Teknik og Miljø - januar 2018

ktcsekretariatet

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S

NR.1 JANUAR 2018 ÅRGANG 118 STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

BYGGERI

&

EJENDOMSDRIFT

KTC:

DISRUPTION PRÆGER

DEN KOMMUNALE

EJENDOMS-

ADMINISTRATION

330 HEKTAR NYT LAND

TUNNELEN

DER FÅR

LOLLAND TIL

AT VOKSE

KLOGERE KVADRATMETER

BYGHERREFORENINGEN:

BR18 KAN RESULTERE I


målret indsatsen

og målret prioritér indsatsen

ressourcerne?

og prioritér

ressourcerne?

Når drift og vedligeholdelse skal fungere optimalt!

Når drift og vedligeholdelse skal fungere optimalt!

Portalproduktet EnviDrift er Jeres samlede løsning til planlægning, dokumentation og udførelse af drifts- og

Portalproduktet vedligeholdelsesopgaver EnviDrift for er Jeres både samlede forsyningsrelateret løsning til planlægning, anlæg, såvel dokumentation som kommunale og opgaver udførelse på af Vej drifts- & Park, og

Når vedligeholdelsesopgaver drift og for både skal fungere forsyningsrelateret optimalt!

Grøn mm.

anlæg, såvel som kommunale opgaver på Vej & Park,

Grøn vedligehold mm.

Portalproduktet EnviDrift er Jeres samlede løsning til planlægning, dokumentation og udførelse af drifts- og

EnviDrift er et komplet system til håndtering af henvendelser/hændelser, som giver unik mulighed for at kunne

vedligeholdelsesopgaver EnviDrift er et komplet system for både til håndtering forsyningsrelateret af henvendelser/hændelser, anlæg, såvel som kommunale som giver unik opgaver mulighed på Vej for & Park,

prioritere og målrette indsatsen til de steder, hvor udfordringerne er størst.

at kunne

prioritere Grøn vedligehold og målrette mm. indsatsen til de steder, hvor udfordringerne er størst.

EnviDrift er et alsidigt værktøj, som kan tilgås både via en hjemmeside samt en mobilløsning til

EnviDrift er et alsidigt komplet værktøj, system

driftsafdelingen, som kan være som til håndtering

off-line. kan tilgås af både henvendelser/hændelser, via hjemmeside samt som en giver mobilløsning unik mulighed til for at kunne

driftsafdelingen, prioritere og målrette som kan indsatsen være off-line. til de steder, hvor udfordringerne er størst.

Vores løsninger er fleksible og kan tilrettes efter jeres ønsker, således at indstillinger og muligheder er opsat til

Vores EnviDrift

netop løsninger et alsidigt

jeres fokusområder.

fleksible værktøj, og kan som tilrettes kan tilgås efter både jeres via ønsker, en hjemmeside således at samt indstillinger en mobilløsning og muligheder til er opsat til

netop driftsafdelingen, jeres fokusområder.

kan være off-line.

Læs mere om EnviDrift på www.envidan.dk

Læs Vores mere løsninger om EnviDrift er fleksible på www.envidan.dk

og kan tilrettes efter jeres ønsker, således at indstillinger og muligheder er opsat til

netop jeres fokusområder.

Læs mere om EnviDrift på www.envidan.dk


LEDER

TEKST /

AF MICHAEL SLOTH

Teknik &

Miljødirektør i

Vejle Kommune og

medlem af KTCs

bestyrelse.

KTC VIL

HOLDE SKARPT ØJE MED BR18

KTC vil i de kommende tid følge implementeringen og effekten af BR18 tæt, og

holde øje med udviklingen i sagsbehandlingstider, udviklingen i kvalitet og antal

klager. Og ikke mindst vil KTC have opmærksomheden rettet mod udviklingen i

timepriser og det samlede, relative økonomiske tryk på den enkelte byggesag

Tilbage i 2013 bekendtgjorde Produktivitetskommissionen,

som en

del af dens handlingsplaner for

vækst og udvikling i hele Danmark,

og konkretiseret i Vækstpakke

2015, at byggesagsbehandlingen

skulle forbedres, både med hensyn

til ensartet sagsbehandling, sagsbehandlingstid

og prissætning i de

enkelte kommuner. Målsætningen

var bl.a. en reduktion i sagsbehandlingstiden

på 33 pct.med udgangspunkt

i 2012-tallene.

Konkret skulle væsentlige elementer

af byggesagsbehandlingen

flyttes fra kommunerne til private

aktører, og kvaliteten skulle sikres

gennem en certificeringsordning.

Det tekniske grundlag, Bygningsreglementet

og vejledninger skulle

samtidig omskrives og gøres mere

praksisnære.

Her, fire år senere, ved indgangen

til 2018, træder lovgivningsgrundlaget

i form af Bygningsreglement

BR18 og certificeringsordningen

i kraft, og er dermed et godt tidspunkt

at evaluere processen og

resultaterne på.

Hvordan er det så gået i kommunerne

efter Produktivitetskommissionens

anbefalinger og Vækstpakke

2015? Det korte svar er, at det er

gået godt. Den kommunale sagsbehandlingstid

er samlet set halveret,

samtidig med at kommunerne nu

håndterer 25 pct. flere sager end i

2013. 86 pct. af kommunerne har

reduceret sagsbehandlingstiden

væsentligt, mens de øvrige kommuner

enten har haft en konstant

eller stigende sagsbehandlingstid.

Den gennemsnitlige timepris har

de sidste to år været ca. 470 kr. og

generelt væsentligt lavere end i

2013. Konklusionen er, at kommunerne

har forbedret serviceniveauet

væsentlig ud over målsætningen

og har potentiale for yderligere

forbedring, særligt i de kommuner,

der endnu ikke har reduceret

sagsbehandlingstiden.

Kommunernes effektivisering er

blevet bemærket af de faglige organisationer,

der også konstaterer, at

serviceniveauet generelt er steget.

Ydermere viser tilbagemeldinger,

fra bl.a. typehusfirmaer, at yderligere

reduktioner i sagsbehandlingstiden,

udover hvad de 20 pct. bedste

kommuner har opnået, ikke har reel

betydning.

Mens kommunerne har forbedret

serviceniveauet, har Trafik- og

Byggestyrelsen udviklet og lanceret

et nyt bygningsreglement, hvor vi

endnu ikke har set eksempler på

praksisnære løsninger, og uden

betydelige tekniske stramninger ud

over væsentlige krav til det uddannelsesmæssige

og erfaringsmæssige

niveau for de certificerede byggesagsbehandlere.

Dette er måske

også grunden til, at ingen rådgivere

endnu har opnået den krævede

certificering og dermed ikke er klar

til at byggesagsbehandle.

De næste par år vil vise, om

de certificerede rådgivere kan

indfri forventningerne om at løfte

opgaven med hensyn til en mere

konkurrencedygtig og ensartet

sagsbehandling, og dermed fremme

effektiviteten og væksten i byggeriet

bedre, end kommunerne har

kunnet.

Umiddelbart kan man frygte, at

certificeringen primært vil gavne

de store projekter og påtvinge de

små projekter en potentiel omkostningstung

certificeret rådgivning.

KTC vil følge implementeringen og

effekten af BR18 tæt. Herunder

udviklingen i sagsbehandlingstider,

udviklingen i kvalitet og antal

klager. Og ikke mindst vil KTC have

opmærksomheden rettet mod

udviklingen i timepriser og det

samlede, relative økonomiske tryk

på den enkelte byggesag som følge

af certificeringen. Netop timepriser

og omkostninger som følge af byggesagsbehandlingen

har i årevis

være centrale for bl.a. DI og Dansk

Byggeri, og netop dette fokus har

været med til at skubbe på den

positive udvikling, der er sket i de

kommunale byggesagsafdelinger de

seneste år.

Udgiver

TechMedia A/S

Naverland 35

2600 Glostrup

T. 4324 2628

info@techmedia.dk

www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening

Papirfabrikken 36A

8600 Silkeborg

T. 7228 2804

ktc@ktc.dk

www.ktc.dk

Ansvarshavende

redaktør

Line Bak Unold

T. 2555 2827

lu@techmedia.dk

Annoncer

Lars Madsen

T. 2555 2826

lm@ktc.dk

Annoncekoordinator

Helle Hansen

T. 4324 2671

hh@techmedia.dk

Layout

Trine Plass,

TechMedia A/S

Forside:

Femeren A/S

Tryk

PE Offset A/S

Abonnement

Kommunalteknisk

Chefforening

Papirfabrikken 36A

8600 Silkeborg

T. 7228 2804

ktc@ktc.dk

Abonnementspris

Kr. 885,- + moms

om året for 11

numre

Løssalg

Kr. 142,-

+moms inklusive

forsendelse

ISSN 1902-2654 (tryk)

ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag

2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet,

kan ikke generelt tages som udtryk

for foreningens holdning.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 3


TEMA

TEMA

DI OM BR18:

BYGNINGS-

REGLEMENTET BLIVER

MERE EFFEKTIVT

BYGGERI

&

EJENDOMSDRIFT

BR18 KAN

RESULTERE I KLOGERE

KVADRATMETER

I DI Byg ser vi frem til at følge

BR18s nye certificeringsordning

i forventning om, at den vil gøre

den tekniske byggesagsbehandling

mere smidig og effektiv. Dertil

forventer DI Byg, at kvaliteten af

byggesagsbehandling vil stige.

SIDE 18

Det nye BR18 er anderledes end

tidligere opdateringer af bygningsreglementet.

Det markerer en helt

ny struktur i både reglement og

byggesagsbehandling, ligesom

krav om funktionstest gør reglementet

mere rettet mod driften af

bygningerne.

SIDE 14

KTC:

DISRUPTION PRÆGER DEN

KOMMUNALE EJENDOMS-

ADMINISTRATION

Der er masser af udfordring for den

kommunale ejendomsdrift i øjeblikket:

Effektivisering, nyt bygningsreglement BR18,

nyt aftalegrundlag AB18 og varsling om

ophævelse af Lov om offentligt byggeri, LOB.

SIDE 8

DANSK BYGGERI OM BR18:

CERTIFICERING

BETYDER MARKANTE

ÆNDRINGER FOR

BYGGEBRANCHEN

BR18 skærper kravene til dokumentation

på en række områder.

Skærpelserne vil i flere tilfælde

medføre yderligere omkostninger

for entreprenøren, som i sidste

ende vil blive videreført til bygherre,

vurderer Dansk Byggeri.

SIDE 16

BYG OG MILJØ VIL

LØFTE BRUGEROPLEVELSEN

JANUAR 2018

Kompleks lovgivning, regelmæssigt ændrede bygningsreglementer, servicemål og

forskelligartet forvaltning på tværs af kommuner er nogle af de udfordringer, som har

vanskeliggjort de indledende øvelser for en brugervenlig selvbetjeningsløsning.

SIDE 10

4

TEKNIK & MILJØ


Indhold

3 LEDER

KTC vil holde skarpt øje med BR18

5 Temaindhold

6 Indholdsfortegnelse

KTC

8 Disruption præger den kommunale ejendomsadministration

TEMA: BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

10 Ejendomsdrift kan være en investering for borgere og kommuner

12 Byg og Miljø vil løfte brugeroplevelsen

12

Byg og Miljø vil løfte

brugeroplevelsen

14 Helhedsplaner for ejendomme Silkeborgs kommunale

bygninger skal huse potentialer

16 BR18 kan resultere i klogere kvadratmeter

18 Certificering betyder markante ændringer for byggebranchen

20 Bygningsreglementet bliver mere effektivt

22 Bygherrer taber stort på dårlige driftsdata

24 Skole blev PCB-fri og fik bedre indeklima på seks måneder

PLANLÆGNING

27 Renovering af boligområder handler også om mennesker

NYT FRA TEKNIK & MILJØ

30 Tal og tabeller om teknik og miljø

DIGITALISERING

32 Beskyt dine personlige data i Smart City

22

Bygherrer taber stort på

dårlige driftsdata

JURAKLUMMEN

35 Kystbeskyttelse som en del af den kommunale planlægning

LEDELSE

36 Bedre ledelse er vigtigere end flere ledere

FORSYNING

38 Separering af regnvand giver mere plads i kloaksystem

NATUR & MILJØ

42 Tunnelen der får Lolland til at vokse

46 Biologisk kystbeskyttelse

JANUAR 2018

46

Biologisk

kystbeskyttelse

AFFALD OG RESSOURCER

48 Sorteringsbillen – affaldsformidling på hjul

BYGGERI

50 I fremtidens klimarobuste byer er der også tænkt på borgerne

6

TEKNIK & MILJØ


Nordeuropas

største ejendomsmesse

Organised by EASYFAIRS

25-26 april, Bella Center, København

Messen for drift, vedligeholdelse, forvaltning, energi, miljø

Eva B Møller

Seniorforsker, Aalborg

Universitet, København

Jacob Juul Sandberg

Professor mso, Cand.jur,

Ph.d, Juridisk Institut

Jannick Nytoft,

Direktør, Ejendomsforeningen

Søren Dyck-Madsen

Energi og klima,

Det Økologiske Råd

Toke Rammer Nielsen

Associate professor,

head of section, Section

for Building Energy

• 30 seminarer – 2 scener

• Over 110 udstillere • Innovative løsninger

• Prøv Virtual Reality • Branche-networking

• Prøv Droneflyvning • Innovationsområde

Registrer dig for at få gratis entré på: ejendomsmessen.dk

Partnere:


KTC

KTC:

TEKST /

PETER MUNK

Bygningschef

Aak Bygninger,

Aalborg Kommune

og medlem af KTC

faggruppen for

ejendomsdrift

ILLUSTRATION/

Freepik.com

Disruption præger

den kommunale

ejendomsadministration

Der er masser af udfordring for den kommunale ejendomsdrift i øjeblikket:

Effektivisering, nyt bygningsreglement BR18, nyt aftalegrundlag AB18

og varsling om ophævelse af Lov om offentligt byggeri, LOB.

JANUAR 2018

Disruption ekkoer gennem

flere brancher for tiden,

og der tales om hastig innovation

og spillereglerne

for samarbejdet udfordres. Det

gælder også i den danske byggebranche

og således også for den

kommunale bygherre. Effektivisering

af det kommunale ejendomsområde,

nyt bygningsreglement

BR18, nyt aftalegrundlag

AB18 og varsling om ophævelse

af Lov om offentligt byggeri, LOB.

Disruption/”forstyrrelser” er kommet

for at blive.

Den offentlige sektor skal omstilles

og effektiviseres bl.a. ved innovation,

regelforenkling og øget digitalisering.

I økonomiaftalen mellem

regeringen og kommunerne peges

der på den kommunale ejendomsportefølje

som et potentielt effektiviseringsområde

for at bidrage

til den såkaldte ”Velfærdsmilliard”.

Konkret arbejdes med tre særlige

indsatsområder/programmer:

KTC faggruppen for ejendomsdrift

har gennem en årrække deltaget

aktivt i de mange analyser

på ovenstående områder og har

på det seneste samarbejdet med

KL som faglig sparringspart

på områderne. Det er faggruppens

opfattelse, at ovenstående

indsatsområder og programmer

bedst ses samlet under overskriften

”Strategisk Facility Management”

da det opleves, at de ses

som selvstændige ”projekter”,

der ikke er indbyrdes koordineret.

Det er ligeledes yderst ressourcekrævende

for kommunerne at

deltage i de mange analyser, som

opleves at havde mange overlap

og gentagelser uden tværgående

koordinering.

Det kan være svært at se det

værdiskabende i deltagelsen.

Det er positivt, at KL nu arbejder

på en platform for vidensdeling

for det strategiske arbejde på

ejendomsområdet.

(SEP) – Styrings- og effektiviseringsprogrammet:

• Organisering og effektivisering af kommunalejendomsdrift

(MEP) – Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

• Organisering, køb og udbud på Facility Managementområdet

• Samling af ejendomsadministrative funktioner

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020

• Kloge kommunale kvadratmeter, KKM2

(KKM2 kan der læses nærmere om i anden artikel her i bladet)

REGELFORENKLING

Med regeringens 2020 plan om

modernisering af den offentlige

sektor er der også fokus på

afbureaukratisering og regelforenkling

af ejendomsområdet,

så der opnås en mere smidig

sagsbehandling og mindskning af

transaktionsomkostningerne.

Alle er initiativer, som kræver

omstilling og nye samarbejdsformer

blandt hele værdikæden, og

som kræver en stærk forandringsledelse,

kompetenceudvikling af

organisationen og en strategi, der

er højt forankret i den kommunale

organisation, hvis det skal lykkes.

Foruden de tre tidligere nævnte

indsatsområder er der en række

regelforenklings-initiativer, der

kræver omstilling af hele værdikæden,

og som kræver en investering

i ressourcer, før gevinsterne kan

høstes.

• Ny udbudslov – I 2016 trådte

den nye udbudslov i kraft, som

skal sikre større klarhed og

fleksibilitet for virksomheder

og ordregivere - herunder nye

udbudsformer som udbud med

forhandling, som mange kommunale

bygherre er ved at få

erfaring med.

