Views
3 months ago

Solidaritet #11, april 2017

Tema: Kultur og medier

Tema: Kultur og medier »I Ramasjang og Ultra på nettet, for eksempel, kan man gå rundt inde i universet og tale med de folk, som man møder. Inde i det univers kan man så samtidig se Hr. Skæg eller Ramajetterne eller spille nogle spil. Det er en helt anden måde, som børn bruger medier i dag.« »Det, der adskiller DRs børneproduktioner fra de amerikanske og engelske er, at DRs tilgang er meget antiautoritær, og går til børnene som mennesker« mener Barfod. »Amerikansk og engelsk børne-TV handler meget mere om at lære børnene nogle bestemte ting. Jeg synes det er supervigtigt, at vores børn fortsat får den her antiautoritære tilgang. Det kan godt være, at de kan lære noget af det, men det skal være på en legende måde, som er en helt særlig tilgang. I stedet for at have entydigt gode og onde karakterer, er mange DR-produktioner mere nuancerede. Bamse er grundlæggende en god fyr, men han kan også være enormt dum eller egoistisk nogen gange. Den tilgang skal vi bevare.« Et nordisk Facebook? Flertallet af danskerne bruger i dag Facebook til nyheder og underholdning hver eneste dag, og det rummer en demokratisk udfordring, mener Line Barfod. Hun mener, at de nordiske lande burde overveje at gå sammen og skabe et fællesnordisk, offentligt finansieret alternativ til Facebook. For de sociale medier er en form for infrastruktur, der styrer vores informationsstrøm. »Ligesom jeg mener at vejene, jernbanerne og anden grundlæggende infrastruktur er et fælles anliggende, så ville jeg ønske, at man kunne tilbyde et godt alternativ til Facebook, som var underlagt demokratisk kontrol. På Facebook er det brugerne selv, der leverer indholdet, men et privat firma, der bestemmer over både skinner og køreplaner. Det er et problem, at der er en masse hemmelige regler, såkaldte algoritmer, der bestemmer, hvilke nyheder, der dukker op i dit feed. Aviserne er trods alt underlagt nogle etiske retningslinjer og er tilmeldt Pressenævnet, mens de sociale medier ikke er underlagt nogen som helst regler. Der mangler både gennemskuelighed og demokratisk kontrol« mener Barfod. »I DR arbejder vi meget med gennemskueligheden, når vi udvikler apps, hvor folk får forskellige nyheder alt efter hvem de er. Hvis du trykker på de seneste fodboldnyheder, så kan det være, at du bliver ledt til tennisnyheder, men det kan også være du bliver ledt til de aktuelle samfundsnyheder om økonomi i topfodbold. Det skal være gennemskueligt, hvilke retningslinjer, der er sat op for, hvilke nyheder du bliver præsenteret for. Det er det ikke på Facebook, google, youtube etc. Og der er heller ikke nogen demokratisk legitimitet for de beslutninger, der ligger bag. Det mener jeg er en god grund til at lave et offentligt, socialt medie. Og jeg synes det ville være oplagt at lave det i nordisk regi, hvor vi i forvejen har et ret veludviklet samarbejde.« Seertal er vigtige DR arbejder meget med, at man i fremtiden får nyheder og programmer, der passer til ens præferencer. Men det »Jeg tror det betyder noget, at man har nogle ting, som næsten alle ser, og som er med til at give os nogle fælles oplevelser.« er helt afgørende, at man også i fremtiden kan tilbyde oplevelser, som når meget bredt ud. Det er med til at binde samfundet sammen, mener Line Barfod. »Der er jo nogle, der mener, at DR kun skal have de smalle programmer, altså det, som de kommercielle ikke vil have. Men så vil der jo bare være meget få seere tilbage. I bestyrelsen går vi meget op i seertal og views, og jeg synes det er rigtigt godt, at DR også har Xfactor og Den Store Bagedyst«. »Spørgsmålet er, hvor vi gerne vil have, at folk ser underholdningen. Det er vigtigt, at vi har nogle fælles oplevelser, som også er af en vis kvalitet. Så kan man diskutere om Xfactor altid lever op til det, og det har også været diskuteret. Men den danske udgave af Xfactor er ikke bare en kopi af den amerikanske. I Danmark har man langt større fokus på samarbejde og sammenhold mellem deltagerne, selvom de konkurrerer« fortæller Barfod. »Jeg tror det er væsentligt, at man har noget underholdning, der binder folk sammen. Ingen af os kan holde til kun at sidde og se dokumentarudsendelser om verdens elendighed. Vi har også brug for at slappe af, grine eller se nogle, der bager kager. Du kan godt lave noget af superhøj kvalitet, men hvis det kun er fem procent af befolkningen, der ser det, så har du ikke en tilstrækkelig bredde.« Mangfoldig nyhedsdækning En anden hovedudfordring handler om at sikre, at folk også fremover opsøger nyheder fra DR – og at disse har en høj troværdighed. »Hvis folk kun følger med i amerikanske medier, får de jo ikke at vide, hvad der foregår i Danmark. Det er supervigtigt, hvis vi gerne vil have, at befolkningen har en fælles diskussion« siger Line Barfod. En af de områder, hvor der er plads til forbedring handler om, hvilke eksperter, der anvendes, mener hun. »Det er vigtigt, at man ikke bruger de samme akademiske eksperter hele tiden, men bruger en bredere vifte af folk, der har forstand på tingene. Fx i forhold til EU, hvor man oftest bruger de samme meget EU-begejstrede eksperter. At man ikke kun bruger de samme forskere i forhold til arbejdsmarkedet, men også vælger at invitere nogle arbejdere indimellem. Og sådan er det på mange områder. Man har jo fx set med Brexit og Trump, at man etablerer en medievirkelighed, som ikke holder stik, fordi man bruger en meget smal palet af eksperter, og så opdager de ikke, hvad der ellers sker ude i befolkningen og bliver dybt overraskede, fordi de slet ikke har 10 | Solidaritet

