Views
10 months ago

Solidaritet #11, april 2017

Fakta Appel for en Plan

Fakta Appel for en Plan B i Europa Fra konferencen i november 2016 udgik en appel med bl.a. dette budskab: »På Plan B-topmødet i København har vi fremlagt troværdige og ambitiøse løsninger for at imødegå vor tids lokale og globale udfordringer. Disse løsninger er ikke mulige inden for EU's nuværende rammer og dets reaktionære traktater. Vi er nødt til at gøre os fri af disse traktater. Vi forpligter os til at kæmpe for et europæisk samarbejde på helt andre betingelser, et Europa med social retfærdighed, solidaritet, bæredygtighed og demokrati.« Læs mere på euro-planb.dk B30 | Solidaritet – Men også hos vores tyske kammerater i Die Linke er man begyndt at diskutere EU-linjen, der hidtil har været ret positiv. En af deltagerne på konferencen var Fabio de Masi, som er EU-parlamentariker for Die Linke og en meget klar EU-kritiker. For få år siden var det utænkeligt, at en fyr som ham kunne blive valgt på en vigtig post. Den finske Venstrealliance, der ellers har været et EU-positivt parti, kom også på konferencen og sagde, at det var nødvendigt at melde sig ud af euroen. – Der sker en voldsom udvikling på venstrefløjen i Europa, og der er ingen tvivl om, at oplevelserne fra Grækenland er medvirkende til det. Hvorfor har den europæiske venstrefløj historisk været så uenige om EU? – Man skal huske, at i Sydeuropa er man mange steder kommet ud af fascismen, og man har set på EU som et demokratisk projekt, som var et bolværk mod tilbagevenden til fascisme, og som også helt konkret betød en lang række støtteordninger. Det er nogle lande, som har modtaget milliarder i EU-støtte. Så på den ikke-ortodokse venstrefløj i Sydeuropa, og for ganske almindelige mennesker, har man haft nogle konkrete oplevelser, der gjorde, at man var ret positivt indstillet over for EU. Men billedet har ændret sig med introduktionen af euroen samt den økonomiske krise. Man har fået smadret sin økonomi og er blevet forhindret i at gøre noget ved denne her forfejlede nedskæringspolitik. – Der er stadig enormt stor forskel på et dybt forgældet euroland som Italien og et velhavende nordeuropæisk land som Danmark, der frivilligt kan melde sig ud af finanspagten. Vi står reelt meget bedre end andre lande på grund af vores euroforbehold, men det ændrer ikke på, at vi stadig har behov for at gøre op med en linje, hvor man laver al politik inden for finanspagten, hvilket forhindrer investeringer i velfærd og arbejdspladser. Hvor ser du de store uenigheder om EU på den europæiske venstrefløj her og nu? – Der er stadig en vis del af den europæiske venstrefløj, der slet ikke ønsker at diskutere eurospørgsmålet, bl.a. de franske kommunister og store dele af Die Linke. Syriza fra Grækenland støtter heller ikke Plan B, som jo netop handler om, at

