11-03

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU 

NUMMER 2 | ÅRGANG 11 | 6. MARTS 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS 

Læs friluftsliv i Norge 

Norge er en guldgrube for en naturelskende idrætsstuderende 

Til kamp for SU’en 

Både FADL og studenterpolitiske sammenslutninger kæmper 

s. 12-13 for at beholde seks års SU. 

s. 6-7 

Blæst 

om videnskabsteori 

- Som ansvarlig for et af de mindre 

populære fag må Morten Severinsen 

lægge ører til lidt af hvert. 

s. 4-5

INDHOLD 

Artikler 

Fokus: Manden der altid er i modvind Side 4-5 

Interview: SU i kun fire år: Økonomisk forskelsbehandling Side 6-7 

Nyhed: FADL støtter kampen mod skattekommissionen Side 7 

Nyhed: Stor valgsejr til Syddanske Studerende Side 8-9 

Dekanens hjørne: Sygehusbyggerier Side 9 

Reportage: Trafficking på tapetet Side 10 

Reportage: Norsk natur og idræt Side 12-13 

Specialepennen: Kirurg med respekt for psykiatri Side 14-15 

Specialepennen: At røre ved patientens hjerte Side 16-17 

Feature: Jeg sad altid på bagerste række Side 18-19 

Klumme: Når læsetrætheden sætter ind Side 19 

Debat Side 20-21 

Reportage: Hjertefest i fredagsbaren Side 33 

Opslagstavlen Side 22 

Opslag 

Diverse stillinger og studieinformation Side 23-32 

Info 

Den sjove kalender Side 33 

Andre medier skriver Side 34-35 

Træffetider faglige vejledere Side 35 

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet 

skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre 

associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at 

blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i 

ferier og eksamensperioder. 

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • 

Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise 

Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: 

Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet 

• Forsidefotos: Marius Kløvgaard, Esben Woge Stenderup 

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, 

svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til 

artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). 

Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund SUND & HED FORÅR 2009 

& Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg 

sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 

Deadline 

Udkommer 

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er 

ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde 

flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. 

Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet. 

13. marts 27. marts 

27. marts 14. april 

17. april 1 maj 

1,. maj 15. maj 

22. maj 5. juni 

Side 2

Jeg skal da ikke forske 

Forskning – aldrig nogen sinde. 

Den sætning skrev jeg med løftet pande højt og tydeligt under 

på, da jeg i sin tid fortalte omverdenen, at jeg skulle begynde 

at læse medicin i Odense. 

Forskning – nej, ikke tale om. 

Og jeg har understreget og skrevet under på budskabet flere 

gange siden min start på studiet. 

LEDER 

For jeg husker stadig de mange mail, som kom retur fra omverdenen, 

da jeg med kriblende fingre havde fortalt, at det altså 

var medicinstudiet, der de næste mange år skulle fylde min tilværelse. 

Ud over lidt forbavselse var de hovedsageligt fyldt med begejstrede 

tilkendegivelser. Men især én besked, fra en nu tidligere 

kollega, skilte sig ud. Faktisk stikker den selv den dag i 

dag ud fra mængden. Nemlig beskeden om, at jeg var så god 

til mennesker, at jeg bare skulle se at blive færdig som læge og 

så i den grad lade være med at gemme mig på et laboratorium 

iført forskerkittel. 

Se det var med sådan en besked i baghovedet fra mit bagland, 

at jeg forhåbningsfuld troppede op på studiet og fik det første 

chok over, hvad det var for en verden, jeg bevægede mig ind i. 

Indrømmet; jeg havde nok ikke sat mig så grundigt ind i hele 

studiet. Troede, det handlede om at få nogle færdigheder, så 

jeg kunne helbrede folk. Men nej. Det hele var meget videnskabeligt 

og akademisk. Slet ikke professionshøjskoleagtigt, hvilket 

jeg ellers havde drømt om. 

Tværtimod virker det tit, som om forskning er det eneste rigtige, 

man kan bruge faget til, hvilket jeg netop har rystet på hovedet 

af. For jeg kan jo ikke forstå, hvorfor man læser medicin, 

hvis drømmen er at forske. Der er jo så mange patienter, der 

står derude og venter længselsfuldt. 

Heldigvis kan jeg i de tilfælde tage beskeden fra min kollega 

frem. Og det gør jeg gerne, når presset fra studiemiljøet om, 

at forskning er den eneste vej frem, igen og igen stiger mig 

til hovedet, og jeg har brug for at stive mig selv og min antiforskningsindgang 

til lægefaget af. 

Især er beskeden hentet frem i hukommelsen de gange, hvor 

faget videnskabsteori har indtaget scenen. For når al undervisningen 

pludselig handler om forskning, og underviserne igen 

og igen siger, at alle kommer til at forske uanset hvad, har det 

været vigtigt at have noget at holde fast i: at lige netop forskning 

– det skal jeg absolut ikke. 

Men selv om jeg indtil nu har kæmpet hårdt imod, og kampen 

er gået forbavsende godt, må jeg erkende, at mine fingre er 

ved at glide. Jeg er ved at slippe grebet i mit faste holdepunkt 

for blot at styrte ned i det sorte hul med forskning, som jeg og 

mine lidelsesfælder så længe har fornægtet – for vi fandt jo 

hurtigt sammen, os der ikke ville forskningen. 

Hvad de svigtende fingre skyldes, ved jeg ikke helt. Men til 

min trøst føler jeg mig ikke alene. Flere af os, der indtil nu har 

rystet på hovedet at dem, som gerne vil forske, er nu ved at 

trække i land. Eller også er vi ved at lægge fra land for at tage 

på opdagelse i det ukendte. 

ind på mig. Uden at mærke det, har det skolet mig og vænnet 

mig til tanken om en fremtid i forskerkittel. 

Måske skyldes det i stedet grådighed. Drømmen om at helbrede 

den enkelte er nu afløst af en drøm om at helbrede så 

mange som muligt, hvilket lettest nås ved at fremstille en ny 

behandling. 

Måske skyldes det, at den manglende fokus på kliniske færdigheder 

i starten af uddannelsen har gjort mig nervøs for mødet 

med levende mennesker. Når alt handler om akademisk teori, 

er det trods alt det, det er lettest at forholde sig til. At lægge 

venflon virker derimod pludselig meget afskrækkende. 

Mest af alt tror jeg dog, at min nye tilværelse som skabsforsker 

skyldes, at jeg har fået smag for at kunne begge dele. Jeg vil 

både redde den enkelte, men også udvikle min og andres viden. 

Det er lidt på samme måde, som at jeg både vil arbejde med 

medicin og kirurgi. Jeg vil gerne det hele – både helbrede og 

forske og forske og helbrede. 

Så nu snuser jeg til forskningen – samtidig med at jeg bilder 

mig ind, at jeg ikke skuffer min gamle kollega og mit bagland. 

For trods skabsforskning vil jeg jo stadig begge dele. 

Marius Kløvgaard 

Chefredaktør 

Måske skyldes de svigtende fingre, at studiets store fokus på 

forskning trods min modstand alligevel har formået at snige sig 

Side 3

FOKUS 

Manden der altid er i modvind 

Faget videnskabsteori på medicin- og kiropraktikuddannelserne 

bliver stort set hele tiden kritiseret. Om muligt 

stormer det endnu mere omkring fagets tovholder Morten 

Severinsen. 


Chefredaktør, Sund og Hed 

Er alle svaner hvide? Står solen op i morgen? Og er græsset 

udenfor nu virkelig også grønt? 

Mystiske spørgsmål, der trods deres filosofiske oprindelse 

flere gange dukker op i undervisningen på bachelordelen af 

medicin og kiropraktik. Spørgsmål, det ikke er sådan lige til at 

svare på. Og dermed spørgsmål, der i den grad kan tænde store 

dele af de studerende af. 

Selv blandt studerende, der for lang tid siden har sat flueben 

ved undervisningen i videnskabsteori, er der en udpræget 

hovedrysten, når talen falder på faget. Mange har kun hån tilovers 

for de filosofiske spørgsmål og undervisningen, der på 

den nye studieordning kører sideløbende med fag som genetik, 

fysiologi og anatomi – andre har det endnu sværere med underviserne. 

Faktisk har de studerende gennem tiderne rystet så meget 

på hovedet af videnskabsteori og rakket så meget ned på fagets 

nuværende tovholder, Morten Severinsen, at han ligefrem begyndte 

efterårets undervisning med følgende undskyldning: 

»Nu er der jo megen blæst om min person – men vi må se, 

om vi ikke kan få det bedste ud af dette modul, for jeg kan ikke 

ændre så meget lige nu.« 

Det var ikke ligefrem den bedste salgstale til endnu en omgang 

i ringen med videnskabsteori. Men selv om det i den grad 

lød som om håndklædet blev kastet, er videnskabsteori kommet 

for at blive på uddannelserne til læge og kiropraktor på 

SDU – faktisk mere end det kræves fra Forskningsministeriet. 

Og det er der flere gode grunde til. 

Skadede patienten 

»Før i tiden gjorde lægen selv status, om han syntes, behandlingen 

var gået godt. Derfor fortsatte man med behandlinger, 

som, vi i dag ved, ikke virker, og som var skadelige for patienterne, 

for eksempel åreladning. Før 1900-tallet gjorde lægen 

lige så meget skade som gavn,« siger Morten Severinsen og 

fortsætter: 

»Det skal vi ikke tilbage til – ikke på nogen punkter. Det er 

min motivation for at undervise i videnskabsteori. Jeg vil give 

mit bidrag til, at vi ikke glemmer at have et ideal om, at vi bruger 

pålidelige metoder, når vi vurderer vores forskning.« 

For ifølge Morten Severinsen – der siden 2000 har undervist 

i videnskabsteori på SDU, og som i 2003 blev ansvarlig for 

faget – er det netop en af hovedårsagerne til, at medicin- og 

kiropraktikstuderende trods gentagen kritik også fremover skal 

undervises i videnskabsteori. Faget skal nemlig være med til at 

sikre, at de studerende er i stand til at vælge den bedste behandling. 

»Det er ikke nemt. Før kunne lægen i kraft af sin position i 

samfundet bare vælge den behandling, han fandt rigtig. I dag 

skal man følge spilleregler for fagligt godt arbejde. Det lærer de 

studerende i videnskabsteori. Og de lærer, at lægevidenskaben 

som svar på kritikken har valgt at bruge den forskningsmetode, 

der har allerfærrest fejlkilder, nemlig de randomiserede kliniske 

forsøg, RCT,« siger Morten Severinsen. 

Lær at kritisere 

Han forklarer, at tidligere så patienterne op til lægen. Det rollemønster 

er i dag opløst, hvilket blandt andet skyldes, at lægevidenskaben 

ikke konstant har succes med det, lægerne gør. 

Derudover modtager lægevidenskaben øget kritik fra for eksempel 

alternative behandlere, samtidig med at internettet har 

gjort det lettere for patienterne selv at finde information om 

behandlinger og prognoser. 

Derfor skal læger i dag kunne forholde sig kritisk til egne 

metoder, hvilket også er en del af målet med videnskabsteori. 

»I dag skal man kunne overbevise patienterne om en given 

behandling. Patienterne spørger jo blandt andet om, hvorfor 

behandlingen er god. Og hvis man mener, den er god, skal man 

også kunne fremlægge det med gennemskuelige argumenter, 

så patienten vælger behandlingen,« siger Morten Severinsen. 

Ud over at lære de studerende noget om videnskabelige 

metoder og fordele og ulemper ved de randomiserede kliniske 

forsøg, indeholder videnskabsteori nemlig også argumentationsteknik. 

Den kombination mener Morten Severinsen, er vigtig 

for enhver læge. 

»De studerende skal vide, hvad videnskab er, og ikke bare 

lære udenad. For de skal kunne bygge videre på viden, når der 

skal laves nye behandlinger til patienter, som der ikke før var behandling 

til. Samtidig skal de studerende kunne formidle deres 

valg af behandling, og de skal kunne forsvare sig selv mod kritik 

eller kritisere andre, hvilket netop kræver, at man kan formulere 

sig om forskningsmetoder og pålideligheden af forskningen,« 

siger Morten Severinsen. 

Medicin er akademisk 

Ikke mindst kritikken af andre, af selve faget og af sig selv er 

vigtig, hvis lægevidenskaben og kiropraktikken fremover skal 

udvikles. Det er kundskaber, der ifølge Morten Severinsen sætter 

de studerende i stand til at deltage i debatten om, hvad god 

lægevidenskab er. På samme måde er evnen til at kritisere videnskabeligt 

vigtigt, hvis læger og kiropraktorer fremover skal 

kunne deltage i debatten om fremtidens sundhedsvæsen. 

»Her kan man som læge og kiropraktor blive fejet af banen, 

hvis man ikke kan følge med i argumentationen. I dag giver 

mange læger op i diskussionen med andre akademikere, selv 

om de dybest set mener, at deres behandling er den bedste. 

Derfor er det vigtigt at kunne argumentere,« siger Morten Severinsen. 

Ifølge den stormomsuste tovholder i videnskabsteori klæder 

faget også de studerende på til en fremtid som forskere. 

»Du får for eksempel ikke publiceret noget, hvis du ikke kan 

formulere noget om din metode. Man kan selvfølgelig altid lave 

slaveforskning med statistik, men hvis du skal sige noget om 

årsager, skal man kunne begrunde sit arbejde ordentligt,« siger 

Morten Severinsen. 

At mange medicin- og kiropraktikstuderende som modsvar 

vil påpege, at de ikke har valgt faget for at forske, kan Morten 

Severinsen kun trække på skuldrene af. 

»Det kommer de til,« siger han og fortsætter: 

»Læger er per definition akademikere, og de skal kunne forholde 

sig akademisk. Det har haltet, men nu er det blevet bedre 

med den nye studieordning, hvor discipliner som formulering, 

Side 4

FOKUS 

argumentering og refleksion er kommet ind.« 

Selv for studerende, der hårdnakket vil undgå forskningen, 

mener Morten Severinsen, at hans fag er relevant: 

»De studerende vil møde tilfælde, hvor der ikke er lavet nogen 

randomiseret undersøgelse, eller hvor patientens alder eller 

sygdommes fremskredenhed adskiller sig så meget fra de 

publicerede undersøgelser, at man her må træffe et kvalificeret 

valg med hensyn til for eksempel medicindoseringen, selv om 

man jo egentlig burde vente med at behandle, til der var lavet 

en randomiseret klinisk undersøgelse. Her kan videnskabsteori 

være en brik i at træffe det rigtige valg.« 

Kritik dræber arbejdsglæden 

Men selv om Morten Severinsen altså har argumenterne klar i 

forhold til sit fag, er han ikke blind for, at mange har det svært 

med videnskabsteorien. 

»Videnskabsteori er et omstridt fag. Det skyldes, at de studerende 

har accepteret andre fag. De søger jo ind, fordi de gerne 

vil læse naturvidenskab, og derfor stiller de ikke i samme grad 

spørgsmål til de traditionelle lægefag som anatomi og fysiologi. 

Samtidig er faget presset af store eksamener i andre fag, 

som de studerende i stedet prioriterer. De studerende føler dermed, 

at videnskabsteori er i vejen, og så bliver de sure. Men det 

er svært at gøre noget ved det,« siger Morten Severinsen og 

fortsætter: 

»Men de, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad de skal bruge 

videnskabsteori til, kunne lige så godt gøre det ved alle de andre 

fag. I anatomi lærer man også ting, som ikke bruges på 

specialafdelingerne.« 

Videnskabsteoriens tovholder medgiver dog, at han gerne 

var den konstante modvind foruden. Faktisk synes han ikke, den 

er særlig sjov. 