• BR18 – Branchen udvikler sig

så hastigt, at vi nærmest ikke

når at implementere et bygningsreglement,

før der kommer

et nyt. I 2018 får vi endnu et i

rækken samt en bekendtgørelse

om certificeringsordning for do-

8

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

kumentation af tekniske forhold. Foruden den markante

ændring, som det medfører den kommunale

byggesagsbehandling, betyder det også ændrede

arbejdsgange for den kommunale bygherre. De kommunale

beredskaber har tidligere varetaget en del

af sagsbehandlingen, fx om midlertidig overnatning

på skoler og institutioner. Det kræver frem over en

byggeansøgning efter en vejledning, som endnu

ikke kendes.

• AB18 – 2018 bliver også året, hvor vi skal til at implementere

et nyt aftalegrundlag mellem byggeriets

parter, som erstatter det udtjente AB92, ABR89 og

ABT93. Det kræver ligeledes store ressourcer af hele

værdikæden, før gevinsterne kan ses.

• Lov om offentligt byggeri, LOB - Lovens formål

er at sikre, at det offentlige er effektiv i sin bygge-,

anlægs- og driftsvirksomhed og går foran i udvikling

og afprøvning af nye metode. Der er nu

lovforslag om at ophæve LOB, så lovgrundlaget

alene hører under byggeloven, men hvad skal der

så administreres efter? LOB bygger på en række

cirkulære, bekendtgørelser og vejledninger, som nok

trænger til en oprydning, men den favner også IKTbekendtgørelsen,

som bl.a. har været med

til at drive den digitale udvikling af branchen.

Bygherrebranchen - herunder og

KTC faggruppen - er bekymrede for, hvad

der skal træde i stedet, så der ikke kommer

98 kommunemetoder på området. Der

peges på muligheden for at havde en fælles

bygherrevejledning for det offentlige byggeri

efter ”følg eller forklar” princippet. Her

melder KTC faggruppen sig klar på banen til

at bidrage til sådan en vejledning.

Det er svært at forestille sig at den kommunale

ejendomsadministration kan magte alle disse

krav og forventninger, ændrede arbejdsgange

og forandringer, det medfører uden en

stærk politisk forankret ejendomsporteføljestrategi

og en strategisk organisering af både

bygherre- og driftsherre-ansvaret.

Der er ligeledes en klar forventning om, at KL

understøtter kommunerne i dette arbejde, og

KTC faggruppen for ejendomsdrift medvirker

gerne som faglig sparringspart og bidrager

gerne med ”best practice” på området.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 9


TEMA / STOFOMRÅDE

BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST /

KAREN DILLING

Chef for

Ejendomme og

Intern Service,

Herlev Kommune

og KTC faggruppen

for kommunal

Ejendomsdrift

VEFÆRDS-M 2

Ejendomsdrift

kan være en investering

for borgere og kommuner

”Kloge m 2 ” er et flydende begreb uden fælles definition. Begrebet bliver

udfyldt af hver kommune alt efter, hvilke udfordringer kommunen har.

KL har de seneste år arbejdet med deres definition ud fra en driftsvinkel, og ud

fra regeringens ønske om at effektivisere den kommunale ejendomsdrift.

Faggruppen for Kommunal ejendomsdrift i KTC spørger om KLs definition

stemmer overens med de behov, som kommunerne møder?

Vi har brug for systematisk viden om ejendomsdrift

– men det er ikke ”kloge m 2 ”.

Regeringen og KL har indgået aftale om at

skabe og udbrede større viden og erfaring på

det kommunale ejendomsområde, så kommunerne kan

bidrage til ”velfærdsmilliarden”. Derfor har KL defineret

et indsatsområdet; En Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi,

og har prioriteret især to vinkler, der

begge skal belyse ”kloge m 2 ” i ejendomsdriften. Der er

tale om programmerne SEP og MEP.

KL inviterede i 2015 alle kommuner til et flerårigt

udviklingssamarbejde om effektive og gode løsninger

for borgerne. Formålet er blandt andet at danne

kommunale netværk i et fælles ”Styrings- og effektiviserings-program”

(SEP). Kortlægning af den

kommunale ejendomsdrift, foretaget af daværende

KORA, nu VIVE, indikerer dels betydelige dataudfordringer

ved at tilvejebringe og sammenlignelige

nøgletal for kommunernes ejendomsadministration,

og dels forskelle mellem kommunernes arealudnyttelse.

Kortlægningen indikerer samtidig et

effektiviseringspotentiale.

KL har på denne baggrund i 2016 igangsat et Moderniserings-

og effektiviseringsprogram (MEP), som har

til formål at pege på effektiviseringer i den kommunale

ejendomsdrift, der kan opnå årlige besparelser på i

alt 1 mia. kr. frem mod 2020. Programmets første tiltag

var kortlægning af kommunernes organisering, køb og

udbud på facility managementområdet. Kortlægningen

er blevet gennemført af EY i foråret 2017.

Hovedkonklusionen i rapporten peger på 3 områder,

som kan effektiviseres med økonomisk gevinst:

• Antallet af kvadratmetre

• Ressourcebehov (organisering, digitalisering og

vidensdeling)

• Leverandøromkostninger (omkostningseffektive

leverandørsamarbejder og kontraktstyring)

Faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift finder det

altid klogt at optimere driften, men det alene gør ikke

en m 2 klog. Optimering af driften er et arbejde, vi som

ejendomschefer altid skal foretage os og aldrig bliver

færdige med, og derfor hilser faggruppen KLs arbejde

velkomment. Vi har altid brug for fælles nøgletal, viden

og inspiration til effektiviseringer.

JANUAR 2018

Idrætsklubber er ofte

opmærksomme på at inddrage børn

fra alle samfundslag. Det fordrer en

organisatorisk størrelse

for klubber, som de kan opnå ved

at bo under samme tag.

VI HAR BRUG FOR EN FÆLLES DEFINITION

AF”KLOGE M 2 ”, DER STYRKER VELFÆRDEN.

Rum spiller en strategisk rolle i planlægningen af

fremtidens velfærd - det bør være udgangspunktet for

effektiviseringer. Rum skal altid understøtte brugernes

behov bedst muligt – også om 5 og 10 år.

Rum er et strategisk ledelsesredskab, der kan bringes

i spil klogt af politikere og embedsmænd. Det er ejendomsforvaltningerne,

der har viden, data og muskler

til at facilitere denne proces. Og det er derfor, det bliver

væsentligt, at KL arbejder mod fælles nøgletal om drift.

LAD OS KOMME MED ET EKSEMPEL

En kommune vil styrke fællesskabet for at sårbare

10

TEKNIK & MILJØ


DEBAT

borgere ikke bliver ensomme. Redskabet kan være at bringe

flere funktioner ind i samme hus, så borgerne skaber

et nyt fællesskab og ser hinanden i nye sammenhæng.

Bibliotekerne har været på denne rejse i de sidste årtier,

nogle af dem er endda fysisk placeret i andre institutioner

som skoler og rådhuse, som igen øger potentialet for

synergier.

Idrætsklubber er ofte opmærksomme på at inddrage

børn fra alle samfundslag. Det fordrer en organisatorisk

størrelse for klubber, som de kan opnå ved at bo under

samme tag.

Det kan også ske for andre af de kommunale tilbud.

Eksemplerne viser kloge m 2 , som giver værdi for borgerne

og for kommunen som virksomhed. Eksemplerne

viser også et bud på reduktion af kvadratmetre, fordi flere

funktioner huses under et tag. Men de kan også give flere

kvadratmetre, fx i mindre landsbysamfund, hvor det er

væsentligt at opretholde bygninger netop med styrkelse

af fællesskabet som formål. Det er væsentligt at have øje

for konteksten for den enkelte kommune – den er udslagsgivende

og dimensionerende for løsningen.

samling af idrætsklubber - øges

driften pr. m 2 , men som kloge

velfærds-m 2 .

Ser man på kommunens samlede

leverancer hver dag, og den økonomi,

der hører til, vil ovenstående

eksempler bidrage til, at borgere

- der ofte er økonomisk belastende

for kommunekassen - blandt andet

ved hjælp af en ejendomsstrategi

kan klare sig selv bedre og udgøre

en mindre udgift.

Faggruppen for Kommunal

ejendomsdrift er af den holdning,

at velfærds-m 2 med andre ord er

at anerkende, at ejendomsdriften

ikke kun er en udgift, men og

kan være en investering for borgerne

og for kommunen.

VI HAR BRUG FOR KLOGE VELFÆRDS-M 2 .

I begge tilfælde – sammenlægning af flere funktioner og

Mere

information:

www.kkm2.dk

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 11


TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

BYG OG MILJØ VIL LØFT

TEKST /

PERNILLE

ØSTERBYE

KOMBIT

Kompleks lovgivning, regelmæssigt ændrede bygningsreglementer,

servicemål og forskelligartet forvaltning på tværs af kommuner er

nogle af de udfordringer, som har vanskeliggjort de indledende

øvelser for en brugervenlig selvbetjeningsløsning.

JANUAR 2018

TEKST /

CHRISTINA L.

HANSEN

KL

FOTO/

Mindandi

Freepik.com

Byg og Miljø har siden 2014 været den obligatoriske

indgang til landets kommuner, når det

drejer sig om byggeansøgninger. I 2016 blev

Byg og Miljø også indgangen for virksomheders

ansøgninger om miljøgodkendelser.

Selvbetjeningsløsningen har derfor været en fast del

af ruten, når borgere, såvel som lokale virksomheder,

har skullet søge tilladelse til fx at bygge en udestue,

udskifte en olietank eller anlægge en swimmingpool.

Siden første ”spadestik” til selvbetjeningsløsningen

Byg og Miljø blev taget, har der da også været blik for

de udfordringer, der følger med så forskelligartede

sager, så komplekse regler (og krav om dokumentation),

samt ansøgernes forskellige forudsætninger for

at forstå og efterleve regler og retningslinjer i en

ansøgningsproces.

EN LØSNING MED MERE POTENTIALE

Hver dag bruges Byg og Miljø både af mange private

og professionelle ansøgere på den ene side,

og af landets mange sagsbehandlere på den anden

side af bordet.

Flere tilbagemeldinger, på tværs af disse grupper,

påpeger, at der er uforløste potentialer i løsningen.

Der er blandt andet kommet en række gode forslag

til, hvordan blandt andet brugergrænsefladen kan

ændres, så ansøgerne får lettere ved at gennemskue,

hvad de skal forholde sig til.

12

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

E BRUGEROPLEVELSEN

Forbedringer til løsningen skulle gerne bidrage til

et mere flydende ansøgningsforløb, hvor bygge- og

miljøsagsbehandlere i mindre grad har behov for at

bede ansøgerne om supplerende oplysninger. Og netop

denne type udfordringer er det hensigten, at Byg og

Miljø skal kunne afhjælpe.

Med en forbedret brugerrejse for ansøgerne, så ansøgningsprocessen

gøres mere intuitiv og let forståelig, vil

kommunerne i højere grad kunne høste de gevinster,

som Byg og Miljø er sat i verden for at skabe.

DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER

Arbejdet med at høste de lavt hængende frugter er

da også i gang. Her er der blandt andet blevet arbejdet

med, hvordan obligatoriske felter i ansøgningsprocessen

kan bidrage til, at mere af den påkrævede dokumentation

indsendes sammen med ansøgningen fra

første færd.

Der arbejdes også med, hvordan eksempler, tegninger

og billeder kan bidrage til at hjælpe ansøgeren, så dokumentationen

kan blive mere retvisende og fyldestgørende

for sagsbehandleren og således føre til en kortere

proces og en hurtigere afgørelse til gavn for alle.

I 2017 nedsatte Byg og Miljø en

strategigruppe, som arbejder målrettet

med at lokalisere forskellige

udfordringer i den eksisterende

løsning, ligesom der graves dybere

for at finde mere omfattende omstruktureringer,

som kan gøre Byg

og Miljø til en mere intuitiv og brugervenlig

selvbetjeningsløsning.

Arbejdet blev igangsat i august

2017 og har allerede resulteret i

flere anbefalinger til, hvordan løsningen

kan løftes igennem brugervenlighedstiltag,

automatisering

og omstrukturering. Processen er

kun lige startet, men skal ses som

startskuddet til en længere indsats

for strategisk forbedring og tilpasning

af systemet.

MEN FØRST…

Selvom der allerede er kradset i

overfladen af en forbedret brugeroplevelse,

må de større tiltag

vente lidt endnu. Byg og Miljø har

lige været igennem et genudbud

og i forlængelse heraf et leverandørskifte,

ligesom det nye bygningsreglement

har krævet en

række tilpasninger i løsningen.

Brugervenligheden står til gengæld

højt på dagsordenen i Byg

og Miljøs nærmeste fremtid. Der

er derfor også afsat tid og ressourcer

til at gennemgå indmeldte

ændringsønsker fra kommunerne,

som kan bidrage positivt i den

strategiske videreudvikling af

løsningen.

Ligger du inde med en god idé, så

tal med din kommunale Byg og

Miljø-superbruger og sørg for at

få det sendt ind til Byg og Miljøs

Ændringsønske-portal.

Vi gør alt for at

indsamle data

En dag på kontoret for

Mikkel Lund Schmedes, Orbicon

Mikkel Lund Schmedes fra Orbicon er taget til Østersøen for at undersøge

miljø­ og naturtilstanden. Det er en frisk dag på kontoret, og det

giver mening at være med til at holde øje med naturen.

Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se ud fordringer blive til

færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os.

Hos Orbicon kan du kommer til at arbejde som rådgiver inden for bl.a.

miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning.

JANUAR 2018

Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ 13


TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST /

LENE SØGÅRD

Ejendomschef

i Silkeborg

Kommune.

Medlem af

KTC faggruppen

Kommunal

ejendomsdrift

FOTOS/

Silkeborg

Kommune

Helhedsplaner

for ejendomme

Silkeborgs kommunale

bygninger skal

huse potentialer

Nye anlæg skal være mere end blot en bygning til ét formål. De skal

understøtte og give noget mere til omgivelserne. Kort sagt handler

det i Silkeborg Kommune om at skabe liv i lokalsamfundene ved at samle

bygninger og aktiviteter, så de åbner for nye brugsmuligheder.

JANUAR 2018

Konsulentvirksomheden

Ernst & Young har i juni

2017 udarbejdet en rapport

om Facility Management

(FM) i kommunerne. Målet

med rapporten er at komme med

anbefalinger, inspiration og understøttende

værktøjer, når de

enkelte kommuner skal i gang med

organisering, køb og evt. udbud på

FM-området.

Rapporten er optaget af at afklare organisationers

modenhed og at give inspirations- og udviklingstiltag,

som kan øge modenheden inden for FM. Det vil sige

arbejdet med bygningsvedligehold, rengøring, forsyning,

intern service, arealpleje med videre.

I KTC faggruppen Ejendomme er vi optagede af

udvikling og implementering af FM i vores kommuner.

Vi har stort fokus på, at FM som fagområde

modnes, så vores evne til at udvikle ejendomsporteføljen

bliver endnu bedre, og vi dermed bliver endnu

dygtigere til at have de rigtige ejendomme - ejen-

14

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

domme, som er fremtidssikrede, bæredygtige og

multifunktionelle.

I Silkeborg Kommune er afsættet for at arbejde

med FM sket ud fra den betragtning, at en kommunal

bygning skal bidrage til fællesskabet ved at understøtte

kerneopgaven bedst muligt og tillige være

potentiel. Det vil sige have et overskud af muligheder.

Det mere helhedsorienterede tankesæt er en tilgang,

som vores ejendomsstrategi også har været med til at

rammesætte.

NYT OG STÆRKT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Vi tænker på tværs af organisationen med fokus på, at

vi får bygget det rigtige – og ikke mindst på den rigtige

måde og det rigtige sted.

Og netop dét afspejler vores ejendomsstrategi, som vi

udviklede i 2015. Ejendomsstrategiens overordnede

formål er at få et fælles sigtepunkt for alle ejendomme,

og at udvikling af porteføljen sker via samarbejde

og samskabelse på tværs af organisationen og i dialog

med det lokale område og med øvrige interessenter.

Et af indsatsområderne er at udvikle et tværkommunalt

koncept for, hvordan vi sikrer dialog og samskabelse

i udvikling af kommunens ejendomme.

Siden har vi på forskellig vis forsøgt at skabe grobund

for at udarbejde et sådant koncept – vel vidende, at

arbejdet ikke vil være nemt. I første omgang har vores

indsats ikke haft den store effekt. Men forsøgene har

dog gødet jorden, så vi nu tror på - også politisk - at vi

når i mål.

For i budgetaftalen for 2018 er der - i forbindelse

med anlægsønsker om nye bygninger - et politisk

ønske om, at der skal udarbejdes helhedsplaner for de

berørte områder. Her skal alle kommunens bygninger

indgå, og interessenters ønsker og behov skal afklares.

