KREDINOR UPDATE #1 2018 HØJ

blikfang

Update

/ Januar 2018

Inkasso skaffer millioner

til værkstederne

Selvom nye betalingsmuligheder som MobilePay vinder indpas, er det stadig ganske almindeligt, at biler forlader

værkstedet uden at have betalt for reparationen eller service-arbejdet. Det er en form for kutyme, at bilejeren får

kredit, men det er ingen menneskeret. Og nogle gange går det galt.

Det er lidt pudsigt, at bilejeren forlader Bilka efter

at have betalt 10.000 kr. ved kassen for sine

indkøb og et nyt TV, men alligevel bliver overrasket

over at få en faktura på 3.000 kr. stukket i

hånden, når han henter sin bil på værkstedet.

Det er som om, det er en helt naturlig ting, at den

faktura kommer efter et par dage, ”og så kan man

jo også lige mærke, at det hele virker”.

På nogle værksteder kan det også være en udfordring

at få en faktura klar, inden bilen hentes.

Der kan mangle priser på nogle reservedele eller

ikke være ansat en bogholder, der kan nå at skrive

en faktura, inden bilejeren dukker op.

Faktum er bare, at kredit altid medfører en risiko

for manglende betaling, og så skal der rykkes. I

værste fald skal sagen også videre til inkasso. Tid

og omkostninger oveni arbejdet med bilen.

Kredinor er formentlig den største inkassopartner

for autobranchen i Danmark. Kredinor har blandt

andet kædesamarbejde med nogle af de største

værkstedskæder og er derudover inkassopartner

for en række af Danmarks allerstørste mærkeforhandlere.

Kredinor har netop analyseret de seneste 1.000

inkassosager, som autobranchen har afsluttet hos

os, og selvom vi er godt tilfredse med vores evne

til at skaffe pengene hjem til værkstederne, er der

plads til forbedringer i værkstedernes kreditproces.

Tre væsentlige

udfordringer med

værkstedernes

kreditpolitik:

1. Værkstederne bruger ikke kreditoplysninger

i tilstrækkeligt omfang og

risikerer derfor at give kredit til kunder,

der i forvejen er kendt som dårlige

betalere hos andre.

2. Værkstederne sikrer sig ikke ordenligt

datagrundlag om kunderne – noget

som enkelt som korrekt navn og adresse

på bilejeren.

3. Selve rykkerprocessen tager alt for lang

tid. Værkstederne skal sende sagen til

inkasso meget hurtigere.


INKASSO i autobranchen

Analysen af de seneste lidt over 1.000 inkassosager fra auto-værksteder hos Kredinor,

viser nogle interessante hovedresultater:

• Gennemsnitsfakturaen til inkasso lyder på 7.430 kr.

• I gennemsnit har værkstedet ventet 8 måneder med at sende sagen til inkasso.

• Knap 30% af sagerne føres ikke til ende. De slutter f.eks. med at kunden går konkurs, udvandrer,

går under jorden eller at værkstedet selv stopper/afbryder sagen af den ene eller anden årsag.

• 72% af de sager, der gennemføres, ender med betaling til værkstedet.

• 28% af de sager, der gennemføres, ender ikke med betaling – og mange af disse viser sig

at være kendt som dårlige betalere hos andre.

Kort fortalt betaler 3 ud af 4 altså, når Kredinor gennemfører en inkassosag.

I disse sager lægges omkostningerne for sagen på bilejeren, så værkstedet

skal dermed ikke betale for løsning af den enkelte sag.

”Det optimale er selvfølgelig at få alle til at betale, men vi er meget tilfredse

med en løsningsgrad på 72% af de mulige sager”, fortæller Torben Smedegaard

Pedersen. ”Faktisk er flere af vores kunder i autobranchen imponerede

af vores evne til at få deres kunder til at betale, fordi de selv har prøvet

så meget i så lang tid, før sagen blev sendt til os.

Langt de fleste sager løser vi typisk inden for 1-2 måneder ved bare at gøre

det rigtige med vores værktøjer. Nogle skal i retten, og de

sidste sager løses måske først flere år efter en dom, fordi vi holder øje med

værkstedernes skyldnere i vores Overvågnings-service.”

Flere sager vil kunne løses, hvis værkstedet sender sagen afsted til

Kredinor hurtigere end nu, og så bør værkstederne blive bedre til at tjekke,

om bilejeren overhovedet burde få kredit.

Knap 1/3 af de sager, der ikke kan løses, viser sig at være oprettet mod

bilejere, der allerede er kendt som dårlige betalere hos danske kreditoplysningsbureauer.

Bilejerne har altså tidligere bevist, at de ikke kan eller

vil betale på trods af f.eks. frivillige forlig eller besøg i Fogedretten. Det er

disse kunder, Kredinor gerne vil have, at værkstederne bliver bedre til at

undgå at give kredit til.

”Det er jo os, der samler op på de kunder, der ikke betaler, og samlet set

bliver vores arbejde ikke lettere, hvis vi skal forsøge at få penge fra kunder,

der i forvejen har et langt synderegister eller som ikke kan findes på

adressen”, udtaler markedschef Torben Smedegaard Pedersen og fortsætter:

”Vi har faktisk så god inddrivelse på de ”almindelige” sager, at hvis

vi kan få gang i kreditvurderingen og sat fokus på rykkerprocessen, vil

mange værksteder få minimeret deres tab endnu mere og få en bedre

indtjening – værkstederne skal jo huske på, at den tid, de ikke bruger på

at reparere en dårlig betalers bil, kan de jo bruge på at reparere en god

betalers bil.”


Tjek din kunde – hjælp til selvhjælp

I november 2016 introducerede Kredinor ”Skyldnerlisten”.

