kender jo ikke andet, 

jeg har jo ikke haft én træner i 15 år, så jeg ved 

ikke, hvordan og hvorledes det ville have været. 

Man kan sige, udover dig og et par enkelte 

andre, så er der ikke nogen, der har været her 

længere tid, udover fansene. 

Nej. 

De har været her hele tiden. 

Ja, det må man sige. 

Hvad er det første der falder dig ind, når snakken 

den falder på AGF's fans? 

Det siger sig selv, ord er jo nærmest overflødige, 

fantastiske fans altså, det synes jeg. Jeg har ikke 

noget ondt at sige om AGF's fans, på nogen måde. 

Altså de har været bag klubben altid, og jeg kan 

sagtens forstå, at der er nogen i perioder, der har 

været utilfredse med hvordan spillet har fungeret, 

og det forstår jeg jo udmærket godt. Det er jo 

den passion vi allesammen lever og ånder for. Så 

derfor er det jo en naturlig del af det. Så jeg har 

kun positive ting at sige om AGF's fans, fantastisk 

god opbakning og de bedste fans i landet. Så det 

er jo det eneste, jeg kan sige om det. 

Hvor meget lægger du mærke til, eller hvor 

meget tænker du over de fans, der er til stede 

til jeres kampe? Altså nu kan man sige, at når 

du sidder på bænken, som du har gjort lidt 

det sidste års tid, så ligger man måske mere 

mærke til det, end når man er på banen. Eller 

hvordan og hvorledes? 

Ja, det er sådan lidt både og, jeg kan sgu godt, 

når jeg spiller, som målmand så tror jeg specielt, 

så har du tid til at holde lidt øje, og du opfanger 

nogle ting, fordi du er i nogle øjeblikke, hvor der 

er lidt mere ro på. Så jeg kan sagtens fornemme 

20 


det og har kunnet det mange gange, og jo tit 

også stået inde på banen og nydt det. Så det 

har jo været nogle superfede oplevelser mange 

steder. Så det er i den grad noget, jeg har lagt 

mærke til. 

Har du så - det er måske svært inde fra banen - 

men har du alligevel i de her 15 år med kampe 

mærket en ændring eller en forskel i, hvordan 

støtten har været på de 15 år? 

Det er svært at sige synes jeg. Men jeg har kunnet 

mærke inden for de sidste ti år, synes jeg faktisk, 

det er blevet lidt mere. Men det kan også være 

fordi, at jeg som ung ikke var opmærksom på det 

på samme både, som jeg er nu, måske. Nu synes 

jeg det virker som om, at der er rigtig mange 

unge mennesker med, og det synes jeg er helt 

fantastisk altså, det skaber virkelig en grobund 

for en fantastisk god kultur, at man får så mange 

unge ind, som det er tilfældet nu. Det er i hvert 

fald den opfattelse, jeg har. Og det synes jeg er 

super fedt, altså. Fremadrettet tror jeg, at det er 

rigtig rigtig godt for fankulturen. 

Og der kan man jo så sige, at det er meget 

unge mennesker, som ikke har oplevet andet 

end du har, altså rent sportsligt. 

Ja, det er jo det. 

Det er jo ikke folk, der har oplevet en medalje 

eller en pokal, for det er jo ved at være over 20 

år siden, nogle af dem var ikke født dengang. 

Nej, det er rigtigt. Det har du fuldstændig ret i. 

Kan du så sige noget om - du har været lidt 

inde på det - men, hvad betyder de her fans 

for dig? 

Det betyder jo, at man er i en klub, som er stor, 

og man er i en klub, hvor du spiller for mange 

mennesker, og du er i en klub, som har en stor 

fankultur, og er du i sådan en klub, så synes man 

det er interessant. Og så er man i en storklub, og 

det er AGF. Og det skal man jo huske på, og det 

jo derfor jeg synes, at det har været så fantastisk 

at være her. Og det er også derfor, jeg synes, at 

trods det, at man har rykket ned i 1. division 

nogle gange, stadigvæk har kunnet få noget med 

herfra, og synes det har været fint, fordi vi har 

sgu stadigvæk haft 5.000 - 6.000 til vores hjemmekampe, 

selvom vi lå i 1. division, og støtten 

har stadigvæk været god. Og det oplever man kun 

i en storklub som AGF. Så når jeg tænker på AGF's 

fans og klubben som sådan, så er det, der også 

for mig definerer, at det er en stor klub. Og derfor 

så synes jeg, det er vældig interessant. 

Kan du give et personligt eksempel på, altså, 

hvor meget AGF betyder for folk i Aarhus? Er 

der noget, hvor du kan huske tilbage, at der 

kunne jeg virkelig mærke, at Aarhus de er 

fodboldgale på en eller anden mærkelig måde? 

Det er faktisk ikke særlig lang tid siden, der var 

jeg ude ved en sponsor, hvor jeg så en af de 

ansatte, han havde tatoveret: "I troede vi var 

døde og borte" - hele vejen ned af ribbenene, 

altså bare sådan nogle ting. Altså folk man møder, 

der bliver "tusset" et eller andet sted med AGF. 

Det er virkelig stærkt at møde denne der passion, 

som der jo er, det er jo så tydeligt i sådan nogle 

situationer der. Der er folk bare virkelig passioneret, 

det er fedt. Det er rigtig rigtig fedt. 

Hvor meget snakker I om fans sådan i truppen? 

Eller opbakningen, er det noget i på en eller 

anden måde italesætter overfor hinanden? 

Selvfølgelig gør vi det, absolut. Det gør vi. De der 

superfede kampe vi har haft i Horsens, i Viborg 

og også herhjemme, der er det da noget vi taler 

om, at "Det var altså en fed stemning i går" og 

"Der ejede vi lige det stadion der". Så det er selvfølgelig 

noget, vi bidder mærke i og snakker om. 

Ingen tvivl om det. 

Er det noget I bruger sådan op til kampene, og 

snakker om "Nu skal vi ud, fordi der er mange 

fans i dag", eller hvordan og hvorledes? 

Jo, det gør vi også. Det gør vi også, altså, vi tænker 

meget på det - også i respekt for dem, som 

21 


Staff har altid været god til det med fanpleje, fotograf: AGFHanne 

møder op til vores udekampe at sige: "Kig lige 

derned, de er her altså fordi de forventer, at vi 

leverer. Så prøv at gå ud og nyd det og så giv dem 

valuta for skillingen" Så det tænker vi selvfølgelig 

over. Ingen tvivl om det, det gør vi. 

Der kan man så sige, fra et fanperspektiv, 

altså vi bruger jo nogle gange, hvad ved jeg, 

fire timer i en bus til en kamp, og skal stå i 

regnvejr eller et eller andet, altså det har vi jo 

prøvet nogle gange i Haderslev, hvor der ikke 

er tag over. 

Ja, dyb respekt for det. Vi taler om det og bemærker 

det, ingen tvivl om det. 

Nu tænker jeg, nu er du jo selvfølgelig ikke 

anfører mere, men da du var det - og måske 

også stadigvæk - er du nogensinde inde over 

i forhold til at hente spillere ind og italesætte 

det her med fans? Altså bruger de dig som 

en, der har været her i mange år til at sige, 

han kan altså fortælle om, hvor fedt det er at 

spille, selvom det er i Viborg en mandag aften. 

Nej, ikke sådan. Nej, ikke inden at man henter en 

ny spiller. Men det er jo klart, at ja qua min erfaring 

og min tid her her jeg jo haft rigtig mange 

oplevelser, så derfor kan jeg jo sagtens tale med 

en ny spiller, som kommer ind "Det skal du prøve 

at se det her, det er lidt noget andet, end du har 

været vant til i SønderjyskE eller Viborg” 

Eller Helsingør? 

Ja, lige præcis. Men tit og ofte så er det jo også 

sådan, at de spillere som kommer de steder fra, 

skifter hertil på grund af det. Altså det er jo på 

grund af det. For det er en større klub, og der er 

meget meget mere bevågenhed på og flere mennesker 

og god fankultur, så det er jo derfor folk 

skifter. Men det er jo klart, jeg kan jo sagtens øse 

ud af min erfaring i forhold til det. 

Nu så jeg her til kampen mod Brøndby, hvor 

Tullberg han havde hevet nogle af de unge 

drenge op i Speakers Corner. 

Ja. 

Det her med at få de unge spillere til at opleve 

det på egen hånd, hvad tænker du om det? 

Ja men, det er jo rigtig fint. Det er en super god 

måde. Vi var jo selv - jeg kan ikke huske, det var 

en kamp i foråret - vi stillede os op i Speakers 

Corner inden vi gik i omklædningsrummet. Det er 

rigtig godt at komme op og se, det er altså her, 

de står vores fans og bakker os op. Det er ikke så 

slemt, altså det er bare at gå ud og levere, det er 

det eneste de vil have. De synger, og at der bliver 

scoret nogle mål. Det er sgu ikke så svært. Kom 

bare i gang. Det er fint nok lige at komme om 

på den anden side en gang imellem lige og se, 

hvordan tingene fungerer. 