Nye anlæg skal være mere end blot en bygning til

ét formål. De skal understøtte og give noget mere til

omgivelserne. Kort sagt handler det om at skabe liv i

lokalsamfundene ved at samle bygninger og aktiviteter,

så de åbner for nye brugsmuligheder.

Derfor skal vi nu i gang med at udarbejde helhedsplaner

og et koncept for disse – så vi sikrer, at fremtidens

anlæg, så vidt muligt, møder flere behov end blot

det primære.

Om alt går vel, vil Silkeborg Kommune fortælle om

arbejdet med vores helhedsplaner i næste års artikelserie.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 15


BYGGERI

TEKST /

GRAVES SIMONSEN

Projektchef i

Bygherreforeningen

BYGHERREFORENINGEN:

Graves

Simonsen

BR18 kan

resultere i

klogere kvadratmeter

JANUAR 2018

Det nye BR18 er anderledes end tidligere opdateringer af bygningsreglementet.

Det markerer en helt ny struktur i både

reglement og byggesagsbehandling, ligesom krav om funktionstest

gør reglementet mere rettet mod driften af bygningerne.

16

TEKNIK & MILJØ


DEBAT

Bygningsreglementet er

en mærkesag for bygherrerne,

da det sætter

rammerne for, hvordan

byggeriet kan udvikle sig, opfylde

de stigende brugerkrav og sikre en

fornuftig drift. Siden 2006 har der

været særligt fokus på at skabe

bygninger med lavt energiforbrug

i driften. Det har medført krav om

større tæthed og bedre u-værdier

i de komponenter, der tilsammen

skaber bygningen. Samtidig

har kravene udfordret aktørerne

i byggeprocessen, så kvaliteten i

udførelsen har kunnet følge med.

Med ændringerne i BR18 tages der

livtag med flere aspekter i forhold

til at sikre både et kvalitativt byggeri

gennem forhåndsdialog, øget

dokumentationskrav og en smidigere

teknisk sagsbehandling.

For bygherrerne betyder et

overskueligt og konsistent bygningsreglement

mere kvalitet med

færre byggefejl og bedre økonomi

med reducerede omkostninger og

tidsoverskridelser i alle faser fra

idé til drift. Derfor hilses en klar

og logisk struktur i BR18 velkomment.

Hvorvidt adskillelsen mellem

selve reglementet og de tilknyttede

vejledninger i forhold til BR15

er en fordel, vil tiden vise. De nye

separate vejledninger er generelt

mere detaljerede og må forventes

at medføre en mere entydig fortolkning

– det gælder ikke mindst

i forhold til, hvordan kravene

opfyldes, og hvordan efterlevelsen

dokumenteres.

Energiforbruget er stadig et vigtigt

element i bygningsreglementet

og styrker bygningernes bidrag til

den grønne omstilling. Mens nye

bygninger bygget efter BR15-kravene

har et meget lavt varmeforbrug,

ligger der en særlig udfordring

i at få energioptimeret den

eksisterende bygningsmasse og

skabt et stærkere fokus på effektiv

bygningsdrift. Den udfordring

løftes ikke nævneværdigt af BR18

og bør være næste skridt frem mod

2020. Til gengæld ser Bygherreforeningen

med tilfredshed på de

seneste politiske udmeldinger om,

at de frivillige energikrav i Bygningsklasse

2020 næppe bliver til

standardkrav som planlagt i 2020.

Det har længe været bygherrernes

oplevelse, at opfyldelse af kravene

har været ultimativt forbundet

med bygningsintegreret, vedvarende

energiproduktion, der ikke i sig

selv giver gode robuste og driftssikre

bygninger, samt at de sidste

sparede kWh langt fra er rentable.

EFFEKTIV SAGSBEHANDLING

I KONKURRENCE

Byggesagsbehandlingen har

gennem tiden været en akilleshæl

for mange bygherrer, der har

oplevet lange og dyre sagsgange

og svingende afgørelser på tværs

af kommunegrænser. Mens der

naturligt må være lokale hensyn at

tage i forhold til den kontekst, der

bygges i, bør der være en konsistens

i den måde, den tekniske

kvalitet bedømmes. Indførelse af

den nye certificeringsordning for

teknisk byggesagsbehandling kan

være indvarslingen hertil, hvis det

vel at mærke medfører forenkling,

større gennemskuelighed og

ligebehandling.

Bygherreforeningen vil følge

udviklingen nøje og være særligt

opmærksom på, om antallet af

grænseflader øges med den nye

ordning. Jo flere instanser, bygherren

skal forholde sig til i forbindelse

med byggesagsbehandlingen,

jo mere uforudsigeligt bliver

forløbet. Det er i den sammenhæng

positivt, at dokumentationen kan

integreres i eksisterende processer,

ligesom antallet af delcertificeringer

er begrænset til statik og brand

og at brandreglerne integreres i

byggeloven.

Et andet vigtigt aspekt for

bygherrerne er konkurrencesituationen,

prisdannelsen og i det hele

taget dynamikken i markedet ved

indførelsen af den nye ordning.

Her tænkes bl.a. på, om den valgte

personcertificering vil resultere i

tilstrækkelig konkurrence mellem

rådgivervirksomheder, og at der

For bygherrerne betyder et overskueligt

og konsistent bygningsreglement

mere kvalitet med færre byggefejl

og bedre økonomi med reducerede

omkostninger og tidsoverskridelser

i alle faser fra idé til drift

ikke sker en favorisering af de store virksomheder. I

branchen skal vi desuden være yderst opmærksomme

på den aktuelle konjunktursituations indvirkning på

de personer og virksomheder, der forventes at skulle

indgå i ordningen. Bygherreforeningen vil opfordre til,

at der løbende foretages vurderinger af den pris- og

konkurrencemæssige konsekvens af indfasningen af

ordningen. Endelig må der være en opmærksomhed på

mulige interessekonflikter og habilitetsproblemer, som

dog til dels er adresseret med krav om uafhængighed

mellem den certificerede part og tredjepart i de højeste

risikoklasser.

PROCES OG ANSVAR

Fra bygherres synspunkt er der for indeværende

stadig nogle uklarheder knyttet til den nye proces,

herunder ansvarsforhold i relation til indplacering af

bygningen i de rette risikoklasser samt dokumentationskravene.

Bygherreforeningen opfordrer til, at der

i vejledningerne sker en tydeliggørelse af ansvarsfordelingen

i forhold til klassificeringen og dokumentationen

ved ibrugtagning. Derved undgås også, at

der opstår problemer ved senere salg eller ændring af

bygningen, hvor det konstateres, at dokumentationen

fremsendt ved færdigmelding ikke er korrekt eller fyldestgørende

ift. kravene i de pågældende risikoklasser.

Endelig opfordrer vi til, at stikprøvekontroller bliver

gennemført tidligt efter ibrugtagning, så eventuelle

udeståender med de certificerede rådgivere kan håndteres,

inden deres slutafregning finder sted.

ØGET FOKUS PÅ DRIFT

Med BR18 øges dokumentationskravene for bygherre

mærkbart. Det gælder dokumentationskravene til de

nye konstruktions- og brandklasser, gennemførelse

og dokumentation af funktionstest på installationer

og krav til dokumentation for DV-materiale. Bygherreforeningen

ser imidlertid dette som et positivt skridt

i retningen af, at der kommer øget fokus på driften af

bygninger. Driften er afgørende for bæredygtigheden

og den værdiskabelse, der sker i velfungerende bygninger,

og et øget fokus herpå i bygningsreglementet vil

styrke dialogen mellem bygherren og rådgiverne i de

indledende faser. En konsekvens heraf kan være, at der

på sigt bygges færre, men klogere kvadratmeter, og at

byggeriet dermed bliver mindre ressourcebelastende.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 17


TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

DANSK BYGGERI OM BR18:

TEKST /

TORBEN

HESSING-OLSEN

Dansk Byggeri

CERTIFICERING

BETYDER MARKANTE

ÆNDRINGER FOR

BYGGEBRANCHEN

BR18 skærper kravene til dokumentation på en række

områder. Skærpelserne vil i flere tilfælde medføre yderligere

omkostninger for entreprenøren, som i sidste ende vil blive

videreført til bygherre, vurderer Dansk Byggeri.

JANUAR 2018

Et nyt bygningsreglement modtages altid med

spænding og en lille smule frygt i byggeriet.

Hvordan bliver de ny regler? Bliver der tale om

faglige skærpelser og flere administrative byrder,

end vi kender idag? Og hvordan vil det influere på

vores forretning?

BR18 er i skrivende stund til notificering i EU. I notificeringsudgaven

er kravteksterne medtaget, men udgaven

mangler en lang række vejledninger. Det betyder,

at vi principielt ikke kender det endelige grundlag.

Vi ved dog, at strukturen i BR18 ændres markant

i forhold til den struktur, vi kender i BR15. BR18 er

designet til et liv på nettet, og kapitler er derfor skiftet

ud med temaer. Vi har fået en demoudgave af netversionen

til gennemsyn.

BR18-hjemmesiden er let at navigere rundt i, men

desværre er der endnu kun få af de henvisninger, der

er lagt op til, der virker. Om den tematiserede struktur

vil gøre brugen lettere eller sværere, må fremtiden

vise. Mere kritisk er det faktum, at en række af vejledningerne

endnu ikke er klar, og at de næppe bliver det

til 1. januar 2018. Så set ud fra dagssituationen må vi

betegne hjemmesiden som ”OK”, men ufærdig.

Det er positivt, at simple bygningsværker (klasse 1)

forsat vil kunne udføres af små og mellemstore

virksomheder uden brug af certificerede rådgivere

inden for statik og brand, blot de holder sig til

kendte og dokumenterede løsninger

SKÆRPELSER BETYDER

HØJERE OMKOSTNINGER

BR18 indeholder ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

ingen nye krav eller skærpelser. Det er Dansk

Byggeri ikke enig i. Sammenlignet med BR15 skærper

BR18, som følge af den nye certificeringsordning,

kravene til dokumentation på en lang række områder.

Skærpelserne vil i en række tilfælde medføre yderligere

omkostninger for entreprenøren. Omkostninger der

i sidste ende vil blive videreført til bygherre.

Med BR18 fjernes den tekniske byggesagsbehandling

fra de kommunale myndigheder. Som en konsekvens

af den beslutning indføres en certificeringsordning

for brand- og konstruktionsmæssige forhold,

så bygningernes sikkerhed forsat er på plads. Qua

den mindre kommunale arbejdsbyrde forventes en

kortere sagsbehandlingstid hos de kommunale myndigheder.

Dermed mindskes risikoen for forsinkelser i

myndighedsbehandlingen.

CERTIFICERING ER MARKANT ÆNDRING

Certificeringsordningen vil markant ændre den måde

byggebranchen skal arbejde på. Certificeringsordningen

er en nøglesten i BR18. For at blive certificeret

indenfor konstruktioner og/eller brand kræves en

videregående teoretisk uddannelse kombineret med

praktisk erfaring. Kravene til uddannelse og praktisk

erfaring følger bygværkets kompleksitet og brandmæssige

risiko. Med BR18 indføres fire bygningsklasser

og fire brandklasser. Klasserne følges ikke ad, og

et bygværk kan således godt være brandmæssigt

simpelt og med lav risiko, men konstruktionsmæssigt

komplekst.

Der vil forsat være byggearbejder, som ikke kræver

en byggetilladelse, men stadig kræver en overhol-

18

TEKNIK & MILJØ


DEBAT

Bygværker i konstruktions- og

brandklasse 1 kan umiddelbart opføres,

uden at der tilknyttes certificerede

rådgivere, såfremt de anvender

anerkendte, gennemprøvede og

accepterede løsninger.

Torben Hessing-Olsen,

Dansk Byggeri

delse af bygningsreglementet og anden lovgivning,

jf. undtagelsesbestemmelser. Men generelt skal der

for bygværker ansøges om en byggetilladelse. Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen lægger op til, at der mellem

den lokale bygningsmyndighed og en potentiel bygherre

skal være en forhåndsdialog, der har til formål

at afklare rammerne for byggeprojektet. Med rammerne

for projektet forstås blandt andet, hvilke regler

i bygningsreglementet der er gældende for byggeriet,

og om der skal tilknyttes en certificeret brand- eller

konstruktionsrådgiver til projektet.

Bygværker i konstruktions- og brandklasse 1 kan

umiddelbart opføres, uden at der tilknyttes certificerede

rådgivere, såfremt de anvender anerkendte, gennemprøvede

og accepterede løsninger.

For bygværker i klasserne 2-4 skal der tilknyttes

en eller flere certificerede rådgivere, der har pligt til

at sikre sig, at bygværket overholder gældende regler

for primært brand og statik. Ved ansøgningen om byggetilladelse

skal bygherre fremsende dokumentation

for indplaceringen i brand-og konstruktionsklasse. De

kommunale myndigheder skal efterfølgende godkende

indplaceringen samt forhold, der vedrører tredjemand.

BEKYMRING FOR FLASKEHALSE

Certificeringsordningen vil potentielt kunne lette

sagsgangen for bygherren og hans entreprenør og

åbne for (gen)brug af kendte løsninger. Det vil i teorien

give lavere omkostninger, men i Dansk Byggeri er

vi nervøse for, at mangel på certificerede rådgivere vil

kuldsejle modellen med flaskehalse og stigende omkostninger

til følge.

Det er positivt, at simple bygningsværker (klasse 1)

forsat vil kunne udføres af små og mellemstore virksomheder

uden brug af certificerede rådgivere inden

for statik og brand, blot de holder

sig til kendte og dokumenterede

løsninger. Det er en vigtig forudsætning

for lave forbrugerpriser.

Når byggeriet er færdigt, skal

bygherren ansøge om en ibrugtagningstilladelse

for byggeriet,

som dokumenterer byggeriets

lovlighed. Kommunalbestyrelsen

skal i den forbindelse foretage

en kvantitativ gennemgang af

den fremsendte dokumentation

og konstatere, at den foreligger.

Dansk Byggeri mener, at kravet om

kvantitativ gennemgang af den

fremsendte dokumentation ved

ansøgning om ibrugtagningstilladelse

er et skridt i den rigtige

retning.

I ti procent af sagerne skal de

kommunale myndigheder foretage

en kvalitativ gennemgang af den

fremsendte dokumentation og verificere,

at bygningsreglementet er

overholdt. Kontrollen omfatter dog

kun en egentlig gennemgang af

beregninger, hvis der er mistanke

om fejl. Fokus vil primært være

på konsistens i beregningernes

forudsætninger. Konstateres der

ved gennemgangen, at bygningsreglementet

ikke er overholdt,

kan konsekvensen blive en

lovliggørelsessag.

Den nye sagsgang mellem bygherrer,

entreprenører og kommunale

myndigheder vil utvivlsomt

give nogle indkøringsvanskeligheder

og flere omkostninger for

entreprenørerne. Om de øgede

omkostning er forbigående, må

tiden vise. Vi kan kun håbe på,

at omkostningsniveauet falder,

når de nye samarbejdsformer er

indkørt.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 19


TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

DI OM BR18:

TEKST /

ELLY KJEMS HOVE

Branchedirektør

i DI Byg

ILLUSTRATION/

Veraholera

Freepik.com

Bygnings-

reglementet

bliver mere effektivt

I DI Byg ser vi frem til at følge BR18s nye certificeringsordning i forventning om,

at den vil gøre den tekniske byggesagsbehandling mere smidig og effektiv.

Dertil forventer DI Byg, at kvaliteten af byggesagsbehandling vil stige.

JANUAR 2018

20

TEKNIK & MILJØ


DEBAT

Elly Kjems Hove,

Branchedirektør

i DI Byg

Bygningsreglementet er

blevet mere læsevenligt,

og funktionskravene i

reglementet er blevet mere

tydelige. Endelig er BR 2018 fundamentet

for den certificeringsordning,

der indføres i forbindelse med

byggesagsbehandlingen.

I DI Byg er vi især positive overfor

opdelingen mellem bekendtgørelse

og vejledning. Det gør

det nemmere at skelne mellem,

hvad der er lovpligtigt – altså

bekendtgørelsen, og hvad der

er vejledning. De mere end 30

vejledninger, der er knyttet til

bygningsreglementet bliver og

moderniseret.

Et andet skridt fremad er, at reguleringen

af brand nu også bliver

inkluderet i bygningsreglementet,

så det kan læses samlet.

Bygningsreglementet skal bidrage

til innovation og konkurrence

i byggeriet. Derfor tror vi i DI Byg,

at omskrivningen over tid vil medvirke

til, at endnu flere produkter

og løsninger, end vi kender i dag,

kan godkendes.

KRAV BANER VEJ FOR

KONKURRENCEDYGTIGE

LØSNINGER

Vejledningerne har gennemgået en

betydelig redigering. Både strukturen

og indholdet er ændret. Den

store indholdsmæssige ændring består

i, at henvisningerne til bestemte

løsninger og løsningsmodeller er

udgået. Det er sket for at gøre det

helt tydeligt, at bygningsreglementets

funktionskrav er teknologineutrale

og dermed giver mulighed for,

at man kan anvende mange forskellige

løsninger og teknologier.