»Jeg glemmer det i dagligdagen, men møder det i evalueringerne 

og i klager. Og det påvirker arbejdsglæden,« siger 

Morten Severinsen. 

»Jeg holder fanen højt endnu trods det konstante stormvejr. 

Især når jeg får opbakning fra ledelsen. Men der skal gøres et 

eller andet, hvis utilfredsheden er så udbredt, som man kan få 

indtryk af,« fortsætter han. 

Desværre for Morten Severinsen indeholder de dårlige evalueringer 

ingen konstruktiv kritik. 

»Jeg ville gerne rette op på det, hvis de studerende klart 

kunne sige, at jeg ikke kan forelæse, at der skulle stilles nogle 

andre opgaver i faget, eller at lærebogen ikke er god. Men når 

der mangler specifik kritik, er det svært at vide, hvad der skal 

ændres, for at faget glider nemmere ned,« siger Morten Severinsen. 

Lort 

Med hensyn til efterårets undskyldning fra forelæsningsstolen 

lyder Morten Severinsens forklaring, at frustrationen over kritikken 

havde gjort ham tilpas sur. 

»Jeg håbede, at jeg kunne få alle dem, der normalt siger lorte-forelæser, 

lorte-bog og lorte-opgave til at sige, at nu ville de 

gå i gang med faget i stedet for at tale dårligt om det.« 

Side 5

INTERVIEW 

SU i kun fire år: 

Økonomisk forskelsbehandling 

I februar fremlagde Skattekommissionen deres forslag til en ny skattereform, som blandt andet indeholder et forslag om 

at skære SU’en ned fra seks til fire år. Forslaget har medført et massivt protestskrig fra studerende samt blokader på flere 

af landets universiteter. Medlem af Akademisk Råd for Syddanske Studerende, Sejer Ebersole, er en af dem, der kæmper 

for at sikre de studerendes SU-interesser. 

Nadja Albertsen 

Stud. med 

Hvad tror du, konsekvenserne af en sådan 

ændring i SU’en vil blive? 

»Det vil betyde, at færre vil søge ind på 

en længerevarende videregående uddannelse, 

især medicin, fordi den er så 

lang. Og så vil det have en social slagside, 

hvor studerende fra lavindkomstfamilier 

vil have sværere ved at gældsætte sig og 

derfor have sværere ved at få en uddannelse. 

Ja, så det vil skabe mere ulighed og 

et ringere videnssamfund.« 

Undersøgelser viser, at syv ud af ti unge under 

uddannelse arbejder ved siden af studiet 

– er det ikke blot et tegn på, at vi ikke 

behøver SU’en i samme grad som tidligere? 

»At syv ud af ti studerende arbejder ved 

siden af er blot et tegn på, at SU’en ikke 

har fulgt med den eksplosive stigning i 

huspriser/husleje og madvarer, som vi har 

mærket over de sidste ti år. Selvfølgelig 

arbejder de studerende ved siden af – de 

har næppe noget valg, med mindre de 

kun vil leve af pasta og grød og aldrig 

dyrke fritidsinteresser. Uden SU vil de blive 

nødt til at arbejde endnu mere, og det 

er påvist at mere end 15 timers ugentligt 

arbejde går ud over ens studie.« 

I tager hurtigt sagen op – men hvad har I 

mere specifikt gjort for at støtte de studerende 

i deres protester? 

»Vi har gjort det, man kan i et demokratisk 

samfund – vi har gjort alt, hvad 

vi kunne, for at vores stemme er blevet 

og bliver hørt. Udover Facebooking og 

vores underskriftindsamling og et stormøde 

i forrige uge, samarbejder vi aktivt 

med Danske Studerendes Fællesråd, 

DSF. Således har vi en røst i folketinget 

og medierne. Denne sag er ikke noget 

Syddanske Studerende kan ændre alene, 

men det er noget, vi er nødt til at stå 

sammen om som studerende.« 

1000 underskrifter 

Hvordan har effekten været? 

»Sagen har fået enormt meget omtale 

i pressen, sammenlignet med de mange 

andre interessegrupper, som rammes 

af kommissionens forslag. Danske 

Studerendes Fællesråd har i den forbindelse 

været de studerendes talerør. 

Det har fået både Socialdemokraterne, 

Enhedslisten, SF, DF, og de Radikale til 

at melde ud, at de er imod forslaget. 

Desuden tror og håber jeg, at vi har været 

med til at få mange studerende på SDU 

til at diskutere og tage stilling til deres 

SU.« 

Har der været god opbakning fra de studerendes 

side? 

»Ja, de har været glade for, at der er nogen, 

der tager kampen op og giver studerende 

på SDU mulighed for at give deres 

besyv med. Rigtig mange har henvendt 

sig til os, og ville gerne hjælpe til med 

kampagnen. Vi har lige for tiden samlet 

mere end 1000 underskrifter sammen og 

skal nok sørge for, at de bliver sendt til 

skatteministeren.« 

Har I samarbejdet med de andre uddannelsesinstitutioner, 

både lokalt og nationalt? 

»Som sagt har vi et godt samarbejde 

med DSF og derigennem resten af landets 

universiteter. Lokalt har vi været i 

dialog med Danske Gymnasieelevers 

Sammenslutning på Fyn og de andre studenterorganisationer 

på de mellemlange 

videregående uddannelser, og hvis forslaget 

bliver til noget, planlægger vi at 

koordinere den fynske indsats.« 

Ingen planlagt blokade 

Har I overvejet blokade, som det jo er set 

senest i Roskilde? 

»Nej, vi har valgt at afvente og se, om 

politikerne vil skære i SU’en eller ej. Jeg 

tror faktisk ikke, en blokade på SDU ville 

være det store hit, hvis jeg kender mine 

medstuderende ret. Men hvis forslaget 

fremsættes, er der demonstrationer i hele 

landet den 26. februar, og der vil vi gøre, 

hvad vi kan for at mobilisere så mange 

som muligt til at deltage i Odense.« 

Carsten Koch (S), Skattekommissionen formand, 

har udtalt, at han gerne vil tage ud 

og diskutere forslaget med de studerende 

– har I overvejet at benytte jer af det? 

»Ja, vores bestyrelseskandidat, Jens Theil, 

har været i dialog med ham, men både 

Carsten Koch og Syddanske Studerende 

har jo haft en meget travl måned med 

både skattekommission og universitetsvalget. 

Derfor arrangerede vi et møde 

kun for studerende i stedet.« 

Carsten Koch argumenterer blandt andet 

for, at de højtuddannede vil komme til at 

tjene mange penge på den nye skattereform 

– hvad mener du om det? 

»Ved at indføre egenbetaling de sidste år 

vil det bevirke, at de, som gennemfører 

de lange videregående uddannelser, i højere 

grad vil være de, som er økonomisk 

bedre stillet og ikke nødvendigvis de, 

SU-ændringerne i forslaget om en 

ny skattereform 

Skattekommissionen begrunder deres 

forslag om nedsættelsen af SU 

således: 

»Unge, der tager en lang videregående 

uddannelse, vil få en særligt 

stor fordel af de foreslåede nedsættelser 

af de progressive skatter, fordi 

de gennem hele deres arbejdsliv 

typisk vil opleve en markant lavere 

indkomstskat, end de ville uden reformen. 

Det er derfor naturligt, at de 

selv er med til at finansiere en mindre 

del af reformen.« 

Kommissionen beregner forøgelsen 

af indkomst efter den nye reform til 

at være 200.000 kr. efter skat, over 

resten af livet. Dette holder de op 

imod de cirka 55.000 kr. som ét års 

SU udgør. 

Som kompensation lover kommissionen 

de studerende statsgaranterede 

lån og mener ikke, at de ændrede 

SU-regler vil have indflydelse på de 

studerendes liv, før tilbagebetalingen 

begynder efter studietiden – og her 

vil de studerende jo alligevel råde 

over flere midler. 

Side 6

som er mest motiverede eller dygtigst. 

Skattereformen har således et enormt potentiale 

til økonomisk forskelsbehandling 

og en yderligere opdeling af samfundet. 

Det er også vigtigt at huske, at det bestemt 

ikke er alle, der kommer til at få en 

højtlønnet stilling ved endt uddannelse. 

Der vil stadig være mange, som vil være 

for eksempel gymnasielærere. Så mange 

flere penge kommer de heller ikke til at 

tjene med den nye skattereform og slet 

ikke i forhold til den betydeligt større studiegæld, 

det vil koste dem for at få deres 

uddannelse. Dette er især aktuelt for medicinere, 

som får en endnu større studiegæld 

end andre uddannelser og samtidig 

ikke har udsigt til en tilsvarende høj løn. 

Desuden er det i min erfaring sjældent, at 

folk vælger deres uddannelse i forhold til, 

at de i en obskur fremtid muligvis kommer 

til at tjene kassen, ligesom troen på 

en fjern økonomisk fordelagtig fremtid 

sjældent er det, der får én igennem éns 

uddannelse. Hvis flere skal tage en uddannelse, 

er der simpelthen ikke mening 

i at mindske incitamentet til at gå på universitetet.« 

Gruppe på Facebook 

De Radikale, SF, DF og S har givet udtryk 

for deres modstand. Har I tænkt jer at 

samarbejde med nogle af disse partier i 

sagen? 

»Vi er meget glade for, at de fleste politikere 

kan se fornuften i ikke at skære i 

SU’en, og Syddanske Studerende præger 

DSF, som er vores talerør i denne sag. De 

har den parlamentariske indflydelse, og 

jeg tror godt, vi kan overlade lobbyarbejdet 

til dem, mens vi primært fokuserer på 

at skabe bedre forhold på universitetet.« 

Flere end 100.000 har meldt sig ind i grupper 

på Facebook for at protestere imod 

forslaget – hvordan tror du, sagen ender? 

INTERVIEW 

»Det er for mig umuligt at sige. Jeg tror, 

det er usandsynligt, at et så kontroversielt 

og uhensigtsmæssigt forslag bliver 

vedtaget, så jeg håber, at sagen ender 

med at blive afvist. Men jeg frygter, at 

der gennem forhandlinger kan ende med 

at komme et kompromis, som også forringer 

SU’en. Netop derfor er det uhyre 

vigtigt at blive ved med at skabe opmærksomhed 

omkring denne sag og 

vise beslutningstagerne, at de studerende, 

som må være de bedste eksperter 

på området, ikke accepterer forringelser. 

Jeg vil i øvrigt opfordre folk til at holde 

øje med vores aktiviteter og melde 

sig ind i Facebookgruppen Syddanske 

Studerende, hvor vi altid sender invitationer 

ud til protester og den slags, men 

hvor man også kan holde øje med alle 

vores andre initiativer til gavn for de studerende.« 


Chefredaktør, Sund & Hed 

Landets medicinstuderende 

står til at blive hårdt ramt, hvis 

Skattekommissionens forslag 

om at sætte SU’en ned til fire 

år bliver en realitet. 

Derfor er FADL også gået 

inde i kampen for at bevare 

SU’en. 

»Det er dybt kritisk, hvis 

SU’en bliver skåret ned fra 

seks til fire år. Ikke mindst, hvis 

man samtidig fjerner dispensationen 

for medicinstuderende, 

som jo lige nu kan få 

et ekstra års SU,« siger Anders 

Kirkegaard, formand for FADL 

i Odense og fortsætter: 

»For fjerner man også dispensationen, 

vil det ramme 

medicinstuderende endnu 

hårdere. For så går vi fra syv til 

fire år. I forvejen er medicinstudiet 

presset af fireårsreglen 

og øget optag på studierne. 

Så der er begrænsninger nok 

for de studerende i forvejen. 

Man beskærer hele tiden i 

stedet for at åbne for mulighederne.« 

Formanden for FADL i 

Odense er sikker på, at en 

nedskæring i antallet af år 

med SU vil forlænge de medicinstuderende 

studietid. 

»I Odense gemmer mange 

medicinstuderende SU til 

deres sidste år. Især på 12. 

semester fravælger mange 

at arbejde for at læse til embedseksamen. 

Det betyder, at 

de skal arbejde mere på andre 

tidspunkter, hvis SU’en bliver 

beskåret,« siger Anders Kirkegaard. 

Ingen aktion 

Et af forslagene fra Skattekommissionen 

er, at studerende 

i stedet for SU kan tage lån, 

sådan som man gør i Norge 

og Sverige. 

Anders Kirkegaard kan dog 

ikke se, hvorfor man fra samfundets 

side er interesserede i 

Foto: Marius Kløvgaard 

FADL støtter kampen mod Skattekommissionen 

at få forgældede medicinstuderende 

ud på arbejdsmarkedet. 

Ikke mindst i tider med 

finanskrise. 

FADL’s kritik af Skattekommissionen 

bliver dog i første 

omgang ved kritikken. Foreningen 

for medicinstuderende 

har ikke planer om en decideret 

aktion. Derimod bakker 

FADL fuldt op om DSF, Danske 

Studerendes Fællesråd, og 

deres kamp mod forslaget. 

»Lige nu bruger vi i stedet 

vores kræfter på arbejdet med 

det øgede optag på medicinstudiet,« 

siger Anders Kirkegaard. 

Side 7

NYHED 

Stor valgsejr til Syddanske Studerende 

Ved efterårets valg til SDU’s bestyrelse 

var opfindsom valgpropaganda 

fra Syddanske Studerende 

årsag til, at valget måtte gå om. Ved 

omvalget i februar fik listen dog 

fuld opbakning fra de studerende. 



Anne Marie Jelsig (foto) 

Det nyligt afsluttede valg til bestyrelsen 

på Syddansk Universitet endte i kæmpe 

succes for Syddanske Studerende. 

Godt nok havde den studenterpolitiske 

sammenslutning ved efterårets valg 

været lidt for opfindsom i sin valgkampagne. 

Inden valget fik listen nemlig 

sendt en mail ud til studerende på humaniora 

med en opfordring om at stemme 

på Syddanske Studerende, hvilket er 

imod universitetets IT-regler, hvorfor valget 

måtte gå om. 

Men selv om Syddanske Studerende altså 

var årsag til, at valget i efteråret skulle gå 

om, var opbakningen fra de studerende 

ved omvalget i februar dog enorm. 

Med 1323 stemmer fik den studenterpolitiske 

sammenslutning med Jens Theil 

og Kim Erik Jensen på listen for henholdsvis 

Odense samt Jylland og Sjælland tæt 

på to tredjedele af de afgivne stemmer 

og dermed begge de to pladser til studerende 

i SDU’s bestyrelse. 

Borgerlige Studerende med Lasse 

Honoré Rasmussen på listen og SAMS 

– Samarbejdende Studerende med Amir 

Hussain på listen, fik derimod ingen pladser 

i bestyrelsen. 

Rent bord ved flere valg 

Også ved valget til Akademisk Råd på 

Sundhedsvidenskab, som trods den opfindsomme 

valgkampagne blev gennemført 

sidste efterår, var opbakningen til 

Syddanske Studerende markant. 

I alt var der tre mandater på spil. Samtlige 

gik til Syddanske Studerende – Idræt, 

Sundhed, Biomekanik og Medicinerrådet 

med Sejer Ebersole som den store stemmesluger. 

Derimod fik Borgerlige Studerende 

på Medicin, Borgerlige Studerende 

på Idræt og Radikale Studerende ingen 

mandater fra Sundhedsvidenskab i rådet. 