Er der noget, du gerne vil sige til jeres fans? 

Ikke andet end, det har jeg jo sagt, dyb respekt 

og super glad for det og de ting, som jeg har 

oplevet, vil jeg ikke bytte for noget i verden, så 

det er sådan set bare det. 

22 


plaka

Fotograf: 

2003-2017 fotograf: fanklubbens fotografer 

plakat_2_2017.indd 2204893_fæstningen_2017_jubilæum.indd 2 23 17-10-2017 23-10-2017 10:02:17 09:10:05


Fotograf: 

1992-2003, fotograf: Ole Nielsen 


Spelmann-jubel i kampen mod Esbjerg, fotograf: Troels Kjær, Olympus 

plakat_2_2017.indd 2204893_fæstningen_2017_jubilæum.indd 1 26 17-10-2017 23-10-2017 10:02:12 09:10:08

Fra tribunen til banen 

Jens Stage i den hviie trøje, fotograf: Ole Nielsen 

Jens Stage er i dag en del af det førstehold i AGF, der 

hver weekend går på banen for at lade sig hylde af 

fansene. Vi skal dog ikke mere end et par år tilbage i 

tiden for at finde en ung mand, der faktisk var mere 

bekendt med livet på tribunen end med det på banen. 

Af Kasper Duelund Jensen 

Jens Stage er det, vi passende kan betegne som 

en århusianer med hvidt blod i årene. Han er 

født og opvokset i Aarhus, og allerede som helt 

ung blev han tilmed medlem af den nu nedlagte 

Bjørneklub, som skulle vise sig at blive startskuddet 

til en større passion for fanmiljøet omkring 

AGF. I de efterfølgende år begyndte han og kammeraterne 

langsomt, men sikkert at indfinde sig 

regelmæssigt på C-tribunen i Ceres Park. 

- Jeg begyndte at indse, hvor spændende det i 

virkeligheden var at være på stadion og heppe på 

AGF. Det er svært at forklare, men det gav bare en 

helt bestemt følelse at vide, at jeg i et par timer 

skulle stå sammen med mine venner og hygge 

mig med en god omgang fodbold, siger Jens 

Stage, og AGF-spilleren er heller ikke bleg for at 

indrømme, at han savner de gode gamle dage. 

- Jeg kan sagtens fange mig selv i at savne den 

helt særlige følelse, som det er at side på stadion 

sammen med de andre fans. Jeg kan også stadig 

huske alle de forskellige vinkler fra tilskuerpladserne, 

og det er nok også en af grundende til, at 

jeg finder det en smule surrealistisk, at det nu er 

en selv, der bliver kigget på fra de selv samme 

vinkler, lyder det fra Jens Stage. 

Har vænnet sig til at stå på den anden side 

I januar 2016 gik den helt store drøm så i opfyldelse. 

Jens Stage tog skiftet til AGF, og selvom 

det hele til at starte med var en anelse uvant for 

den lokale AGF-fan, så har han nu vænnet sig til 

at møde på arbejde med de spillere, han tidligere 

brugte så stor del af sin fritid på at se op til. 

- Til at starte med var jeg selvfølgelig lidt starstruck. 

Det forsvandt dog hurtigt, fordi alle spillere 

og fans var pæne til at tage godt imod mig, 

og i dag er jeg stolt af at løbe ind på Ceres Park 

og repræsentere AGF, fortæller Jens Stage. 

Jens Stage har siden skiftet til AGF fået 38 kampe 

i den hvide trøje. Han fik sin debut 8. maj 2016, 

da han i en udebanekamp mod FC Midtjylland 

erstattede Dino Mikanovic med seks minutter 

igen. Kampen endte i øvrigt 1-1 – og altså med 

Jens på banen og ikke på tribunerne. 

27 

:02:12 


Bagenden on fire! 

Historien om Danmarks suverænt festligste fanfraktion 

(når vi selv skal sige det…og det skal vi!) 

Af: Anders Aakjær Nielsen 

Jeg har været medlem af fanclubben i langt 

størstedelen af dens levetid (undtagen de 

første tre år) og i anledningen af fanclubbens 

25 års jubilæum vil jeg her fortælle om den 

ubetinget bedste periode, jeg har oplevet i fanclubben. 

Med andre ord kommer her historien 

om vores fanfraktion, Bagenden: 

Det hele startede på en parkeringsplads i Køge 

d. 31. august 2002. AGF 

havde netop tabt 2-0 til 

Køge Boldklub, og vi sad 

bagerst i bussen, hvor vi 

var en større gruppe, der 

havde for vane at sidde. 

Vi sad skiftevis og kiggede 

tomt ud i luften og ned i 

jorden og forsøgte at fordøje 

endnu et AGF-nederlag. 

Det havde vi prøvet alt for mange gange 

før. Pludselig opstod der en trodsreaktion hos 

mig og Troels ved siden af. Vi begyndte at 

vippe med klapbordet foran, der sagde en pivelyd, 

mens vi sang den kendte Monty Pythons 

”Det overordnede mål var, at 

have en fest på udebaneturene, 

da vi ikke kunne lade 

vores ture diktere af AGFs 

(også dengang) alt for svigtende 

resultater” 

sang, Always look at the bright side of life. I 

stedet for at fløjte vippede vi med klapbordet. 

Ret plat, men det skulle også vise sig at blive 

kendetegnende for det, der derfra opstod. 

Ovenstående blev således starten på fanfraktionen, 

Bagenden, som var det naturlige navn, når 

vi, som nævnt, sad i bagenden af bussen. Det 

var i starten lidt flydende, hvem der var med 

og ikke med i Bagenden, men med tiden endte 

den med en fast kerne, som kun bestod af mere 

eller mindre unge mænd. 

Det overordnede mål var, 

at have en fest på udebaneturene, 

da vi ikke kunne 

lade vores ture diktere af 

AGFs (også dengang) alt 

for svigtende resultater. 

Når vi alligevel havde sat 

hele dagen af til at sidde 

i en bus op til fire timer 

hver vej, så kunne vi lige så godt have det 

sjovt, syntes vi. Og det havde vi i den grad! 

Der blev lavet sange om hinanden. Èn havde 

langt hår, en anden havde gedeskæg, en tredje 

28 


lev beskyldt for at være under tøflen, mens 

andre simpelthen drak for lidt ifølge flertallet. 

Hvis man drak andet end øl/alkohol, var man 

på randen af eksklusion! Det blev der så lavet 

sange om. Det, der blev lavet mest af, var dog 

hyldestsange til Bagenden og smædesange til 

dem, der sad i forenden af bussen. Det førte så 

til, at de skabte Forenden, hvilket resulterede 

i, at busturene gik med, at vi battlede i smædesange 

om hinanden. 

Der blev med andre ord drillet både internt og 

eksternt, men i en trods alt godmodig tone, for 

dybest set var vi alle gode venner, der kendte 

hinanden fra utallige udebaneture. Der opstod 

endda forhold mellem medlemmer af Bagenden 

og Forenden (som havde flere kvinder med). De 

lidt for kærlige relationer til Forenden blandt 

visse medlemmer i Bagenden gik naturligvis 

ikke ubemærket hen og affødte naturligvis også 

drillerier, trusler om eksklusion mv. Igen for 

sjov, når alt kom til alt. Der er faktisk et par, 

der er gift i dag… og så snakker vi ikke mere 

om det! Man kan sige, at man ikke skulle være 

sart og gerne have en vis portion selvironi for 

at være medlem af Bagenden… 

I Bagenden opstod diverse gakkede påfund, 

hvor særligt bunker var hyppige, når et medlem 

mindst ventede det, mens vi også jævnligt 

lavede fx boogie woogie gennem bussen. Det 

skete til tider mere eller mindre letpåklædte, 

mens der også på et tidspunkt opstod en 

nøgen-boogie woogie gennem et cafeteria på 

en rasteplads sammen med Forenden. På nogle 

af turene til Sjælland var der også nøgenbadning. 

Der blev samtidig lavet temature. Mest legendarisk 

var den årlige juletur, hvor vi havde nissehuer 

på og havde risalamande-stafet (ølstafet, 

hvor øl var skiftet ud med en portion 

risalamande). I tråd med Bagendens ret platte 

tilgang til det meste, blev det selvfølgelig 

kaldt ”Risom i Le Mans” med reference til den 

daværende højre back i AGF, Henrik Risom. 

Bagendens et-års fødselsdag blev ligeledes 

legendarisk. Som det hører sig til, havde vi alle 

hagesmækker på, mens vi havde fået fremstillet 

en Bagenden-fødselsdagskage. Det blev 

selvfølgelig i den forbindelse til boogie woogie 

med bar overkrop og hagesmækker. Der blev 

også arrangeret fælles fester for Bagenden og 

Forenden, hvilket ikke gik stille for sig! 

