Views
5 months ago

Solidaritet #11, april 2017

Venstrefløj Costas

Venstrefløj Costas Lapavitsas, Grækenland Professor i økonomi ved University of London, fhv. MP for Syriza Euroen er blevet reformeret gang på gang de sidste seks år, men altid i den forkerte retning! Så euroen kan reformeres, men hav ingen illusioner: Hver gang har det været til fordel for Tysklands eksportører, de store banker, store selskaber osv. Euroen kan ikke reformeres til at blive et redskab for andre end kapitalen. Vi må lære af Syrizas fiasko. Syrizas ledelse manglede en reel politisk strategi, den ville blive i Møntunionen og EU og ændre politikken: afskaffe nedskæringskravene osv. Det er umuligt, og det opdagede Syriza på den hårde måde. Den hårde måde har et navn: Mario Draghi (formand for den Europæiske Centralbank, red.). Draghi bestemmer, for han kontrollerer likviditeten. Vi må lære af Brexit og Trump. De politiske resultater er forfærdelige, men det er udtryk for oprør nedefra mod nyliberalismen, for suverænitet og demokrati. Højrefløjen har vundet, fordi venstrefløjen var fraværende. Hvad gør vi? Der er brug for en venstrefløjspolitik for øget efterspørgsmål og investeringer, der skaber job. Det er ikke muligt inden for rammerne af ØMU'en. Udtræden er ikke et mål i sig selv, men et middel til at gennemføre et program. Udtræden af euroen kræver banknationalisering, indførelse af en ny valuta og sikring af, at markederne holdes forsynede. Det kan udmærket lade sig gøre, hvis man har modet. Jeanne Chevalier, Frankrig Ansvarlig for økonomisk politik i Parti de Gauche Cristina Asensi, Spanien Democracia Real Ya og Money Sovereignty Commission Euroen øger handelsskævhederne og den finansielle ustabilitet, med Tysklands enorme eksport og kroniske underskud i periferien. Den forhindrer devalueringer og gennemtvinger løntryk og sociale nedskæringer. Eftersom man ikke har en fælles økonomisk politik, fungerer euroen som et våben for kapitalen. Selve ØMU-strukturerne må angribes. Plan A er en reform af euroen, hvilket f.eks. ville blive foreslået af en fransk venstrefløjsregering. Som reform kan man forestille sig en fælles valuta i form af et justerbart bånd mellem nationale valutaer. Det vil være et værn mod ustabilitet. En anden mulighed er det, Keynes foreslog i forbindelse med Bretton Woods (i 1944, red.): en udligningsordning for landenes overskud og underskud. Desuden er det nødvendigt at indføre kontrol med kapitalbevægelserne og at relokalisere produktion ud fra såvel sociale hensyn som miljøhensyn. Investeringerne skal være i overensstemmelse med grøn omstilling og skabe grønne job. De centrale banker skal nationaliseres for at skabe en offentlig banksektor, der kan finansiere almennyttige og miljøvenlige investeringer. 34 | Solidaritet Efter erfaringerne fra Grækenland i 2015 står det helt klart: Hvis en venstrefløjsregering ikke er rede til at forlade euroen, har den ingen chancer for at gøre op med nedskæringspolitikken. Nok er det hårdt at træde ud af euroen, men det er langt mindre ødelæggende end at blive. De sidste tyve år har venstrefløjen talt om et socialt EU. Det perspektiv har tabt al troværdighed efter det, der er sket i Grækenland. En tilbagevenden til demokratisk suverænitet betyder beslutninger på nationalt niveau, men ikke nationalisme. Hvis venstrefløjen ikke vil bryde med de overnationale institutioner, overlader den banen til højrefløjen med katastrofale følger, som vi har set ved den britiske folkeafstemning. De Bfleste forstår i dag, at det, der blev solgt som drømmen om Europas forening gennem euroen, har ført til mere udbredt nationalisme. I vores kampe må vi satse på det niveau, hvor styrkeforholdene er bedst for at opnå fremskridt. Hvis nogen kan sandsynliggøre, at vi inden for overskuelig fremtid kan få enighed blandt de 28 EU-medlemsstater om venstreorienterede traktatændringer, så lad os satse på det. Men forandringen vil være asymmetrisk: Nogle lande får venstrefløjsflertal først, og for at indfri sine løfter og bryde med nedskæringspolitikken må en ny venstrefløjsregering være parat til om nødvendigt at forlade EU, begyndende med Møntunionen.

