Solidaritet #11, april 2017
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fremad uden at glemme<br />
ger af afskaffelsen af slavehandlen og slaveri gennem<br />
lovlige midler), der ønskede at afskaffe slavehandlen.<br />
Men i Danmark opstod der derimod aldrig en abolitionistbevægelse,<br />
som man så det i England, Frankrig og<br />
Amerika.<br />
Det er i det hele taget vanskeligt at tale om en offentlig<br />
dansk debat, da den var stærkt censureret. Bøger<br />
og pjecer kom frem hist og her, og aviserne indeholdt<br />
for det meste ukommenterede indlæg helt frem til<br />
1840’erne. Den største betydning havde tidsskrifterne,<br />
men alle disse medier var på det tidspunkt ikke tilgængelige<br />
for en bred offentlighed. Størstedelen af det materiale,<br />
der er tilgængeligt i dag, var altså for det første<br />
underlagt censur og for det andet kun forbeholdt en lille<br />
del af befolkningen. Det var kun en lille og forholdsvis<br />
lukket kreds, der diskuterede slavehandelsspørgsmålet,<br />
og for de flestes vedkommende havde de tætte forbindelser<br />
til finansministeren Ernest Schimmelmann.<br />
Derfor kan »ophævelsen af dansk slavehandel«, ifølge<br />
historikeren H. H. Knap, ikke »forklares – som det er forsøgt<br />
gjort for Storbritanniens vedkommende – som et<br />
resultat af en humanistisk pressionsgruppes arbejde eller<br />
ændrede økonomiske konjunkturer og dertilhørende<br />
klasseinteresser.«<br />
Fra slavehandel til slaveri i plantager<br />
En af de få, der deltog i diskussionen, var lægen<br />
og botanikeren P. E. Isert (1756-1789), der<br />
i dag nok mest er kendt fra Thorkild Hansens<br />
»slavetrilogi«. I sin bog, der bestod af hans personlige<br />
rejsebreve fra kysten Guinea og Dansk<br />
Vestindien, kommer han med en kritik af både<br />
slaveriet i det hele taget og slavehandlen. Isert<br />
havde opholdt sig på Guineakysten under Guvernør<br />
Kiøges voldsomme ekspansion, den såkaldte<br />
pacificering af de danske afrikanske besiddelser.<br />
Hans syn på den afrikanske kultur var stærkt præget<br />
af oplysningstidens forestillinger, og han nærede<br />
en stor beundring for de indfødte. Han lærte endda,<br />
som det langt fra var normalt, flere lokale sprog, så han<br />
kunne snakke direkte med lokalbefolkningen. Hans<br />
holdning til slavehandlen var derfor som udgangspunkt<br />
38 | <strong>Solidaritet</strong><br />
Om bord på<br />
slaveskibet<br />
Brookes kunne<br />
der i følge<br />
denne tegning<br />
være plads til<br />
452 slaver.<br />
Foto fra bogen<br />
»Det var kun en lille<br />
og forholdsvis lukket<br />
kreds, der diskuterede<br />
slavehandelsspørgsmålet«<br />
negativ, og den skærpedes af hans oplevelser under et<br />
slaveoprør på overfarten til Vestindien og ved mødet<br />
med slavesamfundet på de danske sukkerøer.<br />
»En Negerslave har aldeles ingen Ret. (...) Man har<br />
i Virkeligheden en saa streng Justits Behov, for at Slaverne<br />
ingen Tid skal faa til at besinde sig. De holdes altid<br />
svedende under Tyranniets Aag, for at de ikke skal faa<br />
det naturlige Indfald at gøre Oprør«.<br />
Isert var dog ikke helt imod slaveri. Hans løsning på<br />
problemet med de inhumane slaveskibe blev ironisk<br />
nok plantager i Afrika drevet af slavebunden arbejdskraft.<br />
Selvom Isert må anses for at være en stærk modstander<br />
af den transatlantiske slavehandel, mente han<br />
ikke, at man kunne opdyrke jorden i Afrika uden en eller<br />
anden form for slaveri. Han vil hverken afskaffe slaveriet<br />
eller europæernes behov for sukker, tobak og andre<br />
koloniale varer. 80 til 90 procent af alle kolonialvarer,<br />
der blev bragt til Danmark siden 1700 tallet, havde været<br />
sukker. Slavehandel og slaveri blev anset for at være<br />
redskaber i sukkerproduktionen, der ikke kunne undværes.<br />
På den måde agiterer han ikke for et direkte indgreb<br />
mod planternes (plantageejernes) og slavehandlernes<br />
ejendomsret, eller interesser<br />
i det hele taget. Det siger meget om Iserts<br />
samtid, at hans modstand mod slavehandlen<br />
men ikke selve slaveriet, kan ses som humanistisk.<br />
Det er dog ikke kun Isert, som er<br />
blevet betragtet som humanist i historien.<br />
I 1791 kommer Rektor Hans West med et<br />
forsvar for slavehandlen, der i sidste ende<br />
alligevel bliver en plan for afskaffelsen af<br />
samme. Han starter med at sige, at han har<br />
haft den opfattelse, at slaveri er uforeneligt<br />
med kristendommen, men at hans erfaringer<br />
har vist det modsatte. Gennem en fortælling om de<br />
slavegjortes underlegne kultur, dårlige karakter og plantageejernes<br />
høje moral beskriver West, at afrikanerne<br />
gennem slaveri bliver befriet fra deres dårlige tilværelse<br />
i Afrika. Gennem kulturmødet med europæerne bliver<br />
afrikanerne oplyst af kristendommen.