Vi fik i Bagenden lavet medlemskort, og oprettet 

vores egen hjemmeside, hvor der var info 

om os, nyheder med relation til Bagenden, 

intern info og debat samt gak og løjer. Der blev 

ligeledes fremstillet Bagenden-halstørklæder 

gennem et firma, vi kontaktede. Da Facebook 

vandt frem fik vi selvfølgelig også en lukket 

Bagenden-Facebookside, som vi stadig bruger 

i dag, når ting skal arrangeres eller til de 

løbende interne drillerier. 

Vanviddet varede ved i en periode på ca. fem 

år, indtil det langsomt klingede af eftersom de 

forskellige medlemmer fik så obskure prioriteter 

som familie og børn… 

Vores sjove oplevelser gennem tiden er så 

siden blevet tilføjet vores repertoire af fælles 

referencerammer, som stadig bruges i dag, når 

vi mødes eller, som nævnt, driller hinanden 

på Facebook. En del af os står stadig sammen 

på stadion, men ellers begrænser Bagenden 

sig i dag til den årlige julefrokost, hvor den 

stadig får gas på måder, der vækker minder 

om dengang Bagenden var on fire! Nogle af os 

mødes også indimellem og ser en AGF-udekamp 

sammen. 

Bagenden havde sin tid - og sjovt var det! Det 

er det så heldigvis stadig indimellem… 

29 


Interview med Jakob, Forenden 

Forenden er lige som Bagenden 

en fraktion, der 

startede på grund af udebaneture 

med fanklubben. 

Efter et stykke tid endte 

de faktisk med at arrangere 

deres udebaneture. 

Fæstningen har taget en 

snak med Jakob Rasmussen, 

også kendt som Gaius 

Marius, om tiden med Forenden. 

Forenden startede som en reaktion på Bagenden, 

de startede nemlig nogle måneder før os. 

På en udebanetur til Odense 2002 – dagen efter 

10 års jubilæumsfesten i fanklubben, skrålede 

Bagenden for vildt bagi, og så pludselig rejste 

Mariann sig op foran i bussen og fik alle os 

andre til at synge med – en uge efter blev vi 

stiftet på en bar i Aarhus, vi var en 10-12 stykker 

på det tidspunkt. 

Formålet var at skabe larm og ballade i forenden 

af bussen som et modspil til Bagenden, 

der jo larmede nede bagerst i fanklubbussen. 

Lynhurtigt havde de to ender deres egen bus 

med fanklubben, et par år kørte den ”konkurrence” 

løs. Vi skulle være fulde, og det skulle 

være sjovt at være til fodbold. Vi fik lavet banner 

flag, t-shirts, halstørklæder – og vi stod os 

bag tribute cd’en dog med økonomisk støtte fra 

fanklubben. Forenden havde 1 sang på den cd, 

men jeg havde også skrevet versene til en rap 

på cd’en, Fuck det pis. 

Pludselig begyndte fanklubben at komme med 

mange regler til udebaneture, og vi, Forenden, 

ville have noget af sige, men nej, det var ikke 

muligt trods, at vi fyldte en hel bus. Så nogle af 

Forendens folk sagde: ”Find os et busselskab”, 

og det gjorde jeg så. Fra 2004-2009 aflyste vi 

aldrig en udebanetur, og vi var ofte flere end 

AFA og Galehuset til sammen på vores udebaneture 

- op til 3 busser. Man måtte ryge, og 

det var åben for alle. Man skulle medbringe 

drikkevarer med, og så var der barbesøg inden 

kampene. 

Socialt lavede vi også andre ting sammen end 

fodbold, i 2004 sprang 16 af os solo-faldskærm, 

det tømrede os sammen. Selvfølgelig havde vi 

også en årlig julefrokost, men vi holdt også 

fester, hvor de forskellige fraktioner kunne 

deltage. Vi satte en Stolte som få- tøjserie 

i produktion og overskuddet blev delt mellem 

fanklubben, Galehuset, Forever AGF og Forenden. 

Tøjsalget var en ret god succes, men portoen 

kom til at koste lidt mere end beregnet, 

for vi solgte mere uden for Aarhus end i Aarhus, 

hver fraktion fik ca 4000 kr fra overskuddet. 

Stolte Som Få logoet på de der trøjer blev i 

øvrigt designet af den gamle AFA formand Claus 

Mariegaard. Vores primære arrangement var 

dog udebaneture, nogle hjalp med tifo, og jeg 

hjalp også med den første spillerpræsentation. 

Vi lavede også udebaneture til nogle af 2. hol- 

30 


dets kampe med romerlys og det hele. AGF gav 

tilskud til de der andetholds udebaneture, 

Og vi fik en signeret spillertrøje til det sidste 

lotteri. 

Det var Rafn (daværende formand i fanklubben, 

og jeg som efter Frimanns og Werges opfordring 

i Det Bar` Fodbold smuglede to kasser af de 

store romerlys nede fra havnen med de første 

gange i Esbjerg og Brøndby. Romerlystifoen 

rundt om løbebanen på Aarhus Stadion var 

Rafns ide. Det var den, hvor AGF betalte bøden, 

og Odense Fanclub donerede 1000 kr til bøden. 

Med hensyn til turene, bookede vi ikke bar, vi 

blev som ofte ringet op og inviteret af diverse 

bodegaer, pubber og barer. Blandt andet blev 

vi inviteret af en bar i Kolding – alle andre var 

lukkede for AGF-fans, men vi kom på bar alligevel, 

det samme sket i Herning. Politiet kiggede 

dog forbi, da der egentligt var lukket for AGFfans 

på byens barer, men alt var fredeligt, og de 

gik igen. Esbjerg trykte Forenden på vores billetter 

til en kamp og inviterede os til buffet og 

øl i deres lokaler. Folk ville dog hellere på bar. 

Århus Fremad sendte mig en gang 200 billetter 

på forskud uden for betaling. En anden gang 

blev alle busser mod Odense tjekket igennem 

ved motorvejen. Da politiet snakkede med os, 

sendte de os bare videre. De vidste jo det var 

os, og hvilken bar vi skulle på. 

Jeg har fået personlig ros af Købenshavns 

politi og andre kredse. De var glade 

for Forenden, fordi de på forhånd vidste, 

hvor vi var og så brugte nul tid på os. 

Folk betalte kun for bussen, senere dog også 

for billet gennem os, vi havde også sponsorer 

indover. Så kom VIAshit og ødelagde det med 

31 


deres tv-kampe. Og folk blev voksne, fik kærester, 

børn, forpligtelser. Der kom hele tiden nye 

folk til, men folk kunne jo ikke blive ved med 

at tage fri til alle hverdagskampene. 

Jeg ”pensionerede” mig selv som formand i 

2009, Ros til Christian og Heidi, der tog over 

med hjælp fra Henrik, de arrangerede ture frem 

til 2015. I denne periode blev turene dog mere 

sporadiske. Christian og Heidi indførte lotteri 

og ølsalg i busserne med stor succes, da de 

tog over. Øllene var endda kolde I starten af 

Forende-tiden snakkede folk altid om bajer, 

scoringer, bylivet, men senere blev det: ”Hvem 

passer dine børn?” I 2016 lykkedes det dog at 

arrangere tur til Pokalkampen i Parken, og vi 

kørte afsted i 2 udsolgte dobbeltdækkere, det 

var en stor succes. Der er snak om at gøre det 

igen sporadisk, men vi døde officielt i 2015. 

Al ære til Mariann og alle som rejste med os. Vi 

fik givet utallige AGF fans en masse gode ture 

og sjove oplevelser, og der opstod en masse 

venskaber og endda ægteskaber, som stadig 

består. Der er også kommet en del nyfødte AGFfans 

ud af det. Forenden bestod jo hele vejen 

igennem af cirka 1/3 piger. 

Forendens smædesange om Bagenden 

Bagenden er Bøsserøve, ludere og spassere - 

Og de kan altid vise dig en anal 69`er - Låh låh låh.... 

Melodi Streets of London: 

Har du set det narkovrag som ligger der i midtergangen 

Sæd i sin mundvig og brugt gummi i hans tarm 

Har du set det fede svin som lige har pisset i hans bukser 

Brækpølen på hans trøje den er stadig varm 

Synes du så stadig du har nået bunden? 

At der ikke er mere håb for dig 

Ræk mig din hånd og lad os gå en tur ned i Bagenden 

Men vær forsigtig ellers røvpuler de dig 

32 



33

Interview med tidligere formænd for 

fanklubben og den nuværende formand 

Finn Aagaard: 

Jeg blev taget med fatter på stadion som en 

bette knægt, men husker fra 1976, hvor vi 

var i 2 div, og rykkende op i første division i 

den sæson. Derfra blev kærligheden større og 

større, og én gang Hvid altid Hvid. 