Venstrefløj Luka Mesec, Slovenien MP for Iniciativa za demokraticni socializem Jeg har to forbehold. For det første må vi ikke glemme, hvad der skete i Jugoslavien. Det var en føderation, men da den økonomiske krise satte ind i 1980'erne, valgte man at løsne båndene mellem republikkerne. Udviklingen kom hurtigt ud af kontrol i en strid om ressourcer. I Slovenien overtog nationalismen hele det politiske liv i løbet af kun fem år fra 1985 til 1990. Derfor skal vi være opmærksomme på den nationalistiske fare ved at mobilisere for Plan B, specielt fordi den nationalistiske højrefløj står parat til at udnytte situationen. For det andet stiller en opsplitning af EU i nationalstater os ikke nødvendigvis bedre økonomisk, specielt i små lande. Men på trods af de forbehold har jeg skrevet under på Plan B. For en venstrefløj, der kommer til magten i et land, vil være nødt til at forhandle med et EU domineret af liberale og socialdemokrater, og ingen effektiv forhandling er mulig uden en trussel i baghånden. Jean-Luc Mélenchon, Frankrig EU-MP for Parti de Gauche, Frankrig, præsidentkandidat ved præsidentvalget den 23. april 2017 Den største trussel mod demokratiet er EU. Det er EU, der har mishandlet Cypern, Grækenland og Irland og vil mishandle Portugal og Spanien. Vi står over for en konkret trussel mod vores civilisations sociale og demokratiske landvindinger. EU-toppen har ikke andet at tilbyde befolkningerne end et militært Europa, dvs. en oprustnings- og krigslogik, ikke f.eks. skatteharmonisering. Enten er det muligt at enes om at omorganisere EU, dvs. med en Plan A, hvor der gøres op med frihandel til fordel samarbejdende protektionisme, hvor man holder op med at forbyde social og skattemæssig harmonisering. Eller også må man organisere en samordnet udtræden fra de lande, der ikke vil finde sig i forholdene i EU længere. vi skal have et alternativ, en Plan B, til EU's afpresning, og det er jo lidt i modstrid med den linje, Syriza har valgt at følge. Jeg ved, at en lang række af deres parlamentarikere var interesserede i at deltage, men det ville være en meget kontroversiel handling at gøre. Men Syrizas avis har efterfølgende interviewet Pernille Skipper om arrangementet. Så der er helt klart en interesse fra Syriza også; i hvert fald fra deres bagland. Deres egen historie viser jo også, hvor man ender, hvis man ikke har en Plan B – man bliver gang på gang afpresset. Hvilke uenigheder er der så inden for Plan B? – Noget af det, man diskuterer i Plan B, er, hvor meget man skal holde fokus på en Plan B, dvs. en form for brud med EU, og hvor meget man skal prøve at dreje initiativet hen imod en slags nyt socialt socialt forum, som er løsere og mindre fokuseret. Podemos og andre kræfter »Det er ikke utænkeligt, at der også er lande, der vil træde ud af EU i de kommende år« vil gerne brede det mere ud for at få kontakt til flere bevægelser. Det er jo et ædelt formål, men det er et problem, hvis man så udvander konceptet for meget. – Enhedslisten har prøvet at holde fast i den debat, som vi mener er nødvendig. Og man kunne også høre, at der er noget uenighed om spørgsmålet. Det store flertal var dog utrolig kritiske over for euroen, og det synes jeg er en positiv udvikling. Vi kommer til at fortsætte diskussionerne på den næste Plan B-konference, der afholdes i Rom den 11.-12. marts 2017, to uger inden Romtraktatens 60-årsjubilæum. Der var ikke så mange fra Østeuropa på konferencen i København. Hvorfor ikke? – Der var deltagelse fra to ret nye venstrefløjspartier: Razem fra Polen og Forenet Venstre fra Slovenien. Slovenerne har faktisk rimelig medvind og ligger til ti procent i meningsmålingerne. Men generelt er det sådan i Østeuropa, at venstrefløjen er svag, og ikke mindst det, man kan kalde den moderne venstrefløj. I Tjekkiet er der et kommunistparti, men de er ret forstenede. Hvilken betydning har Brexit haft for debatten? – En af effekterne er, at efter al sandsynlighed bliver Norge og Island aldrig medlemmer af EU. Det var også den klare analyse fra Audun Lysbakken, formand for Sosialistisk Venstreparti i Norge. Der har været en udvikling, hvor alle lande mere eller mindre var på vej i retning af EU. Efter Brexit må man forholde sig til, at der er lande, der vil vælge at stå uden for EU, og det er ikke utænkeligt, at der også er lande, der vil træde ud af EU i de kommende år. – Brexit aktualiserer udmeldelseskravet, men det viser også, at der er fandens til forskel på, om man f.eks. laver en udmeldelse, der bekæmper social dumping, eller en, der øger social dumping. Så det er helt afgørende, hvordan du bry- Solidaritet | 31

Grænser for solidaritet - Anis
Hele publikationen i PDF - Kulturstyrelsen
Forår 2009, årgang 11, nr. 1 - STATEN
[pdf] BØRNEKULTUR I KOMMUNEN - Børnekulturportalen
Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse
IKON fylder 20 år - IKON - Danmark
ikke alle grise er ens — glædelig øko-jul! - LøS
Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening
[pdf] Hent Børnekultur i hele landet - Børnekulturportalen
Medier Terror - Radikale Venstre
Nyeste udgave af Magasinet Optikeren - Danmarks Optikerforening
Vinter 2011, årgang 13, nr. 4 - STATEN
Industry Information online - Siemens
SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.
Stjerner og planeter - Danmarks Tekniske Museum
Stiftsårbogen 2005 som pdf-fil - Holmens Kirke