Solidaritet #12, august 2017
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Holland<br />
2012. Dets styrtdyk til nu 9 mandater<br />
– med kun 5,7 procent af stemmerne<br />
– er uset i hollandsk parlamentshistorie.<br />
Nedsmeltningen går endnu dybere:<br />
PvdA blev ikke det største parti<br />
i en eneste kommune. Det blev blot<br />
nr. fire i Amsterdam. I arbejderklassebyen<br />
Rotterdam, Europas største<br />
havneby, hvor socialdemokratiet<br />
engang sad på det hele – der måtte<br />
PvdA nøjes med en syvendeplads.<br />
PvdA kan måske vinde nogle af<br />
deres tabte vælgere tilbage, som socialdemokratier<br />
nogle andre steder<br />
i Europa. Men Arbejderpartiet vil aldrig<br />
generobre dets solide arbejderklasse-basis.<br />
Det er ikke svært at forklare<br />
hvorfor, selv om valgstrateger bliver<br />
ved med at tro, at de kan sælge<br />
omfattende angreb på den sociale<br />
velfærd og voksende ulighed som<br />
socialisme-programmer – hvis bare<br />
de kan fremstille deres politik som<br />
»økonomisk ansvarlighed.«<br />
Siden midt i 1980erne har PvdA<br />
– ligesom dets søsterpartier rundt<br />
om i Europa – været bannerfører<br />
for neoliberal politik. Igennem<br />
1990erne og først i 2000-årene var<br />
de med til at skære i offentlig service<br />
og tillod privatisering af jernbaner,<br />
postvæsen og sundhed m.m.<br />
I den siddende regering har PvdAs<br />
højredrejning fået en helt ny<br />
betydning. Partiet fik stor fremgang<br />
ved 2012-valgene ved at love, at en<br />
stemme på Arbejderpartiet var den<br />
eneste måde at undgå en VVS-styret<br />
krise-regering på. Straks efter valget<br />
ændrede partiet kurs og dannede<br />
koalitionsregering med sine modstandere.<br />
Regeringens hårde kriseprogram<br />
betød nedskæringer på 50 milliarder<br />
euro. PvdA-ministrene var stolte<br />
af at sidde på de sværeste ministerposter,<br />
som social- og beskæftigelsesministeriet<br />
og finansministeriet<br />
(Jeroen Dijsselbloem)<br />
PvdA-indenrigsministeren udførte<br />
loyalt VVDs antiflygtninge-politik.<br />
Og Dijselbloem gennemførte<br />
entusiastisk EU's finanspolitiske<br />
stramninger i Holland – samt blev<br />
som formand for Eurogruppen den<br />
skrappe talsmand over for Syriza-regeringen<br />
i Grækenland.<br />
»Når de grønne<br />
kunne fremstå<br />
som ungdommelig<br />
opposition til højrefløjen,<br />
skyldes det<br />
manglen på den ægte<br />
vare – og det er<br />
Socialistpartiets<br />
ansvar«<br />
Men det hollandske valgresultat<br />
betyder ikke, at midten er i opløsning,<br />
som mange har sagt.<br />
Den vrede og nervøsitet, der gav<br />
voldsomme rystelser i det politiske<br />
system – som Arbejderpartiets sammenbrud<br />
bare er seneste eksempel<br />
på – får fortsat mange vælgere til at<br />
stemme på de såkaldt sikre, samfundsbærende<br />
partier, som de<br />
fejlagtigt tror i<br />
det mindste ikke<br />
vil gøre tingene<br />
værre.<br />
Faktisk blev<br />
VVDs og PvdAs<br />
tab delvist vejet<br />
op af fremgangen<br />
for det<br />
Kristent-Demokratiske<br />
Partis<br />
(fra 13 til 19 pladser)<br />
og D66 (fra<br />
12 til 19 pladser).<br />
Disse to partier<br />
er lige så neoliberale<br />
som VVD<br />
og PvdA.<br />
Og valgets<br />
overraskende<br />
