Views
9 months ago

Solidaritet #11, april 2017

Tyrkiet som »den

Tyrkiet som »den største trussel mod vores samfund«. Tyrkiet har for nylig overhalet Kina som det land, der holder flest journalister fængslet. Over de seneste år har der været systematiske angreb på kritiske medier. I oktober lukkede Tyrkiet 15 medier og arresterede redaktøren af det højt respekterede sekulære dagblad Cumhuriyet på absurde anklager om at støtte både kurdiske militante og Gülen-bevægelsen. Som hovedregel har anholdte journalister ikke adgang til at se bevismaterialet mod dem. Ikke et eneste kurdisk nyhedsmedie har overlevet angrebene, og der er praktisk talt ingen oppositionelle aviser tilbage. Da 1.128 »Akademikere for fred« satte deres navn på en underskriftsindsamling for en genoptagelse af fredsprocessen med PKK (Kurdistans Arbejderparti), erklærede Erdoğan dem alle sammen for fjender af staten. Mindst 21 af dem er blevet anholdt, og mange flere har mistet deres jobs. Nogle af underskriverne er gået tidligt på pension for at undgå en fyring – og står dermed uden løn og forsikring. På mange måder ser vi nu en autoritær omstrukturering af staten, som svarer til, hvad der skete i kølvandet på tidligere militærkup i Tyrkiet (1960, 1971 og 1980). Bortset fra, at denne gang er det ofrene for det mislykkede kup, og ikke kupmageren, der står bag og nyder godt af de anti-demokratiske tiltag. Statens hovedfjende Erdoğans politiske mål står klart: Han ønsker at udskifte Tyrkiets parlamentariske system med et præsidentielt system, som vil give ham fuld kontrol over staten på alle niveauer. I parlamentet er det kun det venstreorienterede HDP (Folkets Demokratiske Parti), der udgør en reel opposition mod det regerende AKP’s (Retfærdigheds- og Udviklingspartiets) autokratiske tiltag – og de betaler en høj pris for det. HDP har sine rødder i den kurdiske befrielsesbevægelse og har formået at opnå en markant bredere appel end nogen af de tidligere pro-kurdiske partier Erdoganstøtter demonstrerer mod kupforsøget i juli 2016. Foto: Mstyslav Chernov, CC ved at alliere sig med tyrkiske progressive kræfter og identificere sig som partiet for alle undertrykte folk i Tyrkiet. HDP er det eneste parti, der går i brechen for kvinderettigheder, LGBT-rettigheder og landets mange etniske og religiøse mindretal. Tidligere pro-kurdiske partier har opstillet kandidater som løsgængere for at kunne få folk valgt uden at komme over Tyrkiets tårnhøje spærregrænse på 10 %. HDP satsede højt ved at gå efter et landsdækkende resultat på over 10 %, da de besluttede at stille op som parti, og ikke med løsgængere, ved valget i juni 2015. Det lykkedes HDP over alle forventninger, idet de opnåede et landsdækkende resultat på 13 %. Denne succes markerede en ny alliance mellem den kurdiske bevægelse og andre progressive bevægelser i Tyrkiet. Dette valg var et slag i hovedet på Erdoğan og hans AKP, som tabte sit flertal. Det lykkedes dem ikke at forhandle sig frem til en koalitionsregering – faktisk så det ud, som om de slet ikke havde lyst til at prøve 6 | Solidaritet