Jeg blev valgt som den første formand i 

92, efter at ha' været med til at arbejde på 

projektet siden bronzekampen på Silkeborg 

stadion i 91, og mener kun, at jeg sad i 1 år. 

Om jeg gjorde noget godt, må andre vurdere, 

men fik da bygget en go' base op, som heldigvis 

blev til en god og sund fanklub, med 

stigende medlemstal. 

Den eneste skandale i min tid, var at de hviiie 

ikk vandt noget. 

Røverhistorier er der sgu mange af fra den tid, 

men kan sgu ikke huske dem i detaljer, så vil 

helst ikke prøve at fortælle dem, med chance 

for at løbe med halv vind, og "udstille" personer 

som er helt i hegnet. 

Mine forventninger var, at bygge den første 

fantastisk fanklub op, som arbejdede samme 

med klubben og derved skabe noget stort på 

tribunen, og en ny slags fankultur i Danmark 

- det må siges, at dét lykkedes. 

Fanklubben har naturligvis ændret sig markant 

siden dengang, da vi famlede lidt i blinde, og 

prøvede os frem med nogle ting. Bla. blev 

medlemsbladet lavet helt af egne medlemmer, 

tit og ofte om natten og kopieret på go' 

gammeldags manér. Derudover er selvfølglig 

medlemstallet,,som er steget markant osv 

Sømanden må jo gøre sit arbejde godt, og 

holder styr på tropperne som man siger, og 

har samtidig undgået de store problemer, og 

han har ikke har været "presset" fra utilfredse 

medlemmer. Så " sø hatten " af for ham. 

Fan af AGF har jeg været hele livet (Altså 45 

år plus). Det startede med at min far spillede 

i AGF (ikke på topplan). 

Så jeg var med på stadion og se kampe. Det 

har så hængt ved lige siden. 

Jeg blev formand efter Aagaard mener jeg 

men antal år og hvornår det startede kan jeg 

ikke lige huske. det kan i nok se i arkiverne 

Om jeg har gjort noget særlig godt. Der skal 

du nok spørge andre. 

34 


Henrik Klein: 

Hvorfor jeg valgte at blive formand? Ja der 

var vist ikke andre der gad, og så blev jeg 

opfordret til det. 

Skandaler. Ja da jeg måtte gå af i 1997, det 

var ikke så heldigt. Jeg blev interviewet til 

TV2, og jeg vil til min dødsdag sige, at der 

blev klippet i det, men kunne ikke få udleveret 

en kopi af båndet. Så noget om snakken 

har der nok været. 

Røverhistorier kan jeg ikke lige huske, desværre. 

Har fanklubben ændret sig. Måske. jeg er ikke 

så meget inde i det mere, men har dog stadig 

medlemsnummer 33. 

Brian Storm Andersen: 

Hvor længe har du været fan af de hviie? 

Har været fan siden 1986, og min første kamp 

på Aarhus Stadion var med min far. AGF-Vejle 

2-1 i ’86. 

Fra AGF-Næstved (6-1 i marts 92, tror jeg, 

det var) var jeg bare solgt. Ture på ude og 

hjemmebane siden den dato og frem til 2001. 

Hvornår var du formand i fanklubben? 

Her skal jeg nok bruge lidt hjælp. Overtog 

formandsposten, da Mikael Grubert trak sig 

i ’98, tror jeg det var. Var formand frem til 

2001, da jeg flyttede til København. 

Er der noget, som du mener, at du gjorde 

særligt godt? 

Syntes, der var mange ting, vi som bestyrelse 

gjorde godt i perioden. 

Vi var meget aktive omkring flygtning ’99 

både som indsamling og ved efterfølgende 

auktion omkring spilletrøjer. 

Lagde desuden mange kræfter i netværk 

især med AGF's sponsorer. Afholdte et møde 

med alle sponsorerne i vores gamle lokaler - 

høstede mange roser for det - igen var det nu 

ikke kun mig som formand, der gjorde det. 

Vi fik blandt andet et godt samarbejde med 

Pressalit og senere med Memory card. 

Vi kæmpede i den periode, jeg var formand, 

meget med dårligt ry i pressen og der brugte 

vi rigtigt meget tid på at skabe os et godt 

image - var med til de første møder med 

"sammenslutning af superliga fanklubber" i 

Lyngby sammen med Peter. Her fik vi blandt 

andet indrykket en række artikler omkring 

fankulturen i pressen. 

Der var meget fokus på os som forening, 

og det resulterede i næsten konstant henvendelse 

fra medierne omkring ballade til 

fodbold. Kan blandt andet huske en episode, 

hvor Peter og jeg næsten kom 20 minutter for 

sent til en AGF-Brøndby kamp, fordi så mange 

medier gerne ville snakke med os 

Fik ideen til fanklubbens årlige samling 

omkring jul for børn. Kan huske de første 

år på HF på Randersvej og har også været 

afholdt en enkelt gang på Stadion. 

Vi fik desuden ideen til træning med spillerne 

én gang om året - kæmpe tilslutning :) 

Hvorfor valgte du at blive formand? 

Blev formand, da Mikael Grupert trak sig som 

formand - blev vist også til et enkelt genvalg. 

Var på det tidspunkt medlem af bestyrelsen. 

AGF var på det tidspunkt en kæmpe del af mit 

liv, så det var naturligt at give det en skalle. 

Mange uger blev det til mere end 40 timer 

om ugen.... 

35 


Var der nogle skandaler i din tid i fanklubben 

og/eller i klubben? 

Skandaler var der nok af i den periode. Ikke 

så mange i fanklubben, synes jeg - Kan huske 

et par historier fra kontakten til AGF. 

Memory Card gik konkurs, imens jeg var formand 

- det var en uskøn oplevelse. 

Kan ikke huske, om det var lige inden, at jeg 

blev formand, men var på Fredensvang da 

Peter Rudbæk blev fyret og fik mulighed for 

at sige farvel til ham... Ikke en rar oplevelse. 

Peter Byskov og jeg var til møde i AGF's 

administration (i meget trange kår i en 

kælder på Christian X's vej), og jeg kan især 

huske en hændelse. Vi var til møde med AGF's 

direktør angående tilskud til Fanclubben (et 

betragteligt beløb) og skulle snakke omkring 

brug af AGF's logo til flag, halstørklæder og 

nogle trøjer, vi skulle lave. Kan ikke huske, 

om det var Frank Hestkjær.... Nå men han var 

igang med en støre tale om selvstændighed 

og om at tage ansvar, og selv at kunne tage 

beslutninger, da det blev banket på døren - 

vi blev forstyrret af en medarbejder, der da 

liiiiige ville høre direktørens mening, om AGF 

skulle spille i blå eller hvide snørerbånd - 

Helt sikkert et vigtigt spørgsmål at afbryde 

et møde for - den grinte Peter og jeg meget 

af bagefter! 

Kan også huske en gang jeg var til møde på 

Aarhus Stadion i forbindelse med ombygningen 

af stadion. AGF havde fået en idé om, 

at udefansene skulle have bedre vilkår på 

det nybyggede stadion, så de skulle over i 

svinget på C-tribunen, så de kunne komme i 

fjernsynet, når der var TV på til kampene. Den 

fik vi heldigvis stoppet. 

Til samme møde viste Ole Schang med stolthed 

en model af vores nye stadion - Kan 

huske min kommentar omkring det flotte 

åbne stadion og imponerende tag, der ikke 

så’en dækkede så meget.... Det skulle jeg 

slet ikke bekymre mig om, kan jeg huske, at 

vi fik at vide. Stadion var en stolthed for alle 

i Århus - både atletikken og fodbolden. Jow 

tak, siger jeg bare :) 

Har du nogle røverhistorier? 

Røverhistorier, mange af dem, og de fleste 

tåler ikke helt dagens lys syntes jeg - Fanclubben 

har givet mig så meget sammen med 

AGF. Husker en tur til Glostrup IF32, hastigt 

pokalexit i vores mørkere år. 

Var med til en del UEFA kampe både i TOTO 

cuppen og i Europa. Husker især tur til AIK, 

Nantes, Kaiserslautern og Twente var dog ikke 

formand på det tidspunkt. 

Hvad var og er dine forventninger til fanklubben? 

Et sted for alle uanset baggrund. Et sted hvor 

man sammen kan være med til at dyrke og 

ikke mindst støtte den klub, der betyder så 

meget for os alle! AGF. 

Hvordan har fanklubben ændret sig siden 

din tid som formand? 

Synes ikke, at fanklubben har ændret sig så 

meget, siden jeg var formand - skal den nu 

også det? Fanklubben er for mig et sted, hvor 

man tegner måden at støtte AGF på. 

Hvorfor tror du, at Sømanden har siddet så 

længe som formand? 