For mange aktører i byggeriet

har vejledningsteksten de facto

fungeret som krav. Med den nye

struktur bliver det tydeligt, at det

er bekendtgørelsen, der indeholder

kravene og ikke vejledningerne.

Vejledningerne er, som navnet antyder,

alene vejledende.

Det er DI Bygs forventning og

håb, at ændringerne vil føre til, at

der bliver udviklet og anvendt flere

nye løsninger i det danske byggeri.

På længere sigt er håbet, at de

teknologineutrale funktionskrav

vil bidrage til, at der bliver bygget bedre og billigere i

Danmark. Det skyldes, at det bliver nemmere at bruge

de nye og mere økonomiske løsninger. Producenterne,

de udførende og bygherren skal bare have den fornødne

dokumentation for at få løsningerne godkendt.

Myndighederne har gjort et stort stykke arbejde

for at supplere vejledningerne med henvisninger til

relevante danske og europæiske standarder, som kan

lægges til grund for valg af løsninger, som kan opfylde

bygningsreglementets krav. Det er også et stort skridt

fremad, da vi forventer, at det vil gøre det nemmere for

brugerne at finde og bruge standarderne.

NY CERTIFICERINGSORDNING

Den største forandring i det kommende bygningsreglement

er introduktionen af den private certificeringsordning,

som skal træde i stedet for kommunernes

tekniske byggesagsbehandling. Den store gevinst for

bygherrerne, håndværkerne og entreprenørerne er,

at det bliver lettere at få tilladelse til at anvende den

samme byggetekniske løsning i hele landet, da den

samme godkendte dokumentation kan bruges i alle

landets kommuner.

Hos DI Byg ser vi frem til at følge den nye certificeringsordning.

Vi håber, at den vil gøre den tekniske

byggesagsbehandling mere smidig og effektiv, så

sagerne bliver behandlet hurtigere.

Endelig forventes kvaliteten af byggesagsbehandlingen

at stige, da bygherren frit kan vælge, mellem

de certificerede rådgivere. Det betyder, at bygherrer,

der opfører meget specielle byggerier – eksempelvis

komplicerede produktionsbygninger - kan vælge at

benytte rådgivere, som har ekspertise inden for netop

det område.

Samlet set er vi meget tilfredse med Bygningsreglement

2018. Der er gjort en stor indsats for at gøre

bygningsreglementet mere tilgængeligt. Funktionskravene

bliver tydeligere, og byggesagsbehandlingen

bliver mere effektiv. Det vil øge innovationen og konkurrencen

i byggeriet.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 21


TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST /

NIS BOILE

CHRISTENSEN

FM-rådgiver

BIM Equity

BYGHERRER

TABER STORT PÅ

TEKST /

PREBEN

GRAMSTRUP

DÅRLIGE DRIFTSDATA

JANUAR 2018

Indehaver

fm3.dk

TEKST /

PAWEL

ANTONI LANGE

PR- og

kommunikationskonsulent

BIM Equity

ILLUSTRATION /

KOTKOA

FREEPIK.COM

Der er mange penge at spare ved at effektivisere en bygnings drift via

digitalisering – forudsætningen er, at bygherre stiller de rigtige krav til

rådgiveres digitale afleveringer og entreprenørers driftsinformationer.

På større byggeprojekter stiller offentlige bygherrer

allerede krav om digitale afleveringer

via IKT-aftalerne. Resultatet er, at rådgiverne

designer en BIM-model (Bygnings Informations

Model), som entreprenørerne bygger efter, mens

driftsorganisationen - i princippet - kan anvende de

iboende bygningsdata til digital drift og vedligehold.

Men så enkelt går det desværre sjældent. Det på trods

af, at der blandt byggeriets parter er bred enighed om,

at digitaliseringen af byggeriet og implementeringen

af BIM-teknologier er vejen mod bedre processer og

projekter med optimeret bygningsøkonomi.

BIM er et godt redskab til at arbejde med integreret

bygningsdesign, hvilket betyder, at man fra starten

inddrager alle fagligheder i udviklings- og designprocesserne.

Derudover gør Integreret bygningsdesign

det muligt at arbejde helhedsorienteret i de tidlige

faser, så bygherrer, projektejere og rådgivere løbende

kan vurdere de initiale designbeslutningers konsekvenser

for driften, der som bekendt står for langt

størstedelen af en bygnings livstidsomkostninger.

I ”Smart drift med dynamiske data” udgivet af Bygherreforeningen

sidste år argumenterer Peter Hauch,

Jesper Malm og Line Maj Aagreen for, at der er mange

penge at spare ved at fokusere på drift og vedligehold.

”Hvis man opnår 10 pct. besparelse (produktionsgevinst)

ved at investere i driften, så sparer man fx mere

end det, der svarer til opførelsen af en ny lignende

bygning. (…) Det illustreres derfor tydeligt, at det kan

betale sig at investere lidt mere i de tidlige faser, så

driften kan optimeres (…) Ved at bruge BIM konsekvent,

også i driften, viser undersøgelser, at man kan

spare op til 30 pct. i driftsfasen.” (Hauch, Malm og

Aagreen, 2017, p.14)

Der er således mange penge at spare ved at arbejde

strategisk med BIM i et samlet work flow, der starter i

præ-design-fasen, videreføres i projekterings- og udførelsesfasen

og integreres i drift og vedligehold.

IKT-KRAV SÆTTER

STANDARDEN FOR DRIFTSDATA

Men driftsherrer og Facilities Managers savner ofte

valide driftsdata, der er struktureret, så de er til at

finde rundt i. I ’gamle dage´ fik man overdraget en

flyttekasse af informationer, og var man heldig, var

indholdet også det, man havde brug for. Digital projektering

giver nye muligheder for at drifte en bygning på

en nemmere, smartere og mere bæredygtig facon. Men

det kræver en fælles forståelse for, at en værdiskabende,

digital byggeleverance afhænger af konkrete

og entydige krav til, hvordan man anvender BIM og

IKT, samt at alle involverede parter føder BIM-værdikæden

med de korrekte informationer. Som bekendt er

ingen kæde stærkere end det svageste led.

BYGHERRERS KRAV DRIVER UDVIKLINGEN

Fra bygherrernes side handler det om at udvikle rammerne

for en helhedsorienteret, digital byggeproces.

Integreret bygningsdesign bliver styrket, når bygherrerne

bliver en del af de tidlige processer og er entydige

i forhold til deres krav til digitale data. I den sammenhæng

er det vigtigt at forstå de forskellige aktørers

fokuspunkter og succeskriterier: For rådgiverne handler

det om at udarbejde et projektmateriale, der medfører,

at byggeriet kan opføres til den rigtige pris og kvalitet.

Entreprenørernes fokus er at bygge efter de kendte

principper for godt byggeri for at minimere risici og

undgå ubehagelige overraskelser. Da disse aktører

traditionelt set fokuserer på henholdsvis design og opførelse,

er det op til bygherren at definere rammer, der

sikrer, at digitale data kan overføres til driften. Da det

ofte er bygherrerne, der er ansvarlige for driften, er det

i deres interesse at optimere denne fase.

Heldigvis har offentlige bygherrer mulighed for at

påvirke rådgiverne gennem de IKT-krav, de stiller til

rådgivernes digitale modeller og entreprenørernes

driftsdata. Når bygherrerne fokuserer på deres krav

22

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

til IKT-ydelserne - herunder hvordan de

forventer at lagre og bruge den digitale

byggeleverance – sammenkæder man for

alvor værdikæden.

For at komme succesfuldt i mål kræver det,

at bygherrerne tager stilling til tre konkrete

spørgsmål:

• Hvordan stiller vi som bygherrer de

rigtige IKT-krav til vores byggeprojekter,

så vi får valide informationer i den rette

struktur?

• Hvordan sikrer bygherrerne sig, at informationerne

leveres korrekt?

• Hvordan håndterer og bruger vi som bygherrer

de informationer, vi har og får på

vores ejendomme?

… OG BYGHERRERNE

SPARER PENGE

Ved at udarbejde et klart IKT-paradigme

og tilhørende drejebøger for IKT-processer,

der entydigt beskriver klare og strukturerede

krav til rådgivere og entreprenører,

sparer bygherrer potentielt mange penge.

BIM skaber grundlaget, men forudsætter

at samtlige involverede parter tænker

i helheder og i hele bygningens levetid:

Vejen til økonomisk bæredygtige byggerier

går i høj grad gennem de driftsmæssige

besparelser.

FAKTABOX

På www.bygherreprotalen.dk er der hjælp at hente

for bygherrer blandt andet i form af IKT-paradigmet

og navngivningsgeneratoren, der sikrer at rådgivernes

digitale data struktureres korrekt. Værktøjerne

er udviklet på baggrund af et projekt for Aarhus

Universitet, hvor vi vendte processen: Startede ved

slutningen og udarbejdede IKT-aftaler ud fra et

Facilities Management-perspektiv.

Den nationale konference

på natur- og miljøområdet

Bæredygtig udvikling og vækst

i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv

JANUAR 2018

MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ 23


TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

TEKST /

SIGNE

SØRENSEN

Freelancejournalist

Efter renoveringen blev der lagt nye gulve og installeret mere jævn og blød belysning. Foto: NIRAS

Skole blev PCB-fri

og fik bedre indeklima

på seks måneder

JANUAR 2018

FAKTA

Op mod

210 skoler

i Danmark

menes at have

problemer

med PCB.

Kilde: PCB-guiden,

2013-rapport

Da Årby Skole testede indeklimaet i 2015, var niveauet af miljøgiften PCB

markant højere end Sundhedsministeriets aktionsværdier. Efter

seks måneders arbejde er PCB-niveauet i dag langt under den nationale

aktionsværdi, og samtidig har skolen fået bedre atmosfære og akustik.

Åbningen af et nyt olieraffinaderi

øgede i 1960’erne antallet af

skoleelever i Kalundborg drastisk.

Derfor fordoblede Kalundborgskolen

Årby Skole i 1967 sit areal med en

afdeling bygget af betonelementer.

Tilbygningen kunne kort efter åbne, og elever fyldte

dens lokaler i et halvt århundrede. Lige indtil skolebestyrelsen

i 2015 fik et hold ingeniører til at undersøge

bygningen for miljøgiften PCB. Bygningen var fyldt

med PCB, som stammede fra fugerne, der hvor bygningens

betonelementer var sat sammen.

24

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

3000

2500

PCB koncentration i indeluften på Årby skole

efter temperaturkorrigering til 22°C

Før PCB sanering

Efter PCB sanering

PCB total [ng/m 3 ]

2000

1500

1000

500

0

Klasselokaler Faglokaler Gang

Den sorte streg

på ovenstående

figur indikerer

den officielle

aktionsværdi:

300 ng PCB/m 3

VIDUNDERMIDLET PCB

Fra omkring 1950 til 1975 var der ofte PCB i fugemateriale

og i alt muligt andet. PCB virker umiddelbart

velegnet som byggemateriale, fordi det er

både blødgørende og brandhæmmende.

- Det er lidt samme historie som med asbest.

PCB blev også brugt i mange byggerier, fordi det

har nogle supergode egenskaber. Men det viste

sig så at have nogle sundheds- og miljømæssige

konsekvenser, der er knap så gode, siger Christoffer

Marxen Knøster, ingeniør i NIRAS.

I 1986 indførte man et totalforbud

mod PCB, og herefter antog

man, at der var styr på situationen.

Men i 2008 fandt man i Danmark

ud af, at PCB desværre stadig er et

problem, idet miljøgiften gasser af

fra gamle byggematerialer og kan

sætte sig i andre materialer.

FORURENET FILT OG TRÆ

Christoffer Knøster skrev for nogle

Første skoledag

efter renoveringen

blev fejret

som en festdag.

De nye klasselokaler

med integreret

belysning

og forbedret akustik

blev positivt

modtaget. Foto:

Per Halkjær

Før renoveringen

havde klasseværelserne

mørke gulve

og en mindre behagelig

belysning.

Foto: NIRAS

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 25


TEMA / BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT

år siden speciale om forskellige byggematerialers

optag og afgasning af

PCB. I et lokale, hvor der findes PCB i

indeklimaet, vil PCB nemlig aflejres i

en lang række andre materialer, som

ellers var PCB-frie til at starte med.

- PCB’en sætter sig i fx akustiklofter,

filt, træborde mm. Og fordi vi bl.a.

optager PCB gennem huden, er det

ikke smart, hvis skoleborde har PCB i

sig, forklarer Christoffer Knøster.

Da Årby Skoles tilbygning fik konstateret

PCB i indeklimaet, lukkede

skolens ledelse derfor også øjeblikkeligt

bygningen. Lokalemanglen

løste ledelsen ved at tage lærernes

forberedelsesrum, en nærliggende

sportshal og en pavillon i brug. Derefter

skulle et udvalg beslutte, om

tilbygningen skulle rives ned eller

renoveres.

- Heldigvis valgte man at afsætte

12 mio. kr. til renoveringen, fordi elevtallet

er stabilt, siger skoleleder på

Årby Skole, Per Halkjær.

De indledende undersøgelser og

udbud blev gennemført fra november

2016 til februar 2017, og herefter gik

NIRAS og Søndergaard Nedrivning

A/S i gang med saneringen.

PCB-VÆGGE BLEV FORSEGLET

NIRAS gik frem efter en model, ingeniørfirmaet

har perfektioneret i løbet

af de sidste par år, og som er let at

implementere i alle slags bygninger.

Første skridt på Årby Skole var at

finde de originale PCB-kilder, som var

bygningens fuger. Herefter gik ingeniørerne

i gang med at undersøge andre

modtagelige materialer i bygningen

efter en liste, som bl.a. Christoffer

Knøster har udarbejdet.

Da samtlige PCB-holdige materialer

i bygningen var kortlagt, fjernede

man kilderne samt de fleste andre

materialer, som havde optaget PCB og

var til at fjerne. PCB-holdige vægge

SKOLELEDER PER HALKJÆR:

Vi mærkede

overraskende

lidt til processen

HVORDAN OPLEVEDE I PCB-SANERINGEN?

- Vi havde egentlig overraskende få gener. Der har været

lidt støj og lugt ind imellem, men det har været meget

begrænset. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, hvor jeg, skolens

pedel og nogle fra NIRAS og håndværkerfirmaet stort set hver uge

holdt et byggemøde.

HVORDAN HJALP BYGGEMØDERNE?

- For eksempel havde arbejderne nogle gange beskyttelsesdragter

og skulle bruge omklædningsrum og bad,

så vi planlagde, hvornår de kunne bruge faciliteterne. Og i de

perioder, hvor de skulle lave noget støjende, sørgede vi for, at klasser,

der ville blive påvirkede, tog ud af huset eller fik andre lokaler.

HAR I KUNNET MÆRKE EN FORSKEL I

KLASSEVÆRELSERNE MERE GENERELT?

- Ja, især det nye ventilationsanlæg har haft stor betydning.

Akustikken er også bedre, man kan næsten ikke høre de

mange stemmer på gangen pga. de lydabsorberende opslagstavler.

Det mærkede vi allerede første dag efter sommerferien. De nye

lamper, som er integreret i det nedsænkede loft, giver også et

varmere og mere praktisk lys.

HVAD SYNES I OM METODEN MED AT

FORSEGLE MURENE MED SILIKATSPÆRRE?

- Vi tænker, at det er den rigtige løsning. PCB-kilden er væk,

målingerne er rigtig pæne, og det har givet ro. Folk ved, at

det er en PCB-fri skole. Murene bliver kun et problem, hvis der

engang skal gøres noget med dem, for så skal de behandles som

farligt affald. Det må vi håndtere til den tid.”

JANUAR 2018

FAKTA: PCB

• er et organisk opløsningsmiddel, som virker

blødgørende og brandhindrende. Rent fysisk

er det en olie.

• er fedtopløseligt. Derfor lagres det i mennesker

og dyr i stedet for at blive udskilt med urinen.

• er en persistent miljøgift, som ikke forgår

af sig selv.

• er kræftfremkaldende og svækker kognitive

evner hos børn og fostre.

• findes især i betonlement-byggerier fra 60’erne.

blev forseglet med en silikatspærre,

inden de blev malet i moderne

og lyse farver.

Sidste skridt var at renovere

bygningens interiør. Her sørgede

NIRAS’ eksperter i akustik, lysforhold

og indeklima for, at skolen ikke

bare blev genbygget, men opdateret

med fx akustiklofter, nye gulve

og et mekanisk ventilationssystem.

TO FLUER MED ET SMÆK:

MINDRE PCB OG CO2

Som konsekvens af det nye

ventilationssystem er ikke bare

niveauet af PCB faldet til omkring

en tiendedel af mængden før renoveringen

også CO2-indholdet i

bygningens luft er langt lavere end

før renoveringen. Noget eleverne

nok vil værdsætte i løbet af deres

lange skoledage.

