28.02.2018 Views

Solidaritet #11, april 2017

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fremad uden at glemme<br />

ger af afskaffelsen af slavehandlen og slaveri gennem<br />

lovlige midler), der ønskede at afskaffe slavehandlen.<br />

Men i Danmark opstod der derimod aldrig en abolitionistbevægelse,<br />

som man så det i England, Frankrig og<br />

Amerika.<br />

Det er i det hele taget vanskeligt at tale om en offentlig<br />

dansk debat, da den var stærkt censureret. Bøger<br />

og pjecer kom frem hist og her, og aviserne indeholdt<br />

for det meste ukommenterede indlæg helt frem til<br />

1840’erne. Den største betydning havde tidsskrifterne,<br />

men alle disse medier var på det tidspunkt ikke tilgængelige<br />

for en bred offentlighed. Størstedelen af det materiale,<br />

der er tilgængeligt i dag, var altså for det første<br />

underlagt censur og for det andet kun forbeholdt en lille<br />

del af befolkningen. Det var kun en lille og forholdsvis<br />

lukket kreds, der diskuterede slavehandelsspørgsmålet,<br />

og for de flestes vedkommende havde de tætte forbindelser<br />

til finansministeren Ernest Schimmelmann.<br />

Derfor kan »ophævelsen af dansk slavehandel«, ifølge<br />

historikeren H. H. Knap, ikke »forklares – som det er forsøgt<br />

gjort for Storbritanniens vedkommende – som et<br />

resultat af en humanistisk pressionsgruppes arbejde eller<br />

ændrede økonomiske konjunkturer og dertilhørende<br />

klasseinteresser.«<br />

Fra slavehandel til slaveri i plantager<br />

En af de få, der deltog i diskussionen, var lægen<br />

og botanikeren P. E. Isert (1756-1789), der<br />

i dag nok mest er kendt fra Thorkild Hansens<br />

»slavetrilogi«. I sin bog, der bestod af hans personlige<br />

rejsebreve fra kysten Guinea og Dansk<br />

Vestindien, kommer han med en kritik af både<br />

slaveriet i det hele taget og slavehandlen. Isert<br />

havde opholdt sig på Guineakysten under Guvernør<br />

Kiøges voldsomme ekspansion, den såkaldte<br />

pacificering af de danske afrikanske besiddelser.<br />

Hans syn på den afrikanske kultur var stærkt præget<br />

af oplysningstidens forestillinger, og han nærede<br />

en stor beundring for de indfødte. Han lærte endda,<br />

som det langt fra var normalt, flere lokale sprog, så han<br />

kunne snakke direkte med lokalbefolkningen. Hans<br />

holdning til slavehandlen var derfor som udgangspunkt<br />

38 | <strong>Solidaritet</strong><br />

Om bord på<br />

slaveskibet<br />

Brookes kunne<br />

der i følge<br />

denne tegning<br />

være plads til<br />

452 slaver.<br />

Foto fra bogen<br />

»Det var kun en lille<br />

og forholdsvis lukket<br />

kreds, der diskuterede<br />

slavehandelsspørgsmålet«<br />

negativ, og den skærpedes af hans oplevelser under et<br />

slaveoprør på overfarten til Vestindien og ved mødet<br />

med slavesamfundet på de danske sukkerøer.<br />

»En Negerslave har aldeles ingen Ret. (...) Man har<br />

i Virkeligheden en saa streng Justits Behov, for at Slaverne<br />

ingen Tid skal faa til at besinde sig. De holdes altid<br />

svedende under Tyranniets Aag, for at de ikke skal faa<br />

det naturlige Indfald at gøre Oprør«.<br />

Isert var dog ikke helt imod slaveri. Hans løsning på<br />

problemet med de inhumane slaveskibe blev ironisk<br />

nok plantager i Afrika drevet af slavebunden arbejdskraft.<br />

Selvom Isert må anses for at være en stærk modstander<br />

af den transatlantiske slavehandel, mente han<br />

ikke, at man kunne opdyrke jorden i Afrika uden en eller<br />

anden form for slaveri. Han vil hverken afskaffe slaveriet<br />

eller europæernes behov for sukker, tobak og andre<br />

koloniale varer. 80 til 90 procent af alle kolonialvarer,<br />

der blev bragt til Danmark siden 1700 tallet, havde været<br />

sukker. Slavehandel og slaveri blev anset for at være<br />

redskaber i sukkerproduktionen, der ikke kunne undværes.<br />

På den måde agiterer han ikke for et direkte indgreb<br />

mod planternes (plantageejernes) og slavehandlernes<br />

ejendomsret, eller interesser<br />

i det hele taget. Det siger meget om Iserts<br />

samtid, at hans modstand mod slavehandlen<br />

men ikke selve slaveriet, kan ses som humanistisk.<br />

Det er dog ikke kun Isert, som er<br />

blevet betragtet som humanist i historien.<br />

I 1791 kommer Rektor Hans West med et<br />

forsvar for slavehandlen, der i sidste ende<br />

alligevel bliver en plan for afskaffelsen af<br />

samme. Han starter med at sige, at han har<br />

haft den opfattelse, at slaveri er uforeneligt<br />

med kristendommen, men at hans erfaringer<br />

har vist det modsatte. Gennem en fortælling om de<br />

slavegjortes underlegne kultur, dårlige karakter og plantageejernes<br />

høje moral beskriver West, at afrikanerne<br />

gennem slaveri bliver befriet fra deres dårlige tilværelse<br />

i Afrika. Gennem kulturmødet med europæerne bliver<br />

afrikanerne oplyst af kristendommen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!