Views
3 months ago

Solidaritet #11, april 2017

Fremad uden at glemme

Fremad uden at glemme kommet i økonomisk modvind. Schimmelmann anstiller også private undersøgelser af Vestindien og slavehandlen. Han kommer frem til den konklusion, at dansk slavehandel kun har været rentabel under en højkonjunkturperiode under den amerikanske frihedskrig fra 1776-83, fordi stormagternes opmærksomhed var rettet mod krigen i Amerika. Da krigen sluttede, blev stormagternes handelsflåder frigjort, og de danske slaveskibe mødte nu en langt større konkurrence. Den danske slavehandel virkede derfor pludselig langt mindre lukrativ. Samtidig begyndte den engelske abolitionistbevægelse at få succes med deres kampagner mod slavehandel. Hvis et engelsk forbud blev gennemført, ville det umuliggøre dansk slavehandel. De ville simpelthen tvinge resten af kolonimagterne til at stoppe den transatlantiske slavehandel. Kampen mod slavehandel I England begynder slavehandelsmodstanderne at vinde indflydelse. Schimmelman fulgte de internationale strømninger og havde blandt andet informanter, der sendte ham omhyggeligt afskrevne referater fra Underhusforhandlingerne i det britiske parlament. Derfor forstår han snart, at englænderne er tæt på en afskaffelse af slavehandlen. Den eneste hindring på vejen er, at abolitionisterne ønsker en øjeblikkelig afskaffelse, hvilket endnu ikke er gået igennem. Set i lyset af, at et engelsk forbud hurtigt ville tvinge et dansk forbud igennem, foreslår han, at Danmark kommer englænderne i forkøbet med et forbud. Men hvordan kan sukkerøkonomien opretholdes uden tilførslen af nye slaver? I Dansk Vestindien er dødeligheden lagt højere end fødselsoverskuddet. Schimmelmann mener derfor kort sagt, at der er brug for en tilvænningsperiode, før forbuddet skal træde i kraft. Under denne frist skal øerne fyldes op til randen med slaver, heraf mange kvinder, så øerne så at sige kan blive selvforsynende med slaver. Staten skulle yde høje lån til plantageejerne for at fylde plantagerne op. På denne måde mener Schimmelmann, at det kan være muligt at ophæve slavehandlen uden økonomisk tab. Men overgangsperioden kan alene sikres, hvis Danmark er det første land til at ophæve slavehandlen. Danmark ville sikre sig en tiårig periode med fri slavehandel, der endda ville være accepteret af det internationale samfund – det kunne også blive en lukrativ forretning, hvis de andre nationer gennemtvang øjeblikkelige afskaffelser, da skibe under dansk flag i så fald ville have monopol på at sejle slaver til hele Caribien. Det var kun af uforudsete årsager, dvs. at England kom i krig mod Frankrig i år 1792-1802, at England først afskaffede slavehandelen så sent. Forarbejdet til forbuddet Både Isert og West havde tætte forbindelser til Schimmelmann. Historikeren C. A. Trier skriver, at West i al stilhed blev udsendt til Vestindien af Schimmelmann for at undersøge forholdene for ham. Derfor er det måske ikke mærkeligt, at Wests plan på mange punkter ligner 40 | Solidaritet Slavearbejdere høster sukkerrør i Dansk Vestindien. »Dansk slavehandel gav ikke økonomisk overskud og havde ingen fremtid« både den senere kommissionens rapport og selve forordningen af 1792. På trods af Wests påstand om det afrikanske kontinents elendighed mener han, i modsætning til Pontoppidan, at det ikke retfærdiggør slavehandlen, men han er ligesom Isert ikke imod slaveriet. Han skriver derfor en plan for civiliseringsprocesen af slaverne, så de kan reproducere sig selv. Den grundlæggende ide er, at man gennem naturligt fødselsoverskud kan overflødiggøre slavehandlen uden statsligt indgreb af direkte karakter. West mener, at slaveejerne ville kunne få en økonomisk fordel ved at behandle deres slaver bedre, og at det i sidste ende ville overflødiggøre den transatlantiske slavehandel. Dette bliver dog aldrig en realitet - selv efter ophævelsen af den transatlantiske slavehandel fortsætter arbejdsvilkårene for de slavegjorte med at være så barske, at høje fødselstal ikke retter op på noget som helst. Fra 1803, da de sidste slaveskibe har afleveret deres last til frigivelsen af slaverne i 1848, er den slavegjorte befolkning minimeret med en tredjedel. Kommissionen, der blev nedsat til at undersøge mulighed for et forbud mod slavehandel, kom med en klar konklusion, der ligger op ad Wests skriverier: Dansk slavehandel gav ikke økonomisk overskud og havde ingen fremtid, så snart England afskaffede sin. Det ville være muligt at få sat antallet af slaver på St. Croix op fra 21.840 til 30-45.000, hvilket ville være nok til, at den slavegjorte befolkning kunne reproducere sig selv med