vinder, det<br />
Grønne Venstres leder Jesse Klaver,<br />
førte valgkamp på ikke kun at<br />
være »den nødvendige fornyelse«,<br />
men også en »ansvarlig og troværdig«<br />
politisk partner i en kommende<br />
koalitionsregering.<br />
Sammenlignet med det halve<br />
århundrede efter 2. verdenskrig er<br />
den politiske midte mere splittet op.<br />
Den er dog ikke brudt sammen. Valget<br />
viste, at midterpartier ikke længere<br />
er garanteret stabilitet: centrist-partier<br />
går voldsomt op og ned<br />
fra valg til valg.<br />
Og partierne på de to yderfløje<br />
scorer ikke nødvendigvis på den<br />
ustabile midte. Uden sociale eksplosioner,<br />
som ryster de partipolitiske<br />
mønstre, vil andre midterpartier<br />
vinde mest på krisen i centrum.<br />
Hollands venstrefløj i krise<br />
Den politiske midte har kunnet<br />
holde sig oppe, fordi den hollandske<br />
venstrefløj ikke har kunnet skabe<br />
et bæredygtigt alternativ. Socialdemokraterne<br />
og det Grønne Venstre,<br />
GroenLinks (GL), ser det ikke engang<br />
som deres opgave. Det gør socialistpartiet,<br />
SP, men det har ikke været i<br />
stand til at drage fordel af PvdAs historiske<br />
sammenbrud. Tilsammen<br />
tabte de tre store venstrepartier<br />
20 mandater og har nu kun i alt 37<br />
pladser ud af 150.<br />
For første gang blev Arbejderpartiet<br />
mindst af de tre. Socialistpartiet<br />
blev næsten stående, gik en plads<br />
tilbage til 14. Mens Jesse Klaver - som<br />
en kopi af canadiske Trudeau - var i<br />
stand til at bære GL frem fra 4 til 14<br />
mandater.<br />
Men at Klaver og de Grønnes succes<br />
skulle være en gevinst for venstrefløjen,<br />
det lyder hult.<br />
Det Grønne Venstre dannedes<br />
midt i 1980erne af flere små venstrefløjspartier<br />
bl.a. Kommunistpartiet.<br />
I begyndelsen forbundet med fredsog<br />
økologiske bevægelser. Men sidst<br />
i 1990erne lavede partiet en historisk<br />
højredrejning, gik ind for socialliberalismen<br />
og militærinterventionerne<br />
i Serbien og Afghanistan.<br />
Klaver og GL ville spare på de højere<br />
uddannelser ved at fjerne studielegater.<br />
I årets valgkamp vedtog partiet<br />
en fornyelses-kampagne efter råd<br />
fra amerikanske spindoktorer fra<br />
Demokraterne. De rådede ham til<br />
at rulle jakkeærmerne op ligesom<br />
Trudeau og tale som Obama. Det tog<br />
Klaver så bogstaveligt, at han plagierede<br />
store dele af en Obama-tale.<br />
Mange stemte på GroenLinks i<br />
ønsket om fornyelse, selv om Klaver<br />
gang på gang nægtede at afvise at<br />
gå ind i en koalitionsregering med<br />
VVD. Når de grønne kunne fremstå<br />
som ungdommelig opposition til<br />
højrefløjen, skyldes det manglen på<br />
den ægte vare – og det er Socialistpartiets<br />
ansvar.<br />
Modsat det Grønne Venstre har<br />
SP gang på gang gået imod neoliberale<br />
reformer nationalt, og har vigtig<br />
støtte fra fagbevægelsens venstrefløj.<br />
Socialistpartiet demonstrerede<br />
mod Afghanistan- og Irak-krigene<br />
og skabte gade-kampagner sidste år<br />
mod privatiseret sygesikring.<br />
Men socialisterne er i de seneste<br />
ti år blevet langt mindre synlige<br />
i protester. Partiets tvangstanke om<br />
at blive det ny PvdA og gøre sig<br />
<strong>Solidaritet</strong> | 11