Tænker han appellere til medlemmerne, viser 

passion og engagement omkring AGF. Tænker, 

at alle formænd og bestyrelsesmedlemmer vil 

kunne have siddet lige så længe. 

Jan har min største beundring, jeg ved godt 

hvor meget arbejde, det kræver at være formand 

og bestyrelsesmedlem i en fanklub 

36 


Jan ”Sømand” Jensen: 

Hvor længe har du været fan af de hviie? 

Har ikke et præcist tidspunkt, hvornår jeg 

blev AGF-fan, så min først kamp på Aarhus 

Stadion den 16. marts 1991 og er stadig væk 

AGF-fan. 

Hvor længe har du været formand? 

Siden august 2008 til nu. 

Er der noget, som du mener, at du gjorde 

særligt godt? 

Har ikke noget, som jeg selv vil tage æren for. 

Er dog rigtig stolt over at være medlem af en 

fanklub, hvor der er plads til alle. 

Hvorfor valgte du at blive formand? 

Det var nærmest ikke et valg, det var min tur. 

Jeg havde i løbet af 3 år været næstformand 

2 gange, imens Kim Rafn var formand, Lisa 

Kildsgaard var næstformand i mellem de to 

af årene. Har aldrig brugt formandskabet som 

en, her kommer jeg, og jeg bestemmer, er 

udmærket klar over, at ens omgivelser måske 

har en anden holdning til en titel. Jeg håber 

nu alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, 

som jeg har siddet i bestyrelse med, kan 

sige, at vi handler 100 % demokratisk, alle 

bliver hørt, og vi er som regel nærmest altid 

enige i de ting, som vi nu gør. 

Var der nogle skandaler i din tid i fanklubben 

og/eller i fanklubben? 

Man kan vel godt kalde 3 nedrykninger for 

skandaler, den først var vel ventet, da den 

havde ligget i kortene i nogle år dengang, 

der var jeg næstformand og formand under de 

2 efterfølgende. Det er klart den værste tid i 

fanklubben, jeg havde også fornøjelse af at 

være kontaktperson til AGF og var/er tit forbi 

AGFs kontor, de personer, som man havde et 

rigtigt godt samarbejde med, skulle desværre 

ud og finde noget andet og lave - ikke noget 

man vender sig til især ikke efter 3 stk. nedrykninger. 

Alt, hvad der nu sker i klubben, 

påvirker selvfølgelig også fanklubben mht. 

tilslutning og opbakning til holdet. 

Har du nogle røverhistorier? 

Har en masse røver historier, vil desværre 

ikke del ud af dem så længe, at jeg stadigvæk 

er i bestyrelsen, har dog en ting som jeg 

synes, at AGF burde gør noget mere ved: Aarhus 

Gymnastik Forening havde Kong Frederik 

den 9. som protektor, han var også protektor 

i KB. Titlen som protektor burde gå i arv til 

kronprins Fredrik. 

Hvad var og er dine forventninger til fanklubben? 

Til at starte det med var det nok, at få så 

mange medlemmer som muligt, derved flere 

på udebane og hjemmebane, der havde tilknytning 

til fanklubben, da vi i den daværende 

bestyrelse havde det mål, at alle fans 

skulle være medlem. Der er sket rigtigt mange 

positive og negative ting siden, så på nuværende 

tidspunkt er planen, at kunne aflevere 

fanklubben i god stand og med et fornuftigt 

fundament til den yngre generation. Det er 

meget nemt at skrive, langt svære at udføre. 

Vi er i et genrationsskifte i bestyrelsen og 

ved at genopfinde os selv igen, man kan ikke 

spå om fremtiden, men jeg håber, at vi får 

37 


opfundet det format, der præcis rammer nutiden 

og bevare fanklubben i gode hænder og i 

synlighed på tribunen. 

Hvordan har fanklubben ændret sig siden 

din tid som formand? 

Flere og flere udefordring lige fra kamptidspunkter, 

fra 2 til 4 kampdage, ny struktur i 

superligaen, færre tilskuere på stadions, AGF 

valgte at de gerne vil gøre mere for at få 

børn og unge på stadion, hvilket medført en 

markant nedgang i vores medlemstal, da de 

overtog disse medlemmer, AGF valgte, at de 

ikke længere ville tilbyde rabat på sæsonkort 

til medlemmer, det er ikke voldsomt populært 

at være frivillig i en forening, det er markant 

svære at finde de folk, der gerne vil give en 

hånd. Når det er skrevet, synes jeg, at der er 

ved at ske en positiv udvikling på den front. 

Efter rigtigt mange år er holdningen blandt 

klubberne ved at ændre sig til at forstå, at 

fans ikke bare er noget, der kommer af sig 

selv - og man kan ikke købe sig til fankultur. 

Det skal lige siges AGF har altid været en 

god samarbejdepartner, selvom vi ikke altid 

er enige, Vi er en medspiller i klubben, og 

vi vil høres, og vi bliver hørt. Rigtigt mange 

gode ideer bliver desværre aldrig til mere 

ind en god ide, da folk får mindre tid. Om 

det skyldes de nævnte udfordringer eller 

nedrykninger, det har selvfølgelige også ramt 

fanklubbens aktivitets niveau, vi er her dog 

stadigvæk, vores udebanetur er vel besøgt, 

og der er altid plads til flere. 

tribunen, nærmest forsvundet - det er en af 

de ting- jeg savner. Fanklubbens synlighed 

på tribunen er faldet, det er en svær ting at 

måle, da ingen kan se, hvem der er medlem. 

Tidligere havde alle AGF-trøjer på og et eller 

to obligatorisk halstørklæder, den tendens er 

ikke så populær længere, om man er medlem 

el ej. Det er nu stadig væk en fornøjelse at 

komme i Speakers, selv om der til tider er 

langt i mellem snapsene. Der er kommet ståpladser, 

hvilket har været et ønske i mange 

år, det har hjulpet på stemningen. 

Uanset hvad man gør, så er det nu den sportslige 

del, der afgør, hvor fed stemningen er, 

om det er på Ceres Park eller på udebane. Jeg 

håber, at alle der kommer i Speakers føler sig 

velkomne. Det er stadigvæk et af de få steder, 

hvor man ikke bliver set skæv til, da man ikke 

bliver dømt efter alder, køn, hudfarve, social 

status osv. Alle er velkomne, hvilket vi ser 

som et must på en stemningstribune, alle har 

samme formål, nemlig at støtte AGF. 

De muligheder, vi fik ved at skifte til en 

online database, deri blandt betaling ved tilmelding 

til arrangementer har gjort en markant 

forskel, samt der er lavet en ny hjemmeside, 

der er opdateret til fremtiden. Vi er på 

næsten alle sociale medier, har næsten 4500 

følgere på facebook. Efter megafonen blev 

permanent indført på stemningstribunen, er 

den spontanitet, der tidligere var at finde på 

38 


Interview med Peter Graulund 

I forbindelse med jubilæet 

har David Thorbjørn Møballe 

Knudsen interviewet 

den tidligere AGF-angriber 

og legende i klubben, 

Peter Graulund. 

Peter, du nåede 219 kampe for AGF. Er der en 

af de kampe, der står sådan klarest i erindringen 

her fem år efter du stoppede? 

Ja, jeg har jo godt læst dine spørgsmål David. 

Og der er jo mange, og det er jo altid svært, når 

man skal poppe en enkelt ud. Men sådan lige nu, 

det var jo i september '11, og det er jo ikke ret 

længe siden d. 13. eller 12., og det var fordi, 

at min datter blev født. Der spillede vi mod FC 

Midtjylland herude, og jeg måtte gå i pausen, da 

vandet var gået hos fruen derhjemme. Svigerfar 

var på stadion, for vi vidste jo godt, at det var 

oppe over. Og så kommer han lige ned til pausen 

og står og råber af mig, at vandet er gået, og at 

jeg er nødt til at skulle hjem. Så jeg får lige sagt 

til Jesper Sørensen, at jeg stikker af nu, i pausen, 

og det var den kamp, hvor Søren Berg lavede 

årets mål, hvor han lige tog den ned og flugtede 

den ind. Så jeg nåede lige hjem, og så kunne jeg 

lige se afslutningen, mens fruen hun stod ude ved 

hoveddøren og var godt i gang med sin fødsel. Og 

jeg skulle lige se de sidste fem minutter, vi vandt 

jo 4-1, og jeg skulle lige se Søren Larsen og Søren 

Berg gøre det færdigt, altså. Der blev råbt lidt af 

mig derude i entreen. Og der er jo lige oppe nu, 

ikke? For datteren har jo lige haft fødselsdag, så 

det var sådan lige det første, jeg kom i tanke om, 

da jeg læste dine spørgsmål. 

