Views
10 months ago

Solidaritet #11, april 2017

Fremad uden at glemme

Fremad uden at glemme ger af afskaffelsen af slavehandlen og slaveri gennem lovlige midler), der ønskede at afskaffe slavehandlen. Men i Danmark opstod der derimod aldrig en abolitionistbevægelse, som man så det i England, Frankrig og Amerika. Det er i det hele taget vanskeligt at tale om en offentlig dansk debat, da den var stærkt censureret. Bøger og pjecer kom frem hist og her, og aviserne indeholdt for det meste ukommenterede indlæg helt frem til 1840’erne. Den største betydning havde tidsskrifterne, men alle disse medier var på det tidspunkt ikke tilgængelige for en bred offentlighed. Størstedelen af det materiale, der er tilgængeligt i dag, var altså for det første underlagt censur og for det andet kun forbeholdt en lille del af befolkningen. Det var kun en lille og forholdsvis lukket kreds, der diskuterede slavehandelsspørgsmålet, og for de flestes vedkommende havde de tætte forbindelser til finansministeren Ernest Schimmelmann. Derfor kan »ophævelsen af dansk slavehandel«, ifølge historikeren H. H. Knap, ikke »forklares – som det er forsøgt gjort for Storbritanniens vedkommende – som et resultat af en humanistisk pressionsgruppes arbejde eller ændrede økonomiske konjunkturer og dertilhørende klasseinteresser.« Fra slavehandel til slaveri i plantager En af de få, der deltog i diskussionen, var lægen og botanikeren P. E. Isert (1756-1789), der i dag nok mest er kendt fra Thorkild Hansens »slavetrilogi«. I sin bog, der bestod af hans personlige rejsebreve fra kysten Guinea og Dansk Vestindien, kommer han med en kritik af både slaveriet i det hele taget og slavehandlen. Isert havde opholdt sig på Guineakysten under Guvernør Kiøges voldsomme ekspansion, den såkaldte pacificering af de danske afrikanske besiddelser. Hans syn på den afrikanske kultur var stærkt præget af oplysningstidens forestillinger, og han nærede en stor beundring for de indfødte. Han lærte endda, som det langt fra var normalt, flere lokale sprog, så han kunne snakke direkte med lokalbefolkningen. Hans holdning til slavehandlen var derfor som udgangspunkt 38 | Solidaritet Om bord på slaveskibet Brookes kunne der i følge denne tegning være plads til 452 slaver. Foto fra bogen »Det var kun en lille og forholdsvis lukket kreds, der diskuterede slavehandelsspørgsmålet« negativ, og den skærpedes af hans oplevelser under et slaveoprør på overfarten til Vestindien og ved mødet med slavesamfundet på de danske sukkerøer. »En Negerslave har aldeles ingen Ret. (...) Man har i Virkeligheden en saa streng Justits Behov, for at Slaverne ingen Tid skal faa til at besinde sig. De holdes altid svedende under Tyranniets Aag, for at de ikke skal faa det naturlige Indfald at gøre Oprør«. Isert var dog ikke helt imod slaveri. Hans løsning på problemet med de inhumane slaveskibe blev ironisk nok plantager i Afrika drevet af slavebunden arbejdskraft. Selvom Isert må anses for at være en stærk modstander af den transatlantiske slavehandel, mente han ikke, at man kunne opdyrke jorden i Afrika uden en eller anden form for slaveri. Han vil hverken afskaffe slaveriet eller europæernes behov for sukker, tobak og andre koloniale varer. 80 til 90 procent af alle kolonialvarer, der blev bragt til Danmark siden 1700 tallet, havde været sukker. Slavehandel og slaveri blev anset for at være redskaber i sukkerproduktionen, der ikke kunne undværes. På den måde agiterer han ikke for et direkte indgreb mod planternes (plantageejernes) og slavehandlernes ejendomsret, eller interesser i det hele taget. Det siger meget om Iserts samtid, at hans modstand mod slavehandlen men ikke selve slaveriet, kan ses som humanistisk. Det er dog ikke kun Isert, som er blevet betragtet som humanist i historien. I 1791 kommer Rektor Hans West med et forsvar for slavehandlen, der i sidste ende alligevel bliver en plan for afskaffelsen af samme. Han starter med at sige, at han har haft den opfattelse, at slaveri er uforeneligt med kristendommen, men at hans erfaringer har vist det modsatte. Gennem en fortælling om de slavegjortes underlegne kultur, dårlige karakter og plantageejernes høje moral beskriver West, at afrikanerne gennem slaveri bliver befriet fra deres dårlige tilværelse i Afrika. Gennem kulturmødet med europæerne bliver afrikanerne oplyst af kristendommen.