PCB-saneringen tog seks måneder,

og Årby Skole kunne åbne tilbygningen

igen efter sommerferien

og byde velkommen til skoleåret

17/18 i et sundt indeklima.

26

TEKNIK & MILJØ


PLANLÆGNING

REPORTAGE

GHETTO-FORVANDLING

TEKST /

CÆCILIE

SKOVMAND

Freelancejorunalist

FOTOS/

Lasse Bech

RENOVERING AF

BOLIGOMRÅDER

HANDLER OGSÅ

OM MENNESKER

Skal et boligområde ud af ”ghetto”-skyggen, skal vi tænke

renovering på nye måder og i nye samarbejder. Det mener

Claus Bech-Danielsen, arkitekt og forsker ved Statens

Byggeforskningsinstitut SBi, Aalborg Universitet og

medforfatter til den nye bog ’Fra ghetto til blandet by’.

”Tidligere var det især vedligehold af beton, maling

af facader og mindre renoveringer, der var

på programmet indtil 00’erne, hvor hele debatten

om ”ghettoer” tog fart. En ny strategi skulle

til, og planlæggere, arkitekter, boligforeninger og kommuner

vendte blikket mod mere helhedsorienterede

løsninger, hvor boligsociale indsatser blev kombineret

med fysiske omdannelser, siger Claus Bech-Danielsen.

Han har sammen med antropolog og forsker fra SBi,

Marie Stender skrevet bogen Fra ghetto til blandet by,

der med cases fra ind- og udland viser erfaringer fra

renoveringer i udsatte boligområder.

PÅ TVÆRS AF MATRIKELSKEL

Bogens cases viser, at netop kombinationen

af boligsociale indsatser

og fysiske omdannelser er

afgørende, hvis et boligkvarter skal

ud af ”ghetto”-skyggen. Og vi skal

tænke renovering af de udsatte

boligområder som del af en samlet

by-strategi.

- Kommunerne er uundværlige,

når udsatte boligområder skal tænkes

ind i den blandede by. Det er

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 27


PLANLÆGNING

derfor vigtig at tænke i nye samarbejdsformer

og kloge investeringer

på tværs af indsatser, og at man

for alt i verden undgår, at tiltag

modarbejder hinanden. Det er

kommunens åbningstræk at se på,

hvilke indsatser og investeringer

der er undervejs, og hvordan disse

kan bruges bedst. Skal der opføres

nye institutioner, ungdomsboliger

eller idrætsfaciliteter, kan investeringerne

måske med fordel ske

i et udsat boligkvarter, siger Claus

Bech-Danielsen.

Det har man gjort i Gyldenrisparken

på Amager. Her har Københavns

Kommune anlagt dagsinstitutioner

og plejehjem centralt

i Gyldenrisplanen. I forbindelse

med den nye bog lavede Danielsen

og Stender en undersøgelse

i området, hvor beboere fra de

nærliggende kvarterer sagde,

at de efter renoveringen nød at

komme i Gyldenrisparken, når

de eksempelvis skulle aflevere

deres børn. Næsten 30 pct. af de

adspurgte kunne godt forestille

sig at flytte dertil, og hele 85 pct.

af de adspurgte beboere kunne

godt forestille sig at blive boende i

Gyldenrisparken.

MODIGE INVESTERINGER

Kommuner, boligforeninger m.fl.

skal blive meget bedre til at knytte

de sociale, fysiske og organisatoriske

aspekter af bypolitik sammen,

når der skal renoveres i boligområderne:

- En renovering kan ikke stå alene,

hvis den skal ”batte” noget. Kommunerne

skal derfor sammen med

boligforeninger, fonde og lokale

aktører turde udnytte anledningen

Kommunerne er uundværlige,

når udsatte boligområder skal

tænkesind i den blandede by

JANUAR 2018

28

TEKNIK & MILJØ


REPORTAGE

af kommende renoveringsindsatser til at investere

på nye måde, i nye samarbejder, siger

Claus Bech-Danielsen.

Han nævner et eksempel fra San Fransisco,

hvor det er et lovkrav, at 25 pct. af entreprenørens

medarbejdere skal bo i det almene boligkvarter,

der renoveres. I Rosenhøj involverede

Enemærke og Petersen i forbindelse med renoveringen

ligeledes beboerne i byggearbejdet.

Det modtog virksomheden Integrationsprisen

for i 2015, og det viste sig at være en god

investering, fordi beboerne udviste ekstra stor

respekt og ansvar for at udføre arbejde i deres

hjemstavn.

FRA FACITLISTER TIL

STEDETS POTENTIALER

- I de bedste renoveringer har man grundigt

undersøgt lokalområdet for ressourcer, der

kan knyttes sammen med kvarteret. I Rosenhøj

ligger der en skole i nærheden af boligområdet.

Her har man set skolen som en ressource

og tænkt den ind i renoveringsstrategien

ved at skabe et uderum, Verdenspladsen, der

kan bruges til eksempelvis geografiundervisning.

På den måde ledes byens børn og

unge, der ellers ikke kommer i Rosenhøj ind i

kvarteret og lærer stedet at kende, siger Claus

Bech-Danielsen.

Han tilføjer, at der er et stort potentiale i at

skabe tilbud, der er unikke, som folk udefra vil

bruge:

- I Gellerupparken har man anlagt en kunststofbane,

som længe har været et savn i de

lokale boldklubber. Banen gør, at der dagligt

kommer folk udefra og ind i Gellerupplanen og

skaber liv.

I bogen Fra ghetto til blandet by har Danielsen

og Stender formuleret en værktøjskasse med

12 metoder/greb. Men værktøjskassen er ikke

en facitliste:

- Der ligger en stor fare i at tage løsninger,

”man ved virker” fra andre steder og applikere

dem. Eksempelvis ved vi, at infrastruktur, der

åbner et boligkvarters ”mure”, mange steder

er en god løsning. Men anlæggelse af veje skal

give mening og tjene et formål. Når det kommer

til boligkvarterer er man til hver en tid

nødt til at lave en grundig analyse, ikke bare

af stedets arkitektoniske karakteristika. Man

er også nødt til at analysere konteksten, hvad

er der omkring kvarteret, hvem bor her? Er der

arbejdsplader eller institutioner i nærheden,

en by eller bar mark? Det er forskellige strategier

og arkitektoniske greb, man kan foretage i

et boligkvarter i Aarhus i forhold til et kvarter

i Thyborøn.

være naivt at tro, at et boligkvarter på

Lolland kunne blive en pulserende bydel

med masser af yngre beboere qua resten

af områdets job- og uddannelsesmarked.

Derimod var der potentiale i seniorer, der

ønsker en god, tilgængelig bolig i grønne

omgivelser, der er til at betale. 414 etageboliger

blev til 191 primært etplansboliger,

der alle er lejet ud, siger Claus Bech Danielsen.

Han understreger:

- Vælges en strategi, der ikke handler om

at fortætte/udbygge med flere boliger,

men som indebærer nedrivning, er det afgørende,

at kommunen og boligforeningen

har en handlingsplan for, hvor de beboere,

der må forlade deres hjem, skal flytte hen.

Ellers flytter man bare problemerne. Man

kan ikke bare sanere mennesker væk.

Fra ghetto til

blandet by

Danske og

internationale

erfaringer med

omdannelse

af udsatte

boligområder

Gads Forlag

249 kr.

KLOG RENOVERING I NAKSKOV

Søhusene ved Nakskov er et eksempel på en

klog renovering af et alment boligområde.

- Søhusene er interessant, fordi man inden

renoveringen analyserede områdets potentialer

og den fremtidige beboersammensætning.

Her var mange tomme lejligheder, og det ville

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 29


Tal og tabeller om teknik og miljø /

ILLUSTRATION: IKAIKA - FREEPIK.COM

kæmpemagnet

Helikopter med

En helikopter med en kæmpemagnet

dinglende under sig får

nu tildelt 2,1 millioner kroner

i støtte fra Miljøteknologisk

Udviklings- og Demonstrationsprogram

(MUDP). Magneten har

nemlig den egenskab, at den via

jordens elektromagnetiske

modstandsforhold kan kortlægge

geologien 200 meter ned i jorden

og dermed tilvejebringe data over,

hvor godt grundvandet er beskyttet.

Det er 14 år siden, Miljøstyrelsen første

gang hyrede, SkyTEM, virksomheden bag

helikopteren med magneten, til at udføre

grundvandsundersøgelser fra luften, og

støtten på de 2,1 millioner kroner skal

sikre, at teknologien bag bliver endnu

bedre.

får MUDP-støtte

Kilde: Miljøstyrelsen.

FÆRRE HANFISK

LIGNER HUNFISK

Der er sket et drastisk fald i andelen af femininiserede

hanfisk – det vil sige hanfisk, der udvikler hunlige

træk på grund af østrogenlignende stoffer i vandløbene.

Hvor femininiseringen af hanfisk i perioden

2000-2004 var meget udbredt, viser en tilsvarende

måling fra perioden 2010-2016, at den nu stort set

er forsvundet. Syddansk Universitet har stået for

undersøgelsen, hvor de målte koncentrationen af

æggeblommeprotein i hanfiskene. Fund af æggeblommeprotein

i hanfisk anses for

at være første stadie af femininisering.

Undersøgelsen viste, at

koncentrationen af æggeblommeprotein

i hanfisk i de nye

målinger var 59 gange lavere

end i de gamle.

Kilde: Miljøstyrelsen.

JANUAR 2018

FOTO: 4045 - FREEPIK.COM

30

TEKNIK & MILJØ


Tal og tabeller om teknik og miljø /

Staten

har købt

8 nye

naturperler

Otte nye områder er kommet på listen over statslige arealer,

som skal sikre bedre sammenhæng i statens skove og

naturområder.

I 2017 købte staten otte nye områder, svarende til knap

70 hektar, ny natur. Områderne ligger alle i sammenhæng

med eksisterende, statslige skove og naturområder og skal

sikre en bedre sammenhæng i områderne, der samtidig

bliver større og nemmere at pleje. Opkøbet er sket som led i

Naturpakken, der hvert år fra 2017-2019 har afsat en pulje

på 10 millioner kroner til at opkøbe arealer, der giver bedre

natur.

De nye arealer fordeler sig bredt: 24 hektar på Sydlangeland,

ni hektar af Svenstrup Kær, ni hektar i

Rebild Bakker, ni hektar på nordspidsen af Lundø,

13 hektar af Kogsbøl Mose, fem hektar af Magister

Kog, 0,5 hektar af Gjelbæk og 0,6 hektar af Gråsten

Nor.

Kilde: Naturstyrelsen.

FOTO: MONTYPETER - FREEPIK.COM

GOLFBANER

TÆTKLIPPER

PESTICID-

FORBRUGET

Både forbruget af, og belastningen fra, pesticider på

danske golfbaner, er faldet markant. Fra 2013 – 2016

er forbruget faldet med 54 procent, og belastningen

med 43 procent. I 2013 fik golfklubberne

fastsat et loft for, hvor meget de må belaste miljøet

med pesticider samt regler om, at de årligt skal indberette

de brugte mængder og deres belastning til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens statistik viser, at på nær tre

overholder alle landets 192 golfklubber belastningsloftet.

Hovedparten af pesticidforbruget finder sted

på golfbanernes greens, som kun udgør tre procent af

golfbanernes samlede areal.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Forbrug

Fra

2013–2016

43%

Belastning

ILLUSTRATION: JANNOON028 & MACROVECTOR - FREEPIK.COM

54%

Ses vi på Danmarks vigtigste

fagkonference for natur og miljø?

Bæredygtig udvikling og vækst

i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv

JANUAR 2018

MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ 31


DIGITALISERING

TEKST /

ANDERS

RASMUSSEN

Senior

kommunikationskonsulent

hos NRGi

ILLUSTRATION/

Freepik.com

BESKYT DINE

PERSONLIGE DATA

I SMART CITY

Over halvdelen af danskerne giver grønt lys til, at der bliver indsamlet

mere data om deres vaner og ruter i byerne. Det er positivt for omstillingen

til et smartere samfund, men man skal huske den sunde fornuft, før

man deler oplysningerne digitalt, råder NRGi’s IT-ekspert.

JANUAR 2018

Tusindvis af danskere bruger

hver dag smarte, digitale

løsninger, der indsamler

store mængder data om deres

færden. Og på trods af tilfælde

med læk af CPR-numre og hackerangreb

som WannaCry i maj og cyber-angrebet,

der bl.a. ramte Mærsk

i juni 2017, er danskerne generelt

ikke bange for digitaliseringen og

delingen af information.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Megafon for

energiselskabet NRGi er danskerne overvejende positive

over for intelligente teknologier, der kan gøre

bylivet lettere, billigere og mere energivenligt ved

løbende at indsamle data om borgerne.

Den velvilje kan bidrage til omstillingen til et mere

bæredygtigt samfund med en smartere infrastruktur,

mener energiselskabet NRGi.

- Digitalisering og dataudnyttelse er centrale midler

til at gøre byerne smartere. Derfor er det meget

positivt, at 59 pct. af danskerne synes, det er i orden,

32

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

Om NRGi

NRGi er et af Danmarks største

energiselskaber med ca. 1.200

medarbejdere og ca. 210.000

andelshavere. NRGi bidrager

aktivt til realiseringen af klima- og

energipolitiske mål og går forrest i

omstillingen til et smart og bæredygtigt

samfund. Selskabet sigter

mod at blive det mest lønsomme

energiselskab i Danmark til gavn

for sine andelshavere. NRGi tæller

forretningerne: Infrastruktur,

Installation (EL:CON), Produktsalg

(VEKSØ), Rådgivning (Kuben

Management og EBAS) samt

vedvarende Energi

hvis der fx via mobiltelefonen eller

sensorer installeret i byen, kan

blive indsamlet data om dem, som

kan være med til at forbedre byens

intelligente løsninger - fx ved at

oplyse, hvornår den næste bus

kører, og hvor den nærmeste ledige

parkeringsplads er, siger Michael

Warrer, IT-chef i NRGi.

VÆR KRITISK, FØR DU TRYKKER JA

Selvom danskerne gerne vil bidrage med oplysninger

om deres gøren og laden til de smarte byløsninger, er

det Ifølge Michael Warrer vigtigt ikke at glemme den

sunde fornuft, når man bruger mobiltelefonen eller

andre gadgets til at dele data med den intelligente teknologi.

I undersøgelsen er det også frygten for manglende

datasikkerhed, der er den største bekymring

blandt danskerne ved den digitale fremtid, selvom 83

pct. dog samtidig er enige i, at samfundet bør investere

i de intelligente løsninger.

- Man skal stadig tage sine forholdsregler, som man i

forvejen gør ved analog deling af personlige oplysninger

– fx at du skjuler din pinkode, når du hæver penge

i en automat. For mens data indsamlet af intelligente

byløsninger er en positiv og effektiviserende udvikling

til gavn for os alle, vil nogle forsøge at misbruge

dataene, hvis mængde og detaljegrad vokser. Giv dig

derfor tid til at undersøge, om det er en pålidelig kilde,

og læs hvad du går med til, før du trykker ’ja’, siger Michael

Warrer.

FEM GODE RÅD

Michael Warrer opstiller fem råd til, hvordan

man bedst beskytter sine personlige

oplysninger i en digital tid:

1. Husk din sunde fornuft. Det lyder

måske banalt, men husk at bruge din

sunde fornuft i alle online situationer.

Overvej fx hvor troværdig en app synes,

før du downloader den, eller tænk en

ekstra gang over, om en service virkelig

har brug for at vide, hvor du befinder dig.

2. Sig aldrig ja uden at læse alt

igennem. Langt de færreste giver sig

nok tid til at læse alle oplysninger igennem,

inden de klikker ’ja’ til nye apps,

programmer og medlemskaber. Men tiden

kan være godt givet ud til at sætte sig ind

i, hvor mange oplysninger og beføjelser

man giver til virksomheden, personen

eller maskinen i den anden ende. Det

overrasker de fleste, hvor stort ejerskab

fx. Facebook eller Messenger har over

brugernes oplysninger.

3. Vent på den grønne hængelås,

når du betaler. Skal du betale online,

bør du forholde dig kritisk til betalingsmetoden.

Hvis hjemmesiden har en HTT-

PS-forbindelse, og forbindelsen mellem

sælger og bruger dermed er krypteret, vil

du kunne se en lille, grøn hængelås foran

url’en i de fleste browsere.

4. Opdater jævnligt programmer

og apps. Generelt er det en god idé at

opdatere programmer og apps, så de yder

hurtigere og bedre, men især tredjepartsprogrammer

som fx Quicktime, Flash

og Java er vigtige at holde up to date.

Hackere har let adgang til dine personlige

oplysninger, når de støder på forældede

tredjepartsprogrammer.