Ja, jeg kan næsten huske dem alle sammen, tror 

jeg. Og det er jo klart, der er jo altid noget, der 

er specielt, altså nogle milepæle. Altså jeg var 

ekstremt stolt, dengang jeg rundede Superligamål 

Peter Graulund i den hviie trøje, et billede fra 2007, 

fotograf: Jesper Zacho Elgaard 

nummer 100, også fordi det kom efter en nedrykning 

- endnu en nedrykning må man sige - og der 

havde jeg jo scoret 98 mål, eller sådan et eller 

andet, i Superligaen. Og denne der forfærdelige 

nedrykning, katastrofale nedrykning i '10, som 

aldrig nogensinde burde kunne ske, hverken med 

det hold vi havde, men også det der sensationelle 

comeback Randers formåede at lave i denne der 

sæson, altså alt væltede jo imod os i det forår. 

Jeg tror jeg fandt ud, at der er vist, hvad jeg 

sådan lige kunne finde umiddelbart, så er der 

vist to spillere, der har nået 100, ud over dig. 

Ja. Jeg tror det er Lars Lundkvist og en enkelt 

mere også. 

39 


Du har så været i AGF i 10 sæsoner. 

Ja. 

Først to sæsoner, hvor du var på leje fra Sverige? 

Ja, først var jeg på leje fra Tyskland. 

I '03. Og så var det jo, at vi fik en svensk træner, 

der jo ikke mente, at han kunne bruge mig i sit 

system. Og så måtte jeg jo finde et andet sted at 

være, ikke? Og det blev jo så Sverige i '04 og '05. 

Og da han så var væk, og Brian Steen var blevet 

sportschef, så var der ligesom mulighed for at 

komme hjem igen. 

Men det er så 10 sæsoner, med et lille afbræk. 

Ja, lige netop. 

Hvad oplevede du som de sidste forandringer i 

og omkring klubben i den periode? 

Det er sgu et godt spørgsmål. Det er sgu svært at 

sige, lige hvad der er de største forandringer, fordi 

et eller andet sted - lidt groft sagt - synes jeg jo 

egentlig ikke, at der er sket det store. Og det er 

mig egentlig sådan lidt negativt at skulle sige 

det. Fordi man vil jo gerne have, at det er positivt, 

at man kan sige: "Der skete det her og der 

skete det her, og man var altid på vej, altså mod 

bedre tider". Men altså, jeg 

synes jo tiderne nu er markant 

bedre, altså ombygningen 

af Fredensvang, ikke? 

Altså jeg kan jo ikke lade 

være også at læse, hvordan 

Kenneth Emil fra OB 

meget bombastisk kritiserer 

forholdene i OB, og det har jo lidt været sådan 

forholdene også har været i AGF. De har gjort det 

samme i AaB, ikke? 

I de ti år, hvor jeg var aktiv for AGF, jamen der var 

forholdene sgu heller ikke gode nok, og professionelle 

nok. Og jeg ved godt, at det er lidt et fyord 

at skulle nævne Brøndby, men jeg har jo været 

der og spillet der, og Hjalte Bo Nørregaard har 

”Altså jeg var ekstremt stolt, 

dengang jeg rundede Superligamål 

nummer 100, også fordi 

det kom efter en nedrykning” 

jo også spillet i F.C. København, og der må man 

jo bare sige - Og være helt ærlig og sige, de har 

bare været meget meget længere fremme. Vi ved 

jo allesammen, at det handler også om økonomi, 

men deres tilgang til tingene, både i Brøndby 

og i FCK, jamen der er de bare - og har været, i 

hvert fald da jeg var aktiv - mange år foran AGF, 

desværre. Og derfor så håber jeg jo på, at tiderne 

bliver bedre, forholdene bliver bedre deroppe, 

ikke? Med ekstra kunststofbane, nye baner gravet 

op og et ordenligt dræn, så det ikke er en mose 

om efteråret og en betonbane om sommeren, 

og så har de nye omklædningsforhold. Så nu er 

det endelig nogle Superligaforhold værdigt på 

Fredensvang, og det betyder sgu meget, altså. 

Men ellers så ved jeg sgu ikke, hvad de store forandringer 

er, altså vi har jo oplevet meget, altså, 

det kan du jo selv svare på, ikke? Altså på godt 

og især på ondt, ikke? Og det er jo også i modgang, 

at man bliver lidt stærkere, og man lærer at 

håndtere det med de her forfærdelige nedrykninger, 

man lærer jo lidt i denne her modgang også, 

hvem vennerne er - hvem de sande venner er. 

Hvad er så den største succes for dig personligt 

i AGF? 

Nu kan man sige, at de 100 mål både i Superligaen, 

og for AGF er jo 

selvfølgelig stort. 

Og alle de mål jeg har 

scoret og alle de sejre, vi 

har fået sammen og oprykningerne 

igen, det kan slet 

ikke sammenlignes med den 

personlige succes, det var 

for mig at komme over den akillessene, jeg rev 

over. Fordi det var en umulig kamp, hvor jeg 

satte et mål, hvor alle - og ikke bare alle - men 

alle sagde, at jeg var færdig. Jeg rev akillessenen 

over i en alder af 35, og alle sagde, at når man 

er så gammel, så er man færdig. Altså det er jo 

selvfølgelig en alvorlig skade, men én ting er så 

at komme tilbage, det kunne man muligvis, men 

at komme tilbage på niveau det var helt umuligt. 

40 


Og jeg er jo den type, at jo flere kritikere, der er, 

jo mere stædig bliver jeg. 

Da jeg så kommer tilbage, hvor alle starter op, 

der i starten af januar, så kigger de jo på mig og 

tænker "Nu skal han jo først i gang med genoptræningen." 

Altså til at starte min genoptræning, 

men det var jeg allerede i fuld gang, altså der 

havde jeg jo allerede løbet en halv time for fuld 

udblæsning nede på de der løbebånd. jo. Altså 

med høj puls og høj fart, hvor de bare kiggede 

på. Det var lægen, han var jo mere forsigtig, ikke? 

Og var nødt til sådan at tænke på helbredet. Hvor 

han siger: "Jamen, det kan ikke lade sig gøre" 

Jeg blev dikteret der, at jeg måtte kun gå ned og 

så lunte i lavt tempo i kort tid. Og jeg havde jo 

bare sprintet i en halv time imellem jul og nytår, 

ikke? Der måtte jeg jo bare sige: "Altså, det her, 

det er kun opvarmning for mig. Jeg er langt længere!”- 

og det viste sig jo også, da jeg så blev 

scannet længere henne i processen efter en to-tre 

måneder, at Fredberg, som jo endte med at blive 

cheftræner, hans far er læge, og han scannede 

mig - Ulrich Fredberg. Han sagde jo også, at han 

havde aldrig set noget lignende. Han havde aldrig 

set en akillessene hele så hurtigt, som det gjorde 

hos mig. Så vi har jo faktisk sammen lavet en 

afhandling omkring hele mit forløb, altså det her 

med, at man kan måske presse tingene lidt mere, 

så skal det jo selvfølgelig defineres, om man er fra 

elitesport, eller om man er i gåseøjne et normalt 

menneske, ikke? Og kan man tillade sig at stille 

større krav og presse tingene lidt mere, når man 

er elitesportudøver, eller kan man måske også 

gøre det, hvis det er en normal civil, der har revet 

en akillessene over, i stedet for, at det skal tage 

12 måneder? Og det viste sig jo, at jeg spillede 

fodbold - Superligafodbold - og scorede mål, fem 

måneder efter, at jeg havde revet akillessenen 

over. Jeg gjorde jo en forskel og scorede også i 

kamp nummer to, og bla bla bla, ikke? Men det 

var en personlig sejr, som har været for mig, helt 

helt enestående. 

Det kan jeg godt forstå. 

Ja, det var også en lang forklaring du fik på det, 

men det var så sindssygt, fordi det var jo en 

personlig kamp. Det var en personlig kamp for at 

komme tilbage, og det havde jo ikke noget med 

holdet og klubben og alt det hele at gøre, og det 

var jo en kamp mod mig selv og egentlig mod 

tiden et eller andet sted. Og så kom jeg tilbage, 

scorede mål og gjorde en forskel, og det gjorde 

jo, jeg nåede faktisk en del kampe i det forår - og 

folk havde jo regnet med, at man var helt færdig 

- og scorede mål og fik også en kontraktforlængelse 

derefter, og det var jeg helt vildt stolt af. 

Det har været for mig den største personlige sejr, 

det var denne der kamp. 

I den anden ende af spektret, det største 

nederlag eller... 

Skuffelsen det var nedrykningen i '10, altså, det 

gør stadig ondt at tænke på, for det burde ikke 

kunne have ladet sig gøre. Og det er også stadigvæk 

skuffelsen over nogle af ens holdkammerater, 

det var det her med at være sig faglig stolthed 

bekendt. Jeg synes mere, at den første nedrykning, 

da jeg kom tilbage, i sommeren '06, den lå 

mere til højrebenet, hvis man kan sige det sådan. 