Fremad uden at glemme Mange år før, i 1760, skriver præsten Erik Pontoppidan et forord til en bog af slavehandleren Rømer. Hans forord er et svar på de spirende internationale tendenser for en afskaffelse af slavehandlen. Pontoppidan skriver ligesom West, at selvom slavehandlen umiddelbart ud fra kristen etik burde være forkert, er det i virkeligheden en god mulighed for afrikanerne til at slippe væk fra det forfærdelige Afrika. Slavegjorte afrikaneres tilværelse i Vestindien ville forbedres – ved det blotte nærvær af deres kristne herrer vil de nærme sig Guds lys. De ville derfor blive »Kristi frigiorte, skiønt Menniskens Tienere«. Danmark var i modsætning til andre kolonimagter ikke præget af en abolitionsbevægelse, men i stedet primært præget af aktive argumenter for slavehandel og slaveri. Idealistisk slaveri? Ernst Schimmelmann (1747-1831) bliver tit beskrevet som manden bag forordningen af 1792, der var den lovtekst, der over en tiårig periode forbød den transatlantiske slavehandel. Han var ikke alene finansminister, han havde også arvet en del af sin fars store slavedrevne sukkerplantager i Dansk Vestindien og var samtidig direktør i det Østersøisk-Guineisiske Kompagni – handelskompagniet, der blandt andet tjente penge på at fragte slavegjorte afrikanere fra Guldkysten til de Dansk Vestindiske Øer. Historikeren Erik Gøbel beskriver, at Schimmelmann alligevel ofte bliver portrætteret som den pletfrie abolitionist, der »for eksempel helst ikke ville foretage økonomiske kalkuler med hensyn til sine eller Plantagearbejdere bærer de overskydende sukkertoppe hjem til dyrefoder, fotograferet ca 1910-13. Foto fra bogen andres slaver, men kun tage medmenneskelige hensyn i sine beslutninger.« Da Isert kommer hjem fra sin rejse langs med trekantsruten i 1787, opsøger han finansministeren Schimmelmann og fremlægger sin idé om plantagedrift i Afrika. Grundlæggende er Schimmelmann interesseret i projektet, og Isert får et tilskud til anlæggelsen af plantagen Frederiksnobel nær Akwapimbjergene. Men Schimmelmann støtter projektet med den ene hånd, mens han undergraver det med den anden; det bliver blandt andet bestemt, at Isert ikke må dyrke sukker i Afrika – derved mister projektet sit egentlige formål. Iserts projekt med Frederiksnobel - og i det hele taget plantagedrift på det afrikanske kontinent - måtte ikke ses som et alternativ til den vestindiske sukkerøkonomi, mente Schimmelmann. Han foretog samtidig store og lukrative investeringer i slavehandlen. Han giver på den ene side indtryk af, at han er en humanitær foregangsmand, som sætter statslige projekter i gang, samtidig med at han laver økonomiske investeringer i slavehandlen og undgår at skabe uro på kysten Guinea ved at iscenesætte projektet, så det står på Iserts regning. Schimmelmanns støtte til Iserts idé kan derfor ikke ses som et udtryk for kompromisløs humanisme. Derimod skal man se hans handlinger i et økonomisk og udenrigspolitisk lys. En regeringskommission bliver i 1785 nedsat til at undersøge, hvorvidt slavehandlen kunne betale sig, fordi Det Østersøiske Guinesiske Kompagni efter 1783 var Solidaritet | 39

Grænser for solidaritet - Anis
Hele publikationen i PDF - Kulturstyrelsen
[pdf] BØRNEKULTUR I KOMMUNEN - Børnekulturportalen
IKON fylder 20 år - IKON - Danmark
ikke alle grise er ens — glædelig øko-jul! - LøS
Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening
[pdf] Hent Børnekultur i hele landet - Børnekulturportalen
Stiftsårbogen 2005 som pdf-fil - Holmens Kirke
Stiftsårbogen 2004 som pdf-fil (4,2 MB) - Holmens Kirke
Nyeste udgave af Magasinet Optikeren - Danmarks Optikerforening
Industry Information online - Siemens
Robust, - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Grundtvig lever stadig - Aarhus.dk
Nr. 29 18. maj. - MOK
kandestøberen gay in may! - Institut for Statskundskab - Aarhus ...
gik til tops i hele landet - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Åben blad som PDF - IPA Danmark