5. Installer og opdater antivirus og

firewall. Sørg for at installere både et

antivirusprogram og en firewall på ikke

kun din computer, men også smartphone

og andre gadgets med internetadgang,

da de kan hjælpe med at afværge angreb.

Husk at opdatere.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 33


Kort Nyt – fra hele Danmark /

JANUAR 2018

FOTO: DTU

TRANSPORT

GLOBAL

GENBRUGSDAG

Verden skal hvert år markere en

global genbrugsdag på linje med

andre, internationale mærkedage.

Det mener den globale sammenslutning

af genbrugsvirksomheder,

BIR – The Bureau of International

Recycling, der har udnævnt søndag

d. 18. marts 2018 til verdens

allerførste genbrugsdag. Datoen

markerer samtidig BIRs 70 års

jubilæum.

TRANSPORT

Den globale sammenslutning

af genbrugsvirksomheder,

BIR, har udnævnt søndag d.

18 marts 2018 til global

genbrugsdag – eller

Global Recycling Day.

Selvkørende busser

i hovedstadsområdet

Fra 2018 vil de første selvkørende busser blive testet

i hovedstadsområdet. I første omgang vil busserne

dog blot blive sluppet løs på DTU’s campus i Lyngby og

siden i Hersted Industripark i Albertslund. Formålet

med busserne er at skabe et mere bæredygtigt og dynamisk

transportmiddel, der skal styrke den kollektive

transport og give et mere fintmasket og fleksibelt

transportnet, der kan bringe passagererne tættere på

deres destination. Parterne bag projektet, der løber fra

2018 til 2021, er Nobina, LOOP CITY, Gate 21, Albertslund

Kommune, Gladsaxe Kommune, IBM, RUC og DTU.

Projektet er støttet af EU-programmet Urban Innovative

Actions.

Formålet med en global genbrugsdag

er at skabe fokus på området,

lægge pres på verdens ledere for

at fremme en bæredygtig agenda

samt at opmuntre til lokale initiativer

inden for genanvendelse. BIR

har opfordret FN og UNESCO til at

optage Global Recycling Day i den

officielle kalender over internationalt

markerede dage.

Kilde: The Bureau of International Recycling.

Kilde: Gate 21

HUSK

Natur

& Miljø

2018

Sæt allerede

nu kryds i

kalenderen

den 6.- 7. juni

2018 til den

store nationale

konference om

natur og miljø

i Herning

Kongrescenter!

EU

KOMMUNER KAN

FÅ EU-STØTTE

TIL GRATIS WIFI

Danske kommuner har nu mulighed for

at søge EU-støtte til at oprette gratis

WIFI-hotspots gennem det nye program

WIFI4EU. Ansøgninger behandles efter

først til mølle-princippet.

Nye regler gør det nu muligt for samtlige 98 kommuner

i Danmark at søge EU om støtte til at oprette gratis

WIFI-hotspots gennem EU-programmet WIFI4EU.

Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

i en pressemeddelelse. Formålet med programmet er

at udbrede og understøtte gratis WIFI til EU’s borgere

på udvalgte, offentlige steder, og den samlede

pulje er på 120 millioner euro frem mod 2019. Hvor

stor Danmarks andel af puljen er, ligger ikke fast,

og Energi-, Forsynings-, og Klimaminister Lars Chr.

Lilholt opfordrer interesserede kommuner til at være

fremme i skoene, når EU åbner for ansøgningsrunden

i januar 2018, da støtten fordeles efter først til

mølle-princippet.

LEGAT

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Legat til

landskabsarkitekte

Landskabsarkitekter har nu mulighed for at søge

legater fra Karin og Georg Boyes Fond. Fonden støtter

landskabsarkitektstuderendes grupperejser, yngre

landskabsarkitekters studierejser samt publikationsvirksomhed

inden for fagområdet. Ansøgninger skal

være fonden i hænde senest 1. februar 2018. Man kan

læse mere om fonden og ansøgningsvilkår på www.

boyesfond.dk

Kilde: Karin og Georg Boyes Fond.

FOTO: NATANAELGINTING - FREEPIK.COM

34

TEKNIK & MILJØ


JURAKLUMMEN

JURA

§

§

TEKST /

JACOB

BRANDT

Partner,

advokat

§

TEKST /

MARK C.

WALTERS

Specialistadvokat,

Bech-Bruun

Kystbeskyttelse

som en del af den

kommunale planlægning

Erhvervsministeren har den 14. november 2017 fremsat et lovforslag til en

ændring af planloven, der skal sikre, at landets kommuner fremadrettet skal

tænke kystbeskyttelse ind i kommune- og lokalplanlægning.

Lovforslaget skal ses i lyset

af, at det forventes, at Danmark

i fremtiden vil opleve

mere voldsomt vejr, der

kan betyde flere skader som følge

af oversvømmelser eller erosion

på grund af klimaændringer med

voldsommere nedbør, kraftigere

storme, hyppigere stormflod og

kombinationer af disse. Disse

vejrhændelser kan pga. udgifter til

forebyggelse, afværge og genopretning

resultere i et stort økonomisk

pres, på såvel den offentlige

som den private økonomi.

Ændringsforslaget skal være med

til at understøtte kommuner og

grundejere i etableringen af omkostningseffektiv

og helhedsorienteret

beskyttelse mod oversvømmelse

og erosion.

Der foreslås herudover krav om,

at der i kommuneplanen skal redegøres

for sammenhængen med

nabokommunernes planlægning,

for så vidt angår afværgeforanstaltninger

med henblik på at sikre

planlægning, der ikke begrænses

af kommunegrænser.

ved at samle beslutningskompetencen

vedrørende etablering af

kystbeskyttelsesanlæg hos kommunerne

(one stop shop-ordning),

frem for den nuværende opdelte

kompetence med Kystdirektoratet.

Lovgivningen om kompetencefordelingen

på området ligger under

Tid er en afgørende faktor, og det foreslås derfor, at

kommunerne får mulighed for at fravige kravet om

tilvejebringelse af en lokalplan ved etableringen af et

kystbeskyttelsesprojekt, når tilvejebringelsen vil tage

væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse

til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven.

Det skal bl.a. ske via udpegning af

områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse og erosion, i kommuneplanen.

I forlængelse heraf

skal der i kommune- og i lokalplaner

udarbejdes retningslinjer og

bestemmelser for etableringen af

afværgeforanstaltninger til sikring

mod oversvømmelse eller erosion

i de udpegede områder, såfremt

der planlægges for fx byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret

arealanvendelse m.v. i de disse

områder.

Ændringerne skal således være

med til at sikre, at kystbeskyttelse

tænkes ind i planlægningsprocessen

på et tidligt stade (kommuneplanen),

hvormed det sikres at

fremtid byplanlægning m.m. sikres

mod følgerne af klimaforandringer.

Tid er en afgørende faktor, og det

foreslås derfor, at kommunerne får

mulighed for at fravige kravet om

tilvejebringelse af en lokalplan ved

etableringen af et kystbeskyttelsesprojekt,

når tilvejebringelsen vil tage

væsentlig længere tid end at træffe

afgørelse om tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg

efter kystbeskyttelsesloven.

Det er dog et krav, at

der skal foreligge særlige omstændigheder,

der gør, at forsinkelsen

forbundet med tilvejebringelse af en

lokalplan kan få en væsentlig negativ

samfundsmæssig betydning.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng

med beslutningen om at

sikre mulighed for en forenklet og

hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager,

som bl.a. skal ske

Miljø- og Fødevareministeriet, og

det forventes, at der bliver fremsat

lovforslag herom i februar 2018.

Ændringsforslaget har primært

forebyggende karakter, og det

fremsættes for at forbedre mulighederne

for at undgå byggeri på

vejrmæssigt risikable placeringer.

Det øger dog også samtidig særligt

kystkommunernes opgaver i

omfang og kompleksitet i planlægningen.

Dertil kommer, at bestemmelser

i lokalplaner om etablering

af afværgeforanstaltninger som

betingelser for ibrugtagning af

bebyggelse kan åbne for nye ekspropriationsretlige

diskussioner i

forhold til grænsen mellem erstatningsfri

regulering og ekspropriation.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 35


LEDELSE

TEKST /

MARTIN

NIELSEN

Chefkonsulent,

COK

ILLUSTRATION/

Iconicbestiary

Freepik.com

Bedre ledelse

er vigtigere

end flere ledere

Ledelseskraft viser sig ved, at medarbejdere er er handlekraftige og

forandringsfleksible i deres daglige virke. Fremtidens organisationer har derfor

ikke brug for formelt udpegede ledere, men at medarbejdere tager ledelse

på sig, mener belgisk forfatter på baggrund af studier af 12 virksomheder.

JANUAR 2018

Formand for regeringens

ledelseskommission Allan

Søgaard løftede i december

2017 sløret for én af de kommende

anbefalinger: Der er behov

for at se kritisk på begrebet ’span of

control’ eller det såkaldte ledelsesspænd.

Der er simpelthen ledere i

det offentlige, der har alt for mange

medarbejdere under sig, fordi man

er gået for langt i en retning, der

handler om bare at fjerne ledere.

Men spørgsmålene er, om der er

brug for flere offentlige ledere, eller

om vi bør stille os selv spørgsmålet,

om der overhovedet er brug

for formelt udpegede ledere med

retten til at lede og fordele?

Hvad nu hvis fremtidens organisationer

også inden for Teknik og

Miljø – slet ikke har behov for flere

ledere, men blot mere og bedre

ledelse?

ET BELGISK SYNSPUNKT

Den belgiske forfatter og tidligere

McKinsey-konsulent Frederic Laloux

har brugt to år på at undersøge

12 forskellige virksomheder,

som alle på et tidspunkt i organisationens

udvikling er gået fra den

hierarkiske måde at drive virksomhed

på til en organisationsform,

hvor der er masser af ledelse, men

ingen formelt udpegede ledere.

I bogen ’Reinventing Organizations’

(2014) - på dansk ’Fremtidens

Organisation’ - beskriver han

organisationsforandringen. Laloux’

pointe er, at nutidens fremherskende

forståelse af ledelse er baseret

på en præmis om, at en organisation

kan og skal styres fra toppen.

At det er ledelsens særlige ansvar

at besvare spørgsmål – både om

driften og fremdriften af organisationen,

afdelingen eller teamene.

I fx de kommunale Teknik og

Miljø-afdelinger synes dette

’verdensbillede’ dog langt fra

virkeligheden, som er langt mere

nuanceret og flertydig end de klassiske

forestillinger om ledere, der

bedriver effektfuld og retningsanvisende

ledelse. I lærebøger om offentlig

ledelse fastholder vi tillige

en metafor om et rationelt system,

fordi en sådan opfattelse implicit

antager, at systemer kan designes,

styres og moduleres fra et centralt

sted. Vi står med andre ord i en

situation, hvor de teoretiske beskrivelser

af, hvordan man lykkes

som leder i det offentlige, er grove

forsimplinger af den virkelighed,

ledere befinder sig i.

SELVLEDELSE

FREM FOR LEDERE

I stedet argumenterer Laloux for

organisationsformer, hvor omdrejningspunktet

er selvledelse, helhedstænkning

og organisationens

evolutionære formål. Medarbejderne,

der til dagligt har med organisationens

opgaver, problemer

og løsninger at gøre, er også dem,

der bedst kan varetage ledelse i

forbindelse med selve opgave- og

problemløsningen. Ultimativt betyder

det, at fremtidens organisation

slet ikke har brug for flere – eller

nogle – formelt udpegede ledere.

Ledelse er noget, medarbejderne

tager på sig.

Dog betyder det ikke, at ledelse er

forsvundet. Nærmere tværtimod.

De organisationerne, som Laloux

har undersøgt, har stor ledelseskraft.

En ledelseskraft der viser sig

ved, at medarbejderne er handlekraftige

og meget forandringsfleksible

i deres daglige virke.

Når der ikke er langt fra tanke

over beslutning til udførelse,

foregår ledelse løbende og af de

personer, som skal føre beslutningen

ud i livet. Hermed er det

muligt at opnå det, som rigtig

mange ledere og medarbejdere

i det kommunale landskab higer

efter - nemlig mening og forståelse

af kerneopgaven.

Laloux tilbyder en forståelse af

organisationen, som bliver skabt

ud af et hverdagsliv med masser af

ledelse – her forstået som ledelse

af mikroprocesser. Ledelse foregår

i konkrete samtaler mellem kolleger,

samarbejdspartnere, borgere

og brugere, og ledelse kommer

hermed til at handle om, hvordan

deltagerne agerer i forhandlingsrummet

på mikroniveau, hvor

mange intentioner og dagsordener

er i spil.

RESPEKT GØR

MAN SIG FORTJENT TIL

Hvis fremtidens organisation intet

36

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

formelt hierarki har og dermed heller ingen ledere,

hvor bliver magten så af? Magtspillet i organisationer

er jo netop dynamisk og konstant til forhandling i relation

til andre i og uden for organisationen. På mange

kommunale arbejdspladser er det netop sådan, at respekt

og anerkendelse for en leders magtposition ikke

følger med ledertitlen, men er noget, lederen skal gøre

sig fortjent til gennem sine daglige interaktioner med

medarbejderne. For at ledere kan skabe og opretholde

en magtposition, må de konstant gøre sig fortjent til

medarbejdernes engagement og opbakning, hvilket

kan være en overordentlig svær opgave afhængig af

dynamikkerne i den enkelte organisation.

Ledelse i fremtidens organisationer vil ikke være

præget af fraværet af magt – den opstår og forhandles

i alle relationer; på arbejdspladsen,

i familien og i parforholdet. I

stedet vil magten blot være mere

’flydende’ og oftest forhandles i

spændet mellem medarbejdernes

erfaringer, best pratice og solide

fagligheder. Ikke som i det traditionelle

hierarki mellem den formelle

leder og medarbejder.

Man hører af og til sætninger

som: ”ledelse handler om at træffe

de rigtige beslutninger”, ”ledelse

handler om at skære igennem”

eller ”ledelse handler om at følge

tingene til dørs”. Og det lyder alt

sammen rigtigt og passer som fod

i hose med den traditionelle og generaliserede

opfattelse af ledelse.

Det synes dermed også at betyde,

at kvaliteten af offentlig ledelse

bliver endnu bedre, hvis vi øger

antallet af formelle ledere. Spørgsmålet

er bare, om vi ikke burde fokusere

endnu mere på ledelse frem

for ledere – i fremtidens offentlige

organisationer?

Gå ikke glip af

Natur- og Miljøkonferencen

Bæredygtig udvikling og vækst

i natur-, miljø- og planlægningsperspektiv

JANUAR 2018

MCH Herning Kongrescenter den 6. og 7. juni 2018

TEKNIK & MILJØ 37


FORSYNING

TEKST /

TRINE VIG

LAURITSEN

Landskabsarkitekt,

TÅRNBY-

FORSYNING A/S

FOTO/

Tårnbyforsyning

JANUAR 2018

38

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

KASTRUP STRANDPARK

SEPARERING

AF REGNVAND

GIVER MERE PLADS

I KLOAKSYSTEM

Tårnby Kommune har i fællesskab med TÅRNBYFORSYNING frakoblet 60.000 m2 fra

kloakken. Resultatet er blevet smukt, flerfunktionelt og enkelt. Fem principper fra

TÅRNBYFORSYNING’s indsatshierarki har blandt andet været baggrund for projektet.

Kastrup Lystbådehavn blev anlagt tilbage i

1985, og senere kom anlæggelsen af Kastrup

Strandpark i 2005. Det var en stor, moderne

lystbådehavn med dertilhørende store grønne

områder og havnepromenade, men dengang valgte

man en traditionel løsning til håndtering af regnvand.

Al overfladevandet fra bygninger, cykelstier, promenader,

veje og vinterbådpladser løb i kloakken, som på

den tid var det mest naturlige.

Siden har klimadebatten rykket på den klassiske forståelse,

når det kommer til projektering af regnvandshåndtering.

Tilbage i 2012 da TÅRNBYFORSYNING fik

lavet forskellige Mike urban beregninger i forbindelse

med den kommende klimatilpasningsplan, blev det

meget synligt, hvor stor en betydning overfladevandet

fra havneområdet havde på resten af kloaksystemets

kapacitet.

OPSTUVNINGER OG

KÆLDEROVERSVØMMELSER

I havnen ligger forsyningens indløbs-og udløbspumpestation,

og det viste sig, at når det regner kraftigt,

optager overfladevandet fra havneområdet næsten

100 pct. af pumpestationens kapacitet. Regnvandet

bremsede dermed kraftigt for vandet oplands og forårsagede

opstuvninger og kælderoversvømmelser flere

steder i kommunen.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 39


FORSYNING

DE FEM PRINCIPPER FRA TÅRNBYFORSYNINGS

INDSATSHIERARKI I HENHOLD TIL REGNVAND:

Minimer den klimarelaterede nedbør – den generelle udledning

af CO2. Dette punkt berøres ikke direkte i projektet, men de

frakoblede m3 regnvand som renseanlægget ikke længere skal

bruge energi på at håndtere.