Valg til Akademisk Råd 

I efteråret 2008 blev der gennemført 

valg til Akademisk Råd på Sundhedsvidenskab. 

Resultatet blev: 

Antal stemmeberettigede: 2828 

Afgivne stemmer: 680 

Valgdeltagelse: 24,1 procent 

Syddanske Studerende – Idræt, Sundhed, 

Biomekanik og Medicinerrådet 

fik 442 stemmer. 

Radikale Studerende fik 99 stemmer. 

Borgerlige Studerende på Medicin fik 

69 stemmer. 

Borgerlige Studerende på Idræt fik 

41 stemmer. 

I alt blev tre personer valgt ind i rådet: 

Sejer Ebersole, Syddanske Studerende 

– Idræt, Sundhed, Biomekanik og 

Medicinerrådet, med 166 stemmer 

Anne Stevnsbo-Holm, Syddanske 

Studerende – Idræt, Sundhed, Biomekanik 

og Medicinerrådet, med 38 

stemmer 

Jacob K. Pedersen, Syddanske Studerende 

– Idræt, Sundhed, Biomekanik 

og Medicinerrådet, med 51 stemmer. 

Side 8 

De studerende fik lov til at stemme via computer. 

Syddanske Studerende sørgede for, at der blev stemt i Winsløwparken.

NYHED 

Bestyrelsesvalg på SDU 

Den 17. og 18. februar 2009 kunne de studerende 

på SDU vælger bestyrelsesmedlemmer 

til universitetets bestyrelse. 

Resultatet blev: 

Antal stemmeberettigede: 16485 

Afgivne stemmer: 1901 

Valgdeltagelse: 11,5 procent 

Blanke stemmer: 53 

Slik og frugt trak de studerende til stemmeboksen. 

Jens H. Theil Hansen, Syddanske Studerende – 

Odense blev valgt med 959 stemmer. 

Kim Erik Jensen, Syddanske Studerende – Jylland 

og Sjælland blev valgt med 364 stemmer. 

Amir Hussain, SAMS – Samarbejdende Studerende 

blev 1. suppleant med 288 stemmer. 

Lasse Honoré Rasmussen, Borgerlige Studerende 

blev 2. suppleant med 237 stemmer. 

DEKANENS HJØRNE: 

Sygehusbyggerier 

Ole Skøtt 

Dekan 

Regeringen udmeldte sin sygehusplan 

den 26. januar 

2009. Planen bygger på det 

såkaldte Erik Juhl udvalgs rapport 

fra efteråret 2008 og lægger 

rammerne for udviklingen 

inden for sygehusvæsenet for 

de næste mange år. 

Man vil for eksempel samle 

akutbehandlinger på færre og 

større sygehuse for derigennem 

at forbedre kvaliteten af 

behandlingen. Det betyder til 

gengæld, at mange mindre 

sygehuse enten får specialiserede 

funktioner eller helt 

nedlægges. 

Planen blev udfærdiget 

af et ekspertudvalg med en 

læge i spidsen og har taget 

hensyn til Sundhedsstyrelsens 

anbefalinger med hensyn til 

befolkningsgrundlag, krav til 

højt specialiseret behandling 

osv., men rapporten har ikke i 

særlig høj grad taget hensyn 

til lokale politiske forhold i de 

enkelte regioner. 

Sygehuse er jo ikke kun 

steder, hvor mennesker gøres 

raske, men er også tit byens 

største arbejdsplads. Dette 

betyder, at der er mange andre 

hensyn end de sundhedsmæssige, 

som bliver balanceret, 

når et lokalt politisk råd 

skal træffe afgørelse. Derfor 

har der også været mange 

indsigelser rundt omkring fra. 

Vores egen region, Region 

Syddanmark, er kommet pænt 

ud af processen, i og med at 

der er afsat 6,3 milliarder kroner 

til at bygge et nyt universitetshospital 

i forbindelse med 

Syddansk Universitets hovedcampus 

i Odense. Derudover 

udbygges akutfunktionen i 

Kolding, og i næste omgang 

af sygehusbevillingerne forventes 

det, at der afsættes 

penge til udbygning i Åbenrå. 

I forbindelse med den forestående 

flytning af universitetshospitalet 

er det et præmis, 

at også den del af Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet, 

som ligger i Winsløwparken 

og på Søndre Boulevard flytter 

med. Det er foreløbig tanken, 

at fakultetet skal danne den 

bygningsmæssige forbindelse 

mellem det eksisterende campusbyggeri 

og det nye universitetshospital, 

som kommer 

til at ligge syd for Campus 

i arealet syd for Killerup 

rende og vest for golfbanen. 

Hele byggeriet planlægges at 

være færdigt i 2018, men for 

at være færdige til den tid, er 

der allerede mange processer, 

der er sat på skinner, således 

at arkitektkonkurrencer osv. 

kan gå i gang til tiden. 

Udover hospitalsbyggeriet 

planlægges der blandt 

andet en større forskerpark 

og i det hele taget en udbygning 

af hele området omkring 

Campus, så det kommer til at 

fremstå som en helt ny bydel 

i Odense. 

Den tætte forbindelse mellem 

universitetshospital og universitet 

giver helt nye muligheder 

for samarbejde til gavn 

for patienter, undervisning, 

forskning og erhvervsudvikling. 

I øjeblikket arbejder man 

tæt sammen i en række udvalg 

for at identificere alle de 

områder, hvor institutionerne 

kan have glæde af hinanden, 

og der kigges på byggerier 

forskellige steder i udlandet, 

hvor man har forsøgt noget 

lignende. 

De nuværende arealer af Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 

som ligger omkring 

Odense Universitetshospital 

udgør ca. 40.000 kvadratmeter, 

og de, som har deres 

daglige gang her, ved, at 

der mange steder allerede er 

pladsmangel. 

Når vi sammenholder dette 

med, at medicineroptaget 

øges med 50 allerede fra efteråret 

2009 vil det betyde, at 

vi skal påbegynde overflytning 

af undervisningsaktiviteter 

til Campusområdet temmelig 

snart, og altså lang tid før 

2018. Planlægningen heraf er 

i fuld gang på fakultetet, og vi 

skal nok finde gode løsninger. 

Vi har med de nye byggerier 

fået en helt unik chance for at 

definere vores fremtid, og vi 

skal bruge den. 

Side 9

REPORTAGE 

Trafficking på tapetet 

Trods opfattelsen af det modsatte, er trafficking 

ikke kun et stort problem i udlandet, 

men også i Danmark. IMCC Esbjergs 

2015-gruppe satte 3. december 2008 fokus 

på emnet. 

Ditte Jørnsgård Rasmussen 

Stud. Cand. Scient. San. Publ 

Anne Sofie Jørgensen (foto) 

Trafficking er ulovlig handel med kvinder, 

som sælges til vesten for at arbejde 

som prostituerede. For kvinderne er ønsket 

at tjene penge, som de kan sende 

hjem til deres familier i hjemlandet. Men 

kyniske bagmænd scorer kassen, mens 

pigerne trues til at udføre deres ”job”. 

For at gøre opmærksom på denne 

problemstilling satte IMCC Esbjergs 

2015-gruppe posters på indersiden af toiletdørene, 

plakater på opslagstavler og 

lod det hele kulminere d. 3. dcecember, 

hvor der var arrangeret foredrag med 

vicepolitiinspektør Hans Roost og Anette 

Skjoldborg fra Center mod Menneskehandel. 

De fortalte i alt 43 interesserede 

studerende om deres arbejde med menneskehandel. 

Mindst 250 handlede kvinder 

Der er ca. 5000 prostituerede i Danmark, 

og ud af dem er ca. 2500 udenlandske 

piger, som primært kommer fra 

Thailand, Østeuropa, Afrika og Sydamerika. 

Det vides ikke præcist, hvor mange 

kvinder, der er handlet i Danmark, 

men der er kendskab til mindst 250. 

Kvinderne kan ikke selv betale deres 

billet ud af fattigdommen, og de kommer 

derfor i gæld til de bagmænd, som arrangerede 

rejsen. Denne gæld, plus yderlige 

gæld der skal dække kost og logi, sluger 

efterfølgende deres indtægter, og efterlader 

kvinderne i en presset situation: 

De kan hverken forlade Danmark, eller 

opfylde deres ønske om at sende penge 

til deres familier i hjemlandet. Mange af 

kvinderne har børn, som bor hos familie 

i hjemlandet, og disse er afhængige 

af de penge, som kvinden kan sende 

fra sit arbejde som prostitueret i DK. 

Og hvis en kvinde ikke gør, som bagmændene 

ønsker, bliver hun truet med, at der 

sker noget forfærdeligt med hendes familie. 

Svært samarbejde 

Det er bagmændene, som politiet gerne 

vil have bag tremmer. Men det er svært, 

da der er tale om organiseret kriminalitet, 

som går på tværs af landegrænser. Ydermere 

er truslerne mod kvindernes familier 

ikke tomme, da bagmændene har kontakter 

i kvindernes hjemlande. Dette gør det 

svært for politiet at få kvinderne til at hjælpe 

med efterforskningen, da de ikke kan 

sætte nogen sikkerhed for deres familier. 

På grund af Danmarks skrappe udlændingelovgivning, 

skal kvinderne 

sendes hjem hurtigst muligt, efter de 

er kommet ud af prostitutionsmiljøet. 

De kan maksimalt opholde sig i DK i 

100 dage, og dette er kun, hvis de villige 

til at samarbejde med politiet for at 

finde bagmændene. Det er dog de færreste, 

der er villige til dette, og derfor 

sendes kvinderne oftest hjem tidligere. 

Da foredragne var overstået, var der 

debat blandt tilskuerne og foredragsholderne. 

Alle var ivrige og lidt rystede over 

situationen i Danmark. Som folk begyndte 

at forlade lokalet, blev der mumlet: 

»Hvornår kommer foredraget om næste 

mål?« 

Tak til Hans Roost og Anette Skjoldborg 

for et godt foredrag! 

Side 10 

Anette Skjoldborg - center mod menneskehandel

SPECIALEPENNEN 

Side 11

REPORTAGE 

Norsk natur og idræt 

»Naturen er kulturens hjem. Friluftsliv 

er en veg hjem,« Nils Faarlund 

Esben Woge Stenderup 

Idræts- og biologistuderende 

(tekst og foto) 

Efter to år med Idræt og Sundhed på SDU 

tog jeg til Norge for at læse ”Friluftsliv, 

natur- og kulturvejledning” på Høgskolen 

i Telemark i Bø. 

Det blev et fantastisk år i Norge, som 

jeg ofte tænker på med glæde. 

Tiden må vise, om jeg i det lange løb 

kan undvære Norge, eller om jeg bliver 

nødt til at flytte tilbage en dag. For et 

studieophold i udlandet kan give mange 

glæder. Og mit håb er, at andre studerende 

også vil prøve et udlandsophold. 

Fantastisk natur 

Bø er en lille by med godt 5.000 indbyggere, 

men har trods sine få indbyggere et 

rigt socialt og kulturelt liv. Ikke mindst i 

forbindelse med Høgskolen, som sætter 

et stort præg på byen. 

Der er svømmehal, biograf, flere steder 

at gå i byen og ikke mindst et væld af 

idrætstilbud. Noget af det bedste ved Bø 

er dog naturen, som omgiver byen. 

Højfjeldsområdet Lifjell giver store 

muligheder for vandre- og skiture lige 

som Breisåsskoven, der ligger lige uden 

for kollegiet, hvor jeg boede. 

Et par kilometer væk ligger Bøelva, 

som byder på gode muligheder for kano 

og fosskajak. Der er et rigt dyreliv omkring 

byen. Det gælder blot om at holde 

øjne og ører åbne og måske droppe nattesøvnen 

en nat eller to. 

Oslo, kysten, Gausta og Hardangervidda 

ligger kun omkring et par timers 

kørsel væk. 

Masser af friluftsliv 

Studiet i friluftsliv, natur- og kulturvejledning 

er et bredt, praksisorienteret studie 

med fokus på rollen som friluftslivsvejleder 

i forskellige naturtyper. 

Centralt i studiet ligger turene ud i naturen, 

og vi nåede op på 70 udedøgn i løbet 

af året. I efteråret var vi på vandreture 

på fjeldet, på kanoture på søer og elve 

og på kystture med sejl- og robåde. Fem 

dage med vejleder i hver naturtype efterfulgt 

af fem dage på egen hånd. Vi havde 

kun ganske få dage med dårligt vejr og 

kunne tydeligt mærke, at Bø er den norske 

kommune med flest solskinstimer. 

I løbet af vinteren var vi på fem dages 

skitur i skoven og ni dage på fjeldet med 

en vejleder med overnatning under åben 

himmel, i telt, hytte og snehule. 

Derefter havde vi syv dages egenfærd 

på Hardangervidda. Alle skiturene var 

meget lærerige og gav nogle store naturoplevelser. 

I foråret havde vi en fem-dages fordybningskanotur. 

Selv om vejret – naturligvis 

– var fremragende, var det alligevel 

en kold fornøjelse at svømme i en elv 

med smeltevand fra fjeldene. 

Pædagogisk tilgang 

Det teoretiske fag ”Friluftsliv, pædagogik 

og samfund” fyldte i princippet halvdelen 

af undervisningen i efteråret, men reelt 

prioriterede alle studerende det praktiske 

friluftslivsfag væsentligt højere. 

Det var egentlig lidt synd, for faget var 

med til at give en forståelse af friluftslivet 

som historisk fænomen og sætte det i et 

bredere perspektiv. 

Jeg læste friluftsliv som fordybning 

og kom derfor i klasse med andre med 

en pædagogisk baggrund, blandt andet 

tre idrætsstuderende fra Århus og tre fra 

København. 

Vi havde også lærere, fysio- og ergoterapeuter 

i klassen, og det er vigtigt at 

Side 12 

Kanotur på Tinnsjø. Vigtigt med restitution. 

Første vandretur med de internationale studerende. Vi måtte vende 

om 100 meter under toppen for at nå tilbage til byen før mørkets frembrud.

REPORTAGE 

Vandretur med nogle af mine internationale venner i Breisåsskoven. 

Gygrestolen. Et yndet udflugtsmål i Bø. 

slå fast, at studiet ikke kun er for idrætsstuderende. 

Eneste forskel på vores fordybningsklasse 

og den almindelige friluftslivsklasse 

var kravet om pædagogisk baggrund. 

Nu er klasserne da også slået sammen, 

så der ikke længere er to parallelle hold, 

og der er ingen specifikke adgangskrav 

til studiet. 

Tag af sted 

Tag af sted. Kom ud i virkeligheden uden 

for SDU’s betonmure. 

Men pas på. Det er stærkt vanedannende 

at studere i udlandet. 

Takket være skoven og mine gode venner 

på kollegiet, i skolen og i atletikklubben 

Skarphedin følte jeg efterhånden, at 

Norge var mit egentlige hjem. 

Jeg har hverken før eller siden oplevet 

noget lignende. Eneste gang, jeg følte en 

smule hjemve, var, da jeg pludselig var 

alene på kollegiet få dage før jul. Så var 

det godt at blive inviteret til middag hos 

nogle af de andre fra Skarphedin. 

Jeg begyndte endda at skrive hjem 

til Norge. På en løbetur i skoven lige 

før juleferien greb jeg mig i at tænke, at 

jeg egentlig havde mere lyst til at blive 

hjemme i Norge end at tage til Danmark 

på juleferie. Det blev nærmest en pligt at 

tage til Danmark og spise flæskesteg og 

få julegaver. 

