Views
7 months ago

Solidaritet #12, august 2017

Feminisme

Feminisme Ligestillingskampen fuckede op da feminismen blev individuel Jo mere vi ignorerer, at feminisme er klasseanalyse – og det gør vi desværre i takt med, at vi i stigende grad gør ulighed til et personligt ansvar – jo mere ubrugeligt bliver begrebet. Af Charlotte Lund Får du mindre i løn end din mandlige kollega, der udfører det samme arbejde, så må du droppe flinkeskolen. Oplever du gang på gang, at dit ikkedanskklingende navn bliver fravalgt i bunken af ansøgninger, så må du komme lidt frem i skoene. Er det svært at bede om barsel, når du er første mand på byggepladsen, der gør det, så må du lære at slå i bordet. Og har hårde livsvilkår betydet, at du er endt i social udsathed, så må du tage dig lidt sammen. Det er med andre ord vores egen skyld, hvis vi oplever ulighed. Det gælder for en stor del af ligestillingsdebatten, der har et stigende fokus på at styrke den enkelte i at kræve sin ret. Det gælder eksempelvis lønstatistikker, som vi kan slå i bordet med eller strategier til at undgå at blive udsat for hævnporno eller voldtægt. Bevares, det er fine redskaber, der sætter fokus på en vigtig problematik. Men det er også redskaber, der understreger at det da så sandelig er problemstillinger, man selv må ligge og rode med. Når vi taler om det på den måde, er der ikke er særlig lang vej til, at folk, der underbetales, diskrimineres, udsættes for kønsbaseret overgreb eller falder igennem det sociale sikkerhedsnet, selv holdes ansvarlige for deres uheld. I den forståelse af tingene kunne de jo bare have gjort noget for at undgå det. Klassekamp = kvindekamp? Det er en forklaringsmodel, der unægtelig er noget i kontrast til den feminisme, der prægede ligestillingsdebatten fra 1960-70’erne. Den som vi omtaler som den anden bølge, hvor fokus blev flyttet fra at give kvinder flere muligheder til at gøre sig gældende i den eksisterende samfundsopbygning, til at ville ændre samfundet, så kvinder havde flere muligheder for at gøre sig gældende. En af de ting, der karakteriserede denne bølge var, at den var præget af strukturkritik. Kvindekamp var klassekamp, kvindefællesskaber blev anset som styrkende og det store opgør var med institutioner, socialisering og traditioner for diskrimination og mindreværd – ikke med at fremhæve den enkelte kvinders evne til at tilpasse sig på trods. Denne tilgang til feminisme er genial set ud fra et venstreorienteret synspunkt. Bevidstheden om, at klasse såvel som køn, seksualitet og etnicitet begrænser menneskers muligheder, gør det lettere at få øje på strukturelle ulighedsskabende barrierer. I takt med, at 1980erne gik, blev feminismen individualiseret. Den »Vi passiviseres i troen på, at vi kun har os selv at bebrejde« tidligere forståelse om, at der var behov for en fælles indsats for at løfte alle, blev i den brede debat erstattet med en tro på, at kampen for flere muligheder var et personligt problem. Det betyder, at vi i stedet for at generere fælles kampgejst, passiviseres i troen på, at vi kun har os selv at bebrejde for de problemer, som vi ikke kan løse på egen hånd. Siden dengang har ligestillingsbestræbelserne stået en smule i stampe. I efterhånden en længere årrække er Danmark rykket ned på listen over ligestillede lande og løngabet har ikke flyttet sig mange millimeter siden årtusindskiftet. I historieskrivningen er der ofte en tendens til at fremhæve et stigende fokus på individuel selvudvikling og præstationer som årsag til, at det marxistisk inspirerede, fællesskabsorienterede verdenssyn gik i fløjten. Men den begrundelse er ikke helt dækkende. De øvrige venstreorienterede ulighedskampe – såsom faglig kamp og klimakamp – er jo ikke blevet placeret i helt så små og lukkede nicher. Og er heller ikke omgærdet af lige så meget kritik om at være »elitær«, »skinger« eller måske ligefrem »afsporende for den virkelige kamp«. Samtlige betegnelser er blevet brugt om kvindekamp og fe- 20 | Solidaritet

Feminisme minisme internt i den venstreorienterede debat indenfor det seneste år. Lidt smuldret østblok og en smule yuppiekultur kan altså ikke forklare det alene. De øvrige nordiske lande oplevede den samme historie, og her er hverken »feminisme« eller »strukturel ulighed« fyord. Ser man på diverse ligestillingsindekser har de i øvrigt heller ikke oplevet helt den samme ligestillingsmæssige stilstand fra årtusindeskiftet og frem. Så måske er det på sin plads at vi spørger os selv, om det kønslige perspektiv nogensinde bed sig fast i den brede klassekamp i Danmark? Har klassekamp egentlig nogensinde været kvindekamp – altså andre steder end i rødstrømpernes egne frirum? Kan vi tage det en anden dag? På trods af et åbenlyst ulighedsaspekt har den danske venstrefløj International Women's Day March i Los Angeles, marts 2017. Foto: Molly Adams, CC Solidaritet | 21

SI nr. 239 - Socialistisk Information
Folkets repræsentanter - Aarhus Universitetsforlag
Læs som PDF - Internationale Socialisters Ungdom
Download Free e-book (PDF) - Aarhus University Press - Aarhus ...
Politik og forskning - analyseinstitut for forskning
Download (PDF, 2.23MB) - DKP
PDF, 2.18MB - DKP
mit brogede politiske liv - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...
Grænser for solidaritet - Anis
SI nr. 240 - Socialistisk Information
Magasinet PLUS - August 2017 - Valdemars familie har skudt papegøjen
samfundsfagsnyt - FALS
Kun sammen kan vi stoppe regeringens angreb - Internationale ...
Sådan taler medier og borgere om politik - Aarhus Universitetsforlag
NY SIDE 12 Radikal Politik 7-2006.indd - Radikale Venstre
Medier og Politik - IPmonopolet
Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag
Voksenlærling og prismodtager - CO-industri
SI nr. 238 - Socialistisk Information