Tyrkiet med et så besværligt parlament. Der blev derfor udskrevet nyt valg, som blev afholdt den 1. november 2015. I løbet af de fem måneder mellem de to valg gik tingene fra slemt til værre. Ligesom så mange andre statsledere under pres brugte Erdoğan den effektive strategi at føre krig og oppiske nationalistiske følelser. Den kurdisktyrkiske fredsproces og »Enhver, der er kritisk overfor Erdoğan, lever nu i konstant frygt« våbenhvilen, der havde bragt håb om fred til de kurdiske områder, brød sammen i juli. Dette førte umiddelbart til total krig, med luftbombardementer og belejring af flere kurdiske byer. Imens krigen rasede i det sydøstlige Tyrkiet, førte AKP og deres medier sig frem med ophidsende retorik mod HDP. Over hele landet blev HDP-kontorer angrebet og nedbrændt af nationalistiske folkemængder – ofte mens politiet i bedste fald så passivt til. Volden kulminerede med et bombeangreb på en fredsdemonstration i Ankara, som dræbte mere end 100 og sårede mere end 500 mennesker. I denne atmosfære præget af krig, vold og intimideringer lykkedes det Erdoğan at vende stemningen og fremstå som en stærk leder efter sit relative nederlag ved valget i juni 2015. Efter en udpræget hadsk kampagne, hvor HDP konstant blev tilsværtet og fysisk angrebet, fik HDP 10,8 % af stemmerne ved valget i november og kom dermed på et hængende hår over spærregrænsen. Erdoğans AKP fik 49,5 % af stemmerne – og opnåede flertal i parlamentet. Selvom regeringspartiet ikke har det to tredjedeles flertal, som det har brug for for at gennemføre forfatningsændringer uden at skulle samarbejde med andre partier, var valgresultatet en sejr for Erdoğan – og det gjorde det klart, at hans nederlag i junivalget var kortvarigt. Autokratisk forfatning De to øvrige oppositionspartier i parlamentet, det fascistoide MHP på den yderste højrefløj og det sekularistiske socialdemokratiske CPH, yder ikke meget modstand mod AKP’s forsøg på at indføre et præsidentielt system og trække landet i en mere autokratisk retning. Som det eneste parti, der klart modsætter sig Erdoğans præsidentielle ambitioner, betaler HDP stadig en høj pris. Alle vidste, hvad der ville komme, efter at parlamentet i maj 2016 vedtog en lov, der ophævede immuniteten for 138 parlamentsmedlemmer, efter endnu en debat, der tilsværtede HDP. AKPmedlemmer, der er involverede i korruptionsskandaler, er stadig beskyttede af deres parlamentariske immunitet. I de tidlige timer den 4. november 2016 skete det så. HDP’s to ledere, Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ, blev arresteret under husransagninger sammen med ni andre HDP-parlamentsmedlemmer. Begge ledere bliver holdt isolationsfængslede, og der er nu seriøse bekymringer for Demirtaş’ helbred. Endvidere er mindst 45 folkevalgte borgmestre i kurdiske byer og mere end 100 tillidspersoner i HDP blevet anholdt. Enhver, der er kritisk overfor Erdoğan, lever nu i konstant frygt. Mange fortæller, at de har en taske pakket, så de er forberedte, hvis de skulle blive hentet om natten. Disse historier lyder som Stalins store terrorperiode i Sovjetunionen. Tilbage i Ankara har AKP præsenteret et udkast til en ny forfatning, som nu bliver diskuteret mellem AKP, CHP og MHP. HDP har konstant været udelukket fra parlamentariske forhandlinger – og i kølvandet på arrestationen af partiets ledere har det stoppet sit parlamentariske arbejde. CHP’s ledere bruger forsigtigt afvejede ord til mildt at kritisere den øgede magtkoncentration. MHP siger, at de vil støtte en folkeafstemning om en ny forfatning, hvis deres »ømme punkter« bliver imødekommet. Et sådant ømt punkt er genindførelsen af dødsstraffen – noget, der er blevet diskuteret efter kuppet. Dødsstraffen blev afskaffet i 2014 som en del af en reformrække, der havde til formål at bane vejen for et tyrkisk EU-medlemskab. Genindførelse af dødsstraffen ville medføre en endegyldig afslutning af alle tiltrædelsesforhandlinger for Tyrkiet. Men på den anden side står det også klart for enhver, at tyrkisk EU-medlemskab reelt er udenfor rækkevidde. Den mulighed blev formentlig begravet for 10 år siden, da Nicolas Sarkozy blev fransk præsident og Angela Merkel blev kansler i Tyskland – efter at de begge havde markeret sig som modstandere af tyrkisk EU-medlemskab i deres valgkampe. Tiltagende polarisering Sammenbruddet af fredsprocessen og angrebene på HDP sender et uheldigt budskab til unge radikale kurdere, der mister deres fremtidsudsigter og deres tålmodighed: et budskab om, at der i Tyrkiet ikke er plads til lovlig politisk kamp. Som reaktion på den tyrkiske stats grusomheder i de kurdiske områder... Fortsættes på side 35 Solidaritet | 7

Grænser for solidaritet - Anis
Forår 2009, årgang 11, nr. 1 - STATEN
Stiftsårbogen 2004 som pdf-fil (4,2 MB) - Holmens Kirke
Stiftsårbogen 2005 som pdf-fil - Holmens Kirke
Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse
KONTAKT nr. 08 april 2010-11 - Bording Skole
Medier Terror - Radikale Venstre
Efterår 2009, årgang 11, nr. 3 - STATEN
April 2009 - WSPA Danmark
April - Bjert Stenderup Net-Avis
Hele publikationen i PDF - Kulturstyrelsen
Vinter 2011, årgang 13, nr. 4 - STATEN
rsberetning-2013-Digital
SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.
Stjerner og planeter - Danmarks Tekniske Museum