Konstant på tur 

Foråret i Norge var det bedste halve år af 

mit liv. Jeg var ked af, at mine to slovakiske 

naboer rejste hjem til jul, men i januar 

flyttede to tjekkiske, en slovakisk og en 

catalansk pige ind ved siden af. Dermed 

fik jeg nogle fantastisk dejlige internationale 

naboer med samme interesse for 

ski- og vandreture som mig selv. I stedet 

for at spørge hinanden om vi skulle på 

tur, blev spørgsmålet, hvor turene skulle 

gå hen. Jeg var af sted med mine naboer 

så ofte som muligt, når jeg ellers var 

hjemme fra studieturene. 

Min fødselsdag var ét af højdepunkterne 

i Bø. Om eftermiddagen stod jeg 

for indendørstræningen i Skarphedin Friidrett, 

hvor forældrene også var inviteret 

til at deltage i en holdkonkurrence. At se 

to af forældrene – den ene var institutleder 

for idræt og friluftsliv – give sig 100 

procent med armstrækninger, englehop 

og basketball var en stor personlig succes. 

De har næppe taget så mange armstrækninger 

på én gang siden… 

Middagen blev indtaget sammen med 

mine dejlige naboer og fire forskellige 

slags kage. Dagens højdepunkt blev en 

kælketur fra klokken 00.30 til 02.30. Jeg 

var helt smadret efter dagens træning og 

havde glemt, hvor sjovt det var at kælke, 

så først havde jeg ikke lyst. Min slovakiske 

nabo lokkede mig heldigvis, og jeg 

har sjældent moret mig så meget. Og 

nej, ingen af os havde drukket alkohol. 

Det er slet ikke nødvendigt for at have 

det sjovt. 

Det bedste ved at være i Norge var 

faktisk slet ikke studiet, selv om jeg var 

meget glad for det. Det bedste ved opholdet 

i Bø var træningen i atletikklubben 

og alle mine dejlige naboer. Jeg savner 

dem, men det er dejligt at få breve fra 

dem. Mod gammeldags breve med frimærker 

kan Facebook godt gå hen at 

lægge sig. 

Dansker på ski 

Langrend gav mig en række store oplevelser. 

På en af de første langrendsture 

forsøgte jeg mig med skøjteteknik. En 

norsk pige så min dårlige teknik og sagde 

højt til sin veninde: »Der går en dansker.« 

Den spanske pige, jeg var af sted med, 

forstod heldigvis ikke norsk. 

Langrend blev siden vendt til en personlig 

succes, da flere nordmænd på 

langrendsløjpen senere anså mig for at 

være nordmand, indtil jeg begyndte at 

tale dansk. Da jeg så en nordmand gå op 

ad en bakke, som jeg selv klarede uden 

at tage skiene af, var min sejr total. Så pyt 

med, at hun var mindst dobbelt så gammel 

som mig selv. 

Læs mere om ”Friluftsliv, natur- og 

kulturvejledning” på Høgskolen i Telemark 

i Bø på: www.hit.no 

Side 13


- Klassisk thoraxkirurgi 

Kirurg med respekt for psykiatri 

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) 

Stud. med. 

Thoraxkirurger kan inddeles i to grupper: 

I den ene gruppe finder man hjertekirurgerne 

og i den anden de ”klassiske” 

thoraxkirurger, der beskæftiger 

sig med de andre organer i thoraxhulen. 

Selvom speciallægeuddannelsen 

for begge grupper stort set er den 

samme, er de i praksis næsten helt adskilt, 

og derfor har Sund & Hed både 

mødt den klassiske thoraxkirurg Lars 

Ladegaard og hjertekirurg Søren Bak. 

Du kan læse begge interviews i dette 

blad. 

Velkommen til thoraxkirurgisk afdeling 

T på Odense Universitetshospital (OUH). 

SpecialePennen har sat overlæge Lars Ladegaard 

(med telefon lige ved hånden) i 

stævne for at få en snak om et af landets 

mindste specialer. 

Altid kirurgi 

Da Lars Ladegaard blev færdiguddannet 

som læge i 1984, vidste han, at han skulle 

være kirurg. Medicinen var ganske vist 

meget spændende, men for langhåret, 

psykiatrien var interessant men for langsommelig 

og paraklinikken blev stort set 

ikke overvejet. 

I dag, næsten 25 år efter dimissionen, 

kan Lars Ladegaard se tilbage på et klassisk 

forløb med uddannelse til speciallæge 

uden de store omveje. Men hvad er 

det ved kirurgi generelt og thoraxkirurgi i 

særdeleshed, der er så spændende: 

»Jeg har altid haft på fornemmelsen, 

at det skulle være noget inden for kirurgi. 

På 2. del af medicinstudiet mødte jeg den 

nu pensionerede thoraxkirurg Hans Victor 

Nielsen. Han var meget inspirerende 

og bekræftede stort set det valg, jeg allerede 

havde truffet.« 

Umiddelbart efter embedseksamen 

fik Lars Ladegaard vikariat på Færøerne, 

hvor han arbejdede med bl.a. komplicerede 

fødsler og kejsersnit. Det var vel 

at mærke uden en bagvagt og opholdet 

bidrog til at opretholde fascinationen for 

kirurgi. 

At det lige blev thoraxkirurgi var dog 

ikke et egentligt mål. Lars Ladegaard mener, 

at han ligeså godt kunne være endt 

som øre-næse-hals-læge eller ortopædkirurg. 

Det er kirurgien i sig selv, der er 

interessant: 

»Det er fantastisk, at man kan udføre 

et arbejde, og derefter straks se resultatet. 

Det gør sig selvfølgelig specielt gældende 

for ortopædkirurgi og for hjertekirurgi.« 

Respekt for andre specialer 

Der findes en lang række fordomme om 

kirurger: De taler med enstavelsesord, 

bryder sig ikke om patientkontakt og 

mener i øvrigt selv, at de er de ”rigtige” 

læger. Ifølge Lars Ladegaard har disse 

fordomme dog ikke hold i virkeligheden 

– specielt med hensyn til respekten for 

andre lægelige specialer: 

»Jeg var engang i Israel, hvor jeg mødte 

en stud.med., der skulle være psykiater. 

Han fik mig næsten overbevist om, at jeg 

også skulle gå den vej. Jeg tager hatten 

af for psykiatere: Patienterne er meget 

syge, og der er stort behov for dygtige 

læger inden for området,« 

fastslår Lars Ladegaard og sender dermed 

et verbalt skulderklap til den modsatte 

ende af det lægefaglige spektrum. 

Tunnelsyn? 

Som klassisk thoraxkirurg udreder og 

diagnosticerer man patienter med kirurgiske 

lunge- og pleuralidelser. Man udfører 

thorakotomier, lungeresektioner og 

operationer på øsofagus samt en lang 

række kikkertundersøgelser: øsofagoskopi, 

mediastinoskopi og bronkoskopi. 

Med andre ord er en klassisk thoraxkirurg 

højt specialiseret, og udfører ikke de 

samme operationer eller har megen omgang 

med hjertekirurgerne, selvom disse 

også er thoraxkirurger,. Men bliver man 

så ikke snæversynet? 

»Jeg synes faktisk, at vi har et udmærket 

tværfagligt samarbejde både 

med onkologer og patologer, specielt 

i forhold til lungecancer. Men det er da 

klart, at vi meget hurtigt oparbejder stor 

rutine på et relativt lille område. Men det 

gør nu ikke arbejdet mindre spændende; 

simpelthen fordi at udviklingen inden for 

området går meget hurtigt.« 

Minispeciale 

Lars Ladegaard mener heller ikke, at det er 

et problem, at specialet er så lille: Der er i 

alt 70 thoraxkiruger i Danmark, fordelt på 

fem forskellige afdelinger: Rigshospitalet, 

Gentofte, Odense Universitetshospital, 

Skejby og Aalborg Sygehus. Det betyder, 

at man som thoraxkirurg ikke kan rejse 

100 km enten øst- eller vestpå og så begynde 

på en frisk: 

»Hvis man får en dårlig udtalelse som 

introduktionslæge, så ved hele det thoraxkirurgiske 

selskab det med det samme. 

Det kan godt være problematisk. Til 

gengæld forsøger vi at sige: Det er ok, 

man skal have lov til at starte på ny.« 

Men samtidigt erkender han, at der er 

megen snak i krogene og også lidt sladder: 

Side 14


»Ja, det medfører jo, at man lige fra 

starten skal opføre sig ordentligt!« 

God rekruttering 

Går man som studerende rundt med en 

thoraxkirurg i maven, kan man godt begynde 

både at networke og oparbejde 

erfaring: 

»Vi har ingen problemer med at besætte 

kursuspladserne, men der har været 

en vis ubalance, idet vi har uddannet 

flere thoraxkirurger, end der er overlægestillinger 

til,«fortæller Lars Ladegaard, 

som dog mener, at problemet er blevet 

løst. 

Desuden hører man oftere lyden af 

høje hæle på gangene: 

»Vi har en kvindelig overlæge og interesserede 

kvindelige medicinstuderende. 

Jeg tror, der kommer flere og flere – og 

det burde rent arbejdsmæssigt heller ikke 

volde problemer,« mener Lars Ladegaard, 

der dog tilføjer, at man uanset køn nok 

skal forberede sig på et par lange nætter 

undervejs: 

»På mange områder skal man være en 

jernmand eller -kvinde. Man skal kunne 

klare at være oppe i lang tid, men egentlig 

er vagtbyrden ikke så hård.« 

Nye udfordringer 

Og uanset køn så har man som klassisk 

thoraxkirurg store udfordringer foran 

sig: 

»Vi har 3000 tilfælde af lungekræft og 

en overlevelse på kun 5-10 % - hvad skal 

vi gøre?« spørger Lars Ladegaard retorisk. 

Og selvom der stadig er mange ubesvarede 

spørgsmål, hvoraf de fleste nok 

forbliver ubesvarede i Lars Ladegaards 

aktive lægeliv, så ville han ikke ændre sin 

karrieres gang... jo, måske med hensyn til 

én lille ting: 

»Jeg ville nok tage et vikariat på psykiatrisk 

afdeling,« ler Lars Ladegaard, 

»det er jeg lidt ærgerlig over, at jeg aldrig 

nåede.« 

Lars Ladegaard er overlæge og speciallæge 

i thoraxkirurgi. Han er uddannet læge 

i 1984 og blev uddannet speciallæge i 

1995. Siden 1996 har han været overlæge 

på afd. T, på OUH. 

Læs mere på http://www.thoraxnet.dk 

Læs om hjertekirurgi på side 16-17 

En oversigt over de operationer, der 

udføres inden for det thoraxkirurgiske 

speciale, og hvor de udføres. 

Tallene i parentes angiver antallet af 

operationer pr. år. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen januar 

2002 

Thoraxkirurgi 

- omfatter undersøgelse, kirurgisk 

behandling og kontrol af medfødte 

og erhvervede sygdomme og traumer 

i brystvæg, hjerte, lunger, spiserør, 

mellemgulv og brysthulens øvrige 

organer og kar. 

Traditionelt inddeler man thoraxkirurgien 

i to grene: den klassiske thoraxkirurgi 

og hjertekirurgien. Speciallægeuddannelsen 

er den samme. 

For hjertekirurgerne domineres patientgruppen 

af patienter med iskæmisk 

hjertesygdom med behov for 

koronar-bypass kirurgi (CABG). 

Kirurgisk behandling af lungecancer 

hører under thoraxkirurgi og bør 

kun foretages på de thoraxkirurgiske 

landsdelsafdelinger. 

Den stigende forekomst af lungecancer 

hos især kvinder, samt kirurgi i 

forbindelse med multimodal terapi 

medfører, at der er et øget behov for 

thoraxkirurger. 

Thoraxkirurgi indgår i samarbejde 

med kardiologi, lungemedicin, onkologi, 

radiologi, anæstesi og plastikkirurgi. 

Foto: Parfe Alp 

Side 15


- Hjertekirurgi 

At røre ved patientens hjerte 


Stud. med. 

At røre ved patienters hjerter er bogstaveligt 

talt Søren Baks job. Han er 

hjertekirurg på Thoraxkirurgisk Afd. 

T og repræsenterer et hårdt speciale 

med timelange operationer og krav 

om høj succesrate. Samtidigt er specialet 

også et af de mest vitale: Man 

stopper hjertet i et par timer, opererer 

og starter så hjertet igen. Det er fysiologi 

og klinik når det går op i en højere 

og forhåbentligt bedre enhed. 

Læs her om det andet af de thoraxkirurgiske 

specialer 

Søren Bak kommer i bedste kirurg-stil 

en lille smule for sent til interviewet (han 

biksede med en by-pass-operation) og i 

løbet af det cirka 15 minutter lange interview 

er han i konstant bevægelse: 

»Jeg kunne ikke blive noget andet end 

kirurg, så enkelt er det,« fortæller Søren 

Bak, som vidste at han skulle lave noget 

med hænderne: »Nogle har håndelag, 

mens andre ikke har.« 

Søren Bak tilføjer med et lille smil: 

»Jeg tror ikke, ,jeg var blevet en god mediciner. 

Og så synes jeg i øvrigt også at 

medicin er lidt kedeligt«.. 

At det blev netop thoraxkirurgi og ikke 

et af de andre kirurgiske specialer var en 

kombination af interesse og strategiske 

overvejelser: 

»Jeg prøvede stort set alle kirurgiske 

specialer inden valget faldt på thoraxkirurgien. 

Det skyldes dels, at der var mangel 

på thoraxkirurger på det tidspunkt og 

dels fordi, jeg synes fysiologien i hjertekirurgien 

er meget fascinerende.« 

Det bli’r i familien 

Hjertekirurgi er et lille speciale: faktisk 

dikterer Sundhedstyrelsens dimensionering 

at der kun skal uddannes fire hjertekirurger 

om året – og dermed kun opslås 

det dobbelte antal introduktionsstillinger. 

Det betyder, at specialet ikke har et stort 

behov for at indynde sig hos yngre læger 

og studerende: 

»Vi har faktisk eksponering nok i de 

enkelte vikariater og de stud.med’er, der 

skriver opgaver. Vi rekrutterer primært 

inden for egne rækker,« 

Fortæller Søren Bak og erkender, at 

man selvfølgelig også skal give udefra 

kommende unge læger chancen. Men 

det er et faktum og de, der vælger thoraxkirurgi 

som speciale, har ofte meget 

tidligt sat bådene i vandet. 

Det er stadigvæk flest mandlige ansøgere 

til stillingerne: 

»Der er da kvinder. Men for at være 

hjertekirurg, skal man kunne arbejde 

med en operation i mange, mange timer 

ligesom man i den klassiske thoraxkirurgi 

Søren Bak på sit 

kontor på thoraxkirurgisk 

afdeling. Søren 

Bak tager hvert 

år til Grønland – 

både for at komme 

væk fra sit arbejde, 

men også for at 

dyrke den faglige 

bredde. 

Side 16


»Hjertekirurger kan være lidt firkantede. 

Du står på kanten af dødsriget med 

patienter - nogle trækker man op og 

nogle må man slippe. Men det handler 

måske om at dyrke visse sider af den 

menneskelige psyke. Man skal ikke være 

kynisk, men simpelthen lære at håndtere 

sådanne situationer.« 

Ud over ens egen samvittighed presser 

omverdenen også hjertekirurgerne. 

