Views
4 months ago

Solidaritet #11, april 2017

TTIP Kampen om frihandel

TTIP Kampen om frihandel er først lige begyndt Skal man tro mange medier og kommentatorer, betyder valget af Donald Trump som USA’s præsident, at de store frihandelsaftaler, som Trump under valgkampen har kritiseret skarpt, nærmest kan lægges i graven. Dog tyder alt på, at dette billede er langt fra sandheden og at modstanden er mere nødvendig end nogensinde. Af Jakob Ruggaard Valget af Donald Trump som USA’s præsident var på mange måder et chok for verden. Efter valget er der en række områder i amerikansk og international politik, som er svære at forudsige, og verden omkring de neoliberale frihandelsaftaler CETA og TTIP er på mange måder i forandring. Men der er intet der tyder på at aftalerne, og en endnu større forrykning af styrkeforholdet i klassekampen, som de fører med sig, er på retræten. Tvært imod. Trump blev blandt andet valgt på baggrund af sin sociale kritik af job på tilbagetog mange steder i USA, gennem kritikken af de internationale frihandelsaftaler. Han var med til at gøre aftalerne til symbolet på økonomisk tilbagegang, arbejdsløshed og pressede arbejdsvilkår. Derfor fik valget også de fleste kommentatorer, forskere og politiske analytikere til at erklære den nye generation af frihandelsaftaler for døde. Frihandelsaftalerne lever dog desværre i bedste velgående og i de næste år kommer de politiske kampe til at afgøre, i hvilken retning den globale kapitalisme kommer til at styre: Er vi på vej imod retssager fra multinationale selskaber mod stater, pres på sociale ydelser, miljø, forbrugerrettigheder og arbejdsvilkår? Ét er sikkert, aftalerne dør ikke af sig selv. Trump har især været højlydt i sin kritik af Trans-Pacific Partnership (TPP), som er en aftale mellem USA og 24 | Solidaritet

TTIP en række stillehavslande omkring Kina. Aftalen var omtrent Barack Obamas måde at føre handelskrig mod Kina på, ved at omringe landet med USA’s handelsallierede. Men den har mødt stor kritik hjemme i USA for at hemmeligholde forhandlinger, arbejdsgivernes store indflydelse og de neoliberale politiske effekter. TPP-aftalen har Trump ret utvetydigt taget afstand fra og kan med al sandsynlighed erklæres for endeligt død. Det samme gør sig dog ikke gældende, når det kommer til frihandelsaftalen mellem EU og USA: Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Her har den nye amerikanske præsident været mere fåmælt. Det står klart at Trump vil vedligeholde den stærke alliance mellem USA og England, og at Brexit i den forbindelse har gjort en aftale med Europa mindre presserende for præsidenten. Til gengæld er Donald Trump og Theresa May allerede i gang med at indlede forhandlinger om en bilateral handelsaftale mellem USA og England. Solidaritet | 25

Grænser for solidaritet - Anis
Forår 2009, årgang 11, nr. 1 - STATEN
Stiftsårbogen 2004 som pdf-fil (4,2 MB) - Holmens Kirke
Stiftsårbogen 2005 som pdf-fil - Holmens Kirke
Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse
Tune Musikfestival 2017
KONTAKT nr. 08 april 2010-11 - Bording Skole
Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)
Hele publikationen i PDF - Kulturstyrelsen
Efterår 2009, årgang 11, nr. 3 - STATEN
April 2009 - WSPA Danmark
rsberetning-2013-Digital
April - Bjert Stenderup Net-Avis
Medier Terror - Radikale Venstre
Hørelsen april 2008 - Høreforeningen