Views
9 months ago

Solidaritet #11, april 2017

Teori Revolutionen og

Teori Revolutionen og den moderne historie Revolutionerne, som igen og igen gennemrystede Europa og verden igennem 1800- og 1900-tallet, har hver gang flyttet på forestillingerne om det mulige. Af Bertel Nygaard Da den kinesiske ministerpræsident Zhou Enlai i 1972 blev bedt om at udlægge den historiske betydning af den dengang godt 180 år gamle franske revolution, svarede han: »Det er for tidligt at sige.« Ministerpræsidenten et visdomsord og gav den et langt efterliv: Den gamle franske revolution var endnu ikke afsluttet. Dens skæbne og karakter var endnu ikke afgjort. Hermed lykkedes det Zhou Enlai – helt utilsigtet – at indfange noget afgørende ved ikke kun den franske revolution og dens lange eftervirkninger, men også revolutionen som sådan: Både som idé, som sprogligt begreb og som samfundsmæssig virkelighed er revolutionen det mest koncentrerede udtryk for forandringen som betingelse for menhavde misforstået spørgsmålet lidt – det blev stillet under den amerikanske præsident Richard Nixons Kinabesøg, og der gik vist noget tabt i simultanoversættelsen. Zhou troede, samtalen angik det åbenlyst aktuelle franske oprør fra 1968. Men misforståelsen forvandlede den egentlig ret banale udtalelse til 42 | Solidaritet

Teori neskenes liv og historie. Og den radikale forandring, som revolutionen udtrykker, knytter sig først og fremmest til de seneste århundreders historie, kapitalismens epoke, hvori menneskene i stigende grad har levet i og med det moderne, dvs. den omfattende fornemmelse af accelererende forandring i alle livsforhold. Forandring har ganske vist til alle tider været et menneskeligt levevilkår: Sygdom, krig, undertrykkelse og skiftende betingelser for at få brød på bordet har også for den moderne epoke rykket mennesker ud af deres vante rammer. Men først med kapitalismens tidsalder er menneskeheden blevet presset til systematisk at indarbejde erfaringen af »den evige usikkerhed og bevægelse«, hvori »alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af«, som Marx og Engels bemærkede i Det kommunistiske partis manifest fra 1848. Det moderne menneske oplever ikke bare forandringen, men begynder at foregribe den og at konstruere nye værdier, idealer og mål med udgangspunkt i denne foregribelse. For det moderne menneske er verden ikke længere afgjort af Gud eller gamle traditioner, men af en forandring i denne verden – en forandring, som ofte synes at virke som en fremmed kraft hen over hovedet på menneskene, men som det moderne menneske også kan og må tage på sig. Det er i den moderne epoke, det enkelte menneske begynder selv at skulle forme sit liv og sin karriere, vælge sin ægtefælle og stifte familie af egen indre drift. Men det er også her, mennesket stiller sig den opgave at forme verden i overensstemmelse med både årtusindgamle længsler og nye fremtidsidealer. Det moderne er på én gang skrækindjagende og forjættende. Oprør nej – revolution ja Først i løbet af 1700-tallet, og især med den franske revolution fra 1789 og frem, begyndte man at tale om social revolution i den betydning, vi kender i dag. Da en folkemasse stormede Bastillen i Paris den 14. juni »Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af« Marx & Engels Bertel Nygaard er forfatter til bogen »Revolution - masser af modstand« fra Aarhus Universitetsforlag, 2012. 1789, skal den franske konge Ludvig den Sekstende have udbrudt: »Er det et oprør (une revolte)?«. »Nej, Deres majestæt, det er en revolution (une révolution)«, svarede den oplyste grev Liancourt. Ligesom Zhou Enlais langt senere udtalelse om samme begivenhed, er denne historiske anekdote faktuelt tvivlsom, men siger alligevel noget væsentligt om revolutionen som sådan. Et oprør var noget, den franske konge i 1789 kendte til – uretmæssige, men begrænsede optøjer, der kunne slås ned. Revolutionen var noget langt mere omfattende. Kongen fik snart at mærke, hvad det betød. Først mistede han sin magt, så sin titel, og til sidst sit hoved. Revolutionen var nemlig ikke ’bare’ endnu en protestbevægelse eller en borgerkrig, et statskup eller en reformbevægelse. Den betegnede en enhed af »massernes indtræden på den historiske arena« – som Trotskij formulerede det – og en uhørt acceleration af det verdenshistoriske fremskridt i retning af frihed og lighed, som man allerede var begyndt at anerkende med oplysningstænkningens udbredelse i løbet af 1700-tallet. Det var denne enhed af massehandlinger og forandring i enorm skala og med stor hastighed, der kom til at kendetegne de efterfølgende århundreders opfattelse af revolutionen. Og det var først fra det punkt, at selve forståelsen af at være revolutionær også dukkede op – altså at ville den revolutionære forandring og at påtage sig den rolle at gennemføre eller fremskynde den. Utilladeligt Lige fra den tid har revolutionen været omgærdet af modsætninger, der er dybt forankret i selve det moderne projekt og i selve den kapitalistiske epoke. Revolutionen udtrykker den ’forandringsparathed’, som den kapitalistiske modernitet selv må hylde og stille som systemkrav til menneskene. Man kan se det, når vi i dag uophørligt prakkes varer og nyhedssensationer på ved at bruge elementer af revolutionens symbolik og progressive fremtidsløfter. Det sker ikke kun, når Che Guevara kommer på t-shirts, eller når Danske Bank låner af Occupy-bevægelsens symbolik i deres reklamefilm. Det sker også, når alt fra barbergrej til den seneste smartphone faldbydes som ’revolutionerende’ eller ligefrem ’revolutionær’, eller når utallige journalister uden fordømmelse skriver om den aktuelle Bush-, Obama- eller Trump-’revolution’ i amerikansk politik. At tale om revolution i disse vidt forskellige sammenhænge er at signalere deres betydningsfuldhed, at give dem ’kant’. Nogle gange låner disse vage revolutionssymboler fra den sociale revolutions indhold af folkelighed, men i samtlige tilfælde skal revolutionssymbolerne vise radikal forandringsvilje: Ud med det gamle møg – ind med det nye og bedre! Gennem appellen til revolutionens grænseoverskridelse søger massemediernes revolutionssnak endelig at tilegne sig noget af den afgørende forbindelse til verdenshistoriske fremskridt, som ligger i revolutionen som et kernebegreb i den moderne forståelse af verden. Revolutionen er altså noget, man gerne må kokettere med inden for visse rammer. Men den er som bekendt heller ikke bare noget, man hylder. Den egentligt revolutionære forandring, det egentlige verdens- Solidaritet | 43

Stiftsårbogen 2005 som pdf-fil - Holmens Kirke
Stiftsårbogen 2004 som pdf-fil (4,2 MB) - Holmens Kirke
rsberetning-2013-Digital
Hørelsen april 2008 - Høreforeningen
Srila Prabhupadas side - ISKCON Danmark
KUNSTEN AT GIVE SLIP. - AKUAKU
PDF-version - Kulturministeriet
Kristen mindfulness: Har kristne også konkrete ... - IKON - Danmark
Odense - Drømmenes By - Odense Radikale Venstre
journalisternes selviscenesættelse exploitation - ORDET
Forslag til principprogram 2004