Ikke bare oplever thoraxkirugerne pengeog 

personalemangel, men hver kirurg har 

sin egen logbog, hvor hans operationer 

bliver talt op og ens succesrate udregnet. 

Det kan synes barskt, men det er nu engang 

nødvendigt, mener Søren Bak: 

»Jeg synes, det er fair over for patienterne: 

Det skal jo gå så godt som muligt. 

Og det er jo også en del af uddannelsen 

at lære at begå sig i specialet: man skal 

yde det ypperste og gør man ikke det, 

må man forsøge at rette det til,« siger 

Søren Bak. 

Til gengæld er der ikke så meget akut 

arbejde. Det skyldes ikke mindst at ballonudvidelser 

har udkonkurreret de akutte 

by-pass operationer. 

En skitse fra Sørens Baks kontor over gas– og vandmester princippet i en by-pass operation: 

skal være fysisk stærk,« fortæller Søren 

Bak og fortsætter: 

»Jeg kunne måske godt forestille mig, 

at piger tænker på en lidt anden måde, så 

de ikke føler sig tiltrukket af fysisk hårde 

specialer.« 

Til gengæld håber Søren Bak at vilkårene 

for barselsorlov er bedre end i hans 

tid: 

»I gamle dage var det et problem. Jeg 

fik selv en efternøler, da jeg var under uddannelse 

til speciallæge og da jeg bad om 

de 14 dages barselsorlov, jeg havde ret til, 

blev jeg spurgt - måske lidt i spøg – om 

jeg ”ikke skulle være thoraxkirurg?”.« 

Mere evidens tak 

På thoraxkirugisk afdeling i Odense har 

man både ph.D.- og medicinstuderende 

i gang med forskningsprojekter, men traditionen 

for forskning inden for hjertekirurgen 

er lille – hvilket Søren Bak undrer 

sig over: 

»En by-pass er en af de hyppigste 

operationer, men der er faktisk ingen 

store randomiserede studier på områder, 

fortæller Søren Bak og sukker: 

»Vi er faktisk ret trætte af, at der ikke 

er særligt meget videnskabstradition indenfor 

det, vi laver.« 

Men hvor forskningen halter, går den 

tekniske udvikling frem med stormskridt: 

»Det går meget stærkt – det kan være 

svært at følge med. Det bliver spændende, 

at følge med i, hvad der sker i fremtiden.« 

Søren Bak mener, at den store udvikling 

indenfor hjertekirurgien vil medføre 

en yderligere adskillelse af den klassiske 

thoraxkirurgi og hjertekirurgien, således 

at man som thoraxkirurg under uddannelse 

tidligere skal melde ud, om man vil 

gå i den ene eller anden retning. 

Når det går galt 

Hjertekirurgi er et nervepirrende job, 

hvor det helst skal gå godt. Men det gør 

det naturligvis ikke altid: 

»Man skal vænne sig til, at det kan gå 

galt,« siger Søren Bak og mener også at 

de barske omstændigheder påvirker kirurgerne: 

En tur til grønland 

Søren Bak er efter 18 år i specialet meget 

glad for sit liv og virke. Der er dog en enkelt 

ting, der nager: 

»Nogle gange kunne jeg godt tænke 

mig at have privat-praksis – hvilket ikke 

er muligt indenfor hjertekirurgien. På den 

anden side vil jeg også gerne kæmpe for 

det offentlige.« 

Glæden for hjertekirurgien er dog ikke 

så stærk, at den afholder Søren Bak fra 

en gang imellem at rejse langt væk fra de 

sterile operationsstuer. Han tager nemlig 

hvert år til Grønland for at arbejde som 

en slags alment praktiserende læge. Her 

arbejder han med alt lige fra snotnæser 

til vanskelige fødsler: 

»På den måde bibeholder jeg den faglige 

bredde – og det er bare fantastisk at 

være deroppe.« 

Men til trods for at Søren Bak har tabt 

en del af sit hjerte til vor nordatlantiske 

lillebror, så er den fascination for hjertekirurgien, 

der i sin tid tiltrak Søren Bak, 

stadigvæk intakt: 

»Jeg kan stadig undre mig over, at man 

kan stoppe et hjerte, der har slået siden 

patienten var et 8 uger gammelt foster. 

Og så lukker man op for blodet igen og 

så kører det igen. Det er fysiologi i klinisk 

praksis når det er bedst!« 

Læs tidligere specialepenne på 

www.sundoghed.sdu.dk 

Side 17

FEATURE 

Jeg sad altid på bagerste række 

Få havde regnet med, at Niels Jerne 

skulle få nobelprisen – faktisk havde 

ingen regnet med, at han skulle være 

læge. Men det er et faktum, at Niels 

Jerne var en af sin generations ypperste 

forskere og var med til at grundlægge 

immunologien, som vi kender 

den i dag. 


Stud. med. 

Niels Kaj Jerne blev født i London i 1911 

af forældre fra Fanø og Jylland. Faderen 

var ganske vist uden uddannelse, men 

meget kreativ og eksperimenterende. 

Hans opfindsomhed førte til starten på 

en celluidfabrik i København i 1904. Fabrikken 

var en succes, og faderen og 

hans voksende familie forsøgte sig i udlandet 

– først i London, hvor Niels Kaj 

blev født, og senere i Holland under 1. 

verdenskrig. 

Niels Kaj voksede således op og gik i 

skole i Holland, hvor han levede op til 

forestillingen om, hvordan en kommende 

nobelpristager skal være som barn: 

en begavelse, der kedede sig i skolen og 

fraset gymnastik scorede topkarakterer i 

alle fag uden nævneværdig anstrengelse. 

Specielt kemi fandt Jerne interessant, og 

da han blev færdig med skolen, begyndte 

han da også på kemistudier ved universitetet 

i Leiden. Det blev han dog hurtigt 

træt af og flyttede kort tid efter til København 

for at starte på medicinstudiet. 

Det blev begyndelsen på et besværligt 

og langtrukkent medicinstudium, som 

strakte sig over 13 år (1934-1947). Der 

gik hele fire år mellem forprøven og de 

egentlige studier, og han holdt også pause 

imellem studierne – ikke mindst for at 

pleje sin voksende familie med kunstneren 

Ilse ”Tjek” Wald, med hvem han fik 

to børn. 

»Jeg sad altid på bageste række... jeg 

kunne ikke fordrage at gå til forelæsninger,« 

har Jerne udtalt engang. Desuden 

kunne han i øvrigt heller ikke lide at stå 

tidligt op om morgenen og plejede ej 

heller omgang med andre medicinstuderende 

– i stedet blev Tjeks omgangskreds 

af kunstnervenner hans foretrukne 

selskab. 

Jernes langsommelighed med hensyn til 

uddannelsen irriterede faderen, der ellers 

underholdt Jernes lille familie. Jerne 

fik derfor – på baggrund af trængt økonomi 

– studenterjob på Statens Seruminstitut 

i 1943. Mødet med immunologien 

og mikrobiologien blev et vendepunkt 

for Jerne, der med en stor kemisk ballast 

var meget teoretisk anlagt. Midt i et 

Danmark præget af tyskernes besættelsesmagt, 

begyndte Jerne selvstændige 

forskningsprojekter og udgav sin første 

artikel, allerede inden han blev færdiguddannet 

som læge. Jerne havde fundet sin 

yndlingsfarve på den lægevidenskabelige 

palet. 

Imidlertid var der knas i ægteskabet med 

den selvstændige, udadvendte Tjek. Ægteskabet 

varede ganske vist 10 år, men 

ingen af ægtefællerne holdt sig på måtten. 

Jerne havde adskillige affærer, men 

da han i 1945 indledte en affære med en 

af Tjeks bedste veninder, blev det hele 

dog for meget for hustruen, der ud over 

de to børn også forsøgte at holde sin 

egen malerkarriere i live. Hun valgte med 

kunstnerens sans for dramatik at tage sit 

eget liv. 

Jerne giftede sig igen i 1947 og fortsatte 

så i øvrigt sit arbejde på Seruminstituttet, 

hvor han i 1951 udgav afhandlingen »A 

Study of Avidity Based on Rabbit Skin Responses 

to Diphteria Toxin-Antitoxin Mixtures«, 

der gjorde ham til dr.med. Herefter 

rejste den allerede meget berejste Jerne 

til Sydøstasien for WHO og senere til 

Californien i 1954. Det var omkring dette 

tidspunkt, at Jerne formulerede ”selektionsteorien” 

for antistofdannelsen. 

I 1955 blev den banebrydende afhandling 

»The Natural Selection Theory of 

Antibody Formation« publiceret. Den 

blev i 1971 efterfulgt af afhandlingen 

»The Somatic Generation of Immune 

Recognition« om dannelsen af antistoffer. 

Og i 1973 fremsatte han sin tredje 

store teori: Netværksteorien, der beskri- 

Hvor dansk var Jerne? Født i London, opvokset i Holland og med en tendens til at udtrykke 

sig på andre sprog. Ingen tvivl: Jerne var meget dansk og interesserede sig meget 

for sit stamtræ i form af bedsteforældrene fra Fanø – men til gengæld hadede han den 

danske småborgerlighed og hans hadedigt var Kaalunds ”Paa det Jævne”.Jerne ved 

nobelprisfesten i 1984. 

Side 18

FEATURE 

ver immunsystemet som et komplekst, 

selvregulerende netværk, der kan aktivere 

eller deaktivere sig selv efter behov. 

Efter disse monumentale afhandlinger 

havde Jerne slået sig selv fast som immunologiens 

fader, og i de sidste år 

af sin aktive karriere var Jerne en anerkendt 

forsker – og det til trods for at hans 

publikationsliste er forbavsende kort. 

Kulminationen og den ypperste anerkendelse 

kom i 1984, hvor Jerne modtog 

Nobelprisen og endda sad til højbords 

med selveste Dronning Silvia af Sverige. 

Jerne trak sig dog herefter tilbage til 

de franske vinmarker med sin 3. hustru, 

som han havde giftet sig med 1964. I de 

sidste 10 år af sit liv kunne han endelig 

dyrke sine interesser for filosofi og litteratur 

– selvom han da i ny og næ kommenterede 

på immunologiens udvikling. 

Det er paradoksalt, at så få medicinstuderende 

kender til Jerne og hans arbejde. 

Desværre stod hans prægtige arbejde i 

skyggen af den frembrusende bioteknologiske 

udvikling med DNA og genetik 

i højsædet. Den danske videnskabshistoriker 

Thomas Söderquist skrev bl.a. 

på baggrund af en række samtaler med 

Jerne murstensbiografen: »Hvilken kamp 

for at undslippe« og som Söderquist så 

udmærket skriver i epilogen, så var Jernes 

sidste ønske: »Ikke at være nr. 2 i forhold 

til Francis Crick. (Molekylærbiolog, 

som bl.a. var med til at beskrive DNAmolekylets 

struktur, red). 

Og hvis man dykker lidt ned i bøgerne, 

så kan man konstatere, at de to nok deler 

1.-pladsen. 

Når læsetrætheden sætter ind… 

I alt 13 danskere har modtaget en 

nobelpris, nemlig: 

1903: Niels Ryberg Finsen, fysiologi 

og medicin 

1908: Frederik Bajer, fredsprisen (sammen 

med Klas Pontus Arnoldson) 

1917: Henrik Pontoppidan og Karl 

Adolph Gjellerup, litteratur 

1920: August Krogh, fysiologi og medicin 

1922: Niels Bohr, fysik 

1926: Johannes Fibiger, fysiologi og 

medicin 

1943: Henrik Dam, fysiologi og medicin 

(sammen med Edward Adelbert 

Doisy) 

1944: Johannes V. Jensen, litteratur 

1975: Aage Bohr og Ben Roy Mottelson, 

fysik 

1984: Niels K. Jerne, fysiologi og medicin 

(med George J.S. Köhler og Cesar 

Millstein) 

1997: Jens Christian Skou, kemi (sammen 

med Paul D. Boyer og John E. 

Walker) 

Karen Bonde Christiansen 

stud. med. 

Der var en gang en medicinstuderende 

der boede i et lille 

land. Den medicinstuderende 

studerede flittigt sine bøger, 

først et år, så et år til, så et år 

til og så gik den studerende i 

stå. Dagene lignede hinanden 

til forveksling. Fag og eksamenerne 

afløste hinanden på 

skift. Den dygtige flid blev 

afløst af løbeture, søvn, tv og 

kæresterier. Frem mod eksamen 

måtte den studerende 

således tage smutvejen til at 

få lært mest muligt på kortest 

mulig tid – der blev læst 

undervisningsnoter og lavet 

gamle eksamenssæt, og før 

nogen vidste af det, var eksamen 

vel overstået og et nyt 

fag i gang. 

Lyder det bekendt? Så er det 

nok fordi, det er det! 

Studiet ”Lægevidenskab” er 

sat til at vare 6 år. Det er sjældent 

studerende klarer det på 

mindre end 6 år, og mange 

må bruge mere end det. Nogle 

må læse mere end andre for 

at opnå de samme gode resultater, 

men fælles for os alle 

er, at studiet er meget langt. 

Med så langt et studie er det 

ikke ualmindeligt, at man bliver 

læsetræt undervejs. Man 

kommer dertil, hvor man har 

bestået 21 fag og har 25 tilbage, 

og hvor enden på studiet 

vinker langt ude i horisonten. 

Det bliver lidt for uoverskueligt, 

og så forsvinder gnisten 

og gejsten i perioder. Måske 

overvejer du endda, om du 

overhovedet vil være læge og 

give det den arbejdsindsats, 

der skal til? 

Har du det sådan, så har du 

det som mig. 

I dag, lige præcist i dag, er jeg 

læsetræt. Jeg gider ikke mere. 

Det er bare for meget, der er 

for meget at lære, og der er 

for mange, der har meget lettere 

ved det end jeg, og der 

er alt for kort tid, til jeg bliver 

færdig. Måske skulle jeg bare 

blive blomsterhandler i stedet? 

Og det er så lige nu mine 

moralske tømmermænd banker 

på og råber mig baglæns 

ind i væggen: »Kan du så se at 

få pakket din selvmedlidenhed 

sammen, Karen. Du er doven, 

en doven rad – og du kan bare 

se at komme op på hesten og 

komme af sted, kan du!« 

Måske er dine moralske 

tømmermænd venligere end 

mine. Måske giver dine dig 

lov til at holde en dag fri med 

shopping, biograftur og mad 

fra den lokale café?! Måske 

får du lov til at pakke tasken 

og tage hjem til dine forældre 

og blive forkælet et par dage, 

inden du igen vender hjem 

til bøgerne? Måske tager du 

en ferie? Og min mening om 

det? Whatever works for you, 

honey! 

Indrømmet, i dag er jeg pivet 

og synes, at hele verden er 

imod mig, og det er meget 

synd for mig. Jeg er ynkelig 

og har hårdt brug for at taste 

mit private ynke-nummer. Jeg 

ringer til min mor og hælder 

vand ud af ørerne. Hun lytter 

tålmodigt til mig og fortæller 

mig, at jeg har helt ret i, at 

det lige præcis i dag er helt 

utroligt synd for mig. Desværre 

slutter hun samtalen af 

med et kækt: »Ja, men Karen, 

nu skal du tilbage til dine bøger, 

og så kan vi jo snakkes 

ved om 2 timer, hvor du kan 

fortælle mig, hvor langt du er 

nået. Hvor langt tror du selv, 

du kan nå på 2 timer?« Og så 

sidder jeg i saksen – jeg siger: 

”Til side 1987,” og så ved jeg 

bare, at min mor om 2 timer 

ringer til mig og forhører mig, 

om jeg nu virkelig er nået om 

på side 1987. 