Dengang jeg forlod AGF efter at have været 

der i 2003, var det en meget homogen enhed, 

et stærkt kollektiv, Leon Andreasen, "Duncan", 

Brian Steen, Alex Nørlund, de der par gutter, der 

tidligere var i Lyngby, osv. Man kan ikke en gang 

nå at nævne dem allesammen, men vi havde et 

rigtig stærkt kollektiv, vi havde virkelig et godt 

hold, altså et godt hold og en god forståelse for 

hinanden, en god vinderkultur, alle gik sgu til den 

til træning i det daglige, og alle ville vinde, og 

når der var kamp, så smadrede folk sgu igennem 

uanset, om man var lille eller stor. Og da jeg kom 

tilbage der i januar '06, der var det en splittet 

enhed, altså der var slet slet ikke det AGF, jeg forlod 

i '03. Jeg troede jo lidt, at da jeg kom tilbage, 

ville det sådan være lidt det samme, og det var 

det ikke i nærheden af at være. Og derfor, så var 

den nedrykning man fik i sommeren '06, den var 

lidt svær at undgå, og derfor var skuffelsen over 

41 


Graulund fejrer scoring mod Hobro i en 1. divisionskamp med holdkammeraterne, fotograf: Richard Skovby 

det heller ikke helt så stor, og så personligt for 

mig havde jeg jo været i Sverige, hvor det sportsligt 

ikke var så interessant at være. Derfor så jeg 

det sådan, at jeg ville egentlig hellere spille 1. 

division med AGF, end jeg ville have være blevet 

i Sverige. Så derfor var det også en nogenlunde 

accept af det, der skete, for mit vedkommende. 

Men nedrykningen i '10 det står mig stadigvæk 

som et mareridt, altså det var en plet på ens CV 

og ens faglige stolthed, fordi det burde aldrig 

nogensinde kunne lade sig gøre med den trup, vi 

havde - det var en skandale af dimensioner. 

Nu kommer jeg jo fra fanklubben, og vi har jo 

meget det her med fans og fankultur, hvad er 

det første, der falder dig ind, når snakken falder 

på AGF's fans? 

Det første der faldt mig, da jeg lige sad og læste 

dine spørgsmål, det var en god gensidig respekt for 

hinanden, altså fanklubben og jeg, altså fanklubben 

har sgu betydet meget for mig. Og jeg synes 

altid, at jeg har forsøgt at give en masse igen, så 

der har altid været sådan en god gensidig respekt 

for hinanden, så man har vidst, hvor man har 

haft hinanden henne. Det handler jo også om, at 

man ved, hvorfor man er der, altså jeg har enorm 

respekt for de her fanklubber. Nu er jeg jo selv personlig 

kammerat med Rasmus Tantholdt, ikke? Som 

vi jo alle ved har en AGF-tatovering, og det er jo 

det her, når der er noget, der betyder noget ekstra. 

Og for en fan, så holder man jo med klubben i medgang, 

i modgang og uanset hvilke spillere, der er. 

Og det er jo det, når Tantholdt har været barn og 

holdt med AGF, det er så mange år siden, så mange 

generationer siden - skulle jeg til at sige - ikke for 

at træde i hans alder, men for at fortælle, at der 

er, fra han startede med at holde med AGF til nu, 

så tør jeg næsten ikke tænke på, hvor mange spillere, 

der har været inde og ude af holdet. Og for en 

ægte fan er det ikke det, der er det vigtigste. Der 

er klubben, der er det vigtigste, og for os, spillere 

er det jo i første omgang en arbejdsplads. 

42 


Da jeg kom til AGF første gang i '03, så kom jeg 

jo også til AGF, fordi jeg skulle have en karriere 

tilbage på rette spor, så jeg havde jo en masse 

energi, en masse drive for 

ligesom at få min egen karriere 

tilbage på sporet. AGF 

havde behov for at få nogle 

succesoplevelser, og efter 

at have haft succes i mange 

år - 80'erne og 90'erne - 

så tørstede man også efter 

bare lidt succes og i særdeleshed bare noget vilje, 

og det var jo det, jeg kom med. Og mere skulle 

der egentlig ikke til, end at man bare - i gåseøjne 

- bare gad at give sig 100% for holdet, og 

det har jeg egentlig altid gjort, og jeg ved godt, 

hvor meget det betyder. Og det tror jeg, at der 

er nogen af spillerne i dag, der glemmer. Mange 

spillere er meget forkælede og har store egoer og 

mener, at det er dem, det handler om. Det gør det 

sgu ikke, altså det er det jeg siger, for en fan der 

betyder klubben så meget mere, end hvem du er 

nede på banen, fordi du bliver hurtigt skiftet ud. 

Jeg har jo selv været i Vejle, 

og jeg har været i Brøndby, 

og derfor så er det også lidt 

tilfældigt, at det er der, 

man ender. Jeg havde også 

mulighed for at komme til 

SønderjyskE, for at komme 

til Esbjerg og for at komme 

til Nordsjælland og sådan 

noget, og så er det jo lidt af en tilfældighed, at 

det lige bliver AGF, og at man så bliver så glad 

for at være der, at man er der i så mange år. Så 

jeg har været fuldt bevidst om, hvor meget AGF 

betyder for AGF's tilhængere, og så tænker jeg jo 

bare, det er jo den respekt, jeg har haft for jer, 

og det har I jo sagtens kunnet mærke, og derfor 

har jeg jo også fået jeres støtte, og derfor så er 

det jo lynhurtigt gået begge veje, ikke? 

”Mange spillere er meget forkælede 

og har store egoer 

og mener, at det er dem, det 

handler om” 

"Jeg gider kraftedeme ikke 

at være den bedste på anden 

klasse, altså. Så vil jeg sgu 

hellere være nummer tre eller 

to på første klasse" 

i '06/07 og i '10/11. I de 25 år fanklubben 

har kåret årets spiller i klubben, er det kun 

sket fire gange, at en spiller har fået denne 

her hæder to gange; Kure, 

Windfeld, Leon og dig. 

Hvad tænker du om denne 

her lille eksklusive klub? 

Altså det er selvfølgelig en 

fin eksklusiv klub, men jeg 

er da mega skuffet over, at 

jeg ikke har fået den flere 

gange. Jeg er en vinder jo. Jeg vil jo have denne 

der titel flere gange, og når du så nævner det 

selv, ikke? Så skal du prøve at kigge, hvad det er 

for nogle år jeg har fået den. Så jeg har fået den i 

den sæson, jeg rykkede ud, og så har jeg fået den 

i den sæson, hvor vi spillede 1. division. 

Nej, det er begge to år i 1. division, 06/07 og 

10/11. 

Ja, men det er sgu da endnu mere surt. Jeg er 

blevet kåret som den bedste, når vi løber rundt 

nede på anden violin, nede i lorte 1. division, 

altså. Så er det der, at jeg 

har fået en pris. Jeg blev 

også kåret som 1. divisions 

største profil og alt muligt, 

og jeg tænker: "Jeg gider 

kraftedeme ikke at være 

den bedste på anden klasse, 

altså. Så vil jeg sgu hellere 

være nummer tre eller to 

på første klasse. Jeg vil fandeme ikke være den 

bedste på anden klasse." Der er sgu ikke noget 

ved at være den bedste blandt alle reserverne, 

altså. Og jeg tænker bare: "For fanden hvor har 

jeg lavet mange mål i Superligaen" Og det er sgu 

der, drivkraften har været for mig, altså. Nej, jeg 

har kunnet få lov til at få de der flotte titler i 1. 

division, altså, det er jeg fandeme beæret over. 

Kan du ikke godt se det? 

Ja. Apropos fanklub, du er to gange blevet 

kåret som årets spiller i klubben af AGF's fans, 

Jo, det kan jeg sgu godt. 

Og man kan bare tænke hvor mange mål, man har 

43 


Peter Graulund har altid været der for sine fans, særligt de yngste gav han gerne en ekstra oplevelse, fotograf: Jesper Zacho Elgaard 

lavet. Og jeg synes bare, hold kæft hvor har jeg 

knoklet rundt i den Superliga, altså det har bare 

været det, der har været den store scene for mig, 

altså igen denne der berømte cirkushest, altså, 

den store manege det har altså været Superligaen 

for mig, ikke? Og det der 1. division, det har 

været sådan noget, man et eller andet sted gerne 

ville glemme, ikke? Altså, nu skal man passe på 

med at sammenligne, jeg er jo også gift, men det 

minder lidt om sådan et sidespring, man bare skal 

fortie og glemme, ikke? Altså som man ønskede 

ikke var der - alt det der 1. division. 1. division 

er ikke nogle gode minder for mig. Altså, jeg var 

jo topscorer i hele 1. division begge sæsoner, 

jeg var i 1. division, så på den måde kan man 

sige, at jeg lavede jo mine mål og bidrog til, at 

vi rykkede op i en fart, begge gange jeg var der. 