JANUAR 2018

Forsyningen skulle som en traditionel løsning

anlægge et bassin på ca. 6000 m3 på forstranden for

at imødekomme de kommende klimaforandringer og

undgå problemer med opstuvninger. Bassinet kunne

halveres, hvis regnvandet fra overfladearealerne i

havnen blev frakoblet kloakken og i stedet blev ledt til

nedsivning eller ud i Øresund.

FLERFUNKTIONEL LØSNING

Tårnby Kommune skulle i henhold til spildevandsplanen

i nær fremtid separere regnvand og spildevand

på havnen, så på baggrund af dette gik forsyning

og kommune sammen om at udføre et medfinansieringsprojekt,

hvor der kunne tænkes flerfunktionelle

løsninger ind i projektet.

Projektet blev ansøgt i forsyningssekretariatet i 2014

og anlagt i år 2015-16.

I dag er et areal på ca. 60.000 m2 frakoblet, og regnvandet

ledes enten ud i havnen, til nedsivning eller til

genanvendelse som teknisk vand.

Projektet aflaster dermed forsyningens indløbspumpestation

og renseanlæg og har skabt væsentlig mere

plads i systemet oplands. Derudover har kommunens

borgere og forskellige brugergrupper på havnen nu

fået en indbydende havnepromenade med stauder,

træer og bedre opholdssteder.

Peter Gunther, afdelingsleder i Tårnby Kommune

siger:

- Vi har omlagt mange af de belagte områder til

græsarealer, hvor vandet nu kan nedsive. Vi har og

etableret store bede med stauder og træer. Før stod

der nogle triste tjørn i nogle alt for små plantehuller.

Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger

Begræns problemer med nedbør – flisebelægning langs havnepromenaden

er blevet reduceret og erstattet med græsarealer

og staudebede med træer.

Udnyt nedbøren - LUR - regnvandet fra tage og vejareal i den

sydligste del af havnen ledes til en tank på renseanlægget og

bruges som teknisk vand til spuleopgaver o.l.

Afled nedbør – LAR – størstedelen af regnvandet afledes til

Øresund via dræn og åbne render, mens en mindre del af regnvandet

fra cykelsti og kørebane nedsives i en grøft.

Rens nedbøren – regnvandet fra vinterbådpladserne viste sig

havde et for højt niveau af kobber, så indtil der er fundet en

renseløsning for dette område, afledes regnvandet fra vinterbådpladserne

fortsat til renseanlægget.

på de forskønnede områder, der

strækker sig fra Kastrup Søbad til

Den Blå Planet.

Raymond Skaarup, direktør for

TÅRNBYFORSYNING udtaler:

- Dette projekt er et bevis på,

hvordan det nytter at tænke anderledes,

når det kommer til håndtering

af regnvand – tænk at det

for bare 30 år siden var almindelig

procedure at lede regnvandet fra

cykel-og gangsti i kloakken i stedet

for at lade det nedsive i de grønne

arealer lige ved siden af. Det er

nogle gange enkelte ændringer

i vores arbejdstilgang, som kan

fjerne store mængder regnvand fra

kloakken.

Adresse:

Kastrup strandpark,

2770 Kastrup

Rådgivere:

Øllgaard og Opland

Landskabsarkitekter

Hovedentreprenør:

Skælskør anlægsgartner

Underentreprenør:

MJ Erikson

40

TEKNIK & MILJØ


Kort Nyt – fra hele Danmark /

MILJØ

GRATIS BOG OM

MIKROPLAST I FERSKVAND

Mikroplast er lige så stort et problem i søer og floder,

som det er i verdenshavene. Det er budskabet i en ny

bog, der samler bidrag fra forskere verden over og

gennemgår såvel den eksisterende viden på området

samt økonomiske og samfundsmæssige betragtninger.

To danske forskere fra DTU har bidraget til bogen,

og den samlede gruppe af forskere har valgt at udgive

bogen som open source for at stille den gratis til rådighed

i håb om at skabe mere opmærksomhed

omkring mikroplast i

ferskvand.

Bogen ”Freshwater Microplastics”

kan findes på www.springer.com

Kilde: DTU – Institut for Vand og Miljøteknologi.

FOTO: FREEPIK.COM

TRAFIK

SEGWAYS SKAL

UD PÅ VEJENE

DYRELIV

SULTNE SÆLER

SVØMMER OP I ÅER

Slunkne maver har fået Limfjordens spættede sæler

til at udvide deres jagtområde. De sultne sæler bliver

nu observeret i både Karup Å og Storåen, hvor de

konkurrerer med lystfiskerne om fiskene. Derfor har

Holstebro Kommune bedt Miljø- og Fødevareministeriet

om hjælp til at få undersøgt og belyst konsekvenserne

af, at sælerne bevæger sig op i åerne og

gør indhug i fiskebestandene. Miljøstyrelsen vil derfor

nu undersøge, om det er muligt at justere på reglerne

for regulering af spættet sæl, der er beskyttet af EU’s

habitatsdirektiv.

Kilde: Miljøstyrelsen.

TRAFIK

Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der baner

vejen for, at vi i fremtiden vil se både segways,

motoriserede skateboards og uniwheels på gader og

stræder. Hvor det hidtil har været ulovligt at færdes på

færdselslovens område med disse typer af køretøjer,

åbner Folketinget nu i en forsøgsordning for, at nye

og alternative transportformer kan benyttes under

kontrollerede forhold. Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet

vil nu gennem bekendtgørelser fastlægge

de nærmere krav til anvendelsen af de forskellige køretøjer,

herunder fastlæggelse af hastighedsgrænser,

alderskrav og brug af sikkerhedsudstyr.

Kilde: Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet.

HUSK AT

TEGNE

ABONNE-

MENT PÅ

TEKNIK &

MILJØ PÅ

KTC.DK

Snart og

som digitalt

abonnement

Differentierede

hastighedsgrænser på vej

Med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar

2018, bliver det nu muligt for politiet at give vejmyndighederne

tilladelse til i højere grad at indføre

differentierede hastighedsgrænser. Det betyder, at

man blandt andet kan sætte hastighedsgrænsen ned

i byer ved eksempelvis skoler og børnehaver – og op

på udvalgte lande- og motortrafikveje. Formålet med

de differentierede hastighedsgrænser er dels at højne

trafiksikkerheden og samtidig tage højde for fremkommeligheden

med en smidigere regulering.

Kilde: Vejdirektoratet.

FOTO: FREEPIK.COM

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 41


NATUR OG MILJØ

330 HEKTAR NYT LAND

Tunnelen der får

Lolland til at vokse

TEKST /

LINE UNOLD

Redaktør

ILLUSTRATIONER/

Femeren A/S

Byggeriet af Femern-forbindelsen bliver Danmarks største

anlægsprojekt nogensinde. Det er også den største og vigtigste

opgave for teknik- og miljøforvaltningen i Lolland Kommune, der

siden projektets begyndelse har arbejdet tæt sammen med det

statslige projektselskab Femern A/S.

JANUAR 2018

Hos Lolland Kommune har

målet med samarbejdet

været krystalklart.

- Fra dag 1 har vores

mantra været, at kommunen skal

have mest muligt ud af projektet

for Lolland, siger Lars Kroer, der

har været Lolland Kommunes projektleder

på Femern-forbindelsen

siden 2009.

Selve byggeriet af den 18 kilometer

lange sænketunnel og den tilhørende

vej og jernbane hører under

Femern A/S, men Lolland Kommune

har i høj grad fået indflydelse på

projektet.

- Vi har haft en tæt og løbende

dialog med Femern A/S, og

nogle områder som fx VVM-vurderingen og placeringen

af erstatningsnatur har vi været dybt involveret.

Vi ønsker at maksimere fordelene ved alle aspekter af

den nye forbindelse – og det gælder altså ikke bare den

hurtigere forbindelse til Tyskland, forklarer han.

LOLLAND FÅR VOKSEVÆRK

Som et eksempel peger han på de nye landområder,

som bliver skabt i forbindelsen med udgravningen af

Femern Bælt. Der skal fjernes mange millioner kubikmeter

jord, sand og sten fra havbunden, som hovedsageligt

bliver til 330 hektar nye landområder på kysten

ud for Rødbyhavn. Til sammen bliver de ny områder

mere end fem gange større end Amager Strandpark

eller 600 fodboldbaner.

- Fra Femern A/S’ side var der oprindeligt lagt op til,

at de nye landområder ville være en blanding af natur

og motions-områder, men vi havde nogle ret væsent-

42

TEKNIK & MILJØ


REPORTAGE

LARS KROERS

RÅD TIL

ANDRE KOMMUNER

• Søg tidligt dialogen

med den statslige aktør.

Vær klar og ærlig om

målsætninger.

• Nedsæt en fleksibel

organisation, der spejler

projekt-organisationen

med one-point of contact.

• Se kritisk på egne

sagsgange. Tænk kreativt

i forhold til forenkling og

tidsbesparelser.

lige ændringsforslag, som Femern

A/S var meget lydhør overfor, siger

han.

Løsningen blev, at området, vest

for den nuværende færgehavn, bliver

til primært rekreative områder,

med tre nye strande til glæde for

turister og badegæster. Øst for Femern-tunnelen

bliver de nye arealer

til et stort naturområde. På den

måde indgår det nye forland i en

sammenhængende kystnatur, der

strækker sig 22 km fra Kramnitze,

vest for forbindelsen, til Errindlev

havn, øst for forbindelsen.

- Det passer perfekt ind i vores

egne visioner om at skabe en lokal

pendant til det, man fx kan opleve

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 43


NATUR OG MILJØ

JANUAR 2018

på Vestamager, som er et eksempel

på, at infrastruktur og fremragende

natur kan gå hånd i hånd. Vores

naturfolk har længe drømt om at få

koblet de her naturområder sammen,

så man får større arts-diversitet

og et samlet naturområde,

der både er en gevinst for naturen

og med til at brande Lolland, siger

Lars Kroer.

BESKEDNE RESSOURCER

Men selvom ambitionerne er høje,

har det ikke været uproblematisk

for kommunen at håndtere Danmarkshistoriens

største anlægsprojekt.

På nogle områder har det

været nødvendigt at lægge sagsgangen

helt om.

- De fleste kommuner vil have

svært ved at gabe over så stort et projekt, og Lolland

Kommune har begrænsede ressourcer. Der er både

intensive perioder, hvor vi trækker på alle faggrupper,

og tider hvor det går mere stille, og vi vil helst udnytte

vores kræfter så effektivt som muligt, siger han.

Derfor har Lolland Kommune valgt en ny projektorganiseret

tilgang, hvor der løbende nedsættes ad hoc

projektgrupper, der kan trække på jurister, miljøfolk og

byggeteknikere i det omfang, det er nødvendigt, mens

man samtidig ikke lægger unødigt beslag på medarbejdere

på fuld tid. Det har været en god løsning, vurderer

man hos Femern A/S.

- Vi har haft et meget tæt og konstruktivt samarbejde

med Lolland Kommune, som har udvist en meget

høj grad af fleksibilitet. De har stillet mange gode

spørgsmål og klart udtrykt deres ønsker tidligt, og det

har vi været meget glade for. Det er trods alt Lolland

Kommune, der skal leve med Femern-forbindelsen de

næste 120 år, siger Christian Henriksen, dansk myndighedschef

i Femern A/S.

44

TEKNIK & MILJØ


REPORTAGE

OM FEMERN-TUNNELEN

• Femern-tunnelen er

Danmarks historiens største

anlægsprojekt.

• Anlægsbudgettet er på

52,6 mia. Kroner.

• Op mod 3.000

tunnelarbejdere vil være

direkte beskæftiget på

projektet.

SMIDIGERE SAGSGANGE

Femern-forbindelsen har og

fået Lolland Kommune til at lægge

nogle sagsgange helt om for at

sikre smidigheden i samspillet med

gigant-byggeriet.

- Entreprenører har altid pressede

tidsplaner, og det har tvunget

os til at levere hurtigere på myndighedsbehandlingen.

Fx ville en

miljø- eller byggesag normalt være

14 dage i intern høring, men ved

hjælp af intensive arbejdsgrupper

har vi forenklet sagsgangen ved at

belyse og afklare sagen på et opstartsmøde,

siger Lars Kroer.

De mere smidige sagsgange har

indtil videre resulteret i over 50

myndighedstilladelser, som kommunen

har meddelt i forbindelse

med de veje, forsyningsledninger

og cykelstier, som Femern A/S allerede

har etableret.

Byggeriet af Femern-forbindelsen

ventes først for alvor at gå i gang i

2020, og i Lolland Kommune glæder

man sig.

- Det er klart, at vi kun har været

igennem de indledende armbøjninger

på det projekt, men nu er

grundformen på plads, og vi føler

os godt rustet. Femern-forbindelsen

bliver en kæmpe gevinst for

vores kommune, og vi vil gøre alt,

hvad vi kan, for at hjælpe byggeriet

på vej, siger Lars Kroer.

• Femern-tunnelen bliver

18 kilometer lang med to

motorvejsrør og

et jernbanerør.

• Det vil tage ti minutter i

bil og syv minutter i tog at

krydse Femern Bælt.

• Tunnelen ventes at åbne

for trafik 2028.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 45


NATUR OG MILJØ

KYSTNÆRE KOMMUNER

TEKST /

KIT SCHMIDT-

PETERSEN

OG NIELS

CHRISTIAN

KOEFOED

Nordsjællands

Park og Vej

FOTOS/

Dan B. Hasløv

Biologisk

kystbeskyttelse

Tang og ålegræs opsamlet fra strande kan blive en

ressource i klimasikringen af kysterne

Kystnære kommuner

oplever i stigende grad

omkostningskrævende

problemer med opretholdelse

af kysten og dens anlæg

i forbindelse med højvande og

stormhændelser i vinterhalvåret,

men også problemer i sommerhalvåret

med opskyl af tang og alger på

badestrande, som både er dyrt at

få renset væk og at deponere.

Høje vandstande og storme forårsager

overskyl, oversvømmelse og

erosion af kysten, og de beskyttende

kystanlæg beskadiges ofte når

de ekstreme hændelser kommer.

Nordsjællands Park og Vej har i samarbejde

med Hasløv og Kjærsgaard

Arkitekter iværksat et pilotprojekt

på en ca. 160 m lang kyststrækning

i Helsingør Kommune. Her testes

det, om man kan anvende tang og

ålegræs til, at sikre toppen af stenkastningerne,

begrænse reparationer

og undgå traditionel deponering

af tang på affaldsdeponier.

NATURLIGT

FOREKOMMENDE

MATERIALER

Det er en erfaring på kysterne, at

arealerne umiddelbart bag stenkastningen

er sårbare for de store

mængder vand, der forekommer

ved de helt ekstreme højvander og

bølgepåvirkning. Stenkastningen

eroderes ovenfra.

Formålet med forsøget er at afprøve,

om man kan opnå en mere

stabil stenkastning ved at udlægge

biologisk materiale ovenfra/

JANUAR 2018

Projektet er udarbejdet

af Niels Christian Koefoed

og Preben Berg-Nielsen

fra Nordsjællands Park &

Vej, i samarbejde med Dan

B. Hasløv og Kit Schmidt-

Petersen fra Hasløv og

Kjærsgaard Arkitekter.

46

TEKNIK & MILJØ


NY VIDEN

Den oprindelige

kystbeskyttelse

før forsøget.

Formålet med forsøget er at afprøve, om man kan opnå en

mere stabil stenkastning ved at udlægge biologisk materiale

ovenfra/bagved stenkastningen og ned mellem stenene.

bagved stenkastningen og ned mellem stenene. Det

fungerer som vækstmedie for salt- og vindtolerante

vækster der sammenbinder konstruktionen med deres

rodnet og skaber en erosionskontrol. Der skabes en

stærkere overgang imellem de bagvedliggende arealer

og stenkastningen.

Forsøget bruger komposteret- og/eller frisk ålegræs

og tang, som ikke skaber problemer ved en eventuel

udvaskning – og det lugter heller ikke.

Ved ekstreme hændelser vil en del af materialet blive

skyllet bort, men kan erstattes som en del af den

normale vedligeholdelse af badestrandene. Projektet

understøtter således, en meget simpel cyklus med en

bæredygtig og cirkulær økonomi.

Vegetationen der afprøves i forsøget er stedtypisk og

vil ikke bringe invasive vækster til området. Anvendelsen

af stedtypisk vegetation vurderes også at give et

minimalt vedligeholdelsesbehov.

Forsøgsprojektet er anlagt start maj 2017 og stod færdigt

1. juni 2017

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 47


AFFALD OG RESSOURCER

SORTERINGSBILLEN

– AFFALDSFORMIDLING P

TEKST /

AF LENE HØG

kommunikationsansvarlig

hos AVV

JANUAR 2018

Kildesortering vinder indpas i hele Danmark for at øge

mængden af affald til genanvendelse. Borgerne er

motiverede for at kildesortere – det ved vi fra flere

undersøgelser og projekter på området. Men en hel

masse spørgsmål melder sig om sortering i praksis,

indretning af køkkenløsninger og behandlingen

af affald. Hvordan kommer vi bedst i dialog med

alle vores borgere? I Vendsyssel har vi etableret

en rullende informationstjeneste, der kombinerer

formidling og kreativitet.