Tyrkiet Fortsat fra side 7 Erdoganplakat fra 2013 lover fælles fremtid med EU. Hvis dødsstraf genindføres, er det endegyldigt slut med forhandlingerne om medlemskab. Foto: Patrick Müller, CC ...har der været flere morderiske angreb på soldater og politifolk i Ankara, Istanbul og andre steder. Disse angreb, som Kurdistans Frihedshøge (TAK), en yderligtgående udbryder-gruppe fra PKK, har taget ansvaret for, er alle blevet fordømt af HDP – og de tjener åbenlyst Erdoğans del-og-hersk-taktik. I løbet af det sidste årti har AKP forårsaget en øget polarisering. Men Erdoğan er stadig meget populær i væsentlige segmenter af samfundet. Ved de fleste valg får han omkring 50 % af stemmerne. I kølvandet på kuppet viste meningsmålinger, at hele 68 % støttede Erdoğan. Med det nuværende klima af nationalisme vil han formentlig let kunne vinde en folkeafstemning, der giver ham yderligere magt. Vi er nu i en situation, hvor det ikke længere forekommer overdrevet at omtale Erdoğan som en diktator. Samtidig forbliver Erdoğan enormt upopulær blandt venstreorienterede, sekularister og liberale. Regimet har flere gange følt vreden fra den organiserede del af arbejderklassen, fordi det har skubbet på for neoliberale reformer og privatiseringer. Økonomien er blevet mere ustabil, og arbejdsløsheden er nu på 11 % – med en ungdomsarbejds-løshed på 19 %. Små tegn på håb På trods af de dystre udsigter for progressive i Tyrkiet er der små tegn på håb. I 2013 voksede forsvaret for Geziparken i Istanbul »Alle progressive i Tyrkiet er i risikozonen« til enorme landsdækkende protester mod Erdoğans tiltagende magtfuldkommenhed. Protesterne blev så brutalt nedkæmpet, at det efterlod 11 døde og mere end 8.000 sårede. Gezi-bevægelsen var formentlig den mest udfordrende begivenhed for Erdoğan, da den forenede meget forskellige folk, der alle var utilfredse med hans ledelse. Det var i kølvandet på Gezi-protesterne, at HDP fik sit rigtige gennembrud, da Demirtaş fik næsten 10 % af stemmerne ved præsidentvalget i 2014. Mere nyligt har kvindebevægelsen vist sin styrke. I november 2016 kom AKP med et lovforslag, der ville undtage mænd, der har misbrugt piger under 15 år seksuelt, fra retsforfølgelse, hvis de gifter sig med offeret. Justitsminister Bozdağ brugte anti-roma-racisme til at forsvare lovforslaget ved at hævde, at seksuelt misbrug af piger specielt er et problem blandt romaer. Efter at tusinder af mennesker, især kvinder, gik på gaden for at protestere mod denne lov, der reelt set ville legalisere børnevoldtægt, trak regeringen lovforslaget tilbage. Udviklingen i Tyrkiet er ekstremt bekymrende. Landet tager nu hastige skridt væk fra et borgerligt demokrati til et reaktionært islamo-nationalistisk diktatur. Alle progressive i Tyrkiet er i risikozonen og fortjener fuld solidaritet fra resten af verden. Kræfter som HDP, Gezi-bevægelsen og kvindebevægelsen viser, at der stadig er sprækker af håb. ■ Solidaritet | 35

Tune Musikfestival 2017
Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)
TEMAKristen kultur - dødens pølse - Metodistkirken i Danmark
April 2004 Fattigt arbejdsmiljø - Ulandssekretariatet
POUL BRæNDER FOR øKOLOGIEN - Økologisk Landsforening
Tidsskriftet Rampelyset, april 2012 - 4 MB - DATS
store banedag padborg park 2012 - Ducati Klub Danmark
Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund
Succes med røgalarmer - Foreningen af Kommunale ...
Forhindringssejlads Antwerpen-Vallensbæk - Danske Tursejlere
Grænser for solidaritet - Anis
Magasinet kan downloades - Kirkeligt Medieakademi
6. årgang nr 3 april/maj 2008 - Dansk Byggeri
SEPTEMBER 2011 - Grønt Miljø
Samværets betydning på højskolen - Nationalt Videncenter For Frie ...
Marina di Venezia juli 2011 rejs...