Her kan alle virksomheder, der anvender Kredinor, gratis tjekke,

om en kunde tidligere har været til inkasso hos Kredinor og ikke

betalt på trods af f.eks. et frivilligt forlig eller en tur i retten.

Formålet med at give virksomhederne gratis kreditoplysninger er ganske

enkelt, at det har større værdi for Kredinor at hjælpe dem med at sige nej

til en kunde end at skulle få en inkassosag mod en kunde, der allerede har

været gennem inkassomøllen uden succes.

At give virksomhederne gratis adgang til Skyldnerlisten er derfor en win/

win/win set fra Kredinors synspunkt:

1. Virksomheden undgår at give kredit til en kendt dårlig betaler

2. Den dårlige betaler bliver endnu en gang gjort opmærksom på sin gamle

inkassosag hos Kredinor

3. Kredinor slipper for at starte en sag mod en skyldner, der med stor

sandsynlighed ender med samme negative resultat som sidst.

”Det er klart, at Skyldnerlisten på ingen måde kan sammenlignes med

RKI registret eller Debitor Registret i størrelse, men kan vi bare hjælpe et

værksted, en håndværker eller en mindre erhvervsdrivende med at undgå

en dårlig betaler en gang imellem, er vi glade for det”, fortæller kundechef

Jannie Hansen.

“Med Skyldnerlisten kan vi nu hjælpe virksomhederne til endnu bedre

indtjening både før, under og efter de giver kredit.” Professionelle kreditgivere

og virksomheder, der jævnligt giver kredit og har en stor risiko med

det, skal naturligvis bruge kreditoplysninger fra RKI eller Debitor Registret,

der er Danmarks største kreditoplysningsbureauer.

”Vi er ikke i konkurrence med RKI og Debitor Registret, men vi har mange

kunder, der af og til godt kunne tænke sig en kreditoplysning, men ikke

ønsker udgifter og administration omkring det. De kan nu få en oplysning

fra Skyldnerlisten via Kredinors online system og på den måde få oplyst,

om kunden tidligere har været en forgæves tur gennem inkasso hos os”,

forklarer kundechef Jannie Hansen.

Alle uløste inkassosager hos Kredinor (der ligger i Overvågning og opfylder kriterierne i Dataloven) registreres

på Skyldnerlisten, hvor du med ét klik får at vide, om din kunde er kendt som en dårlig betaler hos en anden

Kredinor-kunde. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at kunden ikke betaler sin regning hos dig, men det

er dog et signal om kundens betalingsvilje og betalingsevne. Hvis det er en helt ny kunde, bør du især være

forsigtig med at ende som den næste kreditor i rækken, som ikke får sin betaling.


Hvad siger vores kunder?

”Vi har lært på den hårde måde, at vi ikke

skal give kredit til nye kunder og hurtigt

sende sager til inkasso”

- Jeanette Pedersen, Uni-Auto A/S

Vi rykker kun kunden selv én gang!

Uni-Auto A/S i Silkeborg er på otte år vokset fra en tomands forretning med

”mester på gulvet” til ni mekanikere og to ansatte i administrationen.

Virksomheden har været kunde hos Kredinor i fem år, og har derudover

deltaget på Kredinors kursus ”God kredit - før, under og efter” i efteråret

2016. Jeanette Pedersen i bogholderiet, der har ansvar for debitorerne, har

gode erfaringer med at bruge Kredinor. Hun fortæller, at Uni-Auto A/S har

lært om dårlige betalere på den hårde måde, men også fået styr på kreditpolitikken

i samarbejde med Kredinor.

”Nye kunder får slet ikke kredit, før de har vist betalingsvilje. Fakturaen

ligger klar til kunden, inden bilen afhentes mod kontant afregning via

dankort-terminal eller MobilePay. Hvis vi skal give kredit, tjekker jeg kunden

i Skyldnerlisten, inden vi opretter en konto”, siger Jeanette Pedersen.

Når det en sjælden gang går galt, og betalingen ikke kommer, sender hun

først en ”sød påmindelse” - og 80 procent af kunderne betaler straks som

en forglemmelse. Virker den ”søde påmindelse” ikke, ringer Jeanette

Pedersen for at høre om grunden til den manglende betaling. Hvis der er

tvivl om kundens evne eller lyst til at betale, sendes én rykker, og derefter

bliver Kredinor sat på sagen.

”Nogle kunder tager det desværre først seriøst, når et inkassofirma

bliver sat på sagen, og det hurtigt kan sprede sig som ringe i vandet, hvis

kunderne mærker, de kan undlade at betale.

Heldigvis får vi vores penge i de fleste tilfælde, men det er da irriterende, at

det er nødvendigt at sætte Kredinor på sagen, for jeg synes, vi behandler

kunderne ordentligt og fair.”

Jeanette Pedersen har tilbageholdt to biler inden for det sidste halve år og

også oplevet et problem med en leasingbil, der kom ind. Værkstedet, der er

medlem af Dansk Bilbrancheråd, bruger ikke brancheforeningens juridiske

assistance til dårlige betalere, med mindre sagerne skulle risikere at ryge i

Ankenævn for Biler.

”Nogle værksteder bruger ”kassen” på advokatbistand. Det er både billigt

og let at bruge Kredinor, der agerer anderledes godt end andre inkassofirmaer”,

siger Jeanette Pedersen, der har sat 1500 kroner som nedre grænse

for at sende ubetalte regninger til inkasso.

Kilde: Kim Lesanner, Motor-magasinet 3. marts 2017 (uddrag).

KREDINOR • Lautruphøj 5 • DK-2750 Ballerup • Tel. +45 33 64 64 64 • Fax +45 44 66 64 60 • www.kredinor.dk • kredinor@kredinor.dk

More magazines by this user
Similar magazines