Til oktober indfører Brønderslev og

Hjørring, ejerkommuner i affaldsselskabet

AVV, kildesortering i hjemmet.

Borgerne får to to-delte containere

derhjemme til papir & småt pap, plast &

metal, restaffald og madaffald (sidstnævnte

dog kun i Hjørring). Informationsindsatsen i

forbindelse med den nye ordning omfatter de

gængse kanaler til massekommunikation som

tryksager, hjemmeside, Facebook, formidling

via lokalpressen og brev i E-boks. Men

vi vil også gerne møde borgerne dér, hvor de

er – på skoler, til markeder, ved byfester og

i boligselskaber. Derfor etablerede AVV og

Hjørring Kommune i 2017 den rullende in-

48

TEKNIK & MILJØ


REPORTAGE

Å HJUL

Se filmen om

Sorteringsbillen på

https://youtu.be/

V9V1eQE2sQY

formationstjeneste, Sorteringsbillen,

med støtte fra Miljøstyrelsens

Kommunepulje.

BUDSKABER UDENPÅ

OG LØSNINGER INDENI

Sorteringsbillens navn er inspireret

af møgbillen – den, der spiser

affald i naturen og omdanner det

til gødning og dermed ny værdi.

Derudover ligger der et lille ordspil

i betegnelsen ”bil”/”bille”. Sorteringsbillen

har fået røde læber,

øjne og følehorn, og som vinger

har den markiser med røde prikker.

Bilen er dekoreret med budskaber

om, hvilke værdier affaldet omdannes

til; fx at 1.000 aluminiumsdåser

bliver til en cykel, og 1 kg aviser

bliver til 32 æggebakker. Idéen er

at vække opsigt i landskabet, så

vejen banes for dialog og en snak

om, hvorfor vi skal sortere affaldet

derhjemme og hvordan.

”Hvordan får vi plads til det hele

under køkkenvasken?” Det spørgsmål melder sig som

regel, når borgerne præsenteres for kravet om mere

sortering derhjemme. Derfor rummer Sorteringsbillen

indvendig eksempler på tre forskellige måder at

indrette affaldssorteringen i køkkenet – fra den store,

forkromede skuffeløsning med udtræk til et simpelt

vægophæng på indersiden af skabslågen.

PLADS TIL KREATIVITET OG LEG

Sorteringsbillen er en ombygget autocamper, der

tidligere har fungeret som rullende fagforeningskontor.

Autocamperen blev tømt for skillevægge, toilet og

stribede campingsofaer, så vi kunne opbygge et kreaværksted

med ca. 15 siddepladser. I krea-værkstedet

kan Sorteringsbillens gæster skabe sjove og opfindsomme

produkter ud af det affald, der indgår i sorteringen

derhjemme: Toiletruller, æggebakker og plasticflasker

bliver til sjove edderkopper, skraldeskildpadder

m.m. Krea-værkstedet rummer materialer til det hele,

så det er nemt at gå i gang. Møblerne i værkstedet er

lavet af genbrugstræ, og lyset inden i bilen kommer

fra solceller placeret på taget.

Når Sorteringsbillen besøger skoler og institutioner

kan de vælge mellem seks forskellige forløb, målrettet

de enkelte klassetrin. De små elever farvelægger en

malebog med historien om skildpadden

Peanut, der kom i klemme

i et plasticnet til dåseøl, som var

smidt i havet. De større børn quizzer

via Kahoot på deres viden om

madspild og tøjets miljøbelastning.

Alle aldersklasser når også igennem

affaldsstafetten, hvor de uden

for bilen skal sortere om kap – bundet

sammen om anklerne to og to,

så der opstår en snak om sorteringen

undervejs.

KØRER UD TIL

MARKEDER OG SKOLER

Sorteringsbillen blev taget i brug

1. september 2017 og har allerede

haft besøg af over 2.000 børn og

voksne. I løbet af 2018 kommer den

for alvor på arbejde, når borgerne i

Hjørring og Brønderslev skal forberedes

på det nye sorteringssystem

derhjemme. Bl.a. skal Sorteringsbillen

besøge Naturmødet i Hirtshals

og Brønderslev Marked – udover

en masse skoler og institutioner.

Den rullende informationstjeneste

bemandes af både formidlere og

frontpersonale fra AVV og kommunerne.

På den måde opsamler

vi viden om borgernes spørgsmål

og informationsbehov, så vi bliver

bedre rustet til henvendelser på

alle de øvrige informationskanaler.

Sorteringsbillen kører i AVVs

to ejerkommuner, Brønderslev

og Hjørring, men stilles gerne til

rådighed for kolleger i resten af

landet. I udviklingen af Sorteringsbillen

har deltaget en række samarbejdspartnere

fra danske kommuner

og affaldsselskaber samt

IKEA og lokale håndværkere.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 49


TEMA / BYGGERI

I DAG

Gehl Architects. Pilotprojekt i Shanghai.

I MORGEN

JANUAR 2018

50

TEKNIK & MILJØ


REPORTAGE

TEMADAG OM MERVÆRDI I KLIMASIKRINGER

I FREMTIDENS

KLIMAROBUSTE

BYER

ER DER OGSÅ

TÆNKT

PÅ BORGERNE

Skovskolen,

Københavns

Universitet, er en

del af Institut for

Geovidenskab og

Naturforvaltning.

Skolen holder

flere temadage og

konferencer årligt,

bl.a. om forskellige

aspekter ifm.

klimatilpasning.

Sammen med

Teknologisk

Institut står skolen

desuden for

efteruddannelsen til

regnvandskonsulent.

Klimasikring er mere end at håndtere

skybrud. Det er også fokus på beboernes

ejerskabsfølelse, fysisk udfoldelse

og biodiversitet. En temadag på

Skovskolen, Københavns Universitet,

satte fokus på merværdi i fremtidige

klimasikringsprojekter. Bl.a. med

inspiration fra New York,

Singapore og Shanghai.

TEKST /

ANETTE KETLER

Københavns

Universitet,

Skovskolen

ILLUSTRATIONER/

Rambøll og

Gehl Architects.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 51


TEMA / BYGGERI

I DAG

JANUAR 2018

”I dag er det nærmest utænkeligt

ikke at tænke bæredygtighed

ift. miljø, dyre- og

planteliv og plads til væren

og fysisk udfoldelse ind i planerne

for klimasikring.

Sådan siger lektor Lulu Charlotte

Harteg Jacobsen, der var initiativtager

til en temadag om fremtidens

klimarobuste byer, afholdt

på Skovskolen i Nødebo i starten

af november. Til daglig underviser

Lulu Jacobsen i klimatilpasning på

uddannelsen til have- og parkingeniør

på Skovskolen, der er en sektion

på Københavns Universitet.

- Vi har sådan set tænkt merværdi

som fx rekreativ værdi ind

hele tiden, også da vi for ca. ti år

siden begyndte at have fokus på

grøn klimatilpasning. Men vi kan se

i de projekter, der søsættes rundt

omkring i dag – både i DK og ude i

verden – at merværdien får større

fokus. Og temadagen gav os mulighed

for at sætte spot på denne

merværdi med inspiration fra

større internationale, men danskstyrede

projekter, siger hun.

Det blev noget af en rejse, temadagens

deltagere kom ud på.

Camilla Julie Hvid fra Rambøll lagde

ud med fortællingen om et projekt

i Queens, New York.

HVORDAN

DEFINERE KLIMASIKRING?

Camilla Julie Hvid fortalte om processen

fra analyse til færdigt projektforslag.

I analysefasen kunne

Rambøll konstatere forskelle på,

hvordan man i forskellige lande

definerer arbejdet med klimasik-

Rambøll Studio

Dreiseitl projekt

før (2008) og

efter (2012) i

Bishan Park,

Singapore

I MORGEN

ring. Fx ser man forskelligt på,

hvad et skybrud er, og til hvilken

regnhændelse man dimensionerer

kanaler og regnbede. Det er og

forskelligt, hvordan man prioriterer

fx regnbede og opholdsmuligheder

for indbyggerne. Derfor blev

en vigtig del af analysearbejdet at

samle de involverede parter i en

workshop, hvor man blev enige om

rammer og behov for projektet.

Klikovands værktøj til

måling af merværdi ved

klimatilpasningsprojekter

Find det på klikovand.dk

under Viden og værktøjer

– værktøjer og proces

De samlede analyser endte i et forslag til en skybrudsmasterplan

for et område i Queens og pilotprojekter

i bydelen Jamaica Housing samt St. Albans

Pumping Station. Her blev der – foruden selve klimatilpasningen

– plads til både bevægelse og urban

gardening.

FRA BETONKANAL TIL NATURLIG FLOD

Camilla Julie Hvid fortsatte med et projekt, der er kommet

ud over designfasen og blevet til virkelighed. Det

er Bishan Park Singapore, tegnet af Rambøll Studio

Dreiseitl, hvor en betonkanal blev til en naturlig flod.

Det er et eksempel på, hvor smukt og vellykket det

kan være at håndtere vand på overfladen. Tidligere

delte kanalen bare byen, og der var ingen mennesker.

I dag bruger masser af mennesker området rekreativt.

Vandet bliver desuden renset og brugt igen.

BÆREDYGTIG RIVERPARK I SHANGHAI

Hos Gehl har man i årtier haft fokus på menneskers

trivsel i urban kontekst. I et strategiprojekt for Beijing

52

TEKNIK & MILJØ


REPORTAGE

Bonusinfo vedr.

Rambølls projekter

i Queens

Trine Stausgaard Munk fra

Rambøll har netop været

til startup workshop med

stakeholderne, og de kommer

formentlig til at gå i jorden

i 2018 både ved Jamaica

Housing og St. Albans

pumping station i Queens.

I dag er det nærmest utænkeligt ikke

at tænke bæredygtighed ift. miljø, dyreog

planteliv og plads til væren og fysisk

udfoldelse ind i planerne for klimasikring

Citat: Lulu Charlotte Harteg Jacobsen

East Road district i Shanghai udvikles visioner for at

skabe bedre byrum og sammenhænge for borgerne.

Den primære udfordring var at skabe bedre forhold for

gående og rekreative rum til ophold. Området mangler i

dag rekreative rum og grønne elementer. Sammen med

klimatilpasning har øget livskvalitet for indbyggerne

været et gennemgående tema for visionen for området.

Visionen var bl.a. at aktivere floden med vægt på

økologi og biodiversitet og at tilføre nye rekreative

byrum af høj kvalitet. En del af løsningen blev

pramme med kunstige vådområder, der renser

vandet, så det kan genanvendes som rekreativt

element.

SÅDAN MÅLER VI MERVÆRDI

Dagen havde til da budt på præsentation af projekter

med indbygget merværdi. Men kan man rent

faktisk måle merværdien? Det mener Klikovand,

som er et samarbejdsprojekt mellem kommuner og

vandforsyningsselskaber i Region Hovedstaden.

Klikovand har udarbejdet et digitalt værktøj, der

både ser på selve klimatilpasningen i et projekt -

altså, hvor meget vand, der bliver ledt væk hvortil

og i hvilken kvalitet - og måler det på forøgelse af

biodiversitet og også på såkaldt ’mikroklimaregulering’

ift. fx støj, vindforhold, sol/skygge-forhold,

beboernes ejerskabsfølelse, og om projektet øger

følelsen af beboernes identitet.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 53


Leverandørregister /

ADMINISTRATIV

DATABEHANDLING

AFLØBSREGULERING

GEOTEKNISKE

UNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG

– VEDLIGEHOLDELSE

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring

af økonomi, sager, ressourcer og afregning

af forbrug via vores online løsning til datafangst.

Løsningerne er målrettet offentlige

instanser som entreprenører, forsyning,

beredskaber m.m. Vores løsninger er på

SKI-rammeaftaler og er baseret på Microsoft

Dynamics NAV, SharePoint og CRM.

Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

ADVOKATBISTAND

www.mosbaek.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S

Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk

bygherrerådgivning samt proces- og

projektudvikling i forbindelse med nybyggeri,

renovering og udvikling af det byggede miljø.

www.kubenman.dk

Andreasen & Hvidberg A/S

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241.

www.aogh.dk

Geo

København +45 4588 4444

Aarhus +45 8627 3111

geo.dk • geo@geo.dk

LE34

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

www.nellemannsurvey.com

Opmåling og kortlægning af

havnebassiner,sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

PLANLÆGNING

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191

2900 Hellerup

T. 3334 4000 • F. 3334 4001

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk

Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen

kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

ENERGIOPTIMERING

Kuben Management A/S

Den bedste energi er den, vi ikke skal

bruge. Den gennemtænkte udnyttelse

af ressourcer bidrager til et bæredygtigt

samfund og skaber ny værdi. Kuben

Management rådgiver om helhedsløsninger

i byggeriet - også i driften.

www.kubenman.dk

GRAFISK DATA-

BEHANDLING - IT-GIS

LE34

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende inden for GIS til offentlige

institutioner. Værktøjer til digitalisering af

opgaver med mobile løsninger til borgere

og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse

klares nemt og effektivt. www.le34.dk

T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

LE34

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling,

ekspropriation rettighedsforvaltning,

udstykning, vejforvaltning og planlægning.

Stor erfaring med lokalplaner.

www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

REVISION

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev

T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk

Behandling og forbrænding af farligt affald

Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering

Emballage, rådgivning, totalløsning

Fortum Waste Solutions A/S

Specialister i farligt affald, miljøservices og

effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer

den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 8031 7100 • wastesolutions.fortum.com/dk

kundeservice.rws@fortum.com

FORURENINGS-

UNDERSØGELSER

Geo

København +45 4588 4444

Aarhus +45 8627 3111

geo.dk • geo@geo.dk

GRØNNE OMRÅDER

– VEDLIGEHOLDELSER

LE34

VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling,

klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning

samt udstykning og planlægning.

www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

BDO

Rådgivning, revision og regnskab

Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C

Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk

eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan

vi kan hjælpe jer.

JANUAR 2018

54

TEKNIK & MILJØ


Leverandørregister /

RÅDGIVNING

RÅDGIVNING

SLAMBEHANDLING

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup

T. 7025 3355 • F. 7025 3356

E-mail: Denmark@dynatest.dk

www.dynatest.dk

Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring,

lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning

om vejvedligehold samt implementering

af pavement management systemer.

EnviDan A/S

Rådgivende ingeniører

T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Geo

København +45 4588 4444

Aarhus +45 8627 3111

geo.dk • geo@geo.dk

Kuben Management A/S

Vi er en engageret samarbejdspartner med

fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed

inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring

og den brede faglighed skaber grundlaget for

byggerier, hvor livet kan udfolde sig.

www.kubenman.dk

LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører

Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret,

udstykning, opmåling, anvendelse af data

og registre samt GIS.

T: 6313 6800

E: land@lifa.dk

W: www.lifa.dk

Orbicon A/S

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige

løsninger inden for blandt andet Miljø,

Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687

www.orbicon.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniørog

rådgivervirksomhed inden for: byggeri,

design, trafik , infrastruktur, miljø, vand,

energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk

www.miljoeservice.dk

Afhentning og slutdisponering af

slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg

og geotuber.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S

Vi er en engageret samarbejdspartner med

fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed

inden for det byggede miljø. Vi byudvikler

gennem markedsindsigt med henblik på

at skabe vækst, påvirke den demografiske

udvikling samt at styrke den kommunale

økonomi.

JANUAR 2018

TEKNIK & MILJØ 55


Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Få digitalt overblik over

kommunens bygninger

Vil du vide mere så

kontakt Thomas Juul

på tjj@eseebase.dk

eller 31 60 77 16

Skal 2018 være året, hvor I én gang for alle skaber samlet, digitalt overblik

på tværs af systemer og lokationer?

Digitalisering af bygningsmassen giver fuld gennemsigtighed med adgang til korrekte data.

Baseret på mål og optegninger af kommunens ejendomsportefølje kan I optimere driften og

træffe bedre beslutninger.

• Overblik over ejendomsporteføljen

• Solidt beslutningsgrundlag med valide data

• Bedre udbudsmaterialer

• Markante besparelser på indkøb og drift

• Detaljerede 3D-optegninger

• Berigelse af eksisterende FM-systemer

• Altid opdateret tegningsmateriale.

WE MAKE BUILDINGS TALK

Om essebase: eseebase hjælper kommuner med at digitalisere bygningsmassen samtidig med, at de sparer tid og

penge. Dokumenterede besparelser i vedligeholdelsen på op mod 30% betyder, at løsningen hurtigt tjener sig hjem.

Med alle informationer samlet ét sted er der basis for sikre budgetter, solid projektledelse og effektiv drift i fremtiden.

Similar magazines