Tema: Kultur og medier været ude og snakke med folk. DR har stor påvirkningskraft, og derfor er det vigtigt, at vi bruger mange forskellige slags kilder.« »Bestyrelsen skal ikke bestemme, at nu skal man bruge den eller den ekspert. Men vi kan godt sige, hvis vi mener, at der en generel skævhed. Vi kan godt sige, at der skal arbejdes med mangfoldigheden, eller at man skal mere ud i landet.« Netop udflytning er et andet tema i bestyrelsen. Her har man i 2016 besluttet, at DR skal flytte flere dele af sin produktion ud i landet. »Jeg synes det er en god idé at prøve at opbygge nogle produktionsmiljøer andre steder end i København. Noget af det, jeg synes er mest spændende, er den videnskabsafdeling, der er lagt oppe i Aalborg, og som skal arbejde tæt sammen med universitetet og andre uddannelser deroppe, som kan rigtigt meget med innovation. Jeg håber bl.a. at det kan være med til at løfte formidlingen af videnskab til børn og unge.« Fælles international udfordring Som tidligere nævnt fastlægges mange af de overordnede rammer for DR i Folketingets fireårige medieforlig. Det næste medieforlig skal træde i kraft ved udgangen af 2018 og de indledende forhandlinger starter allerede i løbet af foråret 2017. Line Barfod taler skam også jævnligt med Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, fortæller hun. »Ikke så meget om, hvad der sker i bestyrelsen, men Fjernsyn i gammeldags forstand er måske snart fortid. De unge bruger Youtube, Facebook eller andre netmedier. Foto: CC om de store linjer og værdierne. Medieforligene sætter jo rammerne for, hvad der kommer til at ske i det store perspektiv.« Kræfter i blå blok ønsker massive nedskæringer i DR, både indholdsmæssigt og økonomisk. Men der er allerede blevet skåret og effektiviseret mange steder i DR de senere år, og Line Barfod mener, at det også smitter af på kvaliteten ind imellem. »Selvom licensen ikke er steget, har man formået at lave meget, meget mere. Vi har nogenlunde det samme beløb som for ti år siden, men produktiviteten er øget ganske betragteligt. I dag har vi langt flere radio- og TVkanaler, der skal drives for den samme pose penge. Der er nogle ting, som ikke har samme høje niveau som tidligere, fordi der fx er færre teknikere og journalister til en given produktion.« Samtidig slår aviserne på tromme for, at DR ikke må udbyde gratis nyheder på nettet, og de har tilsyneladende en vis lydhørhed på Christiansborg. Line Barfod er dybt uenig: »Det vil være svært at forklare over for borgerne, hvorfor de skal have alt det besvær med at logge på, når nu de har betalt én gang for nyhederne via licensen. Aviserne og DR burde have en fælles interesse i, at danskerne også i fremtiden interesserer sig for det samfund, de lever i, frem for at orientere sig mod udlandet. Man skulle hellere se på, hvordan man kan få en bedre mediestøtte, og hvad aviserne i øvrigt kan gøre« slutter Line Barfod. ■ Solidaritet | 11

Grænser for solidaritet - Anis
Forår 2009, årgang 11, nr. 1 - STATEN
Hele publikationen i PDF - Kulturstyrelsen
Stiftsårbogen 2005 som pdf-fil - Holmens Kirke
Stiftsårbogen 2004 som pdf-fil (4,2 MB) - Holmens Kirke
[pdf] BØRNEKULTUR I KOMMUNEN - Børnekulturportalen
Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse
rsberetning-2013-Digital
Hørelsen april 2008 - Høreforeningen
Srila Prabhupadas side - ISKCON Danmark
Tune Musikfestival 2017
Medier Terror - Radikale Venstre
KONTAKT nr. 08 april 2010-11 - Bording Skole
IKON fylder 20 år - IKON - Danmark