Men helt ærligt, jeg er sgu ikke stolt af de der 

topscorertitler, altså. 

Sidste hjemmekamp du havde, så var der et 

banner, hvor der stod "Sankt Peter". Jeg ved 

ikke, om du kan huske det? 

Jo, jeg kan godt huske det. Jo, jeg kan godt 

huske det. Men det havde jeg faktisk glemt alt 

om, indtil du skrev det der. 

Vores formand har tidligere nævnt dig som 

borgmesterkandidat, nærmest, dengang du 

blev skadet nede i Vejle. 

Jeg vil egentlig også være helt ærlig og sige, nu 

har vi lige rundet denne der letbane, og måske 

ikke lige borgmester, men jeg kunne helt sikkert 

gøre det bedre end nogle af de der politikere, der 

sidder der. Hold kæft mand, hvor er de ringe og 

sløje, de har ikke nogen ambition, desværre. Men 

jeg tænker, at jeg vil få mange stemmer, hvis jeg 

stillede op til byrådet med kun en vision, og det 

var at få denne der løbebane væk derude, så tror 

jeg, at jeg ville få ret mange personlige stemmer 

i en fart. Men prøv at tænk, man bruger 3,5 

milliard på en letbane, og så er det allerede en 

joke, inden det går i gang, ikke? Så kunne man 

godt have ønsket, at man havde gjort de ting lidt 

44 


anderledes og serviceret nogle skoler og nogle 

ældre mennesker og så lige et par hundrede millioner 

til et nyt stadion. Så havde vi alle været 

glade i Aarhus i stedet for at få en letbane, som 

igen bliver en joke i hele landet. 

Ja, det næste jeg egentlig ville sige, det var, 

at der var "Sankt Peter", der var borgmester 

i Aarhus og så var der dengang du bliver hyldet, 

denne der Fenerbache-hilsen, hvor folk 

står nærmest og tilbeder dig. Hvad tænker 

du om de ting? At folk de havde det forhold 

til dig med "Sankt Peter", og borgmester og 

nærmest... 

Ja, men det er jo kun sjovt. Jeg er stolt og beæret 

over, at man får ros, ikke? Altså, det kan vi alle 

godt lide, altså heller det end, at folk sviner en 

til, ikke? Og kalder en Judas og whatever, som vi 

jo også tit hører med alle de her skifter, der er 

klubber imellem. Og det er jo sådan hverdagen er 

for en fodboldspiller. Altså, når folk har en hård 

mening om en, fordi man skifter klub, så er det 

jo som regel også fordi, at man har betydet noget 

for den klub, man forlader. Jeg gjorde det jo selv, 

da jeg forlod Vejle til Brøndby. Der blev jeg jo 

også kaldet Judas og alt muligt i Vejle, og sådan 

er det. "Duncan" blev det jo selv også, da han 

rejste til Brøndby, det var det værste, der kunne 

ske, men heldigvis i fodboldverdenen så tilgiver 

vi igen, når de fortabte sønner vender hjem, og 

sådan skal det også være. Og det er jo altid med 

til at skabe en god stemning og noget god lir. 

Derfor har jeg det sådan, for mig er det et skønt 

glimt i øjet, at folk stadigvæk kan synes, at det 

er sjovt, hvis jeg stiller op til borgmester, og det 

minder jo lidt om Preben Elkjær i Verona. 

og så landskamp: "Hvordan kan Brian Steen nå 

66 landskampe?" Jeg kunne ikke forstå det. Men 

da jeg så kom til AGF og spillede sammen med 

ham der i '03, jamen der var han bare en sand 

leder. Og i dag synes jeg jo, at man mangler - på 

banen - sådan en som Brian Steen, sådan en der 

samler holdet, sådan en der kan se det hele, en 

der kan dirigere med alle spillerne foran ham og 

ved siden af, en der går forrest, en der er klog på 

bolden, en der kan se tingene - hvornår skal man 

spille dybt, hvornår skal man hvile med bolden 

og alt det der - og sådan dirigere spillerne frem, 

til højre, til venstre, frem og tilbage og alt det 

der. Altså for mig var han bare en klog spiller og 

en sand anfører. Jeg havde - altså som spiller - 

enorm respekt for det, han leverede på banen, og 

det gav mig mening, hvorfor han havde spillet så 

mange landskampe, for mig var en bare en vidunderlig 

leder på banen, altså en vi alle så op til, og 

han tog mega meget ansvar både på banen, men 

også udenfor banen. Og da jeg ligesom selv blev 

anfører efterfølgende, var det da sådan en som 

Brian Steen, jeg tænkte på - jeg ville gerne være 

en anfører som ham. Så jo, han har sgu betydet 

meget for mig, og det var jo også Brian, da han 

så stoppede karrieren og blev sportschef, der sørgede 

for at få mig hjem igen til AGF tilbage der i 

januar '06. Så jeg skylder Brian Steen en kæmpe 

tak. Altså han har betydet sindssygt meget for 

mig - og jeg kan godt lide Brian Steen, jeg kan jo 

godt lide, at man ved, hvad man har med at gøre, 

altså siger tingene, som de er, skal ikke lægge 

fingrene imellem. 

Så har jeg bare lige her til sidst, et enkelt citat 

fra Brian Steen… 

Jamen Brian har betydet meget for mig. Altså jeg 

havde jo spillet mod Brian Steen mange gange, 

ikke? Da han spillede i AB, da jeg var i Brøndby. 

Altså Brian var på landsholdet, og jeg kan jo selv 

huske, at jeg tænkte nogen gange, når man sad 

45 



KONTAKT INFO 

BESTYRELSE: 

Formand: Jan Jensen jan.jensen@agf-fanclub.dk 

Næstformand: David Knudsen david.knudsen@agf-Fanclub.dk 

Bestyrelsesmedlemmer: Dennis Jensen 

Anja Lilli Beikes 

Vibeke Kilian 

dennis.jensen@agf-fanclub.dk 

anja.beikes@agf-fanclub.dk 

vibeke.kilian@agf-fanclub.dk 

Suppleanter: 

Cecilie Toftdal 

Jane Johansen 

Pressansvarlig Lisa Kildsgaard lisa.kildsgaard@agf-fanclub.dk 

Ekstern kasserer: Martin Malling Beck martin.malling@agf-fanclub.dk 

UDVALG: 

Medie 

medie@agf-fanclub.dk 

Blad: Anja Lilli Beikes bladudvalg@agf-fanclub.dk 

Foto: Gunnar Nielsen fotoudvalg@agf-fanclub.dk 

Internet: Rune Grøn internetudvalg@agf-fanclub.dk 

Stadion udvalg: Gunnar Nielsen stadionudvalg@agf-fanclub.dk 

Turudvalg: Poul Christensen turudvalg@agf-fanclub.dk 

Tifo: Henrik Andersen tifo@agf-fanclub.dk 

AGF fans på Sjælland: Josephine Gretlund kbh@agf-fanclub.dk 

Vil du gerne give en hånd med i fanklubben eller vil du hører mere om hvad det går ud på, 

så send os en mail: bestyrelse@agf-fanclub.dk 

FÆSTNINGEN Jubilæumsudgave: 

Redaktion: Anja Lilli Beikes bladudvalg@agf-fanclub.dk 

Tom Bak Hansen 

Henrik Andersen 

Lars Guldbrandsen 

Anders Aakjær Nielsen 

Jacob Rasmussen 

Layout: Henrik Storm Pedersen hsp@toptryk.dk 

Fotos: 

Jesper Zacho, Gunnar Nielsen, Ole Nielsen, AGFHanne, Anja Lilli Beikes m. fl. 

Forsidebillede: Fanklubbens flag og romerlys på stadion, fotograf ukendt, fra fanklubbens arkiv 

Oplag: 1880 stk.(Fra juni 2011 udsendes bladet som PDF hvis dette ønskes) 

Deadline næste nummer: Søndag den 19. november 

Forventet udgivelse: Uge 51 

Ris/ros, læserindlæg og billeder sendes til AGF Fanclub Aarhus, Stadions alle 70, 8000 Aarhus C. 

Mrk.: Bladudvalg eller sendes på mail til: bladudvalg@agf-fanclub.dk 

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indsendte indlæg. Indlæg offentliggøres kun ved angivelse af 

afsenderens navn og medlemsnummer. Fæstningens artikler er ikke nødvendigvis et udtryk for bestyrelsens 

holdning. Fæstningen må kun citeres med tydelig kildeangivelse. 

Eventuelle reklamationer over manglende levering eller beskadigelse af bladet foretages til: Østjylland Postcenter 

på Telefon 87 468 300. 


AGF Fanclub Aarhus 

Stadion Allé 70 

8000 Århus C 

B 

Deadline næste nummer: Søndag den 19. november Forventet udgivelse: Uge 51.

faestningen_nov_2017.compressed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?