Og lad mig så bare sige 

det med det samme: Min mor 

er skolelærer og hun har den 

der skolelærerevne til at se 

gennem en telefon og læse 

tanker. Hun ved bare, om jeg 

nu også har læst til side 1987 

eller ej! Tillykke Karen, snart 

læge og næsten i stand til selv 

at klare at passe din skole! 

Pyt, det virker for mig. 

Lad være med at give op, 

også selvom det er mandag, 

og det regner, og alle andre 

har meget lettere ved det end 

dig. Lad være med at give op! 

Hvis du skal give op og skifte 

studie, skal det ikke være nu, 

mens du er allermest frustreret 

over nyrernes fysiologi, 

aminosyrernes strukturformler 

eller hjertets EKG. Vent! Du 

har god tid! Du har hele 6 år at 

ombestemme dig i. Og før du 

ved af det, er du dér, hvor du 

i sin tid drømte om at være: 

Du er blevet færdig som cand. 

med., har aflagt lægeløftet og 

er blevet læge. 

TILLYKKE til de nye læger! 

Side 19

DEBAT 

Svar på Vidar-André Wøiens debatindlæg i Sund & Hed 

Nedenstående er repræsentantskabets 

svar på de 

væsentlige spørgsmål, som 

Vidar-André Wøien har stillet 

os i det seneste nummer 

af Sund & Hed, nr. 3 2009, 

samt i et tidligere nummer 

i november sidste år, nr. 9 

2008. 

Erik Frostberg, 

Poul Guldfeldt og 

Anders Kirkegaard 

På vegne af repræsentantskabet 

i FADL Odense. 

I dette debatindlæg er citaterne 

taget fra Vidar-André 

Wøiens debatindlæg, som vi 

efterfølgende kommenterer. 

”… om man som FADL 

medlem har sin fagforening ”i 

ryggen”, selv om man arbejder 

for andre vikarbureauer i 

sundhedssektoren.” (S&H nr. 

9 2008) 

Ifølge de gældende kollegiale 

vedtægter for hovedforeningen 

er det ikke tilladt for foreningens 

medlemmer at arbejde 

for andre vikarbureauer 

inden for sundhedssektoren 

end FADL’s vagtbureau, medmindre 

der er givet dispensation 

herfor. 

”… Jeg ønsker igen at få 

svar på, om FADL Odense vil 

arbejde for at afskaffe de kollegiale 

vedtægter og i første 

omgang give dispensation her 

i Odense…” (S&H nr. 9 2008) 

Vi behandler enhver dispensationssag 

i repræsentantskabet. 

Ansøgninger om dispensation 

kan sendes til repræsentantskabet 

og vil herefter blive 

behandlet på førstkommende 

repræsentantskabsmøde. Der 

er tidligere givet dispensation 

for blandt andet arbejde på 

plejehjem, men der har ikke 

været ansøgninger de sidste 

to år. Det er vigtigt at understrege, 

at det er repræsentantskabet 

udelukkende, som 

behandler disse ansøgninger. 

”… Derfor bør det nye repræsentantskab 

gøre medlemmerne 

den tjeneste at 

tage stilling til FADL’s kollegiale 

vedtægter (særligt §4 stk. 

3)” (S&H nr. 9 2008) 

Vi kan fra repræsentantskabet 

side ikke komme med noget 

entydigt svar på nuværende 

tidspunkt. Som vi har nævnt i 

Sund & Hed, venter vi i øjeblikket 

på en juridisk vurdering 

af vedtægterne. Da vi er repræsentanter 

for foreningens 

medlemmer, er det ikke vores 

personlige holdning, men 

medlemmernes holdning, 

som er af betydning. Derfor 

vil vi afholde en undersøgelse, 

som har til formål at klarlægge 

jeres holdning. Selve 

undersøgelsen vil blive sendt 

til jer medlemmer umiddelbart 

efter udgivelsen af dette 

nummer af Sund & Hed. 

”…Hvem skal med” (S&H 

nr. 9 2008) 

FADL’s kollegiale vedtægter 

omhandler kun områder, som 

er dækket af FADL’s overenskomst. 

Det skal gøres klart, at 

du som FADL-medlem er frit 

stillet til at arbejde inden for 

andre områder som for eksempel 

DJ, bartender, tjener 

osv. 

”… Til generalforsamlingen 

forholdt jeg mig kritisk til, at 

formanden Anders Kirkegaard 

sammen med direktøren 

i vagtbureauet, Christian 

Tvede, selv forhandler lønnen 

til direktøren i vagtbureauet.” 

(S&H nr. 3 2009) 

Direktørens løn bliver forhandlet 

mellem direktøren 

Christian Tvede og formanden 

for vagtbureauudvalget Kjeld 

Møller Pedersen. Herefter bliver 

et resultat godkendt af repræsentantskabet. 

Alt andet 

er en misforståelse. 

”…Samtidig ønsker jeg svar 

på, hvorfor vi medlemmer skal 

betale 25 procent af lønnen 

til direktøren i vagtbureauet.” 

(S&H nr. 3 2009) 

Christian Tvede er direktør og 

daglig leder for FADL’s aktiviteter. 

Han er derfor også 

direktør for de ansatte i for 

eksempel boghandlen, som 

er ejet direkte af kredsen. Han 

udfører en række administrative 

opgaver for kredsforeningen. 

Hans løn er derfor fordelt 

mellem kreds og vagtbureau, 

så det afspejler den tid, han 

bruger på henholdsvis vagtbureau 

og kreds. 

”… En klar interessekonflikt?” 

(S&H nr. 3 2009) 

Direktøren er ofte med til repræsentantskabsmøderne 

for 

at kunne bidrage med nødvendig 

information omkring 

vagtbureau og boghandel. 

Han har ikke stemmeret på 

møderne og deltager ikke i 

punkter, som omhandler direktørens 

arbejdsopgaver. 

”… At FADL ønsker at se 

Lægeforeningen som fjende 

er uheldigt” (S&H nr. 3 2009) 

Det er ikke nogen hemmelighed, 

at FADL har været uenige 

med især Yngre Lægers opbakning 

til 4-års-reglen. Det 

skal dog understreges, at 

FADL ikke ser Lægeforeningen 

som en fjende og til daglig har 

et tæt samarbejde med lægeforeningen 

på flere punkter. 

FADL er således repræsenteret 

i flere af lægeforeningens 

udvalg, hvor vi har mulighed 

for at tale vores medlemmers 

sag. 

Syddanske Studerende 

loves you! 

Kommentar til omvalg 2009 

Af Marchen Neel Gjertsen 

Formand Syddanske Studerende 

18. februar kl. 18.00 var et historisk øjeblik 

på SDU. På det tidspunkt lukkede det 

elektroniske stemmesystem til universitetsomvalget. 

I det sekund var de studerendes 

stemmer samlet, og for første 

gang havde et overvældende flertal bedt 

den ellers unge organisation Syddanske 

Studerende forvandle visionerne til virkelighed. 

Indtil d. 18. februar havde SDU som landets 

eneste universitet ikke en samlet 

studenterorganisation, der sikrer de studerendes 

medindflydelse og studenterdemokratiet 

i praksis. Det har SDU i dag. 

Syddanske Studerende vil samarbejde 

med de enkelte fagråd og organisationer, 

så ingen problemer strander, og så 

vi sammen kan få bugt med frafald, uinspirerende 

studiemiljø og dårlige kantineforhold. 

Netop fordi Syddanske Studerende vil ud 

på de enkelte studier og ikke bare holde 

møder for lukkede døre, vil alle forhåbentlig 

opleve en mærkbar forvandling 

fra nu af. Vi iværksætter hurtigst muligt 

en tilfredshedsundersøgelse blandt de 

studerende og tager kontakt til fagråd 

og studienævnsrepræsentanter på Sundhedsvidenskab. 

Så finder vi sammen ud 

af, hvordan vi bedst muligt opfylder jeres 

ønsker. 

Den historiske valgsejr forpligter, og det 

kan ikke gå hurtigt nok med at komme 

i gang. Næste år skal ingen studerende 

føle, at de ikke ved, hvad valget går ud på 

eller ikke gider stemme, fordi det virker 

som lutter tomme løfter fra inkompetente 

foreninger. Nej, de skal stemme af sig 

selv. Fordi de har mødt Syddanske Studerende 

til den Fakultetsfest, som blev 

opfundet, eller på en af de rusture Syddanske 

Studerende besøgte eller til den 

fodboldturnering, Syddanske Studerende 

arrangerede på tværs af campusser. 

De kunne også stemme, fordi de havde 

læst på www.syddanskestuderende.dk, 

at der var sørget for en fremtidig samling 

af medicinerne, når der skal bygges 

nyt universitetshospital, og at Syddanske 

Studerende generelt har stået vagt om 

undervisningskvaliteten på Sundhedsvi- 

Side 20

DEBAT 

Arbejd eksternt som en form for civil ulydighed 

Sven Magnus Hector 

Stud.med., København 

Regel §4 stk. 3 i de kollegiale 

vedtægter for FADL’s 

Hovedforening siger, at »FADLs 

medlemmer må kun tage 

arbejde som sygeplejevikar 

(SPV), ventilatør (VT), dialyseeller 

kardiologiassistent, 

når det sker via FADLs 

vagtbureauer.« 

Dette kan umiddelbart lyde 

rimeligt, da man for eksempel 

gratis får kurser så som SPV 

og VT. Videre bliver regelen 

angivet som en garant for, at 

FADL skal kunne forhandle og 

bibeholde vores overenskomst 

med regionerne. Regel §4 

stk. 3 har dog en mørk 

bagside. Den forhindrer 

os medicinstuderende, der 

arbejder i andre vikarbureauer, 

i blandt andet at få faglig hjælp 

fra FADL, når vi har problemer 

med vores arbejdsgivere. 

Dette resulterer formentlig i, 

at nogle medicinstuderende 

vælger ikke at være 

medlemmer i FADL. 

Argumentationen for §4 stk. 

3 i de kollegiale vedtægter 

leder, som jeg ser det, helt 

overvejende tilbage til 

opfattelsen af, at regelen sørger 

for at holde vagtbureauets 

omsætning på et højt 

niveau. Omsætningen i de 

tre vagtbureauer bruges, når 

hovedforeningen forhandler 

goder til sine medlemmer. 

Disse er for eksempel 

mulighed for dagpenge ved 

sygdom, vagttagerenes løn, 

og muligheden for mere 

kvalificeret arbejde. Når 

medlemmer tager vagter 

eksternt, mindsker de altså 

forudsætningerne for en god 

overenskomst. Dette argument 

er afhængig af, at regelen er 

med til at opretholde en høj 

omsætning i vagtbureauerne. 

Men hvilke medlemmer er det, 

man forestiller sig vil flygte, 

hvis reglen bliver fjernet? 

De medicinstuderende, der 

kun arbejder for pengene, er 

sandsynligvis allerede gået 

over til private firmaer, da 

disse lige nu tilbyder klart 

bedre indgangsløn. De er 

altså allerede nu ligeglade 

med FADL’s regler. Hvad så 

med de medlemmer, der 

arbejder i FADL på grund af 

fagligheden? De medlemmer, 

forventer jeg selvfølgelig, 

vil blive i FADL’s vagtbureau, 

da man som FADL-vagt kan 

få jobs, som ikke tilbydes 

af andre vikarbureauer. På 

dette grundlag kan jeg ikke 

forstå, hvem der enlig vil 

forlade vagtbureauet, hvis 

de kollegiale vedtægter blev 

lavet om. Jeg er ikke uenig 

i, at alle medlemmer må 

slutte op omkring FADL’s 

overenskomst. Lige nu 

inkluderer denne aftale dog 

ikke os, der arbejder eksternt, 

hvorfor vi ikke har mulighed 

at følge den. Den lukker folk 

ude. To store fagforeninger 

DSR (Dansk Sygeplejeråd) 

og FOA (Fag og Arbejde) har 

for eksempel overenskomst 

med Scandia Vikar. Hvorfor 

er dette ikke muligt for vores 

fagforening? Jeg foreslår, at 

FADL udvælger nogle få seriøse 

vikarbureauer, med hvilke vi 

laver en overenskomst. Dette 

for at gøre det muligt for alle 

medicinstuderende at være 

med i fagforeningen uden at 

bryde reglerne. 

En udmærket og traditionsrig 

fagforening som FADL skal 

være åben for alle, der læser 

medicin. Ved tiltrædelse af 

posten som formand for 

Hovedforeningen skriver 

Kristin Julia Steinsdottir under 

overskriften »FADL for dig!«: 

»Det vigtigste er dog at FADL 

er vores alles forening, uanset 

universitet og studietrin.« 

Jeg håber, at vi efter de tre 

kredsforeningers næste 

generalforsamlinger kan 

tilføje »...uanset universitet, 

studietrin og arbejdsgivere.« 

Dette ser jeg som en 

forudsætning for FADL som 

fagforening i fremtiden. 

De 

nuværende 

studenterpolitikere i FADL kan 

blive husket som de sidste, der 

med alle kræfter til rådighed 

fortsat drev en ekskluderende 

politik. Eller også går de over 

i historien, som de personer, 

der lavede de nødvendige 

forandringer for FADL i en 

presset situation. 

Personlig blev jeg af forskellige 

årsager tvunget ud i at arbejde 

for et privat vikarbureau. 

Efterhånden som jeg blev 

mere interesseret i grunden 

til, at vi, der arbejder 

eksternt, skal skamme os, 

er vikararbejdet uden for 

FADL mere og mere blevet et 

politisk statement. Jeg fandt 

desuden efterhånden ud af, 

at jeg ikke var den eneste, der 

følte mig ramt af FADLs regler. 

Jeg var desuden langt fra den 

første, der havde prøvet at 

lave de kollegiale vedtægter 

om. Men modstanden blandt 

de aktive og de ansatte i FADL 

er massiv. Dette er grunden 

til, at jeg fortsat vælger at 

agitere udefra. Jeg håber dog, 

at en ændring i de kollegiale 

vedtægter snart kommer op 

til diskussion. Indtil da vil jeg 

fortsætte min stille protest 

mod en ekskluderende politik 

fra vores fælles fagforening. 

denskab i 2009. 

Der er ingen vej tilbage, for nu står vi 

sammen om et bedre universitet. Det har 

både Medicinerrådet, Fagrådet på Idræt 

og Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende 

været med til at sørge for. 

Men sejren skyldes ikke mindst de studerende, 

som stemte d. 17.-18. februar, og 

det var der rekord mange på Sundhed, 

der gjorde. Så hold os i ørerne fra nu af. 

Uanset, om det drejer sig om idéer, kritik, 

eller du blot har lyst til at være med, kan 

du fange os på www.syddanskestuderende.dk 

eller joine os i Facebookgruppen, 

Syddanske Studerende. 

Kære alle studerende på det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet, Syddanske Studerende 

loves you! 

JENS WE CAN! - Jens Theil kom i bestyrelsen for Syddanske Studerende 

Side 21

OPSLAG 

OPSLAGSTAVLEN 

Bøger til salg 

»Developmental Biologi«, 8. udgave af Scott F. Gilbert kr. 299,- 

»Medical Neuroscience af Alloway«, Kevin D. m.fl. kr. 200,- 

»Sundhedsvidenskabelig Forskning« af Andersen, Daniel m.fl. kr. 80,- 

»Textbook of Biochemistry with Clinical Corrections« af Devlin, Thomas kr. 170,- 

Kontakt Karina på 60 61 11 93 

Andre bøger til salg 

1) »Cellular Physiology« af Blaustein oma. Streget i få kapitler, som ny. 200 kr. 