Fremad uden at glemme naturligt fødselsoverskud. Det mest centrale argument er, at slavebefolkningens reproduktion kan overflødiggøre slavehandlen med økonomisk gevinst. Kommisionen mener, at det vil tage ti år at øge slavebefolkningen til 45.000. Samtidig kommer kommissionen med en række reformforslag til at forbedre slavernes kår. Ingen sikring af bedre vilkår Selve forordningen udkommer den 16. marts 1792, den er ganske kort og består af en kort fortale og seks kortfattede paragraffer. Indholdet lægger sig op af kommissionens økonomiske konklusioner. Bemærkelsesværdigt nok har ingen af kommissionens argumenter i forhold til bedre behandling af de slavegjorte fundet frem til forordningen, selvom den skulle fremme muligheden for, at øerne blev selvforsynende med slavebunden arbejdskraft. I fortalen nævnes der kort, at det ville »være velgiørende og gavnligt« om slavehandlen kunne undværes og kun meget indirekte i paragraf ét kan man spore humanismen. Alene gennem truslen om, at slavehandlen forbydes, forsøger man at appellere til plantageejernes rationelle og økonomiske sans. Der er intet direkte indgreb. Ejeren råder uindskrænket over sine slaver, ejendomsretten forbliver ukrænkelig. Kernen i forordningen bliver derfor at øge slavebefolkningen gennem store indkøb af slaver, som finansieres gennem fordelagtige statslige lån. Forordningen indeholdt heller ingen sanktioner for overtrædelse af forordningen, hvilket senere skulle Blå bog Albert Scherfig BA. i historie og en del af redaktionsgruppen på tidsskriftet Marronage, der beskæftiger sig med at nedbryde myter om dansk kolonihistorie og sætte fokus på kolonihistoriens tilbageværende aftryk. blive et problem. På trods af de humanistiske og medmenneskelige tilgange, som slavehandelskritikerne havde over for slaverne, opretholdt de alligevel i det store og hele en konsensus med fortalerne om ikke at udfordre eller rykke ved det økonomiske system. Vi har på intet tidspunkt set eksempler på opfordring til direkte indgreb i slaveejernes ejendomsret for at stoppe eksempelvis mishandling. Debatten har langt hen af veje cirkuleret om slaveejernes egen velvilje. Det er tydeligt, at man forsøger at skabe international anerkendelse af Danmark gennem en forordning, der i virkeligheden er baseret på slaveejernes kyniske interesser og aftagende økonomiske gevinster for denne specifikke del af »produktionskæden«. Alligevel er det en historisk begivenhed, der i dag bruges til at fremhæve Danmark som værende menneskerettighedernes, Grundtvig og demokratiets land. Og det er på den måde blevet en fortælling, der er med til at skabe vores nationale identitetsfølelse. Myten om Danmark, der var det første land, der ulovliggjorde slavehandlen, glemmer tit at nævne at forbuddet blev fulgt op af 10 års statsstøttet slaverov, hvor befolkningen i Dansk Vestindien voksede fra 28.000 til 36.000. Paradoksalt nok blev den ti-årige periode fra 1793-1802 den periode i dansk historie, hvor flest slavegjorte afrikanere blev transporteret over Atlanten under dansk flag. Det er vigtigt at være kritisk overfor historien – især den, vi alle har på rygmarven. ■ Solidaritet | 41

Tune Musikfestival 2017
Peripeti 11 – 2009 (Interaktivitet)
TEMAKristen kultur - dødens pølse - Metodistkirken i Danmark
Stiftsårbogen 2004 som pdf-fil (4,2 MB) - Holmens Kirke
Stiftsårbogen 2005 som pdf-fil - Holmens Kirke
April 2004 Fattigt arbejdsmiljø - Ulandssekretariatet
POUL BRæNDER FOR øKOLOGIEN - Økologisk Landsforening
Tidsskriftet Rampelyset, april 2012 - 4 MB - DATS
store banedag padborg park 2012 - Ducati Klub Danmark
Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund
Succes med røgalarmer - Foreningen af Kommunale ...
Forhindringssejlads Antwerpen-Vallensbæk - Danske Tursejlere
Magasinet kan downloades - Kirkeligt Medieakademi
6. årgang nr 3 april/maj 2008 - Dansk Byggeri
Grænser for solidaritet - Anis