2) »Etik og videnskab i sundhedsfagene« af Severinsen, ingen overstregninger, 150 

kr. 

3) »Førstehjælpsbog til akut beredskab«, røde kors, 80 kr. 

4) »Kompendium i almen og speciel histologi« af Ellen Holm, 100 kr. stykket (samlet 

150 kr.) 

5) »Medical biochemistry at a glance«, som ny, 150 kr. 

Interesserede kan kontakte Helene på tlf.: 40890471 

Andre bøger til salg 

Før Nu 

»Textbook of Biochemistry« af Thomas M. Devlin.................538 250kr 

(Bogen kan bruges til al biokemi) 

»Sentralnervesystemet« af Per Brodal......................................825 400kr 

(Bog underviserne bruger til undervisning i Centralnervesystemet) 

Netters »Atlas of Neuroscience«……………………………...330 150kr 

(Super gode tegninger af Centralnervesystemet) 

Langmans »Embryologi«.........................................................495 

250kr 

Side 22 

»Basal nyrefysiologi« af Finn Michael Karlsen........................248 100kr 

(Eksamensspørgsmål stilles ud fra denne bog, så en absolut must have) 

Kompendiesamling fra FADL’s forlag ……………………234 100kr 

- Human Parasitologi 

- Bakteriologi og Mykologi 

- Virologi 

(Rigtig god og let læst bog, der giver overblik) 

»Kemi 2000 A-Niveau« af Helge Mygind 1…………………300 

»Kemi 2000 A-Niveau« af Helge Mygind 2…………………260 

»Kemi 2000 C-Niveau« af Helge Mygind……………………215 

(Rigtig gode bøger til at lære kemien eller til genopfriskning – sælges samlet for 200 kr.) 

Alle bøger er i rigtig fin stand uden understregninger og mange af dem indbundne. 

Du kan kontakte Stine på 26711039, så skriv eller ring bare.

OPSLAG 

SUNDHEDSMEKKA 

FREDAG DEN 6. MARTS 2009 

KL. 14.00 

I 

FOR MEDICINSTUDERENDE 

Side 23

OPSLAG 

FADL Informerer 

Få en gratis praksisbog 

FADL har modtaget en stor sending af Praksisbog 2008. Den vil vi meget gerne give væk til vores medlemmer. 

Bogen er et stort opslagsværk, som omhandler stort set alle sygdomstilstande, man ser i almen praksis. Den 

er især brugbar for de, som skal i klinik i almen praksis, men kan bruges af alle, som gerne vil skabe sig et 

hurtigt overblik over sygdommene. For at få fingrene i bogen skal du selvfølgelig være medlem og derudover 

være på minimum 6. semester, det vil sige på den kliniske del af studiet. Interesseret? –Så kig ned forbi FADLhuset 

og hent dit eksemplar. Bøgerne uddeles efter først til mølle-princippet, så skynd dig. 

Udlevering af medicin.dk ændres 

Vi har desværre fået fjernet det tilskud, vi tidligere havde til medicin.dk, så derfor kan vi ikke længere udlevere 

medicin.dk til alle på kandidatdelen hvert år. Ifølge den nye aftale får du som medlem lægemiddelkataloget 

(den store) og medicin.dk (lommebogen) en gang på studiet. Du bestemmer selv, hvornår du vil have bøgerne, 

men vi anbefaler, at du venter til dine klinikophold. For de medlemmer, som er på kandidatdelen og har 

modtaget bøger efter den gamle ordning, yder vi et tilskud, hvis du vil købe medicin.dk. Tilskuddet er det 

samme, som FADL har ydet tidligere, så du kan købe et nyt eksemplar for ca. 160 kroner. Medicin.dk kan 

købes på FADL-huset på Hunderupvej 67. 

Nye medlemskort 

Inden længe vil du få et nyt medlemskort. Kortet vil blive lavet på baggrund af de informationer, der står i din 

FADL-profil, og det billede der er i din profil. Så upload venligst et vellignende portrætfoto og tjek, at dit navn 

er stavet rigtigt (både med store og små bogstaver). Kortet anvendes til at identificere dig, når du skal have 

medlemsfordele, og når du går på vagt. Hvis du ikke har en FADL-profil eller har glemt dit brugernavn/pw, så 

send en mail til aap@fadl-odense.dk 

Denne information fra FADL er redigeret af Jacob Frølich, jacob.froelich@fadl.dk 

Drømmer du om et instruktorjob 

– eller vil du være bedre til at undervise? 

FADL’s Undervisningspædagogisk Kursus 

Bliv en bedre underviser, tutor eller studerende. 

Mange af jer FADL-medlemmer arbejder som 

undervisere. Derfor præsenterer vi nu et kursus, der 

kan gøre jer endnu bedre til netop dette. Kurset vil 

ligeledes være nyttigt for alle dem, der drømmer om 

at få et instruktorjob. 

Målgruppe 

Nuværende instruktorer eller medicinstuderende, der 

har interesse i at undervise og eventuelt ønsker at 

søge instruktorstilling. 

Der er plads til 20 på kurset, som dog kræver 

minimum 12 deltagere for at blive oprettet. 

Pris 

Medlemmer 100 kr. som dækker let forplejning på 

kurset. 

Ikke-medlemmer 500 kr. 

Tid og sted 

Kurset finder sted over 2 dage. 

Tirsdag den 14. april 2009 kl. 17-21 

Torsdag den 23. april 2009 kl. 17-21 

Underviser 

Cand. Pæd. Rikke Schultz, lektor på University College 

Lillebælt 

Indhold 

Dag 1: Hvad er god undervisning. Principper 

for planlægning og gennemførelse af 

undervisning. Principper for afkodning 

af en øvelsesopgave. Hjemmeopgave: 

Planlægning af en undervisningssekvens. 

Dag 2: Præsentation af hjemmeopgaver og feedback. 

Betydningen af læringsstile. Hvordan undgår man, at 

evaluering bliver en rituel handling. 

Tilmeldingsfrist 

Tirsdag d. 23. marts 2009 kl. 15.00 

Tilmelding 

Tilmelding sker ved henvendelse til amn@fadl.dk. 

Efter tilmeldingsfristen vil du blive kontaktet pr. mail 

med besked, om du er optaget på kurset. 

Endelig tilmelding sker ved efterfølgende betaling 

af 100 kr. til FADL på kontoret på Hunderupvej eller 

ved indbetaling af 100 kr. på Reg.nr. 3574 Kontonr. 

3574441307. Husk at angive navn på indbetalingen. 

Afbud sker efter gældende regler. 

Side 24

OPSLAG 

Fest og arrangementsudvalget informerer 

Vi er i F&A glade for at kunne invitere FADL’s medlemmer i biografen endnu engang. 

Filmen, vi viser denne gang, er: 

Blekingegadebanden 

på premiereaftenen fredag den 20. marts, 

i Cafebiografen, Brandts Klædefabrik. 

Tidspunktet er endnu ikke helt fastlagt med biografen, men er aftalt til ca. kl. 19. 

Hold øje med nærmere info omkring datoer for billetsalg, og det endelige tidspunkt for 

forestillingen. 

På vegne af F&A, Mia Bjerre-Jepsen 

FADLs fond til projektstøtte 

Der indkaldes til ansøgninger til støtte af projekter, der er af relevans for medicinstuderende. 

Fonden råder over 7500 kr. per semester. 

Kriterier: 

Projektet skal være til gavn for medicinstuderende i Odense. 

- 

- 

- 

Du skal indsende en begrundet/motiveret ansøgning. 

Du skal vedlægge et detaljeret budget for projektet. 

- Projektet skal gavne en større gruppe studerende, der gives altså ikke støtte til enkeltpersoner. 

Fonden har til formål at yde støtte til evt. foredrag, fester, kurser, studenterforeninger eller lignende. Så hvis du mener at have et 

projekt, som lige mangler den sidste økonomiske rygstøtte så send os en ansøgning, og vi vil behandle den i repræsentantskabet 

ved det førstkommende møde. 

Svar gives skriftligt både ved tilsagn og afslag. 

Bevillingerne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Vi opfordrer derfor til at søge så tidligt på semestret som mulig. 

Ansøgningen stiles til FADL Odense, Repræsentantskabet og sendes til: okr@adm.fadl.dk. 

Se på FADL.dk under Odense kredsforening for datoer for kommende repræsentantskabsmøder. 

På vegne af FADL Repræsentantskab, Annemette Krogh Thrane og Mia Bjerre-Jepsen. 

Vidste du… 

At FADL støtter to skolebørn i Angola via Børnefonden med 200 kr. per måned. 

Side 25

EKSKURSIONSKONTOEN FOR MEDICIN-OG BIOMEKANIKSTUDERENDE 

Der indkaldes hermed ansøgninger til ekskursionskontoen 

for medicin-, klinisk biomekanik- 

og masteruddannelserne. 

Projekt- og specialestuderende scient’er 

tilknyttet de sundhedsvidenskabelige institutter 

kan også søge om midler fra denne 

konto. 

Der kan kun søges om dækning af udgifter 

til og med 31. december 2009. 

Der skal anvendes et ansøgningsskema, 

som kan hentes på fakultetets hjemmeside 

under ansøgningsskemaer. 

Ved prioritering af ansøgningerne lægges 

der vægt på det faglige udbytte, den studerende 

kan forventes at få af arrangementet. 

Støtten uddeles i portioner af maximalt kr. 

3.000. 

Som bilag for ansøgningen kræves 

• En udførlig begrundelse for ansøgningen 

• Regnskabsoverslag 

Der kan kun søges om dækning til transportudgifter. 

Det skal oplyses, om der er søgt andetsteds. 

Den samlede opnåede støtte må ikke overstige 

de faktiske omkostninger. 

Husk, at der IKKE må indsendes originale 

bilag med ansøgningen, da disse skal bruges 

som dokumentation i forbindelse med 

afregningen, når bevillingen er givet. 

FRIST FOR ANSØGNING: 1. april 

2009. 

Ansøgningen mærkes “Ekskursionskontoen” 

og sendes til: 

Syddansk Universitet 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

Uddannelse og Kvalitet 

Att. Anette Bladt 

J.B. Winsløws Vej 19, 3. 

5000 Odense Cyddansk Universitet 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

Ansøgning om støtte fra Ekskursionskontoen 

Navn: 

Adresse: 

Postnr: 

Cpr.nr.: 

Telefon: 

By: 

Hvilket semester befinder du dig på: 

Studieretning: 

Der søges støtte til: 

Bestemmelsessted: 

Kort beskrivelse af rejsens formål: _____________________________________________ 

_________________________________________________________________________ 

_________________________________________________________________________ 

Afrejsetidspunkt:_________________________Varighed:__________________________ 

Der søges om: 

Rejseudgifter (arten angives) ______________________________ 

______________________________________________________ kr.______________ 

Eventuelle andre udgifter (arten angives) _____________________ 

______________________________________________________ kr. _______________ 

Husk: Bilag i form af udførlig begrundelse og regnskabsoverslag (originale rejsebilag skal ikke vedlægges ansøgningen). 

Følgende bilag er vedlagt ansøgningen: _________________________________________ 

_________________________________________________________________________ 

Har du søgt andetsteds: ______________________________________________________ 

Har du fået bevilget et beløb fra andetsteds og i givet fald, hvor meget: __________________ 

Indgår det ansøgte i studieordningen:____________________________________________ 

______________________ ___________________________________________________ 

Dato: 

Underskrift:

OPSLAG 

HAR DU LYST TIL AT TJENE 1400 KR? 

Til April kommer en japansk studerende (Umeda Uri) til Odense i klinik arrangeret af IMCC Exchange. 

Hun vil opholde sig i Odense fra d. 4/4-09 til d, 2/5-09 

I denne periode har hun brug for et sted at bo, så er du væk fra din bolig i denne periode, eller er du måske 

hjemme men har et ekstra værelse ledigt, så kontakt IMCC Exchange på mail; 

leoodense@gmail.com 

eller telefon; 22447527 (Sandra). 

Der udbetales 1400 kr. for at huse hende i en måned 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Invitation til årsmøde i Dansk Selskab for Genetisk 

Epidemiologi: 

Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi vil gerne invitere interesserede medarbejdere og 

studerende til selskabets årsmøde ”Copy number variation in health and disease” torsdag d. 26. 

marts på Frederiksberg. 

Deltagelse i mødet er gratis. Der er i forbindelse med mødet udskrevet både en foredrags- og 

posterkonkurrence for yngre forskere og studerende. 

Mødeprogrammet kan findes på selskabets hjemmeside www.dsge.dk, hvor tilmeldelse kan ske. 

Vil du forrest i køen til de fede lejligheder? 

Vil du selv vælge din turnusplads? 

Mangler du et super netværk? 

Savner du noget godt til CV’et? 

Så send en ansøgning til Epstein Bar inden den 25. marts. 

Epstein Bar er under konstant forandring, og der er en masse, der både kan og skal laves. Hvis du har lyst, kan du også få 

mulighed for at sætte dit præg på og i Epstein Bar. 

Hvis du kunne tænke dig at have det både sjovt og hyggeligt, arbejde for at forbedre det sociale miljø på studiet, få nogle 

gode venner på tværs af semestrene og møde andre 

ligesindede, så skriv en mail til epsteinbaren@gmail.com, 

hvori du beskriver dig selv og fortæller, hvad du kan 

bidrage med i baren :o) 

Vi forventer, du kan stå i bar mindst en gang om 

måneden og kommer til vores møder hver måned. Alle 

opfordres til at søge, måske er det dig, vi mangler! 

Husk: Epstein Bar er for alle 

Vi søger ildsjæle fra alle semestre! 

Side 27

OPSLAG 

SATS inviterer til et spændende foredrag: 

Traumatiske Håndskader 

Onsdag d.11.marts 2009, kl. 16:15 i 

Wp 25 Auditorium 

Ups! Der røg min hånd! 

Overlæge Søren Larsen fra Afd. O håndsektion kommer og fortæller om 

arbejdet med at sætte amputerede fingre og hænder på plads igen! Det er 

et arbejde, der kræver en stor præcision for at få et godt resultat. Kom og 

hør om dette speciale, hvor OUH er Danmarksmester! 

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS. 

Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget. 

ALLE semestre er velkomne! 

www.SATS-Odense.dk 

Side 28

OPSLAG 

Side 29

OPSLAG 

Dissektionstur 2009 

Nu har du mulighed for, som glad og ivrig medicinstuderende, at komme med på en unik og helt og aldeles 

fantastisk tur, der vil leve op til dine forventninger til en god ferieoplevelse. 

Dissektionsturen er en faglig og social årlig begivenhed tiltænkt medicinstuderende med interesse for anatomi, og som endnu ikke har 

afsluttet faget. 

I over 40 år har IMCC arrangeret dissektionsturen, der hvert eneste år mødes med stor begejstring blandt deltagerne. Turen, som finder sted 

i juli og varer omkring tre uger, går til Brno, der er Tjekkiets andenstørste by. På turen får du rig mulighed for at fordybe dig i kroppens 

anatomi, så du bliver godt rustet til anatomieksamen. 

Undervisningen, som deltagerne selv bestemmer, om de ønsker at komme til, foregår alle hverdage i tidsrummet 8.00-12.00 under 

kyndig vejledning af engelsktalende professorer på et af byens moderne universiteter, Masarykh University. Undervisningen foregår i 

dissektionslokaler, der giver bedre forhold end på de danske universiteter. Derudover vil der være hjælp at hente hos to dansktalende ældre 

medicinstuderende, der agerer hjælpelærere på turen, således at sproget ikke bliver en begrænsning for dig. Ca. to gange ugentligt er der 

forelæsninger af to lektioners varighed. 

Foruden ca. 60 timers undervisning vil der være små ture til lokale seværdigheder, der sidste år bl.a. omfattede en udflugt til et gammelt 

vinslot, hvor deltagerne blev budt på vinsmagning. Derudover blev der arrangeret grisefest, og som kronen på værket tilbragte deltagerne de 

sidste to dage i den gamle og kulturelt meget smukke metropol, hovedstaden Prag. 

På turen vil du møde en masse dejlige medicinstuderende fra landets andre medicinske fakulteter, som du har mulighed for at danne et rigtig 

godt fællesskab med. Sidste års deltagere har allerede arrangeret to gensynsfester. 

For at tilmelde dig turen, skal du blot gå ind på vores hjemmeside, hvor du finder tilmeldingsblanketten til turen. Denne printes, udfyldes og 

indsendes til vores kontor i Århus (adressen fremkommer af tilmeldingsblanketten). 

www.imcc.dk/dissektionstur/ 

Som noget nyt skal du være medlem af IMCC. Medlemskabet koster 75 kr. om året. Det kræver blot, at du overfører 75 kr. ekstra ved 

betaling af turen. Turprisen dækker rejsen, undervisning, indlogering m.v. (se hjemmesiden). 

Allerede medlem af IMCC: Turpris 5450.- 

Ikke medlem af IMCC: Turpris 5525.- 

Prisen er ekskl. et depositum på 550.-, som betales ved tilmelding til turen. 

Tilmelding kan ske i perioden 7/4 til 14/4. 

I år ligger dissektionsturen i perioden 12. juli til 1. august 2009 

På vores hjemmeside finder du tilmed mere detaljeret information om turen. Hvis du i øvrigt skulle have interesse i at høre nærmere, har du 

mulighed for at møde op til informationsaften eller kontakte din 

lokale repræsentant. 

Informationsaften afholdes i Odense 

TIRSDAG D. 3. MARTS 

kl. 19.00 i lokale U43 

International Medical Coorperation Commitee, IMCC 

Lokale kontaktpersoner er: 

Odense 

Rasmus Kamstrup Petersen 

rasmus@oncable.dk 

Carsten Lauridsen 

carsten_lauridsen@hotmail.com 

Maria Thers Lauritsen 

bullertl@hotmail.com 

Side 30

den 1. marts til den 29 marts 

Side 31

OPSLAG 

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! 

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, 

som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i 

Klinisk Biomekanik og Medicin. 

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. 

• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, 

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, 

før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. 

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. 

• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF 

• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. 

• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke 

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. 

• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til 

labkf@health.sdu.dk. 

Med venlig hilsen 

Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang 

Koordinatorer, LKF 

Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248 

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? 

Vil du have indflydelse på dit studie? 

Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op 

på næste medicinerrådsmøde d. 11/3 kl. 15.15 i ”glasburet” WP 19, stuen. 

Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen. 

I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og 

læseforhold. 

ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER 

Brug for en økonomisk håndsrækning 

– tjek hjemmeside med legater og fonde 

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det? 

Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det? 

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på 

sin hjemmeside. 

Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger. 

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/ 

Side 32

INFO 

Den sjove kalender 

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København 

Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl. 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Festlig 

bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning. 

Fredag 06.03: Sundhedsmekka i Epstein Bar. Starter kl. 14 

Fredag 06.03: Sune Wagner (ham fra Raveonettes) + Mellemblond (support). Koncerten afvikles på Posten, og starter kl. 21.* 

Fredag 06.03 og lørdag 07.03: Magasinfestival 2009 – 25 års jubilæum – 70 bands og showdansehold fra ungdomsskolerne i 

Odense vil fredag og lørdag trykke den af på Magasinet, Farvergården 7, Odense C. 

Lørdag 07.03: Negash Ali live på Alibi Supperclub. Super talentfuld soulet rapper fra hiphop-gruppen Majors indtager Odense. 

Den unge rapper vil tænde op under publikum med materiale fra sit debutalbum. Hør nærmere på www.myspace.com/negashali 

Onsdag 11.03: Med Folkekirkens Nødhjælp i Cambodia – foredrag kl. 14.30 i 

Baptistkirkens Seniorgruppe, Klosterbakken 11, Odense C. 

Onsdag 11.03: Allan Olsen med band – Til foråret er Allan Olsen skarp som aldrig før, når han indtager Magasinet kl. 20. 

Fredag 13.03: Tim Christensen spiller på Magasinet kl. 20. Arr: Team Karate. 

Lørdag 14.03: Sys Bjerre – For bare et år siden var sangerinden Sys Bjerre forholdsvis grøn på den danske musikscene. Nu 

optræder hun kl. 21 på Posten, Østre Stationsvej 35, Odense C 

Onsdag 25.03: The Presidents of The United States of America (US) spiller på Posten. Hvem husker ikke hits som ”Peaches” og 

”Lump” fra 1990’erne? Koncerten starter Kl. 20.* 

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, 

så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk 

Hjertefest i fredagsbaren 



Som en optakt til Valentinsdag var der dømt hjerternes fest, da Epstein 

Bar fredag den 13. februar åbnede semesterets første fredagsbar. 

Ud over et hav af hjerter stod DJ Elektrohype for at skabe den helt 

rette stemning med intime toner til hjertefesten. 

Så mens øllene blev knappet op og langet over disken, nød de studerende 

et par afslappende timer i kælderen under WP 19. 

Det var ikke kun ældre studerende, der havde fundet frem til kælderen. 

De netop startede medicinstuderende var også mødt talstærkt 

op, så der var tæt på fyldt i baren, hvilket kun var med til at løfte 

stemningen og hjertevarmen yderligere. 

Side 33

INFO 

Andre medier skriver... 

Randers erstatter medicin med akupunktur 

To små stik over håndleddet er gjort til et permanent tilbud på 

Regionshospitalet Randers, hvor patienter kan få akupunktur i 

stedet for traditionel medicinsk behandling mod kvalme efter 

en operation i fuld bedøvelse. 

En undersøgelse blandt 150 patienter på hospitalets opvågningsafsnittet 

viser, at seks ud af ti patienter kan hjælpes med 

akupunktur. 

»For en del patienter, hvor de fleste er kvinder, er kvalme og 

opkastning næsten det værste ved hele forløbet og kan endda 

overgå smerterne fra operationssåret. Men siden vi begyndte 

forsøget med akupunktur, har vi set, at rigtig mange patienter 

får reduceret de ubehagelige bivirkninger ved bedøvelsen,« 

siger sygeplejerske og akupunktør Annette Vennegaard i en 

pressemeddelelse fra sygehuset, ifølge Dagens Medicin. 

Som en sidegevinst er akupunkturen langt billigere end medicinen. 

De to nåle koster ca. en krone. 

19. feb. 2009 dagensmedicin.dk 

Frygt for at flere studerende forringer lægeuddannelsen 

Helge Sanders (V) beslutning om at optage 200 flere på medicinstudierne 

møder modstand fra de studerende selv. Allerede 

nu er der overfyldt på kliniksemestrene, siger de studerende, 

der frygter en ringere uddannelse. 

Derfor mener Mikkel Fode fra Foreningen af Danske Lægestuderende 

(FADL) også, at det er helt urealistisk at øge kapaciteten. 

»Allerede i dag står vi på nakken af hinanden, når vi er ude i 

kliniksemestrene. Vi frygter, at de flere studerende vil føre til en 

betydelig forringelse af lægeuddannelsen,« siger han til Dagens 

Medicin. 

Kliniksemestrene ligger fra ottende semester og frem, og efter 

mange år på skolebænken lærer de studerende her de mere 

praktiske aspekter af faget. 

11. feb.. 2009 dagensmedicin.dk 

Gratis Cochrane-adgang for alle 

Alle danskere har nu fri og gratis adgang til et af verdens mest 

ansete elektroniske forskningsbibioteker inden for sundhedsvidenskab, 

Cochrane-biblioteket. Den gratis adgang er sikret via 

en bevilling på Finansloven. Der er bl.a. adgang fra Det Nordiske 

Cochrane Centers hjemmeside, hvor der findes en dansk 

søgevejledning. 

Cochrane-biblioteket indeholder over 3500 oversigter over 

gavnlige og skadelige virkninger af behandling og forebyggelse. 

Hvert år kommer der ca. 300 nye oversigter til. De eksisterende 

oversigter opdateres regelmæssigt for at sikre, at behandlere, 

patienter og andre har adgang til den nyeste og mest 

pålidelige viden om behandling og forebyggelse. Det drejer sig 

ikke kun om medicin, men også om f.eks. operative indgreb, 

sygepleje, fysisk træning, screening, psykologiske behandlinger 

og alternativ behandling. 

Danmark yder et væsentligt bidrag til Cochrane-samarbejdet, 

idet tre af Cochrane-grupperne og Det Nordiske Cochrane 

Center alle ligger i København (på Rigshospitalet og Bispebjerg 

Hospital). 

20. feb. 2009 ugeskriftet.dk 

Side 34

INFO 

Træffetider 

- faglige vejledere 

Idræt og Sundhed 

Kristian og Rune 

Tirsdage 08:15-09:45 

Onsdage 14:15-16:00 

Fredage 10:15-12:00 

Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen 

Telefon: 65 50 34 45 

Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk 

Rune: reie@health.sdu.dk 

Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk 

Folkesundhedsvidenskab 

Karina Linnrose 

Onsdag klokken 8.30 - 10.00 

Sted: Esbjerg 

Telefon: 65 50 15 63 

E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk 

Biomekanik 

Mari og Christofer 

Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) 

Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) 

Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. 

Telefon: 65 50 29 78 

E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk 

Medicin 

Anne Cathrine Haug, Thomas Wilson, Nivethitha Ilangkovan, 

Lene Christensen og Kari Høst-Madsen 

Mandag - torsdag 11.15-15.15 

Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. 

Telefon: 65 50 38 18 

E-mail: fv@health.sdu.dk 

Den sundhedsfaglige supplerings- og 

kandidatuddannelse 

Birgitte Bromark 

E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk 

»Facebook kan ødelægge dit helbred« 

Vi bruger flere og flere timer på at mødes på nettet. Men det 

kan gå ud over vores helbred, siger amerikansk forsker. 

Manden bag det kontroversielle udsagn er dr. Aric Sigman, 

en fremtrædende amerikansk psykolog og biolog, der i mange 

år har levet og arbejdet i Storbritannien. 

I det britiske videnskabelige tidsskrift Biologist skriver Sigman, 

at det kan gå alvorligt ud over vores helbred, hvis vi kun 

mødes med andre mennesker i en virtuel verden, skriver Politiken. 

Aric Sigman mener, at dette virtuelle kontaktmønster kan 

betyde, at vi på længere sigt vil opleve biologiske og genetiske 

forandringer, få bragt vores immunsystem ud af balance og få 

forstyrret hormonniveauerne. 

Også blodårernes funktion og vores mentale funktioner vil 

blive ramt, siger Aric Sigman. 

Og når alt dette sker, vil vi potentielt øge vores risiko for 

alvorlige helbredsproblemer som kræft, slagtilfælde, hjertesygdomme 

og demens. 

Alt dette kan ifølge Aric Sigman blive resultatet af manglende 

menneskelig kontakt ansigt-til-ansigt. For det kan ikke 

undgå at få biologiske konsekvenser, at mennesker i stigende 

grad fravælger virkelig kontakt til fordel for virtuel kontakt på 

nettet. 

Derfor kan net-mødesteder som Facebook, der egentlig er 

designet netop for at skabe mere social kontakt mellem mennesker, 

ende med at få den stik modsatte virkning, siger Aric 

Sigman. 

Motionister får mildere blodpropper 

Kom op af sofaen og rør dig. Det er ikke kun godt for hjertet 

men også for hjernen. Forskere på Bispebjerg Hospital har nemlig 

påvist, at folk der bevæger sig dagligt og får en blodprop i 

hjernen har mildere skader og kommer sig bedre end dem, der 

har ikke har rørt kroppen. Det afslører læge Lars-Henrik Krarup 

i et nyt ph.d.-studie fra Bispebjerg Hospital. Han har igennem 

to år undersøgt 265 ældre mennesker i 70-års-alderen, som er 

blevet ramt af en blodprop i hjernen og spurgt dem om deres 

motionsvaner, før de blev ramt. 

»Ældre mennesker svarer ofte nej til, at de dyrker motion, 

fordi de forbinder det med at gå i et fitnesscenter, men det at 

støvsuge eller at slå græsset kan også være motion, så længe 

de får pulsen op. Derfor har vi spurgt ind til aktiviteter, som 

de foretager sig dagligt,« siger Lars-Henrik Krarup ifølge dr.dk/ 

sundhed. 

Sammen med kolleger fra Bispebjerg Hospital har han inddelt 

patienterne i fire grupper alt efter, om de dyrkede motion 

eller ej. De fandt ud af, at den gruppe som var bedst til at komme 

op af sofaen havde færre symptomer og kom sig bedre efter 

en blodprop end dem, der sad stille hele dagen. Det hænger 

muligvis sammen med, at skaden var mindre, da de fik den, 

forklarer Lars-Henrik Krarup. 

5. feb 2009 dr.dr/sundhed 

19. feb. 2009 pol.dk 

Side 35

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42474 

-kalenderen 

Marts 

10. +12. FADL-kursus: Akut medicin. Kl. 16-21. Tjek fadl.dk for mere info. 

11. SATS: Traumatiske Håndskader WP 25 kl. 16.15, 30 kr. for indmeldelse 

13. Deadline, Sund & Hed nr. 4 

14. Foredrag: Kan historien om fortidens klima forudsige fremtidens klima? 

Sundhedsmæssige konsekvenser af fremtidens klima, v. proff., 

dr. med. Øjvind Lidegaard Aarestrup, kl. 19.30 

16. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist 5. marts 

17. Møde, studienævn for idræt. Ansøgningsfrist 3. marts 


Kursus i mundtlig formidling Campusvej 55, U99, kl. 9-16. 

31. Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 

April 

1. Frist for ansøgning af ekskursionskontoen 

1.-2. FADL-kursus: Ortopædkirurgi Kl. 17.30-21.30. Se www.fadl.dk 

6. Møde, studienævn for klinisk biomekanik. Ansøgningsfrist kl. 12 dagen før. 

14. Møde, studienævn for idræt. Ansøgningsfrist 31. marts 

FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 1. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk. 


18.+19 FADL+SATS: Traumekursus Kl. 8-16, tilmeldelse fra 1/3-19/3 til amn@fadl.dk 

20. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist 9. april 

21. Kursus om eksamensnerver Esbjerg, U113, kl. 12.15-15 

23. FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 2. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk 

23. Kursus om eksamensnerver Campusvej 55, U96, kl. 13.15-16 

28. Kursus om eksamensnerver Slagelse, U20, kl. 13.15-16 

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! 

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os! 

sundoghed@health.sdu.dk 

Afsender: 

Sund & Hed 

Franzen PortoService 

Postboks 9490 

9490 Pandrup

11-03

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?